Monthly Archives: July 2014

En større gruppe amerikanere er gået i politisk protest på en kulsort måde. De giver nemlig ikke meget for teorier om menneskeskabte klimaforandringer – til gengæld elsker de deres terrængående biler, der kører på dieselolie.

Derfor har de fundet en metode, hvorved de kan ‘dele’ deres glæde for partikelfyldt, sort udstødning. De kalder det ‘Rolling Coal’, når de udstøder tykke, sorte skyer af røg gennem specialfremstillede, skorstenslignende rør på deres pickup trucks.

Tung røg til miljøet og lungerne

Ifølge sitet Huffington Post kan amerikanske bilister for knap 3.000 kroner erhverve sig de særlige udstødningsrør samt udstyr, der ’oversvømmer’ motoren med brændstof, den ikke kan forbrænde – hvilket får den til at udstøde en sky af sod.

Røgen går under navnet ’Prius repellant’, hvilket kan oversættes til ’et middel mod hybridbilister’. Og det er netop en af disciplinerne, som Rolling Coal-bevægelsen dyrker: at spotte hybridbiler, som de kan udspy røg over.

En anden ‘leg’ går ud på at udse sig smukke, kvindelige fodgængere og indhylle dem i røg – og selvfølgelig dokumentere det og lægge det på nettet. Ifølge American Cancer Society er det dog absolut ikke en hilsen, man ønsker sig at få med på vejen. Eksponering for dieseludstødning kan nemlig føre til en række sygdomme – herunder lungekræft.

Aktivister mod Obama

Men bevægelsen er tilsyneladende mere end bare viral morskab. Rolling Coal-bevægelsen har sin egen Facebook-side med godt 15.000 følgere, der udveksler erfaringer, og en række videoer online.

Ifølge en unavngiven kilde, der sælger det udstyr, der kan modificere udstødningen, handler den sorte galde oftest om civil ulydighed og et budskab direkte til præsident Obama:

»Jeg møder en masse mennesker, der virkelig ikke bryder sig om Obama. Hvis han er en del af miljøbevægelsen eller det ene eller det andet, jamen, så er vi imod det. Den slags hører jeg en del af. At få en skorsten installeret på min pickup truck – det er min måde at give ham fingeren på. Du vil have frisk luft og et let CO2-fodaftryk? Nå, men du kan rende mig,« siger kilden til Slate.com.

Det er ifølge Slate.com i USA lovligt at modificere bilmotorer, så de kan udspy den kulsorte protest imod miljøbevægelsen.

Se videoen af de store biler og røgskyer lige her.

I 2006 oprettede Microsoft en forskningsafdeling kaldet Station Q ved University of California, Santa Barbara, der studerer kvantecomputere baseret på såkaldte topologiske partikler.

Nu har Station Q fået en aflægger i Danmark kaldet Station Q-Copenhagen.

Det sker i et samarbejde mellem Microsoft og Center for Quantum Devices (QDev), der er placeret ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Centerleder på QDev Charles Marcus blev hentet til København for to år siden fra Harvard University i USA.

Han siger:

»Det er fantastisk, at Microsoft anerkender værdien af grundforskning og de har valgt vores center til at være en del af indsatsen.«

Brug af kunstige partikler

Topologiske kvantecomputere blev foreslået af matematikeren Michael Freedman og fysikerne Chetan Nayak og Sankar Das Sarma i en artikel i Physical Review Letters 2005.

De tre forskere beskrev året efter principperne i en lidt mere populær form i en artikel i Physics Today, hvor de forklarede, hvordan halvlederfysik, matematisk knudeteori og partikelfysik kan spille sammen i en kvantecomputer, der er robust over for støj, der ellers kan ødelægge kvanteberegningerne.

Michael Freedman fik samtidig overalt Microsoft til oprette Station Q, som i dag ledes af Freedman, og hvor Chetan Nayak også er tilknyttet.

Topologiske kvanteberegninger skal kort fortalt udføres med kvasipartikler. Disse er ikke ‘rigtige partikler som elektroner eller protoner, men en form for eksitationer i et fast materiale. Beregningsmæssigt kan de dog på mange måder opfattes som værende partikler – derfor deres navn. Topologiske (kvasi-)partikler har kun to dimensioner.

Her kommer forskerne fra Danmark ind i billedet

I 2012 viste den hollandske fysiker Leo Kouwenhoven fra Delft University of Technology, at man i nanotråde af indium antimonid (InSb) kan have kvasipartikler i form af såkaldte Majorana-fermioner.

En Majorana-partikel har den besynderlige egenskab, at den er sin egen antipartikel.

Muligheden for eksistensen af disse partikler blev fremsat i 1937 af den italienske fysiker Ettore Majorana – der i øvrigt året efter forsvandt på meget mystisk vis.

Nogle forskere mener, at neutrinoer også kan være Majorana-partikler og de gennemfører eksperimenter, der skal søge at vise dette.

Disse Majorana-fermioner er nu kandidater til at være de ønskede topologiske kvasipartikler.

På Center for Quantum Devices har man en stærk teoretisk og eksperimentel kunnen på dette område.

Forskerne kan eksempelvis fremstille nanotråde, hvor man kontrollere Majorana-partiklerne med kvanteinformationer.

Til New York Times har Charles Marcus forklaret, at nanotrådene kan fungere som et netværk, hvor man flytte topologiske partikler rundt som på et rangerareal for togvogne.

En brand, oversvømmelse eller en orkan kan ødelægge et helt datacenter, og hvad gør man så? Hos Rockwool stod evnen til at komme sig oven på et komplet nedbrud øverst på dagsordenen, da der skulle bygges nyt datacenter.

Koncernen har inden for de seneste år samlet alle it-funktioner under én afdeling, som sørger for at levere it-tjenester til Rockwools datterselskaber, og derfor skulle de maskinstuer, som før havde været spredt mellem selskaberne, samles i et centralt datacenter.

»Vi har gennem det sidste halvandet år kørt et projekt ud fra et ønske om at få et redundant datacenter. Vi har samlet it-services centralt i Danmark, og det næste, vi skulle have fat i, var redundans og en disaster recovery-plan,« fortæller sektionschef Jan Elberg fra Rockwool Group IT til Version2 Insight.
Målsætningen blev at konstruere en infrastruktur bestående af to datacentre, som kunne sikres imod langvarige nedbrud, hvis eksempelvis strøm, netværk eller flere dele af infrastrukturen i ét datacenter blev ødelagt.

»Vi opererer med, at ét site skal kunne være nede. Det er ikke ‘high availability’. Dét er et andet projekt. Vi kan sikre, at virksomheden kan overleve og kunne genskabe forretningssystemerne inden for 48 timer, og den maksimale periode for datatab er 24 timer. Men der er måske nogle applikationer, hvor vi skal omdefinere kravene, når vi går i dialog med forretningen,« siger Jan Elberg.

Et datacenter hjemme – ét ude i byen

Målet om at have to redundante datacentre er blevet indfriet ved dels at leje sig ind hos en housing-udbyder i Taastrup, dels ved at ombygge den tidligere maskinstue hos Rockwools hovedkontor i Hedehusene.

»De ligger tæt på hinanden, så det er relativt let at få gode forbindelser mellem dem, men samtidig er de stadig adskilt,« forklarer Jan Elberg.
Hvert af de to datacentre er indrettet med redundant netværk, internetforbindelser, storage-system og serverfarm, og i første omgang skal de to datacentre primært fungere som erstatning for hinanden, hvis noget går galt.

»Vi kan køre aktiv-aktiv, men det er ikke tanken, at vi skal køre produktionen i det redundante datacenter, men vi kan, hvis vi skal,« fortæller Jan Elberg.
Aktiv-aktiv er normalt en model, der bruges til høj redundans, hvor man også vil have mulighed for at flytte kørende applikationer mellem to centre. Foreløbig er det ikke noget, som Rockwool benytter sig af, men infrastrukturen giver altså mulighed for det, hvis behovet skulle opstå.

