Monthly Archives: September 2015

September er en spændende måned for de it-interesserede. Først iPhones, snart nye Nexus-enheder fra Google og 22. september kommer Microsoft med Office 2016.

Datoen var allerede lækket for et par uger siden, men nu er den god nok. I en blogpost har Microsoft offentliggjort datoen, hvor du nu kan få fat på den nye version af Office.

Har du allerede Office 365, så kan du se frem til en ny version af Office-pakken.

Fra 22. september kan du købe Office 2016, og har du allerede en virksomhedsaftale med Microsoft, kan du fra oktober hente Office 2016 via VLSC som andet Microsoft-software.

Fra oktober vil du også se en række opdateringer – indhold som sikkerhed – til Office 365.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Ligesom ved Windows 10 kommer der løbende opdateringer til programmet, som du skal installere.

Dog kan man i Office 365 ProPlus – en businessversion af Office 365 – selv bestemme, i hvilket tempo opgraderinger og sikkerhedspakker skal installeres.

Ud over en mindre grafisk ændring, så byder Office 2016 ikke på vildt meget nyt.

De største nyheder handler om samarbejdsfunktioner i realtid på niveau med Google Docs og en “Tell me” funktion til at besvare spørgsmål a la Spotlight i Mac OS.

Der er endnu ikke kommet priser på Office 2016 i løssalg, men prisen på Office 365 er stadig den samme, hvilket inkluderer opgraderingen til Office 2016.

Læs også:  Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Her er Computerworlds bud på konklusionerne i den endnu ikke offentliggjorte rapport:  Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Luk EFI.

Det er i korte træk konklusionen på den endnu ikke offentliggjorte rapport om Skats inddrivelsessystem, EFI, og Debitormotor Inddrivelse som Accenture har udarbejdet.

Det skriver Berlingske søndag, efter at flere eksperter har læst et udkast til rapportens analyse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Det kommer ikke som nogen overraskelse efter årevis med problemer for EFI, der i længere tid har været et ømt punkt for Skat.

Læs også: Skat i vildrede efter it-havari: Ved ikke hvornår hverken fejl eller mistede penge bliver fundet

Bliver aldrig bedre
I månedsvis har det ikke været til at få et bud på EFI’s fremtid fra hverken Skat eller Skatteministeriet, der i stedet henviser til netop Accentures kommende rapport, som skal klarlægge EFI’s tilstand.

Den tilstand lader til at være præcis så slem, som de hårdeste kritikere har frygtet.

I udkastet konkluderer Accenture nemlig, at der er:

“Fundamentale funktionelle fejl, der ikke kan, og aldrig vil kunne, blive udbedret i EFI- og DMI-systemerne.”

Om, ikke hvis processen starter
Allerede i sidste uge stod det klart, at Skat havde stærkt begrænset tiltro til EFIs fremtid, da direktøren for inddrivelse i skat, Jens Jørgensen, forklarede, at de offentlige kasser måtte klare sig uden de penge, EFI skulle hente ind, et godt stykke tid endnu.

“Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang,” lød det den gang.

Hvis Skat lytter til Accenture, bliver den proces ikke sat i gang med EFI.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Solid State Drives er blevet mainstream inden for storage.

Der er vel efterhånden ingen, der køber 15.000 RPM-diske længere, og specielt ikke efter den nyeste generation af SSD teknologi – 3D TLC (Triple Level Cell) – er kommet i handlen.

Samsung er først med denne type memory-baseret storage.

Mere præcist er der tale om Samsungs 32-layer 3D TLC V-NAND, som blandt andet differentierer sig ved at have en langt bedre densitet end tidligere generationer af SSD-diske som for eksempel 2D Planar SLC eller MLC.

Det betyder meget mere kapacitet – for nuværende godt 3.8 TB pr. drive – og forbedret holdbarhed.

Masser af fordele
Det er svært at se, hvorfor man ikke skulle investere i TLC.

Diskene bruger næsten ingen strøm sammenlignet med 15k RPM SAS teknologi, og inden vi ser os om, er der 16TB-diske i handlen. Dertil er performance overordnet set bedre end tidligere generationers SSD.

Ja, du læser rigtigt – 16 TB SSD-diske er givetvis i handlen i løbet af kort tid, og det er da lidt af en omvæltning.

Her gik man og troede, at Near Line SAS diske på 8TB var store, men så kom 3D TLC ind fra højre, og pludselig er det ikke svært at se for sig, at markedet i løbet af kort tid helt domineres af SSD.

Samme stabilitet som roterende diske
Men udviklingen betyder også noget for storage performance og holdbarhed (wear).

Slitage har altid været en af de største svagheder i memory-lagring, men flere års brug og tuning af komponenter og software har fået den udvikling til at stagnere.

Efter flere år i markedet som enterprise storage, er SSD-diske faktisk langt mere holdbare i for eksempel storage arrays, end man oprindelig havde troet.

Stabiliteten er også rigtig god og på niveau med roterende diske, så det vil sige, at leverandørerne bør kunne garantere diskene i serviceperioden, præcis som det altid har været for de andre traditionelle roterende diske i markedet. Hvis en disk går i stykker, skiftes den ganske enkelt under garantien.

Godt for virksomhedernes it
For virksomhederne, som oplever stadigt voksende datamængder, er det rigtig gode nyheder.

Det er nemlig ikke kun behovet for datalagring, der vokser, der er også væsentlige tendenser, som betyder, at data skal kunne bruges i forretningen til at skabe værdi og udvikling – og gerne hurtigst muligt.

Dette stiller krav til infrastrukturen og i særdeleshed til storage, hvor SSD-teknologien giver virksomhederne mulighed for at eksekvere for eksempåel Business Intelligence-applikationer (BI) meget hurtigere end tidligere.

Med TLC-teknologien ude i markedet er det nu til en markant lavere pris end tidligere – helt på niveau med 15k RPM SAS diske faktisk.

Pres på nicheteknologierne
Så det er svært at se, hvorfor man skulle vælge proprietær lagringsteknologi til sine servere eller storage.

Det er en spændende udvikling, og jeg tror, markedet for Disk Storage kommer til at ændre sig væsentligt i den kommende tid på grund af generationsskiftet med TLC.

Presset er nu ganske stort på de leverandører, som har satset på niche-memoryteknologi til en højere pris, fordi seriøs mainstream SSD-storage nu er nede i et fornuftigt leje.

Med den udvikling bør man nøje overveje situationen, inden man investerer i nicheteknologi – for hvis man kan få standard-hardware med høj performance og stabilitet til den rigtige pris, er det vel værd at overveje.

“Jeg har gemte mig i junglen i Mellemamerika i ugevis for en hær, der repræsenterede en regering, som jeg tidligere havde nægtet at lade mig udlevere til. Så fortæl mig venligst, hvad der ikke er seriøst i dette,” runder han sin indledende introduktion af.

I denne uge har han givet et hav af interviews, hvor han blandt andet har sagt, at han har en stor fanskare, da omkring seks millioner har set en halvanden år gammel video, hvor han gør grin med sig selv.

“Jeg forstår det ikke helt, og det er mest folk mellem 18 og 35 år, der har set videoen. Måske er det fordi, de er rebelske, og jeg altid selv har været rebelsk,” siger John McAfee i sit tv-interview med CNBC. 

Et sygt og paranoidt samfund
Her slår han også fast, at en af hans mærkesager bliver at oplyse amerikanerne om, at de har mistet deres privatliv på grund af heftig overvågning via digitale kanaler.  

Tidligere har han selv blogget om, hvordan han i vrede selv har igangsat overvågning ved hjælp af blandt andet social engineering og prostituerede.

I det nye tv-interview takker han NSA-whistlebloweren Edvard Snowden, som for alvor satte overvågning på dagsordenen.

“Regeringen leder efter fjender i den amerikanske befolkning. Det er et tegn på paranoia og et sygdomstegn,” siger John McAfee fast til CNBC.

Han understreger også, at han stiller op for at vinde valget og blive USA’s næste præsident i 2016. Ellers ville han slet ikke stille op. 

Ikke sigtet for mord
Også de kontroversielle sager omkring eksempelvis hans mulige indblanding i mordet på sin nabo, bliver vendt i tv-interviewet. 

Antivirus-millionær overvågede regering med keyloggere og ludere

John McAfee: “De vil slå mig ihjel”

Kendt antivirus afgår nu ved døden

For nyligt røg det danske spilfirma Serious Games Interactive ud i en vaskeægte international shitstorm på grund af en 15 sekunders sekvens i sit to timer lange læringsspil ‘Playing History 2 – Slave Trade’.

Serious Games Interactive er langt fra det eneste selskab, der er havnet i orkanens øje.

Flere virksomheder og personer har forgæves kæmpet med at forklare sig selv i både traditionelle og på sociale medier, mens lynchstemningen langsomt har bygget sig op omkring et produkt eller en prekær situation.

En folkedomstol på nettet
Jensens Bøfhus’ navnestrid, Covers tynde forside-fotomodel og Danske Banks rebranding-strategi hører til blandt de helt store virksomheds-shitstorme, som vi har set på danske breddegrader i de senere år.

Eksempler på personsager, der fremkaldte shitstorme, kunne man fremhæve statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) undertøjsforbrug og tidligere leder hos De Radikale, Margrethe Vestagers “Sådan er det jo”-udtalelse om det faktum, at ledige ryger ud af dagpengesystemet.

Der er ikke meget, man som virksomhed eller person kan gøre, når først shitstormen har rusket folk frem til tastaturerne, hvor de kan få luft for deres aggressioner på sociale medier.

Det fortæller Niels Christian Jensen, som er administrerende direktør hos kommunikationsbureauet Discus Communications, der har været involveret i krisekommunikationen hos flere danske virksomheder.

“Under en shitstorm bliver sociale medier en folkedomstol på godt og ondt. Det gode er jo, at virksomheder ikke kan slippe afsted med for eksempel umoralsk adfærd eller manglende kundeservice, men bliver hevet frem i lyset og kritiseret. Det dårlige er, at opdateringerne fungerer som en gabestok uden rettergang,” forklarer Niels Christian Jensen til Computerworld.

Kunden har altid ret
Han forklarer, at en væsentlig mekanisme i shitstormen er den virale effekt på sociale medier, som en stærkt kritisk statusopdatering kan opnå.

I den konkrete storm mod Serious Games Interactive vurderer Niels Christian Jensen, at firmaet gjorde det helt rigtige.

Især fjernelsen af den stærkt omdiskuterede 15 sekunders sekvens fra spillet, hvor spilleren skulle stable sorte slaver i lastrummet på et slaveskib i et gameplay, der minder om det legendariske Tetris-spil, høster ros hos kommunikationseksperten.

“Hvis de ikke gjorde noget aktivt, kunne de jo argumentere herfra til evigheden, og ingen ville høre dem eller tage dem seriøst. Samtidig er der stor risiko for at miste omsætning og brandværdi,” siger Niels Christian Jensen og fortsætter:

Først og fremmest skal du som virksomhed have lavet en beredskabsplan, for du skal kunne reagere hurtigt og effektivt – og helst mens shitstormen stadig kun er en lille skidtbrise.

Dernæst skal du ifølge Niels Christian Jensen have sat gang i overvågning af de sociale medier og på nettet generelt, så du kan følge med i, om nogen omtaler din virksomhed dårligt.

For det tredje skal du have udarbejdet kommunikationsmateriale, som det blandt andet kendes fra flyindustrien, hvis katastrofen rammer. Det gælder på sociale medier og til de traditionelle medier, hvor du eventuelt kan hente inspiration fra flyindustrien.

“Flyselskaberne har allerede skrevet pressemeddelelser med citater, indhold til sociale medier og så videre til den dag, hvor et fly måtte styrte ned. De skal grundlæggende bare ændre dato, destination og flynummer, inden den kan sendes ud,” forklarer Niels Christian Jensen.

Han nævner, at en fjerde tilgang til virksomheder i en shitstorm handler om at være åben og klar til dialog, knæfald og undskyldninger – især hvis man har brudt et løfte til kunderne.

“I sagen omkring giraffen Marius i Københavns Zoo tog man dialogen med både nationale og internationale medier. Her nægtede man at undskylde, fordi man fastholdte sin videnskabelige forklaring til aflivningen,” siger Niels Christian Jensen som et eksempel på, at man ikke altid behøver at undskylde.

For det femte skal hele organisationen involveres og kriseteamet skal muligvis uddannes i sociale medier, så alle begynder at tænke strategisk i Twitter-beskeder og Facebook-opdateringer. 

“Du må også meget gerne gøre noget positivt overraskende for kunderne som en slags plaster på såret,” siger Niels Christian Jensen om at vende en negativ historie til noget positivt ved at gøre en god gerning for kunderne. 

Selvom internettet sjældent glemmer, så kan du også glæde dig over, at shitstorme har det med at gå over igen af selv efter et stykke tid. 

Og så er det nogle andre, det går ud over. 

Læs også: 
Spotify-chef forklarer efter shitstorm: Det betyder vores nye privatlivs-betingelser

Dansk it-direktør efter vild shit-storm over spil: “Det er rent pøbelvælde på sociale medier”

Nu gik det ellers lige så godt for finske Frozenbyte, skaberne af den populære eventyrspilserie Trine, hvor tre helte må hjælpes ad i jagten på magiske skatte.

De første to Trine-spil var fremragende. Små, hyggelige eventyr for op til tre spillere, der i tilgift til mageløs grafik var både sjove og intelligente. Noget anderledes er det endt med Trine 3: Artifacts of Power, der er et miskmask af kluntet mekanik og historiefortælling.

Præmissen er ellers den samme som hidtil. I rollen som henholdsvis ridderen Pontius, tyven Zoya og troldmanden Amadeus skal du samarbejde dig vej gennem de vanskelige labyrinter til baner, der står mellem dig og de magiske Trine-artefakter.

Samarbejde er, og har altid været, et nøgleord i Trine-sammenhæng. De tre hovedroller har hver deres styrker og svagheder. Pontius er en dygtig kriger og god i kamp, men ikke særlig adræt. Det er Zoya, til gengæld, som hun ubesværet klatrer rundt på bygninger eller skyder fjender fra distancen med sin langbue. Amadeus er ikke megen hjælp i kamp, til gengæld kan han fremmane kasser af variabel størrelse, der kan bruges i alle mulige praktiske sammenhæng. Hvis nogen husker Blizzards 90′er-klassiker The Lost Vikings, har I en idé om, hvordan det fungerer.

I de tidligere Trine-spil blev trioen af egenskaber brugt til at overkomme banernes mange udfordringer. Det var nødvendigt at kombinere dem på tværs for at nå helskindet igennem, og især med en ven eller to resulterede det i en god spiloplevelse.

Det tredje Trine-spil går galt i byen ved overgangen fra bevægelig 2D til 3D. Det virker som om, banedesignet ikke rigtig er fulgt med.

Trine 3 når aldrig i mål med sit samarbejdskoncept, simpelthen fordi udviklerne ikke har formået at tilpasse de indlagte forhindringer og gåder den nye 3D-grafik. Som et første for serien kan man bevæge sig i alle tre dimensioner, hvor man tidligere kun kunne gå fra side til side, hvilket giver mere frirum, men også frihed til at forcere banerne på ikke-intentionelle måder.

Ofte er det slet ikke nødvendigt at samarbejde for at komme forbi en forhindring, da hver figurs evnesæt i sig selv er tilstrækkeligt. Ej heller hjælper det, at man med overgangen fra 2D til 3D introducerer en masse fejl i fysiksystemet, der praktisk talt gør det muligt at snyde sig forbi mange af forhindringerne. I

stedet for en følelse af sammenhold ender en typisk Trine 3-session med, at man blot løber i hælene på hinanden og passer sit eget. Det er synd, især når vi taler om en spilserie, der traditionelt set har slået sig stort op på netop samarbejde.

Selv hvis man spiller alene, er overgangen til 3D smertefuld. Frozenbyte har valgt at fastholde kameravinklen lige på, forestil dig du kigger på et diorama fra konstant samme vinkel, mens man altså kan bevæge sig både ud og ind af denne. Det gør det svært at afstandsbedømme kløfter og andre forhindringer, der kræver, at man nøje timer sit hop.

Et tredje problem med Trine 3 er dets besynderlige tempo. Spillet åbner uden en reel introduktion eller genfortælling af de tidligere episoder, hvilket gør det svært at følge med, især som ny spiller. Kun få timer senere, midt i det historieforløb, spillet selv har skitseret, slutter eventyret brat, som om Frozenbyte havde skåret det midt over. Én ting er, at et spil er kort, det er til at leve med, men her sidder man vitterligt tilbage med følelsen af, at der mangler noget.

Der er øjeblikke af klasse i Trine 3, som denne bane, hvor de tre helte er fanget ii en bog og må kæmpe sig fra side til side, bogstaveligt talt.

Når det er sagt, er der øjeblikke, hvor Trine 3 stråler. En bane eller to, der minder om, hvorfor serien er solgt i millioner af eksemplarer, såsom når vores tre helte pludselig befinder sig inden i en bog og skal kæmpe sig fra side til side for at avancere.

Øjeblikke af kreativitet, hvor gåderne går op i en højere enhed, og man sidder tilbage med følelsen af at være et ægte geni. Læg dertil, at Trine 3 er mageløst flot, som hvis Pixar skulle fortolke en Brødrende Grimm-fortælling, og spillet har sine styrker at slå på.

Det ændrer dog ikke overordnet ved, at Trine 3: Artifacts of Power er svært for alvor at anbefale. Et spil, der ligner en million, men er indholdsfattigt og kedeligt som få. Tilbage til tegnebrættet, Frozenbyte.

Karakter: 2/6

Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi

Det har vakt opsigt, at mægtige Telia og mægtige Telenor pludseligt har trukket alle planer om en kommende fusion af de pressede danske forretninger tilbage.

Selskaberne meddelte i begyndelsen af december i fjor, at de ville fusionere. Siden har sagen ligget hos EU’s konkurrencemyndigheder med kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen, hvor en afgørelse efter to udskydelser endelig var ventet 30. september.

Det er givet, at TeliaSonera og Telenor er klar over, at Margrethe Vestager her ville jorde dem og afvise ansøgningen blankt.

Margrethe Vestager meddeler, at stridens kerne har været antallet af spillere på mobilmarkedet i Danmark. Her vil hun have fire. En fusion ville føre til, at der kun var tre.

Derfor har Vestager forlangt, at Telenor og TeliaSonera for at få lov til at fusionere, skulle medvirke til at oprette et nyt selskab på markedet, hvilket i givet fald blandt andet kunne ske ved at frasælge forskellige dele af det fusionerede selskabs portefølje.

Skulle TeliaSonera og Telenor leve op til EU’s skærpede betingelser for at godkende fusionen, ville fortjenesten blive alt for svær at hente hjem, er konklusionen altså hos de to selskaber.

Få overblikket over hele den kuldsejlede fusion mellem Telia og Telenor.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark
Telia og Telenor skrotter alle planer om at blive lagt sammen i Danmark.

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion
EU vil have fire mobiloperatører i Danmark og ikke kun tre. Derfor var det springende krav fra EU til Telia og Telenor, at der blev etableret en fjerde spiller, hvis de to selskaber skulle fusionere. Det kunne de to selskaber ikke levere.

Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3
Interview: Det kan få alvorlige konsekvenser for TDC, at Telia og Telenor efter forhandlinger med EU har besluttet at droppe en sammenlægning af de to selskaber. Til gengæld har 3 grund til at juble, mener analytiker. Se hvorfor her.

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav
TDC spiller cool ovenpå den kiksede Telia-Telenor-fusion, selv om sammenlægningen formentligt ville have gavnet telegiganten. Læs her TDC’s reaktion på den forpurrede fusion.

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne
EU-kommissær Margrethe Vestager (R) mener, at en fusion af Telia og Telenor ville føre til betydelige konkurrence-problemer.

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”
TeliaSonera og Telenor dropper højst overraskende den stort anlagte fusion. Her fortæller Telia-topchef hvorfor.

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”
Interview: Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, arbejdede hårdt på fusionen med Telenor, lige indtil der torsdag kom en meddelelse om, at det hele skulle droppes

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig
ComputerViews: En ny telekrig har meldt sin ankomst, og den handler om alt andet end telefoni. Her er de tre store danske teleselskabers styrker og svagheder.

Nu starter arbejdet: Her er tre helt centrale opgaver for det nye Telia & Telenor
ComputerViews: Tre helt centrale opgaver banker nu på døren hos den nyudnævnte topledelse i den telegigant, der skabes med fusionen af Telia og Telenor i Danmark

Mobilselskabet 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion: “Ellers kan vi ikke konkurrere”
Mobilselskabet 3 forlanger, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer. Ellers mister selskabet totalt konkurrencekraften i Danmark, mener topchef.

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne
Fusioner af teleselskaber er langt fra altid en god idé, hvis man skal fremtidssikre priskonkurrencen og innovationen på markedet.

TDC-boss om Telia/Telenor-fusion: Vi tager det meget alvorligt
Den kommende fusion af Telia og Telenor skaber en ny kæmpe-konkurrent til TDC. Det kan både blive en udfordring og en mulighed for TDC, der kæmper med at stoppe en alvorlig kundeflugt.

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen
Interview: Hos teleselskabet 3 er man skræmt over, at det danske mobilmarked med fusionen mellem Telia og Telenor er præget af to kæmpe selskaber. Alligevel finder 3-direktøren også lyspunkter i fusionen.

Konsekvens af Telia-Telenor-fusion: Slut med vildt pris-ræs på dansk telemarked
Fusionen mellem Telia og Telenor kan få konsekvenser for dig, også selv om du har abonnement hos et helt andet selskab.

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC
ComputerViews: En ny dansk telegigant bliver født med sammensmeltningen af Telia og Telenor. Det er TDC, der først og fremmest skal forholde sig til en ny virkelighed.

Selv om deadline for indberetning af 255.000 danske virksomheders selvangivelser i sidste uge blev udskudt som følge af it-driftsforstyrrelser, er Skats fagdirektør for forretningsudvikling, Richard Hanlov, en stolt mand.

For trods kritik fra blandt andre revisorbrancheforeningen FSR – danske revisorer om lange ventetider, systemnedbrud og mistede data i indtastninger af kladder mener Richard Hanlov, at Skats spritnye DIAS-system (digitalisering af selskabsskatten) klarede sidste uges stormløb med bravour.

Også selv om systemet i sidste uge samlet har været nede i nogle timer, hvor det ikke kunne bruges.

“Vi har ingen fejl i systemet, men det er klart, at det kan opleves langsomt, når det skal håndtere 20.000 selvangivelser om dagen. Det er også derfor, vi har udskudt deadlinen med seks dage, hvilket er langt længere end de timer, hvor systemet har været nede,” siger Richard Hanlov til Computerworld.

“I betragtning af, at vi har sat strøm til selskabsskatten, hvilket er noget af den mest komplekse lovgivning, er det gået ret godt med kun tre procent support-opringninger. Derfor er jeg mega-stolt,” tilføjer han.

Et spil i gang
Richard Hanlov stiller sig en kende uforstående over for den vedvarende kritik fra blandt andet flere revisorer, som han mener, går til pressen med en sag, hvor de måske burde have gået til Richard Hanlov med deres problemer.

“Der er et spil i gang, hvor revisorerne ønsker at få udskudt deadlines, så de har mere tid til indberetningerne. At der har været 455 klager fra revisorerne vedrørende system-fejl, lever jeg fint med, når man tager i betragtning, at vi har håndteret 255.000 selskabers selvangivelser,” siger han.

Samtidig erkender Skats fagdirektør for forretningsudviklingen, at hvis/når systemet opleves som værende langsomt, er det en reel problemstilling, som Skat skal tage hånd om.

“Vi har haft åbent for indberetninger siden 1. maj, så det er selvfølgelig uheldigt, at alle kommer og skal indberette i sidste øjeblik. Samtidig er vi som et statsligt monopol forpligtet til at yde en rigtig god service, og derfor er jeg ked af, at virksomhederne har oplevet problemer,” lyder det fra Richard Hanlov.

Arbejder på DIAS 2
Han fortæller, at Skat forsøger at imødekomme kritikken med flere tiltag.

Konkret skal DIAS videreudvikles, så der blandt andet kommer eksportmulighed fra selskabernes regnskabssystemer til Skats systemer, så selskaberne ikke skal indtaste de samme oplysninger flere gange i forskellige systemer.

“Vi arbejder desuden på en business-to-business-løsning, hvor virksomhederne kan indhente oplysninger fra tredjepart, som vi kender det hos borgernes selvangivelser, hvor de fleste felter er udfyldte på forhånd,” fortæller Richard Hanlov.

Disse opdateringer til det såkaldte DIAS 2 kan forventes at være på plads til næste års indberetninger.

Læs også: 
It-bøvl får Skat til at udskyde vigtig deadline for tusindvis af danske virksomheder

Voldsomt tryk på Skat: Spritnye it-systemer skal klare to benhårde deadlines

Erik Damgaard i 1988, hvor han indtog rollen som teknologimand i Damgaard Data.

Erik Damgaard anno 2015. Foto: Nicolai Devantier.

I 2002 blev Erik Damgaard en af Danmarks rigeste mænd, og hans arbejde som it-mand og programmør opnåede i samme moment den ultimative anderkendelse:
Hans kode blev opkøbt af verdens mægtigste it-firma, Microsoft.

Der var gået 18 succesfyldte år efter, at de unge Damgaard-brødre fik en god idé i faderens kælder, til at de kunne indkassere mere end en milliard kroner hver, da Microsoft hev muldvarpen frem og købte deres livsværk.

Salget af Navision, og de mange penge, der fulgte med, blev dog samtidig en billet ud af it-branchen og i snart et årti, har Erik Damgaard kun set på fra sidelinjen.

Men nu er han vendt helt tilbage som programmør og udvikler af et nyt regnskabsprogram, der er døbt Uniconta.

Jeg møder ham på en solrig tirsdag formiddag på en kaffebar i det indre København, hvor han dukker op i en afslappet blå T-shirt, der afslører en diskret tatovering på indersiden af armen og med et stort smil på læben.

Så snart kaffekopperne er sat på bordet, kan jeg selvfølgelig ikke dy mig for at spørge ham om, hvordan det er at vende tilbage til rødderne efter så mange år udenfor de it-baserede økonomisystemers verden.

“Jeg har virkelig savnet den enorme glæde, der er ved at udvikle og se resultaterne i det tekniske arbejde. Men jeg elsker også at vise resultaterne frem for andre: Der er som en kunstner, der først maler et billede i sit atelier og siden viser det frem på et galleri,” fortæller han.

“Det er også lidt et flashback til fortiden. Jeg har allerede besøgt en masse gamle forhandlere og kunder. Og det er også dét, jeg godt kan lide ved at bygge økonomisystemer. Jeg møder virksomhedsledere, direktører og it-folk, der skal have løst konkrete udfordringer i samarbejde. Det er fedt.”

Nyt syn fra sidelinjen
Har du også lært noget af at se til fra sidelinjen?

“Pausen har gjort, at jeg ikke har været bundet af noget program, gammel kode eller en speciel tankegang. På den måde har det givet klarhed og et nyt overblik over forretningsmulighederne.”

Men det er vel også en helt anden verden du vender tilbage til? Teknologien har rykket sig meget på ti år.

“Det er en helt andet it-verden med mobile som førstevalg og med fokus på services. Det er også blevet meget mere effektivt at være programmør i dag. I Damgaard-tiden handlede det om at gøre koden længere og længere, hvilket gjorde systemet endnu mere proprietær, sådan er det slet ikke mere.”

Hvor har du brugt den viden, som du opbyggede i 80erne og 90erne?

“Haha. Mange steder. Vi opfandt eksempelvis tillægstabeller, der gav mulighed for, at en kunde kunne hente sine egne tilretninger i programmet. Standardprogrammet startede og hentede efterfølgende mandens tilretninger. Den model blev skrinlagt i 1991 da vi kom med Concorde XAL, men den model passer perfekt til skyen. Det er bare et eksempel.”

Dit midlertidige farvel til it-branchen startede et par år efter, at du og din bror solgte til Microsoft. I fik begge topjobs i virksomheden, men kun for en stund. Var I ikke uhyre omsværmede af andre virksomheder efter det salg?

“Nej, egentlig ikke. Der var mange, der gerne vil have os med i små-projekter, men jeg havde faktisk mest lyst til at lave økonomisystemer igen,” fortæller han.

Ville købe C5 tilbage
Erik Damgaard er hjernen bag ideerne i økonomistyrings-systemet Concorde, som Damgaard-brødrene lancerede i 1986, og som blev videreudviklet til Danmarks mest udbredte økonomistyringssystem til mindre virksomheder, C5.

Kærligheden til den kode rustede aldrig i hans hjerte.

“Da jeg kom hjem fra Seattle, forsøgte jeg at købe C5-programmet tilbage. Jeg savnede udviklingsarbejdet, og så savnede jeg at have et firma. Det var sådan set lidt komisk, at jeg ville købe noget af den software tilbage, som vi solgte to år tidligere,” fortæller grinende.

Følelsen efter salget var nok en tyk tegnebog i baglommen, men det var også et antiklimaks.

“Det var en tom fornemmelse. Vi var jo en virksomhed, hvor tingene gik godt. Vi var allerede før salget børsnoterede, og havde en solid omsætning på halvanden milliard kroner og 400 millioner i overskud, så var sådan set rige.”

“Vi blev nok smigret over tilbuddet fra Microsoft, og så var der selvfølgelig en forpligtigelse over for vores aktionærer. Når der kommer et pænt overbud i forhold til kursen, så er det naturligt at sælge, men der var ikke et ønske fra vores side.”

Bagefter stod de to brødre så tilbage med endnu flere penge – men uden et firma.

“Derfor forsøgte jeg at købe C5 tilbage. Det var et lille dansk program, og det havde været perfekt projekt for mig. Men Microsoft sagde desværre nej.”

Efter Erik Damgaards farvel til Microsoft tog hans liv en anden drejning.

“Jeg stod tilbage med et tom fornemmelse og vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg vidste ikke, hvor min plads i it-verdenen skulle genfindes, og så røg jeg ud af branchen.”

Tilbage til udgangspunktet
I det forgangne år har Erik Damgaard og en række af hans gamle kollegaer fra Damgaard Data igen fundet sammen om et it-projekt.

Hvad er det helt præcist, I har gang i?

“Det er faktisk det samme som i gamle dage, men i et nyt firma, New Online Systems. Vi har udviklet et nyt økonomisystem. Koden får vi skrevet i Ukraine og Indien, det virker ret godt. I dag kan man dele viden og holde videomøder via nettet, så de fire indiske medarbejdere kunne lige så godt sidde på kontoret ved siden af.”

I Damgaard Data var du teknikeren og udvikleren. Er du stadig det?

“Ja, jeg har et helt livs erfaring med at bygge store systemer og skalerbare systemer. I dag er den verden dog noget anderledes. Virksomhederne vil ikke have store og tunge proprietære it-løsninger. De moderne it-systemer er små, lette og skalerbare,” fortæller han.

“Udfordringen er at bygge en løsning, der ser enkel ud for brugeren, men stadig kan udvikles, tilrettes og fyldes med funktioner.”

Axapta-tankegangen vender tilbage
Hvordan vil du beskrive programmet?

“Det er bygget ud fra Axapta-tankegangen. Selve arkitekturen minder om Axapta, men det er defineret som et mindre system, og så er det lagt ud i skyen.”

Efter Microsoft har udfaset den originale udgave af C5 – som Erik Damgaard ikke fik lov til at købe – øjner han nu en åbning i markedet til sit eget system.

“Løsningen passer ned i det segment, der tidligere blev udfyldt af den oprindelige C5 til de små danske virksomheder. Men mit mål er desuden skalerbarhed, så virksomheden og programmet kan vokse sammen, uden man behøver at skifte til en Microsoft-løsning, bare fordi man vokser lidt.”

Hvordan er forretningsmodellen, hvad skal i tjene penge på?

“I gamle dage var der et forhandlerled, der tilpassede en løsning til den enkelte kunde. Fed model, men ulempen er, at alle får en specialløsning. Samtidig gav modellen et sandt opgraderingshelvede. I stedet vil vi levere en standardløsning, som kunden kan bruge direkte eller få bygget en tillægsløsning gennem en forhandler. Vi stiller de nødvendige udviklingsværktøjer gratis til rådighed for forhandlerne, som til gengæld betaler for min service i skyen,” fortæller han.

Har du bygget et forhandlernet?

“Det tager lidt tid. Men der arbejdes på sagen.”

Hvornår er løsningen kørerklar?

Den er i luften nu, og de første kunder er på, men vi er ikke startet med de store annoncer eller markedsføring. Nu skal vi lige have de første 100 til at afprøve systemet og give feedback. Det er også gratis resten af året, men efter nytår vil det koste penge.”

Hvordan finansierer du projektet?

“Det gør jeg selv.”

Bliver det et nyt Damgaard-eventyr igen?

“Haha, næppe. Det tog 25 år at bygge Damgaard, så med lidt held kan jeg lige nå det, inden jeg bliver 80 år. Vi starter i det små og udvikler os stille og roligt. Men vi har da ambitioner. Programmet er oversat til 18 forskellige sprog, og det er skalerbart. Så nu går vi i gang i Danmark, Norge og Spanien. Senere ser vi mod Tyskland.”

Erik Damgaard udvikler igen økonomisystemer.

Cirklen er sluttet, hvor den begyndte.

Morten Christiansen, adminstrerende direktør i 3, hvad var din første reaktion, da du fik meddelelsen om, at fusionen af Telia og Telenor er droppet?

“Det var tilfredshed med, at de ting, vi hele tiden har påpeget og anket ved fusionen, tilsyneladende også har været delt af Kommisssionen.”

“Vi har hele tiden udtrykt bekymring over det her, fordi det ville skabe en alt for stor koncentration af markedsandele og skabe et duopol.”

Læs også: Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

“Det skyldes, at det er spiller nummer to og nummer tre på markedet, der ville fusionere – i stedet for, at det er den fjerde spiller, der går sammen med en anden spiller på markedet. Det har hele tiden været grund-problemet i denne her fusion: At det blev alt, alt for voldsomt.”

3 har gjort indsigelser, men overrasker det dig, at det er kommet hertil?

“Jeg har hele tiden troet på, at kommissionen ville se de samme problemer, som vi har set. Det har den tilsyneladende gjort, fordi det simpelthen bliver for voldsomt med to spillere, der sidder på mere end 80 procent af markedet. Det er ikke godt.”

“Men jeg har jo ikke vidst noget som helst om, hvordan kommissionen tænkte undervejs. Det siger den ikke noget om – men spørger og spørger og spørger, så jeg vil sige, at jeg har håbet mere, end jeg har troet.” 

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Hvordan vil den droppede fusion påvirke situationen på det danske telemarked set fra din stol?

“Der er ikke noget, der har nået at ændre sig. Så det er, som det er: Der er hård konkurrence blandt fire spillere. Det er den verden, vi hele tiden har haft, og den kommer så ikke til at ændre sig nu.”

3 er klar til konsolidering i Danmark
Du har tidligere udtalt, at 3 vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Er det den mulighed, der opstår nu?

“Det er muligt. Det kan jeg jo ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad der bliver tænkt rundt omkring, men det er rigtigt, at det har jeg sagt tidligere – og det er 3′s holdning som gruppe, at vi gerne vil tage del i konsolideringer, hvor vi har mulighed for det.”

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler.”

Læs også: “Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

Nu er der så fire selskaber, som der hele tiden har været, men din holdning er stadig, at det er et for meget?

“Det er tydeligtvis ikke muligt for fire spillere at tjene penge på det her marked, fordi befolkningsgrundlaget er for lille.” 

Både Telia og Telenor skal nu slikke sårene efter den droppede fusion. Kan I udnytte den den situation hos 3?

“Ikke umiddelbart. De har været hårde konkurrenter altid og ikke mindst i denne her fase, hvor fusions-diskussionerne har fundet sted. Jeg tror ikke, at der bliver nogen større ændring i deres ageren.”

“Tværtimod forventer jeg stadig et hårdt konkurrencemæssigt miljø.”

Læs også:

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”