Monthly Archives: July 2014

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030. Det skal supplere kravene om at reducere CO2-udslippet og gå over til vedvarende energi.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent. Hvis Europa derimod forpligter sig til at spare 35 procent af energien, så kan vi slippe for over dobbelt så meget russisk gas.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Hun peger samtidig på, at kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

Mens verden holder øje med Rusland og den russiske præsident Putin i forbindelse med Ukraine-krisen og flynedskydninger, har præsidenten nu underskrevet en ny lov, der potentielt kan stramme grebet om sociale medier som Facebook og Twitter, skriver Mashable.

Med den nye lov, bliver internetdata om russiske brugere systematisk lagret på datacentre rundt omkring i Rusland, og internetoperatører vil fra 2016 blive påkrævet at gemme brugerdata fra de russiske borgere.

Kritikere frygter, at loven kan ende med at isolere russere på internettet, mens flere udenlandske hjemmesider, heriblandt sociale medier, kan ende med at blive helt censurerede.

Hjemmesider vil blive påkrævet at lagre brugernes data i Rusland, tilgængelig for russiske myndigheder. Internetvirksomheder der ikke kan acceptere den nye lov, vil blive blokeret fra nettet, skriver Mashable endvidere.

Selve loven er blevet til at forbedre evnen til at behandle personlig data fra civile russere, som det lyder fra officielt hold, og er blot endnu en lov i længere række, der sætter spørgsmålstegn ved russernes frihed på nettet.

Mashable skriver, at en nylig gennemført lov påkræver, at bloggere med over 3.000 daglige besøg skal registrere sig som medie for at få lov til at fortsætte. Et træk lavet for lettere at kunne monitorere indholdet.

»Det ultimative mål er at lukke munde, gennemtvinge censur i landet og forme en situation, hvor internetforretning ikke er i stand til at fungere og eksistere ordentligt,« siger den russiske internetekspert og blogger Anton Nossik ifølge Mashable til the Moscow Times om den lov om datalagring.

Den nyeste version af styresystemet OS X til Mac, Yosemite, bliver gjort tilgængelig i en åben beta, annoncerede Apple tirsdag, skriver Gigaom.

Det er første gang siden år 2000, at en offentlig tilgængelig betaversion af OS X bliver gjort tilgængelig. Den gang kostede det 30 dollar at blive testpilot – denne gang kan interesserede brugere skrive sig op helt gratis.

Betaversionen har været tilgængelig for udviklere siden juni, da Apple håber at kunne udgive den åbne beta med så få bugs og fejl som muligt, skriver Gigaom.

Interesserede brugere kan skrive sig op her.

Jura, udvikling, marketing, salg, HR. Så godt som alle funktioner og medarbejdere befinder sig hos Falcon Social på Købmagergade i København, som Version2 har været omkring på sommertouren.

De 1.100 kvadratmeter store kontorlokaler er fordelt på tre etager og huser mere end 35 nationaliteter fordelt på over 140 ansatte. Server-kapacitet og en del af it-driften ligger i skyen hos Google og Amazon, men det hele bliver administreret fra Falcon Social i Danmark. Og så er der et enkelt salgskontor i USA med ca. 10 ansatte.

Virksomhedens produkt er en platform, der samler administration og overvågning af et hav af sociale medier og andre kommunikationskanaler på nettet. Produktet gør blandt andet Carlsberg, Coca-Cola, Pandora og Jaguar brug af.

Hvis eksempelvis Carlsberg vil vide, hvordan det går med Somersby på det britiske marked, så kan virksomheden kort fortalt bruge Falcon Socials produkt til at analysere hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge cider-drikken bliver omtalt.

Når udvikling ikke ligger i Bombay og jura ikke hos et eksternt advokatfirma, men i lokalerne på Købmagergade, så betyder det, at alle har en grundlæggende forståelse af, hvad virksomhedens målsætninger er. Og samtidigt betyder den korte vej mellem salg, jura, udvikling og marketing, at Falcon Social kan agere hurtigt inden for et marked, der konstant skifter karakter.

»Når noget er outsourcet, så kan det tage lang tid at nå til en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og så alligevel kan det ende med, at resultatet ikke er det, man havde håbet på. Vi har fx behov for lynhurtigt at kunne sætte ny softwarefunktionalitet i produktion, teste det, og så komme videre,« fortæller marketingchef og medlem af ledelsesgruppen hos Falcon Social, Ronja Gustavsson.

Nogenlunde samme princip gør sig gældende for de øvrige funktioner i virksomheden. Den juridiske afdeling har behov for at kunne spille bold med salg og omvendt, når en ny kundeaftale skal indgås og så fremdeles.

Og her bliver det hurtigt for kompliceret og langsommeligt at maile frem og tilbage med et eksternt advokatfirma.

Selvom det umiddelbart ville være billigere at outsource visse funktioner, eller måske bare dele af dem, rent lønmæssigt, så vurderer Ronja Gustavsson, at det for en virksomhed som Falcon Social i længden kan vise sig blive dyrere end selv at beholde funktionerne in-house. Blandt andet fordi arbejdsgangene bliver mere møjsommelige og dermed gør virksomheden mindre manøvredygtig.

Rykkede hurtigt da Google lukkede virksomhed

Som eksempel på, hvordan in-house-funktionerne gør den danske virksomhed i stand til at rykke hurtigt på markedsændringer, fortæller Ronja Gustavsson, hvordan Falcon Social inden for en time efter, Google valgte at lukke den sociale medie-marketingsvirksomhed Wildfire, havde en hjemmeside sat op til at fange nye kunder. Og det var muligt, fordi der ikke er langt mellem marketing, salg og udvikling, mener Ronja Gustavsson.

»Og derudover virker det som om, man ikke rigtigt står bag sit brand, når man outsourcer det,« siger hun.

Netop det med at stå bag brandet og i det hele taget føle ejerskab produktet og til sit arbejde, er en virksomhedskultur, som Falcon Social forsøger at opdyrke og fastholde.

Det sker blandt andet ved at fokusere på relationerne mellem afdelingerne i virksomheden, og ved at være transparente i forhold til Falcon Socials målsætninger, fortæller Ronja Gustavsson.

Et vigtigt værktøj i den sammenhæng er en flad organisationsstruktur, hvorunder medarbejderne arbejder selvstændigt i teams.

»Vi mener, vi får mere alsidighed i idéer og arbejdsgange, hvis medarbejderne føler sig som en del af et team i stedet for at blive styret oppefra,« siger Ronja Gustavsson, i øvrigt på engelsk, da hun ikke selv er fra Danmark.

Mange nationaliteter

Netop de forholdsvist mange nationaliteter, virksomheden huser, er et vigtigt bidrag, når der skal findes på nye idéer og arbejdsgange. Folk med forskellig baggrund har nemlig forskellige måder at gøre tingene på, og ikke mindst forskellige input til, hvordan de kan løses.

»Det handler ikke bare om nationalitet, men folks baggrund generelt. Hvilket køn, de har, hvilken uddannelse de har, hvilket land, de er fra og så videre,« siger Ronja Gustavsson

Det officielle sprog i virksomheden er engelsk, og når alle taler samme sprog på tværs af nationalitet, er det i sig selv med til at skabe en følelse af sammenhold, mener Ronja Gustavsson.

Det er dog bestemt ikke forbudt, at tale sit modersmål, fortæller teknisk produktansvarlig Lazslo Fogas.

»Selvfølgeligt må man det. Man kan høre alle mulige sprog i mindre samtaler. Nogen gange bliver der talt ungarsk eller spansk ude i køkkenet,« siger han og tilføjer:

»Men når det kommer til forretning, så er det altid engelsk. Eller hvis der kommer nogen til en samtale, så skifter folk straks til engelsk.«

Lazslo Fogas er selv fra Ungarn, hvor han er uddannet datalog fra det tekniske universitet i Budapest. Og han er faktisk en medvirkende årsag til, at der i dag bliver talt engelsk i Falcon Social.

For tre år siden flyttede han som nyuddannet med sin kæreste til København, fordi han havde set et jobopslag på LinkedIn fra den danske virksomhed Mingler. Her blev Lazslo Fogas som den eneste ikke-dansktalende en ud af i alt seks ansatte.

Det nuværende Falcon Social udviklede sig senere, startende med tre ansatte som en spin-off virksomhed fra Mingler, og Lazslo Fogas fulgte med over i Falcon Social, hvor det blev naturligt at tale engelsk.

Og det er den pionerånd og følelse af sammenhold, som prægede den dengang lille opstartsvirksomhed, som Falcon Social siden da har forsøgt at fastholde, fortæller Ronja Gustavsson.

»Jeg tror ikke, sammenhold og følelsen af ejerskab er noget, vi har skabt. Det er noget, der har været der fra starten af. Virksomheden er vokset så hurtigt, at den kultur ikke er nået at forsvinde. Og nu forsøger vi at passe på den og pleje den, så den ikke forsvinder,« siger hun.

Virksomhedens vokseværk fra tre ansatte til mere end 140 ansatte på få år lader til at fortsætte. Ifølge Ronja Gustavsson bliver der for tiden gennemsnitligt ansat 10 nye medarbejdere om måneden, og Falcon Social er i den forbindelse på udkig efter nye lokaler. Dog stadig i København.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til. Og så har Danmark generelt ry som et rart land at bo i,« siger Ronja Gustavsson.

Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030, et mål der udgør et tredje ben i EU’s energipolitik, der i forvejen tæller mål for vedvarende energi og CO2-reduktioner.

Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende Kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har tilsyneladende ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men spørgsmålet om energibesparelser har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas med indførslen af ambitiøse sparemål.

Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.

Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.

Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent, mens reduktionen ville kunne mere end fordobles, hvis målet blev hævet til 35 procent.

SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.

»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.

Hun peger samtidig på, at Kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).

ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra Kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.

Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.

»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.

»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.

Microsoft står over for et større kursskifte i det næste års tid, og det kommer til at påvirke opdelingen af Windows-platformen. Det bekræftede administrerende direktør Satya Nadella i forbindelse med offentliggørelsen af Microsofts seneste regnskab.

I Satya Nadellas udtalelse blev den nye kurs for Windows blot nævnt i én enkelt sætning, men der var tale om en udmelding, som nok har været forventet.

»Vi vil strømline den næste udgave af Windows fra tre styresystemer til ét samlet styresystem til alle skærmstørrelser,« sagde Satya Nadella.

Microsoft har i dag fordelt Windows ud på Windows Phone til smartphones og Windows 8.1 til tablets, bærbare og stationære pc’er. De to styresystemer vil efter al sandsynlighed blive slået sammen.

Det tredje styresystem kunne være Xbox-platformen, som bygger på Windows, men er sit eget styresystem. Det ville i givet fald betyde, at Xbox ville være Microsofts platform til de store skærme i hjemmet.

En anden mulighed er Windows RT, som Microsoft udviklede for at give mulighed for at køre på ARM-processorer til tablets, ligesom Android-tablets og Apples iPad gør det. Fremtiden for Windows RT har været lidt usikker, og det er muligt, at Windows RT bliver udfaset som selvstændigt styresystem.

Microsoft annoncerede tidligere i år, at det bliver muligt at køre alle nye Windows-applikationer på alle Windows-platforme, eller i hvert fald at bruge den samme kode til at lave udgaver af applikationer til alle platformene. Den ambition vil blive lettere at indfri, hvis alle Microsofts platforme bygger på den samme Windows-kerne og API’er.

En vragdel fra det forulykkede malaysiske fly Boeing-777 bærer ifølge The New York Times spor af, at flyet har været i nærkontakt med et missil, der har forårsaget nedstyrtningen.

Avisen skriver, at vragdelens ydre viser, at den er blevet gennemhullet af små sprængstykker, ligesom der er fundet bobler i malingen, hvilket indikerer, at flyet blev skudt ned.

Ifølge avisen vidner mærkerne om, at destruktionen af flyet skulle være forårsaget af et supersonisk missil, som ikke har ramt flyet direkte, men som i stedet har befundet sig i luften helt tæt på flyet, da det er eksploderet.

Skaderne på vragdelen skal angiveligt være sammenlignelig med fragmenter på det selv samme type sprænghoved, man finder på SA-11-missilet, også kaldet Buk-missilet på russisk, som netop menes at være blevet brugt til at skyde flyet ned med.

To reportere fra The New York Times har været på nedstyrtningsstedet i det østlige Ukraine, hvor de har taget billeder af vragdelene. Dem har de vist til Reed Foster fra analyseinstituttet IHS Jane’s, der beskæftiger sig med forsvar og sikkerhed. Han hæfter sig ved konturerne rundt om perforeringerne og den synlige bobledannelse ved nogle af hullerne.

»De fleste af de små huller ser ud til at være kommet fra et højhastighedsprojektil i modsætning til skæringer eller revner, der ville være kommet ved en kraftig adskillelse af panelet fra flyskroget,« konstaterer han.

Reed Foster vurderer, at vragdelen ville være længere, tyndere og skrå, hvis nedstyrtningen var sket ved en motoreksplosion.

Analysen hænger samtidig sammen med, at det mistænkte missilsystem er designet til ikke at ramme fly direkte, men netop identificere det luftfartøj, der skal skydes ned, flyve op og lægge sig under det, for derefter at eksplodere og udskyde sprængstykker.

Det er ikke officielt bekræftet, hvad der fik MH17 til at styrte ned.

Isen på Antarktis vokser måske slet ikke så hurtigt, som vi har troet.

I modsætning til isen på Arktis, der smelter under stor mediebevågenhed, har havisen på Antarktis indtaget stadig større områder de seneste år – klodens opvarmning til trods.

Den udvikling står formentlig stadig ved magt, men en klimaforsker har fundet en uregelmæssighed i behandlingen af data fra observationer fra Antarktis, der indikerer, at man hidtil har estimeret isen til at brede sig hurtigere, end den i virkeligheden gør.

Det står at læse i A spurious jump in the satellite record: has Antarctic sea ice expansion been overestimated? på The Cryosphere, hvor hovedforfatteren, klimaforsker Ian Eisenmann, og hans team gør opmærksom på uregelmæssigheden i dataene og de mulige fejlkilder.

Fejlene træder blandt andet igennem i højt profilerede udgivelser som IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) klimarapport Fourth (2007) (AR4) og Fifth (2013) assessment reports (AR5).

Accelererende is gav anledning til granskning

Efter at have gravet i sagen kom Ian Eisenmann, der er climate dynamicist ved Scripps Institution of Oceanography i San Diego, og hans kolleger frem til, at FN’s to klimarapporter muligvis brugte forskellige versioner af den såkaldte Bootstrap-algoritme.

Algoritmen Bootstrap bruges til at samle og behandle observationerne fra forskellige instrumenter på forskellige satellitter og tilpasse data på tværs af oprindelse.

Kigger man på perioden 1979-2004 i IPCC’s fjerde klimarapport, vokser isen med 5.6 x 103 km2 om året, hvis man bruger den første version af Bootstrap-algoritmen på dataene. Bruger man den anden version af algoritmen, den som bliver anvendt fra 2007 og frem i den næste klimarapport AR5, vokser isen med 14.1 x 103 km2 om året, altså mere end en fordobling i hastigheden af isens udbredelse, skriver Science.

Det var netop denne stigende acceleration i havisens udbredelse, der sprang Ian Eisenmann og hans team i øjnene.

Hidtil har det været almindeligt accepteret i forskningskredse, at den store uoverensstemmelse mellem AR4 og AR5 fremkom, fordi AR5 også rummede data 2007 til 2012.

Overgang muligvis skyld i fejl

Fejlen kan ifølge Ian Eisenmann skyldes et skift i fra en satellit til en anden i december 1991 og den måde måleinstrumenterne blev kalibreret på. Men at finde den oprindelige fejl har ikke været lige til.

»Man skulle måske tro, at det er nemt at få øje på, hvilke data der har et urigtigt hop i december 1991, men der er så mange naturlige variabler i dataene – så meget støj fra en måned til en anden – at det ikke står umiddelbart klart, hvilke data der indeholder uregelmæssigheden. Når vi trækker det ene sæt data fra det andet, kan vi fjerne så meget støj, at den gradvise ændring i december 1991 bliver tydelig,« siger Eisenmann til European Geosciences Union.

Fra satellitter har man siden 1970’erne målt på havisens udbredelse omkring polerne. Når de måler, skelner satellitterne mellem henholdsvis is og vand og kan tage højde for unøjagtigheder som smeltevandspytter på isflagerne, dårligt vejr og andre mulige fejlkilder, der står i vejen for en korrekt aflæsning af havisen udbredelse.