Monthly Archives: August 2014

Kombinationen af LED-gadebelysning og wifi er så god en ide, at Brønderslev og Viborg kommune nu vil afprøve teknologien. I første omgang er banegårdspladsen i Brønderslev blevet udset som testområde:

»Vi vil gerne give turister, rejsende og vores borgere de bedste muligheder, og Street wifi-lampen er en god ide,« siger Karsten Frederiksen, der er formand for Teknik og Miljø i Brønderslev Kommune.

Ifølge et EU-direktiv skal mange kommuner alligevel være færdige med at udskifte gamle og miljøtunge kviksølvbaserede gadelamper inden udgangen af 2015, og det er oplagt at skifte til de strømbesparende lysdioder. Den lampe, som i stedet skal sættes op i blandt andet Brønderslev, kaldes S-Light og den er udviklet, designet og produceret i Danmark.

Bredbånd Nord, der står for lyslederforbindelserne i Nordjylland, er en af parterne i projektet, for de mange wifi-hotspots skal haveinternetforbindelsen via et optisk fiber. Salgs- og marketingdirektør Christian Ingerslev Sørensen ser store muligheder:

»Street Wifi med helt op til 1 Gbit-hastigheder giver nogle helt nye muligheder i blandt andet gågademiljøet. Når kunder er koblet gratis til wifi, kan de eksemplevis modtage information eller eksklusive tilbud, når de befinder sig et bestemt sted, for eksempel foran en forretning eller ved busstoppestedet,« siger han.

Det vurderes, at de nye lamper har en tilbagebetalingstid på 10 år

Hos Joe & The Juice på Gammel Mønt i København er det nu muligt at betale med kontaktløse Mastercard Direct fra Danske Bank. Og over de kommende uger vil teknologien bliver rullet ud til de øvrige juice-caféer i kæden i Danmark.

Kontaktløse betalinger vil sige, at kunden i forbindelse med en betaling holder sit kort hen kortterminalen, hvorefter betalingen bliver gennemført trådløst. Betalingen bliver registreret på, hvad der ved en demonstration ser ud til at være omkring et sekund, og der skal i udgangspunktet ikke indtastes pinkode ved køb under 200 kr.

Systemet er tænkt som en hurtig og kø-eliminerende måde for kunder og forretninger at gennemføre betalinger ved småkøb af is i iskiosken, en biografbillet eller juice hos Joe & The Juice. I Danske Banks implementering vil kunden stikprøvevis blive bedt om at indtaste pinkode – hvilket skulle ske ca. hver femte gang af sikkerhedsmæssige årsager. Og derudover vil der kun kunne trækkes 800 kroner i løbet af en dag, kontaktløst, før en pinkode skal indtastes.

Teknologien med kontaktløse betalinger har været fremme i noget tid i blandt andet England, og kontaktløse kort er understøttet af store finansielle virksomheder som Visa og Mastercard.

Når Danske Bank vælger at introducere muligheden for kontaktløs betaling nu, hænger det sammen med, at de teknologiske standarder bag er på plads, og at udbredelsen på terminaler i Danmark, der understøtter den kontaktløse betalingsform, nu er så stor, at det giver mening at udstede kortene. På nuværende tidspunkt har Danske Bank udstedt mere end 30.000 kontaktløse kort.

»Nu er der kommet nogle standarder fra Visa og Mastercard og der er tilstrækkeligt mange terminaler ude,« siger Jesper Nielsen, vicedirektør og chef for forretningsudvikling i Danske Bank til Version2 i forbindelse med et pressearrangement på førnævnte Joe & The Juice.

I første omgang er det kun de Danske Bank-kunder med Mastercard Direct, der kan nyde godt af en lav transaktionstid sammenlignet med almindelig Dankort-betaling. Men Jesper Nielsen forventer, at øvrige Mastercard fra Danske Bank bliver kontaktløse i løbet af i år, og at Visa/Dankort fra Danske Bank vil komme med på bølgen i løbet af 3. kvartal 2015. Og mange vil automatisk få de nye kort i løbet af 2016-2017, hvor en stor del af de nuværende kort udløber.

Men hvorfor egentlig ikke bare rulle de kontaktløse kort bredt ud , også hvad Visa/Dankort angår, når nu teknologien er på plads?

»Vi har nogle principper i sektoren om ikke at afprøve ny teknologi på det største kort. Og så er der nogle aftaler, der skal på plads,« siger Jesper Nielsen.

En afledt effekt af de kontaktløse betalinger er desuden, at terminal-udstyret ikke bliver så slidt, når kortet fungerer kontaktløst, som ved traditionelle kortbetalinger. Og derfor holder udstyret også længere, påpeger Jesper Nielsen.

Også fra andre banker

Terminalproducenten Point Transaction Systems A/S har en markedsandel på lige over 50 pct. på det danske marked, hvor der er mere end 100.000 betalingsterminaler. Halvdelen af Points terminaler er forberedt til kontaktløse betalinger.

Så terminalerne er klar til den kontaktløse betalingsform langt flere steder en Joe & The Juice. Det er bare et spørgsmål om en softwareopgradering, fortæller adm. direktør Point Transaction Systems Chris Lund-Hansen.

Uden at ville nævne navne forventer han, at flere forretninger åbner for kontaktløse betalinger de kommende måneder, lige som flere banker også skulle begynde at udstede kontaktløse betalingskort i år.

»Joe & the Juice er bare premieren,« siger Chris Lund-Hansen og fortsætter:

»Vi er ved at opgradere software hos en stribe af vores kunder, det her er bare den første.«

Chris Lund-Hansen påpeger, at de kontaktløse terminaler, der altså nu er ved at blive gjort klar til de nye kort rundt om i landet, også vil være kompatible med mobiltelefoner med NFC. Altså så telefonen vil kunne bruges som kontaktløs betaling-enhed på samme måde som det fysiske kort.

Jesper Nielsen, vicedirektør i Danske Bank, demonstrerer her en kontaktløs betaling hos Joe & The Juice ved Gammel Mønt i København.

AnsaldoBreda kommer til at hænge på den over 17 millioner kroner store regning fra sidste års sporvognsfadæse i den norske hovedstad Oslo. Det står klart efter forhandlinger mellem den italienske togproducent og Oslo Vognselskab, skriver norske Aftenpostens lokalnyhedsside Oslo By.

I slutningen af april 2013 blev Oslos 32 sporvogne af typen SL95 fra AnsaldoBreda taget ud af drift på grund af omfattende rustskader. I stedet blev der hen over sommeren indsat busser på ruterne. Regningen fra Oslos offentlige trafikselskaber løb op i 19,5 millioner norske kroner, svarende til 17,7 millioner danske kroner. Deraf udgør tabte billetindtægter omkring 3,6 millioner norske kroner.

»Til sidst blev vi enige om, at der er tale om et garantikrav, der er omfattet af den aftale, vi har med dem (AnsaldoBreda, red.). Vi har også brugt en del tid at afklare omfanget af de økonomiske virkninger af begivenheden sidste år,« siger Erik Lund, administrerende direktør for det kommunalt ejede Oslo Vognselskab, der ejer sporvognene og leaser dem ud til transportmyndigheden Ruter.

Oslos sporvogne fra AnsaldoBreda, der som bekendt også har leveret DSB’s fejlfyldte IC4-tog, har skabt store problemer siden anskaffelsen af de første vogne i 2000. Leverancen af sporvognene var fra starten forsinket fra fabrikkens side, og siden har undersøgelser vist, at vognene er begyndt at ruste, og at der er opstået revner i hjulakslerne.

I 2013 mundede en omfattende teknisk gennemgang af Oslos sporvogne fra AnsaldoBreda ud i anbefalingen om at skrotte de problemramte vogne, selv om de på papiret endnu havde mere end 20 års restlevetid.

»Vedligeholdelsesomkostningerne ved SL95-vognene er sandsynligvis de højeste i hele Europa og ligger langt over selv meget ældre letbanemateriel. Hver eneste kørte vognkilometer koster Oslo 47 kr. i vedligeholdelsesomkostninger. Det er fire gange højere end gennemsnittet i Europa og vil fortsætte med at øges, hvis man vælger at holde fast i SL95-materiellet,« lød det i rapporten.

Anbefalingen om at skrotte SL95-vognene stemte overens med holdningen hos et stort flertal i Stortinget og i Oslos bystyre.

Erik Lund fra Oslo Vognselskab fortæller til Aftenposten, at forhandlingerne med AnsaldoBreda er forløbet godt.

»Vi oplever, at fabrikanten har taget et reelt ansvar gennem hele processen. Det vigtigste for os har været at bringe sporvognene hurtigt tilbage i trafikken. Allerede efter et par timer var italienernes på plads i Norge med ingeniører. Det betød, at sporvogne var ude af trafikken i relativt kort tid,« siger han.

Ingeniøren og Aftenposten har uden held forsøgt at få en kommentar fra AnsaldoBreda.

Vindkraft er en ustabil energikilde, for hvis det ikke blæser, produceres der ingen strøm. Derfor vil den store tyske vindmølleproducent Enercon afprøve et kæmpebatteri i forbindelse med de mange vindmøller i den lille by Feldheim, som ligger tæt på Berlin.

Byen kunne allerede i 2010 prale med at være den første by i Tyskland, som var selvforsynende med vedvarende energi. Elektriciteten bliver for eksempel leveret af 43 vindmøller.

Det er partneren Energiequelle GmbH, som står for projektet, og foruden de mange vindmøller i byen driver firmaet også et flisfyret kraftværk og et biogasanlæg.

Det nye batteri kan levere en effekt på op til 10 MW og kan lagre 5 MWh. Det består af lithium-ion-batterier, og sammen med en transformer vil det fylde et areal på godt 500 kvadratmeter.

Ifølge de tyske beregninger vil batteriet kunne forsyne byen med el i to døgn, hvis det skulle blive fuldstændig vindstille.

Udover at forsyne byen med el og dermed udligne møllernes produktionsvariation, så skal batteriet også bruges til at byde ind på det tyske marked for reguleringskraft. Her er det beregnet, at batteriet i gennemsnit vil kunne indtjene en lille million kroner om året.

Prisen for anlægget bliver 97 mio. kroner og anlægsarbejdet gik i gang i juni. Det vil tage otte måneder at færdiggøre det. Iføge Rene Just, der er netansvarlig hos Energiequelle, er anlægget rent teknologisk ikke meget anderledes end batteriet til en mobiltelefon – bare større. Batterierne skal leveres af LG Chem.

Batteriet i Feldheim bliver dog langt fra det største i verden. Den position får det japanske Sendai Substation Lithium Ion Battery Pilot Project, som kan levere 40 MW.

Med godt to års forsinkelse i forhold til tidsplanen har det svenske bølgekraftselskab Seabased i starten af juli installeret de første ti absorbere på hver 25 kW ud for den svenske kyst knap 100 kilometer nord for Gøteborg.

Operationen, hvor de ti enheder blev placeret og forankret til bunden, tog ifølge selskabet to døgn.

De ti absorbere får følge af yderligere 30 enheder i de næste par måneder. Derefter skal de 40 enheder, som altså får en samlet effekt på 1 MW, forbindes til en specialudviklet undervands-transformerstation, der omformer strømmen fra de 40 absorber til vekselstrøm af netkvalitet.

Et søkabel, som allerede er lagt ud, transporterer strømmen i land.

Bølgekraftparken, som hedder Sötenæs Wave Power, er planlagt til at rumme hele 420 enheder og dermed en effekt på 10,5 MW, hvilket skal gøre den til verdens største bølgekraftværk. Parken forventes at kunne producere 25 GWh om året.

Projektet finansieres i et samarbejde mellem Seabased og energiselskabet Fortum, der kommer til at eje og drive værket. Den svenske stat har ifølge projektets hjemmeside bidraget med 113 millioner kroner ud af et samlet budget for parken på 210 mio. kroner.

Som vi tidligere har beskrevet, består hver enhed af en bøje og et syv meter højt og ti ton tungt generatorhus, der sættes ned på bunden. Når bøjen bevæger sig op og ned i bølgerne, trækker og skubber den en særlig permanent magnetiseret, lineær generator, som genererer strøm.