Monthly Archives: July 2014

Alzheimer kan afsløres med en simpel blodprøve!

Sådan lød nyheden fra britiske forskere i denne uge i et hav af internationale medier, fordi forskere havde fundet 10 proteiner i blodet, der kan forudse, hvem der vil udvikle alzheimers efter at have haft småproblemer med hukommelsen.

Men noget tyder på, at nyhedsmedierne også selv kæmper med alzheimer, også her på Ingeniøren. Et lille udpluk – og det er vitterligt blot et lille udpluk – viser flg:
Ingeniøren den 14. september 2010: Simpel blodprøve kan afsløre Alzheimers
Danmarks Radio den 9. august 2011 – Blodprøve kan afsløre Alzheimers
Jyllandsposten den 12 april 2012 – Blodprøve kan afsløre Alzheimers
Jyllandsposten den 30. juli 2013 – Blodprøve kan snart afsløre Alzheimers

Men er hukommelsen bare én stor hullet si hos både forskere og journalister eller sker der reelt fremskridt?

Forskningsresultater mange år undervejs

Ifølge professor og dr. med. Steen Hasselbalch fra Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag, er den store mængde af identiske overskrifter forståeligt. Der ér nemlig tale om nye studier.

»Det er ikke første gang man har hørt nyheden, men det er en positiv nyhed på en trist baggrund. Alle leder efter en måde at stille alzheimer-diagnoser på meget tidligt, fordi man endnu ikke har haft et gennembrud indenfor behandlingen af sygdommen. En teori er, at man ikke når at angribe alzheimers tidligt nok,« forklarer han.

Konkurrencen indenfor forskningen på området er hård og forskerne forsøger derfor hele tiden at gøre diagnostikken skarpere og mere præcis, så der er mulighed for at behandle en patienter med alzheimers 20 år, før de reelt får symptomer. Studierne kan derfor minde om hinanden, men der er tydelige variationer mellem dem.

»Det er ikke fordi den tidligere forskning går i glemmebogen, men efter forskerne har fundet metoden, skal der findes en måde at kommercialiserer den og derefter skal en større patient gruppe testes. Resultaterne kan derfor være mange år undervejs. Hvis vi skulle vente på dem uden at forske videre, så ville vi aldrig komme nogen vegne,« siger Steen Hasselbalch.

Sygdommen skal slås ihjel før den ses

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens giver de senere års scanningsmetoder, der kan afbilde proteinstoffet beta-amyloid i hjernen, mulighed for at følge, hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig. Proteinet ophober sig i hjernen hos ældre, og når et maksimalt ophobningsniveau forholdsvist tidligt i sygdomsforløbet. Herefter går ophobningen i stå, mens sygdommen fortsætter sin udvikling.

»Forandringerne i hjernen starter helt ned i 20-30 års alderen, men vi ser først symptomerne på sygdommen i 40-50 års alderen. Og så er sygdommen så langt fremme, at man ikke kan stoppe den,« siger direktør for Alzheimer Foreningen, Nis Peter Nissen, og fortsætter:

»Derfor er der nogle der mener, at vi kan stoppe sygdommen ved at sætte tidligt ind. Men det forudsætter, at vi har en solid metode til at bestemme det. I dag kræver diagnosticeringen en lang række metoder – hjernescanninger og rygmarvsprøver. Blodprøver er meget nemmere og billigere, og derfor drømmer man om at kunne diagnosticere udelukkende via blod.«

Fremskridtet indenfor scanning er et godt eksempel på, at det kan tage lang tid fra forskning til hospitalspraksis. Ifølge professor Steen Hasselbalch kom de første scanninger af proteinet beta-amyloid allerede i 2004. Man begyndte dog først at anvende scanningerne omkring 2012 på hospitalerne i Danmark.

Ingen nuværende behandling af glemsomhed

Allerede i dag kan man bekæmpe beta-amyloid ved hjælp af antistoffer, men fordi man opdager proteinet for sent, har behandlingen ikke nogen egentlig effekt på sygdommen. Det er dog heller ikke til at sige, om man vil kunne bekæmpe sygdommen, hvis man opdager den tidligt, fastslår Steen Hasselbalch.

»Vi har en teori om, at hvis man fjerner proteinerne, før symptomerne kommer, så kan det have en effekt på sygdommen. Men vi ved det i virkeligheden ikke,« siger professoren, og slutter:

»Vi har ikke nogen effektiv behandling mod alzheimers i dag, så man kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man gerne vil vide det tidligt. Ville du gerne vide, at du får alzheimers om 20 år, hvis man ikke kan behandle det?«

Google modtog sidste måned henvendelser fra 627 danskere, der ønskede at få fjernet 2.557 adresser på nettet, så de ikke kan søges frem via søgemaskinen. Det viser en oversigt fra Google ifølge Berlingske.

Muligheden for at få sorteret i hvad der dukker op hos Google, når man søger på sit navn er skabt af en afgørelse fra EU-Domstolen i maj om retten til at blive glemt.

Siden da kan man bede om at få fjernet udvalgte links via en søgeformular hos Google.

Mere end 70.000 EU-borgere har siden slutningen af maj benyttet den mulighed. Franskmændende er ifølge Berlingske de mest aktive på denne front med 14.116 anmodninger fulgt af 12.700 tyskere.

»Den nye praksis er bekymrende«, siger IT-ekspert Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Insitut, Aalborg Universitet

»Den enkelte får større mulighed for at kontrollere sine egne data, men taberen bliver formentlig samfundet og offentligheden. Når søgeresultater forsvinder, vil der være artikler, man aldrig får læst, og så forsvinder der viden og information«, siger han.

Retten til at få slettet søgeresultater ses som en sejr for de overvågningskritiske stemmer i EU. Afgørelsen falder også i tråd med EU-Domstolens underkendelse af logningsdirektivet i april.
På den anden side kooliderer praksis med en anden af EUs hjørnesten nemlig informationsfrihed.

Afgørelsen betyder, at søgemaskiner ikke har samme krav på ytringsfrihed som medier, hvilket betyder at de originale artikler og billeder kan forblive på avisers hjemmesider, mens Google må fjerne henvisningerne.

Jurist Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia, henviser til at man som bruger stadig kan finde resultaterne hos f.eks. Google i USA og mener at man dermed er i gang med at beskære Googles ytringsfrihed i Europa.

Den sydkoreanske elektronikgigant LG har udviklet et stort display, der kan rulles sammen til et rør med en diameter på seks centimeter uden at tage skade.

Fladskærmen har en diagonal på 18 tommer og en opløsning på 1200×810 pixels. Den er baseret på OLED-teknologi (organic light-emitting diode), hvor lyset kommer fra lysdioder baseret på organiske molekyler. Det tynde lag af lysdioder er lagt på en film af en særlig polyimid-plast.

Med OLED på plast kan fladskærmene blive lettere, tyndere og mere robuste end traditionelle fladskærme, og de kan altså også bøjes og rulles stort set efter behag. Det skulle være muligt at producere meget store fleksible displays på mere end 50 tommer.

LG har også fremstillet et 18 tommer OLED-display, der er gennemsigtigt. Sådanne transparente displays findes i forvejen, men LG har fundet en teknologi, der tillader mere lys at slippe igennem displayet, så transmittansen (gennemsigtigheden) øges.

Transmittansen er oppe på 30 procent på det nye display, hvor den ellers typisk ligger på 10-15 procent. Samtidig er billedet mindre sløret, end det plejer at være på gennemsigtige fladskærme.

I en pressemeddelelse tør en repræsentant for LG godt love, at firmaet allerede i 2017 vil være klar med en fleksibel og gennemsigtig fladskærm på mere end 60 tommer og med Ultra-HD-opløsning (minimum 3840×2160 pixels). Til den tid vil sådan en stor fladskærm kunne rulles sammen til et rør med en diameter 20 centimeter, lige til at tage med under armen.

Et sammenrulleligt kæmpefjernsyn bliver nok ikke billigt, for OLED-teknologien er svær at have med at gøre, og derfor bliver produkterne også ret dyre. I dag koster et let buet OLED-fjernsyn på 55 tommer cirka tre gange så meget som et LCD-fjernsyn på samme størrelse.

De høje produktionsomkostninger har fået andre fladskærmsproducenter som Samsung, Sony og Panasonic til at nedprioritere OLED, som ellers byder på uovertruffen billedkvalitet, men LG satser benhårdt på teknologien.

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Erfaringerne fra forundersøgelserne til Femern Bælt-tunnelen bliver allerede nu brugt i praksis. I forbindelse med forundersøgelserne til sænketunnelen har geoteknikere og geologer grundigt studeret havbunden mellem Rødby og øen Fehmarn. Den største udfordring er jordlag af det såkaldte palæogene ler med meget specielle egenskaber. Den viden har indgået i Banedanmarks undersøgelser af den gamle Lillebæltsbro. Broen er bygget på tilsvarende jordlag, og derfor bidrager Femern-projektets forundersøgelser i processen med at styrke Lillebæltbroens fundering.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.

Kosmisk stråling med særlig høj energi over 10^18 elektronvolt er noget af et mysterium.

De fleste astronomer mener, at denne stråling udelukkende består af protoner, selvom det ikke helt kan udelukkes, at strålingen også indeholder helium- og nitrogenkerner. Og om årsagen til strålingen er der endnu ikke bred enighed. Mange forskere hælder dog til, at strålingen dannes, når materiale suges ind i et sort hul i en galakses center.

En international forskergruppe anført af Gordon Thomson fra University of Utah i USA har nu med den nordlige halvkugles største observatorium for kosmisk stråling, Telescope Array, in Utah, fundet et område, hvorfra der udsendes særligt mange af de helt ekstraordinært energirige kosmiske stråler med en energi over 5,7 x 10^19 elektronvolt.

I perioden mellem 11. maj 2008 og 4. maj 2013 observerede forskerne 72 sådanne tilfælde. 19 af disse kom fra et område, der ligger lidt under vognstand på Karlsvognen.

Det redegør de 125 forskere, der repræsenterer institutioner i USA, Japan, Sydkorea, Rusland og Belgien for i en artikel, som er blevet accepteret til offentliggørelse i Astrophysical Journal Letters.

Det mest energirige signal fra kosmisk stråling, der nogensinde er detekteret, blev opfanget i 1991 af Fly Eye Observatory, som var en forgænger til Telescope Array. Energien var helt oppe på 3 x 10^20 elektronvolt.

Områder, hvorfra den energirige stråling kommer fra, dækker kun 6 pct. af den nordlige stjernehimmel, men giver en fjerdedel af hændelserne.

Storskala-strukturen i universet spiller ind

‘Opdagelsen vil gøre det lettere at finde årsagerne til den ekstremt energirige kosmiske stråling,’ oplyser Gordon Thomson i en pressemeddelelse fra University of Utah.

Hans kollega Charlie Jui oplyser, at kosmisk stråling med ultrahøj energi har sin oprindelse uden for Mælkevejen, som har en bredde på ca. 100.000 lysår.

‘Men 90 pct. af strålingen har oprindelse mindre end 300 millioner lysår borte, da energirig kosmisk stråling fra fjernere egne svækkes ved vekselvirkning med den kosmiske baggrundsstråling,’ forklarer Charlie Jui.

Forskellige forskergrupper har gennem flere år søgt at finde forklaringer på, hvad der kan være årsagen til disse meget høje energier og givet deres bedste bud, som tidligere omtalt i Ingeniøren.

Jui forklarer, at de foreløbige resultater fra et andet forskningsprojekt, som endnu ikke er afsluttet, tyder på, at fordelingen af den meget energirige kosmiske stråling på den nordlige halvkugle er konsistent med ‘storskala-strukturen’ i universtet, dvs. strålingen stammer fra områder, hvor klynger og superklynger af galakser er lokaliseret.

Ønske: En bedre detektor til 35 mio. kr.

Hans bedste bud på at finde den egentlige årsag til denne form for kosmisk stråling er at bygge en detektor, der kan opsamle fire gange så mange hændelser om året som det nuværende Telescope Array.

Med flere hændelser vil det blive muligt at se strukturen inde i det fundne hotspot.

Det har kostet omkring 140 mio. kr. at etablere Telescope Array, som har virket siden 2008. Japan har betalt to tredjedele af beløbet, USA resten.

Jui håber, at USA og Japan vil bevillige yderligere 35 mio. kr. til den nødvendige opgradering, som kan være færdig om to år.

Er der forskel på nord og syd?

Verdens største observatorium for kosmisk strålingl, Pierre Auger Observatorium, findes på den sydlige halvkugle i Argentina. Det har fundet tegn på et svagere hotspot på den sydlige stjernehimmel.

Det betyder ifølge Gordon Thomson, at den kosmiske stråling på den nordlige og sydlige halvkugle kan have forskellige årsag. Men det vil også kræve en eller anden form for forklaring, som astronomerne kan gruble videre over i de kommende år.

Version2 har de seneste dage fået en del henvendelser fra forældre til børn i folkeskolen, der undrer sig over, hvorfor skolernes intranet er lukket i denne uge, og hvad i alverden det nye firma, der tilsyneladende er sat på som intra-logo, skal betyde. Ikke mindst når de i næste uge igen åbner Skoleintra?

Det korte svar er: Ingenting. I første omgang.

Intranettet er lukket, fordi driften er overgået til det norske firma Itslearning. Tidligere har Skoleintra været ejet af den lille virksomhed Skolesoft og har været udbudt, drevet og supporteret af Styrelsen for IT og Læring under Undervisningsministeriet, Uni-C

Forvirrende?

