Sverige kan inden for ti år tage en ny forskningsreaktor i anvendelse.
Rektorerne for Kungliga Tekniska Högskola (KTH) i Stockholm, Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg og Uppsala Universitet bad allerede i 2012 det svenske uddannelsesministerium undersøge muligheden for at bygge en helt ny form for blykølet reaktor, der anvender plutonium som brændstof.
‘Et sådant anlæg kan blive et verdensførende forsknings- og uddannelsescenter for udviklingen af fjerdegenerations kernekraftreaktorer,’ skrev rektorerne ifølge Ny Teknik til Uddannelsesministeriet.
Den svenske avis Dagens Industri skriver, at henvendelsen først i maj i år blev sendt videre til vurdering i det svenske videnskabsråd, som inden 1. oktober skal komme med et svar.
»Hvis videnskabsrådet siger ja, mener jeg, vi skal gå videre,« siger uddannelsesminister og partiformand for Folkepartiet Jan Björklund til avisen.
Han er dog den eneste politiker, som foreløbig har meldt sig som en klar fortaler.
Centerpartiet og Miljöpartiet har allerede afvist tanken om en ny forsøgsreaktor, mens Socialdemokraterne ifølge Dagens Industri ikke har givet et klart svar.
Sverige går til rigsdagsvalg 14. september, så beslutningen skal først tages efter valget.
Det er i givet fald planen at bygge den nye forskningsreaktor i Oskarshamn på den svenske østkyst, hvor der allerede findes kernekraftreaktorer.
Det vil koste omkring halvanden milliard svenske kroner (1,2 mia. DKK) at gennemføre projektet, der foruden reaktoren i Oskarshamn omfatter nye laboratorier og værksteder ved KTH. Hvis beslutningen tages nu, kan reaktoren stå færdig omkring 2023.
Bly har både fordele og ulemper
Professor Janne Wallenius fra KTH er en af de førende personer i designet af den nye Electra-reaktor, som er den korte betegnelse for en European Lead-Cooled Training Reactor.
Til KTH’s egen nyhedstjeneste Forskning på Djupet sagde han i 2012:
»Det unikke ved Electra er, at vi erstatter vandkøling med rent, flydende bly. Min forskningsgruppe og jeg er de første i verden til at designe en realistisk reaktor som udelukkende er blykølet.«
Det er et problem med bly, at det er tungt, og det giver anledning til korrosion i pumper. Både forskere i Tyskland og ved KTH arbejder på at løse korrosionsproblemet ved eksempelvis at belægge stål med aluminium. I den lille forskningsreaktor er der dog ikke behov for pumper, da blyet kan cirkulere af sig selv, så her er korrosionsproblemet ikke afgørende.
Fordelen ved bly er, at det ikke kan koge. Det forhindrer en kernenedsmeltning ved tab af kølemiddel. Desuden er bly et glimrende materiale til beskyttelse mod ioniserende stråling.
Kernen i Electra-reaktoren vil have en diameter på 30 cm mod typisk fire meter for kommercielle reaktorer. Hele reaktortanken vil have en størrelse på 1 x 3 meter. Designet er mere indgående beskrevet i en artikel i Journal of Nuclear Technology fra 2012, som dog ikke er tilgængelig uden betaling.
Electra skal kunne levere 0,5 MW termisk effekt med et brændsel, der består af plutonium, zirkonium og nitrogen i forholdet (Pu0.4,Zr0.6)N.
Janne Wallenius forklarer, at dette brændstof rundt regnet giver 100 gange så megen energi som en tilsvarende mængde uran.
»Det betyder, at vi kan drive kernekraftværker i Sverige i yderligere 5.000 år, uden vi behøver at grave mere uran op fra jorden,« sagde han i 2012 til KTH-magasinet.
I alt skal der bruges 70 kg plutonium til Electra i henved 400 brændselsstave. Denne mængde kan fremskaffes ved behandling af 7 ton affaldsbrændsel fra de svenske letvandsreaktorer. Det skønnes at ville tage omkring to år.
Russerne og belgierne er i gang med noget lignende
Forskning inden for blykølede reaktorer finder også sted i Rusland, hvor man siden 1970’erne har anvendt princippet på visse ubåde. I 2009 blev det annonceret, at et firma skulle udvikle det til et kommercielt produkt.
Hos det nukleare forskningscenter i Belgien SCK-CEN har man et projekt i gang om at udvikle en reaktor, der køles med bly og bismuth.
