Monthly Archives: January 2016

To personer med tilknytning til en af de værste online-afpresningsbander er blevet arresteret via en fælles indsats fra politistyrker fra Østrig, England, Tyskland og Bosnien-Hercegovina.

Det skriver det fælleseuropæiske politi Europol på sin hjemmeside, efter organisationen har fået hjælp til arrestationerne fra blandt andet det verdensomspændende Interpol.

Arrestationen omhandler et nøglemedlem og en person tilknyttet gruppen DD4BC, som er en af de hackergrupper, der har været særdeles aktive med at sende DDoS-angreb i hovedet på virksomheder – for derefter at kræve en løsesum.

Har været forbi Danmark
DD4BC har også været forbi Danmark, hvor gruppen har angrebet virksomheder.

Det har Computerworld tidligere skrevet om her: It-bander til danske virksomheder: Betal – eller vi sætter gang i et DDoS-angreb

DD4BC har ifølge en rapport fra it-netværksselskabet Akamei i 2015 stået bag 114 angreb mod netbanker, medieorganisationer og spilfirmaer. 

Selskaberne har således alle mærket DDoS-angrebenes ødelæggende kræfter, som med en overbelastning af forespørgsler til en hjemmeside lukker den ramte virksomheds site – og dermed indtjeningskanal – ned for omverdenen.

Et stort problem i Europa
Europol glæder sig naturligvis over, at en af DD4BC-gruppens nøglemedlemmer er blevet fanget sammen med en person med tilknytning til gruppen.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Men ligesom én svale ikke udgør en hel sommer, er to arresterede medlemmer af en hackergruppe ikke lig med, at DDoS-bandernes hærgen er forbi.

Slet ikke.

“DDoS-angreb udgør stadig en betydelig trussel mod EU og hinsides. Denne type afpresningsangreb er blevet en veletableret kriminel forretning, som har ramt tusindvis af ofre over hele kloden, mens antallet af urapporterede angreb formentlig er meget højere,” skriver Europol på sin hjemmeside.

Den europæiske politimyndighed benytter samtidig lejligheden til at advare virksomheder mod at betale for at slippe ud af et DDoS-angreb.

“Virksomheder, der betaler løsesum til afpresserne, risikerer at fremstå sårbare og blive mål endnu en gang, hvor pengesummen er blevet forhøjet,” lyder det fra Europol.

Læs også: 
Se oversigten her: Sådan rammes du af DDoS-angreb

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

To personer med tilknytning til en af de værste online-afpresningsbander er blevet arresteret via en fælles indsats fra politistyrker fra Østrig, England, Tyskland og Bosnien-Hercegovina.

Det skriver det fælleseuropæiske politi Europol på sin hjemmeside, efter organisationen har fået hjælp til arrestationerne fra blandt andet det verdensomspændende Interpol.

Arrestationen omhandler et nøglemedlem og en person tilknyttet gruppen DD4BC, som er en af de hackergrupper, der har været særdeles aktive med at sende DDoS-angreb i hovedet på virksomheder – for derefter at kræve en løsesum.

Har været forbi Danmark
DD4BC har også været forbi Danmark, hvor gruppen har angrebet virksomheder.

Det har Computerworld tidligere skrevet om her: It-bander til danske virksomheder: Betal – eller vi sætter gang i et DDoS-angreb

DD4BC har ifølge en rapport fra it-netværksselskabet Akamei i 2015 stået bag 114 angreb mod netbanker, medieorganisationer og spilfirmaer. 

Selskaberne har således alle mærket DDoS-angrebenes ødelæggende kræfter, som med en overbelastning af forespørgsler til en hjemmeside lukker den ramte virksomheds site – og dermed indtjeningskanal – ned for omverdenen.

Et stort problem i Europa
Europol glæder sig naturligvis over, at en af DD4BC-gruppens nøglemedlemmer er blevet fanget sammen med en person med tilknytning til gruppen.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Men ligesom én svale ikke udgør en hel sommer, er to arresterede medlemmer af en hackergruppe ikke lig med, at DDoS-bandernes hærgen er forbi.

Slet ikke.

“DDoS-angreb udgør stadig en betydelig trussel mod EU og hinsides. Denne type afpresningsangreb er blevet en veletableret kriminel forretning, som har ramt tusindvis af ofre over hele kloden, mens antallet af urapporterede angreb formentlig er meget højere,” skriver Europol på sin hjemmeside.

Den europæiske politimyndighed benytter samtidig lejligheden til at advare virksomheder mod at betale for at slippe ud af et DDoS-angreb.

“Virksomheder, der betaler løsesum til afpresserne, risikerer at fremstå sårbare og blive mål endnu en gang, hvor pengesummen er blevet forhøjet,” lyder det fra Europol.

Læs også: 
Se oversigten her: Sådan rammes du af DDoS-angreb

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

“Koldt? Det er ikke koldt. Jeg har boet mere end tre år i Finland og der har jeg lært, at så længe temperaturen holder sig over minus 15-17 grader, så kan ungerne sagtens lege udenfor… “.

Ordene kommer fra Tata Consultancy Services (TCS) nyudnævnte danske landechef, Ruchikar Dalela. Og de falder til Computerworlds udsendte, som netop har beklaget sig over det danske januar-vejr, som balancerer lige på frysepunktet.

Men det er ikke kun vejret, den 17-årige Tata-veteran holder af ved Skandinavien:

“Danmark er umiddelbart meget som Finland; Ting virker bare, folk mener, hvad de siger, så man skal ikke tænke så meget over, om der er alle mulige dagsordener bag ved. Og så kommer folk til tiden, hvis man har møde med dem.”

En anden ting, som den ingeniøruddannede Ruchikar Dalelas har noteret sig, er ambitions-niveauet:

“Firmaer i Danmark ser ud til at have et andet mindset i forhold til Mellem- og Sydeuropa. De er meget ambitiøse. For de firmaer, jeg har mødt, så handler det ikke kun om at overleve, men om at innovere og forbedre hele tiden. Det betyder også, at mange af de ting, som vi arbejder med her, er nye og langt fremme i udviklingen. Samtidig får vi en viden, som vi kan overføre til andre steder i verden”, forklarer Ruchikar Dalela.

Vil tage markedsandele på detail og offentlig sektor
Ifølge Ruchikar Dalela er TCS’s nordiske forretning blevet tredoblet i løbet af de seneste fem-seks år.

I Danmark har TCS således 30-35 kunder, som betjenes af knapt 1.300 TCS-ansatte. Heraf sidder cirka 320 basret i Danmark, mens resten sidder i Ungarn, Kina, Indien eller et andet af de såkaldte TCS Excellence-centre rundt om i verden.

De danske ambitioner rækker til dog mere for indiske TCS, som traditionelt har beskæftiget sig med it-service:

“Vi har gode kunder i Danmark, men det er klart, at vores markedsandel er til at overse,” forklarer Ruchikar Dalela og uddyber:  

“Vi er til stede i finanssektoren i Danmark, men vi er ikke så store, som vi synes, at vi burde være, når man tænker på, hvad vi kan tilbyde. Og specielt inden for detail og den offentlige sektor ser jeg muligheder for at bruge vores evner. Vi driver i dag allerede det engelske pensionssystem inklusive back-office og mange tilknyttede systemer, så erfaringerne er til stedet i firmaet.”

Den danske opgave
Ruchikar Dalela, hvad er det, du reelt skal levere her i Danmark?

“I 2004 eller 2005 havde jeg fået et tal fra hovedkontoret for det antal kunder eller brancher, som jeg skulle lykkedes med. Men det er vores erfaring, at den slags skaber begrænsninger.

I vores øjne er alle firmaer teknologifirmaer nu – eller i gang med at blive det. Det passer os i virkeligheden rigtigt godt. For vores forretning er ikke it-outsourcing. Det er at gøre kunderne succesfulde. Blandt andet ved at trække på den viden, som vores 335.000 ansatte over hele verden skaber. Men helt overordnet, så er vores ambition at ville arbejde med Top 3 inden for enhver branche. Uanset hvor store de potentielle kunder måtte være.

Mit mål her i Danmark er derfor, at skabe langsigtede relationer med kunder. Uanset kundens størrelse”

Du taler om at skabe langsigtede relationer. Men samtidig trenden går mod stadig kortere kontrakter med firmaer som TCS?

“Ja, det ser vi også. Men vi har også kunder som Citibank og British Telecom, som vi har haft som kunder i mere end 20 år. Vi oplever nu, at vi ofte hjælper med at genopfinde forretningen og forretningsmodellen. Det arbejder bliver man nødt til at se i et længere perspektiv, hvis man virkelig vil forandring.”

Ifølge Ruchikar Dalela arbejder selskabet på at bevæge sig fra at være serviceleverandør til at være ide- og udviklingspartner.

“Vi arbejder med et internationalt forsikringsselskab, som tilbyder kunderne at overvåge deres kørsel med vores teknologi. Hvis man kører uden problemer, så begynder forsikringspræmien at falde efter 18 måneder. I princippet kunne forsikringen blive næsten gratis for idealkunden, som aldrig har uheld,” siger han.

Løsningen indeholder desuden en app til brugerne, hvor de kan sammenligne deres kørsel med andre brugere.

“Det viser for mig, hvordan rollen for it-leverandører har skiftet fra at være en ‘do´er’ til en partner. Men vi skal huske, at it stadig er ung industri. Produktionsindustrien har haft glæde af Henry Fords samlebånd, men det er først ved at påvirke it-anvendelsen i dag,” siger han.

“Det er derfor jeg ser, at it lige nu udvikler sig mod langt mere automatisering. Og at vi bevæger os mod at have it-miljø, som stort set kører uberørt af menneskehånd.”

Automatisering af it-opgaver højt på dagsordenen
Automatisering fylder stadig mere hos de store it-firmaer. Men hvad er det for en rolle, du ser, at automatiseringen har inden for it-drift?

Når jeg i den her sammenhæng taler om automatisering, så handler det om regel-baseret og selv-lærende automatisering. En af vores kunder er en stor amerikansk bank. De havde 30.000 batch jobs hver dag på verdensplan. Umiddelbart kan det lyde simpelt at regelbaseret det. Men det var i virkeligheden ekstremt kontekst-baseret når de fejlede. Og det gjorde arbejdet med regelbaseret automatisering umuligt – eller i hvert fald så omfattende, at det reelt var umuligt.”

Her var vores svar en selv-lærende automatisering, som kunne håndtere ændringerne i it-miljøet.

Automatisering er selvfølgelig ikke en nøglefærdig løsning hvor det hele bare kører fra starten af. Det er noget man ruller ud – og hvor man hele tiden vurderer risikoen i forhold til ens forretning og opgaver.

Men for flere af vores kunder er automatisering oppe på 40 procent uden at det kræver kæmpe ændringer i deres setup.

Nye opgaver til it-folk
Det lyder som om, at en del it-folk skal have nye opgaver i fremtiden?

“Ja, det tror jeg også,” siger Ruchikar Dalela.

Han peger på, at der efter hans opfattelse bliver mindre behov for de it-folk, som udfører rutinemæssige opgaver.

“Til gengæld vil vi i it-afdelingerne få spændende opgave, som dem, der lærer systemet, hvordan det skal opføre sig – og som dem, der tager sig af afvigelser,” siger han.

Et eksempel er automatisering af test, fortæller han.

“Men den virkelige kunst ligger i at vide, hvad der skal testes, og hvad der for eksempel vil ændre sig over de to-tre år, som en test skal tage højde for. Det betyder måske mindre efterspørgsle efter de folk, som før testede. Men de folk, som kan definere rammerne, er meget efterspurgte,” siger han.

Det betyder også store omvæltninger hos TCS.

“Men jeg har det sådan, at det i den sidste ende handler om, hvad vi kan hjælpe kunderne med. Hvis vi får styr på det, så skal tallene nok falde på plads. Det gør de altid. Det har været vores taktik de seneste 30-40 år: Er kunderne glade, så falder alt andet på plads.”

Læs også: “Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker” 

“Koldt? Det er ikke koldt. Jeg har boet mere end tre år i Finland og der har jeg lært, at så længe temperaturen holder sig over minus 15-17 grader, så kan ungerne sagtens lege udenfor… “.

Ordene kommer fra Tata Consultancy Services (TCS) nyudnævnte danske landechef, Ruchikar Dalela. Og de falder til Computerworlds udsendte, som netop har beklaget sig over det danske januar-vejr, som balancerer lige på frysepunktet.

Men det er ikke kun vejret, den 17-årige Tata-veteran holder af ved Skandinavien:

“Danmark er umiddelbart meget som Finland; Ting virker bare, folk mener, hvad de siger, så man skal ikke tænke så meget over, om der er alle mulige dagsordener bag ved. Og så kommer folk til tiden, hvis man har møde med dem.”

En anden ting, som den ingeniøruddannede Ruchikar Dalelas har noteret sig, er ambitions-niveauet:

“Firmaer i Danmark ser ud til at have et andet mindset i forhold til Mellem- og Sydeuropa. De er meget ambitiøse. For de firmaer, jeg har mødt, så handler det ikke kun om at overleve, men om at innovere og forbedre hele tiden. Det betyder også, at mange af de ting, som vi arbejder med her, er nye og langt fremme i udviklingen. Samtidig får vi en viden, som vi kan overføre til andre steder i verden”, forklarer Ruchikar Dalela.

Vil tage markedsandele på detail og offentlig sektor
Ifølge Ruchikar Dalela er TCS’s nordiske forretning blevet tredoblet i løbet af de seneste fem-seks år.

I Danmark har TCS således 30-35 kunder, som betjenes af knapt 1.300 TCS-ansatte. Heraf sidder cirka 320 basret i Danmark, mens resten sidder i Ungarn, Kina, Indien eller et andet af de såkaldte TCS Excellence-centre rundt om i verden.

De danske ambitioner rækker til dog mere for indiske TCS, som traditionelt har beskæftiget sig med it-service:

“Vi har gode kunder i Danmark, men det er klart, at vores markedsandel er til at overse,” forklarer Ruchikar Dalela og uddyber:  

“Vi er til stede i finanssektoren i Danmark, men vi er ikke så store, som vi synes, at vi burde være, når man tænker på, hvad vi kan tilbyde. Og specielt inden for detail og den offentlige sektor ser jeg muligheder for at bruge vores evner. Vi driver i dag allerede det engelske pensionssystem inklusive back-office og mange tilknyttede systemer, så erfaringerne er til stedet i firmaet.”

Den danske opgave
Ruchikar Dalela, hvad er det, du reelt skal levere her i Danmark?

“I 2004 eller 2005 havde jeg fået et tal fra hovedkontoret for det antal kunder eller brancher, som jeg skulle lykkedes med. Men det er vores erfaring, at den slags skaber begrænsninger.

I vores øjne er alle firmaer teknologifirmaer nu – eller i gang med at blive det. Det passer os i virkeligheden rigtigt godt. For vores forretning er ikke it-outsourcing. Det er at gøre kunderne succesfulde. Blandt andet ved at trække på den viden, som vores 335.000 ansatte over hele verden skaber. Men helt overordnet, så er vores ambition at ville arbejde med Top 3 inden for enhver branche. Uanset hvor store de potentielle kunder måtte være.

Mit mål her i Danmark er derfor, at skabe langsigtede relationer med kunder. Uanset kundens størrelse”

Du taler om at skabe langsigtede relationer. Men samtidig trenden går mod stadig kortere kontrakter med firmaer som TCS?

“Ja, det ser vi også. Men vi har også kunder som Citibank og British Telecom, som vi har haft som kunder i mere end 20 år. Vi oplever nu, at vi ofte hjælper med at genopfinde forretningen og forretningsmodellen. Det arbejder bliver man nødt til at se i et længere perspektiv, hvis man virkelig vil forandring.”

Ifølge Ruchikar Dalela arbejder selskabet på at bevæge sig fra at være serviceleverandør til at være ide- og udviklingspartner.

“Vi arbejder med et internationalt forsikringsselskab, som tilbyder kunderne at overvåge deres kørsel med vores teknologi. Hvis man kører uden problemer, så begynder forsikringspræmien at falde efter 18 måneder. I princippet kunne forsikringen blive næsten gratis for idealkunden, som aldrig har uheld,” siger han.

Løsningen indeholder desuden en app til brugerne, hvor de kan sammenligne deres kørsel med andre brugere.

“Det viser for mig, hvordan rollen for it-leverandører har skiftet fra at være en ‘do´er’ til en partner. Men vi skal huske, at it stadig er ung industri. Produktionsindustrien har haft glæde af Henry Fords samlebånd, men det er først ved at påvirke it-anvendelsen i dag,” siger han.

“Det er derfor jeg ser, at it lige nu udvikler sig mod langt mere automatisering. Og at vi bevæger os mod at have it-miljø, som stort set kører uberørt af menneskehånd.”

Automatisering af it-opgaver højt på dagsordenen
Automatisering fylder stadig mere hos de store it-firmaer. Men hvad er det for en rolle, du ser, at automatiseringen har inden for it-drift?

Når jeg i den her sammenhæng taler om automatisering, så handler det om regel-baseret og selv-lærende automatisering. En af vores kunder er en stor amerikansk bank. De havde 30.000 batch jobs hver dag på verdensplan. Umiddelbart kan det lyde simpelt at regelbaseret det. Men det var i virkeligheden ekstremt kontekst-baseret når de fejlede. Og det gjorde arbejdet med regelbaseret automatisering umuligt – eller i hvert fald så omfattende, at det reelt var umuligt.”

Her var vores svar en selv-lærende automatisering, som kunne håndtere ændringerne i it-miljøet.

Automatisering er selvfølgelig ikke en nøglefærdig løsning hvor det hele bare kører fra starten af. Det er noget man ruller ud – og hvor man hele tiden vurderer risikoen i forhold til ens forretning og opgaver.

Men for flere af vores kunder er automatisering oppe på 40 procent uden at det kræver kæmpe ændringer i deres setup.

Nye opgaver til it-folk
Det lyder som om, at en del it-folk skal have nye opgaver i fremtiden?

“Ja, det tror jeg også,” siger Ruchikar Dalela.

Han peger på, at der efter hans opfattelse bliver mindre behov for de it-folk, som udfører rutinemæssige opgaver.

“Til gengæld vil vi i it-afdelingerne få spændende opgave, som dem, der lærer systemet, hvordan det skal opføre sig – og som dem, der tager sig af afvigelser,” siger han.

Et eksempel er automatisering af test, fortæller han.

“Men den virkelige kunst ligger i at vide, hvad der skal testes, og hvad der for eksempel vil ændre sig over de to-tre år, som en test skal tage højde for. Det betyder måske mindre efterspørgsle efter de folk, som før testede. Men de folk, som kan definere rammerne, er meget efterspurgte,” siger han.

Det betyder også store omvæltninger hos TCS.

“Men jeg har det sådan, at det i den sidste ende handler om, hvad vi kan hjælpe kunderne med. Hvis vi får styr på det, så skal tallene nok falde på plads. Det gør de altid. Det har været vores taktik de seneste 30-40 år: Er kunderne glade, så falder alt andet på plads.”

Læs også: “Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker” 

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Der er bestemt ikke meget at juble over for pc-producenterne, der i flere år har lidt under, at forbrugerne hellere vil bruge spareskillingerne på tablets og smartphones.

I fjerde kvartal 2015 var der (også) tale om en decideret nedtur for de i forvejen hårdt pressede pc-producenter.

En spritny opgørelse fra Gartner viser således, at antallet af pc’er, der blev sendt afsted fra fabrikkernes samlebånd, faldt med 8,3 procent i årets sidste kvartal i forhold til samme kvartal året før.

Samtidig var der for 2015 samlet set tale om et fald på otte procent i forhold til 2014.

Windows 10 redder ikke salget
Selvom interessen for Windows 10 generelt har været stor, så har det altså endnu ikke været noget, der har fået hverken forbrugere eller virksomheder til at købe flere pc’er.

Gartner forventer, at der i 2016 vil blive tale om yderligere et fald på en procent i antallet af pc-forsendelser – hvilket trods alt vil være en mindre dramatisk tilbagegang end i 2015.

Læs også: Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

Den globale opgørelse dækker dog også over, at eksempelvis EMEA er endnu hårdere ramt.

Her gik pc-forsendelserne tilbage med hele 16 procent i fjerde kvartal 2015.

2015 blev fjerde år i træk, hvor pc-producenterne måtte se deres markedstal dykke. Hele nedturen blev indledt i 2012, da tablet-produkterne for alvor begyndte at slå igennem.

Sådan klarede din pc-producent sig
Der blev i 2015 i alt sendt over 288 millioner pc’er afsted fra pc-producenternes fabrikker. Acer var det selskab, der klarede sig dårligst med en tilbagegang på 15,3 procent, men også Lenovo, HP, Dell og Asus måtte drosle ned i antallet af forsendelser.

Apple kunne til gengæld glæde sig over at være det eneste af de store selskaber, der øgede forsendelserne.

Antallet af Mac-computere, Apple spyttede ud på markedet, steg således med 5,8 procent i 2015.

Lenovo er fortsat verdens største producent af pc’er med en 2015-markedsandel på 19,8 procent ifølge Gartner.

Andenpladsen gik til HP med 18,2 procent, mens Dell landede på en markedsandel på 13,6 procent, Asus på 7,3 procent og Apple på 7,2 procent.

Her er Gartner opgørelse over pc-forsendelserne i 2015:

Selvom den primære årsag til pc-producenterne krise i de senere år er tablet-pc’ernes fremmarch, så oplevede tablet-salget faktisk også lidt af en nedtur i 2015.

Der blev ifølge analysefirmaet IDC sendt 8,1 procent færre tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015 i forhold til 2014. Læs mere om det her.

Læs også:

Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud