Monthly Archives: January 2016

Udviklingen går hurtigere og hurtigere, og fokus flytter fra teknik og programmering til analyser.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Nielsen Norman Group, hvor rådgivningsfirmaet kårer de bedste intranet i 2016.

Listen med virksomhederne bag de 10 bedste intranet siger i sig selv ikke så meget, men det gør derimod nogle af de kendetegn, der er ved de pågældende intranet-løsninger.

Rapporten peger samtidig på, at det er en ny type virksomheder og organisationer, der der topper listen.

Det er nemlig 15. gang kåringen finder sted, og hvor det tidligere har været teknologi- og finansvirksomheder, der havde mest at prale af, så er det nu energisektoren og byggeindustrien, der fører an.

En af forklaringerne er ifølge Nielsen Norman Group:

“I de tidlige år var det hårdt teknisk arbejde at implementere et godt intranetdesign, og derfor var det naturligt, at tech-virksomheder dominerede, når man tager de stærkere programmeringskræfter i medarbejderstaben i betragtning.”

“I dag har du helt sikkert stadig brug for gode udviklere, men den primære udfordring er forretningsanalyser (at finde ud af hvilket indhold og hvilke funktioner, der rent faktisk vil forbedre medarbejder-produktiviteten),” skriver rådgivningsfirmaet blandt andet.

Det går hurtigere og hurtigere
Det fremgår også af analysen, at det generelt går hurtigere og hurtigere med at få udviklet intranet-løsningerne.

Nielsen Norman Group skriver, at i modsætning til tidligere, hvor der var tale om meget store projekter, når et intranet skulle moderniseres, så anvender de fleste teams i dag iterative processer, ligesom agile udviklingsmetoder vinder frem.

“I gennemsnit var dette års vinder-teams 1,3 år om at udvikle deres sider. Denne hastighed fortsætter tendensen fra de seneste tre år, hvor vinder-siderne blev skabt meget hurtigere end tidligere.”

Går vi bare tilbage til 2011, kunne det ifølge Nielsen Norman Group tage over seks år at udvikle et intranet, et tidsforbrug der altså er faldet drastisk i de senere år.

Man kunne måske tro, at det lavere tidsforbrug skyldes, at der er kommet flere hænder til hos virksomhedernes intranetteams, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det gennemsnitlige intranet-team i dag har samme størrelse som i 2001 – nemlig 14 personer.

Med til det tal hører dog også, at den gennemsnitlige organisations-størrelse hos de virksomheder, der topper listen fra Nielsen Norman Group, er på hele 12.500 medarbejdere.

De 10 bedste intranet-designs ifølge Nielsen Norman Group:

American Cancer Society.
Cadwalader, Wickersham & Taft LLP.
DORMA.
Enbridge Inc.
Intermountain Healthcare.
NAV CANADA
Repsol S.A. (Spain), a private energy company providing service Salini Impregilo SpA
The Co-operators Group Limited
The Swedish Parliament

Læs også: 

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP

Sådan undgår du fiasko med SharePoint-projekter

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Dells XPS-serie har altid været noget af det ypperste, men også dyreste, når det gælder bærbare computere.

Der er tale om en computerserie i holdbare og flotte materialer i et relativt mobilt design.

XPS-modellerne har dog haft et meget ens design gennem de seneste år, men det ændrede sig, da Dell lancerede XPS 13 sidste år.

Mest iøjnefaldende er den nye type skærm, “Infinity Edge”, som går helt ud til kanten af computeren, hvilket betyder, at XPS 13 har en 13″ skærm i et kabinet, som er på størrelse med en bærbar med 12″-skærm.

Du kan læse mere om XPS 13 her: Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Den samme skærm-teknologi finder du på Dell XPS 15, der er udstyret med en 15,6″ skærm, og det er en imponerende skærm på en imponerende computer.

Foto: Dell

Design og materialer
Dell XPS 15 er først og fremmest en bærbar computer.

Her er der ikke noget med roterende hængsler eller skærme, som kan tages af og bruges som tablet, som du ser det på enten Yoga fra Lenovo eller Surface Pro 4 fra Microsoft.

XPS 15 kan dog købes med en touch-skærm, hvilket giver mening for nogle ved brug af det medfølgende Windows 10, mens andre brugere vil foretrække at benytte pegefeltet.

Skærmen og resten af hardwaren er pakket ind i en blanding af aluminium og kulfiber.

Det ser lækkert ud, og kabinettet ser ud til at kunne holde til lidt af hvert, og det hænger fint sammen med tidligere XPS-computeres stil og materialevalg.

Her kommer dog vores første kritikpunkt: Tastaturet.

XPS 15 er nemlig udstyret med et tyndt tastatur med små taster, som sidder ganske tæt på hinanden.

Vi havde foretrukket et tastatur med lidt større taster, som sidder lidt længere fra hinanden. Kabinettet ville sagtens kunne bære det, da der jo er tale om en computer med en skærm på 15,6″.

Computerens fysiske størrelse giver dog mulighed for et meget stort pegefelt under tastaturet, og det fungerer rigtig godt. Under vores test var det kun et fåtal gange, at touchskærmen overhovedet blev brugt.

Vi mangler dog nogle ekstra porte.

Computeren er udstyret med to USB 3.0-porte, en Thunderbolt 3.0, HDMI, SD-port og de obligatoriske oplader- og minijack-stik.

Specielt er det opløftende, at vi langt som længe ser Thunderbolt 3.0 på en bærbar computer, men vi havde gerne set endnu flere USB-stik samt en displayport.

En adapter kan dog løse problemet.

XPS 15′s design er flot og i stil med den nye XPS 13, som udkom i foråret. Hvis du er interesseret i den nye XPS 15, så husk at tjekke, om du kigger på XPS 15 (9950)-modellen. Der udkom en anden XPS 15-model i foråret, som ikke er med den nye type skærm. Foto: Dell.

Hardware og skærm
I motorrummet på den testede model finder vi en sjettegeneration 2,6 GHz i7-processor, 16 GB RAM, en 500 GB SSD-harddisk og et Nvidia GeForce GTX 960M-grafikkort.

Det er sidstnævnte, der er årsag til vægten på 1,72 kilo og en tykkelse på lige over en centimeter på det tykkeste sted. Det er ikke slemt, men der findes tyndere og lettere 15″-computere, hvis det er vigtigt for dig.

Når computeren åbnes, stjæler den 15,6″ store skærm al opmærksomheden. Den når næsten helt ud til kanten i af kabinettet.

Windows 10 føles ikke indrammet på samme måde som på andre computere, og har man først set en video på sådan en skærm, forekommer en anden computerskærm med bredere kanter håbløst gammeldags.

Du kan i høj grad selv bestemme specifikationerne på Dell XPS 15 ligesom på andre Dell-produkter, og derfor kan du selvfølgelig også vælge en XPS 15 med 4K-skærm.

Vi testede sådan en model med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels, hvor billeder og video stod knivskarpt og smukt.

Vi redigerede et par billeder i Photoshop på den, men med mindre du arbejder med foto og grafik – og ikke i forvejen benytter en ekstern skærm – så overvej, om du har brug for modellen med 4K-skærm. For den almindelige bruger er 4K-skærmen lige i overkanten af, hvad der er behov for.

For den almene bruger er 4K lige i overkanten af, hvad der er behov for.

Skærmens farverum ligger desuden 100 procent inden for Adobes definerede RGB-skala, hvilket bør betyde mere fin overensstemmelse mellem det, du ser på skærmen, og det der bliver printet ud på en farveprinter.

XPS 15 stillet op sammen med XPS 13. Begge kommer med en “Infinity Edge”-skærm, men kun XPS 15 har et dedikeret grafikkort. Foto: Dell.

Ydeevne
Med en i7-processor, 16 GB RAM og et Nvidia GeForce 960M-grafikkort må man forvente en ydeevne ud over det sædvanlige, og det opfylder XPS 15.

Diverse benchmarks viser gode resultater, og computeren kunne uden problemer redigere billeder i Photoshop og Premiere Pro med en god hastighed uden problemer – og det er på trods af at billederne vises på en 4K-skærm.

Vi testede desuden computeren med Bioshock Infinite, men den måtte krybe til korset, når grafikindstillingerne blev sat på ultra samtidig med at vi anvendte en standard 4K-opløsning.

Dog var der ingen problemer med spillet med indstillingerne på ultra, hvis vi satte opløsningen ned på mere almindelige 1.920 x 1.080 pixels. Så var den svævende by Columbia vidunderlig smuk og forførende at vade igennem.

Samtidig er det en meget stille computer. Der var et acceptabelt støjniveau under spil og redigering, men ellers sagde den ikke en lyd.

Og når vi nu snakker om lyd, så er højtalerne på XPS 15 ikke noget at råbe hurra for. De er fine, men du finder bedre lyd i mange andre af de tynde top-bærbare som for eksempel en Macbook Pro 15.

Konklusion:
XPS 15 er en computer i topklasse som en Macbook Pro 15.

Det er en stor computer, men på grund af skærmen, som går næsten ud til computerens kant, føles kabinettet markant mindre og mere håndterbar end andre computere med samme skærmstørrelse.

Tastaturet er vi ikke glade for. Tasterne er for små og for svære vænne sig til, men det kan være en smagssag.  

Priserne begynder ved 11.800 kroner for en model i5-processor, 8 GB RAM og 1 TB Hybrid-harddisk, men uden touchskærm. For 15.000 kroner får du modellen med i7-processor, 16 GB RAM og 1 TB hybrid-harddisk, touchskærm og 4K-opløsning. Begge er med et dedikeret Nvidia 960M-grafikkort.

Det er mange penge, men en Macbook Pro 15 med i7-processor, 256 GB PCIe-flash lagerplads, 16 GB RAM og intet dedikeret grafikkort koster 17.499 kroner. En lignende model med sammenlignelige specifikationer, MSI G260 Ghost Pro – der er rettet mod gamere – koster 14.999 kroner.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Jacob Risgaard er medindehaver af internetbutikken Coolshop.dk.

En stribe danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, efter at Konkurrencestyrelsen i 2013 fastslog, at Nets har taget for høje gebyrer i perioden fra 2008 til 2013.

Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk.

Derfor har Nets ikke ønsket, at betale noget tilbage, hvilket nu har udløst et gruppesøgsmål mod Nets, med Forening for Dansk Internethandel (FDIH) i spidsen.

Læs mere om sagen her: Danske netbutikker sagsøger Nets for for høje Dankort-gebyrer: Forlanger millioner af kroner betalt tilbage

Foreløbig er der samlet 60 virksomheder i søgsmålet, der i gennemsnit hævder at have 500.000 kroner til gode hos Nets.

Det handler også om fair konkurrence
En af de virksomheder i gruppesøgsmålet er Coolshop, der har allieret sig med FDIH i forbindelse med det kommende søgsmål.

“Det handler i første omgang om, at vi vil have lige vilkår for internethandel og handel i den fysiske verden. Det kan ikke være rigtigt, at en internetbutik skal betale mere for en transaktion. En transaktion må være en transaktion ligegyldig, hvor den kommer fra,” siger Jacob Risgaard, der er medstifter af Coolshop.

“Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr, der ikke er pålagt i eksempelvis en dagligvareforretning. Hvis Nets kan sandsynliggøre, at nethandel kræver et større gebyr, så må jeg bøje mig. Men det argument har jeg ikke hørt endnu.”

Ud over fair konkurrencevilkår handler det naturligvis også om de gebyrpenge, som Coolshop mener at have krav på.

“Det næste er selvfølgelig, at vi gerne vil have vores penge tilbage. Jeg kan ikke oplyse beløbet i kroner og ører, men i dag har vi halvanden millioner kunder i butikken om året. Det bliver til mange penge, hvis der er pålagt et gebyr på bare 50 øre eller en krone.”

Så det er mange millioner, I mener at have til gode?

“Ja, det er det. Internethandel bør i sagens natur være lettere og billigere end traditionel handel. Det basale spørgsmål i hele denne historie er: Hvorfor skal en internettransaktion være dyrere end andre transaktioner? Så simpelt er det.”

Hvordan vil I gribe søgsmålet an. Hvad er slagplanen?

“Vi har en stærk brancheforening, hvis jurister skal føre slaget. Vi har tidligere haft succes med at vinde sager over blandt andet Skat.”

Betyder en krone virkelig det store?
Har størrelsen på gebyret reelt nogen betydning for internetbutikkerne? Regningen bliver vel bare sendt videre til kunderne.

“Det gør den naturligvis. Hvis ikke direkte så indirekte. Men det er næppe en tilfældighed, at Danmark er et af de eneste lande i Europa, der ikke har formået at frembringe en international spiller på nethandelsområdet. Det er svært at drive e-butik i et land, der har de højeste skatter og højeste fragtrater. Når der smides så et ekstra gebyr på transaktioner oven i hatten, så siger det måske sig selv, at det er de andre lande, der løber med kunderne.”

Så selv om en krone måske ikke lyder af så meget per transaktion, så har det betydning?

“Nettet lever af stor volumen med små omkostninger, så ja, det betyder noget, når det et lille beløb, der gentages mange gange.”

Læs også:
Danske netbutikker sagsøger Nets for høje Dankort-gebyrer: Forlanger millioner af kroner

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Udenlandske it-giganter nupper danske e-handels-kunder

Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Lav service og høje priser hører fortiden til
Et eksempel er DSB, der sammen med Arriva netop har offentliggjort, at priserne ifølge Politiken bliver hævet med op til 4,9 procent. 

Gennem årene har selskaber som DSB kunne slippe afsted med at sælge et produkt med tvivlsom service og relativt høje priser. 

Det skyldes, at en ikke ubetydelig kundegruppe har været afhængig af DSB og har været nødt til at bide faldende service og stigende priser i sig.

I dag er priselasticiteten tilsyneladende ganske lav, når det gælder togrejser. Det vil sige, at kunderne kun i begrænset grad ændrer adfærd, når priserne hæves.

Men det kan være på vej til at ændre sig efterhånden, som der dukker flere og flere nye transportformer og koncepter frem, der uundgåeligt vil udfordre sløve selskaber, som eksempelvis DSB. 

Først kom cable cutteren…
Vi har allerede set en lignende udvikling på markedet for kabel-tv, hvor kabel-tv-leverandørerne og tv-udbyderne gennem årene har kunne presse prisen for tv-pakkerne i vejret uden at det har haft nævneværdige konsekvenser for efterspørgslen.

Hyperloop Technologies arbejder på at udvikle en slags supertog, der kan tilbagelægge  600 kilometer på blot 35 minutter. Ophavsmanden til den bagvedliggende ide er Tesla-stifteren Elon Musk.  

Men den fidus blev der så småt sat en stopper for, da diverse streamingtjenester strømmede ind på det danske marked for få år siden. 

Det betød, at mange brugere – de såkaldte cable cutters – begyndte at sige farvel til de dyre tv-pakker og erstattede dem med abonnementer på streamingtjenester som Netflix og HBO. 

På samme måde ser vi nu, at ny teknologi og nye forretningsmodeller betyder, at konkurrencen bliver skærpet på transport-området.

Den første og mest aktuelle påvirkning af transportområdet kommer fra deleøkonomien, der i øjeblikket er på hastig fremvækst.

Uber udgør nemlig ikke kun en trussel mod taxi-selskaberne, men mod alle de transporttilbud, der eksisterer inden for de storbyområder, hvor Uber er aktiv, mens en tjeneste som GoMore er et attraktivt alternativ på de længere distancer, som i dag dækkes af DSB’s Intercitytog. 

Eksempelvis kan du allerede i dag med samkørselstjenesten GoMore køre fra Odense til København for priser, der svinger mellem 90 og 120 kroner, mens en tilsvarende tur med DSB koster 278 kroner. 

Mange vil indvende, at deleøkonomien indtil videre kun har et stærkt begrænset omfang. 

Eksempelvis kunne Computerworld fornylig fortælle, at det stadigvæk kun er et fåtal af danskerne, der har erfaringer med deleøkonomien. 

Men de fleste spår, at deleøkonomien vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og at der næppe er nogen tvivl om, at incitamentet for at udnytte de mange tomme bilsæder på de danske motorveje stiger i takt med, at den offentlige transport bliver dyrere. 

Nye teknologiske landvindinger på vej
På længere sigt udfordres den kollektive transport dog af teknologiske landvindinger, der er langt mere sofistikerede.

I øjeblikket forskes der på højtryk i selvkørende biler, og i løbet af det næste årti er det realistisk at forestille sig, at du kan blive fragtet direkte til din destination i en selvkørende bil, mens du drikker din kaffe og arbejder på din laptop. 

Google har allerede de første prototyper på vejene, og for nylig sagde Teslas stifter Elon Musk, at han forventede, at en Tesla senest i 2018 vil være i stand til at køre tværs over USA på egen hånd. 

Nye supertog
Samtidig arbejder virksomheden Hyperloop Technologies med at realisere en ny vision for fremtidens offentlige transport. En vision som Elon Musk ligeledes er ophavsmanden til.

Hyperloop Technologies arbejder på at udvikle en slags supertog, der kan tilbagelægge den 600 kilometer lange distance mellem Los Angeles og San Francisco på blot 35 minutter. 

Angiveligt er teknologien så billig, at udgifter per passager blot vil lægge på 20 dollar eller knap 130 kroner. 

En stakket frist
Derfor er det en stakket frist, når DSB og Arriva hæver priserne. 

De kan måske slippe afsted med det i den nuværende konkurrencesituation.  

Men efterhånden som nye transport-tilbud vinder frem, bliver det helt afgørende, at DSB kan tilbyde lavere priser, højere service og måske helt nye forretningskoncepter, hvis den offentlige transport fortsat skal være et attraktivt alternativ for den almindelige dansker. 

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Tesla-stifterens vilde “super-tog” er tættere på virkeligheden end du tror

TDC’s udmelding om, at selskabet er klar med WiFi Calling, kan få stor betydning for rigtig mange danskere, der bøvler med ringe indendørs mobildækning.

Teknologien står nemlig til et større gennembrud i Danmark i år, hvor også Telenor vil kunne tilbyde kunderne WiFi Calling.

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Men hvorfor er WiFi Calling egentlig så interessant, og hvordan kommer det til at fungere i praksis for dig og din smartphone?

De spørgsmål har vi stillet Jesper Oldenburg, der er underdirektør i TDC på mobilområdet.

“Den vigtige baggrund her er hele det tema, der handler om inde-dækning,” lyder det fra Jesper Oldenburg.

Selvom TDC har investeret massive summer i sit 4G-net, så kan selv det bedste netværk nemlig have svært ved at sikre den optimale indendørs dækning for alle kunder.

“Vi anerkender fuldstændig, at der er forskelle indendørs. Vi anerkender, at der er forskellige steder, hvor vi ikke kommer til at dække indendøre. Måske fordi vi ikke kan få lov til at bygge en mast og også på grund af energiskærmen, som effektivt skærmer vores signaler.”

Her er kravene
I første omgang kommer TDC med tale på 4G-nettet, også kendt som VoLTE, og derefter kommer selve muligheden med WiFi Calling.

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

“Jeg kender det selv fra mit hjem. Selvom jeg bor i København og har fin dækning, så er der et hjørne i min kælder, hvor signalerne ikke trænger ind. Til sådan et formål vil WiFi Calling være en hensigtsmæssig løsning – vi giver kunderne mulighed for at bruge mobilnettet via en WiFi-router.”

Skal man så også have internet leveret af TDC?

“Det tekniske krav, vi stiller, er bare, at der er en DSL-forbindelse – det kan være på fiber, coax eller kobbertråd. Der er ikke nogen stramme kvalitetskrav til den forbindelse, men den skal dog have en fornuftig gennemsnitlig kvalitet,” lyder det fra Jesper Oldenburg.

“Men man skal kunne sætte en VPN-tunnel op. Det handler om, at den forbindelse, vi laver, er krypteret og sikret på alle mulige tænkelige måder. Det kan man normalt på det, vi kalder det offentlige internet,” siger Jesper Oldenburg og tilføjer, at virksomhedsløsninger kan være en mere kompliceret sag, blandt andet på grund af firewall-beskyttelse.

Setup og anvendelse
Kan hr. og fru Danmark også håndtere setup-processen?

“Det elegante i løsningen er, at den baserer sig på GSMA’s standarder. De handler om, at teknologien skal være let tilgængelig og let at anvende.”

“Hvis eksemplet er brugeren i det private hjem, skal han anskaffe sig og etablere sit WiFi, fuldstændig som han kender det i dag. Det er det, vi kører på – der er ikke en særlig
konfiguration.”

Jesper Oldenburg forklarer, hvordan smartphonens skift fra 4G til WiFi kommer til at foregå i praksis:

“Som kunde skal du tænde for dit WiFi, fuldstændig som du kender det i dag og logge ind med password og så videre. I det øjeblik, den er forbundet til det, starter terminalen selv en test af, om den kan bære et WiFi-kald. Hvis den kan det, får du et lille symbol med et telefonrør med et WiFi-symbol på, og så er den faktisk på.”

“Du kan så slå din WiFi-telefon til og fra via en skydeknap, der kan stå i on eller off. Hvis du overhovedet ikke vil på WiFi med dine tale-kald, slukker du det.”

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

På Samsung-enheder, som TDC i første omgang har testet WiFi Calling på, kan brugerne samtidig vælge, om 4G eller WiFi skal være den foretrukne netværksforbindelse.

“Vi har så defineret nogle signalniveauer, og hvis signalniveauet for vores mobilnet er over en vis grænse, vælger den altid det.”

“Er det under den grænse, kigger vi på, om WiFi-signalet er tilstrækkeligt stærkt.”

“Men der er så sådan en mellemzone, hvor man selv kan vælge det ene eller det andet.”

“Hvis du så kommer hjem og har gang i en samtale på VoLTE-nettet, og signalet bliver for svagt, vil den fortsætte samtalen på WiFi, ligesom du kender det fra, når der i dag skiftes mellem 2G- og 3G-tale.”

Kommer i 2016
Jesper Oldenburg oplyser, at TDC nu har testet WiFi Calling hos de forskellige producenter, og nu afventer, at producenterne gennemfører deres egne test og tilpasninger.

“Så laver de en pakke med den software og de settings-filer, som gælder for TDC’s net og leverer den til os.”

TDC venter, at WiFi Calling således vil blive tilgængeligt i 2016 og formentlig også allerede i løbet af de kommende måneder.

Læs også:

TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Anti Doping Danmark er i denne uge udpeget af Kulturministeriet til at varetage et stigende internationalt problem med matchfixing i sportskampe.

Det er sket efter, at ny dansk matchfixing-lovgivning er trådt i kraft efter 1. januar.

De nye love er de direkte årsager til, at Anti Doping Danmark nu ansætter en person dedikeret til at håndtere matchfixing-udfordringerne.

Samtidig skal organisationen ud at investere i overvågningssoftware for at slå igen mod matchfixerne,

“Vi kommer til at bygge et system, der minder meget om det, som politiet og efterretningstjenesterne bruger, og som kan spille sammen med andre systemer fra eksempelvis politiet,” fortæller direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask, til Computerworld.

Han understreger, at Anti Doping Danmark ikke bare kan suge informationer fra alle systemer, men at der også kommer til at være en tæt integration med eksempelvis Folkeregistret og de sociale medier som eksempelvis Facebook.

“Systemet skal indeholde data om hændelser og mistænkte personer, der kan sættes i forbindelse med mulig matchfixing. Informationerne kan vi få fra en række kilder som blandt andet tæller de forskellige idrætsforbund,” siger Michael Ask. 

“Så hvis person A er mistænkt for matchfixing, skal vi via de sociale medier kunne se, om A kender personer, som allerede er mistænkt for ulovlige aktiviteter, og vi skal også kunne bygge et sagskompleks op, som eventuelt senere kan udleveres til politiet.”

Dermed kommer Anti Doping Danmark til at sidde som sekretariat, der skal indsamle og viderebehandle oplysninger om mulig matchfixing, og som samtidig skal følge op på sagerne.

Derfor er systemet nødvendigt
Michael Ask fortæller, at systemet lige nu kun er på tegnebrættet. Visionen er dog, at systemet er klar til indkøb og sætte i drift i løbet af 2016.

Baggrunden for overhovedet at sætte den slags systemer i verden er som nævnt, at matchfixing er et stigende problem på den internationale scene.

Især i Asien er matchfixing en kilde til hovedpine. Der findes flere eksempler på, at sportsudøvere er blevet tilbudt store pengebeløb for at tabe eller endog, som for eksempel i tennis, bare at tabe første sæt.

Sportsudøveren underpræsterer herefter, og på den måde sikrer storgamblere sig, at deres investering går hjem.

Danmark har i de senere år også haft sine matchfixing-sager.

Den såkaldte Hvidovre-sag med spillede pengesummer på op mod en lille million kroner i matchfixede kampe, har indtil videre været den største skamplet, som siden har ført til strafferetssager mod de sigtede personer.

“Vi kender endnu ikke reelt omfanget af Matchfixing i Danmark, og det skal det kommende system hjælpe os med at finde ud af. Det er klart, at problemet ikke er isoleret til Danmark, og derfor skal vi løbende kunne udveksle oplysninger med andre lande i systemet,” siger Michael Ask.

Han fortæller, at i de brede udland er ansvarsfordelingen mellem myndigheder og bookmakere ganske broget, da nogle landes finanstilsyn tager sig af sagerne, mens det andre steder er offentligere spilmyndigheder a la Danske Spil i Danmark.

Krypteret whistleblower-ordning
På grund af de formentligt meget uensartede og komplekse sager om eventuel matchfixing, er et systemkrav, at systemet kan visualisere efterretningerne, som de tikker ind.

“Resultaterne fra systemets søgefunktioner på tværs af andre systemer skal kunne aflæses i visualiseringer, så vi og eventuelt politiet let kan se sammenhænge mellem sager og personer,” fortæller Michael Ask.

Udover indkøb og overvågning via det kommende system har Anti Doping Danmark også oprettet en anynonym whistleblower-ordning, hvor folk kan tippe organisationen om personer eller sager, der ikke har helt rent trav på væddeløbsbanen.

“Vores whistleblower-ordning er bygget op om krypteret software, så vi eksempelvis ikke kan se IP-adresser på de folk, der sender også tips,” fortæller Anti Doping Danmark-direktør Michael Ask.

Du kan læse mere om matchfixing-tiltaget Anti Doping Danmarks hjemmeside.

Læs også: 
Anmeldelse: FIFA 16 er et vaskeægte pletskud

Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde

Samsung Electronics går efter stort pres med til, at uvildige inspektører inværksætter undersøgelser af en stribe af selskabets fabrikker.

Det sker efter et helt år med stigende pres fra en lang række tidligere medarbejdere, der hævder, at de har fået kræft af at arbejde i teknologi-kæmpens fabriks-haller.

Medarbejderne mener, at de er blevet udsat for giftige kemikalier, dampe og stråling på fabrikkerne i en grad, der har gjort dem alvorligt syge.

Beslutningen om at nedsætte et helt korps af uafhængige såkaldte ‘ombudsmen’ kommer ifølge Financial Times efter pres fra den organisation, som de sygdomsramte har stiftet under navnet ‘Sharps.’

Samsung har tidligere foreslået selv at undersøge sine fabrikker for sundheds-skadelige stoffer, men dette er blevet blankt afvist af Sharps, som hver dag demonstrerer foran Samsungs hovedkvarter i Seoul.

Selskabet har bedyret, at det ‘samvittighedsfuldt’ vil implementere alle de forslag, som ombudsman-holdet når frem til i løbet af de kommende tre års undersøgelser.

Negativ effekt
Sagen har vakt en del opsigt i ikke mindst Sydøst-asien, hvor den har haft negativ effekt på Samsungs omdømme.

Det kan være alvorligt i denne tid, hvor det sydkoreanske selskab kæmper for at overbevise investorerne om, at Samsung også er fremtidens selskab på trods af faldende salg af mobiltelefoner.

Det kan du læse mere om her:

Samsung afsatte i fjor godt en halv milliard kroner til en fond, der skal stå for at udbetale erstatning til de ramte ansatte.

Samsung kalder selv beslutningen om at afsætte de mange penge en ‘goodwill gesture’ – altså en venlig og forebyggende gestus – men selskabet har endnu ikke officielt anerkendt et ansvar for, at de pågældende medarbejder er blevet syge.

Mere end 150 tidligere ansatte har indtil videre søgt fonden om penge.

Af dem har cirka 100 modtaget kompensation mod at de har afskrevet sig muligheden for at sagsøge Samsung.

Sydkoreanske myndigheder har dog ifølge Financial Times fundet, at kræft hos fire tidligere medarbejdere har forbindelse til deres arbejde i fabrikkerne.

Samsung har afvist, at der er nogen forbindelse og har peget på, at alle niveauer i fabrikkerne har ligget inden for lovens rammer.

Også Samsung-konkurrenten Apple har været under voldsom kritik for forholdene på de fabrikker, hvor kinesiske ansatte samler iPhone og iPad.

Her har forholdene angiveligt været så ringe, at medarbejdere har begået kollektivt selvmord, ligesom der har været regulære optøjer på fabrikkerne.

Læs om det her: Så elendige forhold har arbejdere på Apple-fabrik

Apple har fornylig besluttet at fjerne giftige kemikaler fra samle-båndene.

Det kan du læse mere om her: Apple fjerner giftige kemikalier fra iPhone-produktion

Læs også:

Samsung bliver også kritiseret for dårlige arbejdsforhold

300 ansatte hos Apple-leverandør truede med selvmord

[b]Omstridt Apple-fabrik ramt af voldsomme optøjer
[/b]

Det hollandske politi har taget overskriften i flere it-sikkerhedsmedier, da ordensmagten fra Holland ifølge eget udsagn har formået at komme ind og læse mails på en krypteret Blackberry-telefon.

Konkret har det hollandske institut for efterforskning (NFI) dekrypteret 275 ud af 325 mails på en Blackberry-telefon, som de har haft mellem hænderne, skriver The Register blandt flere medier.

Telefonen skulle ellers have haft tilføjet PGP-kryptering, hvilket i teorien skulle have forseglet telefonerne med en gedigen portion sikkerhed.

Men den mur har det hollandske politi ifølge eget udsagn omgået ved hjælp af software fra det israelske sikkerhedsfirma Cellebrite.

Blackberry tager afstand
Blackberry-telefoner bliver af mange betraget som nogle af de mest sikre telefoner at benytte.

Læs også: Nu er den klar: BlackBerry forsøger comeback med Android-telefon med indbygget sikkerhed

Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at den canadiske mobilfabrikant har været ude i pressen og forsøgt at skyde hul i historien.

“Vi har tillid til, at Blackberry tilbyder verdens mest sikre kommunikationsplatform til regeringer, militær og selskabskunder. Vi kan dog ikke kommentere på påstanden (om dekryptering, red.), da vi ikke kender alle detaljer om den specifikke telefon, hvordan var konfigureret og beskyttet,” forklarer en talsperson fra Blackberry til The Register,

Var telefonen nu også krypteret?
Samtidig er det også kendt, at der er flere tredjepartsleverandører, der tilbyder PGP-kryptering til Blackberry.

Læs også: Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Derfor er der opstået usikkerhed om, hvorvidt der har været en fejl i implementeringen fra en af disse leverandører, så krypteringen har været nemmere at bryde, end den burde.

Hollandske NFI har ikke mange kommentarer om, hvordan ordensmagten har skaffet sig adgang til e-mailkommunikation, der ellers burde have været bag lås og slå for alle andre end dem, der har krypteringsnøglen.

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Så er det blevet årets første Patch Tuesday, den anden tirsdag i måneden, hvor Microsoft traditionen tro sender opdateringer til firmaets software på gaden.

Dette år er blevet skudt i gang med ni unikke sikkerhedsopdateringer, hvor seks er kritiske og resten har stemplet ‘vigtige’.

Der er rettelser til flere produkter fra software-kataloget.

Der bliver således lukket huller i Windows, Edge, Internet Explorer, Exchange Server. Office-pakken, Silverlight og Visual Basic.

Her er den hurtige oversigt over opdateringerne. Klik for stort billede. Kilde Microsoft.

Hele raden rundt
Der lukkes blandt andet flere kritiske sårbarheder i Microsofts browser Internet Explorer samt kritiske sårbarheder i Windows og Office.

Flere af disse opdateringer kræver en genstart af Windows, så der bliver lidt at se til på opdateringsfronten i dag.

Den tid er naturligvis givet godt ud, da nye lapper giver en mere sikker computer.

Du kan læse mere om opdateringspakken på Microsofts TechNet.

Læs også:
Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Skræmmende socialt eksperiment: Så mange benytter ‘glemte’ USB-nøgler fra gaden

Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil

Vi har for nylig haft et stillingsopslag, hvor vi har søgt efter en erfaren it-mand/kvinde, der kunne repræsentere vores virksomhed hos en kunde.

Det har givet nogle erfaringer, jeg gerne vil dele her.

1. Stavefejl kan ske – men få teksten kigget igennem først
De første ansøgninger, der fejes af bordet, er dem med stavefejl i første linje af ansøgningen.

Det niveau er ikke noget, jeg ønsker at give videre til vores kunder.

Selv om du måske ville passe helt perfekt ind, og du er superninja til det, du gør, og virkelig kunne være til gavn for virksomheden, er du ude på forhånd – fordi du ikke tager det seriøst.

Som ejer eller ansvarlig ser man på personens profil, erfaring og interesser, og bare én stavefejl kan betyde, at det er slut, før det er begyndt.

2. Søg kendskab til den virksomhed, du vil arbejde i
I de ansøgninger, vi fik, tog mange af dem ikke udgangspunkt i en interesse for virksomheden, men i at ansøgerne manglede et job.

Jeg vil anbefale at vise interesse og skræddersy din ansøgning til den pågældende virksomhed.

Træk paralleller fra din it-erfaring og vis, hvordan den kan bruges i den pågældende virksomhed. Gør dig selv relevant.

Et manglende kendskab til virksomheden efterlader et indtryk af, at det hele ikke betyder så meget, og så er det jo bare spild af tid.

3. Sådan ansøger du om et nyt job
1. Forbered dit CV.

2. Forbered din ansøgning og få den læst igennem af fire mennesker, der kan stave. Du bliver sneblind, når du selv har skrevet på den i længere tid.

3. Og nu til den endegyldige sandhed:

RING til virksomheden, hvis du vil have et job. Ring for at høre mere om jobbet, og begynd for eksempel dialogen med følgende:

“Jeg har læst, at I søger en it-…… og jeg ville gerne høre, hvordan det er at arbejde hos jer?”

Du kan følge op med at sige, at “det lyder rigtig godt, da det, du lægger vægt på, er … og det passer jo rigtig godt hos jer, fordi …” – vupti, så har du pludselig et frirum til at fortælle om dig selv og det, du kan.

Alt efter virksomhedens størrelse vil du højst sandsynligt tale med den ansvarlige for ansættelsen, og signalet, du lige har sendt, er, at du er fyldt med krudt og energi, og at du rent faktisk tager stilling til det, du søger.

Til sidst i samtalen kan du sige “det lyder rigtig spændende, jeg har forberedt min ansøgning og CV, som jeg sender til dig med det samme, og jeg glæder mig til at høre fra dig”.

Nu har du 150 procent større chance for at komme til en samtale.

Samtidig kan du beskrive samtalen i den mail eller lignende, du sender:

“Tak for en behagelig samtale. Det, du fortalte mig om … passer rigtig godt til mig som person … osv osv”.

Og så lige en opfordring til a-kasserne: Lad os være målrettede!
Kære a-kasser – fjern venligst reglen om, at alle ledige skal sende mindst to ansøgninger hver uge, eller hvor meget det er nu. Det har ingen bund i lovgivningen.

Vi fik en del ansøgninger fra folk, der absolut ikke var interesserede i at få et arbejde – i hvert fald ikke her. 

Jeg har fået opkald og mails om alt mellem himmel og jord.

Der var de gode samtaler om tung it-drift – det kunne jeg godt lide. Men jeg har samtidig også spildt tid på samtaler om æg og andre underlige emner. 

Vi spilder alle tid, og det er der ingen, der får et job eller udvikler sig af.

God jobjagt.