Monthly Archives: August 2014

De to sydkoreanske mobilgiganter Samsung og LG er blandt de sløveste fabrikanter til at opdatere deres Android-telefoner.

Det viser en oversigt, som it-mediet Ars Technica har udarbejdet for udbredelsen af Googles Android 4.4 Kitkat-styresystem, der blev lanceret den 31. oktober i 2013 sammen med Googles egen Nexus 5-telefon.

Ars Technica har undersøgt, hvor lang tid det tog for forskellige Android-producenter at opgradere deres amerikanske kunders ulåste smartphones for at rense tallene for eventuelle fejlkilder hos de individuelle teleoperatører.

Googles egen flagskibtelefon, Nexus 5, blev født med Android 4.4 KitKat, mens det tog en halv måned for forgængeren Nexus 4 at blive opgraderet.

Helt i bund i oversigten ligger Samsung S4 og LG G2, hvor det tog henholdsvis 3,7 måneder og 4,6 måneder at få sendt Kitkat-lækkerierne ud til kunderne.

Samsung er ellers klart den største Android-producent med 41 Android-telefoner på markedet i 2013.

Det angives, at årsagen til Samsungs sløve opdateringshastighed dels ligger i selskabets skins til opdateringerne, dels den store mængde telefoner, der skal opdateres.

Måtte vente til 2014
Opdateringer til en smartphone har grundlæggende to formål: At gøre telefonen mere sikker og tilbyde brugerne flere funktioner.

Når et helt styresystem bliver opgraderet, er der altså stor forskel for brugere af forskellige smartphones på, hvor længe de skal vente.

Mens Nexus 5-brugerne kunne installere opdateringen midt i efteråret, måtte LG-kunderne altså vente til et par måneder ind i 2014, indtil de kunne få øget sikkerhed og flere funktioner på deres smartphones.

I midten af de testede modeller finder vi det Google-ejede Moto X, HTC One M7 og Samsung Note 3, hvor brugerne måtte vente henholdsvis 0,6, 1,0 og 2,4 måneder på opdateringen til KitKat.

Få overblikket her
Du kan her se Ars Technicas oversigt over ventetiden på opdatering til Android 4.4 kitKat hos topproducenternes Android-flagskibsmodeller:

Nexus 5 – udkom med Android 4.4 den 31. oktober 2013

Nexus 4 – 0,5 måneders ventetid

Moto X – 0,6 måneders ventetid

HTC One M7 – 1,0 måneders ventetid

Samsung Note 3 – 2,4 måneders ventetid

Samsung S4 – 3,7 måneders ventetid

LG G2 – 4,6 måneders ventetid

Kilde: Ars Technica.

Læs også:
Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Microsoft får tørre tæsk på smartphone-markedet mens rivalerne vokser

Tilgiv mig it-chef, for jeg har syndet.

Jeg anvender slet ikke den chat-applikation, du har stillet til rådighed til kommunikation med kollegerne. Den er lidt for tung, lidt for bøvlet, lidt for gammeldags.

I stedet står den på Skype, og det sker fra samme private konto, som jeg også bruger, når jeg skal i kontakt med venner og familie.

Og nå ja, så skriver jeg også lidt via Facebook Messenger, LinkedIn og Twitter, når jeg skal i kontakt med folk uden for huset.

Og så er der selvfølgelig iMessage på iPhonen. Det er også helt vildt smart, fordi kommunikationen synkroniseres via Apples iCloud.

WhatsApp kan jeg også godt lide at bruge, når jeg er i udlandet, og det der Snapchat og KakaoTalk er der også mange, der taler om, så måske man også skulle prøve de apps? 

Men måske du kan tilgive mig, for de andre medarbejdere her i huset gør trods alt det samme. Fordi det er nemmest, og fordi tjenesterne bare er der hele tiden og altid fungerer.

Nye kanaler vinder frem
Nogenlunde sådan er dit forbrug af diverse chat-applikationer og sociale medier måske også. Det voksende antal alternative kommunikationskanaler hitter nemlig hos danskerne og betyder blandt andet, at brugen af SMS er drastisk faldende.

For it-afdelingen og de sikkerhedsansvarlige i virksomhederne kan de nye kommunikationskanaler formentlig godt afstedkomme en vis hovedpine.

For hvad er det helt præcis, medarbejderne kommunikerer om, og hvor risikerer man, at forretningskritiske data havner?

Men selv om det kan være fristende simpelthen at spærre for eksempelvis Facebook Messenger eller forbyde medarbejderne at bruge det på arbejds-telefonen, er det ikke nogen holdbar løsning.

Det forklarer Jørgen Sørensen, der står i spidsen for Deloittes Cyber Security Services i Danmark og rådgiver om informationssikkerhed.

“Bekymringen er, at der er fortrolig virksomhedsinformation, som vi ikke har styr på, men at begynde at sætte begrænsninger på devices vil være som at prøve at bygge en halv dæmning,” siger han til Computerworld.

“Det at spærre noget er sjældent den rigtige løsning.”

For uanset om det drejer sig om de førnævnte tjenester eller kommende hits i diverse app stores, er det nemlig ikke kun teknologierne, man bør fokusere på – men også de mennesker, der anvender dem.

“Informationen kan komme ud på andre måder, og det, der i virkeligheden er kilden til læk af informationer, er medarbejderne.”

Vi tænker os ikke godt nok om
“Man har ofte en tendens til at fokusere på de teknologiske aspekter af en problemstilling og ikke det, som i virkeligheden er den største udfordring: Medarbejdernes forståelse af, hvad der er virkelig kritisk for virksomheden, hvis det kommer ud – selv om det måske kun er brudstykker.”

Jørgen Sørensen fra Deloitte mener, at denne manglende viden og forståelse kommer til udtryk på mange måder. Et eksempel:

“Folk, der for eksempel står i kø i lufthavnen og lige skal have den sidste status før et forretningsmøde. De står højlydt og fortæller om en forhandling eller et kontrakt-beløb. De ved da ikke, om jeg er på vej til samme møde og også skal forhandle.”

“Der hjælper spærring af noget så konkret som en chat ikke meget. Men det gør en awareness eller holdningsbearbejdning omkring, at vores informationer i dag flyder så mange steder, at vi har brug for, at folk tænker sig om,” lyder det fra sikkerhedsrådgiveren.

Ikke alle data er lige vigtige
Jørgen Sørensen peger på, at man bør starte med at få klassificeret virksomhedens data, så medarbejderne kan forstå, hvilke data de skal være ekstra opmærksomme på ikke at komme til at kommunikere om de forkerte steder.

Det arbejde finder desværre stadig sted i alt for få virksomheder.

“Det er et centralt problem, som vi altid har fejlet på som sikkerhedseksperter: Vi har ikke evnet at få solgt ideen til virksomhedslederne om, at de bliver nødt til at klassificere deres information på en brugbar måde.”

“Det har sådan set altid været nødvendigt, men i dag er det bydende nødvendigt, at vi får klassificeret, hvad det er for en type information, vi ikke vil have kommer ud,” siger han og tilføjer:

“Vi kan lave alle mulige tekniske begrænsninger, men vi ved også godt, at folk omgår dem. På den måde bliver det sådan et internt kapløb om, hvem der kan snyde hvem. Det er den forkerte sikkerhedsholdning.”

“Man bliver nødt til at samle de ressourcer, der er til at sikre virksomhedens data. Hvis ikke vi begynder at arbejde sammen som ansatte og it- og sikkerhedsfolk om at få det her gjort på den rigtige måde, lykkes det aldrig.”

Chefen er måske det største problem
En af de udfordringer, man står med i mange virksomheder, er, at det faktisk er i virksomhedens øverste ledelse, at risikoen for uhensigtsmæssig håndtering af kritiske data er størst.

“Det bliver sagt igen og igen, at vi har brug for awareness. Men vi må også erkende, at mange af dem, der er rigtig dårlige til at tænke over, hvad der bliver sagt i offentlige rum, på chat eller kommunikeret på mail, er virksomhedens øverste ledelse.”

“Det er dem, der har den kritiske information – det er ikke receptionisten, den almindelige kontormedarbejder eller fabriksarbejderen.”

Hvordan håndterer man så ledelsen som sikkerhedsansvarlig?

“Det, der har vist sig med den seneste tids mange cyber-hændelser, er, at der er skabt en forståelse for, at tingene har ændret sig. Ledelsen ønsker rent faktisk i dag at få noget viden omkring, hvordan de bedst sikrer kritiske data.”

Det er her, at man som it-/sikkerhedsansvarlig skal være i stand til at anskue sikkerhedsudfordringerne på en lidt anden måde, end vi har gjort traditionelt.

“Vi har en tendens til at gøre det til et teknologi-problem, og det er det ikke. Vi skal snakke med dem om forretningen og om betydningen for deres måde at drive forretning på og om kommunikation – det har intet med teknologi at gøre. Vi skal se på, hvordan vi håndterer problemet hele vejen rundt, ikke på enkeltstående løsninger.”

Der er en grund til populariteten
Men måske det er vigtigt lige at træde et skridt tilbage og spørge sig selv, hvorfor det nu lige er, at medarbejderne – og altså i høj grad også ledelsen – anvender eksempelvis chat-apps og sociale medier til at kommunikere.

Et oplagt bud er, at det er, fordi tjenesterne er lette at anvende, altid er lige ved hånden, og fordi de er udviklet på brugernes præmisser, ikke it-afdelingens. Den virkelighed skal man kunne forholde sig til som it-afdeling.

Jørgen Sørensen fra Deloitte har denne anbefaling til, hvordan man kan gribe det an:

“Jeg ville forsøge at gøre opmærksom på, hvilke former for trusler der kan være, og hvilke aktører, der kan have en interesse i at få fat i de data.”

“Hvis den øverste ledelse så mener, at det godt kan være, at truslen er der, men at det er vigtigere for forretningen med den fordel og den lethed, der er i at arbejde på denne her måde, så er det sådan set ok med mig. Det er ledelsens ansvar at træffe beslutningerne omkring sikkerhedsniveauet – bare de gør det på et oplyst grundlag.”

Jørgen Sørensen mener, at man som sikkerhedsansvarlig i det tilfælde har to andre muligheder.

Man kan snakke med ledelsen om, hvorvidt man så skal gøre noget for at finde ud af, om den holdning, man ønsker medarbejdere på forskellige niveauer har om håndteringen af data, rent faktisk efterleves.

“Vi skal opdage det, hvis vi bruger vores data forkert,” siger han og fremhæver eksempelvis overvågning og logs som værktøjer til at kunne opnå det.

Hvis ledelsen heller ikke mener, at det er nødvendigt, bør man forberede ledelsen på, at der på et tidspunkt vil komme et læk og dermed en situation, hvor ledelsen skal forklare pressen om den beslutning, der ledte frem til det.

“Det bliver man nødt til at forberede, ligesom man bliver nødt til at forberede, at man skal lave damage control.”

“Virksomhederne kan vælge at lægge sine ressourcer i en af de kurve: De kan forebygge, de kan etablere noget overvågning, og de kan lave et beredskab. Så kan man vægte imellem dem, for det er i virkeligheden de tre parametre, vi kan skrue på,” forklarer Jørgensen Sørensen.

“Vi kan ikke være rigide og forbyde alt. Det er vi kommet over.”

For langt hen ad vejen ligger virksomhederne også, som de selv har redt: 

“Jeg mener ikke, at man kan forbyde forretningsmæssig kommunikation på sociale medier. Virksomhederne er i dag på sociale medier som LinkedIn og Facebook. Den beslutning er taget forretningsmæssigt. Ergo er der kun tilbage at forsøge at forhindre, at folk kommer til at skrive de forkerte ting.”

Flere anvender chat-apps – selv om de bekymrer os
Det bringer os tilbage til de konkrete chat-apps og sociale medier, der er så populære i disse år. Danskerne anvender dem i en sådan grad, så det betyder et markant fald i brugen af den ellers så populære SMS.

Og vi gør det, selv om der samtidig er en del privacy-bekymringer relateret til de nye kommunikationskanaler.

Senest har der været en del debat i kølvandet på Facebooks forsøg på at tvinge brugerne til at anvende den særlige chat-app Facebook Messenger på smartphonen.

Eksempelvis er der på denne side en digital underskriftsindsamling, hvor der i skrivende stund er 441.773 personer, der ønsker at stoppe Facebook Messenger-tvangen – blandt andet fordi de ikke bryder sig om, at Facebook skal have adgang til telefonens kamera og kontakt-informationer og kunne anvende data i marketing-øjemed.

Selv om der tilsyneladende er en del forvirring om, hvad det rent faktisk er, at Facebook skal have adgang til og hvorfor, er det næppe et kommunikationsværktøj, som ret mange virksomheder jubler over, at medarbejderne installerer på telefonerne.

Vi skal fokusere på de kritiske data
Jørgen Sørensen fra Deloitte anbefaler dog stadig, at man skal lade være med at fokusere for meget på den konkrete teknologi, der er hot blandt brugerne.

“Problemstillingen er der, og så har man en tendens til i it-afdelingen at være teknik-fikseret og så løse det. Så har vi fikset lige denne her teknologi-dims. Men du får ikke noget ud af det – jo, sure medarbejdere, som så omgår det og gør det på en anden måde.”

“Vi lever i et informationssamfund, hvor det gælder om at dele information mere og mere.”

Han mener derfor, at udgangspunktet i dag må være, at man beskytter de centrale og mest kritiske data i virksomheden, mens man må acceptere, at resten kan være offentligt tilgængeligt på den ene eller den anden måde.

“Det betyder, at vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det er, vi absolut skal beskytte. Det er den eneste reelle mulighed, vi har for at beskytte noget, for vi kan ikke beskytte alle de kilder, de devices og de access points, vi har i virksomheden. Det er umuligt,” forklarer Jørgen Sørensen, der står i spidsen for Deloittes Cyber Security Services i Danmark.

Fire år efter Microsoft lancerede styresystemet Windows Phone og to år efter lanceringen af tablet-pc’en Surface er der stadig lang vej igen, før Microsoft kan opfylde sine ambitioner om for alvor at sætte sit aftryk på markedet for mobile devices.

Globalt har mobiltelefoner og tablet-computere de seneste år været de helt store sællerter. Men den udvikling er med nærmest kirurgisk præcision gået uden om Microsoft, viser Computerworlds nylige analyse.

Eksempelvis har Windows Phone globalt en markedsandel på mindre end fire procent mod den næsten totale dominans fra Android med mere end 80 procent og Apples 10-15 procent.

Tilsvarende går det også skidt med at sælge Surface, som ud over tablet-giganten Apple også er i konkurrence med både Android- og Windows-baserede tablets fra traditionelle hardwareproducenter som Acer, Lenovo, HP og ikke mindst Samsung.

I Steve Ballmers tid som øverste chef for Microsoft har selskabet fortsat med at skovle penge ind. Alligevel er Steve Ballmer symbolet på, at Microsoft i 00′erne kom for sent til at ride med på den voldsomme bølge af smartphones og andre mobility-produkter.

Faktisk taber Microsoft penge på Surface-satsningen, et tab som alene i 2013 var på godt ni milliarder kroner.

De lave markedsandele står i skarp kontrast til den høje kvalitet af de nyeste Windows Phone-telefoner og Surface-computerne, som har fået meget ros både af os på Computerworld og i internationale medier.

Og det er endnu mere slående, at en it-gigant som Microsoft, med milliarder på bankbogen, tilsyneladende ikke kan få flået hul på et marked – når de ellers med en stribe andre produkter ligger som nummer et eller to på verdensmarkedet.

De danske tal for salget af Windows-telefoner er en smulebedre end på globalt plan. Men ikke meget.

Forklaring nummer et: Microsoft har valgt den forkerte forhandlerstrategi

Men hvad går der så galt?

Spørger man hos it-forhandlerne, er det karakteristisk, at spørgsmålet billedligt talt bliver mødt med et skuldertræk. Deres appetit på at sælge Windows-mobiltelefoner og Surface-tablets som en del af de løsninger, der ender ude hos kunderne, er meget begrænset.

Historierne for forhandlerne er stort set enslydende og kan opsummeres som: Salgsstrategien, som Microsoft har valgt, er årsagen til, at hverken forhandlere eller kunder kan se nogen fidus i at satse på at sælge Windows-mobiler eller Surface-tablets. Resultatet er, at produkterne er nærmest ikke-eksisterende på både forhandlere og kunders landkort.

Forhandlerne peger på, at Microsoft for Surfaces vedkommende har valgt at sælge gennem en lille eksklusiv kreds af forhandlere.

Herhjemme er det således kun Atea, Dustin og consumer-kæder som Elgiganten, Expert, Computercity og Fona, der indtil videre har fået Surface-appelsinen i turbanen. Sådan har det været siden lanceringen i begyndelsen af 2013 – og sådan ser det ud til at blive et stykke tid endnu.

Så forklaringen er, at Microsoft har givet køb på sin traditionelle salgsstrategi, hvor et net af it-forhandlere – eller partnere, som det hedder i it-lingo – skruer Microsofts software-produkter sammen til løsninger, som især erhvervskunder glad og gerne betaler for.

Men af uransagelige årsager har Microsoft i tilfældet Surface altså valgt at drible uden om den store brede gruppe af forhandlere. Og på mobilmarkedet kom man for sent til bussen, mens Apple og Google drønede derudaf med iOS og Android.

Hos forhandleren Hardware Hippo siger direktør Frederik Bentler, at det sagtens kunne være anderledes, men at det kræver en helt anden form for opbakning til forhandlerne.

“Det er ikke et fokusområde for os eller for andre hardwareforhandlere i it-kanalen, og så er det ikke så underligt, at der ikke sker noget på markedet. Men det kunne sagtens være anderledes, hvis Microsoft lavede et program, der ville hjælpe forhandlerne med at sælge de der Windows-telefoner. Så det undrer mig ikke, at markedsandelene ligger stille. Gør man ikke noget, så sker der ikke noget,” lyder det fra Frederik Bentler.

Fona er en af de få it-butikker, som eksklusivt har ret til at sælge Microsofts Surface tablet-pc.

“Vi piller slet ikke ved telefoner og tablets. Det er ikke det, kunderne bruger. Vi tror, det er bedre at være kendt for den anden del af vores forretning,” lyder det fra salgsdirektør i Datacon, Bo Reggelsen, som helt har fravalgt at levere telefoner og Surface-tablets til sine kunder.

Hos en af landets største leverandører af it-infrastruktur, Datacon, er interessen for Windows-mobiler og Surface-tablets tæt på ikke-eksisterende, fortæller salgsdirektør Bo Reggelsen.

“Jeg aner reelt intet om det der. Vi piller slet ikke ved telefoner og tablets. Det er ikke det, kunderne bruger. Vi tror, det er bedre at være kendt for den anden del af vores forretning,” siger han.

Men er det ikke et problem for Microsoft, at en af landets største infrastrukturforhandlere er fløjtende ligeglade med deres mobile platform og slet ikke har Windows Phone eller Surface på landkortet?

“Jo, men det er jo et problem, som Microsoft har skabt for sig selv. For eksempel med det der Surface, som vi ikke kan få fingre i. Så får man jo ikke meget interesse fra forhandlernes side. De skyder sig selv i foden, lidt på samme måde som Apple med en meget låst distribution,” siger Bo Reggelsen.

Han nævner samtidig, at han faktisk sælger nogle HP-tablets (med Windows) i sager, hvor Datacon leverer POS-løsninger (bærbare kasseapparater).

Forklaring nummer to: Kunderne efterspørger ikke Windows Phone-produkterne

It-forhandlernes ligegyldighed er også en del af forklaringen på Microsofts problemer med at sælge produkter, der burde passe som fod i hose til de tusindvis af danske erhvervskunder: Ingen fortæller kunderne om produktet. Derfor køber kunden et andet produkt i stedet. Det trækker opmærksomhed og salgsindsats væk fra Microsoft-produkterne. En ond cirkel er startet.

Situationen er paradoksal, for både på erhvervsmarkedet og på consumer-markedet er der nemlig umiddelbart meget, der taler for, at Microsoft skulle være i stand til at tage kampen op med konkurrenterne.

Mindre paradoksalt bliver det ikke, at de to Microsoft-satsninger har så svært ved at slå igennem ude hos kunderne, når både Windows Phone og Surface har fået stor ros for produkternes høje kvalitet.

Og især på erhvervsmarkedet ligner både Windows Phone og Surface enhver sælgers våde drøm om produkter, der kan integrere Microsofts egne software-sællerter som Office, Sharepoint, Exchange, ERP- og CRM-systemer og server- og hostingsystemer. Produkter som oven i købet også findes i parallelle cloud-versioner.

Så for forhandlerne er der også et potentielt mersalg, hvis de får en bedre integration af Microsoft-produkterne i deres salgsarbejde.

Og ser man på consumer-markedet, er Xbox beviset på, at Microsoft faktisk er i stand til at skabe en global succes med et hardwareprodukt, der er rettet mod privatforbrugere.

Så hvorfor sker det ikke?

“Udover bedre støtte til forhandlerne er der brug for stærkere alliancer med de mobil-producenter, som i dag leverer Windows-mobiler,” siger Frederik Bentler, direktør i Hardware Hippo.

Forklaring nummer tre: Volumen er for lav og sortimentet for smalt

Mens salget er Surface altså er forbeholdt en snæver kreds af Microsoft-forhandlere, er det på mobil-markedet i høj grad de store teleoperatører, der driver salget.

Begge strategier hænger sammen med begrebet consumerization, som i denne sammenhæng betyder, at nøglen til succes handler om at få banket sit produkt og sit brand ind i hovederne på private forbrugere.

På det marked lyder opskriften på, at man som producent skal satse på et smalt varesortiment, som forbrugerne – ligesom med Apples iPhone – kan genkende.

Det er stort set det modsatte af, hvad forhandlere, der sælger til erhvervskunder, har brug for.

“Vi kan sagtens tilbyde kunderne en Windows-telefon, men der er bare et meget begrænset sortiment i forhold til iPhone- eller Android-telefoner. Der er simpelthen ikke ret mange Windows-telefoner i markedet,” lyder det fra Hardware Hippos Frederik Bentler.

Men her ligger måske også en del af løsningen på Microsofts problem med Windows Phone og Surface, mener han.

For hvis det lykkedes Microsoft at integrere nyindkøbte Nokias brede sortimentet i sin salgsmaskine, mens man samtidig andre mobilproducenter med på vognen, kan Microsoft håbe på støre interesse fra den brede gruppe af forhandlere.

“Ud over bedre støtte til forhandlerne er der brug for stærkere alliancer med de mobil-producenter, som i dag leverer Windows-mobiler,” siger Frederik Bentler, som peger på Lenovos kommende mobilsatsning som en mulig åbning for Microsoft.

“Lenovo har jo styr på distribution og sortiment, og hvis Microsoft kan komme inde der med deres styresystem, vil markedsandelen stige helt af sig selv. For jeg er ikke i tvivl om, at Lenovo kommer til at sælge mange mobiler, hvis de har samme kvalitet som deres andre devices og klienter,” siger han,

“Vi kan se, at interessen så sagte er begyndt at slå igennem på det danske marked,” siger Produktdirektør Martin Trolle fra Atea.

Hos Atea er man glade

Hos forhandlergiganten Atea er man ikke overraskende godt tilfredse med situationen.

I en blomstrende mobilforretning med salg af medarbejderabonnementer og den eksklusive status som Surface-forhandler har Atea et forspring i forhold til resten af Microsoft-forhandlerne.

“Vi kan se, at vores antal af solgte Windows Phones, Surface og Windows 8-baserede tablets stiger. Det kan godt være, det er gået ned på verdensmarkedet, men det er ikke noget, vi mærker. Så vi kan se, at interessen så sagte er begyndt at slå igennem på det danske marked. Både på grund af høj usability, men først og fremmest på grund af integrationen i den eksisterende infrastruktur. Det er en rigtig god historie, som Microsoft kan så meget bedre end andre producenter,” lyder det fra Ateas produktdirektør Martin Trolle.

Han kan ikke genkende billedet af, at produktsortimentet på Windows-telefoner er for smalt.

“Stort set alle producenter laver jo i dag en Windows 8-tablet, og der er også rigtig mange Windows-telefoner derude,” siger Martin Trolle.

“Jeg går jo og håber, at vi får en bredere distribution, særligt i et marked som Danmark hvor SMB-markedet er så stort,” siger Nana Bule, chef for Microsofts consumersalg.

Microsoft: Vi er godt på vej

Hos Microsoft ser man også fortrøstningsfuldt på fremtiden for salget af Windows Phone og Surface.

Chef for consumer-salget Nana Bule siger, at de globale markedstal for Windows Phone ikke kan overføres til det danske marked, hvor Microsoft ifølge hende i det seneste kvartal har vundet en stribe ordrer på leverancer til større virksomheder.

“Så vi kan måske ikke helt genkende billedet. Vi ser ret stor interesse for Windows Phone fra især det kommercielle marked. Vi har en del rigtig store kunder, som er gået over på vores platform her indenfor det sidste stykke tid. Måler vi antallet af installationer, har vi lang vej igen. Men ser vi på de kvartaler, hvor vi har de rigtige devices til den rigtige pris, så har vi en meget stor andel af nysalget,” siger Nana Bule.

“Og vi ser også en rigtig stor interesse på privatmarkedet. Når vi har den rette device til den rette pris, så sælger det rigtig godt,” siger hun og nævner Nokias Lumia 630, som teleselskaberne har solgt mange af i årets første halvdel.

Desuden forventer hun, at en samlet salgsstrategi for Microsoft og Nokia kan sætte ekstra skub i salget af Windows-telefoner – også gennem mindre løsningsforhandlere.

“Jeg har da en forhåbning om, at vi aligner vores strategi meget mere, så vores løsningspartnere også kan sælge vores devices,” siger hun.

Når det gælder salget af Surface, lægger hun dog ikke skjul på, at hun godt kunne ønske sig en bredere distribution. Men på det punkt er Microsoft i Danmark underlagt softwaregigantens globale strategi.

“Man har valgt fra USA’s side at have en mere snæver distributionsstrategi for Surface for at kunne styre, hvordan produktet landede i markedet. Så jeg går jo og håber, at vi får en bredere distribution, særligt i et marked som Danmark, hvor SMB-markedet er så stort. Og når det gælder telefoner, er der jo ikke noget i vejen for, at forhandlerne tager fat i en distributør, hvis man vil have fat i Windows-telefoner,” lyder et fra Nana Bule, som ikke vil afsløre konkrete salgstal for det danske marked.

Læs også:

Fire års hårdt arbejde med Windows Phone: Var det virkelig det?

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Den kommende topmodel fra HTC baseret på Windows Phone.

Microsoft har i de seneste måneder indgået aftaler med en række af verdens store smartphone-producenter om levering af Windows Phone til nye smartphones.

Det betyder, at 17 nye Windows Phone-baserede smartphones nu enten er i produktion eller på vej i produktion, lyder det fra selskabet.

Senest har Microsoft og HTC løftet sløret for en Windows-baseret topmodel, den nye HTC One (M8), der vil blive leveret parallelt med den Android-baserede HTC One.

Flere kan være på vej.

Bølgen af kommende Windows Phone-smartphones er led i Microsofts nye strategi om at nå ud til brugerne, hvor brugerne er, fremfor at fokusere på med vold og magt at få dem til at anvende Microsofts produkter til alt – med Windows som centrum.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Som led i denne strategi ligger også et meget kraftigt ønske om at få udbredt Windows Phone til andre mærker end Nokia, som Microsoft købte i 2013, hvilket du kan læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Microsoft betegner selv aftalen med HTC om topmodellen One som det ‘første flagskib’ – altså den første af andre producenters top-smartphones, der vil blive født med Windows Phone.

“Vi er åbne for nye forretnings-aftaler,” lød det fra Microsofts chef for Windows Phone, Greg Sullivan, i forbindelse med præsentationen af den nye aftale i sidste uge.

Der er da også brug for at gøre noget.

Nye tal har vist, at andelen af solgte Windows Phone-smartphones er faldet til blot 3,4 procent i det seneste år, mens det dominerende styresystem, Android, er vokset til i dag at sidde på 52,1 procent af markedet.

Det kan du læse mere om her: Microsoft får tørre tæsk på smartphone-markedet mens rivalerne vokser

Læs også:

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Her er den vilde smartphone-krig om erhvervskunderne

Fire års hårdt arbejde med Windows Phone: Var det virkelig det?

Microsoft sætter fulde sejl for Windows Phone: Her skal selskabet rydde op

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid