Monthly Archives: January 2016

Rigspolitiet og Skats årelange lovbrud med udbudsfrie forlængelser af millionkontrakter til CSC får sandsynligvis ingen konsekvenser.

For sagerne kommer aldrig forbi Klagenævnet for Udbud eller EU-Kommissionen, som kan behandle dem.

Ingen anmelder
Som Computerworld før har beskrevet, er det usandsynligt, at sagerne bliver meldt til Klagenævnet for Udbud.

De it-selskaber, som kan anmelde sagerne, ser gerne, at deres brancheforeninger gør det, men brancheforeningerne vil hellere tale sig til rette end anmelde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også anmelde sagerne til Klagenævnet for Udbud. Men den anmelder kun sager, hvor der er tvivl om lovligheden. Og det er der bestemt ikke, da alle parter klart erkender, at det er ulovligt, at ordrerne ikke har været i udbud.

Det kan du læse mere om her: Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig

og her: Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven

Danmark er en duks
Tilbage står muligheden for, at EU-kommissionen vælger at se nærmere på sagen.

Men det er ikke en realistisk mulighed, at EU-kommissionen skulle fatte interesse for en sag af den type, fortæller partner i advokatselskabet Lett, René Offersen.

“EU-kommissionen tager det op, hvis det er principielt i et EU-perspektiv. Så tanken, om at det skulle interessere EU kommissionen, er ikke nærliggende,” siger han.

For sammenlignet med andre EU-lande er Danmark faktisk en udbuds-duksene, og EU-kommissionen spilder ikke sit krudt på dukse.

“Når kommissionen ser på sit landkort, tænker den nok ikke, at Danmark har brug for et vink med en vognstang om, at reglerne skal overholdes.”

Ingen klage-adgang
Og det er helt op til EU-kommissionen, om den vil tage sagerne op eller ej, forklarer René Offersen.

“Der er ikke nogen klageadgang til kommissionen, men Kommissionen holder øje med om medlemmerne overholder EU-lovgivningen.”

Og det gør Danmark i høj grad, mener René Offersen.

“EU-domstolen har jo, særligt tidligere, haft rigtigt mange sager med manglende udbud fra Sydeuropa, men fra Nordeuropa er det mere sager, hvor man mener, at der er begået en fejl i et udbud. Så de her sager er undtagelser.”

Klagenævnet eller ingenting
René Offersen medgiver, at der teoretisk set er andre muligheder for at få sagerne behandlet.

Eksempelvis kan anklagemyndigheden rejse en sag om straffeansvar. Men man skal nok ikke sætte sin lid til den mulighed.

“Alt andet end Klagenævnet for Udbud er som udgangspunkt spekulationer,” vurderer han.

“Anklagemyndigheden i Danmark kan teoretisk set rejse en sag om strafansvar, men det er aldrig sket og det gør det heller ikke.”

Heller ikke Rigsrevisionens varslede undersøgelse af udbud af offentlige it-kontrakter kan for alvor få konsekvenser.

For den bliver i virkeligheden ikke en sag om lovligheden af de manglende udbud, forklarer René Offersen.

“Rigsrevisionen er et helt andet system, som ikke har særligt meget med de udbudsretslige aspekter at gøre. Rigsrevisionen kan spørge til det økonomiske i sådan en sag. Og det kan sagtens være, at det økonomisk set er fornuftigt nok at Skat undlader udbud. For eksempel hvis Skat har skønnet, at der vil være uforholdsmæssige udgifter forbundet med at lave et udbud.”

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Den første industrielle revolution strakte sig kul- og dampdrevet fra Skotland og til resten af verden.

Undervejs forandrede byer, infrastruktur, uddannelser og samfund sig, ligesom vi fik Stephensons damplokomotiv, Karl Marxs Kapitalen og Henry Fords samlebånd.

200 år efter er en anden omstilling i gang. Den er digital.

Og har ifølge forfatter og professor Jan Damsgaard fra CBS et lige så stort potentiale for at forandre vores verden.

Pointen er, at vi ikke længere anvender it til at nedbringe omkostninger og øge effektivitet, men til at udfordre hele forretningen.

Jan Damsgaard fra CBS har skrevet bogen “Den digitale omstilling – 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve” om, hvordan dette er sket – og hvordan du skal forholde dig til omstillingen.

Nu har vi Jan Damsgaard i studiet til en snak om:

- “Winner-takes-it-all”-effekten, hvor den digitale omstilling betyder, at de dominerende virksomheder rydder hele bordet på et bestemt marked.

- Mekanismen om at blive på markedet er ikke længere funderet i at kunne investere mest i infrastruktur

- Om hvordan begrebet “servitization” og det, at kunne reetablere kontakten til sine produkter, skaber nye muligheder for virksomheder

- “Opfinderens dilemma,” der handler om, at eksisterende virksomheder ofte udmærket kender til udfordringerne, men alligevel holder fast i en ikke-holdbar forretningsmodel – bare den er profitabel.

- Om at man ikke bare skal kaste penge efter ny teknologi, men overveje nøje, hvordan man bedst kan udnytte den digitale innovationskraft i virksomheden.

Se videoen i toppen af artiklen – og hør hvordan den digitale omstilling kommer til at påvirke din verden.

Læs også:

Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Selv om Apple klapper i som en østers, når snakken falder på markedsandele og salgstal, så er der tydelige indikationer på at firmaets smarte ur, klarer sig rigtig godt i forhold til konkurrenterne.

I andet kvartal i 2015 opgjorde analysehuset Strategy Analytics, at Apple sad på 75 procent af det globale marked for smarte ure.

Nu er der så kommet nye oplysninger om, at Apple stadig står stærkt i konkurrencen.

Det skriver Tek.no.

Denne gang er det markedsanalyseselskabet Juniper, der har regnet på antallet af enheder.

Tallene er knap så gode som sidst, men Apple Watch sidder ifølge firmaet på over halvdelen af det globale smartur-marked eller nærmere bestemt 52 procent. Herefter kommer de andre producenter som eksempelvis LG og Samsung.

Selskabet konkluderer også, at økosystemet for smarte ure er i voldsom vækst, men at markedet – med undtagelse af Apple Watch – hovedsageligt drives af de billige modeller fordi, der endnu ikke er brugsområder, der virkelig skriger på et smart ur.

Samtidig med, at Apples nuværende ur tilsyneladende gør det godt, så ser det også ud til, at der er en ny udgave på vej.

Nyt fra rygtebørsen
Det er blandt andet websiden MacRumors, som skriver, at produktionen af Apple Watch 2 skal skydes i gang i slutningen af denne måned.

Oplysningerne stammer fra kinesiske medier, og de er ikke officielt bekræftet af Apple selv.

Derfor er oplysninger om den næste udgave da også lidt sparsom, men det skal angiveligt have en smallere urkasse, Facetime-kamera og opgraderet WiFi-funktion.

Ligeledes synger en fugl om et tyndere OLED-skærmpanel, der skal give plads til et større batteri og bedre synlighed på skærmen.

Læs også:
Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Borer, skærer og tæver løs på Apple Watch: Hvor holdbart er det egentligt? Få svaret her

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe

Fejl i Apple-opdatering udskyder ny Watch-software

Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent

Hvis du er på jagt efter en SSD-disk med høj kapacitet, kan du på nuværende tidspunkt finde én på seks terabyte.

Det er selvfølgelig en del, men i februar kommer en ny generation, der tilbyder 13 terabyte lagerplads.

SSD-enheden lokker altså med masser af plads, men den efterlader også et stort hul i tegnebogen.

Prisen er ikke helt fast, men det antydes, at den vil runde 13.000 dollar, svarende til godt 90.000 kroner.

Firmaet fortæller nemlig, at prisen vil være på cirka en dollar per gigabyte.

Til den pris skal du naturligvis lægge lidt dansk moms og lidt avance, hvilket får enheden op på den forkerte side af 100.000.

Men historien gentager sig naturligvis, når det handler om hardware.

Nye og kraftige forbedringer koster enorme summer til at starte med, men har du lidt tålmodighed, skal prisen nok dumpe ned på mere forbrugervenlige tal.

Lagermonster til februar
Det er det japanske firma Fixstars, der har bygget det hurtige lagermonster, der kommer på hylderne i slutningen af februar.

Det fortæller Computerworlds amerikanske søsterside.

I første omgang bliver SSD-enheden ikke solgt via forhandlere, men alene via Fixstars.

Målgruppen er naturligvis store virksomheder, men alle kan byde ind, hvis Lotto-kuponen har vist syv rigtige.

SSD’en er en 2,5-tommer enhed, der kobles til SATA 6 på bundkortet. Læsehastigheden er opgivet til 520 megabyte per sekund.

Ifølge PC World er der ingen af konkurrenterne, der har lignende størrelser i forbindelse med deres lagerenheder.

Selskabet Sandisk oplyser eksempelvis, at det lancere SSD’er med en kapacitet på seks og otte terabyte senere på året, mens Samsung snakker om 16 terabyte, men den er ikke lanceret endnu..

Den syner måske ikke af så meget, men det er uden sammenligning verdens mest potente SSD-enhed. Dump: Fixstars.

Lillebror på ti terabyte
De 13 terabyte fra Fixstars er bygget med NAND-flash fra Toshiba, der også ejer dele af selskabet.

De mange data styres af en proprietær enhed, der er udviklet af Fixstar, og som er bygget med henblik på at øge læse- og skrivehastigheden.

Blandt de kunder, der kan have gavn af størrelse og hastighed er eksempelvis virksomheder, der skal streame store mængder video eller vil foretage analyse af enorme datamængder.

Fixstars fortæller også, at der er en lillebror på vej med ‘bare’ 10 terabyte plads. Der er dog ikke sat et prismærke på den endnu.

Læs også:
SSD-diske i datacenteret er ramt af børnesygdomme – men der findes en intelligent løsning

SSD versus HDD: Det køber vi i dag

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

SIM – subscriber identification module – er teknologien, der sikrer, at eksempelvis din smartphone kan identificeres på netværket og dermed få adgang til de services, du har betalt for.

Hidtil er det sket ved hjælp af SIM-kortet, som operatøren sender til dig med posten, når du har valgt et abonnement.

Men modellen med det fysiske SIM-kort giver ikke længere den store mening. I stedet skal SIM-teknologien være indlejret i produkterne fra fødslen i form af det, der kaldes e-SIM. 

Det skriver McKinsey i en ny analyse.

Det er ikke mindst det massive fokus på Internet of Things, hvor alle enheder og sensorer skal være koblet til internettet, og de mange nye smartwatches og andre bærbare gadgets, der er med til at sætte skub på udviklingen.

For at enhederne kan hente og udveksle data, kræver det i sagens natur en netværksforbindelse – og disse enheder har derfor typisk fået indbygget netværksforbindelsen fra fødslen, så de ikke er afhængige af et traditionelt SIM-kort.

“E-SIM teknologi gør dette muligt i form af programmerbare SIMs, der er indlejrede i enhederne. På forbrugersiden giver e-SIM ejerne af enhederne muligheden for at sammenligne netværk og vælge service efter ønske direkte fra enheden,” forklarer McKinsey.

Apple tog første skridt
McKinsey fremhæver, at Apple allerede i 2011 fik patent på det, der er blevet kaldt ‘mobile-virtual-network-operator (MVNO)’, og at selskabet siden 2014 i USA og England har anvendt sit eget SIM-kort i iPad Air 2 og iPad Mini 3.

Det giver brugerne mulighed for at vælge operatør direkte fra enheden, uden at SIM-kortet skal skiftes.

Selvom der har været en del modstand i teleindustrien mod denne model, forventer McKinsey, at der kommer til at ske en betydelig udvikling på området i de kommende år:

Som teknologi er e-SIM magen til den, Apple introducerede med MVNO. Men e-SIM standarden rækker endnu videre:

“Modsat Apples teknologi giver e-SIM mulighed for dynamisk provisionering over-the-air, når først et netværket er valgt.”

Artiktekturen har allerede været en stor succes, hvad angår machine-to-machine kommunikation og Internet of Things, vurderer McKinsey, der dog også kan pege på udfordringer ved at overføre det til almdeilige forbrugerprodukter.

“Forbruger-enheder vil kræve en mere dynamisk pull-tilstand for at efterspørge elektroniske profiler end den passive push-tilstand fra M2M-teknologi.”

e-SIM på tærsklen til et gennembrud
Meget tyder dog på, at netop de konkrete behov i almindelige forbrugerprodukter nu sætter gang i en større revolution i teleindustrien, hvor det gamle SIM-kort står til at blive overhalet af e-SIM-modellen.  

“Disse krav giver et stort incitament for enheds-producenter til at bakke op om industriens generelle support af e-SIM-standarder,” mener McKinsey.

“Som et resultat af både den stærke vækst i antallet af M2M og IoT-enheder og udviklingen af e-SIM-specifikationer hos GSMA (brancheorganisation, red.), forventes distribueringen af e-SIMs at overstige traditionelle SIM-kort med en stor margin i de næste mange år,” skriver McKinsey.

GSMS har meldt ud, at størstedelen af operatørerne bakker om om modellen med e-SIM, og at man venter at kunne færdiggøre den tekniske arkitektur til SIM i fremtidens forbrugerprodukter i 2016.

Det arbejde sker i et samarbejde mellem operatører, producenter, SIM-leverandører og GSMA.

Selvom der næppe er tvivl om, hvilken vej tele-vinden blæser, så har det gammeldags SIM-kort fortsat en berettigelse i de kommende år, vurderer McKinsey.

“Fysiske SIM-kort forsvinder dog ikke fra markedet i løbet af de næste par år. I stedet ventes der en relativ lang fase, hvor den nuværende SIM-teknologi og den nye standard vil eksistere parallelt.”

Læs også:

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Microsoft vil sælge mobildata til Windows 10-brugerne

En lille dansk it-virksomhed slæber nu it-giganten KMD i Sø- og Handelsretten.

Bureau 2000 mener nemlig, at KMD har misligholdt en aftale om markedsføring af elevplansværktøjet Vokal.

Det produkt er udviklet af firmaet i samarbejde med en norsk it-virksomhed, skriver Bureau 2000 i en pressemeddelelse.

Ifølge Bureau 2000 handler tvisten blandt andet om, at KMD har foretaget nogle tilpasninger og lagt Vokal ind i sit eget værktøj, Educa, uden at selskabet vil betale Bureau 2000 for rettighederne.

Ligeledes mener den det lille firma, at KMD har undladt at betale fakturaer for 400.000 kroner for ydelser, som fremgår af kontrakten, mellem de to parter.

“KMD påstår, at det, vi har leveret, ikke er godt nok, men selskabet, der har anvendt det, har ikke nærmere angivet, hvad det er utilfreds med,” siger Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000 og fortsætter:

“Hvis jeg får en håndværker til at lægge tag, kan jeg jo ikke undlade at betale med henvisning til, at det ikke er “godt nok”. Jeg må fortælle, hvad der faktisk er i vejen med det nye tag. Det kan se ud som om, KMD holder betalinger tilbage for at presse os økonomisk. “

Det tredje element i sagen er en uenighed omkring de kontraktmæssige forhold.

Her mener Bureau 2000 ikke, at KMD kan opsige aftalen med henvisning til manglende salg – når man samtidig lader skolerne bruge værktøjet gratis, undlader at forny kontrakter og ikke gør en seriøs salgsindsats.

“Opsigelsen betyder, at Bureau 2000 går glip af licens og afskæres fra udviklingsopgaver. Det kræver vi nu erstatning for,” siger Niels Glavind.

Det betyder altså, at de to parter skal mødes i i Sø- og Handelsretten i selskab med advokater.

“For os handler sagen selvfølgelig i første række om, at vi snydes for en masse penge, som betyder rigtig meget for os,” siger Niels Glavind.

“Men jeg synes også, sagen har et principielt aspekt: Det anses som en vigtig konkurrencefordel for Danmark, at vi har et erhvervsliv, hvor man i rimelig grad kan have tillid til hinanden. Det synes jeg, vi skal bevare. Vi skal ikke have en erhvervskultur, hvor store firmaer ejet af udenlandske kapitalfonde tror, de kan tryne de små, bare fordi de er store.”

KMD: Vi har ikke krænket noget som helst
KMD bekræfter overfor Computerworld, at man har modtaget en stævning fra Bureau 2000.

“Vi havde håbet på, at vi kunne lukke sagen i mindelighed med Bureau 2000, men det viser sig ikke at være tilfældet. Det er vores klare vurdering, at KMD står med en god sag, og vi imødeser derfor et juridisk forløb i Sø- og Handelsretten med ro i sindet,” siger Christoffer Hellmann, der er kommunikationschef i KMD.

KMD mener ikke, at der er tale om den samme konflikt, som Bureau 2000 ridser op.

“Vi deler på ingen måder opfattelsen af, at vi har krænket rettigheder eller mangler at leve op til forpligtelser i samarbejdet med Bureau 2000. KMD erhvervede i 2013 IP-rettighederne til it-systemet Vokal i Danmark fra den norske it-virksomhed Conexus.”

Eventuelle historiske samarbejder mellem Bureau 2000 og Conexus om opbygningen af systemet ligger derfor uden for KMD’s regi, vurderer KMD-manden.

KMD fortæller, at det er korrekt, at Vokal er blevet integreret i et nyt samlet it-værktøj, KMD Educa, men at samarbejdet i det arbejde har handlet om at levere indhold til elevplansværktøjet.

“KMD har valgt at stoppe samarbejdet efter længerevarende forhandlinger. KMD har ikke været tilfredse med leverancerne fra Bureau 2000, og Bureau 2000 har således ikke bidraget positivt til, at de opsatte salgsmål blev nået,” siger Christoffer Hellmann.

KMD mener således ikke, at der er basis for, at Bureau 2000 skal have en kompensation.

“KMD deler ikke den opfattelse, at vi mangler at betale for ydelser til Bureau 2000. KMD har tilbudt et forlig, da vi hellere vil koncentrere os om at udvikle god software til folkeskolen end at tage et længere juridisk forløb med en tidligere samarbejdspartner.”

Uoverensstemmelsen skal nu vurderes af retten.

Læs også:
Slut med ekstremt bøvl for danskerne: System til folketingsvalg bliver omsider baseret på NemID

KMD’s direktør: Derfor har vi valgt at købe Edlund

Computerworlds læsere har talt: Her er Årets It-fuser 2015

En ny gigant har meldt sin ankomst på det europæiske telemarked.

Det drejer sig om det tidligere britiske statsejede British Telecom – nu BT – efter selskabet for knap et år siden lagde 123 milliarder kroner for tele- og internetselskabet EE.

Dette opkøb har de britiske konkurrencemyndigheder CMA nu givet de sidste godkendelser for, efter handlen allerede i efteråret 2015 så ud til at glide glat igennem.

Dermed er sammensmeltningen af Storbritanniens største leverandører på henholdsvis de faste og de mobile linjer en realitet, skriver BBC.

En international gigant
BT’s direktør Gavin Patterson udtaler efter den sidste godkendelse, at kombinationen af BT og EE (tidligere Everything Everywhere) bliver en digital mester for Storbritannien, da selskabet vil øge innovationen i det stærkt konkurrenceprægede telemarked.

Mesterdrømmene har i hvert fald en økonomiske muskler at hvile på, da de to selskaber dag tilsammen har en omsætning på knap 250 milliarder kroner.

Det nye BT med EE i folden er samtidig godt 10 gange større end danske TDC alene målt på omsætningen.

Set i et internationalt perspektiv er dog stadig en sum penge op til teleselskabernes absolutte superliga.

Her omsætter mastodonter som AT&T, Verizon, japanske NTT og China Mobile for tre til fire gange så meget som den nye britiske telegigant.

En anden storhandel på vej
BT’s opkøb af EE glider igennem kort tid efter, at den danske EU-Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i efteråret har sat gang i en undersøgelse af en anden storhandel på det britiske telemarked.

Det drejer sig om 100 milliarder kroner-fusionen mellem teleselskabet 3 og britiske O2, som 3 vil købe af Telefónica.

Den danske konkurrencekommissærs undersøgelse blev påbegyndt efteråret, fordi hun haft mistanke om, at handlen vil kunne være konkurrenceforvridende, hvilket i sidste ende vil betyde højere priser for forbrugerne.

Læs også: Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Årsagen er, at de to selskaber modsat BT og EE er rene mobilselskaber, som potentielt vil kunne få en alt for stor magt med en markedsandel på omkring 40 procent.

En sammensmeltning mellem 3 og O2 vil samtidig reducere antallet af store britiske mobiloperatører fra fire til tre.

Og det anses altså af EU for at være mere potentielt konkurrenceforvridende, end at teleselskabet med fleste faste linjer og et mobilselskab med flest mobilkunder går sammen.

Læs også: 

Teleselskabernes desperate kamp: Har svært ved at følge med på brutalt marked

For adskillige år siden blev “Internet.org”-initiativet startet af Facebook, og lige nu foregår der en større diskussion om dette initiativ i udenlandske medier.

Kort fortalt går det ud på at tilbyde gratis “basis-internet” til én milliard indere, som i dag ikke har nogen internetforbindelse.

Det lyder jo umiddelbart som noget, man kan have svært ved at have noget imod, men sagen er lidt mere kompliceret end som så.

Der er nogle store dilemmaer, og jeg synes derfor, det er en interessant diskussion, og det ville være ærgerligt at gå glip af den her i vores lille andedam.

Derfor kan I betragte denne klumme som et oplæg til diskussion.

I får min holdning til problematikken, og jeg håber, at I vil byde ind med jeres egne holdninger i debatsporet under artiklen.

Hvad mener man med basis?
Først og fremmest bør vi lige kigge nærmere på sætningen: “gratis basis-internet til en milliard mennesker, som i dag ikke har adgang til internettet”.

Nøglen til den fortsatte diskussion er det lille ord “basis”, som indgår i sætningen, for hvad menes der egentlig med basis?

Er “basis” en lav hastighed eller en begrænsning på antal MB/måned, man kan downloade?

Lad os kigge nærmere på Facebooks egen definition:

“Free Basics by Facebook provides people with access to useful services on their mobile phones in markets where internet access may be less affordable. The websites are available for free without data charges, and include content on things like news, employment, health, education and local information.”

Der er altså ikke tale om en gratis internet forbindelse, men gratis adgang til bestemte websites.

Jeg er loren ved ideen
Se, det synes jeg jo, er en helt anden ting, og det har nogle implikationer, som gør, at jeg er noget loren ved hele ideen.

Onde tunger kunne indvende: “Steen, din løn afhænger af, at folk gider at betale for deres internetforbindelse, så selvfølgelig skal du være imod det!”

Og der er ingen tvivl om, at traditionelle ISP’er vil få det særdeles svært i et marked, hvor en ekstern spiller kommer ind og forærer produkterne væk.

Så det er skidt for “branchen”, men det kan brugerne jo være helt ligeglade med.

Figur 1: Kilde: Wikipedia

Er det godt for brugerne?
Men er det egentlig godt for brugerne?

Umiddelbart vil jeg mene, at det for den enkelte bruger er uendeligt meget bedre dog at have nogen adgang til internettet, frem for ingen adgang overhovedet.

Internet.org har da også nogle fine casestories, hvor man viser forskellige afrikanske unge mennesker, der har færdiggjort uddannelser og lignende som følge af denne adgang.

Men hvis vi løfter os lidt højere op og kigger på samfundet som et hele, så synes jeg faktisk, at der er nogle betydelige problemer, da hele denne idé strider totalt mod de generelle principper for netneutralitet (figur 1.)

Når jeg leverer en internetforbindelse til en bruger i Danmark, blander jeg mig ikke i, hvilke services eller websider som den pågældende bruger benytter.

Derfor er Fullrate netneutrale (og det er vores kolleger i Danmark i øvrigt også).

Vigtigt: De eksempler, jeg kommer med i det nedenstående, er altså ikke noget, vi overvejer at gøre. Det strider 100 procent mod vores grundholdning, og bringes udelukkende for at illustrere mine pointer! 

Hvad skulle argumentet være for ikke at være netneutrale (hvis vi lige glemmer de to åbenlyse svar: 1. Moral, etik og fairness og 2. Kunderne vil forhåbentlig skride og sende en ikke-net-neutral ISP ud i glemslen)?

Konkurrencefordel?
Det kunne for eksempel være for at give egne produkter en konkurrencefordel.

Forestil jer, at Fullrate implementerer “FullFlix” som en konkurrerende service til Netflix.

Efter nogen tid konstaterer vi, at kundeindtaget til den nye service ikke er så stort som forventet, og at mange kunder stadig foretrækker Netflix.

Hvad gør man så? Hvis man ikke håndhæver netneutralitetsprincipperne, kunne man jo overveje enten helt at blokere for Netflix i eget net eller at båndbreddebegrænse trafikken fra Netflix.

Flere penge?
Det kunne også være for at tjene flere penge.

Man kunne indgå eksklusivaftaler, så brugere af en service var tvunget til at være kunder hos en bestemt ISP for at kunne benytte en trediepartsservice.

En ISP kunne forlange gebyr fra serviceleverandører for at tillade, at leverandørens service er tilgængelig i ISP’ens net.

Bekymrende udvikling
“Det lyder sgu ikke godt, men heldigvis sidder du bare og finder på, Steen!”

Nej, desværre. Det er en ret præcis beskrivelse af en særdeles bekymrende udvikling, der foregår i USA i disse år (læs for eksempel her). 

Internet.org bygger på nogenlunde samme koncept. Der eksisterer en proces for udvælgelse af indholdsleverandører og websites, og der skal penge på bordet, før man kan komme med.

Indtil videre har jeg kun beskæftiget mig med de kommercielle implikationer ved manglende netneutralitet, men de demokratiske problemer er faktisk endnu værre. Specielt for et ungt demokrati som Indien.

Det er overvejende sandsynligt, at udrulningen af internet.org i sin nuværende udformning i Indien vil gøre det særdeles svært for alternative operatører at etablere sig på markedet efterfølgende.

En businessplan forudsætter et vist kundeindtag for at kunne hænge sammen, og mange mennesker (som ikke har prøvet andet) vil sandsynligvis stille sig tilfreds med gratisudgaven; De kan jo ikke vide hvad der mangler.

Det vil nok heller ikke være nemt for et alternativ til Facebook at blomstre op under sådanne vilkår.

Og hvad så?
Ok, så borgerne må nøjes med visse kommercielle produkter og undvære andre. So what?

Hvad med nyhedssites? Blogsites? Alternative politiske sites?

Hvem bestemmer, hvad der er tilgængeligt, og kan man både købe plads til sig selv og samtidig betale for, at andre ikke kan få plads?

Kunne de store etablerede partier for eksempel sikre, at mindre partier med alternative holdninger får sværere ved at komme til orde?

Er beslutningsprocessen åben, så alle kan se, hvem der betaler for hvad, og hvem der bliver afvist – og med hvilke begrundelser.

Eller vil det blive pakket ind under “forretningshemmeligheder”?

Hvad med demokratiet?
I Danmark kan man for prisen for den billigste internetforbindelse og den billigste pc etablere en webside som er fuldkommen uafhængig, og hvor man kan komme ud med lige præcis det budskab, man måtte have behov for (med få lovbundne begrænsninger: bagvaskelse, racisme, …).

Dette er på det lidt højtravende plan efter min mening en af de helt store fordele, som menneskeheden har fået med internettet.

Det er fremmende for demokratiet, og det åbner mulighed for systemkritik og åben debat – også hvis man ikke har særlig mange penge.

Hvad skal man gøre i Indien, hvis Internet.org bliver en realitet – og bliver markedsdominerende?

Hvordan skal den lille m/k uden midler og kontakter kunne nå én milliard medborgere med holdninger, som måske ikke deles af parnasset?

Mulighederne for at etablere en internetbaseret start-up bliver også mødt med et øget kapitalbehov, så selv om internetadgang generelt er fremmende for jobskabelse, vil lige præcis denne model trække den modsatte vej til en vis grad, så effekten for job og velstand kan vel diskuteres.

Men lidt viden er vel bedre end ingen viden?
Men omvendt har de mennesker jo i dag ingen internetforbindelse overhovedet, og argumentet om vigtigheden af adgang til viden er uangribeligt.

Adgang til viden er enormt vigtig, men jeg mener, det skal være UNBIASED adgang til viden.

En lidt polemisk sammenligning kunne være Nordkorea, hvor befolkningen jo også har internetadgang.

Der er sikkert adgang til både nyheder og videndatabaser, men er det unbiased, og vil I kalde Nordkoreanerne for et oplyst folk?

Er det mindre slemt, hvis det er en stor koncern, der sidder på informationerne, end hvis det er en diktator?

Hvad siger I? Jeg synes den er svær!

De regulatoriske myndigheder i Indien tager i øvrigt stilling til lovligheden af Internet.org i slutningen af denne måned.

Der er masser af artikler om det på nettet, for eksempel

https://info.internet.org/en

http://indianexpress.com/article/technology/social/at-facebook-we-also-believe-in-net-neutrality-very-strongly-mark-zuckerberg/

http://www.theverge.com/2015/4/15/8423075/indian-startups-leave-facebook-internet-org-net-neutrality

https://www.facebook.com/notes/access-now/open-letter-to-mark-zuckerberg-on-net-neutrality-advocacy-in-india/1048696751840666

Husk, I kan følge mig på facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen.

Min lille private teknologiske losseplads finder I her, hvor jeg dumper de artikler, jeg har skrevet, og diverse andet snask – alt sammen med primært fokus på teknologi.