Monthly Archives: January 2016

Vestager advarer: Vi kommer efter firmaer, der sætter sig for tungt på data

I en tid, hvor indsamlingen af store datamængder er på alles læber, sætter EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, jagten ind på selskaber, der aktivt udnytter indsamlede datamængder til at tryne konkurrenterne.

Også på dataområdet gælder EU’s anti-monopol-regler nemlig, lyder det fra EU, der ganske vist endnu ikke har identificeret konkrete problemer på området endnu.

Der er mange fordele i at anvende data til at minimere omkostninger og udvikle bedre services og løsninger.

“Men hvis kun få virksomheder kontrollerer de data, som er nødvendige for at opfylde kundernes behov og virksomhedernes behov for at minimere omkostninger, kan de få magt nok til at presse deres konkurrenter ud af markedet ” sagde Margrethe Vestager, da hun søndag talte til en konference i München.

Den situation vil EU arbejde på at undgå.

Ifølge Margrethe Vestager er det grunden til, at kommissionen fremover vil betragte data som ethvert andet aktiv, der er underlagt de almindelige konkurrence-regler.

“Vi behøver ikke et helt nyt konkurrence-regelsæt til big data-verdenen – ganske som vi ikke behøver særskilte regelsæt til fax-maskiner, kreditkort eller pc’er,” sagde hun.

Kan miste incitamentet
Der er også en risiko for, at en skæv fordeling af ejerskabet til data kan gå ud over virksomhedernes lyst til at anvende data – eksempelvis hvis de nærer en mistro til de virksomheder, der sidder på data-mængderne.

“Med mindre konkurrence er der en risiko for, at der ikke vil være nok incitament for virksomhederne til at fortsætte med at anvende big data til at servicere kunderne,” sagde Margrethe Vestager.

EU-Kommissionens konkurrence-myndigheder vil fremover have fokus på kontrollen af datamængder i forbindelse med godkendelse af eksempelvis fusioner og opkøb.

Her har kommissionens konkurrence-myndigheder ellers hidtil primært kigget på klassiske markedsandele.

To opkøb
Kommissionen er blevet opmærksom på emnet i forbindelse med to sager, nemlig Googles opkøb af DoubleClick i 2007 samt Facebooks opkøb af WhatsApp i 2014.

Det kan du læse mere om her: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Margrethe Vestager sagde dog i München, at de to pågældende sager ikke var store nok til at vække bekymring.

Det skyldes, at konkurrerende selskaber også efter opkøbene ville have adgang til anvendelig data fra mange forskellige kilder, lød det fra kommissæren.

“Vi er nødt til at sikre, at nye ideer får en fair chance. Magtfulde virksomheder må ikke misbruge deres magt til at stoppe nye ideers chance for succes,” lød det fra kommissæren.

Data er ok
Hun understregede samtidig, at EU’s udmelding ikke betyder, at konkurrencemyndighederne vil skride ind bare fordi, at en virksomhed er baseret på data eller anvender store mængder data.

Det vil alene ske, hvis data-brugen skader konkurrence-miljøet.

“Her kan vi være nødt til at genskabe en jævn bane. Men vi vil ikke skride til handling bare fordi et selskab ejer en masse data. For data kan ikke automatisk oversættes til magt,” sagde hun.

Posted in computer.

Kæmpe-nedbrud på Twitter: Tjenesten sendt helt til tælling

Bemærk: Se opdateringer nederst.

Twitter er tirsdag formiddag ramt af et massivt nedbrud, der primært ser ud til at påvirke browser-udgaven, men også mobil-løsningerne.  

Nedbruddet har stået på siden omkring klokken 09:20.
 
“Der er tekniske problemer. Tak for at du lagde mærke til det—vi fixer det og sørger for, at alt er i orden igen snart,” lyder beskeden, når man forsøger at tilgå Twitter fra browseren.

Et kig på Twitters mobil-app (der også er ustabil) via hashtag #Twitterdown indikerer, at der er tale om et massivt nedbrud i en række lande – for meldingerne kommer både på dansk, tysk, italiensk, fransk og engelsk. 

“Twitter fra pc’en ser ud til at være nede. Kan ikke logge på fra pc,” skriver en bruger.

“Andet Twitter-nedbrud på to dage,” skriver en anden.

“Det er så forbandet koldt, at Twitter frosset til is,” lyder en munter kommentar et tredje sted. 

Selvom også store sociale medier naturligvis rammes af nedbrud og udfald, er det usædvanligt, at det står på så længe og i så omfattende en grad, som der tilsyneladende er tale om hos Twitter her tirsdag formiddag.

Det er umiddelbart browser-udgaven af Twitter, der er hårdest ramt af det aktuelle nedbrud, men Computerworld kan konstatere, at mobil-appen heller ikke fungerer i øjeblikket, når det kommer til at sende tweets eller opdatere Twitter-strømmen.  

Twitter blev lanceret i 2006 og er i dag et kæmpe globalt medie med over 320 millioner aktive brugere om måneden og en milliard unikke besøg.

Opdatering klokken 10:52: Twitters mobil-app har nu også store problemer – Twitter-strømmen opdateres ikke længere, og man kan ikke sende tweets fra appen. Browser-udgaven stadig helt nede.  

Opdatering klokken 11:00: Flere medier skriver nu, at der er tale om et globalt nedbrud.

Opdatering klokken 11:55: Twitter ser igen ud til at fungere normalt.

Posted in computer.

10 gode tips og tricks til Windows 10

For et halvt år siden blev Windows 10 lanceret, og siden har over 200 millioner computere verden over fået installeret den nye version. 

Hvis du har Windows 10, har du måske oplevet, at der er mange små funktioner, som du først opdager ved et tilfælde.

Faktisk er Windows 10 fyldt med små og store features.

Derfor har vi udarbejdet en liste med 17 funktioner, som kan hjælpe dig til et bedre Windows 10 på den ene eller anden måde. 

Har du selv opdaget en smart funktion? Skriv den endelig i kommentarfeltet.

Du kan også læse denne guide til, hvordan du bedst kommer i gang med Windows 10 lige efter en installering: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

Hvis nedenstående gifs er for små, kan du klikke på dem for at gøre dem større. 

Fastgør en mappe til startmenuen
Du kan fastgøre en mappe til den nye startmenu, hvilket kan gøre det lidt lettere at finde frem til de mapper, som du bruger mest. 

Høreklik på mappe > tryk på “Fastgør til Start”.


Annonce:


Højreklik på notifikationsmenuerne
Hvis du højreklikker eller holder fingeren inde på de forskellige felter i notifikationsmenuen, så kan du hurtigt komme ind til den dertil hørende menu. 

Højreklik for eksempel på Bluetooth-feltet, hvorefter du hurtigt kommer ind for at se dine tilknyttede Bluetooth-enheder. 

Swipe ind fra højre side/tryk på notifikationsknappen forneden > hold fingeren inde/højreklik på et givent felt.


Træk et program ind på nyt skrivebord
I Windows 10 blev det muligt at arbejde med flere virtuelle skriveborde. Det gør du ved at trykke Tab + Windowstasten og trykke på plus-tegnet i højre hjørne. 

Men du kan lige så nemt trække et program ned på plus-ikonet hvorefter programmet automatisk flyttes over på et nyt skrivebord.

Vil du hurtigt bevæge dig frem og tilbage mellem dine virtuelle skriveborde, så tryk CTRL + Windowstast + venstre eller højre piletast.


Fastsæt indstillinger på startmenuen
Du kan nemt og elegang fastsætte specifikke indstillinger på startmenuen. 

Det gør du ved at højreklikke på en indstillingsmenu og trykke “fastsæt på startmenu”.


Ændrer dine standardprogrammer
Microsoft har gjort det svære at ændre på standardprogrammerne i Windows 10, men det er muligt, hvis du går ind under System i Indstillingerne. 

Her finder du Standardapps, hvor du kan ændre, hvilke programmer der skal åbne hvilke filer.


Åben “GodMode”-menuen
Der findes en funktion i Windows kaldet “God Mode” (er knap så guddommelig, som det lyder), som samler hundredvis af indstillinger i en alfabetisk liste.

Listen indeholder næsten alle indstillinger i hele Windows-systemet, hvilket kan være rart fremfor at bladre imellem Indstillinger og Kontrolpanel for at finde det rigtige sted at rette en indstilling. 

Lav en mappe, og navngiv den:

GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}

Tryk herefter Enter, og så har du adgang til GodMode.


Gem dine Windows 10-apps på et MicroSD-kort
Hvis du har en computer med plads til et SD-kort, så kan du gemme dine Windows 10-apps, musik og billeder automatisk der. 

Først isætter du et SD-kort, hvorefter du går ind under Indstillinger > System > Lager.


“Denne PC” i stedet for “Hurtig Adgang”
Når du åbner for Stifinder i Windows 10, bliver du mødt med Hurtig Adgang-mappen.

Her ses de seneste mapper og filer, som du har haft åben, men hvis du hellere vil se den klassiske “Denne Computer”-oversigt som i ældre versioner af Windows, så er det stadig muligt. 

Åben Stifinder. Tryk på Vis oppe øverst i vinduet og tryk på Indstillinger i højre hjørne. Her vælger du Denne PCi stedet for Hurtig Start.


Optag apps
Hvis du hurtigt skal bruge en lille video-bid fra Windows, så kan du benytte den indbyggede optagefunktion fra Xbox-appen. 

Den fungerer i langt de fleste Windows 10-apps og -programmer, men ikke på skrivebordet. Ligeledes kan du kun optage en app af gangen. 

Du skal logge på Xbox-appen, hvorefter du kan trykke Windowstast + G i en apps og starte optagelsen.


Hent Offline-kort
Windows bruger Microsofts egen kortservice, og heri ligger der en smart, offline-funktion, som kan være brugbart til ferierejsen. 

Under Indstillinger > System > Offlinekort finder ud muligheden for at hente offline-kort ned over forskellige områder i verden.


Hvilke små nyttige tricks bruger du Windows 10, som du ville dele med dine medlæsere? 

Læs også: Glad for Windows 10? Så husk at få slettet “Windows.old” på den rigtige måde

Posted in computer.

Tør du prøve den?: Ny selvkørende VW ‘styres’ af Windows 10



Tør du fjerne hænderne fra rattet i en Windows-mobile?

Hvis Windows bliver installeret i din bil, er det nødvendigt, at du slukker den, stiger ud, stiger ind og starter den igen for hver 100 kilometer, lyder det korte resume af en gammel vittighed, der henviser til de mange genstarter af Windows.

Den vittighed bliver nu afprøvet i praksis, for Microsoft har nemlig leveret software til en bil.

I samarbejde med tyske ingeniører er Windows 10 således blevet bygget ind i en Volkswagen Golf.

Med Windows 10 og Microsofts Continuum-teknologi forsøger Redmond-giganten at kæmpe sig ind bag førersædet i verdens kommende biler.

I takt med, at bilen bliver selvkørende, vil Microsoft levere de funktioner, du skal bruge ventetiden i bilen på, eksempelvis mails og andet kontorarbejde.

Det er faktisk ikke første gang, at Microsoft har snuset til bilbranche.

I samarbejde med bilproducenten Ford var firmaet nemlig med til at udvikle Sync-systemet. Microsoft havnede dog på sidelinjen, da Ford valgte Blackberrys styresystem QNX i stedet.

Men Microsoft forstår, at komme igen, og det forsøger firmaet nu at vise i bilbranchen, hvor Windows 10 skal give ny luft.

Læs også: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Windows 10-demo i Golf
Microsoft har i samarbejde med det tyske ingeniørfirma IAV bygget bilen og demonstreret den for offentligheden.

En central del af demonstrationen var, at instrumenterne foran førersædet var udskiftet med en LCD-skærm.

De traditionelle instrumenter med informationer om temperaturmålinger, benzinbeholdning er blevet skiftet med en skærm styret af Windows 10 Continuum.

Det nye display viser også en masse nye oplysninger.

“Det er nok de færreste, der vil tjekke mail, når man kører i høj fart på motorvejen,” skriver den amerikanske PC World-journalist Mark Hachman, der har været på en prøvetur i bilen.

“Men når man holder i morgentrafikproppen vil auto-bilstyringen sørge for, at holde den rigtige afstand til forankørende og holde bilen i den rigtige bane, så man fint læse dagens digitale post,” lyder dommen fra pilot-chaufføren.

Det er netop under sådanne forhold, at Windows skal optimere mulighederne for chaufføren og sænke risikoen for uheld.

I videoen kan du se en demonstration af en VW Golf model Windows 10.

Annonce:


Bluetooth kobler (måske) til alt og alle
Under demonstrationen var Golfen koblet sammen med en Lumia 950XL via USB, men i fremtiden er det meningen, at en trådløs kobling skal erstatte kablet.

Under demonstrationen kørte bilen ligeledes på en testbane ved lav hastighed.

Via stemmen blev den digitale assistent Cortane kontaktet: “Cortane, hvordan ser min kalender ud i dag?”

Og vups, så dukker dagens aftaler op på skærmen.

Løsningen er således baseret på tale, da et tastatur ikke er hensigtsmæssigt under kørsel.

Med stemmen kan man styre alle apps – til og med Netflix, hvis trafikken virkelig står stille. Det er dog nok applikationer som eksempelvis korttjenesten eller vejrudsigten, der er de mest vigtige i bilbranchen.

Microsofts bil-software-vision er at gøre bilen til et kontor i takt med, at den bliver mere og mere selvkørende, og det skal altså gøres med det styresystem, der også styrer kontorarbejdet på et hav af arbejdspladser.

Bluetooth-teknologien i bilen kan også anvendes til at holde kontakt med andre Bluetooth-enheder, hvilket eksempelvis kan betyde, at en fodgænger med en Bluetooth-enhed, som en smartphone, kan registreres af systemet, der så eventuelt kan undvige.

Foreløbig ved man dog ikke, hvordan en smart bil vil opføre sig i trafikken, hvor der er tonsvis af Bluetooth-signaler.

De fleste demonstrationer med Bluetooth har handlet om bil-til-bil kommunikation og ikke bil-til-fodgængere/omgivelser.

Men udviklingen går som bekendt uhyre hurtigt lige nu.

For ganske få år siden var det ren science fiction, at forestille sig Windows 10 på instrumentbrættet, selvkørende teknologi og bil-til-bil-kontakt som Microsoft og mange andre står (næsten) klar med.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Posted in computer.

Tør du prøve den?: Ny selvkørende VW ‘styres’ af Windows 10



Tør du fjerne hænderne fra rattet i en Windows-mobile?

Hvis Windows bliver installeret i din bil, er det nødvendigt, at du slukker den, stiger ud, stiger ind og starter den igen for hver 100 kilometer, lyder det korte resume af en gammel vittighed, der henviser til de mange genstarter af Windows.

Den vittighed bliver nu afprøvet i praksis, for Microsoft har nemlig leveret software til en bil.

I samarbejde med tyske ingeniører er Windows 10 således blevet bygget ind i en Volkswagen Golf.

Med Windows 10 og Microsofts Continuum-teknologi forsøger Redmond-giganten at kæmpe sig ind bag førersædet i verdens kommende biler.

I takt med, at bilen bliver selvkørende, vil Microsoft levere de funktioner, du skal bruge ventetiden i bilen på, eksempelvis mails og andet kontorarbejde.

Det er faktisk ikke første gang, at Microsoft har snuset til bilbranche.

I samarbejde med bilproducenten Ford var firmaet nemlig med til at udvikle Sync-systemet. Microsoft havnede dog på sidelinjen, da Ford valgte Blackberrys styresystem QNX i stedet.

Men Microsoft forstår, at komme igen, og det forsøger firmaet nu at vise i bilbranchen, hvor Windows 10 skal give ny luft.

Læs også: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Windows 10-demo i Golf
Microsoft har i samarbejde med det tyske ingeniørfirma IAV bygget bilen og demonstreret den for offentligheden.

En central del af demonstrationen var, at instrumenterne foran førersædet var udskiftet med en LCD-skærm.

De traditionelle instrumenter med informationer om temperaturmålinger, benzinbeholdning er blevet skiftet med en skærm styret af Windows 10 Continuum.

Det nye display viser også en masse nye oplysninger.

“Det er nok de færreste, der vil tjekke mail, når man kører i høj fart på motorvejen,” skriver den amerikanske PC World-journalist Mark Hachman, der har været på en prøvetur i bilen.

“Men når man holder i morgentrafikproppen vil auto-bilstyringen sørge for, at holde den rigtige afstand til forankørende og holde bilen i den rigtige bane, så man fint læse dagens digitale post,” lyder dommen fra pilot-chaufføren.

Det er netop under sådanne forhold, at Windows skal optimere mulighederne for chaufføren og sænke risikoen for uheld.

I videoen kan du se en demonstration af en VW Golf model Windows 10.

Annonce:


Bluetooth kobler (måske) til alt og alle
Under demonstrationen var Golfen koblet sammen med en Lumia 950XL via USB, men i fremtiden er det meningen, at en trådløs kobling skal erstatte kablet.

Under demonstrationen kørte bilen ligeledes på en testbane ved lav hastighed.

Via stemmen blev den digitale assistent Cortane kontaktet: “Cortane, hvordan ser min kalender ud i dag?”

Og vups, så dukker dagens aftaler op på skærmen.

Løsningen er således baseret på tale, da et tastatur ikke er hensigtsmæssigt under kørsel.

Med stemmen kan man styre alle apps – til og med Netflix, hvis trafikken virkelig står stille. Det er dog nok applikationer som eksempelvis korttjenesten eller vejrudsigten, der er de mest vigtige i bilbranchen.

Microsofts bil-software-vision er at gøre bilen til et kontor i takt med, at den bliver mere og mere selvkørende, og det skal altså gøres med det styresystem, der også styrer kontorarbejdet på et hav af arbejdspladser.

Bluetooth-teknologien i bilen kan også anvendes til at holde kontakt med andre Bluetooth-enheder, hvilket eksempelvis kan betyde, at en fodgænger med en Bluetooth-enhed, som en smartphone, kan registreres af systemet, der så eventuelt kan undvige.

Foreløbig ved man dog ikke, hvordan en smart bil vil opføre sig i trafikken, hvor der er tonsvis af Bluetooth-signaler.

De fleste demonstrationer med Bluetooth har handlet om bil-til-bil kommunikation og ikke bil-til-fodgængere/omgivelser.

Men udviklingen går som bekendt uhyre hurtigt lige nu.

For ganske få år siden var det ren science fiction, at forestille sig Windows 10 på instrumentbrættet, selvkørende teknologi og bil-til-bil-kontakt som Microsoft og mange andre står (næsten) klar med.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Posted in computer.

Efter to år på sidelinien: Kendt dansk it-købmand køber sig ind i fremadstormende hosting-firma



Den tidligere direktør og stifter af licenspecialisten A Gain, Frank Mortensen, skyder et ukendt millionbelkøb i Venzo Hosting.

Efter at have holdt lav profil i to år vender stifteren af licensspecialisten A Gain, Frank Mortensen, for alvor tilbage til it-branchen – nu i rollen som investor i hosting-firmaet Venzo Hosting.
 
Frank Mortensen fortæller, at han skyder et ikke nærmere specificeret millionbeløb ind i det kun to år gamle hosting-selskab, som allerede flere gange har høstet priser som en af Microsofts bedste partnervirksomheder.

Det kan du læse mere om her: Her er årets bedste danske Microsoft-partnere.

Han indtræder samtidig i selskabets bestyrelse, hvor han kommer til at sidde til bords med selskabets to stiftere direktør Jakob Norup og Dennis Nielsen sammen med iværksætteren Bjarne Søballe og den tidligere konservative toppolitiker Lene Espersen.

Frank Mortensen lægger ikke skjul på, at det er udsigten til voldsom vækst på hostingmarkedet, der fået ham til at udskrive en millioncheck.

“Mange af de ting, jeg har beskæftiget mig med gennem tiden, rykker over i clouden. Det er der, væksten er. Det, jeg godt kan lide ved Venzo Hosting, er, at Jakob (Norup, red.) er kendt i branchen som en af de absolut dygtigste til at udvikle og drive en forretning på hostingområdet, samtidig med at ledelsen i Venzo Hostring både har erfaring og sult efter at skabe resultater,” siger Frank Mortensen.

Med kapitalindsprøjtningen lægger Venzo Hosting an til at spille en rolle i den konsolidering af hosting-branchen, som kort før jul viste sig med kapitalfonden Hg Capitals opkøb af firmaernes Zitcom og Scannet.

Åben for opkøb
Frank Mortensen vil ikke udelukke, at Venzo Hosting også vil kaste sig ud i at opkøbe konkurrenter.

Annonce:


“Jeg er ikke den første, der har fået øje på at hosting er en branche, der er voldsomt interessant. De opkøb og investeringer, som sker i andre firmaer, bekræfter mig i, at det er fornuftigt at investere mine penge i udviklingen af Venzo. Og vi har i Venzo Hosting allerede fået henvendelser fra firmaer, som har hørt på jungletrommerne, om vores planer,” siger han.

Han understreger dog, at Venzo Hosting i første omgang vil fokusere på organisk vækst i takt med at et stigende antal virksomheder outsourcer deres it.

“Outsourcing er et marked i vækst, og derfor er det ikke et spørgsmål om at tage forretning fra konkurrenterne, men at vokse i kraft af at flere kunder outsourcer deres it. Vores business er ikke at stille med en bunke servere, men at servicere kunderne uanset om deres data ligger i et dansk hostingcenter eller hos Amazon eller Microsoft.”

“Vi skal tilbyde services, som skaber værdi for kunderne, så de kan koncentrere sig om at få deres it til at understøtte deres egen forretning,” siger Frank Mortensen.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Posted in computer.

Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

Navnet David Heinemeier Hansson siger dig formentlig en hel del, hvis du er webudvikler. For den brede befolkning er der dog næppe den store genkendelse.

Men tag ikke fejl, for den 36-årige dansker, der står bag Ruby on Rails, er et navn af den helt tunge kaliber i det globale internet- og udviklermiljøet.

Kast eksempelvis et blik på David Heinemeier Hanssons Twitter-profil @DHH.

Her har han 156.000 followers. Det er næsten tre gange så mange som Danmarks nuværende Statsminister. Eller hvis vi skal blive i it-verdenen: En kendt dansk it-person som Martin Thorborg har knap 23.000 followers.

Dansker med globalt fokus
David Heinemeier Hanssons popularitet bunder naturligvis til dels i, at han henvender sig til et globalt publikum, men det ændrer ikke ved, at Ruby on Rails er blevet et vaskeægte megahit. 

Det er efterhånden 12 år siden, at han udviklede open source frameworket til webudvikling, og siden er det gået stærkt.

I dag er han partner i den amerikanske softwarevirksomhed Basecamp og fortsat mr. Ruby on Rails.

Nå ja, så er han også medforfatter på flere bøger. Heriblandt har bogen Rework rundet 300.000 solgte eksemplarer og er oversat til 18 sprog.


David Heinemeier Hansson

Født i København den 15. oktober i 1979.
Står bag Ruby on Rails.
Stifter og CTO i virksomheden Basecamp, der står bag produktet af samme navn til projektstyring.
Forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Getting real, Rework og Remote sammen med forretningspartneren Jason Fried. Rework har rundet 300.000 solgte eksemplarer.
Bachelor fra Copenhagen Business School.
Kører racerløb og deltager i Le Mans (læs mere om det senere på Computerworld).
Bor skiftevis i Chicago og Sydspanien sammen med sin kone og deres børn.

Kilder: Wikipedia og david.heinemeierhansson.com/. Se også Twitter @DHH.

“Det er grundpillerne i mit livsværk”
Den unge københavner forlod i 2005 Danmark og bor i dag i Chicago, når han da ikke lige opholder sig i Sydspanien en stor del af året.

Men hvordan gik det egentlig til, at David Heinemeier Hanssons Ruby on Rails-projekt blev den globale succes, der i dag er tale om?

Det hele startede, da han blev hyret til at være med til at udvikle værktøjet Basecamp for virksomheden 37signals, der senere skiftede navn til Basecamp.

“I 2004 havde vi lige lanceret den første version af Basecamp, og vi havde lige hevet Ruby on Rails ud af den udvikling og lanceret det som et open source projekt,” forklarer han, da Computerworld møder ham over Skype, mens han befinder sig i Spanien.

“Her 12 år senere arbejder jeg stadig på Basecamp – vi har lige lanceret en helt ny version 3 for et par måneder siden. Og Ruby on Rails 5 er lige om hjørnet. Det er det, jeg har brugt de seneste 12 år af mit professionelle liv på,” opsummerer David Heinemeier Hansson og uddyber:

“Det dækker naturligvis over en masse svinkeærinder undervejs. Vi har udforsket både det firmamæssige og med open source, men vi og jeg er endt tilbage med, at de to projekter – det kommercielle med Basecamp og open source med Ruby on Rails – er grundpillerne i mit livsværk.”

“Det har jeg det super godt med, og jeg har det lige så sjovt med at udvikle videre på det og skubbe det længere frem, som jeg havde, da jeg gik i gang,” forklarer David Heinemeier Hansson, der i dag både er partner og CTO i virksomheden Basecamp og fortsat hovedpersonen i Ruby on Rails-frameworket.



David Heinemeier Hansson er medforfatter på blandt andet bogen Rework, der har rundet 300.000 solgte eksemplarer og er oversat til 18 sprog.

Annonce:


Derfor er Ruby on Rails stadig relevant
Ruby on Rails er et framework med en række integrerede værktøjer til webudvikling. David Heinemeier Hansson frigav sit framework som open source i juli 2004 samtididg med, at han arbejdede på værktøjet Basecamp.

“For 12 år siden tænkte jeg måske ikke, at det skulle være de projekter, jeg skulle være i gang med nu – specielt med Ruby on Rails. Så hurtigt som teknologiudviklingen går, havde jeg måske troet, at et framework som Ruby on Rails ikke ville få mere end tre-fem år på bagen, før der kom noget andet.”

På spørgsmålet om, hvorfor Ruby on Rails viste sig at have en noget længere holdbarhed – og fortsat ser ud til at have en meget lys fremtid – lyder det fra stifteren:

“Grundpillen i det, vi har bygget Ruby on Rails omkring – at gøre det nemt at lave webapplikationer – er stadig relevant.”

“Hvis der er noget, der har været stabilt i teknologiudviklingen over minimum de sidste 20 år, så er det nettet, HTTP og alle teknologierne omkring det; HTML, CSS, JavaScript og så videre. De teknologier har været utroligt stabile. Der har været masser af udvikling på alle de her platforme, men det er stadig de grundelementer, vi sidder med.”

“Det gør så også, at de værktøjer, vi skal bruge til at arbejde med teknologierne, viser sig at være mere stabile, end man måske skulle tro. Det er også det, der gør, at Ruby on Rails stadig er relevant.”

“I al den tid har Ruby on Rails optimeret og fokuseret på at gøre det at lave webapplikationer nemmere og bedre. Så længe grundplatformen er den samme, er grundkonceptet også solidt,” lyder det fra David Heinemeier Hansson.

David Heinemeier Hansson

Født i København den 15. oktober i 1979.
Står bag Ruby on Rails.
Stifter og CTO i virksomheden Basecamp, der står bag produktet af samme navn til projektstyring.
Forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Getting real, Rework og Remote sammen med forretningspartneren Jason Fried. Rework har rundet 300.000 solgte eksemplarer.
Bachelor fra Copenhagen Business School.
Kører racerløb og deltager i Le Mans (læs mere om det senere på Computerworld).
Bor skiftevis i Chicago og Sydspanien sammen med sin kone og deres børn.

Kilder: Wikipedia og david.heinemeierhansson.com/. Se også Twitter @DHH.

Et kontroversielt framework
Historien om Ruby on Rails er dog ikke en fortælling uden elementer af modstand og skepsis i udviklermiljøet.

Med David Heinemeier Hanssons egne ord har det nemlig fra starten af været et kontroversielt koncept, der lå bag Ruby on Rails.

“Ruby on Rails er stadig utroligt kontroversielt, når det kommer til programmører, og hvad de normalt værdsætter. Hvis du spørger programmører, hvad de normalt godt kan lide ved deres værktøjer, og hvordan de vil arbejde, så svarer de normalt, at det er godt, hvis værktøjet bare gør én ting og gør det godt.”

“Der er en grundindstilling, som jeg tror, de fleste programmører får ind med modermælken; at der ikke nogen højere værdi end at lave et enkelt stykke værktøj, der løser et lille problem – og så løser det rigtig, rigtig godt.”

“Ruby on Rails siger, at det er noget hø, og at det slet ikke er sådan, man bygger informationssystemer på en bedre måde. Vi skal kigge på hele billedet. Vi skal kigge på et integreret system. Alle delene, der går ind i at lave en webapplikation, skal ikke bare være gode individuelle værktøjer – de skal virke sammen,” forklarer David Heinemeier Hansson.

Den grundindstilling er forklaringen på, at Ruby on Rails har fået så meget opmærksomhed.

“Det betyder, at Ruby on Rails i dag er et fantastisk omfangsrigt værktøj. Det gør ikke én ting super godt. Ruby on Rails har altid gået i den stik modsatte retning – vi har kigget på integreringen som værende hovedgevinsten ved at lave de her frameworks.”

“Der er stort set ikke nogen konkurrence til Ruby on Rails inden for det, vi kalder ‘full stack frameworks.’ Der er ikke nogen, der er populære på en måde, der bare ligner det, Ruby on Rails har opnået,” lyder det fra David Heinemeier Hansson.

“Alle de her JavaScript-frameworks, der er kommet, går alle sammen efter filosofien, at de bare skal gøre én ting og så skal gøre det godt. Så er det ellers op til brugeren selv at flette et integreret system sammen. Jeg har altid syntes, at det var en bizar måde at se på problemet på.”

“Der er jo ikke nogen, der sidder og arbejder på noget, hvor de bare skal bruge et enkelt værktøj og så kan være glade over at det ene værktøj isoleret set fungerer godt. Det, der betyder noget, er, hvordan hele deres dag foregår, og hvordan det endegyldige system, som en bruger skal bruge, bliver udtrykt.”



Udviklerne fandt et hjem
En anden del af hemmeligheden bag Ruby on Rails’ succes er det omfattende udviklermiljø, der er er opstået omkring open source projektet.

“Lige præcis fordi Ruby on Rails har haft så kontroversiel en tilgang til udvikling, har det også gjort, at de programmører, hvor det ramte rigtigt, lige pludselig har fundet et hjem.”

“Der er en hulens masser programmører, der har fundet, at det er sådan her programmering skal være. Så der er et community, der fungerer omkring de her idealer.”

David Heinemeier Hansson peger på, at Ruby on Rails generelt står stærkt blandt de udviklere, der ikke nødvendigvis har vidst, de skulle være programmører hele livet, men i stedet kommer med en anden baggrund.

“De kom fra, at de var jurastuderende, forfattere, grafiske designere eller andet, som ikke bare var at være programmør. Folk med den baggrund har fundet lettere genklang hos Ruby on Rails, fordi vi er fokuserede på de bredere spørgsmål.”

“Størstedelen af væksten kommer fra nye folk, der dukker op og finder genklang i vores doktrin,” forklarer David Heinemeier Hansson til Computerworld.

David Heinemeier Hansson

Født i København den 15. oktober i 1979.
Står bag Ruby on Rails.
Stifter og CTO i virksomheden Basecamp, der står bag produktet af samme navn til projektstyring.
Forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne Getting real, Rework og Remote sammen med forretningspartneren Jason Fried. Rework har rundet 300.000 solgte eksemplarer.
Bachelor fra Copenhagen Business School.
Kører racerløb og deltager i Le Mans (læs mere om det senere på Computerworld).
Bor skiftevis i Chicago og Sydspanien sammen med sin kone og deres børn.

Kilder: Wikipedia og david.heinemeierhansson.com/. Se også Twitter @DHH.

Annonce:


Sådan føles succesen
Uanset hvad man måtte mene om Ruby on Rails og de idéaler, det bygger på, så er succesen indiskutabel.

Også for David Heinemeier Hansson selv, for hans 156.000 followers på Twitter og de globale bestseller-bøger vidner om en dansk programmør og iværksætter, der har fået et globalt publikum.

Hvordan har det påvirket dit privatliv, at det er blevet så stort, som det er?

“Det er sjovt, for det har på mange punkter ikke rigtig haft den store indflydelse. Hele årsagen til, at jeg var interesseret i Ruby on Rails, var, at jeg selv skulle bruge det til at bygge noget. Jeg byggede det, fordi jeg gerne ville have det.”

“Som konsekvens af det kommer så, at der er en masse andre, som har de samme tanker og prioriteter. Men succesen var, at jeg kiggede indad, og at jeg kiggede på, hvordan mine prioriteter var anderledes i forhold til, hvordan de fleste på det tidspunkt praktiserede det at lave webapplikationer.”

“Jeg har fortsat med den fokusering på, hvad jeg har brug for,” forklarer den 36-årige David Heinemeier Hansson.

“Så de her tal med, at der er så og så mange, der følger mig på Twitter, eller at der er hundredtusindvis af applikationer på nettet, der er blevet lavet med Ruby on Rails, er mere bare et tal, man kigger på og så tænker, at det er alligevel er sjovt.”

“Vi har også nogle sjove tal med vores bog, der er blevet solgt i over 300.000 eksemplarer og oversat til 18 sprog. Men man hører jo ikke fra 300.000 mennesker, og man ser dem ikke samlet. Så det er i virkeligheden meget diffust.”

På samme måde er det med Ruby on Rails, forklarer David Heinemeier Hansson.



Foto: Torben Klint.

For selvom det har fyldt så meget i hans liv de seneste 12 år i takt med, at udbredelsen har grebet om sig, så mærker han ikke nødvendigvis den massive succes i det daglige.

“Hvis vi siger, at der der er en million programmører, der har lavet noget med Ruby on Rails, har vi i dag 4.300, der har lavet ændringer i source-koden. Og ud af dem er der måske 100 programmører, der virkelig har lagt blod, sved og tårer i det og bidraget med masser af kode.”

“Det er dem, jeg har noget at gøre med på løbende basis.”

David Heinemeier Hansson bosatte sig i Chicago i USA i 2005, og for fem år siden begyndte han sammen med sin familie at tilbringe lidt mindre en halvdelen af året i Sydspanien.

Han har desuden fået etableret en helt anden karriere sideløbende med Ruby on Rails og Basecamp, nemlig som racerkører i blandt andet 24-timers løbet Le Mans.

Den historie kan du læse senere her på Computerworld.

Læs også:

På besøg i Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Posted in computer.

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov


Martin von Haller Grønbæk

“Hvis du synes, at cookielovgivningen er helt håbløs i dag, så bliver det endnu mere håbløst fremover.”

Djævlen ligger som bekendt oftest gemt i detaljen, og det gælder såmænd også i EU’s kommende persondatalovgivningen, som Computerworld tidligere har omtalt i flere artikler.

Meldepligten til alle berørte personer inden for 72 timer ved tab af persondata og bøder på op mod fire procent af virksomhedens omsætning har løbet med alle overskrifterne.

Men der er mange andre ting i forordningen, som du bør finde luppen frem for at nærstudere.

Læs også: Bankbranchen om EU’s nye dataregler: Bøderne får folk til at spærre øjnene op

Også selv om EU-lovgivningen stadig mangler den formelle blåstempling i Europa Parlamentet, inden persondataloven gælder fra starten af 2018, hvor fokusområdet er at øge forbrugerbeskyttelsen.

“Generelt bliver borgernes datarettigheder meget mere klare end tidligere, og hvis virksomhedernes håndtering af persondata ikke lever op til loven, så vanker der store bøder,” opsummerer it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird den kommende persondatalov.

Han har overfor Computerworlds læsere udpeget fire hovedområder fra den nuværende og næsten endelige udgave af lovteksten.

De fire hovedområder er: 1) Udpegning af en data protection officer, 2) samtykke-delen, 3) dataportabilitet og 4) right to be forgotten, som er meget mere end blot at blive fjernet fra Googles søgeindeks.

Annonce:


Udpeg data protection officer
Martin von Haller Grønbæk fremhæver først og fremmest EU-kravet om, at datatunge virksomheder er forpligtede til at udpege en data protection officer.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Han understreger dog, at alle virksomheder ikke nødvendigvis behøver at hyre en data protection officer, da nuværende medarbejdere også kan varetage funktionen.

“En virksomhed, hvis hovedaktivitet består af databehandling, kan også hive advokater, revisorer og andre eksterne personer ind som data protection officer. Så længe dette ikke resulterer i nogen former for interessekonflikter, er alt, som det skal være,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Han forudsiger, at der med tvangsindførelsen af denne rolle også kan opstå cloud-tjenester, der udbyder denne specifikke service til at være den øverste dataansvarlige person i en virksomhed.


Selvom den kommende EU-persondataforordning får meget opmærksomhed, er den ikke officielt vedtaget endnu. Det forventes dog at være en formalitet, når den senere i denne måned skal forbi Europa Parlamentet til officiel godkendelse senere i denne måned. 

Samtykkekrav kan gøre dig sindssyg
Næste punkt, som it-advokat Martin von Haller Grønbæk fremhæver, er samtykkekravet i forordningen.

Samtykke-kravet tvinger virksomhederne til at indhente samtykke fra borgere og forbrugere, hvis virksomhederne ønsker at indsamle og benytte data om deres brugere og kunder.

Med den kommende EU-persondataforordning går man samtidig fra et passivt samtykke- til aktivt samtykkekrav. Det betyder altså, at er hr og fru EU kan se frem til at blive spurgt en hel del mere om tilladelse til brug af deres data, end vi kender det i dag.

“I den logik skal man jo klikke ja til cookies, før man overhovedet kan komme ind på en hjemmeside. Så hvis du synes, at cookielovgivningen er helt håbløs i dag, så bliver det endnu mere håbløst fremover,” siger Martin von Haller Grønbæk og fortsætter:

“Alle normale mennesker er jo fuldstændig ligeglade med alle de samtykker, og vi ville jo få mange flere indlagte sindssyge, hvis vi alle reelt skulle læse alle samtykkeerklæringerne igennem. Ingen læser dem jo, og dette her kan godt gå hen og blive et mønstereksempel på gode intentioner, der ender som et monster.”

Læs også: It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

Martin von Haller Grønbæk peger også på, at samtykkekravet kan få stor betydning for app-udviklere.

Det skyldes, at mange app-opdateringer ændrer i app’ens databrug, hvilket har betydning for brugervilkårene, som så igen kræver et samtykke for smartphone-brugere i EU.

“Når ingen læser disse samtykkekrav og bare klikker ja, så kan man jo spørge sig selv, om samtykket har en reel betydning, eller om det bare er et bureaukratisk flueben EU sætter ud for ‘samtykke’,” siger it-advokaten.

Annonce:


Kan du bare flytte data rundt?
Et tredje nedslagspunkt i den kommende EU-persondataforordning er afsnittet omkring dataportabilitet, som på papiret skal gøre det nemmere for borgerne at flytte deres data rundt.

Dette punkt har Martin von Haller Grønbæk mange roser til overs for.

“Det kunne jo være rigtig godt, hvis man eksempelvis kan flytte alle sine data på eksempelvis LinkedIN til Facebook, men det vil jeg nu gerne se ske i praksis, før jeg tror på det,” lyder hans vurdering af dataportabiliteten.

Som verden er i dag, er det ikke altid lige nemt at flytte sine data fra en sky til en anden, hvilket EU ellers lægger op til i sin fremtidige forordning.

Læs også: Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

“På et filosofisk plan mener jeg, at det ville være bedre, hvis data er frit til rådighed, og man så opstiller regler for, hvordan man eksempelvis undgår diskriminationer mellem mand og kvinde,” vurderer Martin von Haller Grønbæk.

Han peger på, at virksomhederne med kravet om dataportabilitet skal gøre klar til en ny virkelighed, hvor det er noget nemmere at brække data op fra databaserne, så kunderne kan flytte rundt, som det passer dem.


Endnu er det uvist, hvordan ens metadata hos forskellige online-leverandører skal slettes helt og aldeles fra nettets og i leverandørernes interne it-systemer. 

Du forsvinder jo ikke alligevel
Det leder frem til det fjerde punkt, som Martin von Haller Grønbæk her udpeger som nogle af de største områder i EU-persondataforordningen, nemlig retten til at blive glemt (right to be forgotten).

Dette punkt omhandler meget, meget mere end blot bede Google om at blive fjernet fra søgemaskinens indeks.

“Det er jo simpelt at slette tekster og billeder, men hvad med mine meta-data? Dem siger EU ikke så meget om,” forklarer Martin von Haller Grønbæk.

Metadata kunne i denne sammenhæng være transaktioner i en bank, likes på Facebook og indkøb i et supermarked, hvor man som forbruger har tilknyttet et rabatkort.

“Helt konkret ligger der rigtig mange udfordringer i at blive glemt, fordi metadata næppe bliver slettet sammen med en brugerprofil. Og stykker man nok af disse metadata sammen, så kan de jo bruges til at genetablere den person, der stod bag transaktionerne,” forklarer han.

Hvis du ønsker at blive klogere på den kommende persondataforordning fra EU, afholder Computerworld en stor konference om datasikkerhed i slutningen af måneden. 

På konferencen deltager blandt andre it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra Bird & Bird, hvilket du kan læse mere om på konferencesitet.  

Læs også:
Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

Posted in computer.

Her er de 10 mest redigerede indlæg på Wikipedia nogensinde

I anledning af online-leksikonet Wikipedias 15 års jubilæum har sitets digitale manager Jeff Elden og den frivillige leksikon-administrator Ed Erhart forfattet en længere artikel om leksikonets 15årige historie.

Det har de to forfattere gjort på Wikipedia-bloggen, hvor de samtidig også har beskrevet de mest redigerede indlæg på online-leksikonets velbesøgte sider.

Her fremgår det, at indlægget om USA’s tidligere præsident George W. Bush med sine knap 46.000 ændringer er det mest redigerede Wikipedia-indlæg nogensinde.

På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis en oversigt over personer involveret i den amerikanske wrestlingsport og et indlæg om USA.

Udover George W. Bush er de eneste andre personer på top 10-listen over de mest redigerede artikler Michael Jackson, Jesus, Barack Obama og Adolf Hitler.

Tro ikke på alt
I sin 15årige levetid har Wikipedia lagt navn til både visdom og forhånelse over, at man ikke kan bruge opslagsværket til seriøst arbejde, da hjemmesiden er opbygget af frivillige artikel-donationer.

Og der kan måske være noget om snakken – ikke mindst når det kommer til læsning om krigen mellem Indien og Portugal, som ifølge online-opslagsværket fandt sted i 1640 til 1641.

Problemet er dog bare, at denne krig er det pure opspind, og historien om fupkrigen overlevede fem år på Wikipedia.

Det kan du læse mere om her: Fup-krig blev først opdaget efter fem år på Wikipedia

Hvis du er interesseret i den slags Wikipedia-fup, kan du finde mere af den slags på…Wikipedias egen liste over fupindlæg.

Her er top 10-listen
Grundet fupartiklerne er redigeringsfunktionerne så vigtige på online-leksikonet.

Nederst i denne artikel kan du se hele top 10-listen over de mest redigerede opslag på Wikipedias velbesøgte hjemmeside.

For velbesøgt kan du roligt kalde Wikipedia, der i dag tilhører nettets mest besøgte sites overhovedet.

I oversigten fra it-analysevirksomheden Alexa over de mest populære hjemmesider på hele internettet ligger Wikipedia.org på en syvendeplads.

Dermed er sitet højere placeret end eksempelvis Twitter, Bing-søgemaskinen, LinkedIN og sågar Computerworld.dk.

Og her kan du se listen over de mest redigerede Wikipedia-artikler nogensinde, hvor Wikipedia selv indtager en noget pudsig fjerdeplads:

1. George W. Bush – 45.862 ændringer
2. List of WWE Personal – 42.836
3. United States – 35.742
4. Wikipedia – 33.958
5. Michael Jackson – 28.152
6. Catholic Church – 26.421
7. List of programs broadcast by ABS-CBN – 25.188
8. Jesus – 25.084
9. Barack Obama – 24.708
10. Adolf Hitler – 24.612

Kilde: Wikipedia

Læs også:
Se den overraskende liste: Det vil vi læse på Wikipedia

Posted in computer.

Test: Dansk smartphone er fuld af gode ideer, men dumper på finish

Der sitrer en lidt forbudt, patriotisk følelse i dig, når du tager den nye ID1-telefon op i hånden.

For ID1 er noget så sjældent som en dansk smartphone, der kan blære sig med at være “Designed in Denmark,” og det giver lidt samme følelse, som når det går godt for Lego eller Vestas i udlandet.

ID2ME, firmaet bag ID1, sigter efter de unge og de app-glade, som ved hjælp af en ny form for brugerflade lettere skal finde rundt i app-junglen.

Men efter den rødhvide forblændelse har lagt sig, bliver det hurtigt tydeligt, at ID1 ikke er uden fejl og mangler.



“Designed in Dernmark – Assembled in China”. Foto: Morten Sahl Madsen



Foto: Morten Sahl Madsen

Speciel med unik brugerflade
Selv om ID1 er baseret på Android, så er ID1′s software opbygget på en speciel måde.

I stedet for rækker af apps eller mapper roterer man gennem cirkler af apps, hvor hver cirkel repræsenterer for eksempel “Social” eller “Medier”.

Ved opstart ser man først en skærm uden ikoner. Cirklerne af ikoner dukker op, snart man trækker sin tommelfinger over skærmen.

Du vælger mellem cirklerne ved at trække fingeren fra side til side. Derefter vælges den enkelte app ved at trække fingeren op eller ned. 

Ideen er, at du kan navigere rundt på ID1 alene ved at bruge din tommefinger.

Ser indviklet ud, men er let at bruge
Cirklerne organiserer du selv, og de kan for eksempel være “social”, “værktøjer”, “spil” eller “underholdning”.

I første omgang ser det meget indviklet ud, men man lærer hurtigt at finde rundt imellem sine apps.

Selve valget af apps fungerer derfor fint.

Men selv efter nogle dages brug står det ikke helt klart for os, hvorfor verden har behov for cirkler i stedet for de normale ikoner. 

Ikke færdigbagt
Den største udfordring for softwaren er, at den ikke føles færdigbagt.

Du kan for eksempel ikke vælge en app direkte ved at trykke på den. I stedet skal du rotere cirklen, til du lander på den app, du nu engang skal bruge.

Det er unødvendigt indviklet og vækker mere minder om drejehjulet på de første iPods end en moderne touchskærm.

Det havde næsten givet mere mening, hvis ID1 havde været udstyret med et fysisk drejehjul som supplement til touchskærmen.



ID1′s software. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Limet lidt for hurtigt sammen
ID1-projektet begyndte for godt 14 måneder siden, og det har kostet 10 millioner kroner at producere telefonen.

Det kan du høre meget mere om i videoen nedenunder.

Men selv om 14 måneder og 10 millioner kroner lyder af meget, så kunne telefonen i vores øjne have haft godt af lidt mere tid og kærlighed.

Specifikationer

Skærm: 5″ Full HD (1.080 x 1.920 pixels)
Processor: 64-bit octa-core processor (1.7 GHz)
Grafikchip: ARM Mali-T760 GPU
Lagerplads: 16 GB (+ microSD-kort)
Batteri: 2.500 mAh Li-Ion
RAM: 2 GB
Bagkamera: 13 megapixel
Frontkamera: 5 megapixel
Software: Android 5.1 med ID OS



Foto: Morten Sahl Madsen



ID1 har en minijack- og MicroUSB-port og plads til to SIM-kort eller ét SIM-kort og et MicroSD-kort. Foto: Morten Sahl Madsen.

Det ses tydeligst på selve hardwaren, der ikke har den kvalitet, som man må forvente af en telefon i denne prisklasse.

På vores testmodel kunne vi således se ind i samlingen mellem skærmen og chassiset, hvilket på sigt kan få os til at frygte for støv- og fugtproblemer i telefonen. 

Selve skærmen (med 1.920 x 1.080 pixels) står skarpt, men har samtidig et tydeligt, blåligt skær. Samtidig oplevede vi, at den af og til reagerede langsomt på vores input. 

Telefonens højttaler til musik sidder på bagsiden. Vi oplevede lyden som både mudret og lav – noget som også gjorde sig gældende med det medfølgende headset. 

Det er en skam, for samtidig oplevede vi, at den normale samtalekvalitet faktisk var udmærket. 

Til sammen er der måske tale om småfejl, som kan tilgives en telefon, som er den første fra et nyt firma – men når lanceringsprisen samtidig er på 4.000 kroner og der er benhård konkurrence fra telefoner som HTC One A9, Huawei P8 eller OnePlus 2 – så er det bare ikke godt nok.

Kameraet 
Det er de unge, som ifølge ID2ME skal blive fristet til at købe en ID1.

Og hvis der er noget, som de unge bruger utallige timer på, så er det at tage billeder af mad og af dem selv.

Det virker dog ikke til, at ID2ME har fået den besked.

Ganske vist ID1 udstyret med et 13 megapixel kamera, men billederne er bare ikke gode nok.

ID1 tager acceptable billeder, når der er lys nok, men billederne bliver udtværede, farverne livløse og fokuseringen langsom, når solen er gået ned, eller man eksempelvis er inden for til en hyggelig middag.

Det er helt skidt i et land som Danmark, hvor der er mørkt halvdelen af året.



Kameraet er udstyret med 13 megapixel, men desvære hjælper det høje megapixeltal ikke på, hvor dårlige billederne bliver. Foto: Morten Sahl Madsen



Her er billedet taget indenfor med en relativ rolig hånd om eftermiddagen. Se hvordan lyset trækker streger. Det er ikke noget, som vi oplever på andre telefoner, som koster 4.000 kroner. Foto: Morten Sahl Madsen



Mørke mødelokaler bliver hurtigt meget grynede. Foto: Morten Sahl Madsen



Udendørsfoto ser markant bedre ud end billeder taget indenfor. Foto: Morten Sahl Madsen

Overraskende hurtig
På trods af ID1′s unikke software, så er og bliver det en Android-telefon.

Grundstenen i telefonen er Android 5,1 (ID2ME har ikke sagt noget om en potentiel Marshmallow-version endnu), og kan derfor selvfølgelig klare alle nyere Android-apps.

Telefonen er udstyret med en quad core-processor af ukendt mærke, og her overrasker ID1 faktisk positivt. For telefonen havde igennem hele vores test en fin hastighed, som matcher forrige års Android-topmodeller. 

Så mens byggekvalitet, software og kamera kan drille, så vil du i det mindste ikke blive sur over hastigheden.

Den er ligeledes udstyret med 16 GB lagerplads, hvilket er i den lave ende, men heldigvis er der mulighed for at udvide lageret med et MicroSD-kort.

Batteriet holder nemt en dags tid uden de store problemer, men opladningen tager op til to-tre timer. Det er lang tid, når du i dag kan købe nye telefoner med “Fast Charging”, hvor telefonen kan lades op på en times tid.

Kort kan det også nævnes, at både opkaldslyd og generel netværksforbindelse er udmærket. På intet tidspunkt oplevede vi under testen problemer med udfald, og vi var næsten hele tiden på 3G eller 4G-netværket.

ID1

Plus:

  • Unik software som kan gøre telefonen mere overskuelig for nogle.
  • Mulighed for at isætte to SIM-kort eller et SIM-kort og et MicroSD-kort.
  • God ydeevne.

Minus:

  • For høj pris.
  • Blålig skærm som ikke reagerer særlig godt på berøring.
  • Uimponerende byggekvalitet.
  • Ringe højtalere og de medfølgende høretelefoner er ikke meget bedre.
  • Et kamera som ikke kan bruges i mørke omgivelser.

Karakter:


Konklusion
Målet med ID1 er at præsentere en anderledes og – for nogle – en mere enkel måde at navigere rundt i dine apps.

Det fortjener ros, men efter et par dage med ID1 er vi stadig i tvivl om hvorfor der er behov for endnu en brugerflade til mobiltelefoner. 

ID1s største problem er dog hardwaren. For til 4.000 kroner skal design, samlekvalitet og komponenter sidde lige i skabet. Og det gør de langt fra på ID1. 

For den hårde konkurrence på telefonmarkedet betyder, at for samme 4.000 kroner kan du købe en Samsung Galaxy S6, en iPhone 6 eller en LG G4.

Det synes vi, at du skal gøre.

Læs også: Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

Posted in computer.