Monthly Archives: August 2014

Den seneste sikkerhedsopdatering fra Microsoft er ramt af flere forskellige fejl, der kan sende computeren i knæ og vise den blå dødsskærm.

Der er blandt andet problemer med driver-opdateringer, som giver brugerne problemer med fejlmeddelelser og nedbrud.

Det kan du læse mere om her: Windows-opdateringer havner i ‘blue screen of death’

Microsoft kan dog berette, at problemerne ikke ser ud til at ramme i Danmark.

“Både Windows-teamet og vores kundeservice melder, at vi ikke har modtaget henvendelser fra danske brugere, som har oplevet blue screen of death-scenariet,” fortæller Katrine Prien, der er PR Manager i Microsoft i Danmark.

Begrundelsen for at vi slipper er, at vi i Danmark er en smule bagefter de amerikanske opdateringer.

“Det skyldes med stor sandsynlighed, at vi ruller disse opdateringer ud i faser, netop så vi kan nå at rette eventuelle fejl, og at opdateringerne typisk rammer Danmark en til to dage senere. Hvis danske brugere skulle opleve scenariet, opfordrer vi dem til at kontakte vores kundeservice,” fortsætter hun.

Sådan kommer du videre
Rådet fra Microsoft lyder på at afinstallere de fejlramte filer, og firmaet har udarbejdet en guide til, hvordan du kommer videre, hvis uheldet har ramt dig og din maskine.

Microsoft har desuden fjernet links til de fire fejlbehæftede opdateringer.

Inden der kommer nye opdateringer, foreslår Microsoft, at ramte brugere starter deres maskiner i ‘sikker tilstand’ og afinstallerer de defekte opdateringer manuelt.

Du kan finde Microsofts guide her.

Læs også:
Her er læren af Windows 8.1: Sådan kan du undgå kaos næste gang

Windows-opdateringer havner i ‘blue screen of death’

Vift med dit betalingskort ved siden af Dankort-terminalen, og så er betalingen klaret. Ikke noget med at taste pinkode eller proppe kortet ind i terminalen.

Den trådløse betalingsløsning har der været talt om i rigtig mange år, og nu er den så blevet til virkelighed i et samarbejde mellem terminal-producenten Point og Danske Bank.

“Det er blevet muligt at komme i gang med løsningen, fordi terminalerne i butikkerne har stået overfor en udskiftning. Det har betydet, at de nye terminaler er blevet udstyret med en NFC-læser. Teknologien er altså blevet flyttet ud i butikkerne,” siger Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i firmaet Point, der leverer terminaler til erhvervslivet.

Udgangspunktet for den trådløse betaling er en NFC-chip (Near Field Communication).

Der er nemlig bred enighed om, at NFC kommer til at stå for dataoverførslen mellem mobiltelefonen eller betalingskortet og forretningerne i mobile betalingsløsninger.

NFC-teknologien er helt praktisk en chip i telefonen eller i betalingskortet, der sættes i forbindelse med en læser i eksempelvis kiosken eller taxien. Derved overføres de informationer, der er nødvendige for betalingen.

“NFC er den teknologi, der bliver bakket op af de store spillere inden for mobiltelefoni og betalingskortløsninger. Samtidig er det den standard, som er meget udbredt i Østen,” har Morten Povlsen, chefanalytiker i Innovation Lab og tidligere redaktør på projektet RFID Vidensbanken, fortalt til Computerworld.

Foreløbig er der kun tale om en NFC-løsning til betalingskort. Mobilen må vi altså stadig vente med at vifte med foran terminalens NFC-læser for at foretage en betaling.

“Telefonerne med betalingsmodul vil komme meget snart, fordi Visa og MasterCards certificering af teknologien lukker op for, at mobiltelefonen kan bruges til betalinger. Det er den samme teknologi, der anvendes til kreditkort,” siger Chris Lund-Hansen.

Men foreløbig har Danske Bank taget handsken op i forbindelse med de nye terminaler og bygget NFC-chips ind i en udgave af bankens betalingskort.

“Vi har forsynet 30.000 kort med MasterCard Direct med NFC-læsere, men i løbet af 2015 og 2016 vil alle vores kort være kontaktløse,” siger Jesper Nielsen, vicedirektør i Danske Bank.

Fra tredje kvartal i 2015 vil Dankortet løbende få indbygget den lille chip. Det sker i en fællesaftale mellem alle bankerne i Danmark.

