Monthly Archives: June 2015

Her for nylig genså jeg et par af de gamle Terminator-film.

Jeg trak lidt på smilebåndet ved gensynet med Arnold og de – set med moderne øjne – halvkiksede animationer og ikke mindst filmenes grundlæggende tema: Menneskets kamp mod maskinerne.

Maskinerne – de farlige og altødelæggende, som vil overtage jorden og kontrollen med menneskene. Underholdende fremtidsfilm, men når jeg tænker nærmere efter, var de måske alligevel ikke så langt fra virkeligheden.

Ikke at jeg tror på, at jorden en dag bliver underlagt et omsiggribende intelligent computersystem, men jeg er overbevist om, at kunstigt intelligente robotter inden længe vil være at finde rundt om i de danske virksomheder.

Og det skal vi glæde os til.

De er her allerede
Set i et historisk perspektiv har automatiseringen af ellers menneskeudførte arbejdsopgaver og processer sit udspring i den industrielle revolution, hvor det traditionelle manuelle arbejde blev erstattet af den maskinbaserede fremstillingsindustri.

Lige siden er mange af de såkaldte bluecollar-job blevet automatiseret og udført af maskiner eller robotbaseret teknologi.

Siden er en del servicejob blevet udsat for det samme, og også mange it-processer rundt om i virksomhederne er for længst blevet automatiseret.

Men hvad nu, hvis vi gik et skridt videre?

Forestil dig, at du erstatter en stor del af din it-stab med kunstigt intelligente robotter, der varetager de mest basale opgaver i it-funktionen – eksempelvis help-desken.

Det kan være håndtering af daglige henvendelser om passwords eller implementering af nye patches.

Mød Amelia
Et eksempel på en kunstigt intelligent robot er Amelia, som er udviklet af det amerikanske firma IPsoft.

Amelia er en kognitiv robot, hvis ‘intelligenssystem’ er udformet på baggrund af den menneskelige hjerne. Hun fungerer således, at hun fodres med informationer, som hun så analyserer og efterfølgende kan danne sine svar på baggrund af.

Forestil dig, at du lader en robot som Amelia erstatte første niveau i supporten i stort set ethvert shared service center.

Inden du sætter Amelia på arbejde, har du givet hende ikke alle, men størstedelen af de informationer der er nødvendige. Når en kunde kontakter Amelia, vil hun i starten være nødsaget til at sende nogle forespørgsler videre til næste niveau, men hun lytter med og opkvalificerer sig, så hun efter tre måneder kan håndtere to tredjedele af henvendelserne.

Amelia forstår op til 20 forskellige sprog og kan afkode følelser og humørsvingninger baseret på de samtaler, hun har.

Amelia er en kognitiv robot, hvis ‘intelligenssystem’ er udformet på baggrund af den menneskelige hjerne.

Frigiv tid til de værdiskabende opgaver
Ikke nok med, at automatisering af udvalgte it-services kan give besparelser på op til 35 procent.

Det frigiver – og det er måske nok det vigtigste – tid til, at de menneskelige ingeniører og it-specialister (altså dem af kød og blod) kan fordybe sig i det virkeligt værdiskabende arbejde, der ikke lige med det samme vil ville blive overtaget af vores kunstigt intelligente kolleger.

Der findes således stadig masser af (menneskelige) egenskaber, som i vores generation nok ikke vil kunne standardiseres eller omdannes til algoritmer.

Det gælder for eksempel kreativitet og det at løse et ukendt problem. Det kan en maskine endnu ikke.

Den kan heller ikke lede, motivere, tænke lateralt, argumentere på abstrakte niveauer eller føle empati eller intuition.

Det kan vi mennesker til gengæld. Så jeg er ikke bange for, at kunstigt intelligente robotter vil overflødiggøre mennesker eller vores job – vi skal bare til at lave det, som er menneskeligt.

Nogle mener, prognoserne er dystre.

Således skrev James Irvine og Sandra Schwarzbach i en artikel i 2011, at robotter og automatisering inden 2040 vil overtage en tredjedel af alle servicejob.

Det er nok ikke helt ved siden af, når det gælder visse typer af servicejob, men der vil komme nye opgaver til, som det er vigtigt at frigive tid til at udføre – opgaver, som giver reel værdi, både til kunderne og til bundlinjen.

Jeg glæder mig til fremtiden og til at se, hvilken værdi de kunstigt intelligente robotter vil tilføre vores virksomheder, og hvordan robotterne kan bidrage til den vækst, vi som samfund er så afhængig af. Så jeg byder robotterne velkomne.

Gør du?

16-årige Victor Valentin Kristensen kommer fra Aarhus. Som 13-årig udviklede han sidste første iOS-app og allerede som 11-årig begyndte han at designe hjemmesider. 

Han har blandt andet udviklet appen Do The Right Thing, der gør det let for folk at finde dine kontaktinformationerne på din iPhone, hvis du mister den. 

I øjeblikket går han på efterskole. Efter sommerferien starter han på handelsskolen, fordi han gerne vil kombinere tekniske færdigheder med et forretningsmæssigt perspektiv.

14 stolerækker.

Det var afstanden mellem den 16-årige danske udvikler Victor Valentin Kristensen og Apples administrerende direktør Tim Cook, da Apple mandag morgen californisk tid skød sin udviklerkonference, WWDC, i gang med en stor keynote i Moscone Center i San Francisco.  

Der er i alt 6.000 deltagere på konferencen, som alle har deltaget i en lodtrækning for at få lov at købe en adgangsbillet til mere end 10.000 kroner (1599 dollar).

Men Victor Valentin Kristensen deltager som en del af en gruppe på 350 unge udviklere på 18 år, der deltager i WWDC, fordi de er blevet tildelt et særligt scholarship af Apple.

Det har været en fantastisk mulighed, fortæller han til Computerworld. 

“Det giver mig mulighed for at udbygge mit netværk og møde en masse nye mennesker, som jeg kan arbejde sammen med senere. Jeg har brugt det meste af tiden sammen med andre scholarship-vindere, men de almindelige betalende deltagere er også meget interesseret i at høre om vores oplevelser,” siger Victor Valentin Kristensen.

Deltagerne i scholarship-programmet har alle kvalificeret sig ved at udvikle en personlig iOS-app, hvor de skulle præsentere sig selv.

De 350 mest talentfulde vandt et scholarship, der gav fri deltagelse til WWDC.

“Du skal på den mest kreative måde vise, hvad du kan og fortælle om dine interesser. På baggrund af det bedømmer de, hvem der vil få mest ud af deltage,” fortæller han.

Tim Cook meldte sin ankomst
Da Computerworld taler med ham er han i gang med konferencens tredje dag. 

Konferencen løber fra mandag til fredag, og dagen før WWDC blev skudt i gang deltog han sammen med de andre scholarship-vindere i et særligt fire timer langt orienteringsmøde.

Her kiggede Apples administrerende direktør Tim Cook også forbi for at møde Victor Valentin Kristensen og de 349 andre scholarship-vindere.

Sidste år til WWDC fik Victor Valentin Kristensen (th) mulighed for at hilse på Apples designchef Jonathan Ive (tv). Foto: Privatfoto

“Som du nok kan forestille dig, blev det ret kaotisk, da Cook mødte op, fordi alle vil op og hilse på ham og have taget billeder med ham. Jeg fik desværre ikke mulighed for at hilse personligt på ham, men jeg håber, at jeg får mulighed for det i løbet af konferencen, hvor han ind i mellem dukker op til forskellige arrangementer,” siger Victor Valentin Kristensen.

Mødte Jonathan Ive 
Victor Valentin Kristensen deltog også i WWDC sidste år, hvor hans far ledsagede ham til San Francisco.

Her fik han mulighed for at hilse på Apples chefdesigner Jonathan Ive og software-chefen Craig Federighi.

Under mandagens keynote brugte Tim Cook også tid på at rose scholarship-vinderne.

“Jeg vil gerne give et særligt “shout-out” til vores 350 scholarship-vindere. Jeg mødte dem i går, og de er fantastiske. Den yngste er en 12 årig-pige fra New York, og jeg er sikker på, at der venter hende en fantastisk fremtid,” sagde Tim Cook.

Før 2012 hvor Apple introducerede scholarship-programmet var det ikke muligt at deltage i WWDC, hvis du var under 18 år.

Men Apples ambitioner med scholarship-programmet er netop at introducere en ny ung generation af app-udviklerne til det enormt store “community” af app-udviklere.

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”

Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes

Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig

It-selskabet Atea kan miste en milliardomsætning fra staten, kommunerne og regionerne, hvis det viser sig, at Atea-medarbejdere har bestukket offentligt ansatte fra Region Sjælland.

For med en endelig dom for bestikkelse kan Atea med en dansk omsætning på 5,8 milliarder kroner risikere at skulle vinke farvel til offentlige ordrer på grund af reglerne i EU’s udbudsdirektiv.

Ifølge Atea-direktør Steinar Sønsteby kommer et sted mellem 40 og 45 procent af selskabets omsætning i Danmark fra offentlige kunder.

Det vil i hele kroner sige et sted mellem 2,3 milliarder og 2,6 milliarder kroner her i Danmark.

“Der er en ret entydig pligt for offentlige myndigheder til at udelukke selskaber, der forbryder sig mod udbudsdirektivets kapitel 45, stk 1 og 2, hvis myndigheden har kendskab til, at virksomheden eksempelvis er dømt for bestikkelse. Det kan ikke tolkes meget anderledes.”

Det forklarer Rikke Thorlund Haahr, der chef for Udbudsportalen – et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Erhvervsstyrelsen.

Den præcise formulering af udbudsdirektivets kapitel 45 kan du selv læse her, og den omhandler udelukkelse af virksomheder, som er blevet endeligt dømt for bestikkelse, for deltagelse i organiseret kriminalitet eller hvidvaskning af penge.

Udelukkelse gælder i hele EU
Rikke Thorlund Haahr fortæller til Computerworld, at når offentlige myndigheder indgår aftaler med private leverandører, kræver myndigheden som regel, at de private leverandører underskriver en tro-og-love-erklæring for overhovedet at kunne komme i betragtning til udbuddet.

Denne tro-og-love-erklæring har rødder i udbudsdirektivet og går blandt andet ud på, at virksomheden ikke har været involveret i eksempelvis bestikkelsessager.

“Det betyder, at hvis folk fra en virksomhed bliver dømt for bestikkelse, kan virksomheden jo ikke underskrive denne erklæring og dermed komme i betragtning til kommunale udbud,” forklarer Rikke Thorlund Haahr fra Udbudsportalen.

Læs også: Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Da der er tale om et EU-direktiv gælder udelukkelsen ikke kun ved udbud i danske kommuner, men ved alle statslige, regionale og kommunale udbud i hele EU, hvor bagatelgrænsen ligger på halvanden million kroner.

Hvis nogen kommuner eller andre offentlige virksomheder skulle få den ide at hakke en indkøbsordrer på 10 millioner kroner op i 10 separate indkøb, så de ryger under tærskelværdien for udbud, begår de ulovligheder.

“Myndighederne må ikke dele deres kontrakter op med henblik på at komme under tærskelværdien,” pointerer Rikke Thorlund Haahr.

Ateas chancer for comeback
Atea har dog en hel række muligheder for også i fremtiden at kunne handle med offentlige myndigheder i både Danmark og i resten af EU.

Også selvom de varetægtsfængslede Atea-medarbejdere bliver dømt skyldige i bestikkelsessagen.

For udelukkelsen af handel med offentlige myndigheder træder først i kraft, når der foreligger en endelig dom.

Indtil videre er de nuværende og tidligere Atea-medarbejdere varetægtsfængslet. Og skulle disse personer herefter dømmes for bestikkelse, kan dommen ankes og efterfølgende afprøves ved en højere retsinstans.

Læs også: Storkommuner kræver nu bestikkelsesforklaring fra Atea

Med andre ord kan sagen trække ud i flere år, hvor Atea i den mellemliggende periode kan gøre meget for at rette op på forholdene og dermed være i betragtning som it-leverandør til det offentlige.

Det forklarer Tom Holsøe, der er formand for Danske It-advokater, til Computerworld.

“En dom for bestikkelse er meget alvorlig, og derfor er der som udgangspunkt et krav om, at en dømt leverandør skal udelukkes. Med de kommende udbudregler kan virksomheden fremlægge dokumentation for, at den har rettet op på forholdene,” siger han.

Skal rense sig selv
Tom Holsøe vurderer, at de nye udbudsregler formentlig er klar til januar 2016, og de giver Atea flere muligheder for at fremlægge dokumentation for, at virksomheden er pålidelig.

Han kalder denne proces for ‘self-cleaning’.

Renselsesprocessen går overordnet ud på, at en bestikkelsesramt virksomhed har krav på ikke at blive udelukket, hvis den opfylder en række krav.

Disse krav handler blandt andet om, at virksomheden har ydet erstatning for eventuelle tab, aktivt har samarbejdet med myndighederne og sikrer, at en lignende sag ikke kan opstå igen. 

Læs også: Atea har kendt til bestikkelsessag i mere end et halvt år

Det sidste punkt giver altså Atea mulighed for blandt andet at ændre sine interne arbejdsgange og fyre implicerede folk. 

Tom Holsøe fortæller, at det på nuværende tidspunkt er uvist, hvor lang tid en eventuel udelukkelse af straffede virksomheders handler med offentlige myndigheder gælder. 

“Mig bekendt er der ingen fortilfælde i denne slags sager i Danmark, men jeg kan ikke forestille mig, at en udelukkelse gælder for evig og altid, da der jo skal være en vis proportionalitet i straffen,” siger han.

Comeback er muligt
Samtidig siger han, at det i den nye udbudslov er fastlagt, at udelukkelsen gælder fire år fra den endelige dom. 

På europæisk niveau har it-giganten Siemens tidligere været indblandet i en lignende sag om korruption.

Siemens gik sidenhen i gang med en omfattende self-cleaning-proces og var eksempelvis med i opløbet til at vinde kontrakten om sundhedsplatformen til en milliard kroner, der i disse år bliver rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 

Læs også:
Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Bestikkelsessagen: Så hård en straf risikerer de sigtede it-folk

Med Apple Watch får du leveret de vigtigste nyheder direkte på dit håndled.

Jeg er 33 år, men min koncentrationsevne er efterhånden som en 5-åriges. Jeg bebrejder de mange lysende skærme, som jeg konstant drages af.

Jeg har stadig sværere ved at koncentrere mig om at læse en bog, se film eller hengive mig til en fodboldkamp.

Men paradoksalt nok er jeg blevet stillet i udsigt, at en ny lille lysende skærm i mit liv, vil kunne befri for mig de andre. Den vil kunne give mig min koncentrationsevne tilbage.

Den nye skærm i mit liv hedder Apple Watch, og hver dag gennem seks uger har den siddet på mit håndled. 

Men har det virket? Kan jeg nu igen læse bøger, se film og fodboldkampe uden, at jeg bliver afbrudt af en lyst til at trække min telefon op af lommen eller gribe ud efter min iPad? 

Ikke helt.

Men min telefon bliver nu i lommen længere tid af gangen, og det sker oftere, at jeg lægger min telefon fra mig uden, at jeg rammes af en akut frygt for at gå glip af noget. 

Eksempelvis har jeg gennem den seneste måned adskillige gange prøvet at sætte mig ud i solen og læse, mens telefonen forblev indenfor i opladeren uden, at jeg ramt af den velkendte nagende frygt for at misse en vigtig notifikation, et opkald eller en sms-besked. 

Når det er sagt, så er Apple Watch ingen revolution i mit liv, og det er ikke et mirakelprodukt, der pludselig kan kurere mig for internet-hjerne og smartphone-demens.

Men det har uden tvivl afhjulpet nogle af symptonerne.

Hvad kan jeg på et Apple Watch
Ja, hvad kan et Apple Watch egentligt. Det er blevet sagt før, men jeg føler alligevel et behov for at gentage det: Et Apple Watch er ikke en lille smartphone på dit håndled.

Som navnet også antyder, er det først og fremmest et ur. Men lad os kalde det for et ur med ekstra lir. Et ur “with a vengeance”. For udover at vise dig tiden, holder det dig også orienteret om alle de andre ting, der sker i dit digitale liv.

Ved at kigge på urskiven kan du se dine seneste kalenderaftaler, dit aktivitetsniveau, vejrudsigten og mange andre oplysninger.

Et Apple Watch er på en og samme tid et klassisk digital ur og en forlængelse af din smartphone.

Det kan virke bizart. Men det der for alvor gør Apple Watch interessant, er de ting, som uret ikke viser dig. For uret fungerer som et filter i dit digitale liv, der ganske effektivt sorterer og prioriterer i dine notifikationer, så du kun får videresendt det vigtigste.

På mit ur har jeg valgt at modtage sms-beskeder, telefonopkald, notifikationer fra udvalgte apps og e-mails fra udvalgte personer. 

Forestil dig, at uret er en sekretær, der sidder i forlokalet til dit digitale liv og sørger for, at kun de vigtigste henvendelser får lov til at forstyrre dig.

Få, men interessant nyskabelser
Nogle vil indvende, at andre smartwatches har næsten de samme funktioner som Apple Watch. Og de har en pointe. 

Mange af notifikations-funktionerne kom allerede med Pebbles tidlige smartwatches – og ikke mindst i det væsentligt billigere Pebble Steel (læs vores test her)

Når vi kigger på Apple-urets funktionalitet byder det på relativt få nyskabelser sammenlignet med konkurrenterne. 

Apple har dog udviklet et par ganske interessante nye teknologier specifikt til Apple Watch. 

Mest bemærkelsesværdig er Force Touch-teknologien, der kan fornemme, hvor hårdt du trykker på skærmen. 

På Apple Watch fungerer Forcetouch på samme måde som et højreklik på en mus, der bringer ekstra menuer eller valgmuligheder frem. Ironisk nok en funktion, som Apples Mac-computere aldrig har haft.

Derudover er uret også udstyret med en såkaldt “Taptic Engine”, der fungerer på samme måde som vibratoren i din telefon. Men følelsen er anderledes. I stedet for en voldsom og larmende vibration mærkes det som en finger, der diskret prikker dig på armen. 

Hverken Forcetouch og Taptic Engine er helt problemfrie, og de er gode eksempler på, at den slags nye funktioner ofte kræver tilvænning.

Især Forcetouch kan i starten give nogle usability-relaterede udfordringer, fordi du ikke ved, hvornår du kan bruge funktionen til at få ekstra menuer frem på skærmen. Ofte er du som bruger henvist til at prøve dig frem. 

Taptic Engine kan ligeledes give lidt forvirring i starten. De fleste af os er vant til at vores mobiltelefoner vibrerer ganske heftigt, når der kommer en besked eller en notifikation. Men de små prik fra Taptic Engine er ofte så diskrete, at de er lette overse. 

Interessant nok var det især i min første tid med uret, at jeg oplevede det. Efterfølgende er det som om, at jeg på det ubevidste plan er blevet bedre til at identificere de små prik, som Taptic Engine afgiver.

Gør det mig til Dick Tracy?
På mange måder er smartwatches en realisering af de drømme og forestillinger, vi som børn havde om fremtidens teknologi. 

De fleste af os har formodentligt læst tegneserier som Dick Tracy eller set tv-serier som Knight Rider, hvor heltene er i stand til at tale med deres ur. 

Derfor har jeg heller ikke svært ved at forestille mig, hvor begejstret en yngre udgave af mig selv, ville have været for et smartwatch. Men i dag anskuer de fleste af os nok denne type teknologier ud fra et mere praktisk perspektiv. 

Derfor lyder det også mest som en gimmick, når Apple markedsfører mulighederne for, at jeg kan tale til mit ur. 

Men i mange tilfælde oplevede jeg til min store overraskelse, at det ofte er betydeligt lettere at diktere en sms-besked end at fiske telefonen op fra lommen om taste på en glasskærm. 

Dikterings-funktionen fungerer lynhurtigt, og langt de fleste tilfælde fungerer det helt fejlfrit. 

Tilgengæld er det min oplevelse, at det kun giver mening at modtage telefonopkald på uret, hvis der er tale om korte opkald, og hvis du er alene.

Begge eksempler understreger i øvrigt hvor afhængigt uret er af at du har din telefon i nærheden. For uden iPhonen er der ingen notifikationer, ingen diktering, ingen opdateret vejrudsigt. Smartwatchet mister dybest set det smarte og bliver bare til et ur. 

På sigt vil teknologiudviklingen helt sikkert formindske komponenterne så meget at dit ur – uden at det bliver en kolos som Samsungs GEAR S – kan stå alene. Men der er et stykke vej endnu.

Apps er urets svageste del
Apple markedsførte i mange år sin App Store under mottoet “There is an app for that”. 

Men selvom der allerede er flere tusinde apps til Apple Watch, så skal du næppe forvente, at der er en app, der opfylder lige netop dit behov, og hvis der skulle være det, så kan du godt forberede dig på, at den sandsynligvis er ret dårlig. 

Lad os sige det som det er. I øjeblikket er kvaliteten på de fleste apps direkte ringe. Enten fordi de er ufatteligt langsomme eller fordi de ikke bidrager med noget værdifuld. 

Det er ret tydeligt at app-udviklerne i øjeblikket står i et vadested, hvor de endnu ikke er blevet fortrolige med uret, og endnu ikke helt har forstået, hvordan Apple Watch indgår i folks dagligdag. 

Lad os give et eksempel. Twitters app gør det muligt at scrolle gennem din Twitter-timeline, men du kan ikke modtage notifikationer. 

Du skal dog ikke have brugt et Apple Watch i lang, før det står klart, at du ikke gider browse gennem dit twitter-feed på et ur. Derimod er det ekstremt værdifuldt at modtage notifikationer fra Twitter.

Det er formodentligt et glimrende eksempel på, hvad der sker, når du udvikler til et produkt, som du endnu ikke selv har prøvet at bruge i dagligdagen.

Der er dog håb forude. Kvaliteten af apps vil formodentligt stige i takt med at app-udviklerne lærer uret at kende. Derudover offentliggjorde Apple på den netop overståede udvikler-konference, WWDC, at der til efteråret kommer en opdatering af urets styresystem, Watch OS, der gør det muligt at udvikle såkaldte “native apps” til uret. 

Det vil formodentligt resultere i hurtige apps og bedre muligheder for at app-udviklerne kan udfolde sig kreativt.

Batteritiden er afhængig af modellen
Med elbiler taler man om såkaldt “range anxiety”. Frygten for at løbe tør for strøm. Det er ikke altid en begrundet frygt, men det er en nagende bekymring, der er svær at slippe af med. Ikke bare for elektriske biler, men det er et vilkår som gælder for mange at de gadgets med begrænset batteritid, som vi omgiver os med på daglig basis. 

Det oplever jeg også med Apple Watch, der ellers har rigelig med batterikapacitet til, at det kan klare sig gennem en hel dag. Men alene det at have endnu en enhed i mit liv, hvor batteriet skal tjekkes løbende er en frustration, og noget der strider mod urets egentligt formål. Nemlig at gøre teknologi mere gnidningsfri og befri dig for bekymringer. 

Uret findes i to størrelser på 38 millimeter og 42 millimeter. Det mindste ur har også den laveste batteritid og med den udgave af uret, oplever jeg som regel at have et sted mellem 15 og 30 procent batteri tilbage, når det er sengetid og uret bliver sat til opladning.

Men gennem de seneste to uger har vi her på redaktionen også haft adgang til den større udgave på 42 millimeter, og på det er der som regel omkring 40 til 50 procent batteri tilbage ved dagens afslutningen. I praksis svarer det til halvanden til to dages brug. 

Forskellen i batteritiden mellem de to modeller kan sammenlignes med forskellen i batteritiden på en iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Alene af den grund vil vi råde dig til at vælge den største udgave af uret, hvis din hånd ellers kan bære det.  
Den store batterisynder er træningsappen, der konstant gør brug af pulsmåleren, og du skal forvente, at den æder 10-15 procent af urets batteri i timen.

Pulsmåleren har visse problemer med at aflæse pulsen på tatoverede håndled. I vores test viste uret en alt for høj puls, når den blev båret på et tatoveret håndled

Får Apple Watch dig til at leve sundere?
Et af Apples erklærede mål med Apple Watch er, at uret skal motivere dig til at leve et sundere liv. 

Det gør den ved at måle dig på tre kriterier. “bevægelse”, “motion” og “stå”. Uret sætter et dagligt mål for hvert kriterie.

“Bevægelse” måler på, hvor meget du bevæger dig, og hvor mange kalorier du forbrænder. Du kan selv sætte dig et kalorietal, som du skal opnå hver dag. 

“Motions”-kriteriet måler dig på, hvor ofte du bevæger dig med så høj intensitet, at din puls når over dit normale niveau. Det vil sige, at det tæller ikke som “motion”, når du går ned i kiosken efter en liter mælk. Men det tæller formodentligt som “motion”, når du løber efter bussen eller i hast tager trapperne op på femte sal. 

Apple Watch har fastsat et mål på 30 minutters motion dagligt. Du kan ikke ændre målet, men til gengæld bør grænserne for, hvad der tæller som motion langsomt flytte sig i takt med, at du kommer i bedre form og der skal mere til at gøre dig stakåndet. 

Den sidste mål er et som Apple kalder “stå”. Målet skal forhindre, at du sidder stille i for lang tid af gangen. Hvis du har siddet i stille i en time, så prikker uret dig på hånden og minder dig om, at du skal huske at rejse dig op og bevæge dig. Du opfylder stå-målet, hvis du har haft 12 timer på et døgn, hvor du har husket at bevæge dig. 

Det er ikke sikkert, at denne form for “gamifictation” virker for alle, men jeg har oplevet, at jeg nu stræber efter at opnå min daglige mål, og derfor forhåbentligt lever en lille smule sundere i dag, end jeg gjorde, før jeg begyndte at bruge et Apple Watch. 

Om ikke andet kan du trække på smilebåndet når uret først opfordre dig til at stå op – og når du aflyder efterfølgende udsender et glad lille ‘ding-lyd’ og viser en rosende besked på skærmen. 

Ikke ideelt for løbere
Uret har desuden en mere dedikeret fitness-funktion, som du kan slå til, når du er ude og løbe en tur eller sidder på motionscyklen i fitness-centeret. Den gør brug af urets pulsmåler til mere præcist at fastslå din kalorieforbænding. Her skal folk med tatoveringer dog være opmærksomme på, at urets pulsmåler har problemer med at aflæse pulsen på visse tatoverede håndled. En problemstilling, som Apple har bekræftet og som vores test også påviste. 

For mange løbere vil det dog formodentligt trække voldsomt ned, at telefonen ikke har indbygget gps. I stedet låner den gps’en, der er indbygget i din telefon. Det betyder, at du bliver nød til at tage din telefon med på din løbeture, hvis du vil have en præcis angivelse af den distance, som du har løbet. 

Til venstre ses et Apple Watch og til højre ses et Pebble Steel.

Konklusion 
Apple Watch er et lækkert og veleksekveret produkt. Målt på byggekvalitet er der næppe nogen tvivl om, at ståludgaven af Apple Watch er det lækreste smartwatch på markedet. I ståludgaven skal Apple Watch snarere sammenlignes med et mekanisk ur end med de fleste af de smartwatches, der i øjeblikket findes på markedet.

Til gengæld er det også et af de dyreste smartwatches på markedet. Den billigste udgave er sport-udgaven i aluminium som koster 399 euro, hvilket svarer til knap 3.000 kroner. Men ståludgaven med den såkaldte “classic buckle-rem”, som vi har testet, koster omregnet fra euro knap 5600 kroner i 38 millimeter-udgaven og knap 6.000 kroner i den større 42 millimeter-udgave. 

Det er også 42 mm udgaven vi ville anbefale til alle, som har håndled til at bære det.

Det er også værd at huske, at smartwatches er produkter, der stadigvæk eksisterer i et vakuum, hvor vi endnu ikke helt ved, hvordan de kommer til at passe ind i vores verden. 

Modsat en smartphonen er det endnu ikke et produkt, der er relevant for os alle. Apple Watch kan være et fem-stjernet produkt for mig, men et to-stjernet produkt for dig.

Før du køber et Apple Watch, bør du derfor overveje, om du er interesseret i fitness-funktioner, om du oplever din smartphone som et stigende irritationsmoment i dagligdagen, og om du i det hele taget har lyst til at gå med et ur. 

Jeg har fundet ud af, at et Apple Watch passer perfekt ind i min dagligdag, men det er langt fra sikkert, at det også vil passe perfekt ind i din.

Læs også:
Galleri: Et døgn med et Apple Watch 

Prøvekørt: Mine tre fascinerende første dage med et Apple Watch

Oculus Rift åbnede også lidt op for et par nye controllere, Oculus Touch, som endnu bliver udviklet. Foto: Oculus Rift

Oculus Rift er et af de førende firmaer inden for VR-teknologien, specifikt Virtual Reality-hardware.

Nu fremviser Oculus Rift det færdige produkt: Et VR-headset, som udkommer i Q1 2016.

Det Facebook-ejede VR-firmae også klart med en anden nyhed, nemlig at alle Oculus Rift-headset vil blive solgt sammen med en Xbox One Wireless-controller leveret af Microsoft til at styre spillene.

Ved samme lejlighed annoncerede Microsofts chef for Xbox-divisionen, Phil Spencer, også, at Windows 10 vil understøtte Oculus Rift samt at Xbox One kan streame spil til en Windows 10-computer.

Det betyder, at Xbox One-spil nu kan bruges sammen med Oculus Rift, og det er virkelig en smart løsning for både Oculus Rift og Xbox.

Eksploderende marked
Oculus Rift blev for et år siden opkøbt af Facebook, men hovedformålet med VR-brillerne er stadig en mere indlevende spiloplevelse.

Men mens Oculus Rift var en af få, store spillere på VR-markedet, der sidst så sin chance tilbage i 1980′erne – og fejlede – så er der i dag flere, som forsøger at fange den formodentligt kommende trend.

Spilfirmaet Valve samarbejder med HTC om at lave HTC Vive, et VR-headset, og Sony gør det samme med Project Morpheus.

Ligeledes forsøger flere relativt ukendte asiatiske firmaer for os vesterlændinge at bryde igennem i asien.

Microsoft har holdt sig på sidelinjen, selvom det ellers havde været naturligt for Xbox-divisionen at gå ind på markedet med deres egen enhed – især taget deres historie med Kinect i betragtning.

At de i stedet samarbejder med Oculus og gør Windows 10 til et centerpunkt for Oculus Rift – specielt med streaming fra Xbox One til Windows 10 – er et smart træk.

Især når den medfølgende Xbox One Wireless-controller kun virker i Windows 10.

Det er endnu et punkt, hvor Microsoft kan forsøge at presse brugerne – her de stædige gamere, som i høj grad har befundet sig godt på Windows 7 frem for Windows 8 – til at få opdateret til Windows 10.

Microsoft er ej at forglemme på vej med sit eget headset, HoloLens.

Forskellen ligger dog i, at imens et VR-headset tager dig ind i den digitale verden, så placerer HoloLens den digitale verden i den “virkelige” verden.

Computerworld er det eneste danske medie, som har prøvet Microsofts HoloLens. Læs vores oplevelse her.

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Phishing er et stigende problem for både virksomheder og privatpersoner, der desværre alt for ofte hopper på de stadig mere udspekulerede mails og enten udleverer fortrolige informationer eller kommer til at åbne døre for hackerne, så de kan komme ind på netværket.

Nu har nogle af bagmændene dog fået konsekvenserne af deres ugerninger at føle, efter at Europol og Eurojust har anholdt 49 personer fra Italien, Spanien, Polen, England, Belgien og Georgien.

De 49 personer mistænkes alle for forsøg på økonomisk kriminalitet via email, meddeler Europol.

“58 ejendomme blev gennemsøgt, og myndighederne konfiskerede bærbare computere, harddiske, telefoner, tablets, kreditkort og kontanter, SIM-kort, USB-sticks, forfalskede dokumenter og bankkonti-dokumenter,” orienterer Europol.

Politiet fra flere lande har efterforsket sagen sammen, og det anslås, at der er blevet begået økonomisk kriminalitet for i alt seks millioner euro – omkring 45 millioner kroner – inden for en ganske kort periode.

Læs også: Hackerne jubler: Derfor er din LinkedIN-profil perfekt til målrettet phishing

Snød kunder til at betale til falske konti
De kriminelle har ifølge Europol foretaget man-in-the-middle-angreb og er gået efter mellemstore og store virksomheder i Europa med malware og social engineering-teknikker.

“Når først adgangen til virksomhedernes email-konti var sikret, monitorerede gerningsmændene kommunikationen for at opsnappe forespørgsler om betalinger. Virksomhedernes kunder blev så af de kriminelle bedt om at sende deres betalinger til bank-konti, som den kriminelle gruppe kontrollerede.”

Pengene blev herefter ad forskellige veje kanaliseret over til bankkonti uden for EU, skriver Europol.

It-kriminelle anvender phishing til mange forskellige formål og ikke kun til økonomisk kriminalitet.

En af de største hacker-skandaler i det seneste år, angrebet mod Sony Pictures, startede netop med en stribe phishing-mails – endda stilet mod nogle af de folk i virksomheden, der havde betydelige it-kompetencer.

Læs også:

Hackerne jubler: Derfor er din LinkedIN-profil perfekt til målrettet phishing

De klogeste folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

It-koncernen Ateas aktionærer betaler en høj pris for firmaets rolle i sagen om it-firmaers påståede bestikkelse af ansatte i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Siden sagen blev kendt tirsdag i denne uge er Ateas aktiekurs på børsen i Oslo faldet med seks procent fra kurs til 88 til 83. Det svarer til, at Ateas aktionærer på bare tre dage har tabt en halv milliard danske kroner.

Reaktionen på børsen hænger formentlig sammen med at investorerne er usikre på, om bestikkelsessagen kan føre til at Atea mister større eller mindre dele af sit milliardstore salg til den offentlige sektor både i Danmark og resten af Skandinavien.

Sagen brød ud, da politiet tirsdag anholdt og sigtede 13 personer for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse. Efterfølgende er seks personer blevet varetægtsfængslet – indtil videre frem til 2. juli.

Blandt de sigtede og fængslede er mindst en nuværende medarbejder i Atea, samt flere tidligere Atea-folk, som i dag er ansat i et andet it-firma. Desuden er tidligere og nuværende medarbejdere hos Region Sjælland sigtet og fængslet i sagen.

Ifølge politiets sigtelser går bestikkelsessagen helt tilbage til 2007 og frem til i dag, hvor medarbejdere i Atea blandt andet har betalt penge, rejser og restaurantbesøg til it-indkøbere i Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen.

Bestikkelsen er angiveligt fundet sted ved, at 1,5 procent af Region Sjællands it-omsætning hos Atea er blevet sat til side på en særskilt konto hos it-selskabet. Der er angiveligt tale om mindst en million kroner.

Varetægtsfængslingerne er blevet anket til Østre Landsret, og samtlige sigtede nægter sig skyldige.

Læs også:
Frygter bestikkelse: Statens It kulegraver alle sine Atea-kontrakter

Politiinspektør om bestikkelsessag: Der kan komme flere anholdelser

Fra september vil det være muligt at købe Microsofts mødelokale-produkt, Surface Hub.

Surface Hub er en 55- eller 84-tommer stor touchskærm, som kan erstatte whiteboards, tilsluttede skærme og videoconference-løsninger og i stedet samle det hele i ét produkt.

Surface Hub er i bund og grund en stor touchskærm med en afart af Windows 10, som er optimeret til touch på så stor en skærm. Meningen er, at du kan kalde foretage videokonference-opkald – selvfølgelig via Skype for Business – imens du kan interagere igennem specialdesignede Office-programmer, som er tilpasset den store skærm.

Du kan tegne, skrive, rotere og hvad du nu vil på forskellige programmer, alt imens alt du laver bliver gemt i OneNote.

“Mange har sikkert prøvet at være med i et møde via telefon. Man har dårlige forudsætninger for at deltage på lige fod med andre og bidrage med idéer og løsninger, men det ændrer vi nu på.” 

“Med Surface Hub skaber vi nye muligheder for, hvordan man kan generere nye idéer, løse problemer og være produktiv med sine kollegaer og samarbejdspartnere, hvad enten man er i samme rum eller ej,” siger divisionchef for Windows i Danmark, Martin Thorning Hansen, i en pressemeddelelse.

Masser af multitouch og en formodet høj pris
Whiteboards er stadig et af de foretrukne arbejdsredskaber i de fleste mødelokaler, hvor andre løsninger ofte giver en ringere oplevelse.

Surface Hub tilbyder 100-point touchskærm – det betyder, at flere kan skrive/bruge den på samme tid – og har tilknyttet en pen, som rent faktisk ser ud til at give en ordentlig skriveoplevelse, set ud fra de live-demoer, som Microsoft indtil nu har fremvist.

Prisen på Surface Hub er ikke specificeret, da det er et erhvervsprodukt og sælges via distributører, men de vejledende, amerikanske priser ligger på 7.000 dollars for 55-tommer, i5-version, cirka 46.000 kroner, og 20.000 dollars for 84.tommer, i7-version, cirka 130.000 kroner.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Da Google sidst i efteråret lancerede Android 5.0 – også kendt som Android Lollipop – var der en del hævede øjenbryn over, at selskabet havde valgt af fjerne den såkaldte ‘silent mode’-funktion.

Det betød, at folk med Android Lollipop ikke længere kunne skrue helt ned for deres telefoner, hvis de samtidig gerne ville have, at telefonens alarm-funktion skulle kunne ringe.

Derfor måtte Android-Lollipop-brugerne, der brugte alarm-funktionen, som minimum leve med, at telefonen vibrerede, når nogen ringede eller sendte dem en tekstbesked.

Inden længe dukkede der derfor en masse fif op på nettet om, hvordan man skulle få silent mode til at spille på Android 5.0, hvilket blandt andet kunne inkludere reboot af telefonen.

Tavshed fra Google
Siden vendte ‘silent mode-funktionen’ tilbage i Android 5.1, hvor der ifølge sitet AndroidPit dog stadig var visse designmæssige uhensigtsmæssigheder med at få stilheden og alarmen til at fungere sammen. 

Computerworld har derfor spurgt Googles presseafdeling i USA om, hvordan det kan være, at silent mode-funktionen lige pludselig blev re-designet på en måde, som brugerne i flere tilfælde har bøvlet med.

Ironisk nok blev vi mødt med fuldstændig tavshed på vores henvendelse.

Selskabets danske pressekontakt har siden heller ikke ønsket heller ikke at kommentere på sagen, men henviser i stedet til Googles Nexus-manual til, hvordan man indstiller lydfunktionerne i Android 5.1 og på nyere versioner.

Gode nyheder på vej
På it-gigantens nyligt afholdte I/O-konference adresserede Google-ingeniøren Dave Burke det nye lyddesign i Android Lollipop.

“Hvis du ikke var stor fan af ændringerne i volume-kontrollen i Lollipop (…), så er der gode nyheder på vej.”

De gode nyheder består i, at med det kommende Android M-system har Google simplificeret og forbedret lyd-brugergrænsefladen.

Disse ændringer betyder, at du kan skrue op og ned for individuelle lydstrømme som eksempelvis alarm-lyd og musikafspiller-lyd.

Det er dog stadig uvist, hvorfor Google i første omgang valgte at fjerne silent mode-funktionen.

Android M med den forbedrede lydkontrol forventes at være klar i tredje kvartal i år.

Læs også:

Google I/O: Syv nyheder vi forventer fra Googles store udviklerkonference