Monthly Archives: June 2016

Fredag står anden runde af slaget om retten til at være Uber-chauffør i Danmark.

Slaget skal udkæmpes i Københanvs Byret, hvor seks Uber-chauffører er sigtet for ulovlig personbefordring, eller med almindelige ord, at køre taxi uden tilladelse.

Første runde i sagen fandt sted 26. april, og du kan se vores live-dækning fra denne dag her: Live: Følg Uber-retssagen i Københavns Byret netop nu

Selv hvis dommer Grethe Jørgensen når at fælde dom i sagerne, er der garanti for, at sagen ikke for lov at finde sin ende i dag.

Det mener talsmanden for Uber Partner Foreningen, Nicolai Jørgensen.

“Det er jo en principiel sag for både anklagemyndigheden og for Uber-chaufførerne, så jeg kan ikke forestille mig, at den sag ikke bliver anket.”

Kunderne skal lægge pres på politikerne
Skulle det ende med nederlag til Uber-chufførerne, er Nicolai Jørgensen heller ikke i tvivl om, at der kun er tale om en midlertidig forhindring for Uber.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

For jo længere Uber kan blive ved med at køre med passagerer i Danmark, jo større bliver presset på de politikere, som beslutter, hvordan taxilovgivningen ser ud.

“Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om. For forbrugerne har taget Uber til sig og er glade for det,” siger han.

I det hele taget mener han, at tiden simpelthen er løbet fra modstanden mod Uber.

“Man kunne jo heller ikke stoppe udviklingen, da samfundet bevægede sig fra hestevogne til biler. Der er interessegrupper, der ønsker, at udviklingen skal stå stille. Men historien viser bare, at det gør den ikke.”

Du kan følge hele retssagen her: LIVE: Følg retssagen mod seks danske Uber-chauffører minut for minut

Læs også:

Danske Uber-chauffører risikerer bøder – men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Uber har udvikler-kontor i Aarhus: “Vi skal bygge et system, der skalerer til hele planeten”

Ubers skæbne i Danmark bliver afgjort i dag, når Københavns byret endelig fælder dom i seks sager om ulovlig taxikørsel.

Seks Uber-chauffører står for retten, der skal tage stilling til, om der er tale om almindelig samkørsel eller ben hård forretning, når de og deres kolleger samler passagerer op.

De seks sigtede Uber-chauffører risikerer hver en bøde på ca. 4000 kroner. Det er ærgelige penge at betale for chaufførerne, men konsekvenserne for selve Uber vil være langt mere alvorlige.

Hvis Københavns Byret fastslår, at Uberkørsel ikke er samkørsel men en forretning, vil det være et søm i kisten for den kontroversielle verdensomspændende kørsels-app i Danmark.

Læs også: Nu kører retssagen igen – Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: “Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om!”

Advokaterne trækker i langdrag
Sagerne imod de seks sigtede uber-chauffører skulle egentlig afgøres 26. april, hvor Københavns Byret havde berammet en time per sag.

Men de to forsvarsadvokater Eddie Omar Rosenberg Khawaja og Bettina Hald Engmark kom med så mange og lange indvendinger, at retten ikke nåede at færdigbehandle en eneste af de seks sigtedes sager.

Det kan du læse mere om her: Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Artiklen opdateres løbende
10:52
Politiassisten forklarer indholdet af de billeder, som anklageren har fremlagt.

“På dette billede af tiltaltes telefon ser vi i Uberappen et krt over København med gerningsstedet i centrum. Det er et kortudsnit fra Google Maps.”

“Det næste billede er også af førerens telefon, hvor man i hovedmanuen akn se Uberappen ligge på telefonen ligesom der også ligger en app ved navn Uber PArtner. Den kiggede vi dog ikke i.”

Forsvaret har ingen spørgsmål.

10:50
Dommer Grethe Jørgensen åbner retten igen. Billeder fra standsningen af en af de seks tiltalte vises nu på storskærme i begge sider af retssalen.

Billederne er dog så utydelige, at dommeren anbelaes at se billederne på en bærbar computer.

10:37
Retten holder en kort pause

10:27
Forsvarer Bettina Hald Engmark udspørger politiassistenten.
“Tiltalte fremviser et kørekort, men du kan ikke huske, om du spurgte, om han har erhvervskørekort?”

“Ja”

“Du siger også, at du i appen kunne se en anden registreret tur. Ved du, om den tur overhovedet er foretaget?”

“Nej.”

“Kunne du se, hvor apssagerne havde bestilt turen fra?”

“Nej, jeg spurgte passagerne.”

“Var de berusede.”

“I let grad, de var absolut klare nok i hovederne til en afhøring.”

“Kan du huske, hvor min klient skulle hen selv?”

“Nej, han sagde, at han kørte rundt og fik ture via Uber appen.”

“Ved du hvor mange ture, han har kørt?”

“Nej.”

10:17
Endnu en politiassistent afgiver vidneforklaing om endnu en tiltalt.
Aklager Elisabeth Boserup udspørger.

“Hvorfor standsede I bilen?”

“Vi så en bil, som begyndte at køre, selvom der stadig var passagerer på vej ind i bilen. I det samme kom en taxachauffør kørende og sagde, at den bil var en Uber. Vi bragte den bil til standsning, og jeg bad føreren om at stige ud af bilen. Jeg mistænkte, at det var en pirattaxa, og så skal føreren og passagererne ikke have tid til at afstemme forklaringer. Passagerne sagde, at føreren var deres Uber-chauffør. Jeg spurgte føreren om han kendte passagerene. Han sagde, at han kendte den ene med fornav, og at han ville give ham og hans venner et lift hjem. Han forklarede, at de havde truffethinanden i byen ugen før. Han mente ikke, at passagerne kendte hans navn. MIn makker havde i mellemtiden tlat med passagerne, der alle sagde, at det var en uber-tur. Det erkendte chaufføren så. Jeg havde taget hans telefon og stod med en i hånden. Han indvilligede i at vise mig, hvordan Uber appen virker og hvordan han bedtjente den. Vi registrerede passagerne og tog nogle billeder af appen til bevisførelse.”

10:07
Anklager Elisabeth Boserup udspørger politiassistent, som forteog standsningen af den afhørte tiltalte.

“Vi standsede billister for at se efter påvirkede billister. Mens vi testede tiltalte for spiritus spurgte jeg de to piger på bagsædet, hvor de var på vej hen, og de sagde, at de var på en Uber tur, og havde bestilt tiltalte via appen. Så sigter jeg tiltalte, fordi, det ikke er samkørsel og der ikke er tale om en registreret hyrevogn, og han ikke har erhvervskørekort.”

“Og han nægter sig skyldig?”

“Ja, det gør han. Jeg tager et billede af hans telefon, hvor man ikan se, at de to passagerer har bestilt turen via Uber appen.”

“Er der noget karakteristisk ved den tur?”

“Den koster knap 100 kroner for fem kilometers kørsel. det stemmer jo ikke overens med almindelige benzinpriser til samkørsel.”

“Kiggede du videre i appen?”

“Nej.”

“Talte I om, hvordan tiltalte blev aflønnet?”

“Ja, han sagde, at Uber tog 20 procent, og så fik han resten.”

Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmark udspørger politiassitenten:
“Var passagererne berusede?”

“Ja, de var på vej i byen.”

“Men der ikke en direkte afhøringsrapport med dem?”

“Nej, de står med i rapporten fra standsningen.”

“Ved du om der blev betalt for turen?”

“Der var jo ikke blevet afregnet endnu, for de var stadig midt i kørselen.”

09:47
Næste tiltalte afhøres, han er sigtet for at udføre taxakørsel uden tilladelse og uden at opfylde betingelserne for samkørsel, og for at udføre taxakørsel uden førerkort og for at udføre taxakørsel med et køretøj, der ikke var godkendt og registreret til formålet, og for at udføre taxakørsel uden erhvervskørekort. Ankalgeren nedlægger påstand om bøde på 5.000 kr.

Anklager Elisabeth Boserup afhører tiltalte, som forklarer at han kørte i sin fætters bil. Han mener selv, at han kørte samkørsel.

“Jeg kørte hjemmefra den nat, og på vej ind til byen fik jeg en besked på appen om, at der var en, der gerne ville med. så jeg samlede ham op.”

Anklager Elisabeth Boserup spørger: “HVordan svarede du på appen?”

“Man trykker JA, og så får man at vide, hvor personen står.”

“Skulle den person betale for kørselen?”

“Ja, man skal give en godtgørelse for udgifterne der forekommer i forbindelse med kørselen.”

“Og hvem betaler passageren til?”

“Det er Uber, der hæver pengene og giver dem til mig.”

“Og hvor meget får du ud af det? Vi har tidligere hørt, at Uber får 20 procent.”

“Jeg ved ikke, hvor meget Uber får. JEg ved, at jeg får et beløb.”

“Har du været til møde med UBer, og hvad fik dua t vide på det møde?”

“Ja, det har jeg. Jeg fik at ivde, hvordan jeg betjener appen, og at jeg ikke skaulle tage kontanter fra passagerene. Uber skulle tage imod pengene og give mig min del.”

“Og hvor ofte har du kørt for Uber?”

“Jeg blev snuppet af politiet første gang.”

Ankalger Elisabeth Boserup fremviser billeder af Uber appen på tiltaltes mobil. Tiltalte forklarer, hvrdan appen fungerer.

“Horfor anskaffede du den app, skulle du tjene penge på det?”

“Nej, det skulle jeg ikke.”

“Har du tilladelse til at køre taxi eller bus?”

“Nej jeg har almindeligt kørekort.”

“Og er den bil, du kørte godkendt til at køre taxikørsel?”

“Nej.”

Forsvarer Bettina Hald Engmark udspørger tiltalte.

“Er det korrekt, at du alligevel kommer forbi Finsensvej, hvor du samlede passageren op, på din vej fra dit hjem i RØdovre til København?”

“Ja.”

Tiltalte er ved at opbygge en autoforhandler

09:45
Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmark udspørger sin klient om hans personlige forhold. Tiltalte er under uddannelse, men modtager ikke SU men dagpenge.
Anklager Elisabeth Boserup afleverer saktteoplysninger om tiltalte til dommeren.

09:37
Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmarks første klient skal afgive forklaring, men ønsker ikke at udtale sig. Han er tiltalt for at have kørt taxikørsel uden tilladelse og for at have kørt taxikørsel uden førerkort og for at have kørt taxikørsel i et fartøj som ikke var godkendt og registreret til formålet og for at have kørt taxikørsel uden have erhverskørekort. Da sigtede tilsyneladende er taget i Uber-kørsel flere gange, nedlægger anklager Elisabeth Boserup påstand om bøde på 10.000 kr.

09:35
Anklager Elisabeth Boserup fremlægger planen for hvornår de forskellige vidner skal afhgive forklaring. Rækkefølgen er ændret, da to af de vidnende politifolk er optaget af statsbesøg indtil middag.

09:32
Dommer Grethe Jørgensen åbner retsmødet, og udviser de tilsuere, som ikke har en stol. Fire journalister må forlade lokalet.
Fire af de tiltalte er mødt op, og forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja forventer ikke, at de sidste to vil møde op i løbet af dagen.

09:23
Anklager Elisabeth Boserup diksuterer med forsvarerne Eddie Omar Rosenberg Khawaja og Bettina Hald Engmark. Det lader til, at de diskuterer, hvor vidt, de hver især vil anke sagerne, hvis dommen går imod dem. der ser ud til at være ankevilje på begge sider af sagen.

09:20
Forsvarsadvokaterne  Eddie Omar Rosenberg Khawaja og
Bettina Hald Engmark og anklager Elisabeth Boserup har indtaget deres pladser. Salen venter på dommer Grethe Jørgensen.

Forsvarsadvokaterne forventer, at kun fire af de seks tiltalte vil møde op i retten i dag.

09:15
Dørene til sal 32 i Københavns Byret åbnes og tilskuerne hiver de spidse albuer frem. Der er kun 20 pladser, og mange flere venter i forhallen.

09:13
Forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja ankommer til retssalen sammen med en af de seks tiltalte.

08:50
“Så skal der ikke folk op,” siger vagten til sine to kolleger ved indgangen til retsbygningen.

Han har lige talt hovederne foran retssal 32 i Københavns Byret, og allerede en lille time før retsmødet begynder, er der journalister og taxachauffører nok til at besætte samtlige pladser i retssalen.

En handelsplatform, hvor der sælges adgangs-oplysninger og informationer fra hackede servere rundt omkring i hele verden.

Pris: Helt ned til seks dollars per server.

Dette ubehagelige fund har sikkerhedsfirmaet Kaspersky gjort. I en orientering skriver (PDF) Kaspersky, at handelsplatformen i hvert fald har eksisteret i to år.

“For helt ned til seks dollars kan angribere købe adgang til en kompromitteret maskine og lancere angreb eller få et kig på alle dataene på en server,” lyder bekskrivelsen.

Et eksempel på et opslag på XDedic ifølge Kaspersky.

Forummet går under navnet xDedic og indeholder ifølge Kaspersky oplysninger om og fra 70.000 hackede servere fra 173 lande via en let tilgængelig platform, som en russisk hacker-gruppe står bag.

“Hovedformålet med xDedic er at facilitere køb og salg af login-oplysninger til hackede servere, der er tilgængelige via RDP (remote desktop protocol, red.).”

Læs også: Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Ifølge orienteringen fra Kaspersky er der via xDedic adgang til hackede servere fra blandt andet USA, Tyskland, Belgien og Holland.

Danmark nævnes ikke specifikt, men der er en stor gruppe af “andre lande”, så danske servere kan meget vel være i spil på xDedic også.

Læs også:

Hacker sælger 32 millioner kodeord og brugernavne til Twitter

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Rasmus Theede er formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Han anbefaler ikke, at man betaler løsepenge. I stedet skal man fokusere på at forebygge problemer med ransomware. Se hans råd her:

[url=Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Det er og bliver en dårlig idé at betale løsepenge, hvis man er ramt af ransomware.

Sådan lød det utvetydige budskab fra Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed tidligere på ugen her på Computerworld. 

“Helt overordnet er anbefalingen: Lad være med at betale de her penge. Det er en super dårligt idé at støtte det her – hvis man bliver ved med at give penge til det, bliver kriminaliteten ved med at være der,” sagde Rasmus Thede.

Læs interviewet: Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Computerworld kunne dog i starten af ugen fortælle om et canadisk universitet, der netop har valgt at betale omkring 100.000 kroner i løsesum, efter at være blevet ramt af ransomware.

“Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering,” har det canadiske universitet forklaret i en orientering til offentligheden og de 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

Læs hele den historie her.

Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed forklarede efterfølgende, at det grundlæggende er en rigtig dårlig idé at vælge at betale løsepenge, blandt andet fordi man på den måde er med til støtte de kriminelle aktiviteter.

“Derudover er det også set i mange tilfælde, at du på ingen måder er garanteret at få dine data igen.”

“Du kan også komme ud i en situation, hvor du betaler en gang – og så ser de kriminelle så, hvor meget de kan få næste gang i en direkte afpresnings-situation,” lød det videre fra Rasmus Theede.

Han kom i stedet med en række anbefalinger til, hvordan man kan beskytte sig mod ransomware. Dem finder du her.

Betalte 1,3 milliarder på tre måneder
For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år.

Læs mere om det her.

Mens der ikke findes tal for, hvor mange danske virksomheder og organisationer, der er endt med at betale løsepenge, så har FBI i USA tidligere offentliggjort en rapport om situationen i USA.

Ifølge FBI blev der i USA i de første tre måneder af 2016 betalt over 209 millioner dollars – 1,3 milliarder kroner – i løsepenge til ransomware-bagmænd.

I de samme tre måneder i 2015 var beløbet langt mindre; 165 millioner kroner blev dengang sendt i retning af data-gidseltagerne.

Det svarer Computerworlds læsere
Computerworld har med en online-afstemning i denne uge undersøgt, hvordan holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt Computerworld læsere, der primært er danske it-professionelle.

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Vi stillede spørgsmålet: Hvis ransomware-angrebet er tilstrækkeligt alvorligt, kan du så forestille dig, at din virksomhed vil betale løsesum til de it-kriminelle?

Med 513 stemmer ser resultatet således ud:

Mens resultatet fra online-undersøgelsen viser, at Computerworlds læsere i overvejende grad afviser, at det vil kunne komme på tale at betale løsesum, så svarer over 14 procent altså stadig, at det godt kan blive nødvendigt.

Knap to procent af de 513 deltagere kan fortælle, at der rent faktisk allerede er blevet betale løsepenge i forbindelse med et ransomware-angreb.

Hvad mener du om resultatet? Er det, hvad man kunne forvente, eller er der grund til bekymring?

Læs også:

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Hvis der ikke længere er plads til flere apps eller billeder på din Android-telefon, er det på med de imaginære gule gummihandsker og i gang med en større oprydning i de indre bits og bytes.

Der findes heldigvis en række gode måder at få ryddet indtil flere gigabyte fri uden de store problemer.

Herunder finder du seks tip til igen at få plads på din Android-telefon.

Ryd op i cached data
Først og fremmest kan du rydde cached data. Cached data er midlertidigt data tilknyttet diverse apps på din telefon, og der sker intet ved at slette det.

Forskellige apps gemmer forskellige mængde cached data, og nogle gange kan det være helt op til flere hundrede megabytes, der kan frigives.

Du kan selv tjekke hver eneste apps mængde af cached data under Applikationer i Indstillinger.

Ved at trykke på hver eneste app, kan du slette cache på hver enkelt, men vil du slette al cached data på en gang, kan du gå ind i Indstillinger > Lagerplads > Cached Data.

Alt efter hvilken Androidtelefoner du har, kan menuen ligge et andet sted, men hvis du søger i Indstillinger efter cached data, bør du kunne finde det.

Slet billeder der allerede er backed up
Hvis du bruger Googles nye Photos-app eller på anden vis tager backup af dine billeder, kan du med fordel rydde op i mængden på din telefon.

Behøver du virkelig feriebillederne fra 2011 fra Lalandia på din smartphone?

Hvordan du gør det bedst, kommer an på dit backup-program, men hvis du benytter Googles Photos, trykker på du de tre streger i appen, trykker på Indstillinger og herefter på “frigiv plads på enhed”.

Appen finder selv ud af, hvilke billeder du kan slette, og hvilke du stadig skal gemme.

Husk: Du skal passe på, hvis du i Photos-appen kun har valgt “høj” kvalitet og ikke oprindelig kvalitet (gemmer billeder i en lavere opløsning end originalerne, men du kan gemme alle de billeder du vil fremfor kun 5 GB).  

Bruger du ovenstående metode og kun backupper billeder i “høj” kvalitet, vil dine originale billeder i højere opløsning blive slettet.

Skift til “original” kvalitet eller gem dine billeder på et eksternt medie, inden du sletter dem.

Ryd din Download folder
Hver eneste gang du gemmer et billede på nettet, henter en pdf fra en mail eller gemmer en video fra en hjemmeside, gemmes den til Download-mappen.

Det er en mappe, som de fleste af os glemmer, imens den støt bliver fyldt med brøkdele af vores digitale hverdag.

De fleste Android-telefoner har et dedikeret download-ikon i din app-skuffe, men ellers kan du finde mappen ved enten at tilknytte din telefon til din computer eller ved at gå ind i filhåndterings-appen.

Her kan du selv rydde op i filerne eller du kan trykke på de tre knapper i hjørnet og tømme hele mappen.

Læs også: Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Hold styr på downloaded musik og podcasts
Spotify og andre musik-tjenester giver dig muligheden for at gemme musik på din telefon eller streame den fra nettet. Streaming er smart, men har du en lille datapakke, er det smartere at gemme filerne på din smartphone.

Men musik fylder hurtigt mere end din kones bagage på en charterrejse. Specielt hvis du gemmer lange playlister eller timelange podcasts.

Derfor kan du ofte score mange gigabytes ved at rydde op i din musik.

Er der et par playlister, som du ikke længere bruger, eller ligger der en bunke podcasts af Den Korte Radioavis fra sidste måned? Få det slettet.

Offlinekort i Google Maps
Google maps og muligheden for at gemme områder offline er genialt, specielt hvis du skal sydpå i ferien, da du stadig kan søge og få vejvisning i offlinekortet selv uden dataforbindelse.

Men offlinekort fylder op til flere gigabyte, alt efter om det er Italien eller Lolland, som du har gemt på din telefon.

Gå ind i Google Maps, trykke på de tre streger i hjørnet og herefter på Offlinekort. Har du kort gemt, kan du slette dem her.

Nogle telefoner såsom Samsung S7 eller Huaweis P9-telefoner kommer med en indbygget optimiserings-app, der skal hjælpe dig med at rydde op i telefonen.

Slet dine mindst brugte apps
En sidste løsning kan være at slette de apps, som du ikke har brug for.

På nogle Android-telefoner kan du sortere dine apps efter popularitet (mængde brugt), men ellers kan du skabe et overblik over dine apps, hvis du sorterer dem efter størrelse.

Spil som Hearthstone eller Asphalt 8 fylder hver over en gigabyte, så der er masser af plads at hente.

Du kan også hente en App i stil med App Usage eller App Tracker til at skabe overblik over dine apps.

Du kan til sidst også læse vores artikel om SanDisks ekstra lagerløsninger, som du kan bruge sammen med din telefon.

Læs også: Test: Mere plads på telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Hvis der ikke længere er plads til flere apps eller billeder på din Android-telefon, er det på med de imaginære gule gummihandsker og i gang med en større oprydning i de indre bits og bytes.

Der findes heldigvis en række gode måder at få ryddet indtil flere gigabyte fri uden de store problemer.

Herunder finder du seks tip til igen at få plads på din Android-telefon.

Ryd op i cached data
Først og fremmest kan du rydde cached data. Cached data er midlertidigt data tilknyttet diverse apps på din telefon, og der sker intet ved at slette det.

Forskellige apps gemmer forskellige mængde cached data, og nogle gange kan det være helt op til flere hundrede megabytes, der kan frigives.

Du kan selv tjekke hver eneste apps mængde af cached data under Applikationer i Indstillinger.

Ved at trykke på hver eneste app, kan du slette cache på hver enkelt, men vil du slette al cached data på en gang, kan du gå ind i Indstillinger > Lagerplads > Cached Data.

Alt efter hvilken Androidtelefoner du har, kan menuen ligge et andet sted, men hvis du søger i Indstillinger efter cached data, bør du kunne finde det.

Slet billeder der allerede er backed up
Hvis du bruger Googles nye Photos-app eller på anden vis tager backup af dine billeder, kan du med fordel rydde op i mængden på din telefon.

Behøver du virkelig feriebillederne fra 2011 fra Lalandia på din smartphone?

Hvordan du gør det bedst, kommer an på dit backup-program, men hvis du benytter Googles Photos, trykker på du de tre streger i appen, trykker på Indstillinger og herefter på “frigiv plads på enhed”.

Appen finder selv ud af, hvilke billeder du kan slette, og hvilke du stadig skal gemme.

Husk: Du skal passe på, hvis du i Photos-appen kun har valgt “høj” kvalitet og ikke oprindelig kvalitet (gemmer billeder i en lavere opløsning end originalerne, men du kan gemme alle de billeder du vil fremfor kun 5 GB).  

Bruger du ovenstående metode og kun backupper billeder i “høj” kvalitet, vil dine originale billeder i højere opløsning blive slettet.

Skift til “original” kvalitet eller gem dine billeder på et eksternt medie, inden du sletter dem.

Ryd din Download folder
Hver eneste gang du gemmer et billede på nettet, henter en pdf fra en mail eller gemmer en video fra en hjemmeside, gemmes den til Download-mappen.

Det er en mappe, som de fleste af os glemmer, imens den støt bliver fyldt med brøkdele af vores digitale hverdag.

De fleste Android-telefoner har et dedikeret download-ikon i din app-skuffe, men ellers kan du finde mappen ved enten at tilknytte din telefon til din computer eller ved at gå ind i filhåndterings-appen.

Her kan du selv rydde op i filerne eller du kan trykke på de tre knapper i hjørnet og tømme hele mappen.

Læs også: Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Hold styr på downloaded musik og podcasts
Spotify og andre musik-tjenester giver dig muligheden for at gemme musik på din telefon eller streame den fra nettet. Streaming er smart, men har du en lille datapakke, er det smartere at gemme filerne på din smartphone.

Men musik fylder hurtigt mere end din kones bagage på en charterrejse. Specielt hvis du gemmer lange playlister eller timelange podcasts.

Derfor kan du ofte score mange gigabytes ved at rydde op i din musik.

Er der et par playlister, som du ikke længere bruger, eller ligger der en bunke podcasts af Den Korte Radioavis fra sidste måned? Få det slettet.

Offlinekort i Google Maps
Google maps og muligheden for at gemme områder offline er genialt, specielt hvis du skal sydpå i ferien, da du stadig kan søge og få vejvisning i offlinekortet selv uden dataforbindelse.

Men offlinekort fylder op til flere gigabyte, alt efter om det er Italien eller Lolland, som du har gemt på din telefon.

Gå ind i Google Maps, trykke på de tre streger i hjørnet og herefter på Offlinekort. Har du kort gemt, kan du slette dem her.

Nogle telefoner såsom Samsung S7 eller Huaweis P9-telefoner kommer med en indbygget optimiserings-app, der skal hjælpe dig med at rydde op i telefonen.

Slet dine mindst brugte apps
En sidste løsning kan være at slette de apps, som du ikke har brug for.

På nogle Android-telefoner kan du sortere dine apps efter popularitet (mængde brugt), men ellers kan du skabe et overblik over dine apps, hvis du sorterer dem efter størrelse.

Spil som Hearthstone eller Asphalt 8 fylder hver over en gigabyte, så der er masser af plads at hente.

Du kan også hente en App i stil med App Usage eller App Tracker til at skabe overblik over dine apps.

Du kan til sidst også læse vores artikel om SanDisks ekstra lagerløsninger, som du kan bruge sammen med din telefon.

Læs også: Test: Mere plads på telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Vi har altid vidst, at succes med CRM, datawarehouse, BI og ERP står og falder med kvaliteten af de data, vi lægger ind i systemerne.

Alligevel vender mange det blinde øje til deres datakvalitet og håber det bedste. Men håb er ikke en strategi. Og uden en strategi kan det nemt blive dyrt.

Data er et strategisk aktiv med en økonomisk værdi og bør behandles som sådan.

Værdien af data falder i takt med, at de forurenes af ukorrekte oplysninger i dine BI, CRM, datawarehouse og andre systemer og dermed gør det vanskeligere at opnå den nødvendige forretningsindsigt.

Hvis du vil være i stand til at styre datakvaliteten, og dermed beskytte et af de vigtigste aktiver din virksomhed har, så begynder det med en veldefineret datamanagement strategi.

Skal strategien lykkes, må den besluttes og ejes på øverste niveau i organisationen.

Og den må tage sit udgangspunkt i en erkendelse af, at datakvalitet ikke (bare) er et it-problem.

Her er fem erfaringsbaserede tips, som kan bidrage til at højne såvel kvaliteten af data som ledelsens opmærksomhed på samme.

1. Erkend at datakvalitet ikke er et it-problem
Mange virksomheder fejler i arbejdet med høj datakvalitet, simpelthen fordi ansvaret ikke er klart placeret, men ligger spredt over flere afdelinger.

Man kan godt feje datakvalitet af banen med, at det alene er et it-problem, men så ville man tage fejl.

Datakvalitet er først og fremmest en udfordring for forretningen. Det er forretningen, der forstår betydningen af data og konsekvenserne af datakvalitet.

Derfor er ansvaret for datakvalitet et fælles ansvar for it og forretningen.

2. Få placeret ansvaret
En del af løsningen er at etablere et tværfagligt datakvalitets team, der er ansvarlig for udformningen og gennemførelsen af datakvalitetsprojektet.

Det er er der heldigvis mange virksomheder, der har indset, og som derfor har etableret en data governance-gruppe med deltagere fra både forretningen og it.

På toppen af dette vælger stadig flere at etablere en egentlig data governance-chef som den overordnede ansvarlige for håndtering af datakvalitet. Det siger sig selv, at jo tættere på topledelsen den data governance-ansvarlige er, jo større er gennemslagskraften.

3. Mål
Hvis du vil vide, om du har succes eller ej med dit projekt, må du have Nogle klare, målbare forretningsmæssige mål for, hvad du forventer af dit projekt.

Med de enorme mængder af data, der flyder gennem virksomhedens systemer, er selv de bedste data governance-politikker ikke i sig selv nok til at sikre datakvalitet.

En af nøglerne til succes er derfor at identificere og prioritere typen og mængden af data, der kræver styring af data – og så opstille klare mål og forventninger.

Selv om det lyder enkelt, er målbare mål fundamentet, der kan betyde forskellen mellem succes og fiasko for dit projekt.

Som eksempler på mål for god datakvalitet kunne nævnes: At reducere faktureringsomkostninger ved at konsolidere kundelister, reduktion af dublerede kundeoplysninger ved at samkøre forskellige versioner af den enkelte kundes trackrekord fra den ene afdeling/filial til den næste, og hvor mange mails, der bliver afvist pga forældede mailinglister.

4. Mål gevinsten
Forbedret datakvalitet giver både hurtige og mere langsigtede fordele – lige fra en øget værdi af kundedata til mere effektiv CRM og mere informerede forretningsmæssige beslutninger.

De virksomheder, der ser den største ROI fra datamanagement-projekter, er dem, der ikke kun måler omkostningerne ved dårlig datakvalitet, men også måler på gevinsterne af en forbedret datakvalitet:

Kortere behandlingstid, reducerede hardware-omkostninger, kortere salgscyklusser, mere præcise analyser, reduceret telemarketing omkostninger, øget afkast på eksisterende investeringer i teknologi (såsom ERP, BI, CRM), større krydssalg mm.

5. Få ledelsen med
Data er et af virksomhedens vigtigste aktiver og arbejdet med at sikre datakvaliteten bør derfor være et strategisk indsatsområde med ledelsens bevågenhed.

Desværre er ikke alle bestyrelser og topledelser endnu nået til den erkendelse.

Men man kan hjælpe erkendelsen på vej med det gode eksempels magt ved at demonstrere, hvordan forbedret datakvalitet kan gavne forretningen.

Det kunne for eksempel være at implementere datamanagement-software i en enkelt afdeling eller forretningsenhed med et præcist identificeret målepunkt, som man erfaringsmæssigt ved er sårbar over for dårlig datakvalitet – for eksempel  reduktion af dublerede kundeoplysninger.

En sådan case giver hurtige og påviselige resultater og udgør et stærkt pædagogisk redskab i arbejdet med at kickstarte et datakvalitets initiativ for hele virksomheden. Med den nødvendige støtte fra bestyrelse og topledelse.

Vi er sårbare uden en strategi
I dag forstår de fleste virksomheder, at gode og valide data er grundlaget for drift og vækst.

Uden valide data bliver forretningsprocesserne ineffektive og efterlader virksomheden sårbar over for kundeafgang, skift i efterspørgslen, købsmønstre mm.

Og det er derfor, at datamanegement og sikring af datakvalitet er en overordnet, løbende strategisk indsats, der hører til på øverste niveau i organisationen.

Vi har altid vidst, at succes med CRM, datawarehouse, BI og ERP står og falder med kvaliteten af de data, vi lægger ind i systemerne.

Alligevel vender mange det blinde øje til deres datakvalitet og håber det bedste. Men håb er ikke en strategi. Og uden en strategi kan det nemt blive dyrt.

Data er et strategisk aktiv med en økonomisk værdi og bør behandles som sådan.

Værdien af data falder i takt med, at de forurenes af ukorrekte oplysninger i dine BI, CRM, datawarehouse og andre systemer og dermed gør det vanskeligere at opnå den nødvendige forretningsindsigt.

Hvis du vil være i stand til at styre datakvaliteten, og dermed beskytte et af de vigtigste aktiver din virksomhed har, så begynder det med en veldefineret datamanagement strategi.

Skal strategien lykkes, må den besluttes og ejes på øverste niveau i organisationen.

Og den må tage sit udgangspunkt i en erkendelse af, at datakvalitet ikke (bare) er et it-problem.

Her er fem erfaringsbaserede tips, som kan bidrage til at højne såvel kvaliteten af data som ledelsens opmærksomhed på samme.

1. Erkend at datakvalitet ikke er et it-problem
Mange virksomheder fejler i arbejdet med høj datakvalitet, simpelthen fordi ansvaret ikke er klart placeret, men ligger spredt over flere afdelinger.

Man kan godt feje datakvalitet af banen med, at det alene er et it-problem, men så ville man tage fejl.

Datakvalitet er først og fremmest en udfordring for forretningen. Det er forretningen, der forstår betydningen af data og konsekvenserne af datakvalitet.

Derfor er ansvaret for datakvalitet et fælles ansvar for it og forretningen.

2. Få placeret ansvaret
En del af løsningen er at etablere et tværfagligt datakvalitets team, der er ansvarlig for udformningen og gennemførelsen af datakvalitetsprojektet.

Det er er der heldigvis mange virksomheder, der har indset, og som derfor har etableret en data governance-gruppe med deltagere fra både forretningen og it.

På toppen af dette vælger stadig flere at etablere en egentlig data governance-chef som den overordnede ansvarlige for håndtering af datakvalitet. Det siger sig selv, at jo tættere på topledelsen den data governance-ansvarlige er, jo større er gennemslagskraften.

3. Mål
Hvis du vil vide, om du har succes eller ej med dit projekt, må du have Nogle klare, målbare forretningsmæssige mål for, hvad du forventer af dit projekt.

Med de enorme mængder af data, der flyder gennem virksomhedens systemer, er selv de bedste data governance-politikker ikke i sig selv nok til at sikre datakvalitet.

En af nøglerne til succes er derfor at identificere og prioritere typen og mængden af data, der kræver styring af data – og så opstille klare mål og forventninger.

Selv om det lyder enkelt, er målbare mål fundamentet, der kan betyde forskellen mellem succes og fiasko for dit projekt.

Som eksempler på mål for god datakvalitet kunne nævnes: At reducere faktureringsomkostninger ved at konsolidere kundelister, reduktion af dublerede kundeoplysninger ved at samkøre forskellige versioner af den enkelte kundes trackrekord fra den ene afdeling/filial til den næste, og hvor mange mails, der bliver afvist pga forældede mailinglister.

4. Mål gevinsten
Forbedret datakvalitet giver både hurtige og mere langsigtede fordele – lige fra en øget værdi af kundedata til mere effektiv CRM og mere informerede forretningsmæssige beslutninger.

De virksomheder, der ser den største ROI fra datamanagement-projekter, er dem, der ikke kun måler omkostningerne ved dårlig datakvalitet, men også måler på gevinsterne af en forbedret datakvalitet:

Kortere behandlingstid, reducerede hardware-omkostninger, kortere salgscyklusser, mere præcise analyser, reduceret telemarketing omkostninger, øget afkast på eksisterende investeringer i teknologi (såsom ERP, BI, CRM), større krydssalg mm.

5. Få ledelsen med
Data er et af virksomhedens vigtigste aktiver og arbejdet med at sikre datakvaliteten bør derfor være et strategisk indsatsområde med ledelsens bevågenhed.

Desværre er ikke alle bestyrelser og topledelser endnu nået til den erkendelse.

Men man kan hjælpe erkendelsen på vej med det gode eksempels magt ved at demonstrere, hvordan forbedret datakvalitet kan gavne forretningen.

Det kunne for eksempel være at implementere datamanagement-software i en enkelt afdeling eller forretningsenhed med et præcist identificeret målepunkt, som man erfaringsmæssigt ved er sårbar over for dårlig datakvalitet – for eksempel  reduktion af dublerede kundeoplysninger.

En sådan case giver hurtige og påviselige resultater og udgør et stærkt pædagogisk redskab i arbejdet med at kickstarte et datakvalitets initiativ for hele virksomheden. Med den nødvendige støtte fra bestyrelse og topledelse.

Vi er sårbare uden en strategi
I dag forstår de fleste virksomheder, at gode og valide data er grundlaget for drift og vækst.

Uden valide data bliver forretningsprocesserne ineffektive og efterlader virksomheden sårbar over for kundeafgang, skift i efterspørgslen, købsmønstre mm.

Og det er derfor, at datamanegement og sikring af datakvalitet er en overordnet, løbende strategisk indsats, der hører til på øverste niveau i organisationen.

Topledelsen er ikke interesseret i it-sikkerhed.

Den sætning hører man ofte.

Men en ny rundspørge blandt it-folk viser også, at kommunikationen heller ikke altid fungerer den modsatte vej, altså fra it-afdelingen til cheferne.

I en undersøgelse fra VMware, der er foretaget blandt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra virksomheder med over 1.000 ansatte i flere lande, herunder Danmark, kan man således læse at:

Mere end en tredjedel af it-chefer i Norden, 34 procent, indrømmer, at de faktisk ikke har oplyst den overordnede ledelse om et alvorligt brud på virksomhedens datasikkerhed.

Kommunikationsbrist mellem it-afdelingen og resten af virksomheden kan således resultere i nedprioritering af sikkerhedstiltagene i virksomhederne på grund af manglende viden om, hvad der rent faktisk sker.

Også selv om It-cheferne vurderer (76 procent), at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres virksomhed bliver udsat for et angreb inden for de næste tre måneder.

34 procent af it-cheferne i Norden har ikke fortalt topledelsen om sikkerhedsbrister. Kilde: WMvare.

Chefen har ansvaret
På den anden side mener mange af medarbejderne, at it-sikkerheden er forankret hos direktøren.

Omkring en fjerdedel af it-afdelinger og medarbejdere i Norden mener, at det er den administrerende direktør, der bør holdes ansvarlig for markante brud på datasikkerheden.

“Kommunikationsbrist mellem virksomhedsledere og it-chefer er betegnende for den bagvedliggende udfordring i forhold til it-sikkerheden,” siger Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark om tallene med henvisning til, at undersøgelsen indikerer, at dem, som holdes ansvarlig for virksomhedens it-sikkerhed, ikke altid har et klart billede af de risici, som it-sikkerhed udgør.

Kommunikationen mellem it-afdeling og chefgangen er altså stadig en flaskehals for it-sikkerhed, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten.

Rundspørgen er foretaget i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Italien, Rusland, Mellemøsten, Sverige, Norge og altså Danmark i marts 2016.

Læs også:
Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Topledelsen er ikke interesseret i it-sikkerhed.

Den sætning hører man ofte.

Men en ny rundspørge blandt it-folk viser også, at kommunikationen heller ikke altid fungerer den modsatte vej, altså fra it-afdelingen til cheferne.

I en undersøgelse fra VMware, der er foretaget blandt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra virksomheder med over 1.000 ansatte i flere lande, herunder Danmark, kan man således læse at:

Mere end en tredjedel af it-chefer i Norden, 34 procent, indrømmer, at de faktisk ikke har oplyst den overordnede ledelse om et alvorligt brud på virksomhedens datasikkerhed.

Kommunikationsbrist mellem it-afdelingen og resten af virksomheden kan således resultere i nedprioritering af sikkerhedstiltagene i virksomhederne på grund af manglende viden om, hvad der rent faktisk sker.

Også selv om It-cheferne vurderer (76 procent), at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres virksomhed bliver udsat for et angreb inden for de næste tre måneder.

34 procent af it-cheferne i Norden har ikke fortalt topledelsen om sikkerhedsbrister. Kilde: WMvare.

Chefen har ansvaret
På den anden side mener mange af medarbejderne, at it-sikkerheden er forankret hos direktøren.

Omkring en fjerdedel af it-afdelinger og medarbejdere i Norden mener, at det er den administrerende direktør, der bør holdes ansvarlig for markante brud på datasikkerheden.

“Kommunikationsbrist mellem virksomhedsledere og it-chefer er betegnende for den bagvedliggende udfordring i forhold til it-sikkerheden,” siger Lars-Bo Klausen, landechef for VMware Danmark om tallene med henvisning til, at undersøgelsen indikerer, at dem, som holdes ansvarlig for virksomhedens it-sikkerhed, ikke altid har et klart billede af de risici, som it-sikkerhed udgør.

Kommunikationen mellem it-afdeling og chefgangen er altså stadig en flaskehals for it-sikkerhed, lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten.

Rundspørgen er foretaget i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Italien, Rusland, Mellemøsten, Sverige, Norge og altså Danmark i marts 2016.

Læs også:
Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb