Monthly Archives: August 2014

Sjældent har et simpelt mailprogram høstet så meget opmærksomhed, som app’en Mailbox gjorde, da den blev lanceret som app til iPhone for knap halvandet år siden.

Dengang skrev mere end 700.000 iPhone-brugere sig på en ventelisten for at få adgang til app’en. 

Efterfølgende kom Mailbox til både iPad og Android-enheder, og nu – langt om længe – kan du også bruge Mailbox til din traditionelle computer. I første omgang til Apples Mac-computere.

Mailbox blev for knap en uge siden gjort tilgængelig i en beta-udgave. Du får adgang til beta-udgaven ved at skrive dig op til en såkaldt “beta-coin” via Mailbox’ hjemmeside.

Slår Google-program af tronen
For knap tre år siden udråbte vi her i spalterne e-mailprogrammet Sparrow til det bedste mailprogram til din Mac-computer. Den simple brugerflade betød, at programmet var alle andre alternativer – inklusive Apples egen e-mail-klient ‘Mail’ – overlegne. 

Men i 2012 siden blev Sparrow opkøbt af Google, og e-mailprogrammet måtte lide en langsom, men sikker død, fordi folkene bag Sparrow blev sat til at løse andre opgaver hos søgemaskinegiganten.  

Med Mailbox har vi dog langt om længe fået den mail-klient til Mac, som mange af os har længtes efter, siden Sparrow blev skrinlagt.

Mailbox er en e-mail klient, der er funktionel, æstetisk og simpel. Her slipper du for forvirrende mappestrukturer og andre forstyrrende elementer.

Det er bare dig og din indbakke.

Intuitiv mail-håndtering
Den store interesse for Mailbox skyldes dog i høj grad, at app’en har introduceret en helt ny og mere intuitiv form for mail-håndtering. Brugerne kan med et simpelt swipe lynhurtigt arkivere mails, og samtidig har programmet en funktion, der gør det muligt at “snooze” mails. 

Når du “snoozer” en mail, forsvinder den fra din indbakke midlertidigt og vender tilbage til din indbakke på et senere tidspunkt, hvor du har bedre tid til at håndtere den.

Gennem det seneste år har jeg med stor tilfredshed brugt Mailbox til iPhone og iPad.

Det har hjulpet mig til at få bedre kontrol over min indbakke og udgjort et effektivt forsvarsværk mod det indbakke-kaos, som mange af os både frygter og afskyr. I perioder har jeg dog alligevel oplevet, at forsvarsværket er blevet løbet over ende. Og langsomt, men sikkert, er kaoset krøbet tilbage og har påny fået fodfæste i min indbakke. 

Det skyldes, at et forsvarsværk som bekendt ikke er stærkere end det svageste led, og det svageste led har været min Mac. Her har jeg indtil nu ikke har haft adgang til Mailbox, på trods af at det er her, en stor del af min e-mail-håndtering finder sted.

Været længe undervejs
Mac-udgaven af Mailbox har været varslet længe, og det store spørgsmål har været, om det ville være muligt at overføre de populære kernefunktioner direkte fra en touchskærm på en mobil enhed til en Mac, der bruger tastatur og trackpad. 

Det amerikanske magasin Fast Co. Design fortæller, at Mailbox også har været i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, og derfor også har eksperimenteret med en lang række forskellige brugerflader. 

Til sidst faldt valget dog på en løsning der nærmest til forveksling ligner den, som vi kender fra iPhone, iPad og Android-udgaven af Mailbox. Den afgørende forskel er dog, at du i stedet for at swipe på en touchskærm nu skal swipe med to fingre på din Macs trackpad. 

Selv om man skulle tro, at den denne form for “gestures” ikke umiddelbart er så intuitiv på en traditionel computer som på en mobilenhed med touchskærm, fungerer det overraskende godt på en Macbooks store og velfungerende trackpad.

Let at komme i gang
Det er lynhurtigt at komme i gang med at bruge Mailbox, hvis du i forvejen bruger app’en på iPhone, iPad eller Android.

Sidste år blev Mailbox opkøbt af Dropbox, og derfor skal du blot logge ind med din Dropbox-konto, hvorefter alle dine indstillinger og oplysninger automatisk bliver hentet fra Dropbox-servere og ned på din computer. 

Indtil videre er Mailbox dog ikke tilgængelig for alle. Indtil videre findes app’en kun til iOS, Android og Mac OSX. Derudover undersøtter app’en i øjeblikket kun Gmail/Google Apps samt Apple Mail. 

Læs også:
Dropbox køber hypet e-mail-app for en halv milliard

Mailbox: En ny app der frelser dig fra mail-lede 

Microsofts IE-udviklere stillede i sidste uge op til en AMA, en Ask-Me-Anything, på internetforummet Reddit. I to timer kunne brugerne stille spørgsmål til alt, lige fra hvilke browsere udviklerne selv brugte, til hvad de lavede i deres fritid.

Udviklerne havde travlt med at forsvare Internet Explorer fra den storm af kommentarer fra brugere, som stadig har gamle og sløve Internet Explorer-versioner i frisk erindring.

Der dukkede dog også nogle interessante detaljer op om kommende versioner af IE:

“Det (rebranding) er blevet foreslået internt; jeg mindes en meget lang email-tråd hvor adskillige mennesker passioneret debatterede det. Mange ideer blev kastet omkring om, hvordan vi kan adskille os fra den negative opfattelse, som ikke længere repræsenterer vores produkt i dag,” skrev Johnathan Sampson, front-end programmør på Internet Explorer.

Hvad skal Internet Explorer så hedde?

Der var mange forslag til, hvad det nye IE skulle døbes, nogle mere lødige end andre. Blandt andre foreslog brugerne Bong, Bang og Bada, som alle kunne sættes i forlængelse af Microsofts udskældte søgemaskine Bing.

Der kom dog også en række seriøse forslag, eksempelvis OneExplorer, som lægger sig i tråd med den navneforandring, som Microsoft gav deres cloud service tidligere på året.

En Microsoft-udvikler skrev selv, at navnet Ultron, en superskurk fra Marvels tegneserieunivers, havde været på banen, men advokaterne havde vendt tomlen nedad.

Internet Explorer er synonymt med Internettet

Særligt ældre generationer har forbundet det klassiske IE-ikon med “Internettet”, men måske er det på tide med nye boller på suppen.

Hvad mener du?

Er det på tide, at Microsoft dropper Internet Explorer med et tal bagpå, eller er brandet så stærkt, at det trods alt nok skal klare sig igennem?

Læs også:

Microsoft træffer vigtig beslutning med Internet Explorer

Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Microsofts salgsstrategi for tablet-pc’en Surface bliver løsnet en smule, når KMD ifølge COmputerworlds oplysninger om kort tid bliver lukket ind i varmen som autoriseret forhandler af den meget roste tablet-computer.

Flere kilder fortæller til Computerworld, at en endelig aftale om at give KMD ret til at sælge Surface er lige om hjørnet. Bortset fra et par enkelte detaljer ligger kontrakten klar til underskrift – måske allerede i denne uge, lyder det.

Ud over en stribe retail-kæder som Elgiganten, Fona, Computercity og Expert er det i dag kun Atea og Dustin, der som mere erhvervsrettede forhandlere kan sælge Surface. Men det selskab bliver altså nu udvidet med KMD.

Hos KMD ønsker man ikke at kommentere sagen, mens divisionsdirektøren i Microsoft Danmark, Martin Thorning Hansen, afviser, at en aftale er på vej.

“Jeg kender ikke til, at vi er i gang med at udvide (med nye forhandlere, der kan sælge Surface, red.). Vi evaluerer hele tiden vores kanal, men på nuværende tidspunkt har vi altså kun Atea og Dustin,” siger Martin Thorning Hansen.

Vil gerne ud af den amerikanske spændetrøje

Han erkender dog, at tanken om at udvide antallet af forhandlere på erhvervsmarkedet ikke er en fremmed tankegang i Microsofts danske hovedkvarter, selv om man er underlagt den salgsstrategi, som er udstukket af koncernens amerikanske ledelse.

“Der er mange interessante spillere i markedet, og vi vil gerne have noget af den her bredde (i forhandlerleddet, red.) med, som er så stærk i Danmark. Der er jo flere rigtig dygtige hardwareleverandører i Danmark, som har deres kerne-kompetencer med netop det her salg, som vi også godt kunne tænke os, at vores produkt kom ind under,” siger Martin Thorning Hansen.

Både her i Danmark og internationalt er Microsoft siden lanceringen af Surface for snart to år siden blevet kritiseret for at satse alt for ensidigt på at markedsføre Surface gennem store retail-kæder. Softwaregigantens store net af erhvervsforhandlere er derimod ikke inviteret til festen.

I Danmark er det kun et år siden, at Atea og Dustin kom med på vognen.

Mere hardwaresalg

Hos KMD vil en Surface-aftale fuldende sortimentet inden for hardware, som har været i øget fokus hos KMD. Blandt andet vil Surface-tabletten så også kunne sælges under SKI’s indkøbsaftale (02.02) for pc’er og tablets, som KMD vandt tidligere i år.

I forbindelse med at KMD vandt SKI’s pc-aftale, udtalte områdedirektør Morten Grønnebæk blandt andet:

“Ud over salg af hardware som en selvstændig forretning er det et rigtigt godt element at have med, når vi eksempelvis leverer projekter på områder som uddannelse og health care. Det giver mange gange rigtig god mening at tænke device-infrastruktur og software sammen.”

Den nyeste version af Surface-tabletten, Surface Pro 3, lanceres på det danske marked torsdag i denne uge.

Læs også:

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Hvorfor betale postvæsenet for at fragte en pakke tværs over Danmark, når de danske veje hver dag myldrer med biler, der kører den samme tur med tomme bagagerum? 

Det var nogenlunde sådan, at de tre unge iværksættere Daniel Nyvang Mariussen, Rune Pedersen og Mads Emil Dalsgaard tænkte, da de for knap et halvt år siden stiftede virksomheden Bringrs.

De tre stiftere beskriver selv Bringrs som en social markedsplads. I virkeligheden betyder det, at Bringrs er en hjemmeside, hvor brugere kan hjælpe hinanden med at få fragtet en pakke fra a til b.

Skal du have en pakke fragtet fra Aarhus til København, kan du muligvis finde en Bringrs-bruger, der skal samme vej og som mod betaling er villig til at tage din pakke med.

Får en procentdel
Bringrs får en procentdel af prisen og sørger for, at pakken bliver forsikret. I nogle tilfælde er fragtprisen beskeden, i andre tilfælde er folk villige til at betale flere tusinde kroner for en opgave.

“For ganske nylig havde vi eksempelvis en opgave, hvor en maskine skulle fragtes til Spanien, og samtidig havde vi en opgave med noget boliginventar, der skulle fragtes retur fra Spanien til Danmark. Begge opgaver gav tilsammen 10.000 kroner,” fortæller Mads Emil Dalsgaard, der er en af de tre medstiftere af Bringrs, til Computerworld.

I øjeblikket er det blot de tre stiftere, der driver virksomheden fra et kontor i Nordhavn i København, men snart vil de få selskab af en praktikant, og de har også en ambitioner om at tilknytte yderligere en partner.  

Bringrs ser sig selv som en del af en ny økonomi. En dele-økonomi eller som amerikanerne siger: “the new sharing economy.” Den grundlæggende idé er, at vi i fællesskab kan udnytte vores ressourcer bedre, hvis vi deler med hinanden.

Vi kender allerede ideen fra tjenester som Airbnb, hvor vi i stedet for at leje et hotelværelse kan leje os ind hos en privat, når vi er ude at rejse. På samme måde vil det i fremtiden måske være en rutinesag at leje biler, cykler og helt andre ressourcer hos folk, der ikke selv er i stand til at udnytte dem fuldt ud.

Bringrs er stiftet af Rune Pedersen (tv), Mads Emil Dalsgaard (mf) og Daniel Nyvang Mariussen (th). Foto: Bringrs

Hvad kan dele-økonomien?
Men i dag lever vi i en verden, hvor vi allerede har institutioner, der løser de opgaver, som virksomhederne i dele-økonomien forsøger at løse. Vi kan sende vores pakker med postvæsenet, og i storbyerne ligger der et hotel på hvert gadehjørne. 

Så hvad er det, der får virksomheder som eksempelvis Bringrs til at tro, at de kan konkurrere med store etablerede branche? 

En del af årsagen er de økonomiske fordele. 

Det er næppe noget tilfælde, at eksempelvis Airbnb har fået sit gennembrud under den økonomiske krise, hvor muligheden for at reducere rejseomkostningerne ved at lade sig indkvartere privat var særligt tillokkende. Og samtidig gav det boligejere med en trængt økonomi en mulighed for at tjene en ekstra skilling.

Samtidig er der også en miljøbesparende effekt, når ressourcerne udnyttes bedre, påpeger Mads Emil Dalsgaard. 

Men han har også en helt tredje forklaring på, hvad tjenester som Bringrs kan, som mere traditionelle virksomheder ikke kan. 

“I gamle dage kendte du måske dit postbud og havde tid til at sige hej. Men i takt med alt er blevet mere effektivt, og virksomhederne bliver større, er det, som om at vi også er rykket længere og længere væk fra hinanden. Jeg tror, at mange bliver tiltrukket af tjenester, der som vores bringer mennesker tættere på hinanden. Selv om du får penge for det, møder du fremmede mennesker og får følelsen af, at du hjælper dem,” siger han. 

Kan virke skræmmende
Han forklarer dog også, at mange møder dele-økomomien med en vis skepsis, når de bliver introduceret til den for første gang. 