Helt konkret kan de 30.000 NFC-chip nu anvendes til én betalingsløsning i Danmark, der findes på cafe-kæden Joe and The Juice.

Danske Bank har haft en tilsvarende løsning kørende i England siden årsskiftet, hvor teknologien er hentet fra. Man kan eksempelvis betale med NFC i busserne i London.

Det har taget banken cirka fire måneder at flytte teknologien til kongeriget.

De europæiske banker er ligeledes varme på teknologien.

European Payments Council, der er en sammenslutning, som repræsenterer 8.000 banker fra 31 forskelligere europæiske lande, er fast besluttet på, at fremtidens mobilbetalinger skal ske via NFC.

Foreløbig er det kun på cafe-kæden Joe and The Juice, du kan bruge dit NFC-kort.

Terminal forsynet med en NFC-læser. Foto: Nicolai Devantier.

Sådan virker NFC
NFC overfører data trådløst over en meget kort afstand og formidler derved en betaling ved en handel.

Styrken i NFC er dens enkelhed.

Den virker ved at udføre et “handshake” mellem to enheder, som placeres tæt mod hinanden. Dette fjerner behovet for, at brugeren skal udføre manuelle indtastninger og sætte kortet i terminalen.

Tidligere har en af svaghederne været, at der ikke fandtes fælles standarder, men i 2004 blev NFC Forum etableret med en række af de helt store interessenter som Nokia, Microsoft, NEC, Panasonic, Samsung, Sony, MasterCard og Visa.

Det fællesskab har skabt klare rammer for teknologien med de to sidstnævnte firmaer i spidsen.

NFC-teknologien er baseret på Radio Frequency IDentification (RFID), og den er en trådløs netværksteknologi, hvis formål er at levere simpel og sikker kommunikation mellem enheder.

Når to NFC-enheder bringes sammen inden for ganske få centimeter, kan de udveksle informationer.

Den korte afstand er en af sikkerhedsfunktionerne i NFC. Når man kun kan udveksle informationer inden for ganske små afstande, kræves det nemlig, at man gør det helt bevidst og ikke ved et tilfælde.

Der er ikke som udgangspunkt indbygget sikkerhed i NFC-chippen. Sikkerheden skal i stedet placeres i den software, der omgiver transaktionen.

Informationer overføres mellem NFC-enheder via radiobølger, som opererer i det lavfrekvente område. Teknologien kan både læse og skrive (read/write), og den kan udveksle data med en hastighed på op til 424 kilobit per sekund.

Ud over at være bro i en mobilbetaling kan teknologien også anvendes til eksempelvis overførsel af digitale billeder eller video mellem enheder. NFC-teknologien følger både ISO-, ECMA- og ETSI-standarder.

Så sikker er NFC
I den danske løsning, der netop er blevet sat i drift, kan kunden foretage betalinger op til 200 kroner ved blot at vifte med kortet.

Bag terminalen sendes transaktionen til Nets’ systemer og herefter videre til banken, præcis som man kender det fra en Dankort-transaktion.

Overstiger beløbet 200 kroner, skal der følges op med en indtastning af pin-kode for at lægge et lag af sikkerhed ind over løsningen. Ligeledes skal kunden indtaste pin-koden ved hver femte handel.

“Vores erfaringer fra Englang, hvor der er 38.000.000 NFC-kort viser, at der ikke er problemer med svindel,” siger Jesper Nielsen fra Danske Bank.

“Faktisk er der mindre svindel, blandt andet fordi der er koder på mobilerne.”

Hvis uheldet er ude, fungerer det præcis på samme måde som eksempelvis svindel med et Dankort.

“Det er de samme regler, hvor banken hæfter for svindel, med mindre man har opført sig uforsvarligt. Reglerne er altså præcis de samme, som vi kender fra Dankortet,” siger han.

I den software, der er bygget ind i terminalerne, er der ligeledes lagt sikkerhed ind.

“Vi har arbejdet længe med den software, der er i terminalerne. Vi er underlagt strenge certificeringer fra Visa og MasterCard, der skal overholdes,” siger Chris Lund-Hansen fra Point.

Sikkerhedskravene udstikkes med PCI-regelsættet (Payment Card Industry Data Security Standard), der er en fællesstandard for kortbrug.

“Det betyder, at der er helt klare regler for eksempelvis kryptering mellem NFC-chip og læser, så uvedkommende ikke kan lægge sig imellem en betaling. Visa og MasterCard har bygget sikkerheden ind i chippen, så man køber simpelthen en certificeret chip.”

PCI-standarden fastsætter blandt andet også regler for opbevaring af kortdata, og at der skal være kryptering fra væg til væg.

“PCI-sikkerhedsreglerne var også en af årsagerne til, at danske butikker skulle have udskiftet deres terminaler tidligere på året, og altså gav os mulighed for at bygge en NFC-læser ind i terminalerne,” siger Chris Lund-Hansen”

På banksiden har man bygget et system, der kan aflevere den enkelte transaktion til den rigtige bank.

Hvem skal nu betale?
Danske Bank forventer, at en stor del af betalingen i butikker vil foregå trådløst.

“Vi har blandt andet indgået et samarbejde med Dansk Supermarked. Og vores erkendelse er, at vi skal understøtte flere platforme end NFC, eksempelvis iBeacon, der er Apples svar på NFC,” eksemplificerer Jesper Nielsen.

Hans pointe er, at teknologien vil brede sig til hele detailbranchen.

“Der kommer mange nye løsninger, og det betyder, at både bankernes rolle og Nets’ rolle vil komme til diskussion i de kommende år,” siger han.

Udvikling koster som bekendt penge, men Danske Bank er endnu ikke klar til at sætte præcise prismærker på, hvor meget eller hvem der skal betale for de trådløse betalinger.

“Det er nogle investeringer i denne teknologi, men foreløbig handler det om at få fat i brugerne og den kritiske masse, der kan ligge til grund for en forretning. Præcis, hvordan det skal betales, har vi ikke lagt os helt fast på, men man kan forestille sig, at de basale tjenester, som at købe en kop kaffe, bliver gratis, mens der skal betales for de mere komplekse ting,” siger Jesper Nielsen.

“I Danmark har vi et meget velfungerende kortsystem, og det bliver svært at tage penge for de samme ydelser.”

Der har været andre forsøg med NFC-betalinger i Danmark: Smart NFC-teknologi erstatter kontanterne på Roskilde

Læs også:

NFC-telefoner skaffer ejeren øl på Roskilde

Vil Apple dræbe NFC med denne teknologi?

Dansk NFC-pioner vil gøre din pung overflødig

Telekæmpen TDC har til formiddag været ramt af et kæmpe nedbrud, der er gået ud over millionvis af mobilkunder i Danmark, Sverige og Norge.

Nedbruddet er på TDC’s driftsinformation angivet til at være ‘kritisk’ og en akut opstået fejl, der har ramt alle landets 2,4 millioner mobilkunders sms-maskiner samt TDC-kunderne i vores skandinaviske broderlande.

“Vi ved ikke, om det rent faktisk er hele landet, der har været ramt af nedbruddet. Lige nu ved vi bare, at nedbruddet har været stort,” forklarer TDC-pressemedarbejder Rasmus Avnskjold til Computerworld.

Han fortæller, at sms-tjenesterne kørte igen ved 11.30-tiden, hvilket altså betyder, at nedbruddet har varet en god times tid.

Ikke første gang
Endnu er det for tidligt at melde noget om årsagen til fejlen. 

Sådan så TDC’s driftsinformation ud tirsdag formiddag. 

Formiddagens sms-nedbrud er langt fra det første store sms-kludder, der har ramt TDC i år.

I januar var den også gal med hele Nordens sms’er, mens der for nylig opstod en langvarig og mystisk fejl med TDC-kundernes sms’er til 3′s omkring en millioner kunder.

Op til sommeren blev den danske telegigant ramt af en software-fejl, der efterfølgende sendte roamingtrafikken ned i et sort hul i en hel weekend.

Det kan du læse mere om her.

En større sag om hacking af private oplysninger på omkring 6.000 personer på højrefløjen bliver ikke til noget. Det skriver jp.dk.

Politiets Efterretningstjeneste havde ellers talt om en “privat efterretningsvirksomhed” og mistænkte en gruppe på venstrefløjen for at føre et omfattende arkiv bygget på til dels hackede oplysninger.

Og i lang tid overvejede myndighederne, om en gruppe på venstrefløjen tilknyttet det såkaldte researchkollektiv Redox skulle tiltales for terror.

Men nu er sagen faldet til jorden, og Statsadvokaten har fuldstændig opgivet en ellers berammet ankesag ved Østre Landsret i næste måned.

“Sagen kommer ikke til at køre. Sagen slutter her,” bekræfter Kristian Braad, anklager hos Statsadvokaten i København, over for avisen.

