Monthly Archives: August 2014

Peter Straadt er partner i det Aarhus-baserede outplacementfirma AS3, som blandt andre har hjulpet Nokia og Vestas.

KMD skal igen stramme livremmen ind. Det betyder, at 109 stillinger i dag blev nedlagt. Fyringsrunden, som blev annonceret i sidste måned, skete både som opsigelser og også som frivillige aftaler om fratrædelser

Fyringer er dog ikke bare fyringer, og Peter Straadt, som er partner i outplacement-firmaet AS3 fortæller, hvordan en virksomhed og dens medarbejdere kommer igennem en opsigelsesrunde.

1: Forberedelse er nøgleordet

Der er mange måder at opsige folk på, men skal det gøres ordentligt, kræver det en masse forberedelse, når medarbejdere skal tages af lønningslisten:

“Som udgangspunkt er det meget vigtigt, at du har en drejebog, som du følger: Årsagen til, hvorfor der skal foretages opsigelser, og at det er en professionel betragtning. Det kan være økonomisk eller strategisk, men vigtigst er, at den samme fortælling kommunikeres ud til de afskedigede, de tilbageværende og til pressen,” siger Peter Straadt.

2: Sådan skal afskedigelsen eksekveres

Nogle dage er bedre end andre: Mandag er medarbejdere ikke kommet ordentligt i gang med arbejdet efter weekenden, og fredag er det svært at samle medarbejdere op, hvis de går på weekend umiddelbart efter, mens tirsdag til torsdag formiddag er langt at foretrække.

Når der er tale om masseopsigelser, er ét hug bedre end mange små.

“Alle sidder i bund og grund og venter, så ligesom at trække en tand ud er det bedre at melde ud, hvornår det kommer, og at de ramte får en hurtig og klar besked,” siger Peter Straadt og fortsætter:

“Store planlagte opsigelser er bedst at afvikle fra morgenstunden, og i den ideelle verden skulle det ske via personlige samtaler. Vi ser dog, at når der er tale om så store afskedigelser, bliver det mere normalt med en kollektiv indkaldelse og afskedigelse til at starte med, hvorefter alle skal tilbydes en individuel dialog og eventuel psykolog- eller coachsamtaler.”

3: Husk alle de tilbageværende medarbejdere

Opsigelser er i mange tilfælde noget af det sværeste, en leder skal igennem, men det er vigtigt at huske, at der ikke kun skal tages hensyn til de medarbejdere, der skal afskediges – de tilbageværende skal der også tages hånd om.

“Efter en endt opsigelsesrunde er det vigtigt, at chefen dels giver de afskedigede medarbejdere mulighed for selv at fortælle deres nærmeste, at de er blevet opsagt, dels at det skal meldes hurtigt ud, at opsigelserne er overstået, så de resterende kan tage det roligt,” siger Peter Straadt.

4: Undgå at skabe et tabu om fyringerne

Opsigelser kan både betyde, at medarbejdere bliver umiddelbart fritstillet, eller at de skal møde op de næste tre måneder.

“Mit bedste råd er: Lad være med at taburisere afskedigelserne og lad folk snakke om det. Vi har afholdt flere seminarer i virksomheder, hvor vi samlede opsagte og ikke-opsagte, og deres meldinger var oftest, at de bare ville fortsætte med at have det, som de plejede, selv om de i bund og grund var i en gravkammerstemning.”

5: Sådan undgår virksomheden dårlig omtale

Rygter er kilde til rigtig mange dårlige historier. Derfor skal de undgås, hvilket lettest sker med en klar kommunikation, både internt og til pressen:

“De afskedigede medarbejdere skal vide, at virksomheden stadig står bag dem, dels som reference, dels ved at hjælpe med den efterfølgende jobjagt,” siger Peter Straadt og fortsætter:

“Jo mere åben og ærlig man er om forløbet, jo bedre vil man også komme igennem fyringerne. Det er vigtigt, at den årsag, man giver sine medarbejdere, er professionelt funderet, og at alle medarbejdere får den samme forklaring. Og den forklaring skal også kommunikeres ud til pressen.”

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden
KMD-fyringer gennemført: Sådan ramte de organisationen
Fyringsrunde: KMD opsiger ansatte med e-mail

Steen Kronborg, enterprise arkitekt hos Dansk Supermarked. Foto: Dansk Supermarked. 

Big data har i en lille årrække været udskreget som en af de helt store åbenbaringer i en virksomheds it-setup.

Ideen er, at når man først har indsamlet en masse data om sin egen virksomheds interne arbejdsgange, sine kunder og deres indkøbsvaner, så kan virksomheden optimere og profitere på sammenhænge, som man aldrig før har studset over.

Helt så simpelt er big data dog ikke i praksis, har man måttet sande hos supermarkedskæden Dansk Supermarked, som har langt over 1.000 Netto-, Føtex- og Bilka-butikker spredt ud over det ganske land.

“For os handler big data ikke bare om, at dataindsamlingen er stor, for vi altid haft store datamængder. Det handler snarere om, at man opstiller nogle hypoteser, indsamler struktureret og ustruktureret data og afprøver sine hypoteser,” forklarer Steen Kronborg, enterprise arkitekt hos Dansk Supermarked.

Med strukturerede data fremhæver Steen Kronborg de åbenlyse eksempler med kundernes klikstrøm på supermarkedkædens hjemmeside, deres indkøb i supermarkederne (såkaldte bon-data) og transaktionsdata til bestilling og køb af varer til hylderne i kædens mange supermarkeder.

“Disse data er dejligt forudsigelige, men vi har altså stadig store mængder af ustrukturerede datasæt, som er svære at arbejde med. For selv om vi er en faktabaseret virksomhed, har vi masser af fakta, som vi ikke har styr over,” erkender Steen Kronborg.

For en virksomhed som Dansk Supermarked betyder det i sidste ende, at man risikerer at miste salgsmuligheder, eller man må smide tonsvis af ferske varer ud, fordi de har overskredet sidste salgsdato.

Teknikken er på plads
Big data – eller i hvert fald en storstilet dataindsamling – har været en gennemprøvet disciplin hos Dansk Supermarked igennem flere årtier.

Supermarkedskæden lægger ikke skjul på, at den forsøger at integrere big data med business intelligence for at omsætte data til kroner og ører.

Til at finde, sortere og knuse tal til at få øje på usete mønstre til optimering af salget har supermarkedskæden først brugt mainframes fra IBM, senere Microsofts Target og senest bliver SAP’s in-memory-database Hana taget i brug.

Her er den gode nyhed ifølge Dansk Supermarked, at med teknologien på plads kører meget mere af sig selv, og man kan bruge mere tid på at opstille hypoteser om eksempelvis hyppigheden i børnefamiliers indkøb og ikke mindst tilbudsavisernes påvirkning til mersalg.

For når der dumper et indkøbskatalog fra eksempelvis Bilka ind i danskernes postkasser, bliver effekten af hvert enkelt produkts rabatter og placeringer afprøvet ned i mindste detalje hos Dansk Supermarked.

Her kigger Dansk Supermarked kun på mersalget for det enkelte produkt, men også på hvorvidt en vare har fået flere kunder i butikken, og hvad denne vares placering i tilbudsavisen har haft af effekt for, hvor mange andre varer kunderne putter i indkøbskurven.

Rammer aldrig helt rigtigt
Kompleksiteten bliver presset af den korte analysetid frem mod udsendelsen af næste tilbudsavis og ikke mindst konkurrencesituationen, da ærkerivalen Coop jo også udsender indkøbskataloger med lignende tilbud i supermarkeder som Fakta, Superbrugsen og Irma.

“Tidligere har vi kun kigget på os og selv og vores egne initiativer, men ved hjælp af big data-teknologien har vi fået muligheden for at indsætte langt flere parametre og på den måde vide mere om virkeligheden,” fortæller Steen Kronborg.

Viden om alt fra vejret, lokale festivaler og befolkningssammensætningen har stor betydning for, hvad Dansk Supermarked køber ind.

Så hvis en vare ikke sælger oven på udsendelsen af en tilbudsavis, kigger Dansk Supermarked på områder som varens pris, dens fysiske placering i butikken, dens placering i tilbudsavisen og på lignende tilbud hos konkurrenterne.

“Vores indkøb er centralt styret, og hvis en vare ikke sælger, ‘gør vi noget’ inden for kort tid. Men der er alt for mange variabler, så vi kan aldrig være 100 procent korrekte i vores forudsigelser,” erkender Steen Kronborg.

Regn giver tilbud på hakkebøffer
Nogle af de parametre, som Dansk Supermarked kigger på, er ud over egne tilbudsaviser og konkurrenternes tilbudsaviser også mere uhåndgribelige fænomener som vejret, feriestemning i sommerlandet og store sportsbegivenheder, der er en god mulighed for at sælge flere øl.

“Vi får også viden fra vores leverandører. Eksempelvis har Carlsberg fortalt os, at salget af Coca Cola falder drastisk, når temperaturen er over 25 grader. Så ved vi, at folk hellere vil have is, og derfor kører vi tilbud på det,” forklarer Steen Kronborg.

Korrelaterede varer er et andet område, som kæden arbejder på at forstå i dybden. Det åbenlyse eksempel kunne være, når en kunde køber et tv, for så ved Dansk Supermarked, at der også er gode chancer for, at der også kan sælges et HDMI-kabel.

På et lidt mere avanceret niveau har engelske supermarkeder fundet en sammenhæng mellem solgte bleer og øl ud fra viden om, at når en familie får en baby, bliver farmand hjemme fra pubben og drikker i stedet sine øl i privaten.

Her fortæller Dansk Supermarked, at det kan være endog rigtig svært at påvise oplagte sammenhænge – ud over at müsli + mælk og brød + pålæg har en faktuel sammenhæng.

Dansk Supermarked kan eksempelvis også se, at folk med rom på indkøbslisten også køber agurker. Det er dog højst sandsynligt en falsk positiv, da folk sjældent køber rom og ofte køber agurker, så der opstår korrelationer mellem de to varer ved et tilfælde. 

Erstatter den erfarne købmand
Lokale begivenheder som festivaler, bagekonkurrencer i forsamlingshuse og byfester kan også have stor betydning for Dansk Supermarkeds indkøb og distribution.

“Vi har et princip med, at vi skal have et passende antal varer på hylderne, så supermarkedet ikke ligner noget fra Østeuropa efter Murens fald. Somme tider har vi været ude for, at der er udsolgt af eksempelvis dåsetomater, uden at vi kan forklare årsagen,” fortæller Steen Kronborg.

“Så må vi bare op på hesten igen og opstille nye hypoteser og undersøge, hvad der er sket,” fortsætter han.

Når der eksempelvis afholdes festivaler som SmukFest i Skanderborg, ved Dansk Supermarked godt ud fra historiske data, at øl-pallerne skal køres i stilling i supermarkederne omkring festivalen.

Fremtidsperspektiverne for brugen af big data i Dansk Supermarked bliver således en kombination af interne arbejdsgange, solidt kundekendskab, opstillingen af brugbare hypoteser og så naturligvis teknologien, der kan binde enderne sammen og levere analyserne.

Og i lighed med konkurrenten Coop håber Dansk Supermarked på et langt tættere forhold til kundernes indkøbsvaner ved at stikke datasnablen direkte ned i danskernes indkøbslister. 

“En fremtidsdrøm er da, at kunderne giver os permissions til tidligere indkøbshistorik og deres indkøbslister via eksempelvis apps,” siger Steen Kronborg.

Han forklarer, at permissions vil kunne give både Dansk Supermarked og kunderne fordele, for hvorfor skulle supermarkedets kunder ellers ville ‘sælge’ deres privatliv?

“Hvis din købsadfærd viser, at du typisk køber ketchup med fire ugers mellemrum, så med de determinerede tidsintervaller vil vi foreslå emnet til indkøbslisten og præsentere dig for det bedste tilbud på dit foretrukne ketchup-mærke,” eksemplificerer Steen Kronborg. 

Han tilføjer, at supermarkedet med kundedata i hånden også vil kunne at inspirere de kunder, der eksempelvis tidligere har købt meget spegepølse. 

“Da vi eksempelvis kan se, at du har en bred smag omkring spegepølse, så kunne en ny smagsvariant være relevant at få foreslået på indkøbsturen,” fortsætter Steen Kronborg.  

Samtidig understreger han, at kunden skal kunne se de klare fordele, og det skal være både relevant og belejligt at afgive data for at få målrettede tilbud tilbage. 

“Lige nu tager vi babyskridt og er nok bedre på teori end på det praktiske arbejde, men vi begynder at få fundamentet på plads med agilitet og hypoteseafprøvning,” runder Steen Kronborg af.

Permissions og adgang til kundernes indkøbslister på mobil-apps vil i følge Dansk Supermarked kunne give kunderne bedre tilbud rettet mod den enkelte kunde. 

“Den slags er jo ikke svært at forstå, og jeg vil vove den påstand, at en rigtig dygtig købmand med kendskab til lokale forhold kan foretage de samme forudsigelser som big data-maskineriet. Vi har trods alt drevet en succesrig virksomhed på den måde i 60 år,” forklarer Steen Kronborg.

Han tøver da heller ikke med at kalde big data for en ‘udvidet disciplin i godt købmandskab’.

Steen Kronborg fortæller, at teknologien er blevet helt nødvendig for Dansk Supermarked, der handler centralt ind til sine omkring 1.300 butikker.

Det sker i erkendelsen af, at ikke alle butikkerne kan have købmænd med særdeles grundigt lokalkendskab, vejrudsigter og dyb indsigt i konkurrenternes taktiske manøvrer.

Den halvvåde fremtidsdrøm
Omvendt kan man heller ikke bare overlade alle indkøb til maskinerne.

Det oplevede Dansk Supermarked på den hårde måde for en del år siden i forbindelse med indkøb af kirsbærsovs til risalamanden op til jul.

“Kunderne storhandlede kirsbærsovs den 23. december. Da kirsbærsovs ikke var sat op som sæsonvare i vores system, resulterede det i, at vi automatisk indkøbte en masse kirsbærsovs, som så røg direkte ud som udsalgsvare den 27. december,” fortæller Steen Kronborg.

Han tilføjer samtidig, at den slags oplevelser er absolutte særtilfælde, og selv om værdien af big data-teknologien er svær at regne ud, har supermarkedskæden en tyrkertro på, at big data-apparatets forbindelse til indkøbssystemerne er billigere end at have hundredevis af manuelle processer kørende.

Læs også:

Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Vandt Tyskland VM i fodbold på grund af big data?

Advarsel til firmaer: Kom i gang med big data – eller bliv overhalet

Dagens fyringsrunde hos KMD er nu gennemført.

Behovet for at gennemføre op til 120 opsigelser blev annonceret tidligere på måneden, og siden da har de nærmere forhandlinger stået på.

Tirsdag formiddag blev fyringerne så gennemført.

KMD-pressechef Christoffer Hellmann oplyser til Computerworld, at selskabet endte med at nedlægge 109 stillinger.

De 66 af stillingerne bliver nedlagt via reelle opsigelser, mens der også er 23 frivillige aftaler om fratrædelser.

Det drejer sig om medarbejdere, der tidligere har ønsket en frivillig fratrædelse, men først kunne få den aftale på plads i denne omgang.

Derudover er der 20 stillinger, hvor stillingerne enten ikke er blevet genbesat, eller medarbejdere er blevet genplaceret i andre stillinger i KMD.

Opsigelserne fandt sted over hele landet med 15 i Aalborg, 3 i Aarhus, 15 i Odense og 33 i Ballerup og Herlev.

“En lortedag”
En etage over Computerworlds kontor huser KMD’s Herlev-afdeling.

På parkeringspladsen var stemningen langtfra munter, og en medarbejder betegnede ganske kort dagen som “en lortedag.”

Det er konkurrencesituationen – ikke mindst i forhold til priserne – der gør det nødvendigt at nedlægge stillinger hos KMD.

“Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes – og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om,” har administrerende direktør Eva Berneke udtalt.

Det er langt fra første gang, at KMD har været ramt af fyringer i de senere år.

KMD havde for fem år siden 3.114 ansatte, og det antal vil med tirsdagens fyringsrunde være faldet med omkring 580 ansatte.

Læs også:

Nu rammer stor fyringsrunde i KMD: Alle ansatte i spil

Stor fyringsrunde i KMD: Så mange mister jobbet

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

KMD fyrer 120 ansatte – men har samtidig 27 jobopslag

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Ja, snart er det slut med overskrifter som den ovenstående på Facebook.

Det sker, efter at det sociale netværk har besluttet at lave en opdatering af algoritmen bag sit “news feed.” Det vil sige den nyhedsstrøm, som brugerne bliver mødt af, når de logger ind på Facebook.

Det fremgår af en blog, som Facebook har offentliggjort. 

Opdateringeren er designet til at straffe såkaldte “click baiting-artikler”. Det er artikler, der er designet til bevidst at lokke folk til at klikke på et link uden at informere læserne om, hvad det er, de klikker på.

Velkendt praksis
Det er formodentlig en praksis, som de fleste læsere af netmedier er bekendt med. Og ja, indrømmet: Denne type overskrifter er du fra tid til anden også blevet mødt af her på Computerworld.

Ifølge Facebook skal ændringerne sikre, at brugerne bliver mødt af færre indlæg, som har karakter af spam, og i stedet bliver præsenteret for flere indlæg, der reelt er interessante og relevante for dem.

En brugerundersøgelse blandt Facebooks brugere har angiveligt vist, at 80 procent af brugerne foretrækker overskrifter, der hjælper dem med at afgøre, om det er en artikel, som de ønsker at klikke på.

Sådan straffer Facebook “click-baiting”
I bestræbelserne på at gennemføre ændringerne vil Facebook anvende målinger, der viser, hvor lang tid brugerne spenderer på en artikel. Hvis folk hurtigt vender ti bage til Facebook efter at have klikket på et link, antyder det, at artiklen har lav værdi for brugeren, og derfor vil den i fremtiden blive nedprioriteret i Facebooks news feed.

Artikler, som brugerne derimod bruger lang tid på at læse, vil til gengæld blive prioriteret højere i newsfeedet.

Derudover vil Facebook bruge forholdet mellem på den ene side klik og på den anden side kommentarer og “likes” til at afgøre, om en artikel har værdi. Hvis en artikel eksempelvis får mange klik, men meget få “likes” eller “kommentarer”, kan det antyde, at artiklen er udstyret med en såkaldt “click-baiting” overskrift.

Facebook skal være verdens bedste avis
Ændringer af denne type er helt i tråd med ambitioner, som Facebooks stifter Mark Zuckerberg tidligere har givet udtryk for.

Han har tidligt proklameret, at Facebook ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at Facebooks brugere kan opdage nye artikler, som de finder interessante. I forbindelse med en række ændringer af newsfeedet sidste år sagde Facebook-stifteren: 

“Jeg ønsker, at Facebook skal være den bedste personaliserede avis i verden.” 

Læs også:

Med denne nye app vil Facebook genopfinde avisen – og måske sig selv 

Ny app skal forvandle Facebook til “fremtidens avis”  

Den tyske ERP-gigants kunder har længe været utilfredse med selskabets licens-betingelser, der har haft ry for at være meget komplicerede og omfattende.

Eksempelvis har SAP’s licensregler hidtil fyldt ikke mindre end 131 sider.

Efter flere års forarbejde barsler selskabet nu med en række forenklinger af selskabets pris- og licens-betingelser.

Det sker, efter at flere end 300 SAP-kunder har givet deres mening til kende i en stor undersøgelse, ligesom selskabet også har inddraget sine egne account-folk, jurister og lignende i arbejdet.

“Det har taget meget lang tid for os, men vi har ønsket at sikre, at vi ikke ender det samme sted igen [med utilfredshed med de omfattende regler, red.],” lyder det fra SAP’s chef for området, Joe LaRosa, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Produkter bliver bundlet sammen
Blandt forenklingsmetoderne er udpræget brug af bundling.

Faktisk har SAP sammensat mere end 30 nye software-pakker, der hver især sigter mod bestemte typer SAP-brugere og forretnings-processer.

Ideen er, at SAP-kunderne med bundlingen af produkter skal slippe for selv at skulle bruge tid og ressourcer på at sammensætte de ofte komplekse produkter, der hver især har deres eget sæt licens-betingelser.

Arbejdet med at sammensætte software-pakkerne har ifølge SAP krævet, at selskabet har holdt tungen lige i munden i balancegangen mellem at levere et enkelt produkt, uden at der kommer for mange software-produkter med i en given pakke, som den ønskede målgruppe ikke har brug for og ikke er interesseret i.

SAP er i fuld gang med en omfattende transformation, der sigter mod at ændre selskabet fra sit mangeårige ERP-fokus med vægt på de allerstørste virksomheder til at blive en langt mere agil virksomhed med fokus også ned i markedet.

Det kan du læse mere om her: Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Læs også:

SAP’s enkle licens-vejledning er på 131 sider.

Ny dansk SAP-chef: Her er min plan med SAP Danmark.

Danskere blæser til kamp mod licens-audits: Sådan får vi prisen ned.

ComputerViews: Der var engang, da mange raske udviklere drømte om at udvikle det næste store app-hit, der via ‘word of mouth’ og en flad dollar ville blæse ind på millioner af betalende smartphone-brugeres maskiner og her sprede glæde og fin underholdning.

Det skete for Angry Birds, og det er sket for et par stykker andre, der har været i stand til at trænge igennem det enorme og voksende hav af apps, der kæmper om opmærksomheden i de store app-butikker.

App-verdenen bærer stadig et vist opportunistisk præg af glade udvikler-cowboys, der håber, at de kan fremtrylle den næste store salgs-succes, men selv om der er plads til dem, er app-miljøet på vej i en helt anden retning.

Apps er nemlig ikke længere selvstændige produkter, men produkter, der kun lever i kraft af noget andet.

Det underbygges af nye tal fra analysehuset ComScore, der netop har udgivet sin såkaldte U.S. Mobile App Report.

Her fremgår det, at 9 af de 10 mest anvendte apps på det amerikanske marked stammer fra seks af de store it-virksomheder, der alle har deres hovedforretning helt andre steder end i app-verdenen.

De er Facebook, Google, Apple, Yahoo. Amazon og eBay.

Ser vi på de 25 mest anvendte, stammer de 16 fra disse seks selskaber. Og spreder vi os endnu mere ud til de 50 mest anvendte, stammer de 24 apps fra disse seks selskaber.

Vi gider ikke installere flere apps
Hertil kommer, at vi som smartphone-brugere er meget tilbageholdende med at downloade nye apps.

ComScore-undersøgelsen viser, at mere end 65 procent af smartphone-brugerne ikke engang downloader en enkelt app om måneden: De har, hvad de skal bruge, og de gider ikke støve rundt i app-verdenen for at lede efter nye muligheder.

Til gengæld downloader en lille skare – syv procent – rigtigt mange apps, idet de står for downloadningen af halvdelen af de apps, der hver måned bliver hentet, viser undersøgelsen.

Analysehuset Nielsen er for nylig nået frem til en lignende konklusion: Selv om vores månedlige ‘app-tid’ er stedet fra 18 timer i 2011 til nu godt 30 timer, er antallet af forskellige apps, som vi anvender, stort set ikke steget.

Vi bruger med andre ord mere tid på de apps, som vi anvender.

Den gennemsnitlige app-bruger har typisk 30-40 apps liggende på sin smartphone (prøv selv at tælle efter), men anvender kun jævnligt en lille håndfuld af dem (prøv selv at tælle efter), mens resten lever et stille liv i håbet om, at der en dag skulle blive brug for dem.

Opmærksomheden er attraktiv
Det underbygges også af ComScore-undersøgelse, der viser, at vi gennemsnitligt anvender 42 procent af al ‘app-tid’ på vores favorit-app, mens tre ud af fire minutters app-tid tilbringes med de fire apps, som vi bedst kan lide.

Det er noget, som de store teknologi-producenter for alvor har fået øjnene op for: For opmærksomheden og ‘alene-tiden’ med en bruger på smartphonen er attraktiv at få fingrene i.

Så mens kun de vildeste og mest selvsikre opportunister tør lægge an på at kunne skabe en levevej ved at sætte en app til salg i de forskellige app-stores, bevæger vi os hastigt i en retning, hvor virksomheder ser muligheden for at understøtte eksisterende forretninger med en gennemtænkt app, der fungerer som indgangsvej direkte til forbrugeren.

Hvor mange apps har du på din telefon? Og hvilke tre apps anvender du mest? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Chat-apps buldrer frem – derfor kan du ikke forhindre det

Tror vi på det: Verdens dummeste app kan blive det nye Twitter

Derfor smadrer disse apps sms’en: Kan noget særligt

Vi er vilde med apps – men gider da ikke betale for dem

Den norske Apple-forhandler Eplehusets beslutning om at trække sig ud af det danske marked er blot det seneste eksempel på, at dedikerede Apple-forhandlere har svært ved at få de økonomiske ender i deres forretning til at mødes.

Så hvem er det egentlig, der tjener på at sælge Apple?

“Det gør Apple.”

Sådan lyder det lakoniske svar fra en kilde i branchen, som til daglig arbejder med Apple-produkter.

Det er samtidig det nærmeste, man kommer et konkret svar, når man spørger ind til det kildne spørgsmål om indtjeningsmargener hos de forhandlere og distributører, som står for at levere Apples produkter til kunderne.

“Du er inde og pille ved noget, som gør virkelig ondt,” lyder det fra kilden, der ligesom alle andre i branchen ikke ønsker at lægge navn til citater om Apples pris- og rabatpolitik.

Når Eplehuset på mandag den 1. september lukker ned i Danmark, skifter kædens syv danske butikker navn og bliver overtaget af konkurrenten Humac. Her satser man på, at de nye butikker vil drive omsætningen så meget i vejret, at man kan komme de røde tal på bundlinien til livs.

“Selv om Humac repræsenterer et af verdens stærkeste brand i form af Apple, skal der yderligere volumen til. Vi skal vækste mere for at sikre en profitabel drift og økonomi til fortsat udbygning af aktiviteterne,” lød det således i sidste uge fra Humacs danske landechef, Michael Bech.

Udtalelsen illustrerer den kroniske konflikt, man som Apple-forhandler er fanget i. Og det rejser også det klassiske spørgsmål: Hvem tjener egentlig de store penge på at sælge Apple?

Til illustration fik Humac og Eplehuset i deres seneste regnskaber voldsomme underskud på tilsammen mere end ti millioner kroner, fordelt med syv millioner til Eplehuset og tre millioner til Humac. Og her taler vi om to forhandlere, som har valgt at satse på en status som Apple Premium Resellers – den fineste status i Apple-miljøet.

Kun en løsning: Mere salg

Det forsøger Humac altså nu at rette op på. Og trylleformularen er: Mere salg. Men vejen dertil er lang og trang.

Apples produkter er dyre og voldsomt populære både hos private forbrugere og erhvervskunder. Men vil man have Macbooks, iPads og iPhones på hylderne, stiller Apples voldsomme krav til butiksindretning, uddannelse af butikspersonale og konsulenter, der kan bygge Apple-produkter ind i den eksisterende infrastruktur.

Jo flere af Apples krav, man som forhandler kan indfri, jo større er de rabatter, som Apple tilbyder sine forhandlere. Og jo større er forhandlernes indtjeningsmargen.

Men som eksemplerne med Humac og Eplehuset illustrerer, driver det samtidig omkostningerne i vejret, når der skal investeres i at opfylde Apples krav.

Samtidig er priskonkurrencen mellem forhandlerne hård. Fra butik til butik varierer priserne med få hundrede kroner, og det betyder, at det i praksis er umuligt at skrue priserne i vejret.

Og uden for de lækre butikslokaler hos dedikerede forhandlere som Humac og Eplehuset ligger de store retailkæder som Elgiganten Bilka, Fona, Expert og Computercity på lur – mens Atea frister erhvervskunderne med skarpe tilbud, der rent prismæssigt ligger i den lave ende.

Her er forhandlernes fortjeneste

Hvor meget man tjener på at sælge et Apple-produkt, er som tidligere nævnt ikke noget, man taler højt om i branchen. Og fuld diskretion er en del af de forretningsbetingelser, som Apple sætter op.

En kilde i Apple-miljøet, som Computerworld har talt med, løfter dog lidt af sløret for, hvilke spilleregler man som forhandler er underlagt, hvis man vil sælge Apple.

Kilden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at Premium Resellers som Humac og Eplehuset typisk tjener 13-14 procent på at sælge en Macbook Air eller en Macbook Pro, mens tallet for en iPad er 10-12 procent.

Overfladisk set er det faktisk ganske pæne margener sammenlignet med andre hardwareproducenter, men, men…

“Kravene til butiksindretning gør det svært at holde omkostningerne nede. Der skal mange varer over disken, og det er også det, som Michael Bech (Humacs landechef, red.) er inde på,” siger kilden, som samtidig fortæller, at butikkernes personale skal tage en række forskellige online-kurser, før de får lov at ekspedere Apple-kunder. Tid og penge til uddannelsen kommer fra forhandleren.

Humacs landechef Michael Bech vil ikke kommentere oplysningerne.

Vil man sælge Apple til erhvervskunder, får man heller ikke nogen let gang på jorden.

Her ryger indtjeningen for en fuldt certificeret forhandler ifølge kilden ned på 9-10 procent. Det skal betale for op til seks fuldtidsansatte konsulenter. Løn og tidsforbrug betales fuldt ud af forhandleren, og igen skal penge trækkes fra indtjeningsmargenen.

De erhvervsforhandlere, som nøjes med den lavere-rangerende status som “autoriseret forhandler” ryger helt ned på en margen på seks procent for Macs og fire procent for iPads, fortæller kilden.

Retailkæder som Elgiganten og Bilka har derimod bedre indtjening, og det slår hårdt igennem i den virkelige verden.

“Al væksten hos Apple går gennem Elgiganten og Dansk Supermarked. De er de store vindere i markedet, men Premium Resellers som Humac og Eplehuset mister markedsandele i stor stil,” siger kilden til Computerworld.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Apple i Danmark til oplysningerne om, hvor store indtjeningsmargener de danske Apple-forhandlere får.

Klumme: Google har det. Facebook, Amazon og Twitter har det. Big data, altså.

Vi taler meget om data, og nu er der rigtig mange ikke så teknologisk orienterede virksomheder, der er begyndt at interessere sig for, hvordan data kan være en del af forretningen. Men det er kun lige begyndt.

For mange virksomheder og organisationer, hvor it-understøttelse ikke historisk har været en del af kerneforretningen, er der kun data på visse områder. 

Det er måske en bilimportør, der har en database over køretøjer og salg, men som ikke kan måle købernes præferencer direkte. Eller en socialforvaltning, hvor der selvfølgelig er en journal, men hvor selve mødet med borgeren og dennes udvikling ikke direkte danner et dataspor.

Rejsekortet er en af stederne hvor der hver dag samles rigtigt meget data ind.

Men ligesom finanssektoren som nogle af de første i 70′erne begyndte at overføre store dele af kerneydelsen til at være it-understøttet, gør flere og flere andre sektorer nu det samme.

Traditionelt set har it-understøttelse betydet, at et menneske registrerer et eller andet i en database gennem indtastning af oplysninger på et tastatur.

Det er stadig en mulighed, men revolutionen kommer ved, at data i stadig større omfang vil blive opsamlet af teknologiske sensorer og lagret automatisk. 

Selv om der typisk er tale om dimser, der er forbundet til et netværk, er det afgrænset til internet-of-things; eksempler er:

• RFID tags i Rejsekortet kan nu fortælle trafikselskaberne, hvor samtlige passagerer bevæger sig hen hver eneste dag på hver eneste rejse. 
• Wi-Fi i Københavns lufthavn er med til at fortælle, hvordan passagererne bevæger sig rundt, inden de boarder flyet.
• Accelerometre i vindmøller måler efter unormale rystelser, og det bruger Vestas og Siemens til at forudsige behov for vedligehold.
• EEG sensorer under huden bag ørene, som HypoSafe anvender til at måle mønstre i hjernens aktivitet og finde tidlige advarselstegn på epileptiske anfald eller sukkersygepatienter, der mister bevidstheden.
• Firmaet MC10 har udviklet en elastisk sensor trykt direkte på huden, der bl.a. måler patienters temperatur løbende.
• GPS i biler til at bestemme position og hastighed, f.eks. til kommunikation med alle andre biler om, hvor der er tæt trafik eller kødannelse.
• Stregkoder ved betaling i supermarkedet giver mulighed for at tilpasse lageret løbende.
• Automatic Identification System (AIS) er en måde at identificere alle skibe og deres bevægelser, så man bedre kan undgå kollisioner og bedrageri med fiskekvoter.

Alle disse sensorer kan måle nye forhold og skabe langt mere data. Og disse data vil være entydigt defineret, og derved vil den væsentligste kilde til datakvalitetsproblemer være elimineret. 

Uden de traditionelle udfordringer med datakvaliteten kan mange projekter blive halveret i omkostninger, hvilket gør data mining et tilgængeligt alternativ for langt flere.

De mange sensorer giver altså både mere data og renere data, men mest afgørende er, at de leverer data på processer, der tidligere slet ikke blev registreret. 

Er din virksomhed i gang?
Hvis man skal svinge sig helt op i de øvre luftlag af analogier, er computerens beregningskraft og udviklingen inden for dataanalyse en parallel til selve hjernen, mens de teknologiske sensorer er en parallel til vores sanser. Man kan sige, at vi med revolutionen inden for sensorer får flere øjne og ører til at understøtte vores beslutninger.

Så hvad med din virksomhed – har I udnyttet sensorrevolutionen på de rigtige områder? 

Se på udgiftssiden, som kunne være lønninger eller lagerbinding, er der dataspor på de aktiviteter? Eller på processen med at møde kunderne? Eller på kundernes holdninger i sig selv?

Der er mange områder i en organisation, der kan være interessante at udvikle, så der er formentlig nok at tænke over. 

Du kunne jo tage en udvalgt gruppe medarbejdere med på et par dages intensivt forløb, så I sammen kan være et skridt foran og tegne retningen for, hvordan sensorrevolutionen vil transformere jeres virksomhed eller organisation.