Tanken om at overlade en pakke i hænderne på en vildt fremmed kan virke afskrækkende. For selv om postvæsenet måske kan virke upersonligt og indimellem også frustrerende, er det en institution, som mennesker har opbygget tillid til gennem generationer. 

Derfor gør Bringrs også meget ud af at overbevise kunderne om, at alle forsendelser er forsikret for op til 10.000 kroner uden selvrisiko.

“Derudover gør vi også rent teknisk det, at vi forsøger at opbygge tillid ved at få folk til at give anmeldelser og ratings, når der er blevet udført en opgave. Og samtidig vil vi gerne have at folk logger ind på siden via Facebook, så det bliver tydeligt, at der gemmer sig et rigtigt menneske bag brugernavnet,” fortæller Mads Emil Dalgsgaard.

Foto:MinBilDinBil. 

De samme overvejelser har de gjort sig hos MinBilDinBil, der er en københavnsk iværksætter-virksomhed, der ligesom Bringrs bygger på et dele-økonomisk koncept. 

MinBilDinBil gør det muligt for private at udleje deres biler i perioder, hvor de ikke selv bruger dem. Og i dag – lidt mere end et år efter, at virksomheden blev stiftet – tilbyder MinBilDinBil et udvalg på næsten 1000 biler, og omkring 7000 danskere har registreret sig som brugere af siden. 

Milad Avaz, der er markedsføringsansvarlig for MinBilDinBil, oplever ligeledes, at det ikke er unormalt, at folk møder konceptet med skepsis, når de første gang præsenteres for det. 

“Det er lidt som en mørk zone for mange folk. De har ikke prøvet det før og ved ikke rigtigt, hvordan det foregår. Men vi oplever – og det oplever vi faktisk i en helt sindssyg grad – at når folk først har brugt os én gang, så bruger de os igen og igen. De finder nogle få faste biler i deres nabolag, som de booker, når de står og mangler en bil,” siger Milad Avaz. 

Gennem de seneste uger har MinBilDinBil delt flyers ud i københavnske brokvarterer, hvor virksomheden oplyser de københavnske bilister om muligheden for at tjene penge ved at udleje deres bil. 

Tillokkende for storbymennesker
Ifølge Milad Avaz skyldes det blandt andet, at tjenesten især er tillokkende for storbymennesker, der ofte har fravalgt at købe en bil. Og folk i storbyen, der rent faktisk har en bil, oplever ofte, at de på grund af den veludbyggede infrastruktur og de korte afstande godt kan undvære den i perioder. 

Virksomheden har til huse i et kontor i Københavns Nordvestkvarter, hvor MinBilDinBil sammen med en række andre københavnske iværksættervirksomheder er en del af kontorfællesskabet Rocket Labs. MinBilDinBil har syv ansatte og er i øjeblikket i gang med at besætte to stillinger yderligere.

MinBilDinBil står dog langt fra alene med sit koncept. Herhjemme tilbyder GoMore, der blandt andet har fået tilført kapital fra Just-Eat-Stifteren Jesper Buch, en lignende tjeneste. 

Og i USA har virksomheden Relay Rides haft succes med en lignende tjeneste, som anses for at være biludlejningens svar på AirBnb. 

Frygter ikke udenlandsk konkurrence
Netop på boligområdet lykkedes det for Airbnb at sikre sig en global dominans i løbet af få år, men ifølge Milad Avaz frygter MinBilDinBil ikke, at en stor udenlandsk konkurrent kommer og overtager det danske marked inden for en overskuelig fremtid. 

I Europa er der endnu ikke en stor fælles spiller inden for delebils-markedet. I stedet har de enkelte lande ofte en eller flere lokale lokale spillere, og Milad Avaz mener, at lokale tjenester som MinBilDinBil kan være med til at give brugerne en følelse af tillid, der kan være en konkurrencefordel i kampen mod udenlandske tjenester. 

“Der vil jo altid være konkurrence fra udenlandske spillere, uanset, hvilken branche du er i. Men vi tror på, at det her er en branche, hvor det kræver meget tillid, og derfor vil vi gerne være så gennemsigtige som overhovedet muligt. Når brugerne ser en pris her på siden, så er det også den pris, som der står på deres kvittering, når de har betalt. Vi vil også gerne have ærlige ‘ratings’ og være skarpe overfor de brugere, der ikke behandler andre folks ting ordentligt. Vi mener derfor, at vi opbygger en tillid med brugeren, som gør det svært for internationale spillere at komme ind og tage over,” siger han.

Læs også:

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes  

Danske iværksættere satser stort i cloud-kamp mod Dropbox