Monthly Archives: August 2014

Opsætningen af Raspiberry Pi med tilhørende Seagate-harddisk og en USB-hub med tilhørende strøm købt fra Amazon. Foto: Morten Sahl Madsen

Jeg tillader mig at kalde mig en ung knøs sammenlignes med nogle af vores mest garvede læsere. Med en alder på kun 25 år var min første computer, som jeg kunne kalde min egen i en alder af seks, allerede installeret med Windows 95.

Jeg har aldrig arbejdet i DoS eller anden kodebaseret system, men har fået serveret det hele på et sølvfad i form af en grafisk brugeroverflade, GUI. Alt var på et ikon foran mig, og jeg skulle bare klikke.

Det var dejligt dengang, men det betyder også, at jeg nu efter 19 år med hovedet i en computer ikke har nogen anelse om, hvordan jeg får en computer til at fungere uden en GUI, eller for den sags skyld hvordan software fungerer helt nede på laveste niveau. Jeg har hørt historien om nullet og et-tallet, men det hjælper ikke synderligt på forståelsen.

Det skulle ændres, og da jeg så, at Raspberry Pi, den lille computer på størrelse med et spillekort, kom i en ny forbedret udgave, tog jeg chancen og købte en. Optimistisk tænkte jeg, at så svært kan det sgu da ikke være at sætte sådan en op til noget, man kan bruge til noget.

Det skulle blive til en test af det lille monster, men hurtigt blev det i stedet til en test af min tålmodighed sammen med en guide til, hvordan man kommer i gang med Raspberry Pi’en og til at lave en lille privat sync-server.

Planen: At sætte Raspberry Pi B+ op sammen med Raspian, en ekstern harddisk (1 terabyte) og programmet Bittorrent Sync.

BitTorrent Sync er et program udarbejdet af folkene bag BitTorrent – den notorisk kendte Torrent-klient, som nok for det meste bruges til at hente ulovlige “How I Met Your Mother”-afsnit.

BitTorrent Sync er et program, som skal bruges til hurtigt at skabe en forbindelse mellem to computere til deling af filer via Torrent-protokollen. Det vil sige, at man relativt hurtigt kan overføre store filer mellem computere med en vis lethed.

Personligt har jeg brugt BitTorrent Sync til at dele billeder og video med venner, og mapperne synkroniserer automatisk, når der kommer noget nyt i dem. Desuden er det genialt til at overføre billeder, når ens redaktør bander over, at man ikke kan sende nok billeder via mails.

Det sker, uden at man skal igennem firmaers cloud-servere som for eksempel Dropbox eller OneDrive fra Microsoft. Med BitTorrent Sync går dataene fra A til B. Fra dig til din modtager.

BitTorrent Sync er gratis at bruge, og den eneste begrænsning på overførselstid og plads er din egen internethastighed og din egen lagerplads.

Det eneste store minus er, at begge computere SKAL være tændt, for at der kan synkroniseres.

Det er her, at Raspberry Pi kommer ind i billedet. Det koster en stor Big Tasty Bacon-menu (cirka 80 kroner) at have en Raspberry Pi tændt om året i strøm (ikke medregnet strømmen i den strømtilførte USB-hub), hvilket er væsentligt billigere end en Windows-maskine. Raspberry Pi ender altså med at være din egen private lille sky.

Raspberry Pi står i hjørnet af mit kontor og har en mappe delt via BitTorrent Sync til min arbejdscomputer og min stationære derhjemme.

På den måde har jeg alle mine vigtigste filer fordelt på tre forskellige maskiner – og på intet tidspunkt forlader de mine egne enheder. Min overvågningsparanoia kan slappe lidt mere af.

Artiklen fortsætter på næste side…

Anders Elmer Feddersen.

Det er et par uger siden, at Anders Elmer Feddersen satte sig i stolen som den øverste chef, country manager, for SAP i Danmark med omkring 200 ansatte. Han afløser selskabets midlertidige danske chef, Jørgen Bo Johansen, der er nordisk CFO og som har været indsat som country manager for Danmark siden april.

Forude venter en stor opgave for den nye danske SAP-chef.

SAP er nemlig midt i en stor transformation, der skal føre selskabet bort fra dets klassiske snit som stort ERP-firma med fokus på de allerstørste virksomheder til at blive en langt mere agil, bred og kunde-orienteret butik – endda med nye kunder, der ikke ellers har anvendt SAP.

Det er altsammen led i det tyske selskabs fremtidsvision, som du kan læse mere om her: It-gigant er blevet for tung: Nu skal der fyres.

“Man kender os for det klassiske ERP, men SAP er meget mere end det, og jeg ser en udfordring i at få artikuleret den værdi. Samtidig kan mange af de nye ting give værdi til kunder, der ikke har SAP i forvejen, og det er jo interessant, fordi vi kan nå ud til helt andre kunder end dem, som vi ellers har henvendt os til,” siger Anders Feddersen.

Mange opkøb
Det tyske selskab har i de senere år opkøbt en række virksomheder inden for områder som HR, cloud, mobility og business intelligence, der har udvidet selskabets produkt-vifte ret betydeligt.

Selskabets daværende danske topchef, Jim Hagemann Snabe, har tidligere fortalt til Computerworld, at opkøbene har fundet sted for at udvikle – og ikke for at konsolidere – i en kategori. Det kan du læse mere om her: Derfor køber SAP op.

Det er målet, at SAP kan nå ud til en milliard brugere i 2015 – enten direkte eller indirekte.

Det betyder, at selskabet skal ned i markedet, da SAP traditionelt har leveret sine store ERP-systemer til de helt store virksomheder i verden, hvor selskabet i årevis har været dominerende.

Mens andre ERP-leverandører er begyndt at kigge i retning af de helt store virksomheders ERP-behov, er udfordringen for SAP anderledes, mener Anders Feddersen.

For at sikre vækst skal SAP nemlig forsøge at hente andele på det meget store marked for ERP-løsninger til de virksomheder, der ikke hører hjemme blandt de største i verden.

Her er konkurrencen hård, for en række andre ERP-leverandører øjner på samme vis guld og grønne skove på dette marked.

“Men vi har taget handsken op. Vi er jo godt repræsenteret hos de helt store kunder, så mens andre forsøger at vokse op i markedet, skal vi nu vokse ned,” siger Anders Feddersen.

Kunde-tilgang til trimmes
Alt i alt betyder udviklingen, at SAP har fået flere produkter på hylderne, større kompleksitet og flere indgange.

Og det er noget, der skal tages hånd om, når det gælder de danske SAP-folks approach til kunderne, lyder det fra den nye direktør.

“Når man bliver bredere, kræver det, at man bliver bedre koordineret. Kunderne gider ikke tale med 10 forskellige SAP-folk om 10 forskellige ting. De vil have en samlet løsning, og jeg kommer til at drive en agenda om at få en forenet ‘go-to-market-approach,’ der er væsenligt bedre koordineret end i dag,” siger Anders Feddersen.

20 år i IBM
Den ny-udnævnte 46-årige topchef kommer fra en stilling som nordisk outsourcing-chef i IBM, hvor han har tilbragt stort set hele sit arbejdsliv i en række forskellige stillinger.

1. april fejrede han nemlig 20 års jubilæum i IBM.

Hvordan kan det være, at en inkarneret IBM-mand pludselig tager sit gode tøj og går efter så mange år i samme selskab?

“Jeg har haft en fantastisk karriere i IBM, hvor jeg har prøvet kræfter med rigtigt mange ting. Men det er klart, at når man som 46-årig har været 20 år i samme firma, begynder man at tænke over, om man skal blive der til pensionsalderen, eller om man skal prøve noget andet,” siger han.

Derfor var han lydhør, da han i foråret blev kontaktet af en headhunter, der på vegne af SAP ville indlede drøftelser.

“Det er klart, at jeg løbende er blevet kontaktet af alle mulige gennem årene, men jeg har aldrig været interesseret i at skifte til en lille lokal dansk ting. Jeg befinder mig bedst i organisationer, der har en vis kompleksitet,” siger han.

Her var henvendelsen fra SAP imidlertid interessant, syntes han.

“Som IBM er der jo tale om en global spiller med mange snitflader og en kompleks matrix, og det er noget, som jeg befinder mig godt i, så derfor synes jeg, at det var interessant,” siger Anders Feddersen.

Hvis du skal pege på det, hvad er det så, du kan?
“Jeg har i mine 20 år i IBM primært haft med kunder at gøre, og har i 15 år haft kundevendte roller. Jeg har altid befundet mig godt med kunder – og gerne de mere komplekse, og jeg har fået oparbejdet en ret stor bredde i IBM, hvor jeg har haft ansvar for både salg, brand og service,” siger Anders Feddersen.

Han fortæller også, at han i kraft af sine mange år i branchen har mange kontakter til kunder. Det kan være nyttigt i en tid, hvor SAP er ved at ændre sit software-fokus til også at inkludere drift, implementering og lignende.

“Og så mener jeg, at jeg er ret god til mennesker. Jeg er som person udadvendt og inkluderende og går typisk ret godt i spænd med både kolleger og kunder,” siger han.

Anders Feddersen har endnu ikke nået at være en tur forbi SAP-hovedkvarteret i tyske Waldorf for at blive introduceret.

Siden han tiltrådte, har han brugt tiden på at mødes med SAP Danmarks omkring 200 ansatte og holde peptalk for sælgerne.

“På andendagen mødtes jeg med sælgerne, og jeg fortalte, hvad jeg forventede af dem som team. Og siden har jeg været rundt for at hilse på,” siger han.

Hvad er din målsætning for SAP Danmark, hvis vi kigger to år frem i tiden?
“Det er jo svært at svare på. Men jeg er ikke i tvivl om, at den totale kundeoplevelse om to år vil være bedre integreret, ligesom der vil være større kundetilfredshed. Og så vil en stor del af det, der kører i virksomhederne, ligge i skyen,” siger han.

Samtidig er det hans målsætning, at SAP som organisation skal blive enklere og mere agil.

Det er en opgave, som han har erfaring med fra IBM, hvor han tidligere har fungeret som COO for Norden og i den position var med til at gennemføre en lignende forenkling af selskabets processer.

“Tingene skal være simplere, og de komplekse processer skal tunes,” som han siger.

Er det noget, der vil betyde udskiftning af folk?
“Der er jo i alle organisationer nogle fantastisk dygtige folk og så nogle folk, hvor man siger ‘OK,’ og det er der sikkert også her, men det ved jeg ikke, før jeg har fået dannet mig mine egne indtryk. Men jeg kommer selvfølgelig til at lave ændringer i organisationen, så vi får de rigtige folk ud mod vores kundebase. Men vi kommer ikke til at blive færre. Det kan jeg godt love,” siger han.

Læs også:

Vandt Tyskland VM i fodbold på grund af big data?

It-gigant er blevet for tung: Nu skal der fyres

En større opdateringsbølge til databaser i internet-routere har været skyld i periodiske nedbrud flere steder på nettet.

Da internet-trafikken er designet til at flyde så effektivt som muligt, betyder det hyppige opdateringer til routere om, hvordan forskellige netværk skal forbindes med hinanden.

Nogle routere kan kun rumme 512.000 af disse opdateringer i hukommelsen (TCAM).

I går overskred flere ældre routere den grænse, formentlig i to Verizon-netværk, og det forårsagede, at nogle af internettets netværk gik offline.

Flere eksperter beskriver situationen som et bump på vejen snarere end begyndelsen til en nedsmeltning af det store globale internet.

Det skriver IDG News Service.

Danmark går forbi
Netværksgiganten Cisco har i foråret advaret flere af sine kunder om udfordringen med den stigende trafik og routing-forespørgsler i de store internet-routeres databaser.

Selskabet påpeger, at selv om man i løbet af seks år har fordoblet antallet af mulige input til routere fra 256.000 til 512.000, kræver routerne nu yderligere modificeringer, hvis de skal kunne klare datapresset.

I det konkrete nedbrud menes det, at teleselskabet Verizon har rodet i nogle indstillinger, hvorefter routernes interne input er steget til 515.000, hvilket er over standardgrænsen for netværks-udstyret.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Verizon.

Danske TDC oplyser til Computerworld, at Danmark umiddelbart ikke har været ramt af de sporadiske offline-tilstande.

Til gengæld forlyder det fra flere medier, at online-giganter som eBay, Time Warner og andre virksomheder har været ramt af routerbegrænsningerne. 

Læs også:
 
[b]Derfor er det vigtigt med 43 terabit i sekundet med én laser

TDC’s nye konkurrenter: Kæmper mod streaming-giganterne
[/b]

En Mac fra de gode gamle dage.

Læs også:

Apple scorer kassen, men salget skuffer

Apple sænker prisen – spritny computer bliver ‘billig’

Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

Apple skruer voldsomt op for forventningerne til iPhone 6

Midt i en tid, hvor det samlede pc-salg er under pres fra tablet- og smartphone-markedet, ser salget af Mac-computere fra Apple ud til at kunne sætte ny rekord i 2014.

Den hidtidige salgsrekord for Mac-computere blev sat i 2011, da Apple solgte 17,8 millioner Mac-computere.

Den rekord kan meget vel blive slået i år, hvis den hidtidige udvikling i salgs-tallene fortsætter, lyder det fra analytikere.

Over de seneste tre år er salget af Mac-computere i tredje kvartal steget med gennemsnitligt 22,8 procent i forhold til det foregående kvartal, der typisk hører til de sløveste kvartaler på grund af sommerferien.

I dette traditionelt sløve kvartal har Apple imidlertid solgt 4,4 millioner Mac-computere, hvilket altså med den hidtidige stigning vil resultere i et estimeret salg på 5,4 millioner computere i indeværende kvartal.

Ligeledes er salget fra tredje kvartal til fjerde kvartal i gennemsnit steget med 6,1 procent over de seneste år. Det fører til et estimeret salg på 5,7 millioner Mac-computere i årets sidste kvartal, hvilket er hele 550.000 flere eksemplarer end i det tilsvarende kvartal i fjor.

I alt betyder det, at det estimerede samlede salg af Mac-computere i 2014 vil kunne lande på omkring 19,7 millioner eksemplarer globalt, hvilket svarer til en stigning på 15,1 procent i forhold til det hidtidige rekordår.

En klar indikation
Selv om der naturligvis er mange usikkerheder i den slags estimater, er tallene en klar indikation på, at Apples Mac-forretning ser ud til at gå under radaren i de dystre forudsigelser, som analysehusene ellers er kommet med om pc-salget i de kommende år.

Eksempelvis vurderer IDC, at det samlede pc-salg vil falde med seks procent i år i forhold til 2013, mens Gartner – en smule mere optimistisk – mener, at faldet vil lande på tre procent.

Apple og Mac udgør fortsat en lille del af det samlede salg af computere, der lander på små 300 millioner solgte enheder globalt i år, men tallene ser dog ud til at betyde, at Apple kommer til at øge sin globale markedsandel, da det øvrige marked falder.

Det forventes, at Apple vil lande en omsætning på sin Mac-forretning i 2014 på omkring 140 milliarder kroner med en indtjening på omkring 37 milliarder kroner.

En del af forklaringen på det øgede salg skal findes i, at Apple i de seneste måneder har sænket priserne på en række af sine produkter.

Det kan du læse mere om her: Apple sænker prisen – spritny computer bliver ‘billig’

Læs også:

Apple scorer kassen, men salget skuffer

Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

Apple skruer voldsomt op for forventningerne til iPhone 6

Dansk Supermarked med langt over 1.000 butikker rundt om i Danmark har hyret Kenneth Nielsen hos Amazon, hvor han har siddet som direktør for it-gigantens Kindle Offline-afdeling i Storbritannien.

Kenneth Nielsen tiltræder hos Dansk Supermarked som Group Digital Director den 1. oktober, hvor han vil få ansvaret for koncernens e-commerce-forretningsområde.

Her vil han referere direkte til Dansk Supermarkeds direktør, Per Bank, som i en pressemeddelelse har følgende begrundelse for ansættelsen af Kenneth Nielsen:

“Kenneth kommer med stærk international erfaring med digitale kunder, multichannel, vækst og udvikling. De digitale platforme er blevet et centralt forretningsområde for Dansk Supermarked, og vi skal fortsætte den betydelige vækst, vi de seneste år har oplevet på dette felt.”

Rutineret Apple-mand
Ud over stillingen hos Amazon, hvor han blev ansat i 2013, har Kenneth Nielsen siddet som Apple-regionsmanager med ansvar for æbleselskabets salg i blandt andet Østeuropa og i de baltiske lande.

Kenneth Nielsen har været Apples regionsmanager i Østeuropa siden 2009 og har forinden været Country manager for Apple siden 1996.

Nu bliver hans fremtidige arbejdsliv så koncentreret om e-handelsløsninger hos Dansk Supermarked, som ser store vækstmuligheder i det digitale salg i konkurrence med blandt andet Coops webshop og Nemlig.com.

“Der er fortsat store muligheder – også for at blive first mover på det danske online-marked, som er mere fragmenteret end i mange andre lande,” siger Kenneth Nielsen i pressemeddelelsen.

“Dansk Supermarked har med sin multichannel-tilgang en unik position til at give kunderne endnu stærkere tilbud end i dag. Det er en så spændende udvikling at blive en del af, at jeg ikke tøvede med at takke ja, da muligheden bød sig,” fortsætter den kommende Group Digital Director.

Samtidig med tiltrædelsen vil Dansk Supermarked forfremme e-commerce til et selvstændigt forretningsområde. I samme ombæring stopper koncernens CFO Chris Nicholas mod slutningen af året for at tiltræde en stilling i Australien.

Læs også: 
Coop er klar med nyt it-system til 38.000 ansatte

Danske virksomheder har i de senere år været meget optagede af at investere i CRM-løsninger.

Det er et af de it-områder, der oplever de mest markante vækstrater, blandt andet fordi så mange vælger at investere i cloud-baseret CRM i disse år, og fordi der sker en konstant teknologisk udvikling på CRM-området.

Men alt for mange CRM-projekter ender slet ikke, som man ønskede det. 

Det viser en undersøgelse fra Copenhagen Business School, hvor 66 spørgsmål er besvaret af 530 større danske virksomheder.

Derudover er der lavet dybdeinterview med 10 store danske virksomheder inden for forskellige brancher.

Problemet er ikke, at softwaren i sig selv fejler noget – problemet er måden, som kunderne betragter CRM-projekterne på.

“Danske virksomheder taber mere end 1 milliard om året på forfejlede CRM-projekter. Årsagen kan skyldes, at CRM ses som software og ikke strategi,” lyder hovedkonklusionen i rapporten.

Meget høj fejlrate
I rapporten, der kan hentes her (PDF), fremgår det blandt andet, at det danske marked for CRM-software estimeres til at være på knap 750 millioner, hvortil man skal lægge omkostningerne til konsulenter.

“Derfor må det samlede marked forventes at udgøre på den anden side af to milliarder kroner,” skriver forskerne.

Da flere undersøgelser viser, at fejlraten på CRM-projekter ligger på omkring 50 procent, kommer forskerne på den måde frem til, at virksomhederne i Danmark taber omkring en milliard kroner om året på CRM-området.

“Til trods for at de statistiske data viser, at fejlraten er høj i forbindelse med implementeringen af CRM-systemer, har det ikke påvirket CRM-investeringerne.”

“Det er foruroligende tal for et marked, der lige har rundet 100 milliarder i omsætning (global CRM-software). De årlige procentvise stigninger ligger på mere end 12 procent,” står der i rapporten med henvisning til tal fra Gartner.

Artiklen fortsætter på næste side…

Brugen af brugernavne og passwords på nettet har længe været i skudlinjen for at give os allesammen alt for dårlig sikkerhed.

Dårligt valgte kodeord og lemfældig omgang med brugernes data er to af hovedsyndere i usikkerhederne. Senest har et it-sikkerhedsselskab hævdet, at op imod 1,2 milliarder brugernavne og passwords er havnet i hænderne på russiske hackere.

Den russiske sag er langtfra det eneste tilfælde af store datalækager af brugernavne og passwords, som er nøglen til vores online-liv.

Skal finde nye nøgler
Derfor er den amerikanske organisation DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency), som var hovedansvarlig for udviklingen af internettet, sat i spidsen for et projekt, der skal fremskaffe nye adgangsnøgler til webtjenesternes hoveddøre.

DARPA samarbejder med en lang række organisationer om at få sat effektivt låsetøj på web-tjenesterne og deres mobile enheder blandt andet ved hjælp af en smartphones mange sensorer, skriver IDG’s nyhedsservice.

“Undtagen i laboratorie-tests har det ikke været nødvendigt at fabrikere nye enheder, som skal tilsluttes din telefon og dræne den for batteri,” siger programmanager Richard Guidorizzi fra DARPA til IDG News Service.

“De (forskere og deltagende selskaber, red.) har været i stand til at bruge, hvad der allerede findes på markedet, med stor succes,” fortsætter han.

De store er interesserede
Løsningerne er ikke fikse og flyvefærdige, men de har skabt en vis opmærksomhed rundt omkring i verdens it-afdelinger.

“Nogle af mine teams er allerede blevet kontaktet af nogle af verdens største selskaber for at få lagt teknologierne ind i deres produkter, inklusive smartphones og webbaserede teknologier,” forklarer Richard Guidorizzi til IDG New Service.

Du kan her se syv tilgange til afskaffelse af brugernavn og password som autentifikation i det store DARPA-projekt:

Læser dine bevægelser
Et af projekterne i det store forsøg på at finde afløsere til brugernavn og password bliver udviklet på New York Institute of Technology.

Artiklen fortsætter på næste side…

Den store producent af netværksudstyr Cisco drosler kraftigt ned.

Selskabet vil i løbet af de kommende 12 måneder eliminere i alt 6.000 job.

Ifølge Cisco er der dog mere tale om en reorganisering end en decideret reduktion.

Det skyldes, at elimineringen af de mange stillinger ikke skyldes smalhals, men nærmere at Cisco vil indrette organisationens ressourcer efter de nye voksende markeder, som er cloud, software og sikkerhed.

Selskabet ser for tiden et behov for nye kompetencer og nye folk på disse områder, og omstruktureringen og fjernelsen af de mange stillinger skal tjene til at give plads til nye ansatte i disse områder.

“Vi bliver overhalet, hvis vi ikke har modet til forandringer,” lyder det fra Cisco-topchef John Chambers.

Nedskæringen kommer i kølvandet på den store nedskæringsrunde, som Cisco gennemførte sidste år.

Den ramte især laget af mellemledere i organisationen.

Det kan du læse mere om her: Cisco fyrer tusindvis af ansatte – er for tyk og langsom

Otte procent
Cisco har i dag omkring 74.000 ansatte, hvilket jo betyder, at omstruktureringen vil eliminere omkring otte procent af stillingerne i selskabet.

Cisco har netop offentliggjort resultatet for selskabets fjerde regnskabskvartal, hvor den overordende udvikling i både omsætning og indtjening har ligget omtrent på niveau med resultatet for i fjor.

Til gengæld er omsætningen inden for software-produkter steget ganske markant med 29 procent, mens salget af Ciscos datacenter-produktlinie, Unified Computing System er steget med 30 procent.

Værre ser det ud for Cisco traditionelle forretning – salg af routere og switche – der er faldet med henholdsvis syv procent og fire procent i forhold til samme periode sidste år.

Læs også:

Cisco bekymret: Salg i vigtige markeder pludselig stoppet

Cisco fyrer tusindvis af ansatte – er for tyk og langsom

Et samlet overblik.

Sådan betegner lederen af Center for Velfærdsteknologi hos Kommunernes Landsforening (KL), Gitte Duelund Jensen, et spritnyt og interaktivt kort over alle velfærdsteknologiske løsninger i det ganske land.

Kortet bliver udarbejdet og koordineret af KL, og det er langtfra færdigt, da det i skrivende stund kun er Hedensted, Næstved og Varde, der er gået i gang med at udfylde det.

Men når kortet er blevet udstyret med flere kommunale velfærdsprojekter kan kommunerne – og for den sags skyld også regionerne og staten – for første gang nogensinde få et samlet, visuelt overblik over alle landets velfærdsteknologiske løsninger.

“Vi ønsker alle, der skal mere knald på implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger, og det får vi altså kun, hvis vi deler vores viden med hinanden,” forklarer Gitte Duelund Jensen om baggrunden for at oprette kortet.

Sådan virker det
Hun kalder kortet for et internt arbejdsredskab for kommunerne.

Det skyldes, at en kommune via kortet kan dele sin viden med andre kommuner og eventuelt finde sammen i større fællesskaber og indkøbsalliancer til specifikke produkter.

Samtidig kan kommunerne også diskutere best/worst practice og erfaringer med diverse leverandører.

Grundet denne bramfri tilgang til at få stablet de bedste velfærdsteknologiske løsninger på benene, ønsker KL ikke at invitere leverandører og andet godtfolk med til at kigge kommunerne over skuldrene i kortlægningen og videndelingen.

“Vi inviterer jo heller ikke hvem som helst med på vores møder ude i kommunerne, for dette handler ikke kun om at vise de velfungerende løsninger, men også om at prøve nyt og indhente viden med kommuner med erfaring. Vi skal nok tale med leverandørerne på det rigtige tidspunkt,” siger Gitte Duelund Jensen.

Gitte Duelund Jensen eksemplificerer tilgangen med, at en kommune kunne lede efter en løsning til vasketoiletter og invitere andre kommuner ind i et udviklings-, afprøvnings- eller implementeringsprojekt.

I denne søgning skal kommunen have arbejdsro fra især pågående leverandører og have mulighed for at tale om gode og dårlige leverandører med andre kommuner.

En kraftig opfordring
Det kommende velfærdskort vil i høj grad komme til at ligne det telemedicinske landskort, hvor alle interesserede kan kigge med på, hvordan det egentlig går med udrulningen af de mange telemedicinske projekter. 

Når det kommer til de velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne, er der samtidig parametre for blandt andet antallet af kommunens it-enheder på et pågældende område og implementeringsstatus.

“At give informationer til kortet er ikke lovbestemt, men vi opfordrer kraftigt til, at alle kommunerne gør det. For nogle gange må man give informationer for at få noget igen,” forklarer Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi hos KL.

Hun tilføjer, at fordi de velfærdsteknologiske løsninger ofte smelter sammen med regionens it-projekter – herunder især på det telemedicinske område – er det mulige for regionsfolk at få login til kortet.

Godt for ambitionsniveauet 
Selvom leverandørerne ikke er inviteret med på en kort-kigger, er der alligevel løftede tommelfingre fra it-industrien, som i sidste ende skal levere løsningerne.

It-brancheforeningen IT-Branchen hilser initiativet velkomment, og håber det kan øge ambitionsniveauet for velfærdsteknologi.

“Mange snakker om velfærdsteknologi, men hvem gør noget ved det? Og hvilke løsninger kan du samle op, og udbrede i større stil? Det kan landkortet være med til at besvare”, lyder det fra chefkonsulent i IT-B, Bjørn Borre.

“Det er godt at få et samlet overblik over omfanget af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har som leverandører en oplevelse af, at mange kommuner prøver teknologien af, men i meget afgrænsede projekter”, fortsætter han.

Der er ikke sat nogen egentlig slutdato på udviklingen af landkortet, da tanken er, at det er en dynamisk størrelse, der skal opdateres hver gang, det er relevant.

Læs også:
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes.

Store dele af den firmware, som du anvender i dit daglige arbejde, er ifølge en ny undersøgelse proppet med sikkerhedshuller.

Undersøgelsen stammer fra franske Eurecom, der har gennemgået produkter fra kendte firmaer som Siemens, Xerox, Philips, D-Link, Samsung, Belkin, LG og andre, hvis produkter er meget udbredte i verdens kontorlandskaber.

Firmwaren i mere end 120 af de gennemgåede produkter indeholder således en eller flere af de 83 sårbarheder, som Eurecom har kigget efter.

De tæller blandt andet dårlig beskyttelse af krypterings-systemerne og masser af bagdøre, som hackere kan anvende til at skaffe sig adgang til it-systemerne.

Ifølge Eurecom findes der flest sårbarheder i forbruger-rettede produkter.

Den største synder for virksomhederne er imidlertid printere, hvis sårbarheder meget sjældent patches, da printer-software typisk ikke bliver opdateret.

Sådan sikrer du dig
Den bedste løsning til at sikre sig mod sårbarheder i firmware i printere og andet udstyr, er ifølge sikkerhedsfolk at holde dem adskilte på isolerede netværk eller – mere besværligt – nøje at kontrollere adgangen til maskinerne.

Ifølge sikkerhedsmanden Robert Erbes fra IOActive bør netværk, der anvendes til printere og lignende kontor-maskiner, være udstyret med skrappe adgangsbegrænsninger – såkaldt ‘white listing’-teknologi – så alene godkendte maskiner og personer kan få adgang fra identificerede og godkendte IP-adresser.

Problemet med firmware-sårbarheder står endda til at blive meget voldsommere i de kommende år i takt med, at antallet af sensorer og apparater, der er koblet på internettet, vokser.

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes.

Læs også: Sikkerhedsmand: Ingen grund til firmware-panik endnu.