Monthly Archives: December 2014

Det er ikke alle forundt at kunne kalde sig rumforsker. Med det kan man nu blive ved at foreslå et eksperiment til Danmarks kommende astronaut, Andreas Mogensen.

Han vil i september 2015 blive sendt op til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor han skal være i ti dage. Her skal han gennemføre en række eksperimenter, og i en pause vil der blive tid til at kigge på lige netop dit lille forsøg.

Det er DR Videnskab, der sammen med Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har udskrevet en konkurrence om et rumeksperiment.

Men da ISS ikke råder over uanede mængder materialer, og da Andreas Mogensen tid på rumstationen er temmelig kostbar, så er der visse regler:

Først og fremmest så må forsøget ikke bringe besætningen på ISS i fare eller true ISS-operationerne.

Hele forsøget må heller ikke tage mere end 15 minutter at forberede og gennemføre.

Til selve forsøget er der en liste over materialer. Du kan bruge:

* 5 A4-ark i tykkelsen 80 gram/m2
* Papiret kan klippes, rives itu eller foldes
* 50 ml drikkevand i stuetemperatur
* Eller 50 ml kaffe eller te, hvis forsøget kræver, at man ikke kan se igennem væsken. I alt maks 50 ml væske.
* Almindelig tape – maksimal længde 50 cm
* Grå gaffatape – maksimalt 1 meter
* 3 ziploc polyethylen poser i størrelsen 10 cm x 10 cm – eller tilsvarende plastposer med ‘lynlåslukning’
* 1 saks i metal
* 1 30 ml plastikkanyle uden nål
* 2 tuschpenne med prop
* 2 x 1,5 cm runde selvklæbende velcrobånd/puder.
* Stopur
* Andreas Mogensen

Så hvis du går og pusler med et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så lav en video, hvor du beskriver eksperimentet og send den til DR, så er du med i konkurrencen. Tidsfristen er 1. april 2015 og alle kan deltage uanset alder, så længe man er bosat i Danmark.

Hvis dit eksperiment bliver valgt, får du også mulighed for at møde Andreas Mogensen.

Da amerikanske Federal Aviation Administration skulle godkende den nye flytype 787 Dreamliner fra Boeing, var sikkerhedsrisikoen ved at bruge nye lilthiumionbatterier ikke tilstrækkelig belyst. Og som følge deraf blev batteriepakken i Boeing 787 Dreamliner designet forkert.

Det er en af konklusionerne på en rapport, som netop er blevet offentliggjort af den amerikanske havarikommission National Transportation Safety Board (NTSB).

Den 7. januar 2013 opstod der brand i batterierne i en af Japan Airlines 787 Dreamlinere, kort tid efter, at den var landet i Boston. Alle passagerer og besætningsmedlemmer var gået fra borde, men folk på jorden opdagede røgudvikling og fik tilkaldt brandvæsnet.

Tidligere undersøgelser har vist, at det var en kortslutning i en af de otte battericeller, som satte gang i branden. Varmeudviklingen bredte sig herefter til de øvrige celler.

Rapporten, som NTSB har udarbejdet, fastslår nu, at Boeing i deres egen sikkerhedsvurdering, ikke indregnede risikoen for at varmeudviklingen fra en kortslutning i én celle kunne brede sig til de andre. Derfor blev det ikke nærmere undersøgt i forbindelse med certificeringen af flymodellen.

Derfor konkluderer NTSB, at amerikanske sikkerhedsgodkendelser ikke er indrettet til at håndtere en helt ny teknologi som litihumionbatterne.

Nu anbefaler NTSB, at Federal Aviation Administration forbedrer deres vejledninger og uddannelsen af de ingeniører, der skal sikkerhedsgodkende fly, når det gælder ny teknologi.

De sidste af de i alt ni millioner solpaneler, som forvandler solstråler til elektricitet i den californiske solcellepark Topaz, er nu blevet installeret og tilsluttet elnettet. Dermed er solcelleanlægget med en samlet effekt på 550 MW færdigt.

Anlægget er det hidtil største, der er kommet online, skriver Greentech Media. Det fylder 25 kvadratkilometer, og det har taget to år at konstruere.

Solcelleanlægget leverer strøm nok til 160.000 amerikanske hjem, og det vil årligt skåne miljøet for 377.000 tons CO2.

Det amerikanske solcellefirma First Solar har leveret de mange tyndfilmssolceller. First Solar står tillige bag den lige så store californiske solcellepark Desert Sunlight, der også snart står klar.

I Californien har myndighederne besluttet, at 33 procent af elektriciteten skal komme fra vedvarende energi i 2020. Langt størstedelen skal leveres af vindmøller og solceller.

Med nogen forsinkelse leverede DanTysk havmølleparken onsdag den første strøm til elnettet.

Allerede i april i år startede montagen af havmølleparkens første vindmølle, og fire måneder senere var alle 80 møller stillet op. Men først onsdag den 3. december rundede parken så den milepæl, som hedder levering af den første vindmøllestrøm ud på nettet.

Ifølge de oprindelige planer skulle parken her have været i fuld drift, men en forsinket kabelleverance fra Siemens har udskudt idriftsættelsen.

Frem til begyndelsen af 2015 bliver resten af vindmøllerne i den 288 MW store park sat i drift én ad gangen., oplyser den ene af ejerne af parken, Vattenfall i en pressemeddelelse. Stadtwerke München er den anden ejer.

DanTysk parken ligger i Nordsøen, 70 kilometer vest for øen Sild i Nordsøen, og selskaberne forventer en årlig elproduktion på 1,3 TWh, hvilket svarer til det årlige elforbrug i 400.000 tyske hjem.

Vattenfalls koncernchef, Magnus Hall, er glad for at milepælen er nået på DanTysk-propjektet, som han kalder et stort og meget komplekst projekt. Ikke mindst fordi han forventer en betydelig ekspansion i Vattenfall inden for vindenergi:

»Vattenfall planlægger at investere 11 milliarder svenske kroner i vindprojekter i løbet af de næste fire år. I dag er det billigere at bygge vindmøller på land, men det er lykkedes at reducere anlægsomkostningerne til havbaseret vindenergi betydeligt,« siger han i pressemeddelelsen.

Driften af DanTysks 80 vindmøller vil blive overvåget fra Vattenfalls kontrolcenter i Esbjerg, der er et af Europas største centre for overvågning af vindmøller.

Medarbejderne her holder døgnet rundt øje med Vattenfalls knap 1.000 vindmøller i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Det er sæson for drillenisser, men hvilke tricks laver en IT-drillenisse?

Jeg har selv været udsat for gennemsigtig tape over den optiske sensor på musen. Det tog sin tid at regne ud.

En enkelt gang havde jeg glemt at låse min computer. Da jeg kom tilbage var skærmbilledet vendt på hovedet og jeg havde lovet afdelingen kage i en mail sendt til alle.

Hvad har du oplevet af drillerier? Var de sjove? Og hvornår går de over stregen?

Skype var med til at gøre billig udlandstelefoni og videosamtaler tilgængelige for helt almindelige forbrugere, men tjenesten, som i dag ejes af Microsoft, er ikke så hip og moderne, som nogen kunne ønske i app-alderen anno 2014.

Det mener i hvert fald den ene stifter bag Skype, danskeren Janus Friis, som nu gennem sit investeringsselskab står bag en ny tjeneste Wire, som vil udfordre blandt andet Skype.

»Da Skype blev lanceret for mere end 10 år siden, fjernede det en række barrierer for global kommunikation. Men meget er sket siden dengang. I dag har alle en computer i lommen, og tiden er inde til at skabe de bedst mulige kommunikationsværktøjer, som skal være lige så smukke, som de er brugbare og løser vores behov,« udtaler Janus Friis ifølge en pressemeddelelse.

Wire, som netop er lanceret, skal ikke konkurrere på pris eller basal funktionalitet. Wire kan intet, som Skype, WhatsApp, Facetime og et hav af lignende tjenester ikke allerede leverer til millioner af brugere hver eneste dag.

Derimod vil Wire forsøge at gøre det hele lidt mere strømlinet, og så skal Skypes kerneprodukt slås på kvaliteten. Ifølge Wire vil samtaler over internettet med Wire have bedre lydkvalitet end konkurrenterne. Som enhver hifi-entusiast kan skrive under på, så vil lydindtrykket dog i sidste ende afhænge af det udstyr, lyden afspilles på.

En af forskellene vil være muligheden for at lægge klip fra YouTube eller lydfiler fra Soundcloud direkte ind i en samtale via Wire. Det forudsætter dog, at brugerne rent faktisk har behov for at gøre netop disse ting, når bedstemor i Frederikshavn skal sige godnat til børnebørnene i Sydney.

Selvom der anvendes kryptering i samtalerne, så skal man ikke forvente mere sikkerhed i Wire, end hvad behovet for den grundlæggende funktionalitet kræver.

»I modsætning til mange små startups, så har vi investeret betydeligt i og er bevidste omkring sikkerhed. Vi har en sikkerhedsekspert på fuld tid, og vi hyrer eksterne firmaer til revision af, hvem der kan se data og under hvilke omstændigheder,« siger direktør i Wire Jonathan Christensen til The Guardian.

På det punkt vil én af udfordringerne være, at samtaler i chatform bliver lagret, så brugerne senere kan søge i dem.

Wire er netop lanceret, men det er med en lang række fodnoter. Der er eksempelvis ingen funktion til videosamtaler, som nok er Skypes vigtigste funktionalitet i dag. Wire er også kun tilgængelig til tre platforme: Mac OS X, iOS og Android. Dermed er størstedelen af mobilmarkedet dækket ind, men det er også det marked, hvor der er flest produkter, som tilbyder lignende funktioner.

Det er derfor nærliggende at spørge, om sammenkoblingen med Janus Friis’ baggrund som medstifter af Skype er et forsøg på at få Wire til at fremstå som en større revolution på markedet, end der reelt er tale om.

Det har Politiken også valgt at gøre og spørger Janus Friis: Skal dit navn bruges til at promovere det nye produkt?

»Nej, det har jo ikke noget med mig at gøre. Det er ikke personligt. Jeg går ind i det her, fordi jeg personligt har været med til at skabe Skype, og fordi det er ti år siden. Og fordi jeg synes, at det er tid til at skabe et nyt moderne kommunikationsnetværk, der kan bruges over hele verden,« siger Janus Friis til Politiken.

Firmaet bag Wire er baseret i Schweiz. Appen er foreløbig gratis.

Europæiske internetbrugere bliver på stort set alle hjemmesider mødt med bokse, hvor de skal give deres accept af, at der placeres en cookie på deres pc. Men der hersker tvivl om, hvorvidt reglerne for cookies også gælder de andre teknologier, som bruges til at spore internetbrugernes adfærd. Nu er en EU-arbejdsgruppe nået et skridt nærmere en fortolkning af reglerne.

Article 29 Working Party har set på såkaldt ‘device fingerprinting’, hvor en brugers enhed kan spores ved hjælp af data om eksempelvis skærmopløsning og installerede skrifttyper.

Konklusionen fra arbejdsgruppen lyder, at device fingerprinting er omfattet af de samme regler, som i dag gælder for cookies.

Det vil betyde, at brugeren skal give sin accept af, at et websted anvender device fingerprinting, før det er tilladt for siden at benytte teknologien. Device fingerprinting er blandt andet interessant, fordi det gør det muligt at spore en bruger på tværs af mange websteder uden brug af en tracking cookie.

Derfor har det også været kritiseret, at der i eksempelvis den danske cookie-bekendtgørelse, hvor danske webstedet bliver pålagt at oplyse brugerne om cookies og få deres accept, kun er udspecificeret cookies og ikke andre sporingsteknologier.

Skal kontakt til medlemmer ligge under kontakt eller under medlemmer? Skal nyheden om et åbent samråd i Miljøudvalget kunne findes på forsiden, eller giver det mere mening, at gemme den til siden om udvalg?

