Monthly Archives: September 2015

Efter striben af offentlige it-skandaler har Skatteministeriet nu taget konsekvensen og har oprettet sin helt egen selvstændige it-udviklingsafdeling på 60 mand.

De folk arbejder helt uafhængigt af it-afdelingen i Skats hovedsæde i Københavns Nordhavn.

Første opgave for den nye udviklingsafdeling, som holder til i ministeriets bygning på Christianshavn, bliver at udvikle et nyt it-system til ejendomsvurderinger og behandling af klagesager fra borgerne.

Det fremgår af et aktstykke, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg.

Det nye it-system er budgetteret til at koste 96 millioner kroner. Det skal være fuldt indfaset i 2019. Men allerede om halvandet år – i april 2017 – skal de første dele af det nye system være klar til brug.

Markant brud
Når Skatteministeriet nu opretter sin egne it-udviklingsafdeling, som internt går udner navnet ICE (ImplementeringsCenter for Ejendomvurderinger), er det et markant brud med årtiers tradition for at overlade det offentliges it-udvikling til eksterne leverandører som KMD, IBM og CSC.

I hvert fald når det gælder ejendomsvurderinger har den model skabt alt for stor afhængighed af leverandørerne, skriver Skatteministeriet til politikerne i finansudvalget:

“De nuværende it-systemer (…) er baseret på diverse knopskydninger af it-systemer leveret af blandt andet KMD, IBM og CSC. De ældste dele af systemerne er fra 1960-1970′erne. De tre hovedsystemer er udviklet af de nævnte leverandører, der også hver især vedligeholder systemerne. Det er derfor også de tre leverandører, der har indsigten i systemernes opbygning og tekniske funktionaliteter, mens SKATs viden herom er meget begrænset. SKAT har derfor i dag en meget stor afhængighed af leverandørerne,” lyder det fra Skatteministeriet.

Ejendomsvurderingerne er et af de talrige områder, hvor dårligt fungerende it-systemer har kastet Skat ud i voldsomme problemer med at holde styr på, hvem der skal betale hvor meget i skat.

Skat har i årevis været under hård beskydning for at sætte værdien af privatboliger og erhvervsejendomme for højt.

Tusindvis af boligejere har klaget over deres ejendomsvurderinger, og i 2013 faldt der for alvor brænde ned, da Rigsrevisionen blandt andet på grund af meget lang sagsbehandlingstid for klagesager skarpt kritiserede Skatteministeriets forvaltning af området.

Computerworld har de forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at stille op til et interview om ICE-projektet. Men trods gentagne henvendelser er ministeriet ikke vendt tilbage.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Top-CIO: Central styring og nyt design kan spare det offentlige for milliarder

“Uber ud - Uber ud.”

Slagråbene fra københavnske taxachauffører lyder momentvis hen over brostenene på Christiansborgs Slotsplads i København tirsdag formiddag.

Her har 300 taxachauffører anmeldt deres ankomst for at demonstrere mod it-selskabet Uber og selskabets påståede taxakørsel på danske veje.

Der er ikke mødt 300 chauffører op.

Her er nok 200 ud af i alt cirka 1.900 københavnske chauffører – men de kan stadig fylde slotspladsen godt op med vogne samt larme med tilråb og taxahornet helt i bund under dele af demonstrationen.

Lyden af klapsalver runger indledningsvist, når formand for Taxiførere i Danmark, Søren H. Nicolaisen flankeret af to røde flag byder chaufførerne velkommen.

I hans velkomststale lyder det blandt andet, at Uber bryder taxa-loven, og at det amerikanske tech-selskab angiveligt ikke bidrager til det danske samfund på grund af manglende skattebetalinger.

Så er tonen ligesom slået an.

“Uber siger, at selskabet driver samkørsel. Men Uber driver ikke samkørsel, hvor man deles om udgifterne. Uber driver taxa-kørsel. Punktum,” siger Søren H. Nicolaisen i mikrofonen til chauffør-skaren, hvilket igen får klapsalverne til at bryde ud.

Læs også: Uber vil nu levere dine pakker med ekspres-fart

Den danske demonstration er blot en af mange, hvor taxachaufførerne over hele kloden i dag samles i forskellige lande for at tilkendegive deres frustrationer over Ubers disruptive ankomst på vejene.

Mistanker om skattesnyd
Kort fortalt handler de danske taxachaufførers frustrationer om, at Uber ifølge brancheforeningen Taxifører i Danmark ikke er godkendt til taxakørsel, da selskabet blandt andet ikke har et lovpligtigt bestillingskontor.

Selskabet er dermed heller ikke forpligtet på samme måde til at betale forsikringer til biler og chauffører og holde et vågent øje med brodne kar bag rattet.

Læs også: Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

På det mere spekulative plan anklager Taxiførere i Danmark tech-selskabet Uber for, at selskabet og dets chauffører snyder i skat, da køreture ikke bliver registreret på samme måde som hos de etablerede taxa-selskaber.

Efter sin brandtale fanger Computerworld formand for Taxiførere i Danmark, Søren H. Nicolaisen, til en række spørgsmål.

Indledningvist vil vi gerne høre svaret på, at hvis Uber nu er så drønulovlig, hvordan det kan være, at selskabet er tilladt i Danmark og ligefrem rost af ledende politikere for at være en innovativ virksomhed?

“Ja, det må du spørge politiet om. Vi vil gerne have bare én Uber-chauffør for en dommer, fordi vi vil have lige konkurrence. Vi mener, at sådan en sag kan skabe præcedens i Danmark,” forklarer Søren H. Nicolaisen til Computerworld.

“Vi har ikke noget imod Uber. Vi vil bare konkurrere på lige vilkår,” tilføjer han.

Overvåger Uber-chaufører
Søren H. Nicolaisen fortæller, at den danske taxabranche i forvejen er presset.

Nu skal den så kæmpe på såkaldte ulige vilkår mod et selskab som Uber, der via sin egen app tager 20 procent af kørselspengene, mens Uber-chaufføreren selv beholder de resterende 80 procent.

“Folk vælger vel Uber, fordi de sommetider er billigere end normal taxikørsel, fordi de vil prøve det nye, og måske fordi vi ikke altid leverer den forventede service. Men folk får slet ikke samme tryghed som hos os, hvor alt bliver registreret. Vi følger loven,” siger Søren H. Nicolaisen.

Formanden for Taxifører i Danmark fortæller, at han har mange eksempler på, at taxachauffører kører efter Uber-vogne for at dokumentere nummerplader og kørsler over for Skat og politiet.

“Vi kan jo ikke gøre så meget andet, og vi har løbende anmeldt omkring 170 Uber-chauffører i de 10 måneder, som Uber har været i Danmark,” lyder det fra Søren H. Nicolaisen.

Udover beklagelse over den lange sagsbehandlingstid forklarer han, at der i et andet spor kører sager mod organisationen Uber for at drive ulovlig taxavirksomhed i Danmark.

Læs også: Uber sigtet for brud på den danske taxilov

På spørgsmålet om, hvorvidt den danske taxabranche er for restriktivt reguleret, eller om Uber har for let spil, svarer Søren H. Nicolaisen på følgende måde:

“Vi vil gerne have løsnet markedet. Måske er det ikke nødvendigt med et bestillingskontor, når man kan mange af de samme ting med en app. Men vi har altså også apps, masser af apps, i taxaselskaberne. Vi har bare nogle andre regler at spille efter end Uber,” siger Søren H. Nicolaisen.

Joachim B. Olsen kører med Uber
En af de få, hvis ikke eneste, politikere, der har besværet sig med at gå 50 meter fra Christiansborg-bygningen og ud til de demonstrerende taxachauffører, er Liberal Alliances erhvervsordfører Joachim B. Olsen.

Læs også: Uber beskyldes for nyt lovbrud: Brugte svenske nummerplader i Danmark

Computerworld fanger også ham til et interview og indleder med spørgsmålet, om han er sikker på, at Uber er en lovlig virksomhed.

“Ja, den er lovlig. Vi bor trods alt i et retssamfund,” svarer Liberal Alliance-politkeren, der ved tidligere lejligheder i eksempelvis debatindlæg har forsvaret internetbaserede selskaber som netop Uber og værelsesudlejningsportalen AirBNB.

Han fortæller, at omkring 75 procent af hans kørsler på bagsæder i betalingsbiler består af Uber-kørsler, mens taxachaufførerne står for de resterende 25 procent.

“Jeg betaler selv for Uber-turene, mens taxa-turene er på statens regning” siger Joachim B. Olsen.

Hvis nu Uber er så godt, at du tager flest ture med deres chauffører, hvorfor får du ikke bare en kvittering hos dem?

“Jeg tror ikke, at jeg kan få en kvittering for Uber, selvom det nok ville spare skatteborgerne for nogle penge.”

Hvis du selv kører med Uber og betaler en chauffør for turen, er der så ikke reelt tale om et taxaselskab?

“Jo, det synes jeg jo, det er, men der er jo mange diskussioner om definitioner, der lige nu pågår i EU. Jeg ser mest Uber som en teknologi-virksomhed, der med ny teknologi har opfundet nye services, og det er sådan, at vi er blevet rige i Vesten.”

Hvordan sørger I for kontrol med, om Uber-chaufførerne nu også betaler skat, som taxa-foreningen nævner, at de ikke gør?

“Det er en helt almindelig skatteopkrævningsopgave, som jeg har tillid til. Der er jo eksempelvis også frisører og folk i andre brancher, der snyder i skat, men de brancher skal vi jo ikke lukke ned for.”

Formand for Taxifører i Danmark, Søren H. Nicolaisen og Liberal Alliances erhverhvsordfører, Joachim B. Olsen, mødes til en improviseret duel på ord under onsdagens anti-Uber-demonstration.

Forsvinder taxaerne?
Kort efter interviewet med Joachim B. Olsen ankommer formand for Taxifører i Danmark, Søren H. Nicolaisen, til området.

Han går i direkte infight med politikeren, hvor de to vender og drejer situationen foran rullende kameraer fra landsdækkende tv-stationer, mens der opstår en kødrand af tilstimlende taxa-chauffører.

“Uber ud” og “Uber er en spinmaskine” lyder råbene fra den stadig tættere rundkreds, hvor diskussionen mellem de to kamphaner trods alt ender med stramme smil og et håndtryk.

Efter den improviserede debat mellem den liberale politiker og taxa-formanden spørger Computerworld Søren H. Nicolaisen, om den danske taxabranche stadig findes om fem år, hvis Uber kan køre videre i Danmark.

“Nej, det gør den nok ikke.”

Læs også: 
Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Med udmeldingen om at splitte sig op i to nogenlunde lige store selskaber er it-giganten HP samtidig i gang med en større omstrukturering.

Omstruktureringen indebærer en større spareøvelse, hvor virksomhederne med især HP Enterprise i centrum skal spare omkring 18 milliarder kroner. Besparelsen betyder, at mellem 25.000 og 30.000 HP-medarbejdere skal afskediges.

De tal svarer til, at op mod hver 10. HP-medarbejder inden længe skal se sig om efter et nyt job, mens HP på de interne linjer skal i gang med at sende sine services mod skyen.

Tidligere har HP meldt ud, at 55.000 ansatte skal fyres verden over, og fyringstallene i den nye udmelding skal altså lægges oveni, skriver The Wall Street Journal.

En omtumlet rejse
HP har måttet leve med faldende omsætningstal 16 kvartaler i træk.

Selskabets administrerende direktør Meg Whitman fortalte på et møde i går med finansanalytikere, at den senest tid har været en omtumlet rejse, men at hun nu kunne se lys for enden af tunnelen.

“Disse begivenheder betyder, at vi ude i fremtiden ikke har brug for yderligere omstruktureringer,” lød det fra Meg Whitman.

IDC-analytiker Crawford Del Prete vurderer over for The Wall Street Journal, at HP sigter efter at få omkostningerne herunder lønudgifter helt ned i det første regnskabsår med de to nye selskaber.

Herefter vil HP satse endnu hårdere på at komme ind på markeder med høje indtjeningsmarginer som eksempelvis dataanalyse, sikkerhed og app-modernisering og ud af flere af sine traditionelle lav-marginmarkeder med hardware-salg.

Computerworld har kontaktet HP’s europæiske pressetjeneste for at høre, hvorvidt og hvordan de store fyringsrunder vil ramme Danmark og Europa.

Her lyder det, at der endnu ikke er sat navn på specifikke afdelinger og lande, der bliver ramt af nedskæringerne. 

Læs også:
HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Donald Trump sviner tidligere [b]HP-chef: Gjorde det forfærdeligt hos HP og giver andre folk hovedpine
[/b]

En skole i Silkeborg handler nu i henhold til forskningsresultater, der viser, at mobilfri elever klarer sig bedre i skolen.

Skægkærskolen skodder derfor mobilen blandt eleverne og indfører mobilfri skole.

I første omgang som et forsøg men med henblik på en permanent ordning.

“Vi tror på, at børnene har brug for at få fri fra mobiltelefonen, og at dens blotte tilstedeværelse kan nedsætte koncentrationsevnen i væsentligt grad. Både danske og engelske forskningsforsøg viser, at undervisningsudbyttet er markant højere på de skoler, der er mobilfri. Eleverne klarer sig bedre og får højere karakterer,” fortæller pædagogisk leder på Skægkærskolen, Peter Green.

Farvel til mobilos
Mobilfri skole betyder, at elever i indskolingen ikke må medbringe mobiltelefon i skole eller SFO, og at elever på mellemtrinnet og i overbygningen skal aflevere mobilen, når de møder ind om morgenen for først at få den udleveret, når de går hjem om eftermiddagen.

Som optakt til forsøget foretog skolen en undersøgelse blandt eleverne, som viste, at mange konstant sad med mobilen i skødet og tjekkede Instagram og Snapchat midt i undervisningen.

“Mange børn havde fået opbygget et behov for at være tilgængelige i en sådan grad, at de på intet tidspunkt var 100 procent til stede, mens de var i skole. Et alvorligt problem, som vi ville gøre noget ved. For os handlede det både om at optimere forholdene for det faglige og det sociale,” siger Peter Green.

Digital mobning 
De sociale medier er også med at ‘skjule’ mobbe-problemer blandt eleverne for lærergruppen.

“For blot få år siden var konflikter mere synlige og foregik måske som en slåskamp i frikvarteret. Det kunne vi tage hånd om og løse med det samme. I dag foregår der så mange ting på de sociale medier, som vi ikke kan se og røre og derved ikke kan guide børnene.”

I de situationer hvor telefonerne skal anvendes i forbindelse med undervisningen vil læreren udlevere mobilerne til eleverne, så de i en afgrænset periode kan bruge den som et arbejdsredskab på linje med computeren.

Skolebestyrelsen, samtlige forældre og de fleste elever bakker op om forsøget, der løber frem til efterårsferien i år.

Derefter vil skolen evaluere og tage stilling til, hvilke muligheder der er i eventuelt at være mobilfri på permanent basis.

Du kan læse mere om projektet på Silkeborg Kommunes webside.

Læs også:
Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Kommune har købt 4.000 iPads til skolebrug: Men den kan ikke stå alene som undervisnings-redskab

Der er allerede masser af 4K-fjernsyn i butikkerne, men det kniber mere med indhold i den enorme opløsning, som kan være med til at give 4K-skærmen mening.

Men nu byder den amerikanske rumfartsorganisation ind med et godt tilbud.

NASA beretter således, at den første ikke-kommercielle 4K-kanal er på vej i luften.

Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Videomaterialet skal blandt andet give et indblik i arbejdet på rumstationen ISS, så får danske Andreas Mogensen endnu en tur, kan man følge hans færden i knivskarpe billeder.

Projektet bliver gennemført sammen med selskabet Harmonica, der bygger infrastruktur til videodistribution.

Læs mere: 4K-revolutionen: Her kan du rent faktisk få 4K-indhold til dit fjernsyn

Det starter i USA
NASA er i dialog med blandt andet kabel-tv-selskaber om at gøre kanalen tilgængelig for seerne, men indholdet vil også blive streamet via nettet.

I første omgang er det dog kun de amerikanske tv-kiggere, der kan få glæde af billederne i 4K, men NASA udelukker ikke muligheden for, at Europa også kommer med på tv-siden.

Hvis du vil se optagelserne via nettet, skal der nok lidt kapacitet til på linjen.

Har allerede 4K-indhold
Kanalen kan ifølge NASA både vise ægte 4K-indhold, det vil sige indhold, der er optaget med 4K-udstyr, og videoindhold, der er flyttet op i den høje opløsning via softwareoptimering.

Du kan følge med i udviklingen på NASA’s tv-side.

4K-opløsningen er ikke et helt nyt område for NASA.

I sommerferien begyndte rumorganisationen at lægge videoer i 4K-opløsning og med 60 billeder per sekund ud på YouTube.

Læs mere her: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

Videoerne kræver dog et solidt grafikkort og en heftig internetforbindelse.

Læs også:
Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

365 gigapixel: Sådan optager man billeder i ekstremopløsning

It-firmaerne KMD og Atea stod sidste år for mere end halvdelen af kommunernes it-indkøb.

Det viser tal for kommunernes it-indkøb, som rådgivnings- og analysefirmaet UdbudsVagten har samlet for Computerworld over it-indkøbene i 86 af landets 98 kommuner.

Mastodonten på det kommunale marked er fortsat KMD, som i 2014 fakturerede kommunerne for i alt 2,4 milliarder kroner. Det svarer til, at 44 procent – eller næsten halvdelen – af omsætningen på de 86 kommuners it-indkøb endte i kassen i KMD.

Nummer to på listen er en anden af giganterne på det danske it-marked, Atea, som i 2014 fik 667 millioner kommunale it-kroner i kassen. Det svarer til, at hver ottende kommunale it-krone gik til Atea.

Derfra er der igen et stort spring ned til nummer tre og fire på listen, Fujitsu og Axcess, som med et salg henholdsvis 149 og 139 millioner kroner hver står for knap tre procent af de kommunale it-indkøb.

Netop Axcess blev tidligere i år opkøbt af Atea, og lægger man de to firmaers omsætning på kommunernes udbudte it-kontrakter sammen, stiger Ateas andel af det kommunale marked til godt 800 millioner kroner – eller 15 procent. (se oversigt nederst på siden)

Selvom kommunerne i stigende omfang sender deres it-indkøb i udbud gennem rammeaftaler hos blandt andet SKI, er det altså stadig ganske få leverandører, der står for at levere hovedparten af de kommunale it-indkøb.

Kommuner køber it for næsten syv milliarder
Opgørelsen fra UdbudsVagten omfatter som nævnt 86 af landets 98 kommuner, som i løbet af 2014 brugte 5,36 milliarder kroner på at købe it-ydelser.

Hos UdbudsVagtens anslår direktør Kevin Leig Bengtsson, at de 12 kommuner, som ikke er med i opgørelsen, køber ind for yderligere cirka halvanden milliard kroner om året.

Det samlede kommunale it-marked når dermed ifølge UdbudsVagtens beregninger op på 6,88 milliarder kroner.

Kevin Leig Bengtsson siger til Computerworld, at de faktiske omsætningstal viser, at KMD fortsat er den absolut dominerende spiller på det kommunale marked.

Men han peger samtidig på, at mange mindre leverandører bruger energien forkert, når de sælger til kommunerne. Op mod to tredjedele af de kommunale indkøb – på tværs af brancher – sker nemlig uden udbud.

Det offentlige it-marked kan inddeles i tre større hovedgrupper.

Hver hovedgruppe stiller meget forskellige krav til it-leverandørens investeringsvillighed, størrelse og udbuds- og tilbudskompetencer.

Som leverandør bør man ifølge Kevin Leig Bengtsson derfor grundlæggende overveje, hvilke forudsætninger man har for at slås om kontrakterne i følgende tre hovedgrupper:

“Der er tendens til flere udbud, men det går relativt langsomt. Hele den offentlige sektor gennemfører hvert år udbud svarende til 100 milliarder kroner. Men fra de faktiske omsætningsdata ved vi, at der sendes fakturaer for cirka 300 milliarder kroner. Det er måske en øjenåbner for mange virksomheder, at to tredjedele af kommunernes indkøb foregår uden udbud, og derfor skal angribes på en anden måde,” siger Kevin Leig Bengtsson.

KMD vil skrumpe
Hos kommunernes udbuds- og indkøbsfællesskab Kombit spår kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard, at KMD’s andel af det kommunale marked vil skrumpe i takt med, at større dele af kommunernes it-indkøb kommer i udbud.

Kommunerne har hidtil været bundet til en stribe såkaldte monopolsystemer hos KMD. De systemer har nu været igennem udbud, og ad den vej er andre leverandører er på vej ind på markedet.

“Tallene fra UdbudsVagten giver et meget godt billede af, hvordan markedet hidtil har fungeret. Derfor er det også et meget godt billede på, at det vi gør i Kombit, har sin berettigelse, og vi vil i løbet af de næste tre til fem år se, at en række andre leverandører vil få en større andel af de kommunale it-indkøb,” siger Mikkel Tang Hedegaard.

Top 10: Her er de 10 største it-leverandører på det kommunale it-marked i 2014.

Kilde: Udbudsvagten.
Opgørelsen omfatter ikke Aalborg, Brøndby, Egedal, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Jammerbugt, København, Næstved og Ærø.
* KMD A/S + KMD BPO A/S
** Atea A/S + Axcess A/S
*** EG A/S + EG Team Online A/S + EG Data Inform A/S

Allan Mortensen, administretende direktør i CSIS. 

Top 100-interview: Sikkerhedsfirmaet CSIS er en danskejet virksomhed, der har formået at lægge sig i spidsen af sikkerhedsfeltet i løbet af cirka 10 år.

CSIS har således vundet kategorien ‘sikkerhedssoftware’ i Computerworlds Top 100-konkurrence.

I 2003 blev tre danske sikkerhedsfolk enige om at starte firmaet, der i dag har 60 ansatte i henholdsvis Skanderborg og i København.

“I 2011 besluttede stifterne at ansætte en administrerende direktør, fordi de egentlig ikke havde en ambition om at drive firmaet. De ville hellere beskæftige sig med deres fagområder indenfor udvikling og efterforskning af sikkerhed, ” fortæller Allan Mortensen, der fik posten som administrerende direktør i firmaet CSIS Security Group. 

60 ansatte og 14 nationaliteter
Firmaets succes er direkte proportional med de medarbejdere, der er ansat i virksomheden, og der er tale om en spraglet forsamling.

“Blandt de 60 ansatte er der folk fra 14 forskellige lande. Når man skal have specialister indenfor malware og de trusler, der rammer virksomhederne, så er der ingen specifik uddannelse. Man skal selv finde sine folk, der i sagens natur er autodidakte,” fortæller han, og fortsætter:

“Det betyder, at vi eksempelvis har amerikanere, pakistanere, portugisere og russere ansat. Det er en broget skare at holde styr på,” griner han.

Hvordan finder I de folk?

“Mange kommer faktisk af sig selv, for vi får mange uopfordrede henvendelser fra folk, der kan noget indenfor malware.”

Tester I dem så selv?

“Ja, lige præcis. Vi sender eksempelvis en problemstilling til en ansøger med en forventning om, at vedkommende så kan løse opgaven på en hensigtsmæssig måde. Opgaveløsning giver et godt indblik i, om en person er god til sit arbejde.”

CSIS henvender sig dog også til de personer, der kan være interessante for butikken.

“Nogen gange dukker der folk op, som vi bare må have ind i folden.”

Er det svært at holde styr på den mangfoldige sammensætning?

“Det er dedikerede – og også meget nørdede – folk, der kan lide deres arbejde. Det gør ledelsesarbejdet betydeligt lettere. Men vi forsøger at tilbyde en masse goder, også socialt, for at folk skal føle sig godt tilpas,” siger han.

“For folk, der kommer til Danmark, er arbejdet meget centralt, hvilket giver nogle fordele som arbejdsgiver. På den anden side har arbejdsgiveren også en forpligtigelse til også at hjælpe med arbejde til koner, boliger og sociale forhold som ensomhed.”

I CSIS er der eksempelvis en gruppe, der interesserer sig for sejlads.

“De taler en hav af forskellige sprog, så de sætter kolorit på lystbådehavnen.”

Ingen diciplin, tak!
Han peger på, at den multikulturelle sammensætning fungerer godt i en mindre og agil organisation.

“Vi får jævnligt opkøbsforespørgsler, men CSIS ville aldrig overleve et opkøb af et stort revisionsfirma eller lignende,” siger Allan Mortensen.

Han peger på, at den traditionelle virksomhedsmodel ikke passer til de specielle personligheder, der er ansat i sikkerhedsbutikken.

“Alle vores ansatte ville forsvinde i løbet af et år, hvis det bliver for pænt og disciplineret. Vores folk vil helst ikke disciplineres.”

I stedet satser firmaet på partnerskaber, der sælger CSIS-produkter.

“Vi er et udviklingshus, ikke et salgshus,” siger han.

At det er lykkedes at samle de forskellige nationaliteter til en enhed, understreges eksempelvis af, at CSIS-folkene var på det vindende hold til DefCon CTF 2011, der er det uofficielle verdensmesterskab i hacking.

Sikrer 250.000 klienter
Der er på to hovedarbejdsområder i firmaet.

Udviklere, der bygger sikkerhedsløsninger, og efterforskere, der kan fylde data og informationer i løsningerne.

“Indenfor udvikling har vi valgt, at bruge vores 20 folk til vores helt egne projekter. Vi sælger ikke andre produkter end vores egne. Det har vi valgt fra.”

Der er to begrundelser for den beslutning.

“En banal grund er, at avancen ikke er særlig stor. Mere vigtigt er det, at vi har kompetencerne til at bygge noget unikt. Produkter indenfor sikkerhedsbranchen er baseret på viden og adgang til oplysninger, det besidder vi.”

Et eksempel er Secure DNS-tjenesten, der anvendes på 250.000 klienter i både offentligt og privat regi.

“Tjenesten udspringer egentlig af en henvendelse fra Kirkeministeriet, der havde et ønske om en sikkerhedsløsning. Det udviklede sig så til tjenesten, der beskytter på DNS-niveau,” fortæller Allan Mortensen.

“Vi opdaterer dagligt tjenesten med 50.000 usikre URL’er.”

Datterselskaber til sideprojekter
CSIS har mange bolde i luften men forsøger at holde fokus på hovedforretningen, hvilket betyder, at flere projekter udskilles i nye datterselskaber.

Et eksempel på det er programmet Heimdal, der automatisk kan sørge for, at brugerens computer er forsynet med de nyeste opdateringer til tredjepartsprogrammerne.

“Heimdal er en god ide, men passer ikke ind i CSIS, der kun er erhvervsorienteret, mens Heimdal også er et forbrugerprodukt. Vi skilte programmet ud i et nyt selskab, der på halvandet år er vokset fra en til små tyve ansatte.”

Læs også:

Top 100/2015: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

På verdens største sociale medie Facebook med omkring en milliard aktive brugere har folk i et årtis tid kunnet hæve tommeltotten til et ‘like’ over en statusopdatering, der vakte glæde.

I årevis har Facebook-brugerne også efterlyst et modstykke, hvor man kunne udtrykke misbehag over en vens brækkede ben eller bare give sin utilfredshed til kende.

Facebook har dog ikke ønsket at introducere en dislike-knap, hvor tomlen vender nedad, da det har været vurderet, at det ville skabe en negativ stemning på sitet.

Men nu har piben fået en anden lyd, og Facebook er vendt rundt på en tallerken, skriver CNBC blandt flere medier.

“Folk har spurgt om ‘dislike’-knappen i flere år, og formentlig har hundredvis spurgt om dette. I dag er en speciel dag, fordi det er dagen, hvor jeg rent faktisk kan sige, at vi arbejder på sagen, og vi er meget tæt på at teste funktionen,” lød det fra Facebook-boss Mark Zuckerberg i går tirsdag ifølge CNBC.

Ikke en hade-knap
Facebook-stifteren og chefen for det store sociale medie understregede samtidig, at Facebook ikke er interesseret i at indføre et pointsystem, hvor folk kan stemme statusopdateringer op eller ned med de virtuelle tommelfingre.

“Du ønsker jo ikke at dele et vigtigt øjeblik for dig, og så blive mødt af nogen, der nedstemmer det,” forklarede Mark Zuckerberg.

Han fortalte, at dislike-funktionen skal bruges til at udtrykke følelser, der ikke kun er positive.

“Hvis du deler noget, der er sørgeligt, så føles det måske ikke så rart for folk at ‘like’ den opdatering,” forklarede Mark Zuckerberg.

Hvornår du kan sende et dislike til en af dine venners mere triste opdateringer, afslørede Facebook-stifteren ikke.

Han sagde dog, at funktionen var overraskende kompleks at udvikle, hvilket er årsagen til, at den først bliver rullet ud på det store sociale medie efter solid gennemtestning.

Læs også:
Psykolog: Derfor har vi så travlt med at Facebook-opdatere om flygtninge

Domstol tvinger Facebook til at acceptere skøre brugernavne

Offentlige, kuldsejlede it-projekter som Skats EFI-system bliver stemplede som uegnede i al offentlighed, hvor flere års forsinkelser, overskridelse af budgetter og funktionsfejl bliver gennemgået minutiøst.

I modsætning hertil træder det private erhvervsliv mere anonymt på projekt-bremsen, hvis det er på vej i grøften med et system til sine kunder. Og her er reaktionstiden en del hurtigere.

For her er tid lig med penge.

Det er blot nogle af forskellene på den offentlige og private sektors vilkår og indstillinger til digitalisering, forklarer Ejvind Jørgensen, der er formand for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor.

Han fremhæver blandt andet den offentlige sektors ambition om at digitalisere 80 procent af kommunikationen med borgerne inden 2016, som et unikt dansk og ambitiøst projekt, hvor man er med til at klemme udviklingen i den rigtige retning.

“Skal den slags blive ved med at gå godt, bliver man nødt til at se på en kundedrevet udvikling på borgernes præmisser. Hvis du kan skabe værdi for borgerne, så ville it-systemerne også se helt anderledes ud, der ville være større opbakning og færre fejl,” vurderer Ejvind Jørgensen.

De kan lugte succesen
Han forklarer, at den største forskel på offentlige og private it-projekter er, at offentlige it-projekter bliver født i mere eller mindre lykkelige politiske ægteskaber, hvor kompromisser er en del af modermælken.

Samtidig har den offentlige sektor i modsætning til private virksomheder også en mere blandet palet af projekter, hvor lov-krav og -implementeringer fylder en del.

“Et politisk system giver helt andre rammevilkår med forhandlingsspil, der er åbne og transparente. Der er mange hensyn at tage, hvilket øger kompleksiteten. I det private erhvervsliv arbejder man derimod målrettet på at drive kompleksiteten ud af projekterne,” siger Ejvind Jørgensen.

Læs også: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Han eksemplificerer det med kampen mellem de mobile betalingssystemer MobilePay og Swipp, hvor det gjaldt om at komme hurtigst på markedet og vinde momentum.

“I den slags projekter bruger de ikke lang tid på store, forkromede kravspecifiktioner. De kan lugte, de har fat i noget, og så er man i gang, hvor de tænker på ‘fail fast’,” siger Ejvind Jørgensen.

Mangler risikovillighed
Hvis mantraet i det private erhvervsliv er frasen om, at tid er penge og derved få søsat projekterne hurtigt, så gælder det snarere i det offentlige, at man ikke må komme galt af sted.

Paradoksalt nok er vejen mod succes ikke nødvendigvis brolag med forsigtighed ifølge Ejvind Jørgensen, da han peger på, at mod ofte bliver belønnet.

Vel at mærke hvis modet indebærer en mere aktiv rolle i implementering, digitalt lederskab og mere fokus på værdiskabelse for brugere. Og så villigheden til at slå tidligt op i banen med kortere kommandoveje til ansvarlige ledere, hvis et projekt er på katastrofekurs.

Uddrag fra Dansk IT’s publikation ‘IT i Praksis’, der viser offentlig risikovillighed i forhold til succesratter (klik for større billede).

“Vi kan påvise, at kun 15 procent af offentlige it-ledere er risikovillige udover det sædvanlige, og der er da heller ingen belønning for at tage en risiko i det offentlige,” lyder det fra Dansk IT’s formand for it i den offentlige sektor, som fortsætter:

“Digitalisering vil i sidste ende udfordre offentlige ledere, og så skal der ikke være for meget rockwool i de organisatoriske lag.”

Klapper til den åbne pung
En anden væsentlig problemstilling er størrelsen af projekterne, hvor den offentlige sektors it-projekter ofte har vokseværk på grund af knopskydninger i lovgivningen.

“Vi har i Danmark været tidligt ude med digitalisering, og vores legacy-systemer giver en række udfordringer,” siger Ejvind Jørgensen.

Han peger desuden på, at bevillingssystemet og de efterfølgende formelle EU-udbud i den offentlige sektor også giver anledning til vokseværket.

“Når pungen alligevel er åben til et it-projekt, så bliver der klappet til med en masse funktioner, og så stiger kompleksiteten. Det offentlige vil simpelthen for meget på én gang,” forklarer han.

Derfor glæder Ejvind Jørgensen, at flere og flere offentlige myndigheder har taget agile udviklingsmetoder til sig, som giver hurtigere leverancer, kortere udrulningstid og løbende fejlretning.

Han nævner også, at der er kommet flere eksempler på, at jurister og it-folk bliver sat sammen for at udforme lovgivningen i en digital virkelighed.

“Tidligere der været en for stor tyrkertro på, at centralisering har været det mest effektive. Det er det nogle gange. Skats eIndkomst er et eksempel på en god, central applikation med indkomst for hver enkelt borger, hvor data kan hentes ind i decentrale sagsbehandlingssystemer i ude i kommunerne.”

Tag et balanceret ansvar
Staten har gennem årene gjort sit til at minimere omfanget af it-skandalerne.

Det er blandt andet sket ved at oprette Statens It-projektråd i 2010 hvilket i øvrigt skete fem år efter fødslen af EFI-projektet, og tre år efter at EFI skulle have været i luften.

Læs også: Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

It-projektrådet, der af en offentlig myndighed i spøg over for Computerworld er blevet kaldt ‘Vogternes Råd’ efter det iranske præstestyre, har blandt andet til opgave at risikovurdere statslige it-projekter til en værdi på mere end 10 millioner kroner.

Det råd kunne ifølge Ejvind Jørgensen få et noget lettere arbejde, hvis offentlige myndigheder tog mere ansvar for deres it-projekter, som det eksempelvis sker i Norge, hvor staten egenudvikler flere projekter end i Danmark.

“Mange offentlige myndigheder i Danmark vil have leverandøren til at tage risikoen, og der burde man nok være bedre til at balancere ansvaret mellem den offentlige myndighed og it-leverandøren,” siger han.

Udover organisatoriske nytænkninger på embedsmandsniveau hævder Ejvind Jørgensen, at politikerne også kunne gøre sig nogle anderledes tanker med de digitale værktøjer til rådighed.

Eksempelvis kunne man ved opbygningen af Rejsekortet have taget et opgør med de eksisterende zoneopdelinger og takstsystemer på tværs af gamle amtsgrænser.

“Politikerne skal derfor også kunne tænke kompleksitet ud af it-projekterne,” lyder det fra Ejvind Jørgensen.

Læs også:
Halvdelen af statens it-projekter har været i havsnød