Monthly Archives: June 2016

Sådan ser et udkast til den færdige drone ud. Grafik: Syddansk Universitet

Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation Syddansk Universitet. Foto: Syddansk Universitet

Danske forskere arbejder hårdt på en drone, som skal revolutionere biologisk krigsførsel.

Med kirurgisk præcision skal dronen flyve over sit mål og smide en last af dødbringende mider, som vil fortære sine ofre uden nåde.

Heldigvis er ofrene skadedyr, og målene er jordbærplanter, så den almindelige befolkning er ikke i fare for andet end ondt i maven af for mange jordbær.

Flyveklar om to år
Projektet er stadig i sin spæde barndom, men i løbet af to år skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet i samarbejde med en række erhvervspartnere levere en drone, som er klar til at sprede mider, mariehøns og andre nyttedyr i kampen for et sundere landbrug med færre sprøjtemidler.

Men der er lige nogle udfordringer, som skal håndteres, før du kan høre Valkyrier-idtet brøle ud over jordbærmarkerne.

Eksempelvis skal forskerne finde ud af, hvordan man spreder de små nyttedyr både sikkert og præcist.

For det er ingen nytte til, hvis alle mariehønsene bliver kastet ud hulter til bulter eller dør undervejs til jordbærplanterne.

Petriskåle over hele gulvet
Den slags kræver omhyggelige forsøg, og her kommer universitetsfolkene ind i billedet, fortæller Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet.

“Vi er i gang med at bygge de forsøgsopstillinger, der skal bruges. Det skal foregå i en hal, hvor vi spænder en sprede-enhed op på et stativ. Så sætter vi petriskåle ud på gulvet og ser, hvor insekterne lander, og hvordan de har det.”

Selv om det måske kan lyde mærkeligt at smide en masse insekter ud over et gulv og tælle de levende bagefter, er der mening i galskaben.

For med de første undersøgelser, kan forskerne komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan de kan påvirke spredningen.

“Vi skal blandt andet se, om vinden kan udnyttes til at trække mediet ud af containeren og placere nyttedyrene mere præcist,” forklarer Søren Wiatr Borg.

Dronekontrol og positionsdata
Men én ting er at udregne, hvordan nyttedyrene skal spredes, en ganske anden er at holde dronen, der hvor den skal være i den virkelige verden, når der både er vind og vejr med i beregningen.

Det arbejder droneforsker Kjeld Jensen fra SDU Unmanned Aerial Systems Center på at perfektionere.

Han har nok at se til, for hans opgave kræver både præcis viden om dronens position og effektiv styring af dens motorer.

Mange droner er nemlig ikke ret stabile, forklarer Kjeld Jensen.

“De fleste droner får problemer i blæsevejr, men en drone der kan klare blæsevejr, bliver, hvor du vil have den.”

Problemet bliver ikke mindre, når dronen skal bære rundt på en last som for eksempel kameraer og en beholder fuld af mariehøns. For dronerne er bygget til at være i ligevægt, så forskerne må være kreative, når der kommer nyttelast ind i billedet.

Open source gør arbejdet lettere
Men heldigvis er der hjælp at hente. For open source-miljøet er fyldt med drone-entusiaster, som udvikler styresystemer, der er lige til at lukke op og bygge videre på for forskerne.

“De droner, vi bruger nu, kommer fra et firma, der hedder Viacopter, og benytter en autopilot fra et open source-community, der hedder Autoquad. I modsætning til andre droner, bruger den en adaptiv dynamisk reguleringsalgoritme.”

Oversat til almindeligt sprog betyder det, at dronen kan tage højde for, at dronens vægt ikke nødvendigvis er jævnt fordelt.

Det er vigtigt, når forskerne spænder udstyr som kameraer og en spreder fyldt med mariehøns fast på dronen.

Bedre præcision med skrællet gps og Raspberry Pi
Når der er styr på dronens motorkraft, og den flyver stabilt, skal den vide, hvor den er.

De indbyggede gps’er i dronerne kan ikke bruges, for der er ikke plads til en nøjagtighed på et par meter, når nyttedyrene skal fordeles jævnt og smalle rækker af jordbærplanter.

Derfor har forskerne indkøbt en særligt præcis gps, så dronen kan få helt nøjagtige positionsdata.

Også her må forskerne trække i arbejdstøjet.

For den nye gps skal ombygges, så den er lille nok til, at dronen kan bære den, og selve dronen skal omprogrammeres, så den bruger data fra den nye gps i stedet for den indbyggede.

“Vi har rettet i dronens firmware og lavet noget nyt print, så den kan finde ud af at modtage sin position fra en anden kilde end den indbyggede gps.”

“Det kunne vi gøre, fordi det er open source. Vi har faktisk også en Raspberry Pi siddende på den, så vi nemt kan sende data ind i systemet,” forklarer Kjeld Jensen.

Det betyder, at dronen nu har positionsdata indenfor få centimeter frem for indtil flere meter. Den præcision kom dog ikke i første forsøg.

“Det har kostet os to understel og et par propeller fordi der jo kan ske fejl, når man roder med firmware i en drone. Jeg har efterhånden en hel plastikkasse med dele fra styrtene, stående på mit kontor,”  griner Kjeld Jensen.

Derfor har forskerne også bygget en switch på dronens controller, der kan slå dronen over til at bruge den indbyggede gps, hvis der opstår problemer med den nye.

Skal også virke indendørs
Et af de helt klassiske problemer med gps er, at signalet nemt bliver blokeret af træer eller bygninger, så forskerne arbejder naturligvis også på en anden løsning.

Kjeld Jensen og hans kolleger har taget en side fra landmålernes bog og sat prismer på dronerne.

På den måde kan en totalstation, det kikkertagtige apparat som landmålere måler med, tage jævnlige målinger og fortælle dronen, hvor den flyver.

Det kræver så, at dronen gider at stå stille længe nok, men det er der råd for.

“Jeg er i fuld gang med at skrive noget software, så vi via Raspberry Pi kan bede dronen om at stå stille i nogle sekunder, så vi kan få en måling fra totalstationen,” siger Kjeld Petersen.

Det går op og ned
Så langt, så godt.

Men der er selvfølgelig altid mere at se til i et forskningsprojekt, for selv i Danmark går landskabet op og ned, og dronen skal holde en fast højde over de afgrøder, nyttedyrene skal ramme.

Forskerne arbejder med flere forskellige løsninger på den udfordring. En af dem er at spænde forskellige afstandsmålere fast på dronen, men så er der også den lidt sjovere løsning.

“Der findes faktisk et frit tilgængeligt datasæt med højdemålinger for hver 60 cm i hele Danmark, og vi arbejder på at udnytte det sammen med gps-positionen,” siger Kjeld Jensen.

Motoren taler til dig
Planen er at generere en rute for dronen ud fra datasættet og lade dronen flyve den.

Kjeld Petersen er efterhånden forberedt på, at der kan være lidt vej fra plan til perfektion. Men det er ikke noget, der kommer i vejen for hans gåpåmod.

“Der er sikkert fejl, som vi finder senere,” lyder det fra droneforskeren.

Inden samtalen slutter, må vi stille Kjeld Jensen et spørgsmål, som har holdt os vågne hele natten.

Kommer dronen til at spille Wagners Valkyrieridtet, når den bomber skadedyrene med mariehøns?

“Nej, det gør den nok ikke. Men den kan faktisk tale.”

“Fyrene i open source teamet bag motorcontrollerne har lavet en mini synthesizer, og de bruger motorerne til at gengive lyden. Så motorerne siger ‘all systems are functional’, ‘armed’ og ‘disarmed’.”

Læs også: Danske forskere skyder flæskestege med dronekatapult – for din sikkerheds skyld

Sådan ser et udkast til den færdige drone ud. Grafik: Syddansk Universitet

Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation Syddansk Universitet. Foto: Syddansk Universitet

Danske forskere arbejder hårdt på en drone, som skal revolutionere biologisk krigsførsel.

Med kirurgisk præcision skal dronen flyve over sit mål og smide en last af dødbringende mider, som vil fortære sine ofre uden nåde.

Heldigvis er ofrene skadedyr, og målene er jordbærplanter, så den almindelige befolkning er ikke i fare for andet end ondt i maven af for mange jordbær.

Flyveklar om to år
Projektet er stadig i sin spæde barndom, men i løbet af to år skal forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet i samarbejde med en række erhvervspartnere levere en drone, som er klar til at sprede mider, mariehøns og andre nyttedyr i kampen for et sundere landbrug med færre sprøjtemidler.

Men der er lige nogle udfordringer, som skal håndteres, før du kan høre Valkyrier-idtet brøle ud over jordbærmarkerne.

Eksempelvis skal forskerne finde ud af, hvordan man spreder de små nyttedyr både sikkert og præcist.

For det er ingen nytte til, hvis alle mariehønsene bliver kastet ud hulter til bulter eller dør undervejs til jordbærplanterne.

Petriskåle over hele gulvet
Den slags kræver omhyggelige forsøg, og her kommer universitetsfolkene ind i billedet, fortæller Søren Wiatr Borg, lektor på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet.

“Vi er i gang med at bygge de forsøgsopstillinger, der skal bruges. Det skal foregå i en hal, hvor vi spænder en sprede-enhed op på et stativ. Så sætter vi petriskåle ud på gulvet og ser, hvor insekterne lander, og hvordan de har det.”

Selv om det måske kan lyde mærkeligt at smide en masse insekter ud over et gulv og tælle de levende bagefter, er der mening i galskaben.

For med de første undersøgelser, kan forskerne komme et skridt nærmere en forståelse af, hvordan de kan påvirke spredningen.

“Vi skal blandt andet se, om vinden kan udnyttes til at trække mediet ud af containeren og placere nyttedyrene mere præcist,” forklarer Søren Wiatr Borg.

Dronekontrol og positionsdata
Men én ting er at udregne, hvordan nyttedyrene skal spredes, en ganske anden er at holde dronen, der hvor den skal være i den virkelige verden, når der både er vind og vejr med i beregningen.

Det arbejder droneforsker Kjeld Jensen fra SDU Unmanned Aerial Systems Center på at perfektionere.

Han har nok at se til, for hans opgave kræver både præcis viden om dronens position og effektiv styring af dens motorer.

Mange droner er nemlig ikke ret stabile, forklarer Kjeld Jensen.

“De fleste droner får problemer i blæsevejr, men en drone der kan klare blæsevejr, bliver, hvor du vil have den.”

Problemet bliver ikke mindre, når dronen skal bære rundt på en last som for eksempel kameraer og en beholder fuld af mariehøns. For dronerne er bygget til at være i ligevægt, så forskerne må være kreative, når der kommer nyttelast ind i billedet.

Open source gør arbejdet lettere
Men heldigvis er der hjælp at hente. For open source-miljøet er fyldt med drone-entusiaster, som udvikler styresystemer, der er lige til at lukke op og bygge videre på for forskerne.

“De droner, vi bruger nu, kommer fra et firma, der hedder Viacopter, og benytter en autopilot fra et open source-community, der hedder Autoquad. I modsætning til andre droner, bruger den en adaptiv dynamisk reguleringsalgoritme.”

Oversat til almindeligt sprog betyder det, at dronen kan tage højde for, at dronens vægt ikke nødvendigvis er jævnt fordelt.

Det er vigtigt, når forskerne spænder udstyr som kameraer og en spreder fyldt med mariehøns fast på dronen.

Bedre præcision med skrællet gps og Raspberry Pi
Når der er styr på dronens motorkraft, og den flyver stabilt, skal den vide, hvor den er.

De indbyggede gps’er i dronerne kan ikke bruges, for der er ikke plads til en nøjagtighed på et par meter, når nyttedyrene skal fordeles jævnt og smalle rækker af jordbærplanter.

Derfor har forskerne indkøbt en særligt præcis gps, så dronen kan få helt nøjagtige positionsdata.

Også her må forskerne trække i arbejdstøjet.

For den nye gps skal ombygges, så den er lille nok til, at dronen kan bære den, og selve dronen skal omprogrammeres, så den bruger data fra den nye gps i stedet for den indbyggede.

“Vi har rettet i dronens firmware og lavet noget nyt print, så den kan finde ud af at modtage sin position fra en anden kilde end den indbyggede gps.”

“Det kunne vi gøre, fordi det er open source. Vi har faktisk også en Raspberry Pi siddende på den, så vi nemt kan sende data ind i systemet,” forklarer Kjeld Jensen.

Det betyder, at dronen nu har positionsdata indenfor få centimeter frem for indtil flere meter. Den præcision kom dog ikke i første forsøg.

“Det har kostet os to understel og et par propeller fordi der jo kan ske fejl, når man roder med firmware i en drone. Jeg har efterhånden en hel plastikkasse med dele fra styrtene, stående på mit kontor,”  griner Kjeld Jensen.

Derfor har forskerne også bygget en switch på dronens controller, der kan slå dronen over til at bruge den indbyggede gps, hvis der opstår problemer med den nye.

Skal også virke indendørs
Et af de helt klassiske problemer med gps er, at signalet nemt bliver blokeret af træer eller bygninger, så forskerne arbejder naturligvis også på en anden løsning.

Kjeld Jensen og hans kolleger har taget en side fra landmålernes bog og sat prismer på dronerne.

På den måde kan en totalstation, det kikkertagtige apparat som landmålere måler med, tage jævnlige målinger og fortælle dronen, hvor den flyver.

Det kræver så, at dronen gider at stå stille længe nok, men det er der råd for.

“Jeg er i fuld gang med at skrive noget software, så vi via Raspberry Pi kan bede dronen om at stå stille i nogle sekunder, så vi kan få en måling fra totalstationen,” siger Kjeld Petersen.

Det går op og ned
Så langt, så godt.

Men der er selvfølgelig altid mere at se til i et forskningsprojekt, for selv i Danmark går landskabet op og ned, og dronen skal holde en fast højde over de afgrøder, nyttedyrene skal ramme.

Forskerne arbejder med flere forskellige løsninger på den udfordring. En af dem er at spænde forskellige afstandsmålere fast på dronen, men så er der også den lidt sjovere løsning.

“Der findes faktisk et frit tilgængeligt datasæt med højdemålinger for hver 60 cm i hele Danmark, og vi arbejder på at udnytte det sammen med gps-positionen,” siger Kjeld Jensen.

Motoren taler til dig
Planen er at generere en rute for dronen ud fra datasættet og lade dronen flyve den.

Kjeld Petersen er efterhånden forberedt på, at der kan være lidt vej fra plan til perfektion. Men det er ikke noget, der kommer i vejen for hans gåpåmod.

“Der er sikkert fejl, som vi finder senere,” lyder det fra droneforskeren.

Inden samtalen slutter, må vi stille Kjeld Jensen et spørgsmål, som har holdt os vågne hele natten.

Kommer dronen til at spille Wagners Valkyrieridtet, når den bomber skadedyrene med mariehøns?

“Nej, det gør den nok ikke. Men den kan faktisk tale.”

“Fyrene i open source teamet bag motorcontrollerne har lavet en mini synthesizer, og de bruger motorerne til at gengive lyden. Så motorerne siger ‘all systems are functional’, ‘armed’ og ‘disarmed’.”

Læs også: Danske forskere skyder flæskestege med dronekatapult – for din sikkerheds skyld

Bredbånds-abonnementer med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015 (PDF).

Her fremgår det, at det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

Heraf er 47,1 procent af de 109.000 nye bredbåndsabonnementer til mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer.

Det er først og fremmest de hurtigste bredbåndsforbindelser, der boomer i øjeblikket, når vi ser på de faste forbindelser.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem.”

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Som tallene viser, er der dog også rigtig mange danskere, der har langt lavere bredbånds-hastigheder.

En del har det formenltig fint med den situation, mens andre ønsker mere fart på internet-forbindelsen, men af den ene eller den anden årsag ikke kan få det.

Downloadhastighederne er fortsat markant hurtigere en upload-hastighederne, kan man se i Energistyrelsens statistik.

Kun 19,6 procent af bredbånds-abonnementerne har en upload-hastighed på mindst 30 Mbit/s, mens 10-30 Mbit/s og 2-10 Mbit/s er de mest almindelige uploadhastigheder i dag.

Energistyrelsens nye telestastistik viser også, at antallet af xDSL-abonnementer gik tilbage med 2,6 procent fra 2014 til 2015.

Fibernet-løsningerne steg med 13,5 procent, og kabel-tv-bredbåndsløsningerne voksede også med 4,3 procent.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Bredbånds-abonnementer med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015 (PDF).

Her fremgår det, at det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

Heraf er 47,1 procent af de 109.000 nye bredbåndsabonnementer til mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer.

Det er først og fremmest de hurtigste bredbåndsforbindelser, der boomer i øjeblikket, når vi ser på de faste forbindelser.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem.”

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Som tallene viser, er der dog også rigtig mange danskere, der har langt lavere bredbånds-hastigheder.

En del har det formenltig fint med den situation, mens andre ønsker mere fart på internet-forbindelsen, men af den ene eller den anden årsag ikke kan få det.

Downloadhastighederne er fortsat markant hurtigere en upload-hastighederne, kan man se i Energistyrelsens statistik.

Kun 19,6 procent af bredbånds-abonnementerne har en upload-hastighed på mindst 30 Mbit/s, mens 10-30 Mbit/s og 2-10 Mbit/s er de mest almindelige uploadhastigheder i dag.

Energistyrelsens nye telestastistik viser også, at antallet af xDSL-abonnementer gik tilbage med 2,6 procent fra 2014 til 2015.

Fibernet-løsningerne steg med 13,5 procent, og kabel-tv-bredbåndsløsningerne voksede også med 4,3 procent.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Striberne på græsset er malet op, og tribunerne fuld af spændte fans ved EM i fodbold 2016. Men hvem går egentlig hen og vinder?

Mulighederne er mange i år med mange stærke hold, men ifølge Microsofts Bing er svaret ligetil.

Det bliver nemlig Tyskland, der står til at vinde æren og trofæet 10. juli. I finalen kommer tyskerne til at møde Spanien, lyder analysen..

Microsoft anvender algoritmer og big data til at udregne sandsynligheder for holdene, og det har vist sig at være en velfungerende metode.

Microsoft har nemlig tidligere haft stor succes med at forudsige sportsbegivenheder.

I 2014 forudsagde Bing resulaterne for flere kampe, samt at VM-finalen i fodbold ville blive udkæmpet mellem Tyskland og Argentina, og at Tyskland ville vinde.

Samtlige kampe endte, som Microsoft havde spået.

Foto: Microsoft

Mester i reality-finaler
Microsoft har også tidligere forudset andre begivenheder med stor succes.

Bing forudså vinderne ved reality-programmer som amerikanske The Voice, American Idols og Dancing with the Stars (amerikansk Vild med Dans) ved hjælp af Bing-brugeres søgedata samt data fra Facebook og Twitter.

Microsofts forudsigelser bygger på modeller fra analytikeren og økonomen David Rothschild, der arbejder hos Microsoft.

Han var også en af hjernerne bag forudsigelserne ved VM i 2014, og du kan læse en interessant post omkring VM her.

Læs også: Fodbold VM 2014: Computere har fundet vinderne

Også andre virksomheder byder ind med forudsigelser bygget på algoritmer.

Også analytikere fra Yahoo og Tumblr er nået frem til, at Tyskland vinder EM-finalen, mens et selskab som Blue Yonder, der lever af automatiseret big databehandling i blandt andet supermarkeder, spår Frankrig som den mest sandsynlige vinder.

I skrivende stund viser et blik på forskellige bettingsider, at en tysk sejr over Spanien giver 26 gange din indsats. Så der er gode penge at hente, hvis Microsofts forudsigelse holder stik.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Striberne på græsset er malet op, og tribunerne fuld af spændte fans ved EM i fodbold 2016. Men hvem går egentlig hen og vinder?

Mulighederne er mange i år med mange stærke hold, men ifølge Microsofts Bing er svaret ligetil.

Det bliver nemlig Tyskland, der står til at vinde æren og trofæet 10. juli. I finalen kommer tyskerne til at møde Spanien, lyder analysen..

Microsoft anvender algoritmer og big data til at udregne sandsynligheder for holdene, og det har vist sig at være en velfungerende metode.

Microsoft har nemlig tidligere haft stor succes med at forudsige sportsbegivenheder.

I 2014 forudsagde Bing resulaterne for flere kampe, samt at VM-finalen i fodbold ville blive udkæmpet mellem Tyskland og Argentina, og at Tyskland ville vinde.

Samtlige kampe endte, som Microsoft havde spået.

Foto: Microsoft

Mester i reality-finaler
Microsoft har også tidligere forudset andre begivenheder med stor succes.

Bing forudså vinderne ved reality-programmer som amerikanske The Voice, American Idols og Dancing with the Stars (amerikansk Vild med Dans) ved hjælp af Bing-brugeres søgedata samt data fra Facebook og Twitter.

Microsofts forudsigelser bygger på modeller fra analytikeren og økonomen David Rothschild, der arbejder hos Microsoft.

Han var også en af hjernerne bag forudsigelserne ved VM i 2014, og du kan læse en interessant post omkring VM her.

Læs også: Fodbold VM 2014: Computere har fundet vinderne

Også andre virksomheder byder ind med forudsigelser bygget på algoritmer.

Også analytikere fra Yahoo og Tumblr er nået frem til, at Tyskland vinder EM-finalen, mens et selskab som Blue Yonder, der lever af automatiseret big databehandling i blandt andet supermarkeder, spår Frankrig som den mest sandsynlige vinder.

I skrivende stund viser et blik på forskellige bettingsider, at en tysk sejr over Spanien giver 26 gange din indsats. Så der er gode penge at hente, hvis Microsofts forudsigelse holder stik.

Læs også: UEFA’s CIO: Så meget it-grej skal vi have klar til EM i fodbold

Der er efterhånden gået en måned siden, at politiet tog automatiske nummerpladelæsere i brug.

En it-løsning der automatisk registrerer nummerplader på de biler, som betjentene passerer under kørsel i patruljevogn.

Herefter kan nummerpladen sammenholdes med en database, som eksempelvis fortæller, om der er betalt forsikring, eller om bilen er stjålet.

Læs også: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Indtil nu er 107 stationære kameraer fordelt på 24 steder i landet sat i drift sammen med fem patruljevogne, der kører i Københavns, Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi.

Fra den 17. maj frem til og med 9. juni er der i alt blevet aflæst mindst 8,1 million nummerplader (den samme plade kan registreres flere gange). Det er tallet for de faste kameraer. Der gemmes ikke oplysninger om antallet af aflæste nummerplader for de mobile kameraer.

Hovedparten af danskerne har dog ganske rent mel i posen, men desværre er der også en gruppe, der ikke helt formår at overholde reglerne.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Helt præcist har kameraerne haft over 114.000 hits på biler, der af den ene eller anden grund har været kendt i politiets registre i perioden.

“Vi kan se, at der kører rigtigt mange biler rundt derude, som enten er interessante for os i forbindelse med en efterforskning, eller som af færdselsmæssige årsager ikke burde køre rundt på vejene. Nu har vi fået værktøjet til nemmere og hurtigere at finde de biler, som vi gerne vil have fat på,” siger politidirektør Svend Larsen.

Ifølge politiet er det ikke muligt at sige ud fra tallene, hvor mange konkrete sager, som de automatiske nummerpladelæsere indtil nu har bidraget til.

Læs også: Galleri: Her er politiets nye it-system – sådan genkender det din nummerplade

I skemaet herunder kan du se, hvordan den 114.000 hits fordeler sig.

Kilde: Politiet.

Men man vil gerne give et eksempel fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der viser, hvor effektiv teknologien bag automatisk nummerpladegenkendelse er:

En mistænkt kriminel blev standset af tysk politi medbringende, hvad der umiddelbart lignede tyvekoster fra Danmark, fortæller politiet.

Manden nægtede at have været i Danmark, men ud fra oplysninger fra nummerpladelæserne kunne det slås fast, at den mistænkte havde befundet sig i Danmark, kort tid før han blev standset i Tyskland.

Han vil nu blive ført tilbage til Danmark, hvor sagen efterforskes yderligere, lyder det fra etaten.

Læs også:
Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Galleri: Her er politiets nye it-system – sådan genkender det din nummerplade

Der er efterhånden gået en måned siden, at politiet tog automatiske nummerpladelæsere i brug.

En it-løsning der automatisk registrerer nummerplader på de biler, som betjentene passerer under kørsel i patruljevogn.

Herefter kan nummerpladen sammenholdes med en database, som eksempelvis fortæller, om der er betalt forsikring, eller om bilen er stjålet.

Læs også: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Indtil nu er 107 stationære kameraer fordelt på 24 steder i landet sat i drift sammen med fem patruljevogne, der kører i Københavns, Nordsjællands og Københavns Vestegns Politi.

Fra den 17. maj frem til og med 9. juni er der i alt blevet aflæst mindst 8,1 million nummerplader (den samme plade kan registreres flere gange). Det er tallet for de faste kameraer. Der gemmes ikke oplysninger om antallet af aflæste nummerplader for de mobile kameraer.

Hovedparten af danskerne har dog ganske rent mel i posen, men desværre er der også en gruppe, der ikke helt formår at overholde reglerne.

Læs også: Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Helt præcist har kameraerne haft over 114.000 hits på biler, der af den ene eller anden grund har været kendt i politiets registre i perioden.

“Vi kan se, at der kører rigtigt mange biler rundt derude, som enten er interessante for os i forbindelse med en efterforskning, eller som af færdselsmæssige årsager ikke burde køre rundt på vejene. Nu har vi fået værktøjet til nemmere og hurtigere at finde de biler, som vi gerne vil have fat på,” siger politidirektør Svend Larsen.

Ifølge politiet er det ikke muligt at sige ud fra tallene, hvor mange konkrete sager, som de automatiske nummerpladelæsere indtil nu har bidraget til.

Læs også: Galleri: Her er politiets nye it-system – sådan genkender det din nummerplade

I skemaet herunder kan du se, hvordan den 114.000 hits fordeler sig.

Kilde: Politiet.

Men man vil gerne give et eksempel fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der viser, hvor effektiv teknologien bag automatisk nummerpladegenkendelse er:

En mistænkt kriminel blev standset af tysk politi medbringende, hvad der umiddelbart lignede tyvekoster fra Danmark, fortæller politiet.

Manden nægtede at have været i Danmark, men ud fra oplysninger fra nummerpladelæserne kunne det slås fast, at den mistænkte havde befundet sig i Danmark, kort tid før han blev standset i Tyskland.

Han vil nu blive ført tilbage til Danmark, hvor sagen efterforskes yderligere, lyder det fra etaten.

Læs også:
Vi kørte med i en patruljevogn med nummerpladegenkendelse: Efter tre minutter blev den første bil stoppet

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Galleri: Her er politiets nye it-system – sådan genkender det din nummerplade

Kommunernes store plan om at udskifte en række såkaldte monopolsystemer fra KMD er her kort før målstregen løbet ind i problemer, som kan få hele tidsplanen for udbud, udvikling og udrulning af tilsammen 21 it-systemer til at skride.

Du kan læse mere om udskiftningen af de 21 systemer her: Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud.

KMD har selv budt på – og vundet – en række ordrer om at bygge en række af systemerne.

Men ifølge det kommunalt ejede udbudsselskab Kombit har KMD for nylig meddelt, at “afgørende dele” af en stribe fælleskommunale såkaldte “støttesystemer” plus et helt nyt system til administration af sygedagpenge bliver mindst tre måneder forsinket.

Kombit har derfor meddelt landets 98 kommuner, at man for tiden ikke er stand til at udarbejde en opdateret tidsplan for bruddet på KMDs kommunale it-monopol.

Ifølge de seneste planer fra Kombit skulle de nævnte støttesystemer være meldt klar til levering allerede 1. juli, mens sygedagpengesystemet skal stå klar til nytår.

Det er indtil videre uklart, om forsinkelserne hos KMD får betydning for om andre leverandører kan gøre deres arbejde med at bygge de nye kommunale it-systemer færdigt til tiden.

Læs mere om bruddet på KMD’s kommunale it-monopol her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

Hos Kombit erkender kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard dog, at forsinkelserne kan få den konsekvens.

“Vi må forholde os til, at vi har fået udmeldt denne her forsinkelse, der som udgangspunkt vil påvirke den hovedtidsplan, som vi arbejder med. Det har vi en dialog med KMD om lige i øjeblikket,” siger Mikkel Tang Hedegaard til Computerworld.

“Vi er i dialog”
Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med præcis, hvad det er, der har skabt forsinkelserne hos KMD eller hvordan det vil påvirke andre leverandørers arbejde.

“Vi er i dialog med de øvrige leverandører, men det er ikke noget, vi har en afklaring på lige nu. Lige nu forholder vi os til den forsinkelse på tre måneder som er meldt ud fra KMD,” siger han.

Lappeløsninger på vej
Får forsinkelsen konsekvenser for KMD i form af bod?

“Det er ikke det, vi kigger ned i lige nu. Vores primære fokus er at bore det her problem ud, så vi kan komme på plan igen,” siger Mikkel Tang Hedegaard.

Lappeløsninger
Også formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, fra Favrskov kommune frygter, at især forsinkelsen af de såkaldte støttesystemer, vil få planerne om at bryde KMD’s monopol til at skride.

“Det er klart, at når KMD er forsinket med at levere støttesystemer, så kan det nemt få betydning for de samlede tidsplan,” siger Henrik Brix.

Han peger på, at det kan blive nødvendigt at lave en række midlertidige lappeløsninger, som kan gøre det muligt for kommunernes nye it-systemer at tale sammen indtil KMD er klar med deres del af arbejdet.

Computerworld har bedt KMD om et svar på, hvad der har udløst forsinkelserne, men selskabet har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I stedet har vicepresident i KMD, Morten Binderup, sendt en skriftlig kommentar, hvor han bekræfter, at dele af de fælleskommunale støttesystemer og det nye sygedagpengesystem bliver forsinket med omkring tre måneder.

“Det er et stort og komplekst program med mange delopgaver, som skal lykkes, for at nå i mål. De gamle løsninger skal udfases, nye løsninger skal bygges, en ny fælles kommunalarkitektur skal implementeres og en stor implementering i 98 kommuner skal koordineres,” lyder i kommentaren fra Morten Binderup, som fortsætter:

“Det er ikke usædvanligt, at projekter af en sådan størrelse og kompleksitet kan blive ramt af forsinkelser, men vi skal være de første til at beklage, at det rammer vores leverance. KMD er i en god og konstruktiv dialog med Kombit om projektet, og vi ser meget frem til at levere de sidste dele af KMD’s leverancer på Støttesystemer og Kommunernes Sygedagpengesystem,” slutter han.

Læs også:
Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Dansk it-darling skal bygge ny stor kommunal it-løsning

Kommunernes store plan om at udskifte en række såkaldte monopolsystemer fra KMD er her kort før målstregen løbet ind i problemer, som kan få hele tidsplanen for udbud, udvikling og udrulning af tilsammen 21 it-systemer til at skride.

Du kan læse mere om udskiftningen af de 21 systemer her: Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud.

KMD har selv budt på – og vundet – en række ordrer om at bygge en række af systemerne.

Men ifølge det kommunalt ejede udbudsselskab Kombit har KMD for nylig meddelt, at “afgørende dele” af en stribe fælleskommunale såkaldte “støttesystemer” plus et helt nyt system til administration af sygedagpenge bliver mindst tre måneder forsinket.

Kombit har derfor meddelt landets 98 kommuner, at man for tiden ikke er stand til at udarbejde en opdateret tidsplan for bruddet på KMDs kommunale it-monopol.

Ifølge de seneste planer fra Kombit skulle de nævnte støttesystemer være meldt klar til levering allerede 1. juli, mens sygedagpengesystemet skal stå klar til nytår.

Det er indtil videre uklart, om forsinkelserne hos KMD får betydning for om andre leverandører kan gøre deres arbejde med at bygge de nye kommunale it-systemer færdigt til tiden.

Læs mere om bruddet på KMD’s kommunale it-monopol her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

Hos Kombit erkender kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard dog, at forsinkelserne kan få den konsekvens.

“Vi må forholde os til, at vi har fået udmeldt denne her forsinkelse, der som udgangspunkt vil påvirke den hovedtidsplan, som vi arbejder med. Det har vi en dialog med KMD om lige i øjeblikket,” siger Mikkel Tang Hedegaard til Computerworld.

“Vi er i dialog”
Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med præcis, hvad det er, der har skabt forsinkelserne hos KMD eller hvordan det vil påvirke andre leverandørers arbejde.

“Vi er i dialog med de øvrige leverandører, men det er ikke noget, vi har en afklaring på lige nu. Lige nu forholder vi os til den forsinkelse på tre måneder som er meldt ud fra KMD,” siger han.

Lappeløsninger på vej
Får forsinkelsen konsekvenser for KMD i form af bod?

“Det er ikke det, vi kigger ned i lige nu. Vores primære fokus er at bore det her problem ud, så vi kan komme på plan igen,” siger Mikkel Tang Hedegaard.

Lappeløsninger
Også formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, fra Favrskov kommune frygter, at især forsinkelsen af de såkaldte støttesystemer, vil få planerne om at bryde KMD’s monopol til at skride.

“Det er klart, at når KMD er forsinket med at levere støttesystemer, så kan det nemt få betydning for de samlede tidsplan,” siger Henrik Brix.

Han peger på, at det kan blive nødvendigt at lave en række midlertidige lappeløsninger, som kan gøre det muligt for kommunernes nye it-systemer at tale sammen indtil KMD er klar med deres del af arbejdet.

Computerworld har bedt KMD om et svar på, hvad der har udløst forsinkelserne, men selskabet har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I stedet har vicepresident i KMD, Morten Binderup, sendt en skriftlig kommentar, hvor han bekræfter, at dele af de fælleskommunale støttesystemer og det nye sygedagpengesystem bliver forsinket med omkring tre måneder.

“Det er et stort og komplekst program med mange delopgaver, som skal lykkes, for at nå i mål. De gamle løsninger skal udfases, nye løsninger skal bygges, en ny fælles kommunalarkitektur skal implementeres og en stor implementering i 98 kommuner skal koordineres,” lyder i kommentaren fra Morten Binderup, som fortsætter:

“Det er ikke usædvanligt, at projekter af en sådan størrelse og kompleksitet kan blive ramt af forsinkelser, men vi skal være de første til at beklage, at det rammer vores leverance. KMD er i en god og konstruktiv dialog med Kombit om projektet, og vi ser meget frem til at levere de sidste dele af KMD’s leverancer på Støttesystemer og Kommunernes Sygedagpengesystem,” slutter han.

Læs også:
Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Dansk it-darling skal bygge ny stor kommunal it-løsning