Om lidt over et år skal Folketinget lancere en ny hjemmeside, og der er design-dilemmaer nok. Derfor har Folketingets web-afdeling delt et online system, hvor alle kan bidrage til hjemmesidens fremtidige opbygning.

»Det er en måde at komme hurtigt ud til en masse brugere. Vi vil bruge det i forhold til at se, om folk forstår vores navngivning af menupunkterne og se, hvor de placerer kortene,« fortæller projektleder Henrik Skovmark

På siden optræder der 35 kort med forskellige stykker indhold. Og det er så op til testpersonen, at fordele kortene i de menupunkter, som virker passende. Det var dog ikke planen fra projektets begyndelse at sende siden ud i den brede offentlighed, forklarer Henrik Skovmark.

»I starten havde vi bare tænkt, at den skulle ud til nogle netværk inde på Christiansborg og inde på ministerier og styrelser. Og så var der nogle i projektgruppen, der valgte at lægge den ud på deres LinkedIn-profil.«

Strategien kan dog ende med at spare projektet en masse tid og penge.

»Vi opererer jo også med børn og unge og almindelige borgere som målgruppe. Vi kunne have fået et webbureau til at gå ud og rekruttere de her mennesker. Men på denne måde kan vi komme hurtigt og billigt ud til den type brugere også,« forklarer Henrik Skovmark.

Inspireret af tidspres

Det er web-værktøjet OptimalWorkshop, der lader projektholdet samle elektronisk input til, hvordan hjemmesidens indhold i fremtiden skal struktureres.

»Egentlig var det fordi, vi var under et tidspres, og vi ville gerne have det testet på en hvis mængde brugere, så derfor valgte vi at gøre det elektronisk. Test er jo noget af det, der er dyrest i de her processer. Man bruger mange penge på at rekruttere de rigtige mennesker, og så er det meget tidskrævende,« siger Henrik Skovmark.

Der er dog også begrænsninger ved den elektroniske test, erkender projektlederen. For eksempel er det sværere at sikre, at test-deltagerne fordeler sig repræsentativt, end hvis de blev bevist udvalgt. Derfor skal den online test heller ikke stå alene, men bakkes op af kvalitative undersøgelser, lyder det fra projektlederen.

Snart skal arbejdet med første prototype af hjemmesiden igang, før sitet skal være endeligt færdigt til januar i 2016. Indtil videre har testsvarene ligget godt op ad, hvad Henrik Skovmark og holdet havde forestillet sig. Planen er dog at lade siden florerer en uges tid eller to for at få endnu flere indspark. Projektlederen vil også gerne opfordre Versions2’s læsere til at give deres besyv med.

»Det ville være herligt,« siger Henrik Skovmark.

Det er skidt for konkurrencen på det danske telemarked, hvis to af de største teleselskaber får lov til at slå sig sammen. Ifølge det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod vil fusionen føre til et duopol, som vil skade konkurrencen.

»Jeg håber faktisk, at kommissionen afviser Teliasoneras og Telenors fusionsplaner. Med en markedsandel på 40 procent vil det her kun betyde én ting for forbrugerne, og det er højere priser,« siger Jeppe Kofod til Ritzau ifølge Finans.dk.

Han peger på, at det tidligere statslige monopolselskab TDC sidder på 42 procent af markedet, og derfor risikerer danskerne, at TDC og det nye fusionsselskab reelt vil dele markedet mellem sig og kontrollere prisudviklingen.

En tilsvarende situation opstod i USA, hvor det tidligere statsmonopol blev splittet op i mange mindre selskaber, men efter flere fusioner er endt med to dominerende teleselskaber, AT&T og Verizon, som kontrollerer størstedelen af markedet.

Telenor og Telia ønsker at fusionere i Danmark på grund af konkurrencen på det danske marked, hvor der indtil 2012 var fire mobilnetværksoperatører. I 2012 slog Telenor og Telia sig sammen om at drive et fælles mobilnetværk.