Ved byretten blev tre af medlemmerne af Redox i fjor dømt 60 dages betinget fængsel for besiddelse af “mulige hackede oplysninger”, og et enkelt medlem blev dømt for medvirken i et groft overfald mod højreekstremister i København. Alle blev dog frifundet for at have deltaget i hacking.

“Dommen fra byretten står stadig ved magt, og det betyder, at der stadig er en gruppe, der blandt andet er dømt for at være i besiddelse af oplysninger, som man ulovligt er kommet til veje med. Det er vi tilfredse med,” siger Kristian Braad.

En af de tiltalte i sagen, Andreas Rasmussen, er lettet over, at sagen nu endelig er afsluttet, efter at han blev anholdt af politiet i 2010.

“Det har været et relativt stort pres for os og vores pårørende. Så det er en stor lettelse, at det nu er slut,” siger Andreas Rasmussen, der i dag er journaliststuderende, til jp.dk.

Materialet fra Redox har blandt andet været brugt i Ekstra Bladet til at afsløre medlemmer af den nu lukkede højrefløjsbevægelse Dansk Front.

Som fortsat aktiv i Redox erkender Andreas Rasmussen, at han har brugt materiale, som ikke er lovligt.

“Jeg er ikke blind eller dum: Når vi har fået materiale, der formentlig er kommet fra en hacket kilde, er der ikke nogen, der klapper en på skulderen og siger: Det her er super lovligt. Men vi har set på sammenhængen, og jeg mener, at det arbejde, vi laver, er vigtigt. Jeg kan sagtens se mig selv i spejlet,” siger Andreas Rasmussen til avisen.

Første version af Microsofts næste styresystem er klar i en technology preview-version i slutningen af september eller starten af oktober.

Det skriver Microsoft-analytiker Mary Jo Foley på sin blog på ZDNet, hvorfra hun følger virksomheden tæt.

Oplysningerne har hun fra flere forskellige kilder, der dog ønsker at være anonyme.

Treshold er den næste større opdatering af Windows, der dog forventes at blive døbt Windows 9, når den frigives som et færdigt produkt i foråret 2015.

Udgaven ventes at blive forsynet med en hel stribe nye funktioner, der blandt andet skal forbedre samspillet mellem mus, tastatur og den berøringsfølsomme brugerflade, der blev introduceret i Windows 8, og som har været udskældt for at være en knap så hensigtsmæssig sammenblanding af touch og traditionel styring af brugerfladen.

Faktisk vil Windows 9 kunne slå al touch-interface fra, hvis systemet vurderer, at du sidder ved en stationær computer.

En justering, som Microsoft allerede har taget fat på med opdateringen, der bringer styresystemet op på version 8.1.

Passer til maskinens hardware
Samtidig vil Microsoft ifølge ZDNet fortsætte Windows 8.1-linjen med at tilpasse sit styresystem til brugernes hardware, så det kan se ganske forskelligt ud på forskellige typer af maskiner.

Eksempelvis vil en stationær eller bærbar pc have desktoppen som sit omdrejningspunkt, mens en hybrid-computer som eksempelvis Microsofts egen Surface-maskine vil kunne skifte mellem Metro-stilen, kendt fra Windows 8, og den velkendte desktop-indstilling, hvis der er tilsluttet keyboard.

Derudover vil Startmenuen – eller rettere en ‘mini start menu’ – også blive introduceret til tablet-versionen af Threshold, beretter ZDNet

Et andet kendetegn ved Windows 9 bliver en sammensmeltning mellem firmaets øvrige platforme til pc’er, bærbare, tablets, smartphones og også spilkonsollen Xbox One.

Dermed opnår både Microsoft og brugerne ét samlet økosystem, hvor alle apps virker på alle enheder.

Det har Microsofts topboss, Satya Nadella, tidligere fortalt.

Mary Jo Foley har forsøgt at vriste en kommentar ud af Microsoft, men virksomheden har ikke ønsket at fortælle om planerne for det nye styresystem.

Måske gratis
Hvis man kaster et blik tilbage på Windows 8-udgivelsen, så blev der også udgivet de såkaldte “milestones”, før den endelige version blev frigivet i oktober 2012 (1. august til pc-producenterne).

Det første udvikler-preview kom den 13. september 2011, mens et forbruger-preview blev lagt på nettet den 29. februar 2012.

Endnu er det stadig usikkert, om systemet får det logiske navn Windows 9, men det skulle være ganske sikkert, at Windows-fabrikkens næste styresystem skulle komme i foråret 2015.

Der har også været rygter om, at versionen ligefrem kan blive gratis.

Læs også:
Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Hvis du vil have dramatik og magtspil for alle skillingerne, behøver du hverken at se House of Cards eller vende blikket mod de taktiske spinderier på Christiansborg.

Faktisk spiller du selv en ganske betydelig rolle i et af de største erhvervsmæssige opgør, der har fundet sted i Danmark i nyere tid.

Du er en del af en blodig udmattelseskrig. Ingen kender endnu udfaldet – men vi nærmer os et slutspil, hvor der nødvendigvis må være vindere og tabere.

Krigen inkluderer både Danmark, Norge og Sverige – men også en joker i form af teleselskabet 3, hvis primære ejer er fra Hong Kong.

Det er en af den slags krige, hvor slagmarken er dunkle og kølige mødelokaler, og generalerne er iført jakkesæt, som fodsoldaterne aldrig kommer i nærheden af at få råd til.

Derinde bag persiennerne tales der med dæmpede, men faste stemmer, mens bunker af papir med tal og grafer gennemgås igen og igen.

Dit SIM-kort, deres krig
Krigen begynder og slutter dog med den mobiltelefon, du render rundt med i lommen. Uanset hvilket teleselskab, der har leveret dit SIM-kort og optræder på dine månedlige betalingsoversigter, så er det en af aktørerne i det, der i historiebøgerne vil blive kaldt:

Den store danske telekrig.

Perioden, denne krig strækker sig over, kender vi heller ikke endnu. Men den har på nuværende tidspunkt stået på i mere end et årti, og rigtig meget tyder på, at den snart vil blive en aktør færre.

Dermed ikke sagt, at priskrigen vil blive afsluttet. Slet ikke, faktisk. Den del vender vi lige tilbage til.

Først et kig på de begivenheder, der her hen over sommeren har fået spekulationerne om fusioner og opkøb til at gribe om sig.

For nu er det ikke længere et spørgsmål om, men i stedet hvornår og hvordan?

Koncernchefen åbner ballet
Tidligere på sommeren afslørede koncernchefen i Telenor, Jon Fredrik Baksaas, at der kommer mere og mere kød på ideen om en fusion af Telenor og Telia her i Danmark.

De to selskaber har indtil nu kun haft et netværkssamarbejde her i landet, men det kan snart ændre sig, da lignende fusioner nu er blevet godkendt af EU-kommissionen i forbindelse med eksempelvis Telefonicas køb af E-Plus i Tyskland. 

“De præmisser, der var, da vi indgik netværkssamarbejdet i Danmark, er kommet i et nyt lys, efter at regulerende myndigheder i Irland og Tyskland har godkendt fusioner. Derfor er en konsolidering ikke længere umulig,” udtalte han i forbindelse med Telenors halvårsregnskab i slutningen af juli.

Her var der overordnet set gode resultater for koncernen – men altså ikke her i Danmark, hvor udviklingen går i den forkerte retning.

Omsætningen faldt fra 1.231 millioner norske kroner i andet kvartal 2013 til 1.166 millioner i andet kvartal i år – og et overskud på 24 millioner blev til et underskud på 68 millioner kroner i andet kvartal i år.

Bloomberg citerede ved samme lejlighed koncernchefen for at sige, at “alle muligheder er åbne” på det danske telemarked.

I Danmark driver TDC og 3 i dag deres egne mobilnetværk, mens Telia og Telenor deler netværk.

Mens der i teorien er flere konsolideringsmuligheder i Danmark, er de fleste analytikere enige om, at særligt ét scenarie er mest sandsynligt:

“Det er ikke sandsynligt, at TDC vil blive en del af en konsolidering. Vores basisscenarium er, at Teliasonera, der har været meget eksplicitte omkring behovet i Danmark, køber Telenor Danmark,” har svenske SEB udtalt i en analyse.

Samme vurdering har Mortens Imsgard, teleanalytiker i Sydbank, over for Computerworld. 

“Det er det mest oplagte, når man kigger på, at de to selskaber i dag har netværkssamarbejdet. Næste skridt kunne være en fuld sammenlægning,” siger han.

Derfor er det et kompliceret spil
Men det er her, at tele-krigen tager en uventet drejning, for det spil, der foregår, når eksempelvis koncernchefen i Telenor udtaler, at “alle muligheder er åbne,” handler om langt mere end den logiske og økonomisk set fornuftige konsolidering på det danske telemarked.

Det handler som i enhver anden krig også om stædighed, stolthed og evnen til at forhandle.

“Et af selskaberne skal lade sig opsluge eller kaste håndklædet i ringen, og det er nok tvivlsomt med lige præcis de to selskaber,” lyder det fra Morten Imsgard.

Her er vi ved sagens kerne: At Sverige har TeliaSonera, og Norge har Telenor – og at de begge gerne vil eje Danmark. 

Da vi i første omgang kan fjerne TDC og 3 fra ligningen, er situationen altså to skandinaviske nationers største teleselskaber, der kæmper om magten i et tredje land, Danmark.

“Sådan som jeg ser det, kan det her ikke komme frivilligt. Der er ingen konsolidering i det danske marked, der afstedkommes frivilligt,” vurderer Morten Imsgard. 

“Der er et af selskaberne, der er nødt til at tage initiativet, og det vil typisk være det selskab, der er mest presset. De er nødt til at indse, at den eneste udvej er at opsøge en konsolidering.”

“Alternativet er at kaste håndklædet i ringen og bare trække sin forretning fuldstændig ud.”

Hvordan vil 3 reagere, hvis Telia og Telenor går sammen?

3 piner Telia og Telenor
Set lidt udefra kan det måske undre, at snakken om en mulig sammensmeltning af Telia og Telenor kan blive ved med at køre – også drevet frem af selskabernes egne direktører – uden at der reelt sker noget.

Morten Imsgard fra Sydbank har et bud på, hvad der foregår bag kulisserne.

For krigen på det danske telemarked inkluderer som bekendt ikke bare Telia og Telenor, men også TDC og 3.

Særligt 3 er problematisk i forhold til ønsket om en konsolidering, når hele formålet skulle være at lægge en dæmper på den priskrig, der piner især Telia og Telenor:

“Mit indtryk er, at begge selskaber betragter 3 som det selskab, der oftest for alvor sætter gang i priskrigen. Der er indikationer af, at hverken Telenor eller Telia har specielt meget lyst til at være på det danske marked efter en konsolidering, hvis 3 stadig er der.”

“Skal man så bare stadig slås med en konkurrent, der synes at være meget villig til at sænke prispunkterne, og som – fordi de er mobile only – laver nogle træk, som gør mere ondt på konkurrenterne, end det gør på dem selv?” lyder det fra Morten Imsgard, Sydbank.

Her er den mulige fremtid
Hvordan vil det ændre det danske telemarked, hvis Telia og Telenor går sammen?

“Forudsat at de resterende aktører agerer rationelt, burde det få den konsekvens, at der bliver mere ro på priskonkurrencen.”

“Man får måske en ny mulighed for at starte op med fokus et andet sted end prisen, som også er det, vi har set TDC gøre med Telmore Play; at prøve at flytte kundernes fokus over på den værdi, der er i de tjenester og ikke så meget på, hvad den månedlige betaling er.”

“Men selv med en sammenlægning af Telia og Telenor vil 3 måske stadig være i en situation, hvor de målrettet og aggressivt vil gå efter at vokse deres kundebase. Man kan sagtens forestille sig en situation, hvor de fortsætter med at agere på nogenlunde samme måde. Deres organisation er simpelthen mere slank, så de kan bedst tåle det.”

Det scenarie anser hverken Morten Imsgard eller ret mange andre analytikere dog som sandsynligt. Både Telenor og Telia er nemlig – trods den pressede situation – forretninger med milliard-omsætninger og ganske betydelige markedsandele i Danmark.

Og prisen for at kæmpe kampen her i landet har allerede været så høj, at en total kapitulation ikke længere er en mulighed.

Telenor har ifølge Computerworld Norge indtil nu investeret 20 milliarder kroner i Danmark, hvor selskabet i dag har en værdi af 6,45 milliarder kroner.

Erkender at der skal ske noget
Selskaberne er dog selv ganske åbne omkring, at situationen ikke er holdbar i længden.

Eksempelvis sagde Søren Abildgaard, administrerende direktør i Telia, i december sidste år til Computerworld:

“Ud fra et industri-perspektiv er det helt store problem, at der er en spiller for meget på det danske marked.”

Så er spørgsmålet vel, hvem der ikke skal være her?

“Ja, og det er I alle sammen dygtige til at gætte på,” lød det fra Telia-direktøren.

Krigen bliver ikke afgjort i Danmark
Men selvom en Telia/Telenor-fusion på sigt formentlig også vil føre til, at det nye selskab får en større kundebase i forhold til organisations størrelse, er der stadig den udfordring, at Danmark bare ikke er et større land, end det er.

“Vi er jo ikke meget mere end Hamburg og opland, og tænk hvis der skulle være fire teleoperatører der. Der er vel fire teleoperatører i Tyskland til 80 millioner, og vi har fire til fem-seks millioner mennesker,” forklarer Morten Imsgard.

“Forretningsmodellen hænger ikke sammen, og det er derfor, at de mindre aktører hele tiden jagter at forøge kundebasen. I den jagt ødelægger de det langsigtede indtjeningspotentiale i Danmark.”

Hvem er stærkest i det lange løb?
Morten Imsgard, der via sit job følger regnskaberne fra teleselskaberne, har denne vurdering af styrkeforholdet: 

“Som jeg ser det og læser tallene lige nu, synes Telia at være det selskab, der er bedst kørende.”

“De har fået lavet en turnaround af deres forretning, har fået slanket deres omkostningsbase og har formået at vokse deres kundeportefølje – uden at være helt så aggressive på prisen, som Telenor har været tvunget ud i, fordi de havde et rædselsfuldt 2013 i Danmark, hvor kunderne forlod butikken i et for hurtigt tempo.”

“Lige nu og her ligner Telenor det selskab, der er mest presset på det danske marked,” siger han.

Men her slynger vi så endnu et lille aber dabei på banen. For Telenor i Danmark har et moderselskab med en betydelig tyngde bag sig, der for så vidt godt kan fortsætte med at holde liv i den danske gesjæft.

Hvis det altså ønsker det. 

“Så længe man kan gribe knoglen og ringe til Oslo og sige ‘send flere penge’, så kan man tage nogle tab for at kunne vinde i sidste ende.”

“Beslutningen om, at det er nok, skal træffes i enten Oslo eller Stockholm. Så længe man ikke har truffet den beslutning, sker der ikke noget. De lever på hovedkvarterets nåde,” siger Morten Imsgard om de danske afdelingers situation.

Han tilføjer, at det gælder både Telenor og Telia.

“Det kan godt være, at Telia gør det bedre i Danmark nu, end de har gjort for et par år siden, men det er stadig ikke tilfredsstillende resultater, der kommer ud af det danske marked.”

“Hver gang TeliaSonera aflægger et regnskab, skal de forklare, hvorfor det går så dårligt i Danmark, og det samme skal Telenor.”

“Der sidder nogle topchefer i de selskaber, der skal træffe en svær beslutning om, hvad der skal ske.”

Læs også:

Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014

Det er langtfra nogen hemmelighed, at den 83-årige medie-mogul Rupert Murdoch næppe er på jule-mail med Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page.

Rupert Murdoch med et hav af medievirksomheder på samvittigheden har i flere omgange været i struben på online-giganten.

Blandt andet har han anklaget søgeselskabet for at stjæle hans mediehuses indhold og siden for at åbne for adgangen til at stjæle film på nettet ved ikke at lukke for adgangen til torrent-sites.

Nu slynger han så endnu en knytnæve efter Google i en Twitter-opdatering, hvor han kort og godt skriver:

“NSA’s indtrængen i privatlivets fred er slem, men intet sammenlignet med Googles.”

NSA privacy invasion bad, but nothing compared to Google.

— Rupert Murdoch (@rupertmurdoch) 17. august 2014

Stod selv bag telefonhacking
Den rutinerede mediemand uddyber ikke sin påstand, og efterlader dermed kommentarfeltet til sine følgere, som mestendels kun har spydige indlæg til overs for tweetet.

Her er alt fra korte bemærkninger som “Dø!!!!!” til de mere nuancerede kommentarer, der diskuterer hykleriet i, at netop Rupert Murdoch anklager Google for data-snageri.

Sidstnævnte kommentarer skyldes, at Rupert Murdochs skandaleavis News of the World måtte stoppe trykken i 2011 efter godt et årti med flere skandaler omkring telefonhacking af berømtheder, der kostede avisen over 20 millioner kroner i juridiske forlig.

En anden kommentar går på, at Googles søgemaskine og apps kan bruges frivilligt, mens NSA’s overvågning intet har med frivillighed at gøre.

Google: data er sikre
I kølvandet på forårets tys-tys-sag med Nets, IBM og Se & Hør i de helt centrale roller spurgte Computerworld søgeselskabet om, hvad risikoen var for, at der potentielt lurede en tys-tys-sag hos Google.

Google svarede, at ud over brugernes mulighed for selv at få overblik og eventuelt slette indhold, så har online-selskabet strikse regler for sin dataopbevaring, der logges og kontrolleres på måder, der ikke er gennemskuelige for den enkelte medarbejder.

“Det vigtigste i denne sammenhæng er naturligvis, at brugernes data er sikre, og at de er beskyttet fra at falde i hænderne på uvedkommende – om det så er ekskærester, sladderjournalister eller efterretningstjenester,” lød det fra Google.

Læs også: 
Efter Se og Hør-skandalen: Disse virksomheder ved alt om dig

88 danske kommuner er gået sammen om et fælles it-system, som skal modernisere it-løsninger, støtte indkøb og administrere folke- og skolebibliotekernes materialer.

Allerede fra november vil de første kommuner begynde at tage det nye fælles bibliotekssystem, FBS, i brug, men det vil den almindelige låner næppe opdage.

Det nye it-system er ikke beregnet på at gøre lånernes oplevelse anderledes. Ikke i første omgang. I stedet er formålet en modernisering af de mange forskellige bestående systemer, som biblioteker landet over har brugt til indkøb af materialer og administration af udlån.

Brugerne af bibliotekerne vil derfor som minimum kunne det samme som tidligere, mens borgere i nogle kommuner vil opleve et løft med nye muligheder som for eksempelvis online booking. Men alt i alt skulle overgangen til det nye system ske i det usete.

Det skulle ikke give store udfordringer for brugerne, men spare kommunerne i gennemsnit op mod 25 procent i it-driftsudgifter, når det nye system er fuldt udrullet i slutningen af 2016.

Det er den kommunale it-konsulentvirksomhed KOMBIT som har stået for udbuddet af FBS. Et udbud som blev vundet af den lille Aarhus-baserede virksomhed Dantek.

It giver store kommunale besparelser

Besparelserne på biblioteksområdet opnås dels ved lavere driftsudgifter, dels ændrede arbejdsgange, eksempelvis ved en bedre katalogisering af materialer.

Størrelsen på kommunernes besparelser vil svinge i forhold til deres eksisterende løsning, men befinder sig i millionklassen på nationalt plan, fortæller chefkonsulent hos KOMBIT Niels Højer-Pedersen. Om effektiviseringen i kommunerne vil medføre fyringer, står endnu hen i det uvisse.

“Projektet lægger ikke op til nogen kommunale fyringer; det er et moderniseringsprojekt, som kommer til at give flere muligheder for en række kommuner, end de er vant til, men det er ikke KOMBITs opgave at diktere, hvordan den enkelte kommunes besparelse udmøntes,” siger Niels Højer-Pedersen, chefkonsulent hos KOMBIT.

Leverandøren af FBS opkøbt

Dantek, som havde vundet udbuddet på FBS, blev kort efter opkøbt af samarbejdspartneren Systematic. Opkøbet kommer dog ikke til at have indflydelse på tidsplanen, og Danteks ansatte står ikke til fyring. Det fortæller Systematics direktør, Michael Holm.

Systematic har med Dantek ikke bare købt en it-virksomhed, men også en mulig guldfugl med FBS-kontrakten.

“Det var Dantek, der havde kontrakten på FBS, så når vi køber Dantek, køber vi lige så meget den kontrakt, som er den største af sin slags i Europa. Det her er jo ikke bare en dansk løsning, der er et kæmpe potentiale for eksport. Dantek har 500 kunder i Sverige alene,” siger Michael Holm.

Flere muligheder med FBS

Med det nye it-system får kommunerne også en platform, som er mere smidig og lettere at udbygge med flere funktioner senere. En udsigt som den nye ejer af leverandøren af systemet ser meget frem til.

“Oven i den infrastrukturplatform, som FBS udgør, vil vi også komme med værktøjer over det næste års tid, nogen af dem før end andre, hvor vi kan lave digitale bogreoler og digital skiltning med bøger, som vi er ved at udvikle. Det er noget der kommer i tillæg til FBS. Vi vil bruge FBS som en platform til at tilbyde helt nye serviceydelser til bibliotekssektoren og undervisningssektoren,” siger Michael Holm.

Læs også: Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere