Monthly Archives: July 2014

Den sjællandske papirvirksomhed EcoXpac har sammen med Teknologisk Institut udviklet en prototype på en nedbrydelig flaske af fibre fra genbrugspapir.

Flasken kan genanvendes på linje med andet papiraffald, og den nedbrydes i naturen, da den består af 97 procent papir og tre procent siliciumoxid. Opfindelsen produceres på et pilotproduktionsanlæg, som EcoXpac selv har udviklet. Fibrene kommer fortrinsvis fra brugt papir, der blendes sammen med vand og derefter støbes til en flaskeform ved hjælp af et vakuum.

Ifølge ophavsmændene skulle der være national såvel som international interesse for at sætte flasken i produktion. En produktion, som ifølge Søren Rahbek Østergaard, sektionsleder på Teknologisk Institut og ekspert i emballager, formentlig kan gøres langt billigere end produktionen plastflasker. Derfor har den et stort markedspotentiale, mener han.

Endnu er produktet ikke fuldt udviklet, men mangler de sidste 10 procent. Alligevel er sektionslederen temmelig sikker i sin sag.

»Den kalkule, der er lavet, og som vi også mener, at vi kan holde, tyder på, at den bliver noget billigere at producere end en normal plastflaske, og den er absolut prismæssigt konkurrencedygtig med de papmælkskatoner, vi ser i dag, Det skyldes, at hovedingrediensen er genbrugspapir,« siger han.

Coating af sand og grønt fodaftryk

Dog skal flasken selvsagt kunne holde tæt og til det formål har idémændene brugt siliciumdioxid – det der svarer til strandsand eller kvarts, der rulles ud i et meget tyndt lag. Det får egenskaber, der svarer til glas’, hvilket ifølge Søren Rahbek Østergaard skaber en endnu højere tæthed end i en plastikflaske.

I andre væskebeholdere som mælkekartoner bruges der små mængder plast til coating, og den plast har partnerne formået at spare væk.

Teknologisk Institut og EcoXpac hævdedr, at papirflasken står fordelagtigt i en livscyklusanalyse.

»Det er en af fiduserne, der er i denne produktionsproces. Hvor alt andet støbepap bruger en masse energi til at tørre vand ud, så bruges der en vakuumteknik, hvor man i stedet for at tørre suger vandet ud. Denne teknik bruger kun en 10-20 procent af den energi, du ellers ville bruge til at tørre pappet med,« forklarer Søren Rahbek Østergaard.

»Når flasken kommer ud af maskinen og efterpresningsformen, er den simpelthen så stabil, at den næsten er fyldeklar. Den sidste vandrest tilbage forsvinder af sig selv med normal lufttørring,« fortsætter han.

Den store såkaldte pulp, der skal omdannes til papir, består i omegnen af 98 procent vand og 2 procent fibre. Normalt smides pulpen ned på et net, hvor tyngden driver vandet ud, samtidig med man presser med et aktivt tryk, der vrider det ud som en svamp. Den øvrige proces klares ved, at det efterfølgende køres ind i ovne, hvor resten af vandet fordamper.

Under produktionen af papirflasken lader opfinderne i stedet pulpen blive på nettet, mens der på bagsiden kører et vakuum, som skaber en lufthastighed gennem papiret, der fjerner vandet ved en temperatur, der ikke er ret meget højere end normal stuetemperatur.

»Med vores metode kan vi på sekunder fjerne vand, som ellers ville tage timer i en varm ovn,« siger sektionsleder Søren Rahbek Østergaard.

Stort marked for flasker

Han vil bestemt ikke anbefale han ikke, at man smider flasken i naturen, hvis den en dag skulle havne i danske butikker. Det tager cirka et halvt år, før flasken er nedbrudt. Først skal der slås hul på coatingen.

Parterne vil ikke spå om, hvor længe der går, inden flasken kan komme i handlen. Men de påpeger, at en tredjedel af det globale emballagemarked udgøres af flasker.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har set sig nødsaget til at lukke to laboratorier under det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC,) efter flere mildest talt uheldige episoder har fundet sted.

Det beretter flere amerikanske medier, efter at det senest kom frem, at ukendt personale af ukendte årsager besmittede en prøve af en relativ fredelig fugleinfluenza med en anden prøve af den smitsomme H5N1-fugleinfluenza, der tidligere har skabt panikscener rundt omkring i verden, og som har kostet 386 mennesker livet siden 2003.

Prøven blev i maj sendt fra det ene af CDC’s laboratorier til forskere i fjerkræ under det amerikanske landbrugsministerium i Athens, Georgia, hvor man troede, at prøven udelukkende var af den noget mere harmløse H9N2-influenza, og var altså ikke klar over, at prøven indeholdt en af nyere tids mest dødelige influenzaer.

Det opdagede de så i starten af juli – godt seks uger efter prøven blev sendt afsted – ved at samtlige kyllinger, der var blevet udsat for prøven, var faldet døde om.

Kan ikke svare på, hvordan det kunne gå til

Hvordan det kunne gå til, at et statsligt og topsikret laboratorium, der arbejder med henblik på at sikre nationens borgere mod smitsomme vira og sygdomme, kom til at sende en så kritisk prøve med virus ud af sit sikre miljø, er ikke til at sige.

Det er den foreløbige konklusion, efter at CDC har foretaget en intern undersøgelse af forløbet.

Talsmanden for CDC, Tom Skinner, slår over for nyhedsbureauet Reuters fast, at man ikke vidste, at prøven indeholdt H5N1, og det måske aldrig bliver muligt at fastslå, hvilke medarbejdere, der bærer ansvaret. Udstyret, der blev brugt til at foretage krydsningen af viraene, skulle øjeblikkeligt være blevet skaffet af vejen, lige umiddelbart efter krydsningen var blevet foretaget.

Ingen skade sket, vil nogen så påstå. Bortset fra de stakkels kyllinger, selvfølgelig.

Men det er ikke første gang, at der har været en kritisabel omgang med dødelige og smitsomme vira og sygdomme på CDC’s laboratorier.

I slutningen af juni var 75 forskere i fare for at være blevet smittet med miltbrand. Forskere fulgte ikke de angivne sikkerhedsprocedurer og fik derfor ikke inaktiveret de dødelige bakterier, inden også de blev sendt ud af det højsikrede biosikkerhedslaboratorium for at ryge videre til forskning.

Prøverne af miltbranden blev herfra flyttet rundt mellem tre forskellige laboratorier under CDC. De nye forskere, der havde fået bakterierne mellem hænderne, havde haft den opfattelse, at bakterierne var inaktiverede, og havde derfor ikke iført sig det rette beskyttende udstyr, man skal have på ved kontakt med aktive miltbrandbakterier.

Fejlen blev heldigvis opdaget, og de involverede forskere blev behandlet med antibiotika og vacciner, og ingen blev syge. Undersøgelser har ellers vist, at bakterierne kunne være smitsomme.

Møgsagerne har nu resulteret i, at miltbrand- og fugleinfluenza-laboratorierne er blevet lukket midlertidigt ned.

Dr. Thomas Frieden, der er leder af CDC, lægger ikke skjul på, at hændelserne er meget, meget uheldige.

»Disse episoder afslører totalt uacceptabel opførsel. De skulle aldrig have fundet sted. Jeg er rystet, jeg er vred, jeg kan ikke sove på grund af det her, og jeg arbejder på det, indtil problemet er løst,« siger han ifølge The New York Times.

Episoderne har nu gjort sikkerheden på amerikanske laboratorier til genstand for debat – ikke bare hos CDC, men over hele landet.

Blandt andet har den anerkendte doktor og leder for forebyggende medicin på Vanderbilt Universitys medicinskole Dr. William Schaffner foreslået, at alle amerikanske laboratorier skulle have forbud mod at fragte sundhedsfarlige elementer ud, før de har fået gennemset og godkendt deres sikkerhedsprocedurer.

Amerikanske hjertespecialister har udviklet en ny genterapiteknik, der gør det muligt at omdanne funktionelle hjertemuskelceller til celler, der regulerer hjerteslaget hos en gris. Med andre ord: Forskerne har opfundet, hvad de kalder en ‘biologisk pacemaker’, skriver The Verge.

»For første gang er det lykkedes os at skabe en biologisk pacemaker ved hjælp af minimalt invasive metoder og samtidig at vise, at de nye pacemakere kan imødekomme de krav, det daglige liv stiller,« siger kardiolog og forfatter af den videnskabelige artikel om opdagelsen, Eduardo Marbán, til The Verge.

Tilgangen er meget praktisk, argumenterer forskeren, da der ikke er behov for en åben hjerteoperation. I stedet har forskerne indsprøjtet et gen, kaldet Tbx18, i grisens hjertemuskel. Genet indsprøjtes sammen med en virus i hjertekammeret gennem et kateter. Virussen er ikke skadelig, lyder det fra forskerne, da den ikke er i stand til at reproducere sig selv.

I hjertemusklen omprogrammerer genet et lille antal af hjertemusklens celler til at være celler, der udsender elektriske impulser og dermed driver det pumpende hjerte. Området, hvor ændringen sker, er på størrelse med et peberkorn. Det er normalt ikke fra det område, at de elektriske impulser stammer.

»Det lykkedes os at få den biologiske pacemaker til at ’tænde’ inden for 48 timer,« påpeger Eduardo Marbán.

Dermed blev grisene i forsøget en øget hjerterytme, som gjorde dem langt mindre afhængige af de traditionelle pacemakere. For kontrolgruppen af grise, der ikke blev udsat for genterapi, stod de traditionelle pacemakere for 40 procent af alle hjerteslag.

Effekten af genterapien varede dog kun i to uger, men forskerne arbejder på, hvordan de kan styrke varigheden.

Genet Tbx18 findes også hos mennesker. Forskerne har beskrevet metoden i en artikel i det medicinske tidsskrift Science Translational Medicine.

Version2′s sommertour er nået omkring Billy’s Billing på Gothersgade i København. Den danske virksomhed laver et regnskabsprogram, der kører i en browser udelukkende via HTML5 og JavaScript.

»Fordelen med JavaScript er, at så meget kan foregå i browseren. Det får det hele til at virke mere flydende, og giver en bedre oplevelse, når man sidder med det,« fortæller udvikler hos Billy’s Billing gennem tre år Michael Storgaard.

Han er en del af et udvikler-team på fire, hvoraf de tre andre befinder sig i USA. Billy’s Billing anvender JavaScript-frameworket Ember. Det er velegnet til at strukturere de forskellige dele i regnskabsprogrammet og binde dem sammen, fortæller Michael Storgaard.

Ember følger en såkaldt MVC-model – model, view og controller. Hvor model-delen repræsenterer datalaget, view er brugergrænsefladen og controlleren er det funktionelle lag, der eksempelvis tager sig af, hvad der skal ske, når brugeren trykker på en knap.

»Der er nogle strikse konventioner for, hvordan koden skal struktureres i Ember. Eksempelvis hvor filerne skal placeres i henhold til MVC-modellen. Og det hjælper med at bevare en rigtig god struktur på hele projektet,« siger Michael Storgaard.

JavaScript har ikke givet problemer i sig selv

JavaScript-fundamentet bevirker, at regnskabsprogrammet kører i diverse moderne browsere og på tablets uafhængigt af det underliggende operativsystem. Michael Storgaard fortæller, at valget af JavaScript som programmeringssprog til regnskabsprogrammet frem for klassiske sprog som eksempelvis Java eller C# ikke i sig selv har været et problem.

»Rent kodemæssigt er det ikke et problem at skrive det i Javascript. Vi har haft samme mulighed for at teste det hele igennem, som vi ville have med andre sprog. Tidligere har det måske været sådan, at JavaScript blev betragtet som lidt for løst struktureret, men det har blandt andet sådan noget som ember-frameworket hjulpet med at rette op på,« siger han.

Selvom regnskabsprogrammet kan køre i en browser, er det dog ikke optimeret til den mindre skærm på mobiltelefoner, fortæller Michael Storgaard. Men Billy’s Billing har dog planer om at lave en version af programmet som app til telefoner.

Der findes ganske vist en mobilapp fra Billy’s Billing, men det er ikke det egentlige regnskabsprogram, men en slags tilføjelse til programmet, der gør det muligt at uploade regninger til det bagvedliggende system, når man er på farten.

Backend-systemet

Mens den del af regnskabssystemet, som ligger ude hos brugerne, er kodet i ember og HTML5, så er backend-systemet en lidt anden historie.

Billy’s Billing har lavet en plugin til Ember-frameworket kaldet billydata, som også ligger i brugerens browser. Den del sørger for at samle og optimere kommunikationen fra frontend-systemet til backenden, som ligger i Amazons skytjeneste AWS.

Her bliver data lagret via et REST-baseret API kodet i PHP. Altså en grænseflade, som kommunikation til og fra databasen foregår via.

Både Billy’s Billings eget regnskabsprogram og virksomhedens eksterne kunder anvender dette API for at tilgå regnskabsdata i databasen.

»At vi sidder og arbejder op mod vores eget offentlige API, betyder, at vi skal være opmærksomme på hvilke ændringer, vi laver på det. Vi kan ikke lave drastiske ændringer, bare fordi vi har behov for det. Andre skal kunne stole på API’et. Men at vi arbejder op mod det betyder på den anden side også, at vi støder på de samme udfordringer som kunderne, som vi så kan løse,« siger Michael Storgaard.

De kunder, som tilgår databasen via api’et kan eksempelvis være webbutikker, der automatisk opdaterer regnskabsdata i databasen, når nye ordrer tikker ind.

Omkring valget af Amazons skytjeneste, fremhæver Michael Storgaard fordelen ved hurtigt at kunne opskalere og nedskalere antallet af servere, så det passer til kundernes behov.

En drilagtig bug

I sine tre år som udvikler er Michael Storgaard selvsagt stødt på et par umiddelbart uforklarlige bugs. En af dem handlede om de danske bogstaver æ, ø og å, eller i hvert fald et af dem.

»Vi fik en melding fra nogle kunder om, at der var problemer med at uploade filer, og at det måske var noget med æ, ø og å i filnavnene,« siger han.

Efter at have forsøgt med filnavne med danske bogstaver, uden der var problemer, fandt udviklerne langt om længe frem til, at det faktisk kun var det danske bogstav å, der fik uploaden til at gå i skuddermudder.

»Vi lavede en generel funktion, der rettede alle specialtegn, så det var sikret fremover,« siger Michael Storgaard.

Det lyder umiddelbart voldsomt, når forskere fra Imperial College London, Edinburgh University og SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut i en kortlægning kommer frem til, at ti gange flere vindmøller bryder i brand, end de officielle opgørelser viser.

Ifølge en ny rapport, som britiske The Engineer refererer, sker det omtrent 117 gange om året, at en vindmølle bryder i brand. De officielle opgørelser viser ifølge The Engineer kun 11,7 årlige brande i vindmøller på globalt plan i gennemsnit.

Forskellen skyldes, at de fleste brande ikke bliver indberettet, og mange kommer slet ikke til offentlighedens kendskab. Så for at komme frem til det fulde omfang, trawlede forskerne sig blandt andet gennem myndighedsrapporter, nyhedsartikler og data fra lobbyorganisationer mod vindkraft.

De 117 årlige brande er dog ifølge forskerne stadig småting, både i betragtning af, at der estimeres at være 200.000 vindmøller i drift i hele verden, og at olie- og gasindustrien døjer med tusindvis af brande hvert år.

Ikke desto mindre kan den økonomiske betydning være stor. Vindmøllerne er vanskelige at komme til og står afsides, så 90 procent af brandene medfører markant nedetid, eller at vindmøllen bliver totalskadet.

En typisk landmølle koster ifølge forskerne otte millioner kroner, mens en moderne mølle til havs kan være mange gange dyrere. Derfor er der ifølge forskerne god grund til at sikre møllerne bedre mod brand.

Lynnedslag er en af hovedårsagerne til vindmøllebrande. Derfor opfordrer forskerne til mere omfattende systemer til lynafledning på møllerne. Desuden kan producenterne gå over til hydraulik- og smøreolie, som ikke kan brænde. Og endelig mener forskerne, at det i nogle tilfælde kan betale sig at installere sprinklere eller andre slukkesystemer i møllerne.

Storbyer i det østlige Afrika som Addis Ababa i Etiopien og Dar es Salaam i Tanzania plages af klimaændringer, der både forårsager massive nedbørsmængder. De medfører ødelæggende oversvømmelser, ligesom områderne i andre perioder oplever voldsom tørke.

Begge dele forårsager store problemer for befolkningen i områderne, og derfor skal forskere fra Københavns Universitet forsøge at klæde byerne på til at omstille sig til de voldsomme forhold med den såkaldte landskabsbaserede regnvandshåndtering, lyder det i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Metoden er et alternativ til kloakering og går ud på at skabe en ’blød infrastruktur’, som det formuleres, der både kan forsinke vand eller fører det steder hen, hvor der er behov for det i eksempelvis perioder, hvor rent drikkevand er en mangelvare.

»I Danmark fungerer det som et supplement til kloakker, når der er øget nedbør, men det er i endnu højere grad relevant for afrikanske storbyer, der ofte slet ikke har nogle kloaksystemer,« siger forskeren Antje Backhaus til Danmarks Radio. Hun har selv forsket i systemer til at håndtere vand uden kloakker.

Hendes resultater for, hvordan den landsskabsbaserede regnvandshåndtering kan implementeres i de afrikanske områder, præsenteres til efteråret ved den internationale kongres Global Challenges: Achieving Sustainability.

De alternative Sidste år udgav civilingeniør og forfatter Marianne Lapp sin første e-bog, Vildveje, en erotisk novellesamling. Bogen udkommer 20 år efter, at forfatteren dimitterede fra DTU og 17 år efter, at hun sluttede på Forfatterskolen.

At den 44-årige kemiingeniør netop debuterer som erotisk e-bogsforfatter er lidt af et tilfælde. Hun har nemlig bevæget sig i rigtig mange andre genre lige fra teatermanuskripter over faglitteratur til fantasy for børn.

Vil du skifte karrierespor? Tjek mulighederne på jobfinder

Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet.
Marianne Lapp, civilingeniør og forfatter til den erotiske novellesamling ‘Vildveje’.

Faktisk føler hun sig en smule kejtet, når hun skal skrive om erotik, og netop den følelse var udgangspunktet, da hun sammen med en gruppe andre forfattere valgte at skrive og udgive den erotiske novellesamling ’Kys nr. 1-700’. Fem af de i alt syv noveller i hendes e-bog stammer derfra, mens de to er nye:

»Selv de dygtigste forfattere kan kløjs i det, når de skal beskrive sexscener. Det bliver hurtigt akavet. Hvilke ord skal man bruge, hvis det ikke skal føles mærkeligt og hvor detaljeret skal man være,« forklarer Marianne Lapp, som ikke regner med at udgive mere i den genre.

Hendes krogede karrierevej begyndte, da hun blev student i 1988. Ligesom i dag var der stort fokus på at få unge til at vælge ingeniørstudiet og med en matematisk/kemisk studentereksamen var det naturligt at gå den vej:

»Jeg har altid kunnet lide at skrive, men det lå i luften, at ’det kan man jo ikke leve af’. Jeg måtte have noget, der kunne give smør på bordet, og ingeniørstudiet virkede som en bred uddannelse med mange muligheder,« forklarer hun.

Det gik da også godt på studiet, og afgangsprojektet førte til en projektansættelse, som skulle være indgangen til en tre-årig erhvervsforsker-ph.d. på DTU i samarbejde med Danfoss.

Men det føltes ikke rigtig for den nyuddannede kemiingeniør:

»Det var underligt at blive færdig og så bare fortsætte nøjagtig det samme sted med de samme mennesker. Nu bare som ansat. Samtidig havde jeg en fornemmelse af, at man skal brænde for det, man gør som forsker, og det følte jeg ikke, jeg gjorde,« forklarer hun.

Efter sit farvel til erhvervsforskerkarrieren gik Marianne Lapp ledig et halvt års tid, mens hun forsøgte at finde et andet ingeniørjob.

Lysten til at skriver hang ved, så sideløbende med jobsøgningen kiggede hun efter et skrivekursus. Hun faldt over Forfatterskolen, søgte ind og blev optaget på årgang 1995-1997.

»Jeg ville gerne være bedre til at skrive og kunne se, at den træning og instruktion, jeg havde fået et par år tidligere under et kort højskoleophold, virkelig hjalp,« forklarer hun.

Det var mildest talt en omvæltning at begynde på Forfatterskolen:

»Jeg vil ikke kritisere DTU, men man kan ikke forestille sig en større forskel. På DTU sad man i et stort auditorium og ingen interesserede sig for, om man var der, eller om man trivedes. Her blev alt, hvad jeg lavede, kommenteret, og alle kendte hinanden. Jeg følte mig meget priviligeret. Det var en følelse af at være udvalgt,« forklarer hun.

Efter Forfatterskolen viste det sig, at Marianne Lapps vurdering lige efter gymnasiet holdt stik, forklarer hun:

»Hvis man skriver skønlitteratur, kan man muligvis godt leve af det, men de fleste forfattere supplerer med andet arbejde.«

For Marianne Lapp er det heller ikke et enten eller. Man kan godt være både ingeniør og forfatter – og ind imellem kan de to forskellige verdner ligefrem smelte sammen, f.eks. når hun oversætter tekniske tekster eller skriver faglitteratur.

Hendes cv er en skønsom blanding af litterære udgivelser og ingeniørjob inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt ansættelse som gymnasielærer. En kombination, der passer hende godt:

»Jeg har aldrig sluppet ingeniørfaget. Det er kørt parallelt. Ideelt set vil jeg gerne supplere et skønlitterært forfatterskab med konsulentarbejde eller tekniske oversættelser, hvor jeg kan bruge det ingeniørfaglige. Det, jeg søger, er fleksibilitet og frihed,« pointerer Marianne Lapp.

SERIE De alternative: Den stereotype opfattelse af, hvad der karakteriserer ingeniører og andre i den teknologiske verden, holder sjældent til et nærmere eftersyn – og nogle skiller sig endog meget ud. Henover sommeren portrætterer vi en række mennesker med et teknologisk afsæt, der skiller sig mere end almindeligt ud fra mængden.

Britiske forskere har fulgt en række sæler med GPS og fundet, at en del af dem gentagne gange besøger vindmølleparker i Nordsøen for at finde føde, skriver BBC.

Forskerne mener, at pattedyrene bliver tiltrukket af møllerne, fordi strukturen i parkerne kan fungere som kunstige rev, hvor der er gode chancer for en sulten sæl at finde et bytte.

»Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse som viser, at pattedyr bruger vindmølleparker som fødested,« siger medlem af forskerholdet Deborah Russell fra University of St. Andrews i England til BBC.

Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet Current Biology. Ved hjælp af påklistrede GPS-modtagere og radiosendere på snesevis af spættede sæler (Phoca vitulina) og gråsæler (Halichoerus grypus) observerede forskerholdet elleve spættede sæler på besøg i havvindparkerne Sheringham Shoal i England og Alpha Ventus i Tyskland.

»Dyret bevæger sig fra vindmølle til vindmølle, som om det undersøger, hvad muligheden er for at finde føde. Og så bliver det der i ret lang tid, hvis forsyningerne er gode,« siger Deborah Russell.

Forskerne ved ikke, hvilken slags føde sælerne finder ved parkerne. Det kan både være torsk eller hvilling, som selv finder føde i de hvirvelløse dyr, som lever på det kunstige rev. Der er også brug for flere undersøgelser for at finde ud af, hvilke konsekvenser det kan have for økosystemet, at sæler jagter føde omkring parkerne.

»Der kan være problemer med at have dyr så tæt på menneskelige aktiviteter, fordi der både kommer vedligeholdelsesskibe og støj fra vindmøllerne. Men på den anden side lader det til at være positivt for dyrene alligevel, når de vælger at vende tilbage igen og igen,« siger Deborah Russell.

Forskerholdet vil nu finde ud af, om havvindparkerne har medført flere byttedyr, som sælerne kan leve af, hvilket vil være en sund udvikling.

»Men hvis områderne bare koncentrerer udvalget af bytte der, i stedet for at være spredt omkring i havet, vil byttedyrene være i fare for at blive udryddet af jægerne, og det vil have en negativ konsekvens for byttedyrene,« siger Deborah Russell.

Se sælernes bevægelsesmønstre på jagt omkring vindmøllerne:

Forskere fra DTU har netop udgivet resultaterne af et studie af, hvilke faktorer der spiller mest ind på succesfuldt samarbejde. Konklusionen er, at den tekniske indsigt og viden om emnet, som medlemmer af en gruppe besidder, ikke har nogen nævneværdig indflydelse på holdets præstation.

Det har derimod medlemmernes interne relationer, samt den enkeltes ydre netværk. Jo stærkere båndene i disse netværk er, jo bedre yder holdet. Det skriver Computerworld.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

»Til vores store overraskelse er den vigtigste faktor for en gruppes præstation medlemmernes interne og eksterne forbindelser. Det er både vigtigere end medlemmernes tekniske evner og deres viden om opgaveemnet,« siger lektor Sune Lehmann fra DTU Compute til Computerworld.

De opsigtsvækkende resultater er netop blevet offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature. Studiet er foretaget på 45 hold af studerende, hver især bestående af fire personer, der er blevet fulgt gennem et semester.

Ved på forhånd at få deltagerne til at angive, hvor stærke relationer de havde til hinanden internt på holdene, kunne forskerne holde det op imod de karakterer, som holdene indkasserede på kurserne.

Samtidig kunne forskerne via wifi-logs følge med i, hvor de deltagende studerende fysisk befandt sig og på den måde stykke sammen, hvem de brugte mest tid med uden for holdets interne netværk.

Ifølge artiklen i Nature er styrken af henholdsvis de interne relationer på holdet og det eksterne netværk, den enkelte holddeltager har, afgørende for, hvordan et hold samlet yder. Det er nemlig kun de stærkeste relationer i de to netværk, der har egentlig indflydelse på holdets præstation.

Jo stærkere en relation er mellem to medlemmer af et hold, jo mere intensiv er videndelingen, og det samme gælder for personernes netværk uden for holdet. Med andre ord spiller størrelsen af netværket ingen rolle, men derimod hvor godt man kender hinanden.

»Det kan blandt andet have stor betydning for, hvordan man bedst sammensætter et team af forskere, ingeniører og andre grupper, når man ønsker at tackle komplekse problemer,« forklarer Sune Lehmann til Computerworld.

Det er ikke kun i Danmark, vi har det varmt denne sommer. Faktisk slog juni alle rekorder globalt set. Aldrig er der blevet målt en varmere juni, fremgår det af den seneste månedsrapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) i USA.

Med en gennemsnitstemperatur på 16,22 °C slog den forløbne måned den gamle varmerekord fra juni 1998 med 0,03 °C, og den var 0,72 °C varmere end gennemsnittet for juni i det 20. århundrede.

Maj slog også rekorden, så nu har vi haft to måneder i træk, hvor den globale gennemsnitstemperatur for måneden aldrig er målt højere.

Juni 2014 er måned nummer 352 i træk, hvor der er målt en højere global temperatur end gennemsnittet for det 20. århundrede.

Det er først og fremmest stigningen i den globale havtemperatur, der har givet denne juni rekorden. Den gennemsnitlige temperatur målt i havoverfladen lå 0,64 °C over gennemsnittet for det 20. århundrede, og så meget varmere end normalen har havene ikke været i den tid, man har målt – hvilket vil sige siden 1880.

Hvis man kigger på hele det første halvår af 2014, så lå den globale temperatur 0,67 °C grader højere end normalt. Det er det tredjevarmeste første halvår, der er målt.

I Danmark var juni også varmere end måneden plejer at være. Temperaturen lå 0,6 °C over normalen, og i Kangerlussuaq i Grønland sneg temperaturen sig helt op på 23,3 °C den 15. juni. Det er den højeste temperatur, der hidtil er målt i juni i Grønland, skriver DMI.