Monthly Archives: September 2015

Der er opbrud på det danske marked for kabel- og bredbånd.

Kun få dage efter, at Syd Energi og Nyfors meddelte, at de ville fusionere, siger Stofa nu ifølge Børsen, at selskabet drøfter en overtagelse af energiselskabernes fælles net-virksomhed, Waoo.

“Vi har talt med dem ad flere omgange. Og vi taler også sammen nu,” siger Stofa-topchef Ole Fruekilde til Børsen.

Waoo’s bestyrelsesformand, Jørn Zielke, siger til avisen, at selskabet er i drøftelser ‘med flere.’

“Jeg tror, at det ender med, at vi kommer videre og finder en god, strategisk partner på tv,” siger han til avisen.

At der er grøde i markedet understreges af, at de to jyske energi-selskaber nordjyske Nyfors og Syd Energi torsdag meddelte, at de ville fusionere.

Det kan du læse mere om her: Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiberudrulningen.

De to selskaber har henholdsvis 45.000 og 275.000 andelshavere, og fusionen vil sætte ekstra skub i udrulningen af fiber i deres lokalområder.

Syd Energi ejer Stofa, mens Nyfors er med i Waoo-samarbejdet

Kommentar: Kender du firmaer som DoubleClick, Tower Data eller Epsilon?

Nej, vel.

Men de kender dig bedre end dine bedste venner. Der er faktisk en rimelig stor sandsynlighed for, at de kender dig bedre end din kone eller din mand.

Informationer om dig er nemlig den vare, som disse firmaer lever af at sælge.

De ved givet vis, hvad du tjener, hvor du bor, hvilken bil og bank du har, hvem du kan lide at have sex med, hvad du sidst har købt i en e-forretning samt prisen på dit hus.

Dine digitale spor bliver nemlig fulgt 24/7/365, uden at du ved af hvem og hvorfor. Og du finder aldrig ud af det.

Læs mere her: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Big data er roden til den totale deroute for din privacy.

Dine data er ikke meget værd hver for sig, men samlet sammen og kategoriseret er de en guldgrube.

Og du har selv givet tilladelse til, at de må bruges via de tjenester, du har tilmeldt dig, eller via din accept af cookies eller det flueben, som du har sat, da du tilmeldte dig nyhedsbrevet.

Når du har lagt noget på nettet, er det 100 procent uden for din kontrol – du har nok været på nettet siden midten af 1990′erne – så det er mange data, vi taler om.

De gustne lister
Offentligt tilgængelige data kombineret med din digitale færden, gør dig total transparent.

Overvågning handler ikke om terrorister eller kriminelle. Det handler om dig og mig.

Om helt almindelige mennesker.

Der har været historier om at man kan købe sig til lister der indeholder voldtægtsofre, alkoholikere eller aids-patienter.

De lister ville de færreste nok tilmelde sig frivilligt.

Når du åbner en mail, bliver din IP-adresse registreret, og så kan du spores overalt på nettet. Din telefon er et endnu mere taknemmeligt offer med en indbygget gps, der sætter dig på landkortet med centimeters nøjagtighed.

Exif-data i de billeder, du lige har lagt på Facebook, kan placere dig med en dartpils nøjagtighed.

Hævekort, mobilen eller apps.

Læs også: Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Listen over kilder til høstede data er lang, og Danmark er ikke et lille beskyttet område i den sammenhæng.

Langt hovedparten af tjenester eller websider, vi bruger, udspringer fra USA, men de amerikanske regler gælder kun for landet egne borgere ikke for en dansker, der i denne sammenhæng er retsløs.

Har du krav på noget?
Når du besøger en webside, er der hundredevis, måske tusindevis, af firmaer, der følger dig.

De firmaer, der indsamler data, holder meget lav profil i forhold til borgerne, for de ønsker ikke at blive stormløbet med henvendelser om, hvad de ved.

Der er altså intet privatliv tilbage, men skal du virkelig finde dig i det?

Ja, det skal du.

Der er ingen vej uden om, hvis du vil have glæde af nettet eller din telefon.

Er det i orden?

Nej, for der findes ikke en alternativ vej. Du kan ikke bruge Googles tjenester uden at blive overvåget. Der findes ikke en betalingsløsning, hvor du kan betale for ikke at blive registreret.

Vi elsker tjenesterne, men tilvalget af privacy må være et rimeligt krav.

Alternativet til at afgive data er i dag, at du melder sig helt ud af det moderne samfund, og det er jo helt godnat.

Ligeledes er dine informationer ikke tilgængelig for dig.

Du ved ikke hvad, der er registeret, og kan ikke finde ud af det. Der skal være transparens.

Der kommer helt sikkert et marked for produkter, der på enkelvis vil gøre brugerne mindre synlige, men det bliver kun for de indviede.

Masserne er ligeglade.

Hvis det koster penge, vil disse løsninger altid tabe til de gratis løsninger (hvor du betaler med den usynlige valuta – dine data).

Alle har noget at skjule
Et helt andet problem er, at dine informationer ikke opbevares sikkert, og at uvedkommende gang på gang får adgang til dem.

Det er der sikkert en del utro ægtemænd eller -kvinder, der kan nikke genkendende til.

Det kan du læse mere om her: Hackere udstiller 10 gigabyte slibrige data fra utroskabssite på Dark Web

Der har været meget snak om NSA, men NSA-overvågningen er spild af penge.

Myndighederne kan for småpenge købe sig til langt mere præcise informationer om landets borgere.

De private virksomheder har langt, langt flere data om dig end NSA, med mindre du lige er terrorist.

Og argumentet om at du ikke har noget at skjule holder ikke.
Alle har noget at skjule.

Du er selvfølgelig ikke terrorist, men du har besøgt websider, som du ikke ønsker, at din sidemand skal være bekendt med.

Præcis hvad, der kommer til at ske er der ingen, der aner.

Vi er i gang med verdens største digital test-forsøg, og foreløbig er det et spil helt uden regler.

Og husk så: Du er, hvad du Googler.

Kommentar: Kender du firmaer som DoubleClick, Tower Data eller Epsilon?

Nej, vel.

Men de kender dig bedre end dine bedste venner. Der er faktisk en rimelig stor sandsynlighed for, at de kender dig bedre end din kone eller din mand.

Informationer om dig er nemlig den vare, som disse firmaer lever af at sælge.

De ved givet vis, hvad du tjener, hvor du bor, hvilken bil og bank du har, hvem du kan lide at have sex med, hvad du sidst har købt i en e-forretning samt prisen på dit hus.

Dine digitale spor bliver nemlig fulgt 24/7/365, uden at du ved af hvem og hvorfor. Og du finder aldrig ud af det.

Læs mere her: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Big data er roden til den totale deroute for din privacy.

Dine data er ikke meget værd hver for sig, men samlet sammen og kategoriseret er de en guldgrube.

Og du har selv givet tilladelse til, at de må bruges via de tjenester, du har tilmeldt dig, eller via din accept af cookies eller det flueben, som du har sat, da du tilmeldte dig nyhedsbrevet.

Når du har lagt noget på nettet, er det 100 procent uden for din kontrol – du har nok været på nettet siden midten af 1990′erne – så det er mange data, vi taler om.

De gustne lister
Offentligt tilgængelige data kombineret med din digitale færden, gør dig total transparent.

Overvågning handler ikke om terrorister eller kriminelle. Det handler om dig og mig.

Om helt almindelige mennesker.

Der har været historier om at man kan købe sig til lister der indeholder voldtægtsofre, alkoholikere eller aids-patienter.

De lister ville de færreste nok tilmelde sig frivilligt.

Når du åbner en mail, bliver din IP-adresse registreret, og så kan du spores overalt på nettet. Din telefon er et endnu mere taknemmeligt offer med en indbygget gps, der sætter dig på landkortet med centimeters nøjagtighed.

Exif-data i de billeder, du lige har lagt på Facebook, kan placere dig med en dartpils nøjagtighed.

Hævekort, mobilen eller apps.

Læs også: Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Listen over kilder til høstede data er lang, og Danmark er ikke et lille beskyttet område i den sammenhæng.

Langt hovedparten af tjenester eller websider, vi bruger, udspringer fra USA, men de amerikanske regler gælder kun for landet egne borgere ikke for en dansker, der i denne sammenhæng er retsløs.

Har du krav på noget?
Når du besøger en webside, er der hundredevis, måske tusindevis, af firmaer, der følger dig.

De firmaer, der indsamler data, holder meget lav profil i forhold til borgerne, for de ønsker ikke at blive stormløbet med henvendelser om, hvad de ved.

Der er altså intet privatliv tilbage, men skal du virkelig finde dig i det?

Ja, det skal du.

Der er ingen vej uden om, hvis du vil have glæde af nettet eller din telefon.

Er det i orden?

Nej, for der findes ikke en alternativ vej. Du kan ikke bruge Googles tjenester uden at blive overvåget. Der findes ikke en betalingsløsning, hvor du kan betale for ikke at blive registreret.

Vi elsker tjenesterne, men tilvalget af privacy må være et rimeligt krav.

Alternativet til at afgive data er i dag, at du melder sig helt ud af det moderne samfund, og det er jo helt godnat.

Ligeledes er dine informationer ikke tilgængelig for dig.

Du ved ikke hvad, der er registeret, og kan ikke finde ud af det. Der skal være transparens.

Der kommer helt sikkert et marked for produkter, der på enkelvis vil gøre brugerne mindre synlige, men det bliver kun for de indviede.

Masserne er ligeglade.

Hvis det koster penge, vil disse løsninger altid tabe til de gratis løsninger (hvor du betaler med den usynlige valuta – dine data).

Alle har noget at skjule
Et helt andet problem er, at dine informationer ikke opbevares sikkert, og at uvedkommende gang på gang får adgang til dem.

Det er der sikkert en del utro ægtemænd eller -kvinder, der kan nikke genkendende til.

Det kan du læse mere om her: Hackere udstiller 10 gigabyte slibrige data fra utroskabssite på Dark Web

Der har været meget snak om NSA, men NSA-overvågningen er spild af penge.

Myndighederne kan for småpenge købe sig til langt mere præcise informationer om landets borgere.

De private virksomheder har langt, langt flere data om dig end NSA, med mindre du lige er terrorist.

Og argumentet om at du ikke har noget at skjule holder ikke.
Alle har noget at skjule.

Du er selvfølgelig ikke terrorist, men du har besøgt websider, som du ikke ønsker, at din sidemand skal være bekendt med.

Præcis hvad, der kommer til at ske er der ingen, der aner.

Vi er i gang med verdens største digital test-forsøg, og foreløbig er det et spil helt uden regler.

Og husk så: Du er, hvad du Googler.

Er du kunde i Jyske Bank, skal du her fra morgenstunden se langt efter digital adgang til dine konti.

Der er nemlig it-problemer i banken, og på hjemmesiden kan du læse følgende:

“Du kan i øjeblikket ikke komme til at bruge hverken Jyske Mobilbank eller Jyske Netbank. Vi arbejder på højtryk på at løse problemet og forventer, at alt fungerer igen i løbet af få timer.”

“Der er tale om en intern problemstilling i form af en opdatering, der er gået galt,” fortæller Jens Nielsen, der er områdedirektør i banken.

Hvor længe har i været nede?

“Det startede fra morgenstunden i dag.”

Hvornår forventer i at være oppe igen?

“Vi har valgt at rulle systemerne tilbage til før opdateringen. Det tager lidt tid, men vi forventer at være klar igen før frokost.”

I sidste måned var det Danske Bank, der havde problemer med it-systemerne.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank: Derfor gik vores tjenester i sort i weekenden

Artiklen er opdateret klokken 9.58 med en kommentar fra områdedirektør Jens Nielsen. 

Læs også:
Danske Bank ramt af nedbrud

Danske Bank: Det er korrekt vi har problemer med netbanken

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

Er du kunde i Jyske Bank, skal du her fra morgenstunden se langt efter digital adgang til dine konti.

Der er nemlig it-problemer i banken, og på hjemmesiden kan du læse følgende:

“Du kan i øjeblikket ikke komme til at bruge hverken Jyske Mobilbank eller Jyske Netbank. Vi arbejder på højtryk på at løse problemet og forventer, at alt fungerer igen i løbet af få timer.”

“Der er tale om en intern problemstilling i form af en opdatering, der er gået galt,” fortæller Jens Nielsen, der er områdedirektør i banken.

Hvor længe har i været nede?

“Det startede fra morgenstunden i dag.”

Hvornår forventer i at være oppe igen?

“Vi har valgt at rulle systemerne tilbage til før opdateringen. Det tager lidt tid, men vi forventer at være klar igen før frokost.”

I sidste måned var det Danske Bank, der havde problemer med it-systemerne.

Det kan du læse mere om her: Danske Bank: Derfor gik vores tjenester i sort i weekenden

Artiklen er opdateret klokken 9.58 med en kommentar fra områdedirektør Jens Nielsen. 

Læs også:
Danske Bank ramt af nedbrud

Danske Bank: Det er korrekt vi har problemer med netbanken

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

Ifølge analysehuset IDC er der cirka 1,6 milliarder smarte Android-mobiler i brug i verden og for at holde malware og andet skidt fra døren, har AV-Comparatives i løbet af juli og august testet 16 programmer på en LG Nexus 5 med Android 5.1.1.

Den hurtige konklusion er, at antivirusprogrammer generelt leverer solid beskyttelse til din Android-mobil, uanset om det er et gratis- eller et betalingsprogram.

2.365 malware-eksemplarer er røget igennem testmaskineriet, og alle programmerne var opdateret med de nyeste koderettelser, inden testen startede.

På grafikken kan du se, hvordan de forskellige programmer har formået at holde ondsindet kode fra døren.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er de testede programmer. Klik for stort billede.

Er antivirus på mobilos nødvendig?
AV-Comparatives peger på en geografisk fordel for os i Europa.

Hvis du overholder nogle simple sikkerhedsregler, og bor i den vestlige verden, er risikoen for malware på din Android-telefon nemlig meget lille.

Det er primært i Asien og specielt i Kina, der er problemer med malware til telefoner. Ikke mindst fordi der er mange uofficielle app-butikker.

Rejser du i denne del af verden, så skal du være opmærksom på opdateringer og downloads til telefonen.

Læs også: Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Risikoen for at miste telefonen eller få den stjålet er langt større end risikoen for malware, og mange af de testede antivirusprogrammer har da også en sporings- og slettefunktion indbygget.

Så kan du finde telefonen eller lukke den ned fra distancen, hvis uheldet er ude.

Du bør ligeledes overveje sikkerhedssoftware, hvis du anvender din telefon til eksempelvis bankadgang.

Læs også: Afstemning: Er du ligeglad med antivirus på mobilen?

Testen gør desuden op med myten om, at sikkerhedssoftware sluger batteriet. Det er ikke tilfældet, hvilket du kan se på grafikken.

Kilde: AV-Comparatives.

Hold mobilen klar
De malware-typer, der er rettet mod Android, bliver mere og mere sofistikerede.

Der er dog stadig langt til det trusselsniveau, som vi ser på computeren, og det er relativt enkelt at holde uvedkommende fra døren.

De gode råd fra AV-Comparatives er – ud over at benytte antivirussoftware – følgende:

Brug altid en officiel app-butik som Google Play.

Undgå tredjepartsbutikker og sideloading – altså at installere programmer, der ikke kommer fra en officiel udbyder.

Ligeledes skal du være opmærksom på apps, der forsøger at få adgang til oplysninger om dig og din færden. Du skal ikke acceptere apps, der vil have adgang til oplysninger, som ikke falder ind under programmets opgave.

En app, der måler din hastighed på løbeturen, skal eksempelvis ikke have adgang til din adressebog.

Ligeledes bør du se efter andres erfaringer, før du installerer en app. Får den dårlige anmeldelse, så er der nok noget om snakken.

Antivirus-specialisterne anbefaler også, at du ikke rooter din telefon. Når man rooter sin smartphone, får man adgang til filer i Android-arkitekturen, der ellers ikke er tilgængelige, hvilket giver flere funktioner men altså også dårligere sikkerhed i forbindelse med malware.

Du kan læse mere om begrebet her.

AV-Comparatives har udarbejdet 70 siders testmateriale, hvor hvert enkelt program bliver gennemgået minutiøst.

Du kan finde hele materialet her: Mobile Security Review 2015 (PDF).

Læs også:

Kæmpetest af 20 antivirusprogrammer: Her er markedets hurtigste antivirus

Her er verdens mest populære antivirus-program

Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

Ifølge analysehuset IDC er der cirka 1,6 milliarder smarte Android-mobiler i brug i verden og for at holde malware og andet skidt fra døren, har AV-Comparatives i løbet af juli og august testet 16 programmer på en LG Nexus 5 med Android 5.1.1.

Den hurtige konklusion er, at antivirusprogrammer generelt leverer solid beskyttelse til din Android-mobil, uanset om det er et gratis- eller et betalingsprogram.

2.365 malware-eksemplarer er røget igennem testmaskineriet, og alle programmerne var opdateret med de nyeste koderettelser, inden testen startede.

På grafikken kan du se, hvordan de forskellige programmer har formået at holde ondsindet kode fra døren.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er de testede programmer. Klik for stort billede.

Er antivirus på mobilos nødvendig?
AV-Comparatives peger på en geografisk fordel for os i Europa.

Hvis du overholder nogle simple sikkerhedsregler, og bor i den vestlige verden, er risikoen for malware på din Android-telefon nemlig meget lille.

Det er primært i Asien og specielt i Kina, der er problemer med malware til telefoner. Ikke mindst fordi der er mange uofficielle app-butikker.

Rejser du i denne del af verden, så skal du være opmærksom på opdateringer og downloads til telefonen.

Læs også: Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Risikoen for at miste telefonen eller få den stjålet er langt større end risikoen for malware, og mange af de testede antivirusprogrammer har da også en sporings- og slettefunktion indbygget.

Så kan du finde telefonen eller lukke den ned fra distancen, hvis uheldet er ude.

Du bør ligeledes overveje sikkerhedssoftware, hvis du anvender din telefon til eksempelvis bankadgang.

Læs også: Afstemning: Er du ligeglad med antivirus på mobilen?

Testen gør desuden op med myten om, at sikkerhedssoftware sluger batteriet. Det er ikke tilfældet, hvilket du kan se på grafikken.

Kilde: AV-Comparatives.

Hold mobilen klar
De malware-typer, der er rettet mod Android, bliver mere og mere sofistikerede.

Der er dog stadig langt til det trusselsniveau, som vi ser på computeren, og det er relativt enkelt at holde uvedkommende fra døren.

De gode råd fra AV-Comparatives er – ud over at benytte antivirussoftware – følgende:

Brug altid en officiel app-butik som Google Play.

Undgå tredjepartsbutikker og sideloading – altså at installere programmer, der ikke kommer fra en officiel udbyder.

Ligeledes skal du være opmærksom på apps, der forsøger at få adgang til oplysninger om dig og din færden. Du skal ikke acceptere apps, der vil have adgang til oplysninger, som ikke falder ind under programmets opgave.

En app, der måler din hastighed på løbeturen, skal eksempelvis ikke have adgang til din adressebog.

Ligeledes bør du se efter andres erfaringer, før du installerer en app. Får den dårlige anmeldelse, så er der nok noget om snakken.

Antivirus-specialisterne anbefaler også, at du ikke rooter din telefon. Når man rooter sin smartphone, får man adgang til filer i Android-arkitekturen, der ellers ikke er tilgængelige, hvilket giver flere funktioner men altså også dårligere sikkerhed i forbindelse med malware.

Du kan læse mere om begrebet her.

AV-Comparatives har udarbejdet 70 siders testmateriale, hvor hvert enkelt program bliver gennemgået minutiøst.

Du kan finde hele materialet her: Mobile Security Review 2015 (PDF).

Læs også:

Kæmpetest af 20 antivirusprogrammer: Her er markedets hurtigste antivirus

Her er verdens mest populære antivirus-program

Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Over en længere årrække stjal en hackerbande med russiske rødder langt over to milliarder kroner fra amerikanske borgere og virksomheder.

For nyligt har den 34-årige russer Vladimir Drinkman erklæret sig skyldig i de mange hackerangreb, hvor banden blandt flere ting neglede 160 millioner sæt kreditkortoplysninger, som blev solgt videre

Angrebene gik blandt andet udover banker, Nasdaq-børsen, 7-Eleven, Carrefour og en hel stribe andre virksomheder med en masse finansielle transaktioner i sine netværk.

Da beløbet på to milliarder kroner stammer fra kun tre af virksomhedsofrene, er hackerbandens rov givetvis en del højere.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium på sin hjemmeside.

Sådan foregik angrebene
Udover Vladimir Drinkman med speciale i netværksadgang bestod banden af fire andre, der hver især kunne byde på specialiteter som datamining af værdifulde data, sletning af spor og salg af de stjålne data.

Når angrebene blev sat i gang, borede banden sig typisk ind i netværkene via SQL-injections.

Herefter placerede de malware til oprettelse af bagdøre i systemerne, som blev som hackerbandens hovedindgange til at hugge brugernavne, passwords og kreditkortoplysninger fra virksomhedernes servere.

“I nogle tilfælde mistede de tiltalte adgang til systemerne på grund af virksomhedernes sikkerhedstiltag, men de kunne efter gentagene angreb angiveligt genetablere deres adgang,” lyder det på det amerikanske justitsministeriums hjemmeside.

Tålmodige hackere
Her fremgår det også, at hackerne i mange tilfælde har været yderst tålmodige med at slå til, da de kunne vente månedsvis eller sågar over et år, før malwaren blev aktiveret.
I dag sidder Albert Gonzales fra Miami 20 år i fængsel for at have været involveret i flere af it-forbrydelserne.

Udover Vladimir Drinkman blev anden russisk mand, Dmitriy Smilianets, fra banden arresteret i Holland i 2012, mens tre personer stadig er på fri fod.

Det er endnu uvist, hvor lange straffe de it-kriminelle kan få.

Læs også:

Vladimir Putin ramt af voldsomt hacker-angreb

Dansker anholdt i international hacker-sag – mistænkes for vigtig rolle i stort hackernetværk

Over en længere årrække stjal en hackerbande med russiske rødder langt over to milliarder kroner fra amerikanske borgere og virksomheder.

For nyligt har den 34-årige russer Vladimir Drinkman erklæret sig skyldig i de mange hackerangreb, hvor banden blandt flere ting neglede 160 millioner sæt kreditkortoplysninger, som blev solgt videre

Angrebene gik blandt andet udover banker, Nasdaq-børsen, 7-Eleven, Carrefour og en hel stribe andre virksomheder med en masse finansielle transaktioner i sine netværk.

Da beløbet på to milliarder kroner stammer fra kun tre af virksomhedsofrene, er hackerbandens rov givetvis en del højere.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium på sin hjemmeside.

Sådan foregik angrebene
Udover Vladimir Drinkman med speciale i netværksadgang bestod banden af fire andre, der hver især kunne byde på specialiteter som datamining af værdifulde data, sletning af spor og salg af de stjålne data.

Når angrebene blev sat i gang, borede banden sig typisk ind i netværkene via SQL-injections.

Herefter placerede de malware til oprettelse af bagdøre i systemerne, som blev som hackerbandens hovedindgange til at hugge brugernavne, passwords og kreditkortoplysninger fra virksomhedernes servere.

“I nogle tilfælde mistede de tiltalte adgang til systemerne på grund af virksomhedernes sikkerhedstiltag, men de kunne efter gentagene angreb angiveligt genetablere deres adgang,” lyder det på det amerikanske justitsministeriums hjemmeside.

Tålmodige hackere
Her fremgår det også, at hackerne i mange tilfælde har været yderst tålmodige med at slå til, da de kunne vente månedsvis eller sågar over et år, før malwaren blev aktiveret.
I dag sidder Albert Gonzales fra Miami 20 år i fængsel for at have været involveret i flere af it-forbrydelserne.

Udover Vladimir Drinkman blev anden russisk mand, Dmitriy Smilianets, fra banden arresteret i Holland i 2012, mens tre personer stadig er på fri fod.

Det er endnu uvist, hvor lange straffe de it-kriminelle kan få.

Læs også:

Vladimir Putin ramt af voldsomt hacker-angreb

Dansker anholdt i international hacker-sag – mistænkes for vigtig rolle i stort hackernetværk

Én ulykke kommer sjældent alene. Særligt i togtrafikken er det en tommelfingerregel, der sjældent slår fejl.

Problemer med en enkelt signallampe kan forsinke et tog, som så igen skaber forsinkelser for andre tog på samme strækning, og så ruller snebolden.

Svenske Stockholmståg og matematikeren Wilhelm Landerholm mener dog, at de har udviklet en løsning på netop det problem, og den løsning kan komme danske pendlere til gode.

Stockholmståg og Wilhelm Landerholm har udviklet en model, som de kalder Pendelprognos, som skal lade Stockholmståg handle fremadsynet i trafikplanlægningen og vide, hvad de rejsende skal forvente i timerne efter, et problem har meldt sig.

Ser to timer ud i fremtiden

“Med modellens hjælp kan vi se ind i fremtiden og se, hvilke beslutninger vi bør træffe, for at togene ikke klumper sammen, og hvordan vi får trafikken til at køre smidigt igen,” udtaler Mikael Lindskog, kommunikationschef hos Stockholmståg til Computerworlds søstersite IDG.se.

Og Mikael Lindskog mener det alvorligt, når han taler om at se ind i fremtiden. Pendelprognos udregner nemlig, hvordan et problem i togtrafikken kan påvirke driften op til to timer ud i fremtiden og giver dermed et værktøj til at planlægge, hvilke tiltag der kan minimere driftsforstyrrelserne.

Kort sagt vil det betyde en mere effektiv togtrafik, hvor flere passagerer kommer frem med færre forsinkelser.

Læs også: Efter togkaos: Banedanmark ved ikke, hvad der gik galt

Sådan virker den
Pendelprognos bygger på flere års data fra Trafikverket, som er ansvarlig for den langsigtede planlægning af det svenske transportsystem.  

“Modellen identificerer mønstre i trafikdata, og man får indikationer og et estimat på en prognose ud fra køreplanen,” forklarer manden bag matematikken i Pendelprognos, Wilhelm Landerholm,til IDG.se.

Hvis tog A bliver 10 minutter forsinket …
Hver gang et tog afviger fra sin køreplan, søger modellen efter lignende tilfælde i sin database og beregner så de sandsynlige konsekvenser for trafikken på baggrund af historiske fortilfælde og togets position.

Minut for minut
“Det store ved det her er, at man hvert minut kan lave gode forudsigelser for, hvor hvert enkelt tog er om x minutter. Systemet får data fra alle de punkter som de enkelte tog passerer, og hvis driften ikke er som forudsagt, er der en masse information i mismatchen mellem data og forudsigelsen.”

“Ændringerne i driften slår altså igennem i forudsigelserne,” uddyber Wilhelm Landerholm, da Computerworld ringer til ham i Stockholm

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

“Hvis tog A bliver 10 minutter forsinket på en station, betyder det måske, at forsinkelsen bliver til 12 minutter på den næste station på grund af flere passagerer, der vil på toget, og samtidigt forsinker det så tog B med fire minuter og så videre.”

Kan komme til Danmark
Stockholmståg kan altså se, hvilke andre tog, der sandsynligvis vil blive påvirket hvor meget af den oprindelige driftsforstyrrelse, tage skridt til at afværge en eskalering af problemet og sende information ud til sine kunder.

Pendlere kan så se på en app eller en sms, om de skal tage bilen i stedet for toget, eller om de bare har lidt ekstra tid ved morgenbordet.

Danske pendlere kan måske også se frem til færre forsinkelser. Hos Stockholmståg ser kommunikationschef Mikael Lindskog i hvert fald muligheder for den danske togdrift.

“Andre trafikselskaber er velkomne til at henvende sig til os. S-togene i København indsamler jo også realtids-information om togtrafikken, så der kan man godt bruge modellen.”

Overbevisende test
Selvtilliden fejler ikke noget hos Stockholmståg, der har lavet en hjemmeside, hvor nysgerrige kan følge med i en livestreamet konkurrence imellem den nye algoritme og det eksisterende system, Trafikinfo, der begge forudsiger afgangstider for pendertog omkring Stockholm.

I skrivende stund har Pendelprognos en solid føring med over 24.000 rigtige bud imod trafikinfo’s 1587.

Kan blive klogere
Pendelprognos kan videreudvikles til at blive endnu bedre i sine forudsigelser, men det vil kræve endu mere data.

“Algoritmen tager ikke ved automatisk ved lære endnu. Det kan sagtens lade sig gøre, men der er meget mere data bag det, som for eksempel tog der går i stykker og den slags,” fortæller Wilhelm Landerholm.

The sky’s the limit
Ifølge Wilhelm landerholm kan modellen også bruges på andre trafikformer som for eksempel flytrafik, hvis den korrekte data knyttes til algoritmen.

“Teoretisk set kan modellen bruges på al trafik, så længe det kører efter en tidsplan.”