Monthly Archives: January 2016

Det er efterhånden halvandet år siden, at Microsoft meddelte, at selskabet havde tænkt sig at begynde at gå hårdere til værks i forhold til, hvordan adware må implementeres og fungere i Windows.

“Du skal have et klart valg og kontrol, når du installerer programmer, der åbner reklamer,” lød det blandt andet fra Microsoft i april 2014.

Nu skriver selskabet i et blogindlæg om den seneste udvikling i kampen mod uønsket adware, der fjerner brugerens valgfrihed og kontrol.

Blandt andet kan selskabet fortælle:

“Software, der indsætter reklamer, bruger nu forskellige ‘man-in-the-middle’ (MiTM)-teknikker. Nogle af disse teknikker inkluderer ‘injection by proxy’, ændring af DNS-indstillinger, network layer manipulation og andre metoder.”

“Det er vores intention at sikre, at brugeren bevarer kontrollen med browser-oplevelsen, og disse metoder reducerer den kontrol,” skriver Microsoft.

Selskabet har en række bekymringer i forhold til måden, moderne adware fungerer på, og derfor strammes skruen nu yderligere fra Microsofts side.

Her er det nye krav
Det betyder blandt andet, at det fremover er et krav, at “programmer, der skaber reklamer i browsere, kun benytter browserens understøttede model for udvidelser til at installere, afvikle, slå fra og fjerne.”

“Vi opfordrer udviklerne til at leve op til det nye kriterium,” lyder beskeden fra Microsoft, der fortsætter med at fortælle, hvad der sker med den software, der ikke lever op til de nye regler senest den 31. marts:

“Programmer, der ikke overholder det, vil blive opdaget og fjernet.”

Microsofts definition på adware lyder, at det er software, der kører på brugerens maskine og reklamerer for andre produkter eller services end programmet selv.

“Mange programmer bruger reklamer som en slags betaling for programmet, og det er også en helt acceptabel praksis. Vi er mere bekymrede over de reklamer, der forstyrrer vores kunders Windows-oplevelse uden at give dem et valg eller kontrol over det,” har selskabet tidligere forklaret.

Læs mere om det her:

Microsoft klar med nye regler: Vil blokere for denne type software

Dear sir/madam-spambreve med løfter om at få del af en større arv på milliardvis af kroner, hvis man blot sender et mindre beløb til afsenderen, har floreret i vores indbakker i snart to årtier.

Inden for de seneste par år er der så kommet flere nye udgaver af disse såkaldte nigeria-breve, der er opkaldt efter det vestafrikanske land, da de første afsendere af disse svindelbreve og -telefaxer kom fra Nigeria, som stadig står for hovedparten af snydeforsøgene.

Læs også: Advarsel: Ny type Nigeria-breve vælter ind i danske mail-indbakker

En nyere variant af nigeria-brevene er også kaldt ‘CEO-svindel’ eller ‘Business Email Compromise’.

De fungerer ved, at afsenderen afsender mails og lader til at være topchef i en virksomhed til virksomhedens medarbejdere, der har autoritet til at sende penge over nettet.

Senest er den 28-årige nigerianer Amechi Colvis Amuegbunam på studentvisum i USA blev snuppet for denne type mail-svindel, efter han havde narret godt fire millioner kroner ud af 17 virksomheder i den amerikanske delstat Texas.

Han blev fængslet i sensommeren og står nu til 30 års fængsel og en million dollar i bøde, hvis han bliver dømt skyldig, skriver The Dallas Morning News.

Taber fem milliarder kroner
Amechi Colvis Amuegbunams forbrydelse er dog bare en dråbe i havet i den nye form for mailsvindel.

Det skyldes, at FBI har anslået, at omkring 7.000 amerikanske virksomheder er blevet lænset for sammenlagt godt fem milliarder kroner i perioden oktober 2013 til august 2015.

Det svarer til, at hver virksomhed i gennemsnit har mistet trekvart million kroner til email-svindlere i de seneste to år.

Hele sagen med de mange virksomheder, der har mistet mange penge som følge af snydemails fra især Afrika, Østeuropa og Mellemøsten, har kunnet lade sig gøre, fordi svindlerne har købt sig til et domæne, der minder meget om den bedragede virksomheds.

The Dallas Morning News beskriver, at blandt andre elektricitetsforsyningsselskabet Luminant er blevet misbrugt, og det skyldes eksempelvis, at svindlerne har brugt maildomænet lumniant.com.

Mere troværdige mails
I eksemplet er der byttet rundt på to bogstaver mellem det korrekte virksomhedsnavn og svindelnavnet, så en uopmærksom medarbejder ikke aner uråd og derefter sender de ønskede penge.

Pengene bliver i første omgang sendt til de såkaldte muldyrs bankkonti.

Læs også: Muldyr står til fængsel: Lænsede firmas netbank for 1,8 mio.

Herefter ryger de videre til banker i blandt andet asiatiske lande som Kina eller hævet og sendt via elektroniske pengeoverførsler a la Western Union, som ikke kan spores.

Udover brug af snedigere metoder til at målrette mails til korrekte medarbejdere, der normalvis overfører penge til udenlandske virksomheder, har de nyere versioner af nigeria-brevene også fået en sproglig opstramning.

Dermed kan det være sværere end tidligere at identificere mails med elendig grammatik som nigeria-breve, oplyser FBI til The Dallas Morning News.

Læs også: 
Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

Nigeria-svindlere taler ud: Sådan fupper vi dig

ComputerViews: Bredbånd og mobilnetværk spiller en stadig mere central rolle i danske borgeres og virksomheders dagligdag.

Faktisk kan man argumentere, at det er selve fundamentet under det digitale Danmark, der er blevet skabt over de seneste 10-15 år – og som der er endnu større ambitioner for i de kommende år.

Måske netop derfor er der altid stor interesse for nyheder fra telebranchen her på Computerworld.

En anden forklaring er naturligvis også, at det er en branche af en vis størrelse, så der er mange, der enten er ansat i telebranchen eller gør forretning med den – eksempelvis som netværksleverandør eller forhandler.

Et par hurtige fakta: Den samlede danske telebranche omsatte i 2014 for 37,7 milliarder kroner, leverede et overskud på fem milliarder kroner og beskæftigede 13.000 fuldtidsansatte.

Hertil kommer de ganske betragtelige investeringer, branchen hvert år sætter gang i for at styrke den kablede og trådløse infrastruktur – det drejer sig omkring seks milliarder kroner om året.  

Med andre ord er der betydelige summer på spil i telebranchen (se alle tal [url=her), og det gør ikke det nye år mindre spændende, at der er udsigt til potentielt ganske store omvæltninger telebranchen.

Herunder har vi samlet fem ting, du især skal holde øje med i det kommende år i den danske telebranche.

1) Ny bredbåndskrig på priser og hastighed
Der er meget, der taler for, at 2016 kan komme til at byde på en ny bredbåndskrig – både på priserne og på hastighederne.

I de seneste uger har vi skrevet en del om det nye bredbåndsselskab Hiper, der via TDC’s netværk vil konkurrere på rå bredbåndsforbindelse. Her er prisen en afgørende faktor – læs mere om det her.

Og det er ikke det eneste, der taler for en priskrig, for både YouSee og Stofa har selv meldt ud, at det nu bliver muligt at droppe tv-pakken på deres respektive netværk, så man kan nøjes med udelukkende at købe bredbånd.

Det betyder, at priserne bliver langt mere transparente for forbrugerne, fordi de nu kan sammenligne prisen på de rå bredbåndsforbindelser leverandør for leverandør.

Også hastighederne bliver det interessant at holde øje med i 2016.

Allerede nu er gigabit-forbindelser langt fra så sjældne, som de var for blot et til to år siden. Og her taler vi ikke kun på fiber. TDC har blandt andet meldt ud, at der nu bliver muligheder for 1 gigabit via coax-kablerne. Læs mere om det her.

2) Muligt salg af Telenor
En af de de helt store historier i 2015 blev fusionen af Telenor og Telia, der højst overraskende blev annulleret efter mange måneders intenst arbejde med at få det hele til at falde på plads.

I stedet er nu igen tilbage i en situation, hvor der er fire store teleselskaber i Danmark – hvilket de fleste er enige om er en uholdbar situation på sigt.

Efter fusionen var kollapset, kom koncernchef i Telenor, Sigve Brekke, med nogle meget opsigtsvækkende kommentarer, der næsten ikke kunne tolkes som andet end et til salg-skilt i Danmark:

“Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os,” sagde koncernchefen blandt andet. Læs mere om det her.

2015 blev ikke året, hvor Telia og Telenor fusionerede, men 2016 kan meget vel blive året, hvor der sker andre store omvæltninger.

Mest oplagt er det, at det sker med udgangspunkt i Telenor.

3) Konsolidering i fiberbranchen
Det tredje vigtige område, der er værd at holde øje med i det kommende år, er fiberbranchens konsolidering.

Et eksempel på det er, at SE og Nyfors er klar til at smelte sammen til ét selskab, der kan gå hen og blive lidt af en magtfaktor i fiberbranchen. Læs mere om det her.

Det er slet ikke utænkeligt, at andre fiberselskaber kommer til at lade sig inspirere af den model i det kommende år.

Men det bliver også spændende at følge, hvordan det eksempelvis kommer til at gå et selskab som Waoo, der leverer fiberløsninger med udgangspunkt i et samarbejde med en række fiberselskaber rundt omkring i landet.

Samtidig er der flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen.

Her kan vi blandt andet fremhæve projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiberbredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

4) Bredbåndspuljen og fokus på bredbånd til alle
I forlængelse af ambitionerne i Ringkøbing-Skjern er det værd at hæfte sig ved det generelt øgede fokus, der er på at sikre hurtigt bredbånd til alle danskere, uanset hvor de bor.

Det er blandt andet den målsætning, der ligger til grund for forslaget om en ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner fra regeringens side.

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det blandt andet i regeringens udspil. Læs mere om puljen her.

Mens vi endnu ikke ved, hvor stor en effekt sådan en bredbåndspulje reelt vil få, så har den om ikke andet allerede haft en effekt på branchens egne satsninger.

Eksempelvis meldte TDC for nylig ud, at selskabet vil “etablere lynhurtige bredbåndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter, der kun har meget ringe netforbindelser i dag.”

5) TDC’s 2016 bliver afgørende
Det sidste punkt på vores liste handler om TDC.

Det er Danmarks suverænt største teleselskab, og derfor har udviklingen i TDC også stor betydning for branchen som sådan.

Her er det interessant, at TDC i efteråret fik ny koncernchef, da Carsten Dilling blev afløst af Pernille Erenbjerg.

I starten af december gennemførte Pernille Erenbjerg en omfattende strukturændring og rokade i ledelseslaget i TDC. Læs mere om det her.

Det er den nye koncernchefs forsøg på at skabe det TDC, som, hun mener, kan klare sig bedst i de kommende år.

Pernille Erenbjerg har samtidig varslet en ny strategi for TDC, som vi formentlig kommer til at fortælle mere om inden længe.

TDC er under pres i Danmark, hvor Pernille Erenbjerg selv har kaldt resultatet for “utilfredsstillende og uholdbart,” og det skal blive interessant at følge begivenhederne i Danmarks største teleselskab i 2016.

Er der emner eller begivenheder, vi burde have med på listen? Føj gerne dine egne punkter til i debatten herunder.

Sony er presset hårdt på markedet for smartphones. Sonys PlayStation-afdelingen og produktionsselskaber inden for musik skaber store overskud, men trækkes ned af Sonys manglende salg af smartphones.

Nu lufter selskabets ledelse tanken om at trække stikket, hvis ikke 2016 bliver et godt smartphone-år for Sony.

“Vi vil blive i branchen så længe, at vi holder kursen mod, at forretningen (mobildivisionen red.) går i nul fra næste år. Ellers har vi ikke elimineret mulighederne for alternative løsninger,” fortalte Kazuo Hirai, Sonys CEO tilbage i oktober under et investormøde til Reuters.

Kan nå at gå i nul
Kazuo Hirai tiltrådte som CEO i 2012, og selskabet har siden været i gang med et stort oprydnings- og omstruktureringsarbejde i gang.

Sony har kæmpet med underskud på mobilmarkedet de seneste par år, og gik ud af 2014 med et underskud på mobildivisionen på 9,5 milliarder kroner, men dog med en stærk fremdrift i sidste kvartal.

På hjemmemarkedet i Japan sidder Sony på 17 procent af markedet, men på vigtige, store markeder som i USA må Sony nøjes med én procent.

Ligeledes har selskabet store problemer i Kina, hvor giganter som Huawei og Xiaomi kæmper om markedet med Samsung og Apple.

Dog kan Sony nå det endnu, og firmaet forventer også, at det nok skal ske. Der sker i øjeblikket en strømlining af Sonys produktion af smartphones sammen med en større fyring af medarbejdere for at skære i udgifterne.

“Jeg har en følelse af, at en turnaround i vores business for forbrugerelektronik har vist fremskridt. Resultaterne for tre års restrukturering begynder at bære brugt, men vi mangler stadig at restrukturere vores smartphone-forretning,” tilføjede Kazuo Hirai til samme investormøde.

Sony er ikke det eneste firma, som i øjeblikket kæmper med at beholde markedsandele på mobilmarkedet. HTC er hårdt presset af manglende salg af sin HTC One-serie, og også Samsung mærker et vigende salg af sine Galaxy-telefoner.

Samtidig sker der en opblomstring af nye producenter, som du kan læse mere om her:
Magtskifte på smartphonemarkedet: Helt nye brands buldrer frem

Læs også: Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Peter Naur døde den 3. januar efter kort tids sygdom.

Han var en af Danmarks største videnskabsmænd, hvis arbejde var kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Det har blandt andet udmøntet sig i en meget ærefuld pris, som Peter Naur modtog i 2005.

Der er tale om datalogiens mest prestigefyldte pris, den såkaldte A. M. Turing Award, som han fik for sin videnskabelige indsats i faget, der på engelsk betegnes “Computer Science”.

Det danske ord for den engelske betegnelse blev i øvrigt opfundet af Peter Naur.

I et stort interview med Computerworld i december 2014 sagde han blandt andet:

“Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem.”

Det interview blev sat i stand via en traditionel brevveksling på papir og ikke via mail, som ellers er blevet dagens standard.

“Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk,” forklarede han, da vi mødte ham på adressen i Gentofte.

Startede med stjerner
Egentlig begyndte det slet ikke med EDB men med en af de ældste videnskaber i verden, nemlig astronomi.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

“Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950′erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges,” har Peterr Naur fortalt.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Med den viden i bagagen fik han efterfølgende ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er instituttet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

“Jeg blev tilknyttet og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK,” har han forklare.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Banebrydende programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok ville foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Stifter af DIKU
I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi.

Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

Peter Naur beholdt sit kontor på DIKU helt frem til det sidste.

Hans videnskabelige arbejde fortsatte helt frem til det sidste, og da Computerworld mødte ham i slutningen af 2014, var han da også i fuld gang med at skrive en bog.

Det var dog ikke datalogien, som satter dagsordenen for ham i den sidste del af livet, men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

Da vi spurgte ham, hvad han gerne ville huskes for, lød svaret:

“Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen.”

Det ønske er allerede gået i opfyldelse.

Peter Naur blev 87 år.

Æret være hans minde.

Læs også:

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Det kan koste spidsen af en jetjager at få skiftet en knækket skærm på en smartphone – sSpecielt hvis det drejer sig om skærmen på en af de nyere iPhone- eller Android-telefoner, hvor skærm og telefon er limet sammen.

Reparations-prisen kan hurtigt blive så høj, at det ikke kan betale sig at reparere den ramte telefon, hvorefter brugeren skrotter en næsten fungerende telefon.

Det vil FairPhone gøre op med.

Det hollandske firma, som for to år siden gennemførte en Kickstarter-kampagne for at finansiere udviklingen af en “fairtrade”-telefon, begynder nu at sende anden generation af sin FairPhone-serie, Fairphone 2, ud til dem, der har forudbestilt.

Telefonen er speciel af to grunde:

Den kan skilles ad og samles igen med en skruetrækker, hvilket betyder, at du selv kan udskifte dele, hvis de går i stykker.

Og så kommer telefonen materialer – her i blandt tin – fra miner i Afrika, hvor de ansatte bliver behandlet godt – altså nøjagtigt samme principper som dem, der anvendes i produktionen af eksempelvis “Fairtrade”-mærket kaffe.

Ikke vilde specifikationer
Telefonen koster 529 euro svarende til cirka 4.000 kroner, og hvis du bestiller nu, vil du formodentligt begynde at modtage telefonen i januar.

Og du køber ikke telefonen på grund af specifikationerne.

Telefonen er udstyret med en fem-tommer 1.920 x 1.080 pixel LCD-skærm, Android 5.1, 4G/LTE, En Qualcomm Snapdragon 801-processor, 2 GB RAM og et 8 megapixel kameramodul.

Telefonen er derudover lidt en tykbasse på 11 millimeter (en iPhone 6S er 7,1 millimeter), hvilket skyldes, at telefonen er samlet med skruer og ikke lim.

FairPhones plan er, at telefonen skal kunne anvendes i mindst fem år, før den skal udskiftes.

I den tid kan du købe reservedele hos netop FairPhone, hvis skærmen, kameraet eller andet går i stykker.

Du kan læse mere om hele FairPhone-projektet i denne artikel om den første FairPhone.

Læs også: Apple opdager fejl i iPhone 6+ – vil reparere fejlen gratis

Der findes som bekendt mange veje til en god karriere, og lad os bare slå fast med det samme, at der naturligvis er brug for rigtig mange forskellige kompetencer i de fleste større it-virksomheder.

Ikke desto mindre er tendensen ikke til at tage fejl af.

Mange it-virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, der ikke bare har en teknisk viden – men også en forretningsforståelse og evnen til at sætte sig i kundens/brugerens sted og til at tænke i helhedsperspektiver.

Den form for kompetencer er kommet i stadig højere kurs i det senere år i takt med, at it og digitaliseringen er blevet et centralt punkt på agendaen i de fleste virksomheder og organisationer.

Samtidig fylder områder som mobilitet, cloud og big data/analytics stadig mere i it-branchen, og derfor er medarbejdere med særlige kompetencer på de områder typisk også ganske eftertragtede.

Læs også: Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

Selvom vi generelt ser den slags hovedtendenser på it-jobmarkedet i Danmark, er der naturligvis også forskellige behov og ønsker virksomhed for virksomhed, hvor eksempelvis den konkrete forretningsstrategi eller helt specifikke projekter har betydning for, hvilken type medarbejdere, man efterspørger.

It-specialister er også en ganske eftertragtet vare for mange arbejdsgivere – naturligvis forudsat at specialiseringen er på det rette område. Mere om det senere. 

Computerworld har foretaget en rundspørge blandt syv af de største danske it-arbejdspladser for at høre, hvilken type medarbejderkompetencer, de især kommer til at efterspørge i 2016.

Der er tale om en uvidenskabelig undersøgelse, der dog stadig giver et fingerpeg om, hvor man med fordel kan fokusere på at styrke sine kompetencer, hvis man ønsker at gøre sig endnu mere eftertragtet på it-jobmarkedet.

Læs også artiklen om, hvor mange nye it-folk, de syv virksomheder får brug for i det kommende år – den finder du her.

Dette skal it-folk bare kunne i dag
Begrebet end-to-end går igen hos flere af de syv virksomheder, Computerworld har været i kontakt med, ligesom også forretningsforståelse/indsigt er svært at komme udenom.

“Vi er generelt på udkig efter stærke it- og forretningsudviklere med en længerevarende uddannelse bag sig. Derudover har vi brug for, at profilerne evner at tænke ‘end-to-end’, det vil sige hele værdikæden,” lyder det eksempelvis fra Mette Marie Buhl, der er HR-chef i Bankdata.

“Derudover vil vi lægge vægt på, at vores medarbejder kommer med et stærkt ‘kundefokus’, der kombineret med en grundlæggende forretningsforståelse sikrer, at vi optimerer al udvikling.”

Leif Vestergaard, der er administrerende direktør i EG, har en lignende defintion af de kompetencer, der vil blive efterspurgt i 2016:

“For det første vil vi fortsat ansætte personer med dyb forretningsforståelse og praktisk ledelses- og specialisterfaring fra de brancher, vi opererer i. Det gør vi, fordi vi ved, at indsigt i praktisk implementering og forandringsledelse er afgørende for, at kunden får hurtig og konkret værdi af sin investering.”

Læs også: It-chefen er under pres: Formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Hos Microsoft Danmark oplyser HR-direktør Karin Nicholson Kristensen, at det er “folk med en blanding af forretningsindsigt og stor teknisk viden, der er eftertragtede.”

“Det fortæller også en del om, hvor branchen er på vej hen. I takt med at teknologi fylder mere og mere i organisationerne, stiger kravet for et stærkt kompetencemix af forretningsindsigt og særlig teknisk cloud-indsigt,” lyder det videre fra softwaregiganten.

Hos Atea lyder det fra Annette Otto, der er human capital strategic officer, at Atea løbende “søger medarbejdere med stærke og dybe it-kompetencer. Samtidig har vi pt. større fokus på digitaliserings og as a service-kompetencer.”

Konkrete teknologier og projekter
Som nævnt tidligere er der naturligvis stadig brug for it-folk med meget specifikke, tekniske it-kompetencer.

Læs også: Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

Leif Vestergaard, administrerende direktør fra EG forklarer eksempelvis, at EG i 2016 kommer til at investere yderligere i Microsoft Dynamics-forretningsområdet:

“Det betyder, at vi vil ansætte erfarne arkitekter og udviklere, særligt på Dynamics AX og NAV, men også på andre teknologier. Vi forventer også en stærk vækst på cloud- og hosting-området, det vil vi også se reflekteret i vores staffing.

Hos KMD er man også på udkig efter bestemte tekniske kompetencer, som specifikt er “it-arkitekter, testere samt SAP og .Net folk.”

Cloud bliver ved med at være hot
Hos IBM Danmark forventer man i 2016 at skulle bruge “minimum 50 ekstra konsulenter, der skal arbejde med IBM Danmarks cloud-, mobil- og Watson-forretning.”

Kommunikationschef Benedicte Strøm fremhæver blandt andet, at IBM Danmark forventer sig meget at selskabets kognitive forretning i 2016 – ikke mindst efter offentliggørelsen af samarbejdsaftalen med Novo Nordisk om brug af Watson-supercomputeren.

Hos Microsoft Danmark er man heller ikke i tvivl om, at der er specifikke områder, hvor der vil blive ekstra brug for folk i det kommende år: “Der, hvor vi investerer, er i at sikre flere kollegaer til Azure-roller, der virkelig vækster.

Læs også: Her er de 10 største arbejdspladser i den danske it- og telebranche

I det hele taget er cloud-området – ikke overraskende – i fokus hos Microsoft:

“De mest efterspurgte er cloud solution architects, der er tekniske, kundeorienterede roller, som er ansvarlige for kundens oplevelse end-to-end af implementering af cloud.”

It-kompetencerne der altid er brug for
Hos JN Data forklarer administrerende direktør Claus Toxværd Østergaard, at virksomheden altid er på udkig efter arkitekter, netværksfolk, projektledere og Windows-folk.

Det er nemlig kompetencer, der er er et vedblivende behov for: 

“Det er typisk de fire kategorier, vi selv tager ind, fordi vi ved, at det er langtidsholdbart i markedet. Det er ikke noget, hvor der lige pludselig ikke er flere opgaver. Det er noget, der bare fortsætter og fortsætter,” lyder det fra direktøren i JN Data.

Læs også:

Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

It-chefen er under pres: Formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Her er de 10 største arbejdspladser i den danske it- og telebranche