Monthly Archives: August 2014

Sommeren har været højsæson for virusangreb. I hvert fald steg antallet af vira, som blev fanget i sikkerhedsvirksomheden Comendos filtre, voldsomt i uge 28. Her blev der registreret ikke mindre end 449 procent flere vira end normalt.

Den voldsomme stigning tyder på et målrettet angreb specifikt mod Danmark, vurderer it-virksomheden. Samtidig er sommerferien en tid, hvor virksomheder er særligt sårbare over for malware, der bliver forklædt som for eksempel en faktura. Ofte er der nemlig en afløser i kontorstolen, fortæller Comendos tekniske direktør, Carsten Nielsen, i en meddelelse.

Den virus, der er blevet fanget flest af, er varianten med det mundrette navn Trojan.GenerickKD.1803251, som typisk forsøger at stjæle information fra computeren eller hente mere skadelig software fra nettet.

Mail-vira bliver ofte skjult i mails om aktuelle begivenheder, fortæller Comendo, der sommeren over har set ondsindede mails om alt fra konflikten i Ukraine til VM i Brasilien.

Mens bitcoin har gået sin sejrsgang blandt digitale græsrødder, har modtagelsen blandt verdens nationalbanker og regeringer været kølig – måske fordi bitcoins også kan bruges af kriminelle til at sløre deres spor.

Og i Ecuador går man nu hele vejen og forbyder al handel med bitcoins – men indfører samtidig sin egen krypto-valuta som landets officielle møntfod. Det skriver Bloomberg, ifølge Politiken.

Det sydamerikanske land har en massiv gæld og måtte i år 2000 droppe sin egen valuta og indføre amerikanske dollars i stedet, i kølvandet på en omfattende bankkrise og voldsom inflation.

Nu forsøger Ecuadors præsident altså at tage moderne hjælpemidler i brug for at holde sammen på økonomien og sikre en bredt tilgængelig valuta. Ifølge loven om valutaen, der ikke har noget navn endnu, kan ingen tvinges til at tage imod den nye krypto-valuta, ligesom der ikke kan udstedes flere penge, end der er dækning for i nationalbankens beholdning af ædle metaller og andre valutaer.

Men flere eksperter frygter nu, at overgangen til den nye valuta hurtigt vil blive misbrugt af regeringen til at betale gæld af lokalt, med fare for inflation.

Spørgsmålet er også, om den nye valuta bliver udstedt på samme måde som en bitcoin, hvor matematikken bag dannelsen af nye bitcoins sikrer, at det kræver en stadig stigende mængde resurser, i form af hardware og energi, at producere nye bitcoins.

Den amerikanske historiker Stephen Mihm finder Ecuadors påfund meget interessant, fordi krypto-valutaer som bitcoins er blevet brugt af utilfredse borgere, når tilliden til statsligt garanterede valutaer forsvandt. At Ecuador nu forsøger med sin egen krypto-valuta for at genrejse tilliden til statens finanser, er et signal om, at de matematisk funderede valutaer er blevet vores digitale samfunds svar på en guld-standard, vurderer han.

Mens bitcoin har gået sin sejrsgang blandt digitale græsrødder, har modtagelsen blandt verdens nationalbanker og regeringer været kølig – måske fordi bitcoins også kan bruges af kriminelle til at sløre deres spor.

Og i Ecuador går man nu hele vejen og forbyder al handel med bitcoins – men indfører samtidig sin egen krypto-valuta som landets officielle møntfod. Det skriver Bloomberg, ifølge Politiken.

Det sydamerikanske land har en massiv gæld og måtte i år 2000 droppe sin egen valuta og indføre amerikanske dollars i stedet, i kølvandet på en omfattende bankkrise og voldsom inflation.

Nu forsøger Ecuadors præsident altså at tage moderne hjælpemidler i brug for at holde sammen på økonomien og sikre en bredt tilgængelig valuta. Ifølge loven om valutaen, der ikke har noget navn endnu, kan ingen tvinges til at tage imod den nye krypto-valuta, ligesom der ikke kan udstedes flere penge, end der er dækning for i nationalbankens beholdning af ædle metaller og andre valutaer.

Men flere eksperter frygter nu, at overgangen til den nye valuta hurtigt vil blive misbrugt af regeringen til at betale gæld af lokalt, med fare for inflation.

Spørgsmålet er også, om den nye valuta bliver udstedt på samme måde som en bitcoin, hvor matematikken bag dannelsen af nye bitcoins sikrer, at det kræver en stadig stigende mængde resurser, i form af hardware og energi, at producere nye bitcoins.

Den amerikanske historiker Stephen Mihm finder Ecuadors påfund meget interessant, fordi krypto-valutaer som bitcoins er blevet brugt af utilfredse borgere, når tilliden til statsligt garanterede valutaer forsvandt. At Ecuador nu forsøger med sin egen krypto-valuta for at genrejse tilliden til statens finanser, er et signal om, at de matematisk funderede valutaer er blevet vores digitale samfunds svar på en guld-standard, vurderer han.

Microsoft har fjernet linket til en august-opdatering til Windows og anbefaler alle brugere at fjerne den fra computeren. Det sker efter softwaregiganten har konstateret flere fejl ved opdateringen, skriver amerikanske PCworld.

Allerede fredag udsendte Microsoft en sikkerhedsbesked om problemer med patchen. Sikkerhedsmeddelelsen gælder for Windows 8 og Windows 8.1, men også for en række andre Microsoft-produkter.

Ifølge Microsoft drejer problemet sig om fire individuelle opdateringer, som er en del af den samlede august-opdatering. Problemerne tæller blandt andet en fejl, der får computeren til at give beskeden ’0×50 Stop error message’ og genstarte gentagende gange.

Microsoft har fjernet linket til en august-opdatering til Windows og anbefaler alle brugere at fjerne den fra computeren. Det sker efter softwaregiganten har konstateret flere fejl ved opdateringen, skriver amerikanske PCworld.

Allerede fredag udsendte Microsoft en sikkerhedsbesked om problemer med patchen. Sikkerhedsmeddelelsen gælder for Windows 8 og Windows 8.1, men også for en række andre Microsoft-produkter.

Ifølge Microsoft drejer problemet sig om fire individuelle opdateringer, som er en del af den samlede august-opdatering. Problemerne tæller blandt andet en fejl, der får computeren til at give beskeden ’0×50 Stop error message’ og genstarte gentagende gange.

I maj måned afsagde den europæiske domstol en højst kontroversiel dom. EU-Domstolen dømte Google til at efterkomme en spansk borgers ønske om at få fjernet søgeresultater, der henviste til forældet og irrelevant information, som var beskæmmende for mandens omdømme.

Dommens principielle karakter har massive følgevirkninger for den amerikanske søgekæmpe. Siden maj har firmaet modtaget forespørgsler fra mere end 90.000 europæiske borgere, herunder 627 danskere, der ønsker at hævde deres nyvundne ‘ret til at blive glemt’.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

Vi vil allesammen kunne komme i en situation, hvor vi har fået for meget at drikke og kommer til at danse tango på et bryllupsbord.
Kim Staack Nielsen, direktør for interesseorganisationen Dansk HR

Headhunterbureauer og arbejdsgivere bruger ofte Google til at lave baggrundstjek og danne sig et forhåndsindtryk af kandidater. Selvom det redskab nu bliver udvandet og knap så retvisende som førhen, burde det ikke have indflydelse på måden, professionelle rekruttører arbejder på, mener Kim Staack Nielsen, direktør for interesseorganisationen Dansk HR.

»Det, de professionelle rekruttører får deres løn for, er netop at kunne vurdere kandidaterne på en måde, hvor man også kan medtage de negative omstændigheder, der måtte findes om en person på nettet, uden at det nødvendigvis overskygger den samlede vurdering,« siger Kim Staack Nielsen.

Han forklarer, at man inden for faget bruger udtrykket ‘halo-effekten’ – eller ‘glorie-effekten’, der dækker over vores tendens til at lade et indtryk af en person eller en enkelt egenskab farve og bestemme den samlede bedømmelse af den pågældende.

‘Halo-effekten’ er en problemstilling, de kender hos Capax Recruitment, Ingeniørens datterselskab, der specialiserer sig i at rekruttere ingeniører. Mette Laudal er Business Unit Manager i virksomheden, hvor hun er bindeleddet mellem kunder og kandidater. Hun kalder retten til at blive glemt for værdifuld for kandidaterne, men den har også sin fordel for rekruttørerne.

»Google er et værktøj, vi bruger, når vi skal finde frem til relevante kandidater, vi ikke umiddelbart kan finde på portaler som LinkedIn. Med Google kan vi f.eks. finde frem til folk, som sidder i nogle fagtekniske netværk, der peger i retning af de kompetencer, vi er på udkig efter,« siger Mette Laudal og fortsætter:

»Hvis vi falder over de uønskede oplysninger, så kan vi jo også risikere at blive farvede, før vi reelt har haft en dialog og set kandidatens CV,« siger hun.

Fjern lige 300.000 links, tak

Google har nu oprettet en webformular, hvor man kan anmode om at få fjernet uønskede søgeresultater. Firmaet tager efter eget udsagn stilling til hver eneste anmodning, da der er en række forbehold, der skal være opfyldt, før ønsket efterkommes.

Eksempelvis skal oplysningerne være at betragte som irrelevante og forældede. Enkelte skærpede krav gælder dog for indhold om offentlige personer såsom politikere og tidligere domme for kriminel aktivitet.

Både Mette Laudal og Kim Staack Nielsen nedtoner betydningen af Google-dommen for rekrutteringsprocessen, da det er begrænset, hvor stor vægt der i forvejen lægges på uheldigt indhold online, når nye kandidater skal findes.

I alt har europæiske borgere bedt søgemaskinen fjerne over 300.000 henvisninger til belastende personoplysninger, men det er ikke nødvendigvis til kandidatens fordel at have en fuldstændig renskuret tilstedeværelse på nettet.

»Jeg ser gerne, at en kandidat har et liv ved siden af sit arbejde. Vi er heldigvis kun mennesker, så vi vil allesammen kunne komme i en situation, hvor vi har fået for meget at drikke og kommer til at danse tango på et bryllupsbord,« siger Kim Staack Nielsen og fortsætter:

»Det kan ikke undgås, og det skal der også være plads til. Vi ønsker at få hele mennesker, som har en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Undersøgelser viser også, at de, der performer bedst, er dem med et velstruktureret fritidsliv,« siger Kim Staack Nielsen.

I maj måned afsagde den europæiske domstol en højst kontroversiel dom. EU-Domstolen dømte Google til at efterkomme en spansk borgers ønske om at få fjernet søgeresultater, der henviste til forældet og irrelevant information, som var beskæmmende for mandens omdømme.

Dommens principielle karakter har massive følgevirkninger for den amerikanske søgekæmpe. Siden maj har firmaet modtaget forespørgsler fra mere end 90.000 europæiske borgere, herunder 627 danskere, der ønsker at hævde deres nyvundne ‘ret til at blive glemt’.

Klik her, hvis du vil indenfor på et jobsite, der er målrettet ingeniører.

Vi vil allesammen kunne komme i en situation, hvor vi har fået for meget at drikke og kommer til at danse tango på et bryllupsbord.
Kim Staack Nielsen, direktør for interesseorganisationen Dansk HR

Headhunterbureauer og arbejdsgivere bruger ofte Google til at lave baggrundstjek og danne sig et forhåndsindtryk af kandidater. Selvom det redskab nu bliver udvandet og knap så retvisende som førhen, burde det ikke have indflydelse på måden, professionelle rekruttører arbejder på, mener Kim Staack Nielsen, direktør for interesseorganisationen Dansk HR.

»Det, de professionelle rekruttører får deres løn for, er netop at kunne vurdere kandidaterne på en måde, hvor man også kan medtage de negative omstændigheder, der måtte findes om en person på nettet, uden at det nødvendigvis overskygger den samlede vurdering,« siger Kim Staack Nielsen.

Han forklarer, at man inden for faget bruger udtrykket ‘halo-effekten’ – eller ‘glorie-effekten’, der dækker over vores tendens til at lade et indtryk af en person eller en enkelt egenskab farve og bestemme den samlede bedømmelse af den pågældende.

‘Halo-effekten’ er en problemstilling, de kender hos Capax Recruitment, Ingeniørens datterselskab, der specialiserer sig i at rekruttere ingeniører. Mette Laudal er Business Unit Manager i virksomheden, hvor hun er bindeleddet mellem kunder og kandidater. Hun kalder retten til at blive glemt for værdifuld for kandidaterne, men den har også sin fordel for rekruttørerne.

»Google er et værktøj, vi bruger, når vi skal finde frem til relevante kandidater, vi ikke umiddelbart kan finde på portaler som LinkedIn. Med Google kan vi f.eks. finde frem til folk, som sidder i nogle fagtekniske netværk, der peger i retning af de kompetencer, vi er på udkig efter,« siger Mette Laudal og fortsætter:

»Hvis vi falder over de uønskede oplysninger, så kan vi jo også risikere at blive farvede, før vi reelt har haft en dialog og set kandidatens CV,« siger hun.

Fjern lige 300.000 links, tak

Google har nu oprettet en webformular, hvor man kan anmode om at få fjernet uønskede søgeresultater. Firmaet tager efter eget udsagn stilling til hver eneste anmodning, da der er en række forbehold, der skal være opfyldt, før ønsket efterkommes.

Eksempelvis skal oplysningerne være at betragte som irrelevante og forældede. Enkelte skærpede krav gælder dog for indhold om offentlige personer såsom politikere og tidligere domme for kriminel aktivitet.

Både Mette Laudal og Kim Staack Nielsen nedtoner betydningen af Google-dommen for rekrutteringsprocessen, da det er begrænset, hvor stor vægt der i forvejen lægges på uheldigt indhold online, når nye kandidater skal findes.

I alt har europæiske borgere bedt søgemaskinen fjerne over 300.000 henvisninger til belastende personoplysninger, men det er ikke nødvendigvis til kandidatens fordel at have en fuldstændig renskuret tilstedeværelse på nettet.

»Jeg ser gerne, at en kandidat har et liv ved siden af sit arbejde. Vi er heldigvis kun mennesker, så vi vil allesammen kunne komme i en situation, hvor vi har fået for meget at drikke og kommer til at danse tango på et bryllupsbord,« siger Kim Staack Nielsen og fortsætter:

»Det kan ikke undgås, og det skal der også være plads til. Vi ønsker at få hele mennesker, som har en sund balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Undersøgelser viser også, at de, der performer bedst, er dem med et velstruktureret fritidsliv,« siger Kim Staack Nielsen.

Pitabrød, pizza og sushiruller tilføjes nu til listen over ting, du kan købe med Bitcoin i Danmark. På den online takeaway-side Hungry.dk har man netop lanceret Bitcoin-betaling på linje med de eksisterende kreditkortløsninger.

Den nye betalingsmulighed skal gøre det nemmere at bestille og betale for maden, siger Rune Risom, der er administrerende direktør i Hungry.dk.

»Vi tør ikke spå om, hvor mange der vil benytte muligheden, men allerede nu kan vi se en interesse, der overgår vores forventning,« fortæller direktøren i en meddelelse.

Hungry.dk har et samarbejde med 800 restauranter, så den digitale møntfod kan nu effektivt give mad på bordet over hele landet. Det er det Bitcoin-betalingsudbyderen Coinify, der har leveret løsningen.

Pitabrød, pizza og sushiruller tilføjes nu til listen over ting, du kan købe med Bitcoin i Danmark. På den online takeaway-side Hungry.dk har man netop lanceret Bitcoin-betaling på linje med de eksisterende kreditkortløsninger.

Den nye betalingsmulighed skal gøre det nemmere at bestille og betale for maden, siger Rune Risom, der er administrerende direktør i Hungry.dk.

»Vi tør ikke spå om, hvor mange der vil benytte muligheden, men allerede nu kan vi se en interesse, der overgår vores forventning,« fortæller direktøren i en meddelelse.

Hungry.dk har et samarbejde med 800 restauranter, så den digitale møntfod kan nu effektivt give mad på bordet over hele landet. Det er det Bitcoin-betalingsudbyderen Coinify, der har leveret løsningen.

Efter ti år med Linux smider München nu pingvinen på porten og går tilbage til Microsoft og Windows. Stort set alle organisationer i byen klager nemlig over ringe produktivitet under Linux, skriver Neowin.net. og Sueddeutsche.de

Tilbage i 2004 skabte den tyske by ellers overskrifter, da byen erklærede, at den ville skifte Microsoft ud med Linux. Det skulle spare byen masser af penge i licensafgifter, skabe bedre stabilitet og i det hele taget være mere it-politisk korrekt. Begivenheden blev sammenlignet med nedrivningen af Berlinmuren, bare i en it-sammenhæng.

I 2011 kørte byen 9.000 Linux-maskiner. Dog med en specialudgave af Linux udviklet specifikt til München.

Men nu, ti år efter at forsøget begyndte, skal byen købe Windows-licenser til de 9.000 computere. Stort set alle organisationer har nemlig problemer med Linux. Det er specielt, når byens medarbejdere skal samarbejde med andre uden for München, at problemer opstår. Medarbejderne har nemlig svært ved at dele dokumenter med folk på Windows-platformen.

Derudover har Linux vist sig at være dyrere. Godt nok slipper byen for licenser, men München fandt sig nødsaget til at hyre programmører til at udvikle manglende funktionalitet. Derefter skulle programmørerne også betales for at vedligeholde softwaren.