»Ja,« tilkendegiver vicedirektør i Uni-C, Jakob Harder. Men det er alt sammen en del af en større plan. Itslearning har købt Skoleintra af Skolesoft, og Uni-C har trukket sig ud af ud af opgaven med at udbyde skoleintra på vegne af en virksomhed. I stedet vil Uni-C koncentrere sig om at være det, det er: En styrelse, der sætter standarder og sætter krav til private udbydere.

Itslearning overtog Skolesoft i december sidste år og har siden arbejdet med at flytte driften af Skoleintra. Det har vist sig at være umuligt at gøre dette uden at lukke helt ned for systemet, hvilket man har valgt at gøre i den uge, der er mindst aktivitet – uge 28.

»Skoleintra har været en integreret del af Skolesofts øvrige miljø. Det har blandt andet betydet, at vi har været nødt til fysisk at flytte servere fra en lokation til en anden,« siger Andreas larsen, salgschef i Itslearning.

Den fysiske flytning og etablering af et nyt hus til serverne er den overvejende grund til, at itslearning har valgt at lukke ned for Skoleintra i uge 28 og samtidig varsle om nedetid på grund af opdateringer i uge 29 og 30. Men samtidig benytter Itslearning også lukningen til at foretage udtræk og lave opgradering af databaser samt fornye både hardware og software.

»Det sker, fordi vi allerede indenfor de kommende måneder vil lave mange opdateringer af Skoleintra,« siger Andreas Larsen.

Hvad der præcis kommer til at ske med Skoleintra, kan Andreas Larsen ikke løfte sløret for, men det kommer til at bestå af brugervenlige opdateringer, blandt andet i form af bedre tilgang fra smartphones, iPads og andre mobile enheder.

»Der er omkring 15.000 “knapper” i Skoleintra, som kan styre alt fra indkaldelse til mus-samtaler til opvarmning af skolen«, siger Andreas larsen. Det betyder, at der er masser af muligheder i Skoleintra, som ikke bliver udnyttet. I fremtiden skal den enkelte skole have flere muligheder for at designe intranettet, som man har lyst til.

Men på mandag skal forældrene altså ikke frygte mødet med Skoleintra. I første omgang handler det bare om overførsel af driften.

Ny portal i udbud i 2016

Hvad betyder det så, at Itslearning har overtaget driften af Skoleintra. En drift som Uni-C som myndighed tidligere stod for?

Ifølge Jakob Harder betyder det først og fremmest, at Uni-C kan koncentrere sig om at være en styrelse. Og det er vigtigt, for frem mod 2016 skal Uni-C sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Digitaliseringsstyrelsen udstikke rammerne for en fælles Brugerportal i folkeskolerne. En brugerportal som udover Skoleintra skal rumme standarder for flytning af data og bygge på en fælles offentlig infrastruktur, som bliver obligatorisk for alle folkeskoler.

Det betyder, at alle folkeskolerne i 2016 (senest udgangen af 2017) skal have en digital portal, der understøtter alle processer i forhold til elever, forældre og personale. Dette er en del af beslutnignen om Folkeskolereform.

Brugerportalen er altså mere en blot Skoleintra, som vil blive en integreret del af denne. Det betyder også, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan portalen i 2016 skal sammensættes. Her kan det nuværende Skoleintra for eksempel være en del af portalen, eller kommunen kan vælge et intranet fra en anden virksomhed.

I dag er der ifølge Jakob Harder kun en enkelt skole på Langeland, der bruger en anden intranetløsning end Skoleintra fra Itslearning, mens enkelte supplerer med andre leverandører på en del af løsningen.

Betyder det så ikke, at Itslearning har en fordel, når en Brugerportal kommer i udbud, fordi de i dag har adgang til mange data fra skolerne, som andre leverandører ikke har adgang til?

»Jo, til at starte med vil Itslearning have et fortrin, men den vil blive mindsket med tiden. Vi har lavet den her aftale for at gøre det muligt for alle leverandører at komme på banen, og for at få en mere ren konstruktion, hvor vi som styrelse ikke er udbydere. Det kunne vi ikke have gjort, hvis vi ikke havde trukket os, da Itslearning overtog Skolesoft,« siger Jakob Harder.

En del af aftalen med Itslearning har været, at prisen på Skoleintra skal ligge fast indtil 2016, hvor virksomheden de facto har monopol.

Skoleintra forventes i øvrigt at åbne mandag sidst på eftermiddagen – med forbehold.