Monthly Archives: April 2016

Linux-distributionerne har normalt ry for at have et højt niveau af it-sikkerhed – måske fordi de normalt ikke har hackernes bevågenhed på grund af deres begrænsede udbredelse og manglende tilstedeværelse i virksomhederne.

Det er derfor sjældent, at der kommer meldinger om, at der blevet fundet sårbarheder i Linux-distroerne.

Det er imidlertid sket nu, hvor der meldes om, at en feature i den måske mest udbredt Linux-distribution, Ubuntu, udgør en alvorlig trussel mod privacy-niveauet i Ubuntu.

Fejlen findes i den netop lancerede Ubuntu-version 16.04.

Versionen indeholder et nyt format med navnet ‘Snap,’ der er beregnet til at installere software i Ubuntu-baserede systemer.

Snap er udviklet til høj brugervenlighed for udviklerne – både når det gælder kode-skrivning, deployment og muligheden for at arbejde sideløbende med andre pakketerings-formater.

Men installeres Snap i Ubuntu-systemer, der anvender det såkaldte X11-system – hvilket gælder de fleste Ubuntu-versioner – kan Snap anvendes til at kopiere næsten alle private data i Ubuntu.

Sådan lyder det fra open source-eksperten Matthew Garret, der i et blog-indlæg skriver, at applikationer, der kører i X, nemt kan sættes til at anmode om at få leveret alle tastatur-bevægelser, der registreres i andre applikationer.

Du kan læse hans blog-indlæg her: Circumventing Ubuntu Snap confinement.

Ubegrænset terminal
“En applikation, der ikke har adgang til nogen private data, kan vente, indtil din session er ledig, og så åbne en ubegrænset terminal, som kan anvendes til at sende data til et remote site,” skriver Matthew Garret.

Ifølge ham udgør Snap ikke nogen risiko på computere, der kører på Canonicals Mir-system.

Canonical bekræfter
Canonical, der står bag Ubuntu, har allerede bekræftet, at X11 ikke er en sikker protokol.

I et blogindlæg med titlen Snappy Interfaces skriver Canonical, at Ubuntu-brugere er nødt til at være forsigtige, når de udvælger de pakker, der skal installeres – uanset om de er snaps eller ej.

“Det er altid et udtryk for tillid til Ubuntu- og Debian-udvikleren, når du installerer software fra Ubuntu-arkivet. Snappy fjerner ikke behovet for denne tillid. Så snart du giver et stykke software adgang til dine personlige filer, web-kamera, mikrofon etc, er du nødt til at tro på, at det ikke vil misbruge disse tilladelser,” skriver Canonical.

Et udspekuleret phising-angreb ramte i sidste uge medarbejdere i Region Hovedstaden, mere specifikt på Rigshospitalet.

Computerworld har fået oplyst af en kilde, at de it-kriminelle også forsøger at presse medarbejderne til at udlevere fortrolige login-oplysninger via telefonopkald.

Mikael Skov Mikkelsen, direktør i Center for It, Medico og Telefoni, der står for at levere it til hospitalerne i Region Hovedstaden, bekræfter, at der har været gang i et phishing-angreb.

“Desværre er det jo noget, der fra tid til anden forekommer. Vi lever jo i sådan en verden. Uanset hvor stor en indsats, man gør, vil der altid kunne forekomme spam og forsøg på phishing. Det, der tæller – udover at have et professionelt sikkerheds-setup generelt – er, hvor god man er til at reagere på det.

“Og her mener jeg, at vi i Region Hovedstaden har et udmærket beredskab,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

“Nogle gange er der noget, der smutter igennem spamfilteret. Når det sker, sender vores folk en skrivelse ud til hospitalet eller hele regionen om, at man skal passe på de her mails. Samtidig blokerer vi afsenderen, så der hverken kan sendes mails til eller fra phishing-mailadressen.”

“Det er klart, at hvis der også er telefonopkald involveret, er det noget, vi tager ekstra seriøst og følger op på.”

Sådan ser mailen ud
Center for It, Medico og Telefoni har derudover sendt en skriftlig orientering om phishing-angrebet til Computerworld.

Her oplyses det, at nogle af medarbejderne i Region Hovedstaden tirsdag aften i sidste uge, den 19. april, modtog en phishing-mail, hvor de blev opfordret til at udlevere deres fortrolige medarbejderoplysninger.

Mailen ser således ud:

Fra: Alice Pedersen
Dato: 19. april 2016 kl. 17.22.40 CEST
Til: Undisclosed recipients:;
Emne: Admin notits

Denne mail blev sendt af Regionh Admin Center for at meddele, at vimidlertidigt har forhindret adgang til din konto, fordi Vi har bemærket et login forsøg på din konto fra en ukendt enhed.

Vi har grund til at tro, at din Regionh e-mail-konto kan være blevet adgang til en anden, og det var for ulovlige aktiviteter, du skal sende Administration nedenstående oplysninger ellers vil vi blokere denne konto permanent, skal du svare på denne Regionh e-mail med det samme og indtast din detaljer nedenfor.

Navn:
Brugernavn:
Adgangskode:
Bekræft Adgangskode:

Samtidig har de it-kriminelle efterfølgende kontaktet medarbejdere i Region Hovedstaden på telefonen for at forsøge at presse dem yderligere til at udlevere oplysningerne.

“Der er til vores orientering et par enkelte medarbejdere, som – på et meget gebrokkent engelsk – efterfølgende også er blevet kontaktet telefonisk.”

“Der er dog ingen af dem, der faldt i fælden,” oplyser Center for It, Medico og Telefoni.

Sådan svarede regionen igen
Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden valgte på grund af phishing-angrebet at iværksatte en række modforanstaltninger:

For det første blev der udsendt en popup-besked til alle medarbejdere, der automatisk og af flere omgange dukkede op på alle medarbejderes skærm:

Der bliver for tiden modtaget mange e-mails i bl.a. RegionH fra [email protected], hvor f.eks. brugernavn og password til ens postkasse efterspørges. Der trues med at der bliver lukket for postkassen, hvis der ikke svares tilbage. Disse e-mails skal der IKKE svares tilbage på og de kan blot slettes. CIMT vil aldrig bede om dit password.

MVh CIMT Servicedesk.

Samtidig har Region Hovedstaden blokeret for at medarbejderne kan svare på mailen.

“For det tredje fjernede man muligheden for, at pågældende mailadresse nogensinde igen vil kunne sende mails til Region Hovedstaden – eller at medarbejderne omvendt kan sende mails til denne mail.”

“For det fjerde gik man systematisk i gang med at fjerne pågældende mail fra medarbejdernes indbakker,” lyder orienteringen fra Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden til Computerworld.

“Vi har ikke viden om, at det er lykkes at få medarbejdere til at udlevere information,” sluttes orienteringen af.

Læs også:

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

20. maj 2016 lukker online-storage-tjenesten Bitcasa Drive ned for tjenesten og serverne med de tilhørende data.

Hvis du ikke vil miste dine informationer, så skal du hente dine data, der er gemt på firmaets harddiske.

Det skriver Bitcasa på selskabets blog.

Helt præcist skal du hente dine billeder, filer og andet digitalt indhold inden 20. maj klokken 11:59.

Herefter vil alle konti og tilhørende data nemlig blive slettet permanent, skriver firmaet.

Bitcasa-indlægget slutter af med en hilsen til brugerne, hvor der takkes for brug af tjenesten og for brugen af Bitcasa, hvilket dog nok er en ringe trøst for de folk, der nu skal til at bakse med at få flyttet alt deres indhold.

Tjenestens brugere har ligeledes fået tilsendt en mail med det triste indhold.

Mail fra Bitcasa fortæller, at der nu lukkes ned for tjenesten. Klik for stort foto.

Ubegrænset plads
Beslutningen om at lukke for online-lagerplads blevet taget  21. april i år, og forklaringem er ifølge firmaet, at det hellere vil satse på business-produkter.

Ud over Bitcasa Drive har virksomheden også en funktion, der kan koble virksomheder og onlineplads sammen via et interface, og virksomhederne bliver altså prioriteret højere end de almindelige brugere.

Der er dog masser af andre tjenester at tage af, når du skal finde et nyt hjem til dine digitale filer.

Se alternativer her. Galleri: Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Beslutningen kommer meget pludseligt, men allerede i 2014 lukkede firmaet for ubegrænset lagerplads, og tidligere i april lukkede firmaet ligeledes for sin gratiskonto med fem gigabyte plads, så der er blevet varmet op til ændringerne.

Den første betaudgave af Bitcasa kom helt tilbage i september 201.

Bitcase tilbød op til 10 gigabyte lagerplads i den gratis version, og hvis man ville have uendelig meget lagerplads skulle man slippe små 100 dollar om måneden.

Læs også: Dropbox-rival lover uendelig lagerplads

Bitcasa blev stiftet af Tony Gauda og Kevin Blackham.

Gauda har en fortid hos Mastercard, mens Blackham har arbejdet med cloud storage hos EMC og VMware. Selskabet modtog omkring 40 millioner kroner i investeringskapital i juni 2012.

Læs også:
Populær webtjeneste dropper gratis online storage

Her er de mest populære tjenester til online storage

Bruger du Dropbox, SkyDrive, Google Drive – eller noget helt andet?

Dropbox håner Microsoft og Google: derfor er vi bedst

Så mange af os gemmer vores vigtige data online

Målet er, at i 2020 vil ingen blive dræbt eller komme alvorlig til skade i en ny Volvo. 

Det er et ambitiøst mål, og det bliver ikke nemmere af, at der kommer mere trafik på vejene, når der hver uge flytter 1,5 millioner flere mennesker til en by eller et byområde i verden – hvis man tæller både tilflyttere og nyfødte med. 

Det er den virkelighed, som vice president for Consumer IT Services i Volvo Car Group, Peter Lorentzon, arbejder med.  

Han fortalte om det arbejde og Volvos planer og ambitioner på Computerworld Summit 2016.

Nu har du mulighed for at se Peters Lorentzons foredrag her på Computerworld.dk

Bare klik på videoen i toppen af artiklen.

I det eksklusive Computerworld-foredrag fortæller Peter Lorentzon om: 

- Hvad virtual reality, kunstig intelligens og forbrugerens forventninger om at være forbundet hele tiden betyder for Volvo.
 
- Om at være udfordret af Uber og deleøkonomien som bilfirma.

- Om at Volvo arbejder med elektriske biler, selvkørende biler, forbundne biler. For det er områder, hvor kunder og samarbejdspartnere forventer, at Volvo har et bud. Derfor er alle kommende Volvo-biler forbundne biler – og det kræver en global infrastruktur.

- Hvordan Volvo vil lancere 100 selvkørende biler i Göteborgs gader fra 2017. Og senere lancerer yderligere 100 biler i Shanghai.

Peter Lorentzon talte på Computerworld Summit 2016. 

Du kan allerede nu reservere din gratis plads på Summit 2017. 

Læs også: Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

Claus Lykke Jensen er stifter af Moviestarplanet.

“User-focus, user-focus, user-focus. Det er den vigtigste værdi her i firmaet,” siger Claus Lykke Jensen. 

Han er programmør, drikker cola i stedet for kaffe og beskriver sig selv som introvert. 

I begyndelsen af sin karriere arbejdede han med ERP-systemer og andre administrative systemer hos blandt andre it-firmaet Netcompany.

Og ja, han lever op til mange af de klassiske fordomme om en programmør.

Og med en fortid som ERP-udvikler er han ikke typen, som vi normalt forventer vil udvikle et festligt, farverigt og legesygt spilunivers til børn. 

Ikke desto mindre er det det, som han har gjort.

Claus Lykke Jensen er stifter af det danske sociale netværk Moviestarplanet, der har 10 millioner aktive brugere hver måned, og som i det seneste regnskabsår havde et overskud på 11 millioner kroner. 

Børnetegniner over alt
Moviestarplanet har til huse på 2. sal i iværksætterhuset The Orbit, der ligger ved siden af IT-Universitet i Ørestaden i København.

Det første, der møder dig, når du står ud af elevatoren på 2. sal i The Orbit, er et stort væg-maleri, der forestiller figurerne i Moviestarplanet-universet.

Malerierne går igen i alle Moviestarplanets lokaler, og over alt hænger der håndtegnede børnetegninger, som Claus Lykke Jensen og resten af Moviestarplanet har fået tilsendt fra spillets mange unge fans.

Tegningerne fungerer som en evig reminder på den form for “user-focus,” der ifølge Claus Lykke Jensen er opskriften på Moviestarplanets succes.

De ansatte hos Moviestarplanet skal med andre ord lære at forstå og tænke som sidens brugere.

Men hvordan kan en tidligere ERP-udvikler som Claus Lykke Jensen og resten af Moviestarplanets ansatte lære at tænke som tjenestens kernebrugere, der fortrinsvist er piger i alderen fra otte til 13 år.

“Uanset hvilket produkt du udvikle, så tror jeg, at det er vigtigt, at du snakker rigtigt meget med dine brugere. Og det er, hvad vi gør. Vi insisterer på, at vi skal tilbringe så meget tid som overhovedet muligt sammen med vores brugere,” siger Claus Lykke Jensen.

Det gør Moviestarplanet især gennem fokusgrupper.

Lige siden virksomheden blev stiftet, har Claus Lykke Jensen og de ansatte i Moviestarplanet været på besøg i skoleklasser for at få feedback på produktet.

“Især i begyndelsen var vi ofte ude på folkeskoler. I dag inviterer vi dem dog ofte til at komme og besøge os. Vi gør det cirka én gang om måneden. Det kan ikke undervurderes, hvor vigtig den feedback er i vores produktudvikling,” siger han.

Moviestarplanet inviterer som regel børnene ind i hold på 10 til 30 personer af gangen.

Claus Lykke Jensen forklarer, at børnene så typisk bliver delt op i en række mindre grupper. Herefter får de mulighed for at spille spillet eller teste en ny feature.

“Når vi har observeret, hvordan de har brugt spillet, sætter vi os ned og snakker med dem om spillet. Vi spørger dem, hvad de synes var godt, og hvad der ikke var godt. Men først og fremmest handler det bare om at lytte til dem,” siger han.

Foksugrupper slår data
Moviestarplanet gør dog også brug af brugerdata, der viser, hvordan tjenesten bliver brugt i praksis.

“Data er et vigtig redskab, men det er vores oplevelse, at fokusgrupper slår data som informationskilde med flere længder. Det skyldes, at du med data ganske vist kan se, hvordan tjenesten bliver brugt. Men data giver dig ikke svar på, hvorfor brugerne gør, som de gør,” siger han.

Moviestarplanet har også 60 kundesupportere ansat, der sidder lokalt på de markeder, hvor Moviestarplanet er til stede.

Den viden om brugerne, der kommer ind via kundesupporten, bliver ifølge Claus Lykke Jensen også brugt i produktudviklingen.

Men betyder kendskabet til målgruppen noget for, hvilke folk der bliver ansat i Moviestarplanet?

I et vist omfang. Men ifølge Claus Lykke Jensen afhænger det af hvilken type, du søger.

“Når vi skal ansætte grafikere, som eksempelvis skal sidde og tegne kjoler til spillet, så er det vigtigt, at de har en instinktiv fornemmelse for, hvad en 12-årig pige interesser sig for, og de må også gerne have erfaring med at tegne til målgruppen,” siger han.

Men ifølge Claus Lykke Jensen er det i mindre grad vigtigt, når der eksempelvis skal ansættes programmører. 

Læs også:
Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus  

Dansk virksomhed med international succes: Derfor ansætter vi folk med en særlig stil

Google, Cisco, Oracle, Intel og HP.

Alle ovenstående it-giganter har til huse i den vestlige verdens stadig hotteste it-område, Silicon Valley, der ligger syd for den amerikanske million San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Alligevel er det it-virksomheden Apple, som suverænt løber med den allerstørste indtjening blandt områdets giganter, da Apple står for 40 procent af regionens samlede indtjening på godt 870 milliarder kroner.

Samtidig er Apple noteret for 28 procent af omsætningen for de 150 største Silicon Valley-virksomheder.

Det skriver nyhedsmediet Silicon Valley, efter tidsskriftet blandt andet har indsamlet og sammenlignet selskabernes salg, profit, medarbejderantal og skattebetalinger.

Læs også: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

De gamle går tilbage
Silicon Valley-avisen noterer sig samtidigt, at der er generel vækst i området, men det er ikke alle selskaber, der oplever federe bundlinjer.

44 af de 150 største selskaber fra Drømmenes Dal var udsat for en tilbagegang i salget.

Det gælder blandt andet for gamle, hæderkronede Silicon Valley-giganter som Intel (en procent tilbagegang) og de to nye HP-selskaber – HP Enterprise (ned med fem procent) og HP (11 procent tilbagegang).

Også ‘gamle’ Silicon Valley-virksomheder som chipfabrikanten AMD og it-service-virksomheden Agilent Technologies oplevede en tilbagegang i salget på henholdsvis 28 procent og 36 procent.

Chef for investeringsselskabet BOS, Jennifer Ellison, udlægger situationen i Silicon Valley-området på følgende måde:

“Tallene fortæller historien: der er vækst, men den stilner af. Folk plejer at sige, at tech-industrien er unik, og Silicon Valley er unik, fordi stedet er lidt immunt over for et omskifteligt marked. Og det er da også sandt, indtil væksten stopper,” siger hun til mediet Silicon Valley med henvisning til, at tidligere it-giganter oplever fald på bundlinjen.

Masser af hype om Facebook
En yngre Silicon Valley-baseret virksomhed som Facebook oplever derimod fremgang med et salg på 118 milliarder kroner – en vækst på 44 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig er der godt gang i det sociale medies aktiesalg, som nyhedsmediet Silicon Valley spekulerer i, måske er pustet kunstigt op af hype.

For investorerne i Facebook-aktierne har betalt omkring 18 gange det årlige salg hos verdens største sociale medie.

“Investorerne forventer, at Facebook vil fortsætte med at være platformen, hvor hundredmillionvis af mennesker brugerer tid hver dag, og at Facebook dermed kan tjene en masse penge på målrettede reklamer,” forklarer økonomiprofessor fra Florida Universitet til Silicon Valley-mediet.

“Jo flere mennesker, der benytter det sociale medie, des mere attraktivt vil det være for andre at bruge. Det er den klassiske netværkseffekt. Konkurrenter vil ikke nødvendigvis hæmme Facebooks profitter, ligesom det er tilfældet med en restaurantkæde,” fortsætter hun.

Læs også: 
Skovler penge ind i andre lande – men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark

ComputerViews: I den seneste tid er der væltet skeletter ud af skabet i massevis om store selskabers skatteunddragelse.

Det begyndte med afsløringen af de såkaldte Panama Papers, der viser, at tusindvis af selskaber verden systematisk har organiseret sig på en måde, der har gjort, at de har kunnet undgå at betale skat i deres hjemland.

Det kan du læse mere om her: Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Vreden har rejst sig
Sagen har ikke overraskende fået vreden til at rejse sig.

Vi er alle interesserede i at leve i velfungerende samfund, og velfungerende samfund koster penge til skoler, veje, sygehuse, administration og så videre, og disse penge skal blandt andet inddrives via skat.

Skatteunddragelse
Panama Papers har fået følgeskab af en rapport fra antifattigdoms-organisationen Oxfam, der har kigget på virksomheds-strukturen i de 50 største amerikanske virksomheder.

Ud af disse 50 store virksomheder er Apple det selskab, der har flest penge placeret i skattely uden for hjemlandet USA. Microsoft ligger på tredjepladsen. Også Google, Cisco, IBM, Intel og HP har placeret store beløb i skattely.

Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Forbrugernes dilemma
Sagerne har åbenbaret et grundlæggende dilemma i en globaliseret verden: Hvem har magten til at gøre noget?

Selvfølgelig kan de store virksomheder selv ændre deres adfærd, men det sker jo næppe, da de er sat i verden for at tjene penge til deres ejere, og som altid udnytter de i en konkurrencesituation de eksisterende regler til fulde.

Det overlader opgaven til de regulerende – altså de lovgivende – instanser, som har magt til at regulere med lov og altså ændre reglerne.

For dem ligger udfordringen imidlertid i, at selskaberne opererer i en global kontekst, mens skatte-lovgivningerne er lokale og svære at koordinere og samordne landene imellem, fordi landenes interesser ikke er de samme: Nogle lande ønsker skatteindtægter, andre lande ønsker primært virksomhedernes tilstedeværelse.

Der bliver indgået skatte-aftaler og samarbejdsaftaler på kryds og tværs, men ikke alle kan – eller vil – være med. Panama eksempelvis. Eller Seychellerne og Bermuda.

I en globaliseret og digitalt sammenhængende verden gør det det umuligt for myndigheder at dæmme op reguleringsmæssigt og juridisk for virksomhedernes muligheder for at placere værdier i skattely.

Det efterlader et langt stykke hen ad vejen det eneste sprog, som virksomhederne reelt forstår: Nemlig kundernes indkøbsvaner og penge.

Intet kan få en virksomhed til at ændre holdning og flytte sig som kundernes indkøbsvaner: Får en virksomheds gerninger eller kvalitet kunderne til at vælge en anden leverandør, vil virksomheden sætte alle sejl for at rette ind.

Det er det som SF-borgmester i København, Ninna Thomsen, fornylig har plæderet for i Computerworld. Hun mener, at de danske kommuner skal gå sammen om en blackliste – en skammeliste – der skal indeholde navnene på de selskaber, der ikke betaler skat herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Ninna Thomsen vil samtidig stille forslag i Københavns Borgerrepræsenation om, at kommunen skal undgå at handle og samarbejde med selskaber, der “unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande.”

Så kan vi ikke blot med forbrugerpres få virksomhederne til at rette ind? Som det er forsøgt tidligere med andre virksomheder, der har bevæget sig ‘forkert’ i forhold til de ‘rigtige’ meninger?

Næppe heller.

Og grunden er klar: Vi hverken kan eller vil undvære de store it-virksomheders ydelser.

I modsætning til selskaber som Ryanair og Nordea – der tidligere har været involveret i moralske sager – er vi nemlig så dybt afhængige af Microsoft, Apple, Google og de øvrige stor-leverandører – både som samfund, private forbrugere og virksomheder – at prisen for at droppe dem, vil være meget høj:

Det vil koste produktivitet, effektivitet, tvinge os til at ændre hele vores adfærd og måske endda selvopfattelse.

Og den pris er ingen villig til at betale.

Microsoft – der i øvrigt ikke har udeståender med det danske samfund – er eksempelvis blandt de mest udbredte produktmærker i Danmark, hvor ikke mange organisationer eller virksomheder kan sige sig fri for i en eller anden udstrækning at anvende selskabets produkter, mens Apples livstilsprægede produkter på samme vis er voldsomt udbredte blandt ikke mindst private forbrugere.

Det samme gælder Google, hvis ekstremt lukrative søgemaskine-forretning udgør en fællesnævner i den måde, som vi tænker internet på.

De store it-selskabers produkter opfattes som en form for fælles-eje: Vi anvender dem alle, og de er helt integrerede i vores hverdag.

Og dermed er vi – måske – villige til at se gennem fingre med leverandørerne af disse produkters opførsel – selv hvis den skurrer i forhold til vores grundlæggende moral.

Betaler 0 kroner i skat i Danmark
Det er langt fra første gang, at der er har været diskussion om de store it-selskabers skattebetaling.

Det er også i sket i forbindelse med Apples kommende datacenter uden for Viborg, ligesom EU flere gange har raslet med sablen over for Apple.

Det kan du læse mere om her: Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner.

Det er ligeledes velkendt, at Google betaler meget lidt i skat i Danmark: Skats åbne skatteliste viser, at Google i 2014 blot betalte 3,3 millioner kroner i skat herhjemme, selv om selskabet omsatte for to milliarder kroner – altså 2.000 millioner kroner – på det danske marked.

Det svarer til knap 0,17 procent i skat af omsætningen. Googles overskud i Danmark i 2014 landede på blot 13,5 millioner kroner på en omsætning på to milliarder kroner, selv om selskabets udgifter i Danmark er begrænsede.

Oracle, IBM, CSC og Fujitsu betaler ligeledes 0 kroner i selskabsskat i Danmark, har Skats liste vist.

CSC er som bekendt stor-leverandør af it-løsninger til den danske stat, som lægger meget store million-beløb hos selskabet om året.

Det offentlige er ligeledes kunde hos de øvrige selskaber i forskelligt omfang.

Du kan se mere om de it-giganternes danske skattebetalinger her: Se hvor meget eller lidt it-giganterne betaler i skat i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de følger de udstukne rammer. De følger reglerne. De har intet ulovligt gjort.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi godt ved, at de multinationale virksomheder er skarpe til at indrette sig på en måde, så de betaler mindst muligt i skat og mest muligt til deres aktionærer.

Mens vreden og forargelsen således rejser sig over de organisationer og virksomheder, der har spekuleret i skattely i Panama, har stilheden været langt mere påfaldende, når det gælder de store it-virksomheder, som ligeledes udnytter de regler, der er blevet opstillet.

Problemstillingen er den samme: De regulerende instanser – både herhjemme og i udlandet – kan kun agere lokalt, og det kan få konsekvenser, hvis de gør det, da vi alle er afhængige af samspillet med de store it-leverandører.

Og vi kan som privatforbrugere ligeledes kun agere, hvis vi er klar til at acceptere konsekvenserne, som vil være mærkbare og alvorlige, da vi er så tæt forbundne med vores it-produkter, at de i dag udgør nogle af vores vigtigste redskaber.

Vi kan og vil med andre ikke undvære det, som de store it-virksomheder leverer. Og det stiller dem naturligt nok i en gunstig magtposition.

Hvor langt skal de kunne gå?

Hvad kan vi gøre? Og skal der overhovedet gøres noget? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Enhver virksomhed, der arbejder struktureret med at skabe værdi gennem analyse af kundedata og andre datakilder, har som målsætning at forbedre grundlaget for at træffe bedre forretningsbeslutninger i fremtiden.

Dataanalyse har foregået lige så længe, som vi har gemt oplysninger om vores kunder, og har med digitaliseringen betydet, at vi har fodret vores datawarehouses med nuller og et-taller i struktureret format via eksempelvis CRM-systemer for senere at kunne hente dem frem og vurdere deres betydning.

Det er stadig den tilgang, mange virksomheder og analyseansvarlige har – og den har stadig værdi.

Men i dag har man mulighed for at berige processen voldsomt ved at integrere tekst baseret information i datagrundlaget – og på den måde få meninger og sammenhænge frem, som nuller og et-taller ikke formår at udtrykke.

Ikke pille ved vores keyboard!
Et godt eksempel kommer fra Lenovo, som på et tidspunkt var ved at lægge sidste hånd på et nyt keyboard.

Men analyseafdelingen bankede på hos udviklerne og kunne fortælle, at man via onlinesøgninger var kommet frem til et for virksomheden ukendt brugerforum for hardcore gamer-entusiaster.

Her havde en bruger rost det nuværende design i en ikke mindre end seks sider lang minutiøs anmeldelse, som var blevet delt og havde udløst ikke mindre end 200 kommentarer.

Fokusgrupper og andet indledende arbejde inklusive indsigt i spørgeundersøgelser blandt kunder havde ikke givet designteamet tilnærmelsesvis den samme feedback.

Dockingstationen var den oversete fejlkilde
På samme måde fandt Lenovo endelig frem til en fejlløsning, da kunder begyndte at klage over, at deres pc’er lukkede uventet ned, mens andre havde skærmproblemer.

Først da indhold fra sociale medier blev føjet til i analysen, blev det klart, at problemet stammede fra tilknyttede dockingstationer, ikke fra skærm eller selve pc’en.

Kun få brugere, som ringede til kundeservice, havde nævnt brug af dockingstation, men med den yderligere information blev opmærksomheden på denne faktor skærpet.

Disse to eksempler beviste over for Lenovo, at det gav rigtig god mening at sammenholde ustrukturerede data fra blandt andet sociale medier med den viden, man i forvejen besad.

Man afværgede i god tid en produktændring, som sandsynligvis havde ført til stor ærgrelse for en vigtig kernegruppe af brugere, og man nedbragte fejlfindingstiden på et problem, som var svært at pinpointe, fordi fejlen lå et uventet sted.

Læs mellem linjerne, når kunderne kommunikerer
De besparelser, der ligger i den slags rettidig omhu, er store, ikke mindst når det gælder globale spillere med produkter, der sælges over alt i verden.

Men også for mindre og mere lokale spillere er der meget at hente.

Eksempelvis er læren fra handelsskolens introklasser jo, at det er langt dyrere at få en ny kunde end at fastholde en eksisterende kunde.

Churn, som det hedder med et nydansk ord, er en konstant hovedpine for mange brancher, for eksempel telebranchen.

Tekstanalyse af indkomne e-mails, call center-transskriberinger og noter fra CRM-systemer kan analyseres for at afsløre “sentiment”, altså basalt set tonen i korrespondancen.

Er der noget, som tyder på, at kunden er sur og utilfreds, også selv om det ikke udtrykkes så direkte?

Sammenholdt med informationerne fra den “normale” churn-analyse kan man begynde at tegne sig et langt mere præcist billede af, om man har en kunde, der er på vej væk.

Pilotprojekter på netop dette område har vist, at præcisionen i forudsigelsen af kundens adfærd kan øges med op til 25 procent.

Ikke så mange danske eksempler
De ovenstående eksempler er internationale, og desværre er de kendte danske eksempler på lignende resultater med sammenligning af kundedata og data fra sociale medier eller anden kommunikation i ustruktureret form, ikke så talrige.

Jeg er for nylig vendt tilbage til Danmark efter en årrække i Australien og er stor fortaler for, at danske virksomheder bruger flere ressourcer på at udforske potentialet i analyse af ustrukturerede datakilder

Meget mere viden om risikoen for hospitalsinfektion
Tekstanalyse har et kæmpe potentiale – og ikke kun i erhvervslivet.

Computerworld har blandt flere medier beskrevet en case fra sundhedssektoren, nemlig på Sygehus Lillebælt, hvor man har brugt tekstanalyse til at forbedre den tilgængelige information om patienters risiko for at få en hospitalsinfektion og blive genindlagt.

Her handler det om at sikre, at man opfanger forskellige “indikationer” på infektion fra de tekstbaserede journal-indføringer, som forskellige læger, sundhedspersonale og eventuel hjemmepleje beskriver – men som måske kan have så forskellige udtryk som “feber”, “utilpashed” “sår, der ikke heler”, “forhøjet temperatur” og meget andet – som først giver den fulde indsigt, når det sammenstilles med øvrige patientdata fra eksempelvis måleudstyr og med informationer om hospitalets egne arbejdsgange.

Den danske case har vakt berettiget opsigt internationalt og er blot et eksempel på den enorme samfundsmæssige værdi af at integrere tekstanalyse i det øvrige kvalitetssikrings-arbejde – for ikke at tale om den menneskelige gevinst for patienterne!

Sådan kommer du i gang
Hvis jeg har givet dig nyt mod på at få taget hul på at arbejde mere struktureret med tekstanalyse og vise værdien i din organisation, er her et par hurtige råd til, hvordan du kommer videre:

- Opsæt og prioriter hypoteser om, hvor værdien antages at kunne findes. At bruge måneder på at organisere al virksomhedens tekstdata for derefter at kaste sig ud i en “open ended”-analyse tager for lang tid.

- Sideløbende med analyseprocessen bør det undersøges, om den indsigt, der måtte skabes, rent faktisk kan udnyttes i front-end processerne, både teknisk og forretningsmæssigt. Indsigt uden eksekvering er umådeligt ressourcespild.

- Få eventuelt en leverandør på området til at udforske de to ovenstående elementer i samarbejde med jer, deres ekspertise vil kunne inspirere og kvalificere jeres arbejde.

- Sørg for, at I tænker drift ind i jeres arbejde tidligt. Sproget udvikler sig hele tiden, og der skal løbende input til for at sikre, at sproganalysen er så præcis som overhovedet muligt.

Held og lykke med guldgraveriet.

Kloge hoveder forudser ofte, at vi alle bliver freelancere i fremtiden.

Tiltaler den fleksible freelance-tilværelse også dig, så har vi i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed it-jobbank fundet ni interessante freelance-stillinger, der er ledige netop nu.

Her finder vi attraktive freelance-stillinger i blandt andet finanssektoren og i transportbranchen.

Se alle ni stillinger herunder: 

1. It-virksomheden Mjølner søger dygtige softwareudviklere til freelance-opgaver
It-virksomheden Mjølner søger flere freelance softwarekonsulenter med mindst fem års erfaring, der skal løse komplekse opgaver hos nogle af de største virksomheder i Jylland. 

Læs mere om stillingen her.

2. Dynamics NAV-konsulent til virksomhed med internationalt udsyn
En mellemstor virksomhed med internationalt perspektiv søger en ung fremadstormende Dynamics NAV-profil, som kan agere både som NAV-udvikler og koordinator. 

Læs mere om stillingen her. 

3. Større finansiel virksomhed søger freelance it-arkitekt 
En større finansiel virksomhed, søger en freelance it-arkitekt med stærke kompetencer inden for risk management. I jobbet skal du være med til at sikre en stabil og sikker leverance af infrastrukturløsningen, og du skal have erfaring med etablering af komplekse infrastrukturløsninger. 

Læs mere om stillingen her. 

4. Freelance it-supporter til stor Aarhus-virksomhed 
I Aarhus-området leder en større dansk virksomhed efter en alsidig freelance it-supporter til en servicedesk-funktion. I stillingen vil du komme til at indgå i et team med fire interne servicedesk-medarbejdere, der blandt andet skal stå til rådighed i forbindelse med spidsbelastningsperioder og ferieperioder uden for den normale sæson.

Læs mere om stillingen her.

En større Aarhus-virksomheder så en alsidig it-supporter på freelance-basis.

5. Freelance java-udvikler søges til større projekt 
En erfaren javaudvikler søges til et større projekt af længere varighed i Nordjylland eller København. Javaudvikleren vil komme til at indgå i et større team, der varetager flere forskellige java-projekter. 

Læs mere om stillingen her. 

6. Storkøbenhavnsk finans-virksomheder søger javaudvikler 
En storkøbenhavnsk finansvirksomhed søger netop nu en stærk java-udvikler til en freelanceansættelse i syv måneder. Du vil komme til at indgå i et større team af kompetente udviklere, hvor du får til opgave at udtrække data fra mainframe til javabaseret servicelag.

Læs mere om stillingen her. 

7. Bliv it-udviklingschef på freelance-basis
En virksomhed i transportsektoren søger en erfaren it-udviklingschef på freelance-basis. Du kommer til at indgå i et udviklingsteam med ni udviklere, og du skal have erfaring med personaleledelse. 

Læs mere om stillingen her. 

8. Nordjysk virksomhed søger .net-udvikler med EPI-servererfaring
En nordjysk virksomhed søger en dygtig freelance .net-udvikler, der har erfaring med EPI-servere. Opgaverne kommer til at omhandle back-end-udvikling samt vedligehold af site-funktionaliteter på EPI-serverplatformen. 

Læs mere om stillingen her.  

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos it-jobbank. 

Den næste udgave af Opera-browseren kommer med gratis VPN (virtual private network) indbygget fra starten.

Via en VPN-forbindelse kan man blandt andet sikre sig mod, at andre kan følge med i kommunikationen, skjule sin IP-adresse og få adgang til ellers blokerede websider, fordi de data, der sendes via den virtuelle tunnel, er krypterede.

“Nu er du ikke længere nødt til at downloade VPN-udvidelser eller betale for VPN-abonnementer for at få adgang til blokerede websider og beskytte din browsing, når du er på et offentligt WiFi,” forklarer Opera i et blogindlæg.

Den norske browser er kendt for at implementere teknologier og løsninger, der især tiltaler teknologientusiaster og privacy-engagerede webbrugere.

“Denne vigtige privacy-forbedring markerer endnu et skridt mod at bygge en browser, der matcher folks forventninger i 2016,” skriver Opera.

Læs også: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

“Indtil nu har de fleste VPN-services og proxy-servere haft begrænsninger og været baseret på betalinger via abonnement.”

“Med en gratis, ubegrænset og native VPN, der bare virker fra starten og ikke kræver noget abbonement, ønsker Opera at gøre VPN’er tilgængelige for alle,” lyder det i blogindlægget.

Kniber med markedssandelen
Indtil videre kan du få adgang til VPN-funktionen via udviklerrudgaven af Opera 38.

Den kan du hente her.

Selvom Opera-browseren indeholde mange interessante funktioner, så har Opera svært ved at følge med på browser-markedet, hvad angår markedsandele.

Det er især Chrome og Safari, der i dag nupper brugerne på de forskellige platforme. 

Her i Danmark er det langt under en procent af webbrugerne, der anvender Opera. Se de forskellige browseres markedsandele her. 

Læs også:

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0