Monthly Archives: July 2014

Nu optrappes jagten på mørkt stof

Det mørke stof er en af videnskabens største gåder. Godt 80 procent af universets stof er usynligt, og astrofysikerne ved ikke, hvad dette mystiske mørke stof består af. Men det vil måske ændre sig, når en ny generation af eksperimenter begynder at give resultater.

I USA har energiministeriet og den statslige forskningsfond National Science Foundation besluttet at støtte de tre eksperimenter LUX-Zeplin (LZ), Super Cryogenic Dark Matter Search-SNOLAB (SuperCDMS) og en opgraderet version af Axion Dark Matter eXperiment (ADMX-Gen2).

Det mørke stof er umuligt at få øje på, fordi det ikke vekselvirker gennem den elektromagnetiske kraft, der bæres af fotoner. Det udsender altså ikke synligt lys eller andre former for elektromagnetisk stråling.


Jagten på mørkt stof foregår ofte dybt nede i miner, hvor eksperimenterne ikke forstyrres af kosmisk stråling. Her er det hulen i Sanford Lab, hvor LZ-detektoren skal konstrueres 1500 meter nede. (Foto: Matthew Kapust/Sanford Lab)

Men det kan røbe sin eksistens på andre måder. I stor skala kan astronomerne se, hvordan tyngdekraften fra det mørke stof påvirker omgivelserne, men fysikerne vil rigtig gerne have et mere konkret spor efter det usynlige stof.

Her er det, at de forskellige eksperimenter kommer ind i billedet. De tre nye detektorer vil være mindst 10 gange så følsomme som de eksisterende.

WIMPs er svære at opdage

Hvis det mørke stof består af partikler, som en sjælden gang imellem vekselvirker med almindeligt stof gennem den svage kernekraft – såkaldte WIMPs, weakly interacting massive particles – så kan sporene efter et sammenstød mellem en WIMP og en almindelig atomkerne måske opdages.

For at undgå falske signaler forårsaget fra kosmisk stråling foregår jagten på WIMPs dybt under Jorden.

I LZ-eksperimentet bliver en beholder med syv ton flydende xenon anbragt i et bassin med en kvart million liter ultrarent deioniseret vand på bunden af en gammel guldmine, halvanden kilometer nede i South Dakotas undergrund. Vandet giver ekstra beskyttelse mod falske signaler, der eller kunne komme fra den naturlige radioaktivitet fra klippemassivet.


Sådan kommer LZ-detektoren til at se ud.

Når en WIMP rammer en xenon-kerne, er resultatet små lysglimt, som kan opfanges af følsomme fotodetektorer.

Læs også: Superfølsom detektor finder intet spor af mørkt stof

Den nye SuperCDMS-detektor skal samles to kilometer meter nede under jordoverfladen i det canadiske SNOLAB-laboratorium, som har fået plads i en nikkelmine.

Her håber de amerikanske forskere, at de kan måle, når WIMPs kolliderer med atomkerner i germanium-krystaller, der er nedkølet til en temperatur på 10 mikrokelvin – tæt på det absolutte nulpunkt. En kollision vil sætte gang i vibrationer i krystallen, og disse uhyre svage vibrationer kan måles.

SuperCDMS vil bedst kunne detektere forholdsvis lette WIMPs, mens det internationale LZ-eksperiment med deltagelse af forskere fra USA, Storbritannien, Portugal og Rusland også kan fange de tungere af slagsen.

Magnetfelt kan få axioner til at henfalde

Men det er slet ikke sikkert, at det mørke stof består af WIMPs. En anden type hypotetiske partikler, der kandiderer til at være mørkt stof, kaldes axioner. Og det er spor efter disse axioner, forskerne bag ADMX-Gen2 vil lede efter.


I LZ-eksperimentet skal den eksisterende vandtank, der i dag rummer det mindre ambitiøse LUX-eksperiment, genbruges. (Foto: C.H. Faham)

Teorien siger, at axioner kan henfalde til fotoner – men også, at det sker uhyre sjældent. I et kraftigt magnetfelt er axionerne dog mere tilbøjelige til at henfalde til mikrobølge-fotoner, så i ADMX-Gen2-detektoren vil forskerne prøve at indfange, forstærke og måle de svage mikrobølger, som måske dukker op som resultatet af axion-henfald i et magnetfelt.

Europæerne vil ikke stå tilbage for USA, når det gælder jagten på mørkt stof, så her er der også nye eksperimenter på vej. Eureca (European Underground Rare Event Calorimeter Array) bliver Europas svar på SuperCDMS, mens Darwin (Dark Matter WIMP Search in Noble Liquids) vil minde om LZ.

Desuden håber forskerne, at mørkt stof dukker op i partikelacceleratoren LHC, der starter op igen i 2015.

Læs også: Ny nitte i jagten på mørkt stof

Hvis det mørke stof rent faktisk er WIMPs eller axioner, bør partiklerne give sig til kende i den nye generation af detektorer i løbet af det næste årti. Hvis det ikke sker, skal de teoretiske fysikere tilbage til tegnebrættet.

Posted in computer.

Alt tyder på sovjetiske BUK-luftværnsmissiler skød passagerfly ned

Missilet, der skød et Malaysian Airlines Boeing 777 ned med 289 mennesker ombord over Ukraine, kan ikke komme fra de skulderbårne jord-til-luft missiler som russiske separatister ellers har brugt til at skyde helikoptere ned.

Det malaysiske fly fløj nemlig i 33.000 fod, svarende til 10 kilometer, og en nedskydning i den højde kræver større og mere avancerede missiler. Derfor samler interessen sig om de såkaldte BUK-missilsystemer, der er bygget af det tidligere Sovjetunionen og ejes af både russisk og ukrainsk militær.

BUK-systemerne – der i vesten er kendt under navnet SA-11 og SA-17 – kan skyde til højder mellem 11 og 22 kilometer afhængig af typen, men det kræver tilhørende radarhjælp fra jorden.

BUK-systemer set i hænderne på separatister

Det malaysiske fly var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur i Malaysia, da signalerne fra flyet gik tabt over Ukraine, og flyet styrtede ned nær byen Grabovo, hvor der har hersket intense kampe de seneste dage, fordi området er indtaget af russiske separatister.

Under kampene blev også to ukrainske Sukhoi-25 jagerfly skudt ned i onsdags, men det er uklart om separatisterne råder over BUK-missilsystemerne. Journalister fra nyhedsstationen Associated Press har dog meldt om BUK-systemer ejet af separatister parkeret udenfor den østlige ukrainske by Snizhne i tirsdags. I selve byen opdagede journalisten også et BUK-system ejet af separatisterne.

Uklare meldinger

Andrei Purgin, lederen af en af separatist-grupperne, afviser dog i et telefoninterview med New York Times, at separatisterne er i besiddelse af så avancerede våbensystemer. De har kun våbensystemer, der kan nå fire kilometers højde, lyder det.

Til gengæld udtaler Andrei Purgin til Associated Press, at han ikke ved om separatisterne er i besiddelse af BUK-systemer, men udtaler, at selv hvis de har, så er der ingen med evnerne til at betjene dem.

Ifølge BBC har separatisterne også slettet et tweet, fra en af deres vigtigste twitterkontoer, der viser separatister, som proklamerer at de har erobret et BUK-system fra ukrainerne.

Andrei Purgin retter derimod anklagen mod Ukrainerne, og minder om, at de i 2012 skød et passagerfly – på vej mod Israel – ned over Sortehavet under en militærøvelse, skriver New York Times.

Undersøgelse på vej

Imens parterne strides om hvem der sendte missilet afsted er verden ved at vågne op til den enorme tragedie, der har ramt passagerer og familier, som intet havde med konflikten at gøre, blandt andet franskmænd, amerikanere og malayer. Præsident Obama og Putin har også haft telefonsamtaler, og den malaysiske premierminister Mohd Najib Tun Razak har meldt ud, at man straks vil iværksætte en undersøgelse af hændelsen.

Som det typisk er de første timer og dage efter en flyulykke, så fyger luften med spekulationer, og nedskydningen er endnu kun en mulig årsag til ulykken.

Det russiske nyhedsnureau Itar-Tass melder om, at flyet begyndte at miste højde omkring 55 kilometer før det kom ind i russisk luftrum og “faldt ned” minutter senere, men nåede at sende nødsignal. Den sorte boks er også bjærget og sendt til Rusland.

Posted in computer.

Se Boeing-piloterne lave vilde manøvrer med Dreamlineren

Her er sjovt nok en kommentar fra en af ing’s journalister i en anden tråd.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange der er blevet opfordret til, at man skriver direkte til journalisten, hvis det er slåfejl o.lign.
Det er altid meget mere spændende når der er nogen der kan tilføje noget til debatten, andet end deres egne fremragende evner som korrekturlæsere.
Og i øvrigt rigtigt. Fed video.

Thomas Djursing 6 minutter siden JOURNALIST
Re: Fremtidsforskning?
Når jeg sætter mig ned klokken 21.30 og skriver en nyhed om det malaysiske fly, så er det altså noget jeg gør, fordi det er en interessant historie, som jeg ikke kan lade være med at følge. Det er lysten til at vide mere, der driver mig, og derfor kan jeg lige så godt skrive en historie på Ingeniøren, så vi også kan få en forhåbentlig kvalificeret debat. Jeg skriver, fordi jeg har lyst, ikke fordi jeg bliver betalt ekstra eller forventes at arbejde sent. Men når interesse og arbejde går hånd i hånd, så har jeg intet imod det. Men lysten forsvinder, når resultatet er debatkommentarer, der hænger sig i petitesser og en slåfejl som 2012, der bliver til 20012. Drop den slags i debatten, og skriv direkte til mig. Kaidins kommentar er fuld berettiget, men hr. hansen. Please…..come on….

0 0
svaranmeld

Posted in computer.

Journalister offentliggør adresser på mulige MRSA-smittede farme

Selvom Ombudsmanden for nyligt fastslog at befolkningen har ret til at kende adresserne på MRSA-inficerede svinefarme, blev offentliggørelsen af adresserne udskudt efter en stævning af Fødevarestyrelsen fra Landbrug & Fødevarer, der frygter økonomiske tab og stigmatisering af landmændene på listen.

Læs også: Landmænd med svinebakterie får alligevel ikke navn offentliggjort

Journalisterne, som oprindeligt blev nægtet aktindsigt i adresselisten, har nu i stedet offentliggjort en anden liste. Den viser navne og adresser på 137 svinefarme, som de sidste ni måneder har haft et overforbrug af antibiotika i forhold til de gældende grænseværdier, og derfor vil få tildelt et såkaldt “gult kort”, der er en advarsel til landmanden om at nedsætte sit antibiotikaforbrug.

Fremskaffelsen af adresserne på farmene er sket i et samarbejde mellem JyskeVestkysten, Ekstra-Bladet og journalister fra Investigative Reporting Denmark, der har lagt listen frem på deres hjemmeside.

Et stort forbrug af antibiotika er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de 137 svinefarme er inficerede med den antibitikaresistente bakterie MRSA CC398 og heller ikke for, at landets resterende 4000 svinefarme skulle være fri for bakterien.

Læs også: Gule kort fejler: Svin får igen mere medicin

Men et for højt antibiotikaforbrug er medvirkende til, at bakterier udvikler resistens over for medikamentet. Derfor er der ifølge professor og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos ofte en sammenhæng mellem medicinforbrug og resistente bakterier:

»Der er ingen garanti for det, men som tommelfingerregel betyder mere antibiotika flere tilfælde af resistente bakterier. Det er derfor et problem, at vi har så højt et forbrug,« siger overlægen til JyskeVestkysten i følge DR.

Samtidig er størstedelen af de 137 svinefarme, som bruger for meget antibiotika, at finde i Jylland og på Fyn, som også er de steder, hvor flest mennesker er fundet smittet eller inficeret med svine-MRSA.

Læs også: Svinefarme i nabolaget mangedobler risiko for smitte med svine MRSA

Chefkonsulent og dyrlæge ved Landbrug & Fødevarer Jan Dahl afviser dog over for Landbrugsavisen, at listen over svinefarme med for højt antibiotikaforbrug skulle være sammenlignelig med den liste over MRSA-inficerede svinefarme, som er genstand for organisationens stævning af Fødevarestyrelsen.

»Hvis du har fået et gult kort, betyder det, at du har overskredet de grænseværdier, som er fastsat for brug af antibiotika. Ikke at din besætning har MRSA CC398. Det er simpelthen forkert. MRSA CC398 smitter gennem kontakt, enten mellem dyrene imellem eller gennem et menneske eller et dyr, der er kommet fra en inficeret besætning og ind i en ny besætning,« siger Jan Dahl til Landbrugsavisen.

Læs også: Landbrug i kovending: Risiko for svine-MRSA er nok større på landet

Posted in computer.

Google klar med første komponenter til modulopbygget smartphone

Googles ambitiøse plan, Projekt Ara, der skal gøre det muligt at designe modulopbyggede smartphones, er nu rykket et skridt nærmere virkeligheden. Google har nemlig produceret sine første stykker hardware til telefonerne, og udviklere har mulighed for at søge om adgang til dem. Det skriver Mashable.com.

Ideen med Projekt Ara er at give kunden mulighed for at designe sin egen telefon med moduler, der har hver sin funktion. Kunden kan altså bygge sin personlige telefon ved at udskifte enkelte komponenter, såsom kamera eller processor, uden at skulle erstatte hele telefonen.

Læs også: Sådan bygger du en smartphone med Raspberry Pi

De første enkelte komponenter bliver sendt til udviklere i slutningen af denne måned og er første omgang designet til udvikling af prototyper og den fremtidige Ara-platform.

Fristen for at søge om de første komponenter udløber i dag, anden runde løber indtil 17.august. Eftersom der er et begrænset antal, vælger Google modtagerne udfra deres tekniske erfaring og styrken af de modul-koncept, de ønsker at skabe.

Nogle af de første komponenter vil gå til dem, der ligeledes dyster i projektets konkurrence som blandt andet handler om at skabe bruge moduler til at skabe noget, som smartphones ikke kan i dag. Hovedpræmien er 100.000 dollars.

Posted in computer.

Microsoft i kæmpe nedskæring: 18.000 job barberes væk

Microsoft har annonceret sin største nedskæringen i antallet af medarbejdere nogensinde. 18.000 stillinger bliver barberet bort i løbet af det kommende år, oplyser topchef Satya Nadella, ifølge theverge.com.

Det forventes, at tidligere Nokia ansatte kommer til at tegne sig for hele 12.500 af nedskæringerne. Microsoft har allerede startet processen og hovedparten af de medarbejdere, det kommer til at gå ud over, får besked inden for de næste seks måneder.

Læs også: Medie: Microsoft lukker Nokias udviklingsafdeling i Finland

Selv om tallet er højt, var det forventet at virksomheden ville skære kraftigt i antallet af medarbejdere. Især blandt de tidligere Nokia folk. Allerede ved overtagelsen af Nokia, sagde Microsoft, at man ville indføre besparelser i omkostningerne på 600 millioner dollars årligt, og derfor har rygterne længe floreret.

Den hidtil største nedskæring i Microsofts historie var i 2009, hvor 5.800 stillinger gik tabt. Nedskæringerne skyldes ifølge Nadella to ting: En forenkling af det arbejde, medarbejderne skal udføre og integrationen af Nokia i Microsofts øvrige organisation.

Nadella fortæller samtidig, at det er planen, at Nokias X-smartphones skal køres sammen med Lumia-serien, der kører på Windows. Dette betyder, at Microsofts Android-telefonerne kan udfases. Dette passer ifølge Nadelle sammen med Microsofts strategi om at producere billige smartphones og fokusere på Windows Universal Apps.

Posted in computer.

It-chef: Denne cloud-netværksløsning er smart og holder, hvad den lover




Alle de sædvanligvis sure opgaver ved at skulle administrere wireless er simpelthen ordnet for dig, så du kan koncentrere dig om forretningen, siger Lars Juul, it-chef for EUC Lillebælt.


Meraki er navnet. Cisco Meraki.

Det navn skal nok aftvinge en vis respekt i den nærmeste fremtid – i it-mæssig sammenhæng, forstås – for det er ikke ofte man hører en it-professionel som it-chef Lars Juul udtale sig i så entydigt positive vendinger om et nyt produkt.

“Alle de sædvanligvis sure opgaver ved at skulle administrere wireless er simpelthen ordnet for dig, så du kan koncentrere dig om forretningen,” siger Lars Juul.

“Som en af mine kolleger sagde: Det er sjældent at man, når man ser et nyt produkt, udbryder: Hold da op, her er nogen, som har tænkt sig om,” siger han.

EUC Lillebælt, som er en stor erhvervsskole med knap 1.000 elever samt en kostskole, har som en af de første danske organisationer netop købt 100 accespoints af typen Meraki MR 34 (802.11AC) som erstatning for skolens netværk fra Trapeze, der ikke supporteres længere.

Inden da havde skolen haft ordren i en tilbudsrunde, og fem leverandører bød på opgaven. Men efter flere overvejelser og flere grundige test faldt valget altså på Cisco Meraki leveret af Dustin.

“Man kan sikkert godt stykke en løsning sammen af andre leverandørers produkter, der kan næsten det samme. Men i mine øjne er det nyt, at du kan det hele, og at det er pakket ind på næsten samme facon som Apple gør det. Altså at du identificerer alt det, som folk har behov for at gøre, og gør betjeningen af lige netop det nemt og tilgængeligt. Samtidig identificerer du nogle af de mere nørdede funktioner, som folk enten ikke gider eller ikke kan finde ud af at pille ved, og træffer de nødvendige valg for dem på forhånd. Og så pakker du lige det hele ind i en dejlig, nem cloudløsning,” siger Lars Juul.

Computerworld bad Lars Juul pege på de fem elementer, som i hans øjne gør Meraki til et rigtig godt valg.



EUC Lillebælt breder sig over 20.000 m2, Omsætningen er 100 milloner om året, der er 140 ansatte og 995 årselever.




100 stk. Cisco Meraki MR 34 (802.11AC) er på vej til EUC Lillebælt.


1. Nul-administration

“Vi ender reelt med nul-administration i hverdagen, fordi det er så nemt at have med at gøre,” siger han.

“Vores eksisterende løsning fra Trapeze – som har fungeret godt, og som vi har været tilfredse med – krævede to hele konsulentdage at få til at spille. Nogle af de andre leverandører, som deltog i det seneste udbud, havde også brug for to konsulentdage for at få det til at spille.”

“Jeg lånte 10 Meraki accespunkter til at teste med, og med dem kunne jeg selv genskabe vores konfiguration med fuld integration til vores AD’er og det hele på 20 minutter – uden at åbne en manual eller noget som helst. Det er så nemt,” siger Lars Juul.

2. Autonome accespunkter

“Hvert eneste accespunkt er sig selv. Der findes ikke en central controller, der kan dø og tage livet af hele det trådløse netværk. Et enkelt accespunkt kan brænde af, men det betyder ikke noget for helheden,” siger han.

“Det betyder altså også, at du ikke kan administrere accespunkterne, hvis internetforbindelsen er nede. De kører videre, og nettet fungerer – men du kan bare ikke foretage ændringer, før internetforbindelsen er oppe igen.”

“Reelt er det dog ikke det store problem. Vi kører Office 365, og Adobes seneste løsninger er også cloudbaserede, så vi kan nærmest ikke undervise i dansk, hvis ikke internetforbindelsen fungerer,” siger Lars Juul.

3. Lag syv-adgang

“Meraki-løsningen kan kigge helt ned i det syvende lag i OSI-modellen – applikationslaget. Det betyder, at vi helt ude i accespunkterne kan afvise eller nedprioritere trafik på vores netværk, der har med fildeling – peer to peer – at gøre, sådan at det ikke belaster netværket overhovedet,” siger Lars Juul.

“Vi ønsker ikke at have den slags trafik. I dag belaster det reelt netværket, for trafikken kommer ind på vores netværk og op igennem vores backbone, og så er det først oppe på internetserver-niveau, det bliver afvist. Nu kan vi altså stoppe det helt ude ved hanen, så at sige.”

4. Ekstra radio i accespunkterne
“Vi har valgt de store Meraki-accespunkter kaldet AC, som har en ekstra radio indbygget i forhold til de to, der traditionelt er i accespunkter, og som betjener klienter,” siger Lars Juul.

“Den ekstra radio overvåger selv hele tiden det spektrum, der er omkring accespunktet. Hvis der er forstyrrelser – i form af en microovn eller noget andet – justerer accespunktet sig selv ‘on the fly’.

“Dette system virker faktisk – i modsætning til andre såkaldt selvhealende og selvjusterende systemer, vi har haft indtil nu. Vi er altid endt med at skulle lukke accespunktet halvt eller helt ned for at kunne lytte på, hvad der skete i området, og så sidde og finjustere i hånden,” siger han.

5. Mesh
“Hvis man har et område, som er svært at dække med signal, kan to eller tre accespunkter samarbejde om at danne et såkaldt mesh, som forstærker dækningen. Det virker også – vi har nemlig et område på vores kostskoleafdeling, som notorisk er svært at dække – ståldøre, armeret beton osv. – og her har vi sat de nye accespunkter op, som absolut gør det bedre end vores eksisterende system,” siger Lars Juul.

Er der et minus?

“Vi har jo alle goderne ved cloud – ingen hovedpine med en controller, som vi selv skal styre, og som kan gå ned osv. Men hvad nu, hvis Ciscos cloud ikke virker? I dag kan vi ikke bruge Office 365, hvis Microsofts cloud ikke virker, men vi kan da trods alt komme på det trådløse netværk.”

“Det kan vi så ikke med Meraki – eller rettere, det kan vi, for man kan konfigurere systemet til at slippe klienter ind på netværket uden login – enten dem, netværket ‘kender og har set før’ eller bare alle,” siger Lars Juul.

Problemet er, at man enten så står med et sikkerhedshul, mens clouden er nede, eller også kan folk ikke logge på netværket.

“Det, synes jeg, er et minus. Men det er til at leve med,” siger Lars Juul.



Meraki-løsningen omfatter også en app til mobil eller tablet, hvor man meget nøje kan følge med i, hvem der bruger nettet, og til hvad.

Om EUC Lillebælt

EUC Lillebælt arbejder meget projektorganiseret. Skolen tager i alle sammenhænge udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, evner og behov.

Skolen udbyder en række forskellige erhvervsuddannelser (EUD), uddannelser på teknisk gymnasium (HTX), samt en lang række efteruddannelser, der gennemføres som AMU-uddannelser eller som særligt tilrettelagte forløb tilpasset virksomhedernes aktuelle behov.

For studerende og kursister, der har behov for indkvartering, råder skolen over eget skolehjem kaldet Kostskolen Lillebælt, der er placeret tæt på skolen.

Om Lars Juul

Lars Juul er 41 år, og han har været hos EUC Lillebælt i 18 år, hvor han startede som næsten nyuddannet datamatiker.

Han begyndte som systemadministrator, blev siden it-koordinator og er nu it-chef i en afdeling med fire ansatte, heraf en datateknikerelev.

Lars Juul har ansvaret for styring og strategi på it-området for hele skolen, hvor også alarmerne kører på afdelingens systemer.


Detaljeret overvågning provokerer nogle

“Der hører en meget lækker app til mobilen eller en tablet med til løsningen, hvor man blandt andet kan følge meget nøje med i, hvem der bruger nettet, og til hvad. Det er den samme lokationsanalyse, man kan hive ud af et almindeligt logningssystem, men her er oplysningerne bare meget nemmere at tilgå, og den kan godt virke provokerende og grænseoverskridende for for udenforstående,” siger Lars Juul.

“Før vi købte løsningen deltog jeg i et webinar om Meraki og fik et af deres små accespunkter, som jeg testede hjemme i privaten. For nylig havde vi så ti venner til at hjælper med at bryde et kælderloft ned, og da jeg senere kiggede på lokationsanalysen kunne den fortælle, at jeg den dag havde haft 10 gæster på grunden, som ikke plejer at være her – og de var ikke engang koblet på netværket, men havde bare haft deres telefoner med, som havde aktiveret Wi-Fi-forbindelsen,” fortæller han.

“En dag, mens jeg var på arbejde, kunne jeg se, at min far var logget på netværket. Jeg ringede til ham og spurgte:” 
“Hvad laver du ovre ved os?”
“Jamen, er du hjemme?”, spurgte han så.
“Nej, jeg er på arbejde”
“Men hvordan ved du så, jeg er her?”
“Det siger mit netværk, du er”
“Jeg er ovre og fodre jeres høns,” sagde han så surt.

“Det kigger altså så dybt, at nogen kan føle, at deres privatliv bliver krænket. Går jeg ind her nu kan jeg se alle topklienter og får et fint lagkagediagram, så jeg nøjagtigt kan se, hvilken trafik der foregår hvortil – der røg for eksempel lige 5 gb til iTunes,” siger Lars Juul.

“Jeg mener, vi har valgt den rigtige løsning. Nu har vi kørt test på en kasse accespunkter i et par måneder, og vi har ikke fundet anledning til at vælge noget andet,” siger han.

Alle de nye accespunkter er på vej med fragtfirmaet, men it-afdelingen på skolen venter med at installere dem til uge 42, hvor der er efterårsferie.

Læs også:
7 tip: Sådan får du hurtigere Wi-Fi-forbindelse på kontoret

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Posted in computer.

Privatlivs-paradoks på nettet: Jeg VIL beskyttes – men jeg fortæller dig alt



Efter en lang række afsløringer om efterretningstjenesters håndtering af vores data, og en stadig voksende interesse i landes lovgivning om privatlivets fred – eller mangel på samme – har de fleste en klar holdning til privatlivets ret. Men hvad vi gør, og hvad vi synes, er to meget forskellige ting.

Det viser en større undersøgelse, som data-giganten EMC har udarbejdet. Undersøgelsen omhandler forbrugernes holdning til deres privatliv på nettet, og der tegner sig nogle tydelige paradokser i undersøgelsen, som over 15.000 mennesker verden over har deltaget i.

Tre forskellige paradokser faktisk:

Vi vil have det hele men giver intet tilbage
Vi vil gerne have alle de store fordele ved digital teknologi, som i det store hele er gratis at bruge – men vi er ikke villige til at opgive personlig fortrolighed for at opnå det.

Af de 15.000 deltagere i undersøgelsen bruger 78 procent internettet som et research- og indkøbsværktøj, og 64 procent bruger det til at betale regninger over nettet.

Samtidig søger 71 procent på ting og aktiviteter i omegnen af, hvor de bor, alt imens 68 procent bruger nettet til at være social med andre.

Men på samme tid mener 51 procent, at de ikke vil bytte personlig fortrolighed med en bedre service eller ydelse på nettet. Kun 27 procent er faktisk klar til at give afkald på lidt personlig fortrolighed til fordel for mere bekvemmelighed.

Vi klager, men gør intet ved det
Ifølge ECM har over halvdelen af de adspurgte på eller andet tidspunkt oplevet en form for indbrud i deres privatliv (e-mail hacket, mobilenhed tabt eller stjålet, hacket via sociale medier og så videre), men vi gør intet eller kun lidt for at beskytte os selv bedre.

62 procent af os skifter ikke kodeord med jævne mellemru, mens 33 procent ikke har aktiveret privat-indstillingerne på sociale medier.

Samtidig mener 87 procent, at der bør være en lovgivning, som forbyder virksomheder at købe og sælge data om os uden forudgående personlig godkendelse.

Det understøttes af, at 51 procent mener, at den største fare for privatlivets fred er børsnotede virksomheders brug, salg og handel med personoplysninger – kun 11 procent mener, at den størstes trussel mod den fremtidige privatlivssikkerhed er egen mangel på kontrol og tilsyn med virksomhedernes opførsel.

Vi deler for meget og kan ikke lide det
Det sidste paradoks er vores lyst til at dele alt med alle, men samtidig følelsen af, at alle ved for meget om os.

Langt størstedelen af os – 84 procent – hævder, at vi ikke bryder os om, at så mange ved så meget om os, med mindre vi selv beslutter at dele oplysningerne.

Men samtidig deler vi nærmest uhæmmet identificerbare oplysninger om os selv og fotografier på sociale medier flere gange om dagen – ofte uden at have tilpasset privatindstillingerne.

Og selv hvis privatindstillingerne er slået til, så stoler vi ikke på de sociale medier.  Kun 49 procent har tiltro til de sociale mediers håndtering af personfølsomme data.

Læs også: Fem råd: Sådan skal du bare IKKE gøre på Facebook

Læs også: Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Læs også: Facebook har sat kursen: Vil være et rigtigt softwarefirma

Posted in computer.

Vimpl flytter arbejdsdagen ind i det digitale univers

Det er ingen hemmelighed, at stadigt flere elementer fra vores dagligdag flytter ind i den digitale verden. Banken, posten og det offentlige er flyttet ind på skærmene i det private, mens vi på arbejdet holder Skype-møder, følger webinarer og redigerer i hinandens online dokumenter.

Netop ideen med at flytte et at vores hverdagselementer ind i det digitale univers har Kristian Steen Holme og Lasse Aagaard Pedersen grebet og ført ud i virkeligheden med deres it-startup, vimpl.

Vimpl ‘sætter strøm til whiteboards,’ som manden bag teknikken Lasse Aagaard Pedersen, udtrykker det. Løsningen giver kunderne mulighed for at holde virtuelle tavlemøder uden post-its, behov for notater og uden alle medarbejdere behøver være samlet på én lokation.

Læs også: Riidr: Fra e-bog pioner til softwarevirksomhed

Startskuddet til vimpl gik for alvor, da Kristian Holme i marts sidste år skrev til Lasse Pedersen om sin idé. De to kendte hinanden fra syv år tidligere, hvor de begge arbejdede for Mærsk. Allerede dengang aftalte de, at de én dag skulle lave noget samme

»Og da Kristian kontaktede mig, viste det sig, at vi hver for sig havde gået med nogle af de samme tanker,« siger Lasse Pedersen.


vimpls whiteboard – her i er meget overskuelig udgave. Det kan også plastres til med masseevis af digitale post-its.

Da Kristian Holme kontaktede Lasse Pedersen, var han faktisk parat med første prototype af systemet, og den første kunde var også i hus. Alene prototypen havde været nok til at overbevise Amager Ressourcecenter om, at de skulle bruge vimpl’s digitale whiteboard-løsning.

Første rigtige version klar i januar

I dag bor vimpl i en baggårdsbygning på Christianshavn. Her flyttede de to herrer ind i november, på samme tid som Lasse Pedersen sagde sit faste job op og startede på fuld tid i virksomheden. I januar kunne vimpl levere sin første rigtige version til Amager Ressourcecenter – kodet fra bunden.

»Vi skimtede selvfølgelig til prototypen og tog de gode elementer derfra, men alt kode er designet fra bunden på en måde, der gør, at vi kan genbruge koden til at skabe nye elementer ud fra, hvad kunden ønsker. Grundfunktionaliterne giver altså nærmest uanede muligheder,« siger Lasse Pedersen.


Lasse Pedersen, manden med koderne.

Amager Ressourcecenter bruger vimpl til at planlægge opgaver på ugebasis, og ifølge Lasse Pedersen har de været glade for løsningen. Også Energi- og teleselskabet, SE, benytter vimpls løsning, og i mandags kom en endnu ikke officiel, men ganske stor, kunde i hus. Denne er lige nu ved at teste, hvor meget af løsningen, de vil have adgang til.

Men vimpl fungerer det sådan, at man alt efter kundetype har adgang til forskellige funktioner – til forskellige priser naturligvis. For studerende er det gratis at benytte, men samtidig har man kun adgang til et whiteboard, mens kun en enkelt har mulighed for at administrere, og fem personer kan have boardet åbnet på samme tid.

Læs også: Sådan kæmper Århus start-up sig ud i verden: “Du satser alt, hvad du ejer, igen og igen”

Derefter bliver mulighederne flere alt efter om man er et start-up, der betaler 19 dollars om måneden, en mindre virksomhed der betaler 399 eller en stor virksomhed, der har en personlig aftale.

De sidste to muligheder giver adgang til et ubegrænset antal af administratorer, boards og folk der kan se og præsentere whiteboardene. Samtidig er der mulighed for API-adgang, design af egne elementer på wihiteboardene og det der hedder meeting-tracker – en funktion, som gør det muligt at hive data ud fra ud og lave rapporter, og giver kunden mulighed for at få tilbage i tiden og se, hvordan det så ud dagen forinden, fordi systemet gemmer i flere intervaller.

En atypisk start-up

Mens Lasse Pedersen arbejder fuldtid med især kodningen af vimpl, holder Kristian Holme samtidig fast i sin sidegeshcäft som virksomhedskonsulent i lean-strategi. Det er slet og ret nødvendigt, fordi de to driver en lidt atypisk start-up virksomhed.

»I modsætning til mange andre start-ups har vi ikke satset alt, hvad vi ejer og har,« siger Lasse Pedersen.

De eneste penge, der er satset fra opsparingen, er de 80.000 det koster at oprette et selskab. Resten af investering kommer fra Kristian Holmes konsulentarbejde og kunder.

Læs også: Boas Specialister: Autister skaber orden i it-kaos på rekordtid

»Vi kunne måske have rykket hurtigere på nogle områder, hvis vi havde satset anderledes. Men vi ville gerne starte virksomhed uden at risikere familieliv og tage banklån,« siger Lasse Pedersen.

I stedet startede de altså virksomheden, mens de stadig begge havde faste job og valgte dermed at køre den lidt mere sikre stil.

Det skyldes ifølge Lasse Pedersen især, at de er et par ‘ældre’ (Kristian Holme er 39, mens Lasse Pedersen er 34) herrer med familie og små børn. Her er der forståelse for, at man går kl. 13 eller arbejder hjemmefra, selvom de fleste dage kræver, at de arbejder længe, som i en hvilken som helst anden start-up.

»Og det kan altså godt lade sig gøre at drive start-up, selvom man hverken er helt ung eller villig til at risikere sin formue, «forsikrer Lasse Pedersen dem, der skulle frygte at springe ud i det.

For at drive virksomheden på den måde de ønsker, vil Lasse Pedersen formentlig også søge noget arbejde ved siden af, så pengene til vimpl bliver ved at komme fra et fyldt kasse.

Derudover går de to også med tanker om at søge noget kapital – sandsynligvis venture-kapital.

»Men det er vigtigt at pengene kommer fra nogen med forståelse for det, vi laver. Penge alene er ikke nok,« siger Lasse Pedersen.

Tester i åben beta

»Jeg tror, at dem det ofte lykkes for, er dem der tager noget, vi allerede kender, og gør det digitalt,« siger Lasse Pedersen.

Netop det har Lasse Pedersen og Kristian Holme gjort med udgangspunkt i deres egen erfaring med lean-strategi, tavlemøder og ikke mindst it. De har hver især sine spidskompetencer. Den ene i den tekniske del med forstand på kode, og den anden med forstand på processer, salg og markedsføring.

Sammen har de udviklet en løsning, der integrerer alle de behov de selv har oplevet at have i forbindelse med tavlemøder. Hele ideen med at bruge egen erfaring, var også en del af grundlaget for at designe løsningen fra bunden.

Lige arbejder vimpl med at tilføje flere elementer til deres system. For eksempel er Lasse Pedersen gået stille og roligt i gang med lægge 40 nye moduler ind i systemet, som giver kunden flere mulighederne for at tilrettelægge det til sit behov. Det drejer sig blandt andet om muligheden for at lave billedgallerier.

I mandags åbnede vimpl op for en åben beta-version af sit system, og indtil videre har 70-80 testbrugere benyttet den mulighed. Flere studerende fra CBS har meldt sig og har blandt andet brugt systemet i opgaveløsninger.

»Det er klart den bedste måde at teste på, fordi vi aldrig ved, hvad brugerne kan finde på at gøre. Vi kan heller ikke overvåge dem, og derfor giver det en klar indikation af, hvor vi står og en bedre feedback,« siger Lasse Pedersen.

Omkring 1. august er vimpl klar til at gå ‘full blown’. Indtil da kan man tilmelde sig til test af beta-version på [email protected], hvor man skal skrive en par ord om, hvad man vil bruge systemet til.

Posted in computer.

Manuel Noriega sagsøger spilfirma for “karaktermord”

Panamas tidligere præsident Manuel Noriega mener, at en figur i Activisioins spil fra 2012 Black Ops ll er baseret på ham og vil derfor have kompensation.

I spillet hjælper Noriega CIA med at fange en Nicaraguansk terrorist, men han vender sig senere mod amerikanerne og ender med selv at blive jagtet. En historie, der ikke ligger langt fra virkelighedens Noriega, der arbejdede sammen med CIA som informant, inden efterretningstjenesten brød med ham. Den daværende amerikanske præsident George Bush beordrede derefter Panama invaderet i 1989 og anholdte Noriega, der i dag endnu sidder fænglset anklaget for forbrydelser under sin tid som diktator, herunder mord på kritikere.

Noriega klager i ifølge Courthouse News Service over, at han i spillet bliver portrætteret som en kidnapper, morder og statsfjende, der er ansvarlig for en række fiktive forbrydelser, og at hans medvirken i spillet biddrager til øget omsætning for spilfirmaet.

Søgsmålet er det seneste i en række af sager, hvor kendte personer i USA er lykkes med at få kompensation for deres medvirken i spil, skriver BBC.

No Doubt-sangerinden Gwen Stefani har indgået forlig med producenten bag spillet Band Hero for sin medvirken. Og tidligere i år har EA Sports indgået en 40 millioner dollar stor aftale med et amerikansk footballhold, der klagede over ligheden mellem dem og et hold, der optræder i flere af EA’s spil.

I øjeblikket kører skuespilleren Lindsay Lohan en sag mod udgiveren Take-Two Interactive, fordi hun mener, at en figur i Grand Theft Auto V er baseret på hendes udseende, stemme og tøjstil.

Posted in computer.