Monthly Archives: August 2015

Vi har gennem flere år fået at vide, at det bare er et spørgsmål om tid, før smartphone-markedet vil blive erobret af billige telefoner, der enten vil foretrænge de dyre telefoner fra markedet eller tvinge dem ned i pris. 

Argumentet lyder nogenlunde således: Selv de billige smartphonens vil snart nå et niveau, hvor de tilfredsstiller langt de fleste menneskers behov.

Samtidig vil de dyre smartphones, der gennem de seneste år har domineret markedet, i fremtiden tilbyde specifikationer og funktioner, der langt overstiger behovet hos den gennemsnitlige bruger. 

Umiddelbart en ganske ædruelig analyse, men paradoksalt nok ser vi i øjeblikket den stikmodsatte tendens.

Dyre telefoner sælger som varmt brød
Ganske vist ser vi flere og flere billige telefoner af høj kvalitet.

Det kan du læse mere om her: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner.

Det bedste eksempel er formodenligt kult-telefonen OnePlusOne.

Du kan læse vores test af OnePlus One her: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris.

Men faktum er, at den måske dyreste mainstream-telefon på markedet, iPhonen, sælger bedre end nogensinde før, og det er ikke kun i Europa og USA, at vi ser denne tendens.

Selv i Kina var iPhonen i starten af året den mest solgte smartphone. 

Apple slog således billigere telefoner fra populære kinesiske producenter som Huawei og Xiaomi, og dermed gjorde Apple mange af de analytikere til skamme, der gennem flere år har hævdet, at Apple ville være tvunget til at lancere en lav-pris-mobil, hvis selskabet skulle erobre det kinesiske marked. 

Apple har dog forsøgt med at lancere billigere telefoner. Det skete da virksomheden i 2013 lancerede iPhone 5c.

Men i dag står denne lancering som et lysende eksempel på, at et overvældende stort antal af forbrugere foretrækker premium-telefoner.

De fleste forbrugere valgte nemlig at investere i den dyre topmodel, iPhone 5s, der blandt andet tilbød et mere indbydende design, et bedre kamera, hurtigere procesorer og en på det tidspunkt helt ny fingeraftryksskanner. 

Meget tyder altså på, at flere og flere mennesker er villig til at betale en premium-pris for at få de bedste produkter på markedet, selvom de billigste telefoner samtidig bliver bedre og bedre.

Solen som alt cirkler om
Det kan måske virke som et paradoks. Men forklaringen er lige til. 

For i dag har smartphone ikke alene udviklet sig til at være vores primære computer. I dag er smartphonen måske det væsentligste objekt overhovedet i vores liv.

Undersøgelser har vist, at unge mennesker mellem 18 og 24 år hellere vil undvære en tandbørste eller en bil end at skulle leve uden deres smartphone. 

Vi bruger telefonen, når vi skal se tv, lytte til musik, bestille taxaer, kommunikere med vores kære og når vi skal tage billeder fra alle de vigtigste øjeblikket i vores liv. 

Samtidig ser vi en ny generation af kropsbåren teknologi og såkaldte internet-of-things-enheder, der ligeledes er tilsluttet vores telefonen.

For at bruge analytiker og investoren Benedict Evans ord, så er smartphonen blevet den sol, som resten af vores digitale liv cirkler omkring. 

Evans publiserede for nylig en statistik, der viste, at der på få år har fundet en en dramatisk udvikling sted i folks internet-brug, der understreger, hvor vigtig en rolle smartphonen i dag spiller i vores liv.    

I 2013 spurgte det britiske svar på it- og telestyrelsen, Ofcom, briterne om, hvilken enhed det er vigtigst for dem at have internetforbindelse på. 

Dengang svarede 15 procent, at det var deres smartphone, mens hele 46 procent svarede deres bærbare computer.

I 2015 har billedet ændret sig radikalt. I dag svarer 33 procent, at det er deres smartphone og 30 procent svarede deres bærbare computer.

De fleste af os ser sandsynligvis os selv som mennesker, der handler med rettidig omhu i vores privatøkonomi, og derfor kan det være tillokkende at tro på teorien om, at vi fremtiden vil være mere økonomisk påholdne, når vi køber smartphones.  

Men ikke desto mindre, bør vi stille os selv spørgsmålet:

Når vores smartphones bliver en mere og mere central del af vores liv, lyder det så virkeligt sandsynligt, at vi i fremtiden vil bruge færre penge på den? 

Vil det ikke være mere sandsynligt at forestille sig den modsatte tendens, hvor vi i stigende grad opgraderer vores smartphone i takt med, at vi opdager, hvor vigtig en rolle den spiller i vores liv? 

Læs også:
Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

Disse to linser kigger du igennem for at få VR-oplevelsen. Det er af gode grunde lidt svært at filme VR-oplevelsen. Foto: Morten Sahl Madsen

Samsung overraskede sidste år på den store teknologimesse IFA, da det koreanske firma lancerede et samarbejde med Oculus, som er det Facebook-ejede firma bag virtual reality-brillerne Oculus Rift.

Sammen stod de to selskaber bagen spændende anordning, som sammen med en Note 4-telefon kunne vise VR-materiale som for eksempel 360 graders videoer, og spil – fuldstændigt som Oculus’ eget VR-headset, Oculus Rift, kommer til i begyndelsen af 2016.

Ved lanceringen af den nye Samsung S6 kom der så et tilsvarende headset, som kunne bruges til Samsung Galaxy S6.

Det har vi nu prøvet i et par uger, og vores konklusion er klar: Vi elsker virtual reality!

Men du skal nok tænkte dig om, før du går ud og køber et Gear VR-headset.

Selve headsettet koster 1.500 kroner, men kræver samtidig en Samsung S6/S6 Edge eller en Note 4-telefon. Det er 5.000-6.000 kroner oven i.

Og så er det pludselig et meget dyrt stykke legetøj – for det er, hvad Gear VR er: Legetøj.

Hvad kan det?
Gear VR er et virtuel reality-headset, som via to øje-formede linser viser dig en virkelighedstro 3D-oplevelse.

Gyroskop og accelerometer får det viste billede til at passe til dine bevægelser med hovedet.

Det betyder, at du kan dreje dig rundt og se, hvad der sker bag dig, hvilket åbner op for en ny genre af spil og film, som fungerer i en 360 graders cirkulær verden.

Alt sammen bliver sendt via din telefon, som teknisk set sender to billeder, der hver bliver set af dig igennem de to buede linser, som “smelter” billederne sammen til et.

Du opdaterer din Samsung S6-telefon, sætter den headsettet og vupti: Så er du i VR-universet.

Og virker det?

Ja, det virker helt vidunderligt godt. Selve menuen, hvor du vælger apps, er i en stue, hvor du kan kigge rundt. Du kan ikke flytte dig fra din position, men du kan beundre stjernehimlen, som faktisk virker langt væk.

Fra menuen kan du vælge forskellige formål. Du kan se klassiske “2D”-trailere i en VR-biograf – virkelig en syret oplevelse – se 360 graders film – hvilket virker meget fladt og ikke helt færdigudviklet – og så er der selvfølgelig VR-apps.

Og det er dem, som giver al magien til Gear VR.

Omgivelserne når du skal vælge en film i trailer-appen. Foto: Morten Sahl Madsen

Selvom man ihærdigt forsøger det modsatte, så ser man altså fjollet ud med brillerne på. Foto: Morten Sahl Madsen

Apps og ren magi
Vi har ikke haft mulighed for at prøve headsettet med en tilhørende controller, så vi her på redaktionen ikke prøvet de mange spil, som også findes til Gear VR.

Vi har til gengæld prøvet mange af de VR-oplevelser, som der tilbydes i henholdsvis Oculus og Samsungs butikker.

Blandt andet har vi prøvet en Cirque du Soleil VR-video, hvor man sidder midt i manegen hos det fabelagtige og mystiske Cirque du Soleil.

Klovne, cirkusartister, syngende damer og dværge samt en meget stor, skræmmende kæmpe, løber rundt om dig, så du vender og drejer dig konstant for at holde øje med dem.

Alle som har prøvet headsettet her på redaktionen, har været imponeret over, hvor godt det virker. Og der er et udmærket stort udvalg af forskellige apps – både spil og film – som ser spændende ud.

Vær dog opmærksom på, at du kan blive slemt køresyg i nogle af de forskellige apps. Vi prøvede en guidet tur i solsystemet i “Titans in Space”, og vi må nok erkende, at vi ikke nåede helt fra Solen til Pluto. Køresygen var for slem.

Derfor skal du ikke købe dem
Normalt lader vi det være helt op til jer læsere, om vi synes i skal købe et givent produkt eller ej, men her vil vi alligevel godt sige, at I bør lade være.

Gear VR er et unikt indblik i den fremtid, som vi snart rammer med VR-headset fra blandt andet Oculus og også HTC og Valve er på vej med et headset.

Man kunne også forestille sig, at der kunne komme et Gear VR 2 på et senere tidspunkt – ja måske endda ved årets IFA-messe, hvor det første headset blev lanceret.

Og du skal vente som minimum på de produkter, før du kaster dig over VR.

Gear VR benytter sig af et mellemmedie i form af en Samsung-smartphone, og har du ikke allerede en S6/S6 Edge eller en Note 4, så bliver det en dyr fornøjelse både at skulle give 1.500-1.600 kroner for headsettet OG 5.000-6.000 kroner for en telefon.

Derudover virker selve billedkvaliteten i headsettet meget lav på trods af, at Samsungs telefoner har en opløsning på 1.440 x 2.560. det virker grynet og det tager en del af glæden.

Telefonen ser ud til at dele VR-butik med Oculus, hvilket betyder, at der er en del VR-oplevelser, som du enten kan hente gratis eller købe.

Det betyder også, at du ikke nødvendigvis ender med at købe et produkt, som mister udviklerinteresse foreløbig – Det samme kan ikke siges om Samsungs smartwatches.

Alligevel ville vi vente til næste generation. VR er stadig på et meget tidligt stadie, så med mindre at du allerede har en Samsung S6 eller lignende, så vent lidt endnu.

Læs også: Her er salgs-planerne for vildt virtual reality-headset

Læs også: Nyheder om Oculus Rift: Lanceringsdato og spændende samarbejde med Microsoft

Til efteråret afleverer Accenture en handlingsplan for Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), et system, som skal lette inddrivelsen af gæld til det offentlige og erstatte flere hundrede medarbejdere, som i de seneste år løbende har forladt deres stillinger hos Skat.

Men tilsyneladende er der ikke nogen, som skal undersøge, hvordan den ene leverandør efter den anden kunne kunne gå over tid og over budget, indtil et toårigt projekt havde varet mere end otte år og overskredet sit budget år efter år.

Det nærmeste, man til dato kommer en tilbundsgående redegørelse for hele forløbet, er en beretning, som Rigsrevisionen afleverede i januar i år. 

Men Rigsrevisionen understreger i beretningen, at den ikke ser på hele billedet:

“I relation til implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske implementering, som relaterer sig til leverandørstyringen.”

Læs også: Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Rigsrevisionen leverer ikke svaret
I 2001 var Erik Bonnerup primus motor på den såkaldte Bonnerup-rapport, der kom med en række anbefalinger til hvordan staten fremover burde håndtere større it-projekter. Den tidligere topembedsmand og ekspert i offentlige it-projekter har læst Rigsrevisionens beretning og mener ikke, at den leverer alle de svar, som der er brug for.

“Jeg synes ikke, at beretningen ændrer ved spørgsmålet om, hvorvidt det her system var grebet galt an, før det begyndte.”

Professor ved Departement of IT Management på CBS, Kim Normann Andersen, ser det samme problem:

“Med EFI tænker man: Hvorfor er det her gået så galt? Det er nemt at sige, at der skal være mere styring, ansvar og kontrol med del-leverancer. Men det ved man jo godt. Så hvad var årsagen til, at det gik galt? Det tror jeg ikke, at man får svar på ved kun at se på økonomiske styringsmidler.”

Kim Normann Andersen påpeger, at Rigsrevisionens opgaver dækker et meget bredt område:

“Rigsrevisionen reviderer jo hvad de er sat til og anvender samme tilgang, som når de ser på sundhedsudgifter eller trafikprojekter. De har altså ikke ekspertise på de forskellige områder. Så det må være uendeligt svært, at sidde i den rolle.”

I samme åndedrag påpeger professoren, at netop Bonnerup-rapporten er en god model for, hvordan man kunne gå til opgaven:

“Der er jo nogen, som vil have en havarikommission til at se på sager som denne. Men Rigsrevisionen mangler nogle it-folk til at give råd fremadrettet. I sin tid var styrken ved Bonnerup-rapporten, at der kom nogle tekniske råd, råd om den organisatoriske styring og samarbejdet med konsulenterne og leverandørerne.”

It-direktøren venter
Computerworld har flere gange forsøgt at få Skats it-direktør, Jan Topp, i tale, men Skats presseafdeling henviser til, at skatteminister Karsten Lauritzen er den øverste ansvarlige på området og har istedet sendt følgende citat fra Jan Topp:

“Daværende skatteminister, Benny Engelbrecht, har i december 2014 bestilt en grundig gennemgang af det digitale inddrivelsessystem EFI. Gennemgang forventes at være afsluttet i efteråret. SKAT afventer konklusionerne af denne gennemgang.”

Jan Topp vil ikke udtale sig yderligere.

Hos Skatteministeriet oplyser pressetjenesten, at ministeren afventer resultatet af den undersøgelse af sagen, som konsulent-bureauet Accenture gerne skal have færdig til efteråret.

Læs også: Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Der kommer ikke en forklaring
Både Jan Topp og ministeriet henviser altså til Accenture.

Men den gennemgang, som tidligere skatteminister Benny Engelbrecht har bestilt, forholder sig ikke til, hvorfor EFI gik så galt.

“I det udbudsmateriale får vi ikke placeret noget ansvar hos personer og vi får afgrænset os fra en masse institutionelle faktorer. Så uden at kende konklusionen, kan man ud fra de to faktorer næsten vide, at der ikke kommer til at rulle nogen hoveder eller komme nogle drastiske ændringer af organisationsstrukturen,” lyder vurderingen fra professor Kim Normann Andersen.

Erik Bonnerup mener heller ikke, at en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor EFI kunne gå så galt, er på bestillingssedlen.

“Jeg kan ikke se, at man får besvaret spørgsmålet om, hvorvidt der er noget grundlæggende galt i selve konstrutionen eller i forløbet. Det er jo mærkeligt, fordi man altså kurerer symptomerne uden at kende sygdommen.”

Det er ikke en fremgangsmåde, som Erik Bonnerup vil anbefale:

“Jeg kan ikke se, at Accenture er blevet bedt om at se på, om man overhovedet er på rette vej. Hvis man ikke får de grundlæggende problemer rettet, så bliver det jo ikke bedre af at begynde forfra,” siger han.

Man ved ikke, hvad man vil have
Udbudet er sat til at koste mellem 20 millioner kroner og 90 millioner kroner, og det, mener Erik Bonnerup, er et tegn på, at der ikke er styr på, hvad man egentlig forventer af Accenture.

“Jeg begriber ikke, at nogen vil afgive tilbud på det grundlag. Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20 millioner-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i. Det er svært at se, hvad Accenture skal tage fat i, men det adresserer ikke det grundlæggende problem: Er grundlaget for det her system i orden?”

Microsofts Edge-browser har ikke fået den letteste start i Danmark, da flere populære websider ikke understøtter den nye browser – heriblandt ikke mindst netbankerne, hvoraf flere af dem har anbefalet kunderne at anvende en anden browser end Edge.

Det kan du læse mere om her: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider. 

Nu ser det dog ud til, at forbrugere, der måtte have forelsket sig i Edge, får en lidt mindre problemfyldt færden på nettet.

“Vi er kørende nu,” lyder det fra afdelingsleder Thomas Dalsgaard fra Bankdata, der leverer it til 11 danske pengeinstitutter og dermed blandt andet står bag netbankerne hos Jyske Bank, Alm. Brand Bank og Sydbank.

“Der var et lille opstartsproblem med den, og derfor valgte nogle af bankerne så at skrive, at den ikke var understøttet endnu. Det er mindre issues, der har været med Edge-browseren,” forklarer han til Computerworld.

“Sådan er det typisk, når vi tager nye browserversioner i brug. Vi kommer jo aldrig fremad og får nye funktioner, hvis de ikke laver om på det gamle – så det er fair nok,” siger han.

Thomas Dalsgaard beskriver de mindre problemer, der i første omgang fik flere netbanker til at melde ud, at kunderne skulle anvende en anden browser end Edge:

“De (Microsoft, red.) har nogle tekniske implementeringer, der er lidt anderledes, og som har drillet omkring pop-up-vinduer. Kunden skal ind og aktivere, at man godt vil have pop-up-vinduer.”

“Det er blevet lidt mere besværligt for kunden, så vi har lavet en lille vejledning. Nu kigger vi så på at lave en ny måde at gøre det på, så det ikke bliver et issue for kunden,” forklarer Thomas Dalsgaard fra Bankdata.

Læs også: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider.

Java driller
Thomas Dalsgaard peger samtidig på, at de Java-udfordringer, der har været med Edge, ikke er så forskellige fra det, man oplever med andre nye browser-versioner.

“Sådan er det med alle større, nye browsere i dag; de begynder at udfase Java. Vi har en enkelt lille funktion tilbage i vores erhvervs-netbank, der kører på Java. Den kan vi ikke tilbyde på den nye browser, men vi er i gang med at lave en ny udgave, der så ikke baserer sig på Java.”

Thomas Dalsgaard vurderer, at det generelt er blevet lettere at designe web-løsninger, der fungerer på tværs af de forskellige browsere på grund af en øget standardisering hos producenterne.

“Når vi snakker basis-funktioner, er det mit indtryk, at de er kommet meget nærmere hinanden. Så det er, når vi er ude i nogle special-tilfælde, og vi gerne vil bruge en eller anden fed feature, som den ene browser lige kan,” siger han om eventuelle udfordringer.

Her er der stadig problemer
Selvom en række af de danske netbanker altså nu kan lade brugerne anvende Edge-browseren, så skriver eksempelvis Nykredit fortsat på forsiden af netbanken:

“Status: Windows 10 brugere oplever problemer med Edge browseren. Benyt indtil videre en anden Internet browser.”

Flere andre websider ser også fortsat ud til at have problemer med Edge – eksempelvis TV2 Play.

Mere om Edge:

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Store Windows 10-opdateringer på vej: Tilpas din Edge-browser

Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Nye detaljer om Edge: Sådan skal browseren holde styr på dit digitale liv

Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Apple II.

Hvis der er én ting, Apple traditionelt er kendt for, er det evnen til at sikre brugervenligheden i selskabets produkter.

Mens faktisk bevæger Apples produkt-design sig i øjeblikket i den helt forkerte retning, så produkterne bliver sværere at anvende.

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra den amerikanske design-guru Don Normann.

79-årige Don Normann er forfatter, forsker og medstifter af Nielsen Normann Group og har i årevis været en anerkendt kapacitet inden for design og brugervenlighed – og i øvrigt er tidligere leder af Apples eget User Experience Architect’s Office og vice president i selskabet.

Derfor er Apple på vej i en forkert retning
I et et essay skriver han, at han selv har anvendt Apples produkter siden Apple II-computeren.

“Jeg var engang stolt af at være hos Apple, stolt af Apples ry for at fremme brugervenligheden. Ak, disse særlige kendetegn forsvinder hurtigt fra deres produkter og erstattes af et pænt udseende eller ‘styling’, som designere kalder det.”

“Apple har ladet sig forføre af produkternes slanke, minimalistiske udseende på bekostning af brugervenligheden og muligheden for, at man kan udføre komplekse opgaver uden nogensinde at kigge i manualen,” lyder det fra Don Normann.

Læs også: Apple: Her er hemmeligheden bag vores design-succes

iPad Air 2 og iPad Mini.

Her er problemerne
Don Normann kommer med en række eksempler på, hvor Apple – ifølge ham – er begyndt at miste følingen med brugervenligheden.

• Eksempelvis er skrifttyperne måske nok behagelige at se på, men de svære at læse. 

• Der mangler hjælp på skærmen til, om man skal ‘swipe’ til højre, venstre, op eller ned, og om det skal ske med en, to eller tre fingre. Eller om man skal ‘tappe’? 

I stedet er man nødt til at læse manualen for at få svaret – som så ikke engang er det samme på alle Apple-produkter, foriklarer Normann.  

• Alt for ofte skal man kunne huske, hvad et givent ikon betyder, selvom forskningen har vist, at ikon + tekst er den optimale løsning.

• Menuerne har ofte måttet lade livet til fordel for et mere minimalistisk udtryk.

Don Normann skriver, at Google også har lignende problemer med designet af sine produkter, selvom det dog ikke står helt så galt til som hos Apple.

“Jeg er ikke alene med disse synspunkter. Mange helt almindelige brugere af Apples enheder er enige. Adskillige respekterede senior-designere, som jeg har diskuteret det med, er enige,” forklarer Don Normann i sit essay.

Jonathan Ive

Jonathan Ive og Apple-designet
Britiske Jonathan Ive, der som chef-designer i Apple om nogen har været afgørende for designet af Apples produkter i de seneste mange år, har tidligere fortalt om nogle af de designprincipper, der efter hans mening har medvirket til Apples succes:

“Jeg tror, at folks emotionelle forhold til vores produkter handler om, at de fornemmer vores omhyggelighed og det arbejde, der er lagt i skabelsen,” forklarede han i et interview i 2013.

“Vi forsøger efter bedste evne at beskrive design-processen hos Apple, men det handler rigtig meget om at designe og om og at lave prototyper og fremstilling. Hvis du adskiller de ting, mener jeg, at slutresultatet lider under det.”

Læs også:

Apple: Her er hemmeligheden bag vores design-succes

Apples chef-designer får nyt job: Forfremmelse eller retrætepost

Apples brud med fortiden: Her er den nye Mac-bruger

Stofa har brudt med den klassiske tv-løsning med et nyt tilbud, hvor du betaler for de enkelte kanaler på månedsbasis. 

Det kan du læse mere om her: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for.

Claus Bülow Christensen, digital medie analytiker og udviklingsdirektør i Zibra Digital Media Group, hvordan vil TDC’s YouSee reagere på Stofas nye løsning?

“Det ligger i kortene, at YouSee må levere noget tilsvarende, og formodentligt arbejder man allerede på det. Der er jo pres fra forbrugerrådet og konkurrencestyrelsen mod pakkestrukturen, og kunderne har opdaget streamingtjenester.”

Hvad betyder dette tilbud for den pris, som jeg ender med at betale?

“Prisen er en joker, og Stofa har ikke meldt en pris ud endnu.

Der er omkostninger forbundet med at bryde programpakkerne op, fordi man kræver penge af kanalerne for at være med i pakkerne. De penge skal jo hentes et sted. 

Jeg er skeptisk ovefor, hvordan forbrugerne vil tage imod det. Det positive er, at kunderne får mere fleksibilitet. Men det bliver ikke meget billigere.

Vi kan jo se at TV 2 tager omkring 20 kroner for hver kanal efter den første. Så hvis du sammensætter kanalerne, løber det hurtigt op i flere hundrede kroner for en fleksibel pakke.”

Læs også: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Når nu teknologien er der, hvorfor har jeg så stadig kanaler?

Det er bekvemt at se tv på den måde. Vores vaner skifter jo heller ikke over night. De fleste mennesker er jo vokset op med det at ligge og se tv.

Men man kan se, at den yngre generation ser jo i lige så høj grad tv på tablets og telefoner.

Man har et begreb som cable-nevers – altså folk, der aldrig har haft en kablet tv-forbindelse. De enkelte tv-brands leverer jo også direkte via nettet. Se på TV 2 Play.

Kanalerne ligger i en overgangsfase, fordi de skal bruge penge fra distributørerne. Men de kan på lang sigt få meget mere selv. DR er jo ret langt fremme med at man kan få deres arkiv frem på skærmen.

Hvad er det der holder den digitale udvikling på tv-markedet tilbage?

Der er en konservatisme i den branche, og det var jo også i mange år en komfortabel forretning, næsten monopolagtig, og hvis du havde et stik, havde du enten Yousee eller Stofa.

Man har jo også set prisen stige. Men branchen som sådan har sovet i timen. Man har sagtens kunnet være mere innovativ, og i USA er nogle kabelfirmaer også længere fremme. Men da Netflix kom, blev forbrugerne opmærksomme på de nye løsninger.

Læs også: Netflix losser danske priser i vejret

Hvordan ser markedet ud om fem år?

Allerede om fem år vil vi se, at tv-pakker ikke giver mening. Det er et overflødigt led.

Producenterne, HBO, DR og Nickelodeon vil gå over til internetdistribution. Kabelselskaberne har så stadig ledningen ind i huset, så hvis de lægger sig i selen, kan de levere en fantastisk bredbåndsforbindelse igennem kablet.  

Det store spørgsmål er sport. Mange har en pakke udelukkende for at se sport. Det bliver et nyt kampområde. I USA begynder store sportsbegivenheder at have deres egne apps til streaming. Så i fremtiden har de måske slet ikke brug for tv-udbyderne. Det er en del af det kommende sammenbrud af kabel-tv distributørerne.

Man kunne jo se film-markedet. Man gik fra trykte medier som skulle fra tryk til lager til butik til hjemmet. Det er forsvundet, fordi det repræsenterede overflødige led. Distributørerne kan blive helt unødvendige.

Læs også: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

To ud af tre højtuddannede it-folk arbejder i dag i virksomheder udenfor it-sektoren.

Det viser en særkørsel af data fra Danmarks Statistik, som analysefirmaet eStatistik har foretaget for Computerworld.

Blandt universitetsuddannede it-folk har kun 32 procent i dag job indenfor it-sektoren.

I gruppen af it-folk med en kort eller mellemlang it-uddannelse er billedet stort set det samme. Her har kun 35 procent job indenfor it-sektoren.

Ser man på den store gruppe af erhvervsfagligt uddannede it-folk er billedet endnu mere markant.

Her er det mindre end hver 10., der har job indenfor it-sektoren.

Det betyder samlet set, at klassiske it-virksomheder kun lægger beslag på 15 procent – det vil sige omkring hver sjette – af de it-uddannede i arbejdsstyrken.

Direktør i eStatistik Kent Nielsen mener, at tallene er en påmindelse om, at manglen på uddannede it-folk ikke kun er et problem, der er forbeholdt rene it-virksomheder.

I juli måned kom det frem, at antallet af nye studerende it-uddannelse er faldet med mere end 10 procent.

Det fik flere it-virksomheder som eksempelvis Netcompany og organisationen Dansk Industri til igen-igen at råbe vagt i gevær og advare om stigende mangel på uddannede it-folk.

“It-sektoren har endnu engang været ude og sige, at der er alt for få, der kommer ind på IT-Universitetet. Tallene viser, at problemet med mangel på it-arbejdskraft er langt større og rækker langt ud over it-branchen og rammer den traditionelle industri, det offentlige og service-branchen,” siger Kent Nielsen.

Han peger også på, at manglen på kvalificerede it-folk skaber benhård konkurrence om nye medarbejdere.

“Når to ud af tre hardcore it-specialister er ansat uden for it-sektoren, har man et godt argument for at tage problemet med manglen på it-arbejdskraft meget mere alvorligt,” siger Kent Nielsen.

Industrien er storforbruger af it-folk
Kent Nielsen peger på, at især virksomheder i den traditionelle industri er i dag er storforbruger af medarbejdere med it-kompetencer i form af enten en erhvervsfaglig eller en videregående it-uddannelse.

Det er især udtalt i Jylland, hvor eStatistik på vegne af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og IT Forum har undersøgt, hvordan de it-uddannede fordeler sig på job- og branchemæssigt.

I det jyske er antallet af job i rene it-virksomheder relativt lavere end i resten af landet, mens en stribe af store industrivirksomheder har tusindvis af it-folk på lønningslisten.

Kent Nielsen nævner eksempler som Siemens i Ikast/Brande, Grundfos i Bjerringbro, B&O i Struer, Terma i Aarhus, Danfoss og Linak i Sønderborg og Kamstrup i Skanderborg.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

“It er i dag en helt normal del af hverdagen i mange virksomheder, og når så mange store og mellemstore industri-virksomheder ansætter folk med it-kompetencer, skal man uddannelsespolitisk være opmærksom på, at der er it-job mange andre steder end i den traditionelle it-sektor,” siger Kent Nielsen.

Han mener, at der generelt er for lidt fokus på erhvervslivet brug af it sammenlignet med for 10-15 år siden.

“En gang kunne man ikke sige it, uden at alle stod i kø for at skubbe på udviklingen. It fylder ikke mindre i dag. I dag er det som om, man går rundt og leder efter den næste killer-app og glemmer, at der er masser af potentiale for it-job i eksisterende virksomheder, som har fuld fart på at gøre it til en del af deres forretning,” siger Kent Nielsen.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Kinesiske Lenovo har fyresedler på vej til 3.200 af selskabet ansatte, hvilket svarer til omkring fem procent af den samlede medarbejderstab.

De mister deres job som et direkte resultat af, at vækst-raterne på det globale pc-marked i de senere år er blegnet en del.

Samtidig med fyringerne vil Lenovo skære drastisk ned på selskabets ret omfangsrige model-portefølje inden for smartphones, hvor der fremover skal sendes langt færre forskellige modeller på gaden.

Ifølge Lenovo-topchef Yang Yuangqing er efterspørgslen efter både pc’er og tablet-computer faldet ret markant i det seneste kvartal.

Lenovo presses desuden af øget konkurrence på det kinesiske smartphone-marked.

Alt i alt har det ført til et alarmerende dårligt resultat for det store selskab i dets andet og netop overståede regnskabs-kvartal.

Her er den samlede indtjening efter skat faldet med ikke mindre end 51 procent til 702 millioner kroner i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor, mens omsætningen er steget med utilfredsstillende tre procent i forhold til det tilsvarende kvartal til nu 71,6 milliarder kroner.

Reducerer omkostninger
De kommende fyringer af tusindvis af ansatte vil ifølge selskabet reducere dets omkostninger med omkring ni milliarder kroner om året.

Lenovo har i en årrække været verdens største pc-producent.

Selskabet har i takt med smartphone-markedets opblomstring gradvist lagt mere og mere af forretningen over mod smartphones.

Lenovo har i den forbindelse blandt andet købt Motorolas kriseramte mobil-forretning, Motorola Mobility, af Google til en meget lav pris, ligesom selskabet i fjor købte IBM’s X86-forretning.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk selskab køber Motorola til spotpris.

Julian Assange har haft fire svenske forhold om seksuelle overgreb hængende over hovedet, siden han søgte ophold på Ecuadors ambassade i London for at undgå at blive udleveret til vores naboer i Sverige.

Men nu er der måske lys for enden af tunellen for den kontroversielle stifter af Wikileaks.

Tre ud af fire anklager om seksuelle overgreb mod Julian Assange er snart forældede, og den svenske anklagemyndighed overvejer at droppe efterforskningen af det fjerde forhold.

Det skriver avisen The Guardian.

Men det formelle frafald i sigtelserne betyder ikke, at Julian Assange bare kan pakke sine tasker, forlade ambassaden og genoptage sit gamle job som spydspids for Wikileaks.

Vibeke Borberg, du er forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hvad betyder det for Julian Assange, at sexsagerne nu ser ud til at forsvinde? Der kan vel stadig sættes et spørgsmålstegn ved, om han har gjort det eller ej?

“Det kan der naturligvis, for han bliver ikke frikendt og på den måde renset. Det er altid en problemstilling, man møder, når personer har været sigtet, og sagen så frafalder,” fortæller hun.

Næppe en fri fugl
Samtidig har sagen om Julian Assange fået rigtig meget mediedækning, hvilket samtidig betyder, at mange har en mening om ham og hans projekt.

“Men han slipper nu for en opslidende retssag og de oplysninger, der eventuelt kunne komme frem i den forbindelse,” lyder det fra Vibeke Borberg.

Hvor lander Julian Assange efter denne omgang?

“I hans situation har sigtelsen for lovovertrædelser haft mange forskellige aspekter. Han har eksempelvis haft en udleveringssag til Sverige hængende over hovedet. Samtidig har han udtalt, at det handlede om et setup, hvor Sverige ville udlevere ham til USA. Derfor har han ikke kunne forlade ambassaden. Det kan han i teorien nu, hvor sagen frafalder, og udleveringen til Sverige også frafalder,” forklarer hun, og tilføjer:

“Men det kan ikke udelukkes, at USA vil forlange ham udleveret fra England, eller hvor Julian Assange nu befinder sig. Så i praksis kan sagen være en anden.”

Så tiltalefrafaldet kommer ikke til at betyde noget for hans situation?

“Spørgsmålet er, om han vurderer, at han vil blive begæret udleveret til USA.”

Er Julian Assange en færdig mand i internethistorien, eller kan han komme igen efter denne sag?

“Der er flere eksempler på, at Wikileaks-organisationen kan eksistere uden ham. Der er også kommet en Edward Snowden, så han er ikke længere den eneste, der fortæller om hemmeligheder. Men Julian Assanges person er meget kontroversiel.”

Ecuador og Sverige vil nu forhandle om, hvorvidt Julian Assange kan blive afhørt af de svenske myndigheder på ambassaden.

Tidligere er svensk politi blevet nægtet adgang.

Læs også:
WikiLeaks: USA har overvåget tre præsidenter i Europa

Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA – han slipper for dødsstraf, lover USA