Det er også muligt for Rockwool at flytte en applikation mellem de to datacentre, men for at mindske risikoen for uoprettelige fejl, kan det ikke ske automatisk. Hvis det er nødvendigt at flytte en applikation fra det ene datacenter til det andet, så kræver det manuel indgriben.
Den beslutning udspringer af ønsket om, at de to datacentre først og fremmest skal sikre muligheden for at køre systemerne videre i tilfælde af et alvorligt nedbrud.

»Hvis netværket mellem de to maskinstuer forsvinder, kan man ende med at køre to aktive, hvis det kører automatisk, og så kan data forsvinde. Så vi vil gerne være dem, der drejer på knappen,« siger Jan Elberg.

Ny indmad

Udgangspunktet for designet af de moderniserede maskinstuer var dels disaster recovery, men også at få opbygget en infrastruktur, som passede til de it-services, koncernen havde behov for, og som gav mulighed for at flytte en tjeneste mellem de to datacentre.

Det betød blandt andet, at der skulle designes et nyt netværk, hvor Rockwool endte med at udskifte alt eksisterende udstyr. Samtidig blev der opbygget en ny serverfarm i hvert datacenter, og begge datacentre har nu også samme storage-system.

»Det giver også større fleksibilitet, fordi vi ikke er afhængige af at skulle have alt stående i én maskinstue. Vi har mulighed for at flytte vores virtuelle servere, hvis vi skulle få lyst,« forklarer Jan Elberg.

I første omgang har fokus været på at undgå det helt store nedbrud, og der er også lagt nye, detaljerede planer for disaster recovery for alle applikationer, som er blevet afprøvet på papiret og er ved at blive testet i de færdige datacentre.

Lige nu har Rockwool ingen applikationer, som kræver 100 procents oppetid i den kategori, hvor det skal forstås helt bogstaveligt. Selv om det er en global virksomhed, så har det alligevel været muligt at nå frem til at kunne afholde mindre servicevinduer, hvor eksempelvis software kan opdateres.

»Muligheden for at kunne lave service i dagtimerne er noget, vi har tænkt på, men det er også lidt farligt,« siger Jan Elberg.
Selv om datacentret er designet til ikke at have et ‘single point of failure’, så kan der være applikationer, som gør det vanskeligere end andre. Den del af applikationerne, som kører på virtuelle servere, er dog noget lettere at vedligeholde.

»På en distribueret platform kan vi flytte virtuelle servere fra én fysisk maskine til en anden, så vi kan lave service på hardwaren,« siger Jan Elberg.
En del af det forestående arbejde er at få lavet en nærmere analyse af de forretningskritiske applikationer for at se, hvordan servicevinduer skal sættes sammen.

Ingen overkill

Redundans mellem datacentre kan være en bekostelig affære, hvis man vil op i den kategori, hvor det næsten er umuligt, at flere komponenter fejler på samme tid og forårsager et længerevarende nedbrud. Det er næsten altid muligt at lægge flere penge på bordet og få ekstra teknologier, som kan være med til at forhindre nedetid, men de sidste ’9-taller’ er sjældent billige.

Derfor er det også nødvendigt at se på, hvad der er rent faktisk er nødvendige teknologier, og hvad der sprænger budgettet unødigt.

»Vi kører eksempelvis med storage fra EMC, men vi har ikke investeret i deres high-end SAN-replikering. Det rakte økonomien ikke til. Vi har valgt løsninger, som passede bedre til vores verden, men er ikke gået på kompromis. Vi har ikke fravalgt noget, men vi har heller ikke købt noget ekstravagant. Vi har en infrastruktur, vi kan vokse med,« siger Jan Elberg.

Denne artikel har været bragt i Version2 download-magasin Version2 Insight om DDOS angreb. Find dette og flere Insights og whitepapers her