Monthly Archives: August 2014

»Der er så mange stammer og grene af ebola-virus, at det ikke er sikkert, at den vaccine eller anden medicin, du har udviklet mod et udbrud, virker mod det næste.«

Sådan lyder det fra overlæge og afdelingsleder i mikrobiologisk diagnostik og virologi under Statens Serum Institut, SSI, Anders Fomsgaard.

Ebola-viruset er et RNA-virus, som er en gruppe af vira, der varierer og deler sig hurtigt. Ebola har fem identificerede hovedstammer, opkaldt efter de lokaliteter, hvor de er opdaget: Zaire, Sudan, Bundibugyo, Tai Forest og Reston. Den sidste kan smitte mennesker, men er indtil videre kun fundet i aber.

»Og i hver af disse stammer opstår der hele tiden nye grene af virusset. Du kan nærmest sige, at der opstår en ny gren, hver gang der er et udbrud,« siger Anders Fomsgaard.

Sandsynligvis er den eksperimentelle vaccine, som de canadiske sundhedsmyndigheder netop har sendt til WHO, rettet mod Zaire-stammen, som var skyld i sidste udbrud. Derfor er det ikke sikkert, at den virker denne gang, hvor virusset altså er udbrudt i et helt nyt område af Afrika.

Mange af de vira, der forårsager sygdomme hos mennesker og dyr, er RNA-virus. Det gælder blandt andet virusfamilier, som omfatter hepatitis c-virus, HIV-virus, polio-virus og kan almindelig influenza-virus.

Optimale betingelser for vaccine nu

»Men mens mange er disse vira er velkendte og velstuderede, har ebola-viruset både været langt væk fra vores del af verden, og samtidig har udbruddene været ganske små, uforudsigelige og relativt hurtigt overståede,« siger Anders Fomsgaard, og fortsætter:

»Udviklingen af en ebola-vaccine tager måske 5-10 år, og den kan altså kun testes, når der er et udbrud over længere tid. Det er først nu, at vi har de optimale betingelser.«

Anders Fomsgaard tror derfor, at udviklingen af ebola-vacciner og anden medicin kommer til at gå meget hurtigere nu, end vi hidtil har set.

»Vi har en sygdom, der er ude af kontrol og endnu ikke har toppet. Samtidig har WHO sammen med eksperter, de forskellige landes sundhedsmyndigheder, etiske komiteer og så videre besluttet at afvige fra de gængse regler om test af eksperimentel medicin. Vi skal nok få nogle resultater nu,« siger han.

Anders Fomsgaard vurderer, at epidemien vil vare endnu et halvt år, og mens den har potentiale til at brede sig til hele Afrika syd for Sahara, skal vi ikke frygte mere end nogle få tilfælde i Europa.

Det Etiske Råd har brummet længe, og det samme har Sundhedsstyrelsen. De har brummet om fordelene, dilemmaerne og udfordringerne ved gensekventering. Hvad vil vi vide om den enkeltes risiko for sygdomme? Hvad fortæller vi til patienterne og hvornår, har nogle af spørgsmålene lydt.

Imens har de nyeste gensekventeringsmaskiner – såkaldte Next Generation Sequencing- eller NGS-maskiner – brummet med fra små lokaler på sygehuse overalt i landet.

Teknologien er nemlig ankommet langt hurtigere end forventet. Den er krøbet ind i alt fra kræftbehandling til fosterdiagnostik, og på Odense Universitets­hospital tilbyder man i dag at undersøge blodprøver fra gravide i 25. uge, hvis moderens blodtype giver risiko for, at barnet bliver sygt de første måneder efter fødslen. Lægerne har også brugt gensekventering til kønsbestemmelse i særlige tilfælde, som da en gravid var bærer af en arvelig sygdom, der var knyttet til X-kromosonet, og risikerede at føre til et barn med vand i hovedet.

Nu tager Odense Universitetshospital og Rigshospitalet gensekventeringen et skridt videre. Med økonomisk støtte fra regionerne vil hospitalerne inden for de kommende måneder begynde at sekventere blod fra gravide. I første omgang vil lægerne kun undersøge blodet fra gravide, der har fået foretaget moderkagebiopsier, fordi en nakkefoldsscanning viste høj risiko for et barn med Downs syndrom. Lægerne jagter nemlig resultater fra fostre med Downs syndrom for at verificere og udvikle den genetiske test, der skal afsløre trisomi 21 (Downs syndrom) og de mere ukendte trisomi 13 (Pataus syndrom) og trisomi 18 (Edwards syndrom).

Rigshospitalet har i over et år indsamlet blodprøver fra gravide og vil i løbet af det næste år validere gentestene ved at sammenligne dem med kromosomanalyser fra moderkagebiopsier. Odense Sygehus forventer at indsamle omkring 500 blodprøver, før de inden for et år er klar med et tilbud til gravide om gentest.

Læger ønsker kontrol over data

På Aalborg Universitetshospital har lægerne siden marts 2013 tilbudt gravide at få taget en blodprøve, som så er blevet sendt til USA og gensekventeret af firmaet Ariosa. Ifølge overlæge Peter Skovbo opbevarer sygehuset alle blodprøverne i håb om en dag selv at udføre gensekventeringen, men han tvivler på, det bliver realistisk:

»Danmark er for lille et land til, at det giver mening at udføre sekventeringen fem forskellige steder, som hver skal investere millioner i udstyr. Det bør samles ét sted, medmindre det i fremtiden bliver nemmere og billigere,« siger Peter Skovbo.

Men sådan ser lægerne på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital ikke på det. Professor Jens Michael Hertz fra Odense Univer­sitetshospital tror på, at danske sygehuse kan udvikle teknikker, der gør deres tilbud billigere og mere driftsikre end udlandets. Ifølge ham kan ventetiden på et svar også skæres ned fra 14 dage til tre dage eller mindre, hvis danske hospitaler selv gensekventerer. Endelig ser han det grundlæggende som en opgave under det offentlige sundhedssystem. Samme holdning har Susanne Kjærgaard, overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.

»Vores ressourcer er små bitte dråber i forhold til de milliarder af dollars, som internationale firmaer investerer i det her. Men vi vil have fuld kontrol over vores data og udviklingen og holde det i det offentlige sundhedsvæsen for at have et ensartet tilbud til gravide uafhængigt af pengepungen,« siger Susanne Kjærgaard, der under og efter konferencer bliver kontaktet af firmaer, der kæmper for at få foden ind på det danske marked.

Gentest misser kromosomfejl

På Rigshospitalets kromosomlaboratorium har udviklingen af en gentest ‘meget høj prioritering’. Gravide spørger dagligt de ansatte om muligheden, som de kender til gennem egne søgninger på nettet og i litteraturen. I flere tilfælde har de oven i købet fået dem foretaget på private klinikker, som sender prøven til udlandet.

»Vi plejer at sige, at gravide er den mest oplyste patientgruppe. Og det er virkelig sandt, når det gælder det her område,« siger molekylærbiolog Peter Johansen, der også er teknisk ansvarlig for NIPT-projektet (Non Invasive Prenatal Testing) på Rigshospitalet.

I Rigshospitalets optagsområde foretages analyse af 1.000 af de årlige 2.800 gravide, der landet over får foretaget moderkagebiopsi efter nakkefoldsscanningen og den såkaldte doubletest, der også giver en vurdering af risikoen for trisomi 21, 18 og 13. Hverken nakkefoldsscanningen eller doubletesten ønsker Rigshospitalet dog at erstatte.

»Vi har så stor succes med implementeringen af nakkefoldsscanningen i Danmark og får andre vigtige oplysninger, som giver os en idé om fødetidspunktet, antallet af fostre og andet, som den genetiske test ikke giver i dag,« siger Susanne Kjærgaard.

Den genetiske test bliver udført på en Ion Torrent gensekventeringsmaskine fra firmaet Life Technologies. Maskinen er ikke meget større end en laserprinter og står i et lille rum på Rigshospitalet. Sekventeringen af dna kan ske i forskellige dybder alt afhængig af, hvor meget information man ønsker, og til bestemmelse af trisomi 21, 18 og 13 kræves kun en meget lille dybde. Groft sagt kan lægerne nøjes med at tælle antallet af kromosomer i moderens blod for at afgøre, om der er for mange.

Men i modsætning til f.eks analyserne af en moderkagebiopsi er gensekventeringens resultater kun tal på en computerskærm, mens resultaterne af en moderkagebiopsi er nøjagtige fotografiske gengivelser af kromosomerne. Det giver mulighed for – helt konkret – at se, om dele af kromosomerne mangler eller er underlige.

Ifølge Peter Johansen er det slet ikke usandsynligt, at genanalysen bliver udviklet til også at se manglende dele af kromosomerne eller opdage arvelige sygdomme.

»Men det er slet ikke der, vi er i dag, og det er heller ikke meningen med testen. Men samtidig er alle enige om, at sekventeringen er fremtiden på det her område. Alle kæmper om det,« siger han.

Central rolle til it-folk

Susanne Kjærgaard blev uddannet som læge for 25 år siden, og dengang var fødselsdiagnostik kun for læger i hvide kitler. I dag kæmper lægerne om pladsen med molekylærbiologer, bioinformatikere og it-folk. Gensekventeringen skaber nemlig et hav af data, og Rigshospitalet samarbejder derfor med Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU.

Gensekventering er nemlig Big Data, og Peter Johansen illustrerer det med et eksempel. For nylig blev han ringet op af it-afdelingen på Rigshospitalet, der var lidt forundrede over, at otte procent af hospitalets serverkapacitet var forsvundet med et snuptag. Men det viste sig, at forklaringen kom fra NGS-maskinen:

»Jeg havde siddet lidt længe og arbejdet med en række analyser fra få prøver i sekventeringsmaskinen, og i mangel af et sted at gemme data uploadede jeg dem til hospitalets drev. Men vi snakker 680 GB,« siger Peter Johansen.

Trods serverudfordringer er Peter Johansen dog ikke et sekund i tvivl, når man spørger ham, om gentest bliver almindelige på danske hospitaler i de kommende år:

»Klart ja!« lyder svaret.

1.024 centimeterstore robotter, der kan kommunikere ved hjælp af infrarødt lys, og som ved hjælp af vibrationer kan bevæge sig rundt på tre stive ben, er i stand til at arbejde sammen om at danne forskellige figurer.

Tre forskere fra Harvard University i USA har udviklet de små, programmerbare robotter, som de kalder Kilobots. Meningen med dem er at demonstrere, hvordan komplekse former kan opstå ud fra simple instrukser givet til mange individer.

Naturen har allerede vist vejen. Insekter som myrer eller bier kan i fællesskab skabe imponerende strukturer, fugle flyver i flok uden de store problemer, og de enkelte celler organiserer sig i planter og dyr.

Det er systemer som disse, forskerne forsøger at efterligne med robotter, skriver de i dagens udgave af tidsskriftet Science.

Via infrarøde signaler får alle robotterne besked om, hvilken figur de i fællesskab skal danne. Og så må de selv klare resten ud fra et simpelt program.

Til at starte med skal fire af robotterne placeres som et udgangspunkt for de øvrige robotter, som så stille og roligt finder på plads, så den rette form opstår.

De yderste af de mange robotter begynder at bevæge sig rundt i kanten af sværmen, til de finder passende positioner i forhold til udgangspunktet og den figur, de i fællesskab skal blive til. Og sådan bliver det ved, indtil alle robotterne befinder sig et sted, der passer til figuren.

Robotterne kan kun kommunikere med de nærmeste af de øvrige robotter, men de finder altså alligevel ud af at danne den ønskede form, selv om de mangler det store overblik. De kan også selv korrigere for trafikpropper og enkelte robotter, der er ved at komme på afveje.

Håbet er, at erfaringerne fra de mange Kilobots kan bruges til at udvikle algoritmer til selvkørende biler eller robotter, der arbejder sammen om at rydde op efter naturkatastrofer eller forurening, fortæller en af forskerne i en pressemeddelelse fra Harvard.

Se de mange små robotter arbejde sammen her:

Flere end 30 amerikanske teknologivirksomheder står anklaget for brud på en europæisk-amerikansk aftale om at respektere EU-lovgivning og beskytte borgernes data. Det skriver The Register.

Organisationen Center for Digital Democracy (CDD) påstår, at internetgiganter som AOL, Adobe, Salesforce, Datalogix, Marketo, BlueKai, Criteo, Merkle og andre ignorerer deres løfte om at beskytte EU-borgeres private data. I stedet deler virksomhederne oplysninger med andre organisationer, lyder det.

Ingen af de anklagede virksomheder har ønsket at kommentere sagen.

Ifølge CDD sammenholder, deler og bruger virksomheder private oplysninger om EU-borgere uden samtykke. Det er et brud på en handelsaftale mellem USA og EU, der går under navnet Safe Harbor.

Handelsaftalen kan i juridisk forstand håndhæves, men strengt taget er det en frivillig aftale om at overholde et etisk regelsæt, hvor amerikanske virksomheder forpligter sig til at respektere EU-borgeres ret til privatliv. Aftalen kom i hus i 2000.

I kølvandet på Edward Snowdens afsløringer er der dog ikke mange, der for alvor tror, at aftalen er meget værd.

Indtil videre har 4.767 amerikanske virksomheder underskrevet aftalen, hvilket giver virksomhederne ret til at reklamere med det. Men en australsk analysevirksomhed har i en gennemgang opdaget, af en ud af syv virksomheder, der påstår at overholde handelsaftalen, lyver.

Virksomhederne bruger nemlig i høj grad sine data til at tegne profiler af EU-borgere så de bedre kan målrette reklamer og produkter i Europa.

Det er muligt for de amerikanske myndigheder at sanktionere de virksomheder, der bryder handelsaftalen, men det er indtil videre ikke sket.

Knap 5.000 kommende ingeniører starter inden længe på studiet, og størstedelen af dem skal være di­plom­­­ingeniører. I år steg diplomingeniøruddannelsers optag med ti procent i forhold til sidste år, mens der kun kom seks procent flere civilingeniørstuderende til.

‘Diplomerne’ gennemfører studiet på tre et halvt år, hvoraf et semester foregår i praktik hos en virksomhed. Ideen bag den erhvervsrettede uddannelse er, at dimittenderne med deres nye titel under armen relativt hurtigt kan omsætte deres skolegang til en plads på arbejdsmarkedet.

Se her, hvis du vil tjekke de seneste jobtilbud for ingeniører.

Men det er ikke nødvendigvis det, de nye studerende har i sinde at gøre. Én af dem er 21-årige Morten Brøndum, som 1. september begynder på diplomingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Når han er færdig som diplomingeniør, er det planen, at han vil læse videre på en toårig kandidat og på den måde blive civilingeniør.

»Planen har faktisk altid været, at det skulle være ‘civilen’. Men efter et år i militæret har jeg fået mere flair for praktisk arbejde og blev lidt bange for, at jeg simpelthen ville blive for skoletræt, hvis jeg begav mig ud i en femårig boglig uddannelse,« siger han og fortsætter:

»Hvis jeg langt henne i civilingeniøruddannelsen pludselig føler, at det alligevel ikke er noget for mig, så står jeg jo ikke rigtig med noget, jeg kan bruge. Med diplomingeniøren er jeg allerede efter tre et halvt år klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis det skulle være,« siger Morten Brøndum.

Erfaring slår uddannelse

Den efterfølgende toårige kandidat giver dermed Morten Brøndum et samlet studieforløb på fem et halvt år, hvor den direkte vej blot havde taget fem år. Selvom det betyder et halvt års ekstra skolegang, er han ikke alene om at have gjort sig den overvejelse.

Christian Bøtker Kongsvad Ander­sen på 19 år er netop blevet færdig på HTX og starter ligeledes på Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet til september. Ligesom Morten Brøndum vil han blandt andet bruge uddannelsen til at tage temperaturen på, om han har lyst til at læse videre.

»Det er én af grundene til, at jeg tog ‘diplomen’. Jeg ved godt, at det tager et halvt år mere at blive civilingeniør, men så kan man løbende se, hvor meget man bliver bidt af det og tage stilling til, om man vil læse videre,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.

De lægger begge to vægt på, at diplomingeniøruddannelsernes indlagte praktik har betydet meget for studievalget, da de er meget bevidste om, hvad praktisk erfaring betyder for de efterfølgende jobmuligheder.

»Selvfølgelig er det fint at have en lang uddannelse, men hvis man har været i praktik, har man til gengæld en lidt større forståelse for, hvordan det er i det virkelige arbejdsliv. Det ved jeg, at virksomhederne kigger meget efter,« siger Christian Bøtker Kongsvad Andersen.

Det danske biotekselskab Bavarian Nordic er i øjeblikket i gang med at afprøve en ebola-vaccine på aber. Selskabet forventer at kunne afprøve vaccinen på raske mennesker i 2015, skriver Medwatch.dk.

Udbruddet af ebola i Vestafrika har fremskyndet eksperimentel medicin til brug på mennesker for to virksomheder: Serummet ZMapp er på vej til Afrika, på trods af at det ikke er gennemtestet, og det canadiske biotekselskab NewLink vil begynde menneskeforsøg inden for kort tid.

Bavarian Nordic har dog endnu ingen planer om at afprøve vaccinen før tid, men skulle en forespørgsel komme fra WHO, vil selskabets finansdirektør, Ole Larsen, slet ikke afvise det.

»Vores teknologiplatform MVA-BN, som både vores koppevaccine og vaccinen imod ebola er baseret på, har i hvert fald vist sig at have en meget favorabel bivirkningsprofil. Vi har ikke rapporteret nogen tilfælde af alvorlige bivirkninger ved vores koppevaccine, så i forhold til, hvorvidt det skulle være til skade for nogle af de mennesker, der skulle blive vaccineret med midlet, og hvorvidt det skulle afholde os fra at gøre det, ser jeg som havende en meget lille sandsynlighed,« siger Ole Larsen og fortsætter:

»Det her middel er på et meget tidligt udviklingsstadie i forhold til, om det virker. Men det er klart, at hvis man kan være med til at redde en masse menneskeliv ved, at man tester det, inden det er godkendt, det tror jeg da, vi ville diskutere internt og kigge meget seriøst på. Jeg kunne da godt forestille mig, at vi ville være med til det; også fordi vi har så mange data og gode erfaringer med vores koppevaccine, som er lavet på den samme teknologiplatform.«