Monthly Archives: March 2016

Den tyske bilfabrikant Volkswagens pinsler er langt fra overstået, efter det i efteråret kom frem, at bilgiganten havde fusket med sine udslip af kvælstofilte ved hjælp af en software-måler.

Det kan du læse mere om her: VW risikerer bøde på 118 milliarder kroner efter software-fusk

For nu går en gruppe på 278 investorer til juridisk angreb på Volkswagen, der er blevet sagsøgt for små 25 milliarder kroner af investorerne.

Hovedanken i søgsmålet er, at Volkswagen ikke fortalte om sit softwarefuskeri tidligere, end det var tilfældet.

Det skriver Bloomberg News.

Nyhedsmediet kan berette, at investorerne i det store søgsmål blandt andet kommer fra Danmark, Australien, Canada, Østri, Italien, Frankrig, Japan, Luxembourg, Norge, Holland, Schweiz, Taiwan, Storbritannien, USA og Sverige.

Usikkerhed om fremtiden
Volkswagens aktiekurs er steget en del siden de hede dage i efteråret for den tyske bilgigant, hvor skandalen rasede på sit højeste.

Alligevel advarer investorer andre i at indskyde alt for mange penge i Volkswagen.

“Der er stor værdi i Volkswagen, men usikkerheden omkring alle potentielle krav mod selskabet, gør det vanskeligt at investere,” lyder budskabet fra analytiker Sascha Gommel fra Commmerzbank i Frankfurt ifølge Bloomberg News.

Søgsmålet fra de mange investorer fra hele verden er det største i tysk historie, og det er blandt andet blevet muligt, efter Volkswagen har nægtet at indgå i forhandlinger om forlig.

Udover de omkring 65 sager, som er i gang i den tyske by Braunschweig, kan Volkswagen også forvente en håndfuld sager i blandt andet USA.

Indtil videre har den tyske bilfabrikant ikke ønsket at kommentere på de mange sager, indtil selskabet har kigget nærmere på selve klagerne.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Efter afsløring af software-fusk: VW-direktør får gigantisk gyldent håndtryk

En kritisk revisionsrapport om Region Sjællands it-indkøb hos Atea koster endnu en af regionens topchefer sit job.

Ifølge en pressemeddelelse har Region Sjælland indgået en fratrædelsesaftale med økonomidirektør Morten Koch, som dermed lider samme skæbne som direktørkollegaen Jens Andersen, der allerede i sidste uge blev lempet ud af døren.

Læs mere om den sag her: Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Skriftlig advarsel
Samtidig med den seneste fyring har regionens it-direktør Per Buchwaldt, der har været på posten siden 2013, fået en skriftlig advarsel, med klar besked om at stramme op på tilsynet med arbejdsgangene i regionens it-afdeling.

Opstramningen betyder blandt andet, at det nu skal være slut med at forudbetale it-leverandører.

Ifølge den kritiske revisionsrapport, som blev offentliggjort i sidste uge, har det i flere år været fast praksis, at regionens it-afdeling i december tømte budgettet ved at forudbetale tocifrede millionbeløb til Atea for varer og ydelser, som så først blev leveret på et senere tidspunkt.

“Vi har tillid til vores it-direktør, og der er allerede i Koncern IT taget initiativer, som retter op på de identificerede problemer,” siger koncerndirektør Region Sjælland, Per Bennetsen.

Han begrunder fyringen af regionens økonomidirektør med, at regionen “har vurderet, at der skal nye kræfter til disse opgaver”.

Efter fyringer og påtaler til de ledende medarbejdere er det nu en bunden opgave for direktionen i Region Sjælland at sørge for, at leve op til reglerne i regionens kasse- og regnskabsregulativ.

På et møde i regionsrådets forretningsudvalg i dag, har regionens øverste chefer fortalt, hvordan det skal foregå i praksis. Bland andet vil regionen oprette en intern revisions- og controllerenhed.

Desuden lægges der op til at sende regionens samlede revision i udbud, når den nuværende kontrakt med revisionsfirmaet BDO udløber ved udgangen af 2016.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) siger, at regionens politiske ledelse er trygge ved, at der nu ryddes op.

“Vi får også undersøgt vores eventuelle mellemværende med Atea, og får endegyldigt gjort op med forudfakturering,” siger Jens Stenbæk.

Læs også:
Atea-chef efter bestikkelsesrapport: “Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen”

Microsofts Edge-browser, der blev lanceret sammen med Windows 10, har haft svært ved at få lige så meget medvind som styresystemet.

En af de primære årsager til det er, at Edge indtil nu har manglet muligheden for at brugerne kan anvende udvidelser/extensions, som vi kender det fra både Firefox og Chrome. Læs mere om det her.

Udvidelserne gør det langt lettere for brugerne at få lige præcis de funktioner i browseren, som de ønsker og har behov for – også selvom browserleverandøren selv ikke har udviklet funktionen.

Nu ser det langt om længe ud til, at der er udvidelser på vej til Edge, efter at Microsoft sidste år valgte at udskyde denne mulighed.

Det skriver mspoweruser.com.

Mediet havde mandag adgang til det website fra Microsoft, der kommer til at indeholde udvidelserne, og selvom siden nu igen er taget af nettet af Microsoft, nåede mppoweruser.com at få et kig på, hvad brugerne kan vente sig.

Det fremgik blandt andet af websiden, at i hvert fald tre konkrete udvidelser er på vej til Edge.

Det drejer sig om Microsoft Translator, Reddit Enhancement Suite og Mouse Gestures, skriver mppoweruser.com.

Det er endnu uvist, hvornår Microsoft kommer med udvidelser til Edge-browseren, men nu er det i hvert fald dokumenteret, at der arbejdes på sagen.

En oplagt forklaring på, hvorfor Microsoft har trukket muligheden for udvidelser i langdrag er, at selskabet vil sikre sig dels, at der er et fornuftigt udvalg ved lanceringen.

Samtidig skal selskabet også sikre sig, at de plugins og udvidelser, der er, ikke skader sikkerheden, stabiliteten og hastigheden i Edge – de ting Microsoft lægger meget vægt på med den nye browser.

Microsoft bør dog nok se at komme op i omdrejninger med at få udvidelser til Edge, for browseren har endnu kun opnået ganske beskedne markedsandele. Læs mere om det herunder.

Læs mere om Edge:

Kæmpenedtur for Microsoft: Kan miste pladsen som verdens største browser-firma om få måneder

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Microsofts nye Edge-browser plages af samme sikkerheds-huller som Internet Explorer

Læs også:

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Omdan din gamle brugte Windows-computer til en hurtig “Chromebook” helt gratis

Få Windows på din billige Chromebook: Sådan kommer du i gang

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Google fordobler dusøren, som selskabet vil udbetale til den første, der opdager et permanent sikkerhedshul i selskabets Chromebook-computeres såkaldte guest mode.

Dermed ligger der 100.000 dollar – omkring 670.000 kroner – og venter.

I en blogpost – som du kan læse her – skriver Google, at selskabet har besluttet at fordoble dusørens størrelse i et forsøg på at tiltrække mere opmærksomhed til selskabets produkter.

Den hidtidige dusør på 50.000 dollar – 340.000 kroner – har åbenbart ikke været interessant for hacker-miljøet, der ikke har leveret resultater, der har været nyttige for Google.

“Siden vi indførte dusøren på 50.000 dollar, har vi ikke modtaget en eneste succesfuld rapportering,” skriver Google.

Ifølge selskabet ‘fortjener god research gode belønninger.”

Og derfor sætter selskabet altså et sekscifret beløb på højkant.

“Og det gælder hele året, og der er ingen kvoter og intet loft på den samlede pulje,” skriver Google.

Højeste sikkerheds-niveau
For at udløse dusøren skal man identificere et permanent sikkerhedshul i Chromebooks såkaldte guest mode, der er Chromebookens højeste sikkerheds-niveau.

Her kan man downloade filer, men ikke installere apps overhovedet, hvilket betyder, at en af hackernes mest anvendte metoder – at inficere computeren via malware skjult i downloadede applikationer – bliver meget svært.

Google har gennem årene indarbejdet en helt række sikkerheds-foranstaltninger i Chromebook i forsøget på at højne sikkerheden.

Således downloader Chromebook-computerne i dag automatisk software-opdateringer, ligesom applikationer og websider afvikles i lukkede sandkasse-miljøer, hvor de er isolerede fra computerens øvrige programmel.

Ligeledes har Google indført, at maskinerne verificerer styresystemet, hver gang de booter. Her vil hele styresystemet rulle tilbage, hvis verificeringen afslører malware.

For at få udbetalt de 100.000 dollar skal man kunne dokumentere, at det kan lade sig gøre at kompromitere en Chromebook via en webside, mens computeren er i guest mode og rebootes.

Læs også:

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Omdan din gamle brugte Windows-computer til en hurtig “Chromebook” helt gratis

Få Windows på din billige Chromebook: Sådan kommer du i gang

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Endnu en højt placeret embedsmand i Region Sjælland må  rydde sit skrivebord efter at en kritisk revisionsrapport fra PwC i sidste uge viste omfattende svigt i tilsynet og kontrollen med regionens it-indkøb.

Den kan du læse mere om her: Rod med it-indkøb i Region Sjælland: “Vi er lidt chokerede”

Desuden får en anden medarbejder en skriftlig advarsel for sin rolle i sagen.

Det erfarer Computerworld.

Region Sjælland vil senere tirsdag vil offentliggøre en officiel meddelelse om den seneste fyring.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) ønsker ikke at kommentere sagen.

Onsdag i sidste uge blev regionens administrerende direktør Jens Andersen bedt om at fratræde, fordi politikerne i regionsrådet på grund af den kritiske rapport ikke længere havde tillid til ham.

Det kan du læse mere om her: Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Rapporten er udarbejdet på baggrund af den igangværende bestikkelsessag, hvor en stribe nuværende og tidligere medarbejdere i regionen og hos it-firmaerne Atea og 3A-it er sigtet for bestikkelse i forbindelse med regionens it-indkøb.

PwC-rapporten retter også et kritisk lys på Region Sjælland revisionsfirmaet BDO, som angiveligt ikke har påtalt det manglende tilsyn og kontrol med regionens it-indkøb.

Opdateret kl. 11.25

Læs også:

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: “Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen”

Direktør efter fyring for it-bestikkelsessag: “Det er en erhvervsrisiko, når man sidder som CEO for en meget stor virksomhed”,

Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Nye fyringer i Region Sjælland kan være på vej i bestikkelsessag

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?

Først ville Microsoft gerne tage bitcoins i sin online-butik.

For nyligt smækkede it-giganten så låget i og forklarede, at selskabet nu ikke længere accepterede bitcoins som gyldigt betalingsmiddel.

Det kan du læse mere om her: Microsoft smækker kassen i: Tager ikke længere bitcoins i sin online-forretning

I det seneste døgn har Microsoft taget endnu en kovending og forklaret, at lukningen for bitcoin-betalinger i Microsoft Store og Xbox-butikken har været en stor fejltagelse.

Det skriver CNBC.com.

“Vi undskylder for den upræcise information, der fejlagtigt blev publiceret på et Microsoft-site. Hjemmesiden er ved at blive rettet,” forklarer en talsmand fra Microsoft til CNBC.

Så nu skulle sagen altså være klar: Microsoft accepterer fortsat den virtuelle valuta bitcoin via betalingssystemet Bitpay.

En møntfod i modvind
Da nyheden om bitcoin-stoppet blev offentliggjort på Microsofts site, spekulerede flere medier- herunder The Register – i, at møntfoden blev lukket på grund af en for lille efterspørgsel, som Microsoft ikke ønsker at understøtte.

Dermed så det ud til, at bitcoin-betalingssystemet skulle lide endnu en nedtur efter en ellers flyvende start efter offentliggørelsen i 2009, hvorefter blandt andet mange danske butikker tog valutaen til sig.

Det kan du læse mere om her: Danske forretninger fortæller: Derfor tager vi imod Bitcoin-betalinger

I de senere år har Bitcoin-valutaen ikke udviklet sig synderligt på mainstream-markedet, mens kursen er faldet. 

Samtidig er bitcoin blevet et yndet betalingsmiddel for it-kriminelle, der med ransomware- og DDoS-angreb gerne vil tjene bitcoins på deres unoder. 

Det kan du læse mere om her: EU gransker bitcoin-overførsler for at stoppe penge-støtte til terrorister

Læs også: 
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

I FireEye udgiver vi hvert år en rapport, som er baseret på de informationer, som vi indhenter, når vi udfører incident response hos private og offentlige myndigheder.

I år kan vi konstatere, at virksomheder og myndigheder er blevet en smule bedre til at opdage kompromitteringer end sidste år, men der er stadig plads til forbedringer.

I forhold til sidste år er det sket en forbedring på 59 dage, når det handler om at opdage, at man er kompromitteret.

Tallet er baseret på den tid, der gennemsnitlig går, før en virksomhed opdager en kompromittering.

Desværre er det stadig over 50 procent, som ikke er i stand til selv at opdage eller detektere en kompromittering, og som derfor er afhængig af en tredjepart.

Dette kan være myndigheder, sikkerhedsfirmaer eller medier.

Fig. Fordeling gennem årene ml. Intern detektering & Ekstern notifikation (Rød). [Mandiant M-Trends 2011-2016]

At man ikke selv er i stand til selv at opdage en kompromittering, kan have langtrækkende konsekvenser.

Man vil dels ikke vil have kontrol over, hvordan både offentligheden, kunder, samarbejdspartner betragter virksomhedens indstilling til it-sikkerhed generelt, dels hvor dygtig man er til at passe på kundernes eller borgernes data.

Så spørgsmålet er, hvordan det ser ud i jeres virksomhed eller organisation?

Hvordan arbejder I aktivt med it-sikkerhed, så det ikke blot bliver integreret i hele organisationen men samtidig også bliver et målbart parameter, så I får skabt synlighed af effektiviteten af investeringer.

Et godt sted at starte er at kunne svare fyldestgørende på følgende spørgsmål, som primært henvender sig til it-(sikkerheds)chefen – afhængigt af organisationsstørrelse.

* Kan du svare ja, hvis ledelsen eller bestyrelsen spørger, om I er forberedt på en kompromittering?

* Hvordan ved du, I er forberedt?

* Har I en beredskabsplan?

* Hvordan er den sidst blevet testet?

* Hvem er ansvarlig for den?

* Er jeres mest kritiske aktiver beskyttet?

* Ved du, hvad de mest kritiske aktiver er?

* Kender du det trusselslandskab, I befinder jer I?

Uanset om man står over for en opportunistisk it-kriminel, som ved et tilfælde forsøger at kompromittere enheder i jeres netværk, eller det drejer sig om mere avancerede it-kriminelle, der har din virksomhed som mål, handler det først og fremmest om at være i stand til at opdage truslen og dermed begrænse skaden og minimere risikoen for tab af sensitiv information.

Og her er 146 dage for lang tid.

Opera mener selv, at den nye funktion gør browseren meget hurtigere end konkurrenterne. Kilde: Opera.

Den norske browser-producent Opera har frigivet en ny udviklerversion af firmaets software.

Udviklerversionerne indeholder gerne nye eller eksperimenterende funktioner, og det er der så sandelig også i denne udgave.

Udviklerne har nemlig valgt at bygge annonceblokering ind i browseren, hvilket er en kontroversiel beslutning, som annoncefolkene nok ikke bliver så glade for.

I de øvrige browsere skal annonceblokering da også installeres som tredjepart.

Læs også: Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Selv om du ikke modtager de ‘gode tilbud’ på de netsider, som du besøger, så får du til gengæld masser af hastighed, lover firmaet.

I de test som Opera selv har foretaget, og som selvfølgelig derfor skal tages med et gran salt, oplever brugeren en hastighedsforøgelse på 40 procent sammenlignet med tredjepartsblokering i form af indstiksprogrammer til de store browsere.

“Annoncerne er som bekendt en del af grundlaget for, at internettet kan forblive gratis for brugerne, men vores undersøgelser viser også, at mange websider bliver betydeligt langsommere af annoncer og sporingstjenester,” siger Krystian Kolondra, der er direktør softwareudvikling i Opera til tek.no.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Krig mod annoncer
Og annoncerne står ikke højt på hans liste over ting, han godt kan lide.

“Opera er et selskab, der skal give brugerne en god internetoplevelse. Vi accepterer ikke, at nettet fungerer dårligere fordi, der er annoncer,” lyder det fra Opera-manden.

Ved at bygge annonceblokeringen ind i selv programmet slipper brugerne for at installere et ekstra program/indstik, hvilket naturligvis gør det lettere.

Den store fordel ved denne fremgangsmåde er dog, at filtreringen sker i selve browserens motor, hvor browseren kan kan kontrollere, hvad der sker og ikke skal kommunikere med tredjepart. Det giver den store hastighedsforøgelse.

Betal eller se reklamer
Blokeringen kan naturligvis slås fra, hvilket betyder at de udviklere, som denne version er tiltænkt, kan foretage deres egne hastighedstest med browseren.

Den information kan også anvendes til at optimere annoncerne, så de ikke dræner hastigheden.

De traditionelle annonceblokeringsprogrammer som AdBlock har været i kraftig udvikling i de senere år, hvilket har betydet problemer for de websider, der forsøger at overlever via reklamer.

Det har blandet medført, at der er sket ændringer på flere sites, der begynder at indlejre indhold, tjenester og produkter.

I praksis bliver det bliver mere og mere almindeligt med hybrid-sider, hvor man kan betale et beløb for at slippe for annoncerne, mens gratisterne må finde sig i de blinkende tilbud.

Du kan læse mere om Operas projekt på firmaets blog.

Læs også:
Google tvinger Adblock-brugere til at se reklamer alligevel med fiffig fidus

Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Telegigant: Vi kan stoppe irriterende online-reklamer på netværks-niveau

Danske virksomheder har travlt med at tjene penge nu, men de er ikke gode nok til at tænke langsigtet.

Det mener Jens Holmgren, der er Ph.D i økonomi og er ansat som lektor på Aarhus Universitet.

Sammen med kollegaen Ole Friis har han for nylig udarbejdeten undersøgelse blandt 3500 topledere, mellemledere og menige medarbejdere i danske virksomheder.

Undersøgelsen viser, at ud af fem udvalgte strategiområder (eksekveringen, organisationskultur, produktivitet, fleksibilitet og innovation) er innovation det område, der bliver prioriteret klart lavest i virksomhederne.

Virksomheder, der fokuserer på produktivitet i stedet for innovation, vil formodentligt opleve, at det på kort sigt har en vis effekt på bundlinjen. Men på lang sigt er det et problem, vurderer Jens Holmgren.

“Virksomheder der ikke satser på innovation misser muligheden for på at skabe fornyelse, arbejdspladser og dermed vækst på den lange bane. Virksomhederne kommer ganske enkelt til at fastlåse sig til de eksisterende kunder og de eksisterende produkter og ydelser,” siger han til Computerworld.

Jens Holmgren vurderer, at de seneste års økonomiske krise har tvunget mange virksomheder til at fokusere på den kortsigtede overlevelse, hvilket har gjort dem mindre risikovillige end tidligere.

“Innovationen indebærer en risiko for at tage fejl og for at sætte noget i værk, der ikke bliver til noget. Derfor kan være ganske fornuftigt, at virksomheder i krisetider skruer ned for innovationen og bliver mindre risikovillige. Men det er et problem, hvis virksomhederne ikke komme tilbage på innovationssporet igen,” siger han.

En stærk innovationsindsats er ifølge Jens Holmgren især påkrævet i disse år, hvor nye forretningsmodeller som eksempelvis deleøkonomien er med til at skærpe konkurrencesituationen.

Det betyder, at ny-startede virksomheder som Airbnb og Uber truer virksomhederne i etablerede brancher.

Her er virksomhederne for dårlige
Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort misforhold mellem på den ene side chefernes forståelse af innovationsindsatsen og på den anden side den enkelte medarbejders syn på innovationen. 

“Cheferne mener i bund og grund, at virksomhederne er betydeligt mere innovative, end de menige medarbejdere oplever det,” siger han. 

En af årsagerne til det kan være, at der ifølge de to forskeres rapporten er en alarmerende mangel på struktur og systematik i de danske virksomheders innovationsarbejde. 

“Skal du være god til at være innovativ, kræver det, at du er systematisk i både ide-genererings-fasen og i arbejdet med at få ideen ud på markedet. Her viser undersøgelsen, at virksomhederne i stor udstrækning svarer, at de ikke har sat det i system,” siger han. 

Jens Holmgren forklarer, at en ting, der kendetegner mange virksomheder med en stærk innovationsindsats er, at de er gode til at opsamle ideer fra medarbejderne og omsætte dem til virkelighed. 

“Det kan handle ofte om noget så simpelt som, at medarbejderne skal vide, hvor de skal henvende sig i virksomheden, hvis de får en god ide. Eksempelvis er der nogle virksomheder, der har en database, hvor medarbejderne kan skrive deres ideer ind. Men det handler også om have en struktur for, hvad der skal ske med ideen, når den kommer frem til det rette sted,” siger han. 

Der er også eksempler på virksomheder, der har særskilte innovationsafdelinger og såkaldte skunkworks. Hvad synes du om den tilgang? 

“Jeg mener, at virksomhederne bør gøre begge dele,” siger han.

Med det mener han, at det er nødvendigt at have folk, der arbejder meget dedikeret med innovation. Men det er en fejl, hvis man tror, at alle de de goder ideer kommer fra udviklingsafdelingerne.

“Ofte kommer de bedste ideer fra folk andre steder i virksomheden. Eksempelvis fra en medarbejder i produktionen eller en nyansat der kommer fra en helt anden branche, og derfor ser på virksomhedens produkter med friske øjne,” siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X” 

Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

ComputerViews: To nyetablerede danske televirksomheder, Plenti og Hiper, får i øjeblikket masser af omtale i både Computerworld og andre medier.

Skeptikerne vil fremhæve, at de to nye virksomheders produkter – rå bredbånd fra Hiper og mobiltelefoni med underholdning fra Plenti – allerede helt eller delvist eksisterer hos andre spillere på det danske telemarked.

Til det er der bare at sige: Det betyder ikke, at nye spillere ikke kan komme på banen og nuppe kunderne.

Faktisk bygger flere af de største erhvervssucceser på det danske telemarked i nyere tid på en videreudvikling af allerede eksisterende koncepter.

Med den rette timing, den nødvendige optimering og en intelligent markedsføring/branding kan man sagtens slå eksisterende spillere på deres egen hjemmebane.

Netop det med timingen er afgørende, når det handler om Hiper og Plenti.

Hiper er stiftet af Nicolai Lamborg (tv), Simon Skals og Stig Myken.

Derfor er timingen god for begge selskaber
I tilfældet Hiper har stifterne dels spottet, at der ikke sker ret meget med den fiber, TDC købte af Dong Energy i 2009, og dels at nye regler betyder, at man nu kan sælge kabel-tv-bredbånd uden tv-pakker.

Begge dele passer perfekt ind i Hipers koncept, der grundlæggende går på at sælge rå bredbåndsforbindelser til en lav pris på eksisterende infrastruktur – og her taler vi så primært TDC’s infrastruktur.

Mere om Hiper: Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Plenti har spottet, at priserne på tale og data på mobilnettet er kommet så langt ned, at indtjeningen først og fremmest kan hentes, når man medtager noget underholdning i en pakkeløsning.

Med sin indholdspakke forsøger Plenti at kapre kunder ud fra præmissen, at pakken samlet set er så interessant, at kunderne hellere vil købe den frem for selv at købe rå telefoni og data og så skulle tilkøbe eksempelvis et abonnement til Euroman og Mofibo (ligesom adgang til Tivoli også er inkluderet i pakken).

Mere om Plenti: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Man kan altid diskutere, om Plentis pakke består af det rette indhold, men der er ingen tvivl om, at pakkeløsninger er et koncept, der er kommet for at blive.

Det er af samme årsag, at TDC i flere år har satset så massivt på at bundle sine mobil- og bredbåndsprodukter med adgang til musik og film med videre.

Det var også ud fra samme tankegang, at Telmore Play blev startet op i sommeren 2014.

Opbrud og uro
Timingen er god for både Hiper og Plenti. Også fordi telemarkedet i Danmark generelt er præget af opbrud og uro, efter at fusionen mellem Telia og Telenor gik i vasken. Ingen kan spå om fremtiden på det danske telemarked – og slet ikke lige nu.

Meget er i spil, hvorfor det er netop nu, at man med fordel kan forsøge sig med nye virksomheder.

Ifølge rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen, som Energistyrelsen udarbejder, omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner.

Selvom ikke mindst de store operatører i disse år er under pres – og af samme grund nedskriver deres værdi med milliarder af kroner – så er det stadig så stor en omsætning, at interessen for at få del i kagen er stor.

Det er Plenti og Hiper begge et udtryk for.

Plenti er stiftet af Peter Mægbæk (tv) og Morten Strunge.

Så mange kunder jagter de
Hipers administrerende direktør fortalte i sidste uge til Computerworld, at selskabet i første omgang jagter 10.000 bredbåndskunder.

“Vi har fokus på at komme derhen, hvor vi på driften begynder at lave overskud, og det kræver en kritisk masse af kunder. Det ligger typisk et sted omkring de 10.000, måske lidt mere.”

Plenti satser også på at nå den berømte kritiske masse:

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to,” siger Peter Mægbæk fra Plenti til Computerworld.

To vigtige pointer
To ting er værd at hæfte sig ved i forhold til målsætningerne hos Plenti og Hiper:

1) Kunderne er klar til at skifte for det rigtige tilbud
Danske telekunder er villige til at skifte leverandør, hvis det rigtige tilbud viser sig.

I den seneste danske telestatisk er der i første halvår 2015 indberettet 521.000 porteringer af de danske teleselskaber. En portering er, når en abonnent medtager sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.

Det er en stigning i antallet af porteringer på 9,1 procent i forhold til første halvår 2014 og svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

2) Vil skabe uro uanset hvad
Ingen kan naturligvis på nuværende tidspunkt vide, om Hiper og Plenti når deres mål, hvad angår antal kunder.

Men for det første er det sket adskillige gange før, at nystartede danske televirksomheder på relativ kort tid får opbygget en stor kundebase (blandt andet selskaber, som stifterne af Plenti og Hiper har stået bag).

For det andet vil alene de nye selskabers tilstedeværelse være med til at skabe uro blandt de etablerede spillere.

Bliver de tvunget til at komme med et modsvar? Eller skal de måske ligefrem gå efter at opkøbe Hiper og/eller Plenti, som vi tidligere har set det med andre udfordrere på det danske telemarked?

Computerworld har på det seneste bragt en række artikler om både Hiper og Plenti og den generelle situation på det danske telemarked. Du finder nogle af dem herunder.

Mere om den danske telekrig:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Telefirmaer under pres: Skal hente flere penge hos kunderne – eller finde på nye megahit

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Dansk teleindustri i knibe: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene