Monthly Archives: June 2016

Hvert år i april deltager jeg i FSFE European Legal Networks konference, hvor alle os open source jura-nørder fra universiteter, advokatkontorer og virksomheder mødes for at snakke om det seneste inden for open source licenser og relaterede juridiske udfordringer.

Dette netværk er et neutralt, upartisk og privat forum, der faciliteres af Free Software Foundation Europe.

Over sommeren vil jeg komme med en 4-5 blogindlæg med emner fra den seneste FSFE European Legal Networks konference afholdt i april i år i Barcelona for at give et indtryk af, hvad der fra en juridisk og licensretlig vinkel rører sig på open source fronten.

Biler med open source-software
Kan man forestille sig, at fremtidens selvkørende biler havde Linux som operativsystem? Det kan man selvfølgelig godt.

Open source software er grundlaget for næste al software nyudvikling inden for alle gamle og nye industrier.

Det er der som bekendt mange gode grunde til: Åben innovation, fælles betaling af udviklingsomkostninger og så videre. Men hvad med sikkerheden?

For bilindustrien er det af afgørende betydning, at de underliggende IT systemer virker.

Computer crash betyder ikke kun reboot af computeren. Et bil crash kan betyde død og ødelæggelse.

Vil anvendelse af open source i bilindustrien betyde øget sikkerhed? Vil man ikke kunne skabe mere sikre løsninger, som alle bilfabrikanterne kan anvende og forbedre i fællesskab med færre omkostninger som et fundament for udviklingen af deres egne særlige egenskaber?

Klummen fortsætter under billedet…

Blandt andet Mercedes har fremvist selvkørende biler hvor passagerne kan holde møder undervejs.

En sådan gennemprøvet kernesoftware vil potentielt kunne gøre det nemmere for lovgiverne generelt at forholde sig til spørgsmål om ansvar og sikkerhed og dermed bane vejen for en hurtigere accept af teknologien.

Kunne alle disse skandaler om falske test for udledning af gas etc. fra biler ikke være undgået, hvis test softwaren havde været open source?

Modstand mod open source i bilindustrien
Bilindustrien har i de forgangne fem år også generelt gjort mere brug af FOSS, men det har stort set udelukkende været til brug for brugerservices såsom navigation og underholdningssystemer.

Men bilfabrikanternes har haft en særlig modstand mod at bruge open source software frigivet under General Public license version 3 (GPLv3).

Denne modstand skyldes GPLv3s såkaldte  “anti-tivoization”-klausul i licensens pkt. 6. Om baggrunden for denne klausul, se dette link.

Mange bilfabrikanter bruger hardware, som forhindrer brugerne i at køre modificerede versioner af fabrikantens software. Den nævnte klausul i GPLv3 forbyder producenterne at lave sådanne restriktioner i deres hardware, hvis de bruger GPLv3-software i de systemer, som køres på hardwaren.

De bliver nemlig gennem licensen forpligtede til at stille installationsinformation til rådighed for brugerne, som muliggør installation og kørsel af brugernes egne modificerede udgaver af fabrikantens software.

Bilfabrikanterne begrunder hovedsageligt modstanden mod GPLv3-software med hensynet til sikkerhed. Det skal efter deres mening ikke være muligt for bilejerne at modificere bilens software, fordi det vil kunne medføre fare for brugerne selv og andre trafikanter.

Der kan dog for det første stilles spørgsmålstegn ved, om hensynet til sikkerheden reelt er baggrunden for bilindustriens frygt for brugernes mulighed for at køre deres egen software på bilernes hardware.

Stort marked for remapping af bilers motor
Bilejere har i mange år udskiftet dele af deres biler, herunder dæk, bremser og sågar software, hvilket støttes af bilindustrien.

For eksempel er der et stort marked for udskiftning eller modificering (“remapping”) af softwaren bilers Engine Control Units (“ECU”), der er computere, som styrer bilernes motorer, herunder bl.a. brændstofblandingen, brændstoftilførslen og gearingen af bilen.

Bilindustrien rådfører sig med og bruger data fra virksomheder, der tilbyder ECU remapping, og støtter således indirekte denne praksis, selvom ændringer i motorens ydeevne potentielt kan medføre sikkerhedsricisi.

For det andet er det ikke den fulde sandhed, at GPLv3 absolut forbyder fabrikanterne at forhindre brugernes kørsel af egen software på deres bilers hardware.

Licensens pkt. 7 gør det muligt for ophavsmanden til GPL-programmet at give bilfabrikanterne en ekstra tilladelse at bruge GPLv3-software i deres biler uden at overholde forpligtelsen til at levere installationsinformation til køberne af bilerne.

Bilindustrien muliggør i forvejen modificeringer af biler, som kan medføre tab af sikkerhed; det er muligt at udvikle GPLv3-software, som bilfabrikanter kan bruge uden at skulle tillade bilejernes modifikationer heraf; og endelig er det kun GPLv3 – også dermed ikke andre FOSS-licenser – som generelt tvinger bilfabrikanterne til at tillade modifikationer i deres software.

Spørgsmål om bilernes sikkerhed bør derfor næppe være til hinder for brug af FOSS i selvkørende biler. Hvis bilfabrikanterne kan og vil indse dette, vil de mange fordele ved den frit tilgængelige kildekode kunne bane vejen for, at teknologien hurtigt vil kunne blive taget i brug.

Læs mere om brug af GPL v3 i bilindustrien i artiklen “Driven to Tears – GPLv3 and the Automotive Industr”

Tak til stud.jur. Victor Emil Clausen, der har hjulpet med dette indlæg.

Hvert år i april deltager jeg i FSFE European Legal Networks konference, hvor alle os open source jura-nørder fra universiteter, advokatkontorer og virksomheder mødes for at snakke om det seneste inden for open source licenser og relaterede juridiske udfordringer.

Dette netværk er et neutralt, upartisk og privat forum, der faciliteres af Free Software Foundation Europe.

Over sommeren vil jeg komme med en 4-5 blogindlæg med emner fra den seneste FSFE European Legal Networks konference afholdt i april i år i Barcelona for at give et indtryk af, hvad der fra en juridisk og licensretlig vinkel rører sig på open source fronten.

Biler med open source-software
Kan man forestille sig, at fremtidens selvkørende biler havde Linux som operativsystem? Det kan man selvfølgelig godt.

Open source software er grundlaget for næste al software nyudvikling inden for alle gamle og nye industrier.

Det er der som bekendt mange gode grunde til: Åben innovation, fælles betaling af udviklingsomkostninger og så videre. Men hvad med sikkerheden?

For bilindustrien er det af afgørende betydning, at de underliggende IT systemer virker.

Computer crash betyder ikke kun reboot af computeren. Et bil crash kan betyde død og ødelæggelse.

Vil anvendelse af open source i bilindustrien betyde øget sikkerhed? Vil man ikke kunne skabe mere sikre løsninger, som alle bilfabrikanterne kan anvende og forbedre i fællesskab med færre omkostninger som et fundament for udviklingen af deres egne særlige egenskaber?

Klummen fortsætter under billedet…

Blandt andet Mercedes har fremvist selvkørende biler hvor passagerne kan holde møder undervejs.

En sådan gennemprøvet kernesoftware vil potentielt kunne gøre det nemmere for lovgiverne generelt at forholde sig til spørgsmål om ansvar og sikkerhed og dermed bane vejen for en hurtigere accept af teknologien.

Kunne alle disse skandaler om falske test for udledning af gas etc. fra biler ikke være undgået, hvis test softwaren havde været open source?

Modstand mod open source i bilindustrien
Bilindustrien har i de forgangne fem år også generelt gjort mere brug af FOSS, men det har stort set udelukkende været til brug for brugerservices såsom navigation og underholdningssystemer.

Men bilfabrikanternes har haft en særlig modstand mod at bruge open source software frigivet under General Public license version 3 (GPLv3).

Denne modstand skyldes GPLv3s såkaldte  “anti-tivoization”-klausul i licensens pkt. 6. Om baggrunden for denne klausul, se dette link.

Mange bilfabrikanter bruger hardware, som forhindrer brugerne i at køre modificerede versioner af fabrikantens software. Den nævnte klausul i GPLv3 forbyder producenterne at lave sådanne restriktioner i deres hardware, hvis de bruger GPLv3-software i de systemer, som køres på hardwaren.

De bliver nemlig gennem licensen forpligtede til at stille installationsinformation til rådighed for brugerne, som muliggør installation og kørsel af brugernes egne modificerede udgaver af fabrikantens software.

Bilfabrikanterne begrunder hovedsageligt modstanden mod GPLv3-software med hensynet til sikkerhed. Det skal efter deres mening ikke være muligt for bilejerne at modificere bilens software, fordi det vil kunne medføre fare for brugerne selv og andre trafikanter.

Der kan dog for det første stilles spørgsmålstegn ved, om hensynet til sikkerheden reelt er baggrunden for bilindustriens frygt for brugernes mulighed for at køre deres egen software på bilernes hardware.

Stort marked for remapping af bilers motor
Bilejere har i mange år udskiftet dele af deres biler, herunder dæk, bremser og sågar software, hvilket støttes af bilindustrien.

For eksempel er der et stort marked for udskiftning eller modificering (“remapping”) af softwaren bilers Engine Control Units (“ECU”), der er computere, som styrer bilernes motorer, herunder bl.a. brændstofblandingen, brændstoftilførslen og gearingen af bilen.

Bilindustrien rådfører sig med og bruger data fra virksomheder, der tilbyder ECU remapping, og støtter således indirekte denne praksis, selvom ændringer i motorens ydeevne potentielt kan medføre sikkerhedsricisi.

For det andet er det ikke den fulde sandhed, at GPLv3 absolut forbyder fabrikanterne at forhindre brugernes kørsel af egen software på deres bilers hardware.

Licensens pkt. 7 gør det muligt for ophavsmanden til GPL-programmet at give bilfabrikanterne en ekstra tilladelse at bruge GPLv3-software i deres biler uden at overholde forpligtelsen til at levere installationsinformation til køberne af bilerne.

Bilindustrien muliggør i forvejen modificeringer af biler, som kan medføre tab af sikkerhed; det er muligt at udvikle GPLv3-software, som bilfabrikanter kan bruge uden at skulle tillade bilejernes modifikationer heraf; og endelig er det kun GPLv3 – også dermed ikke andre FOSS-licenser – som generelt tvinger bilfabrikanterne til at tillade modifikationer i deres software.

Spørgsmål om bilernes sikkerhed bør derfor næppe være til hinder for brug af FOSS i selvkørende biler. Hvis bilfabrikanterne kan og vil indse dette, vil de mange fordele ved den frit tilgængelige kildekode kunne bane vejen for, at teknologien hurtigt vil kunne blive taget i brug.

Læs mere om brug af GPL v3 i bilindustrien i artiklen “Driven to Tears – GPLv3 and the Automotive Industr”

Tak til stud.jur. Victor Emil Clausen, der har hjulpet med dette indlæg.

“Project Scorpio” er kodenavnet på Microsofts kommende superkonsol, som selskabet løftede sløret for mandag ved computerspilsmessen E3 i Los Angeles.

Er du konsolgamer – måske mere specifikt Xbox-spiller – kan du godt begynde at glæde sig til juletid 2017, hvor konsollen bliver lanceret – højst sandsynligt med et andet navn.

Superkonsollen vil have en stadig unavngiven GPU, der vil yde seks teraflops og som kan køre spil i 4K-opløsning på 60Hz.

Højere opløsninger såsom 2.560 x 1.440 pixels er så småt begyndt at blive udbredt i gamer-kredse, men den eksisterende Xbox One kan stadig kun vise spil i 1.080 x 1.920-oplønsing (FHD).

Den nye konsol vil også i højere grad omfavne hele Windows 10′s “crossplatform-ide”, hvor du kan købe et spil på din pc og spille det på din Project Scorpio-konsol.

Virtual reality – måske sammen med Oculus
Ud over omfavnelsen af 4K-opløsningen, er den kommende konsol også VR-klar.

Spilfirmaet Bethesda har allerede meldt ud, at Scorpio kan køre Fallout 4 i Virtual Reality.

Hvilket VR-headset der skal bruges til konsollen er endnu uvist, men ved sidste års E3 offentliggjorde Microsoft og Oculus et større samarbejde, så chancen er stor for, at det bliver Oculus’ Rift-headset.

Der er endnu ingen specifik lanceringsdato ud over juletid 2017, ligesom der heller ikke er nogen pris.

Microsoft lancerede også ved E3 en opdateret Xbox One-konsol, Xbox One S, der er mindre og kan afspille 4K-video.

Det kan du læse mere om her: Microsoft lancerer ny XBox One S: Her er den.

Læs også: Nye grafikkort fra Nvidia: Bedre og billigere end de bedste på markedet i dag

“Project Scorpio” er kodenavnet på Microsofts kommende superkonsol, som selskabet løftede sløret for mandag ved computerspilsmessen E3 i Los Angeles.

Er du konsolgamer – måske mere specifikt Xbox-spiller – kan du godt begynde at glæde sig til juletid 2017, hvor konsollen bliver lanceret – højst sandsynligt med et andet navn.

Superkonsollen vil have en stadig unavngiven GPU, der vil yde seks teraflops og som kan køre spil i 4K-opløsning på 60Hz.

Højere opløsninger såsom 2.560 x 1.440 pixels er så småt begyndt at blive udbredt i gamer-kredse, men den eksisterende Xbox One kan stadig kun vise spil i 1.080 x 1.920-oplønsing (FHD).

Den nye konsol vil også i højere grad omfavne hele Windows 10′s “crossplatform-ide”, hvor du kan købe et spil på din pc og spille det på din Project Scorpio-konsol.

Virtual reality – måske sammen med Oculus
Ud over omfavnelsen af 4K-opløsningen, er den kommende konsol også VR-klar.

Spilfirmaet Bethesda har allerede meldt ud, at Scorpio kan køre Fallout 4 i Virtual Reality.

Hvilket VR-headset der skal bruges til konsollen er endnu uvist, men ved sidste års E3 offentliggjorde Microsoft og Oculus et større samarbejde, så chancen er stor for, at det bliver Oculus’ Rift-headset.

Der er endnu ingen specifik lanceringsdato ud over juletid 2017, ligesom der heller ikke er nogen pris.

Microsoft lancerede også ved E3 en opdateret Xbox One-konsol, Xbox One S, der er mindre og kan afspille 4K-video.

Det kan du læse mere om her: Microsoft lancerer ny XBox One S: Her er den.

Læs også: Nye grafikkort fra Nvidia: Bedre og billigere end de bedste på markedet i dag

Forestil dig, at din hjemmeside pludselig er lukket. Kunderne kan ikke handle i din forretning, eller dine følgere kan ikke læse din anmeldelse af tibetansk økospelt.

De mødes i stedet af en besked om, at siden er blokeret.

Hvordan kunne det gå så galt?

Det er der faktisk rigtigt mange måder, det kan, for Danmark har ikke én specifik lov for, hvornår din hjemmeside er så ulovlig, at den skal lukkes.

I stedet har vi en lang række forskellige love, som alle sammen kan føre til, at du mister kontrollen med din hjemmeside, eller internetudbyderne lukker for besøgendes adgang.

Blokerer 1.400 hjemmesider
Telebranchens blokerer allerede adgang til ca. 1.400 hjemmesider. Langt størstedelen står på politiets liste over hjemmesider, der spreder børneporno, men mindst 90 hjemmesider er blokeret af helt andre årsager.

Din side kan eksempelvis blive lukket, hvis du taler grimt om andre, eller ligger lige lovligt tæt op af en adnen sides navn.

Faktisk kan din side endda blive lukket, selvom hverken politi eller retsvæsnet har været inde over sagen.

Det kan du læse i en rapport fra det schweiziske institut for komparativ jura.

Instituttet har undersøgt reglerne for at blokere, filtrere og fjerne illegalt indhold på internettet i Europarådets 47 medlemslande.

Vi har set nærmere på kapitlet om Danmark og udarbejdet et diagram over, hvad der skal til, for at lukke en dansk hjemmeside.

Til lejligheden har vi opfundet hjemmesiden Heltuskyldig.dk. Så hvad skal der til, før vi mister kontrollen over vores fiktive hjemmeside?

Læs også: Bagmandspolitiet lukker 423 danske fup-hjemmesider i stor aktion

Forestil dig, at din hjemmeside pludselig er lukket. Kunderne kan ikke handle i din forretning, eller dine følgere kan ikke læse din anmeldelse af tibetansk økospelt.

De mødes i stedet af en besked om, at siden er blokeret.

Hvordan kunne det gå så galt?

Det er der faktisk rigtigt mange måder, det kan, for Danmark har ikke én specifik lov for, hvornår din hjemmeside er så ulovlig, at den skal lukkes.

I stedet har vi en lang række forskellige love, som alle sammen kan føre til, at du mister kontrollen med din hjemmeside, eller internetudbyderne lukker for besøgendes adgang.

Blokerer 1.400 hjemmesider
Telebranchens blokerer allerede adgang til ca. 1.400 hjemmesider. Langt størstedelen står på politiets liste over hjemmesider, der spreder børneporno, men mindst 90 hjemmesider er blokeret af helt andre årsager.

Din side kan eksempelvis blive lukket, hvis du taler grimt om andre, eller ligger lige lovligt tæt op af en adnen sides navn.

Faktisk kan din side endda blive lukket, selvom hverken politi eller retsvæsnet har været inde over sagen.

Det kan du læse i en rapport fra det schweiziske institut for komparativ jura.

Instituttet har undersøgt reglerne for at blokere, filtrere og fjerne illegalt indhold på internettet i Europarådets 47 medlemslande.

Vi har set nærmere på kapitlet om Danmark og udarbejdet et diagram over, hvad der skal til, for at lukke en dansk hjemmeside.

Til lejligheden har vi opfundet hjemmesiden Heltuskyldig.dk. Så hvad skal der til, før vi mister kontrollen over vores fiktive hjemmeside?

Læs også: Bagmandspolitiet lukker 423 danske fup-hjemmesider i stor aktion

I fremtiden kan du glemme alt om at small-talke med din chauffør, når du kører med en taxa eller en Uber.

I stedet vil du bliver hentet af en selvkørende robot-styret bil. Et scenarie, som vi efterhånden er blevet stillet i udsigt gennem en del år.

Men ifølge Jeff Holden, der er chef for produktudvikling hos Uber, er scenariet tættere på blive realiseret, end mange af os umiddelbart tror.

Til det amerikanske erhvervsmedie Bloombergs tech-konference Bloomberg Technology Conference fortæller han, at de selvkørende biler langt fra blot er et hobbyprojekt hos Uber. Derimod er det ifølge Jeff Holden et projekt, der har absoulut topprioritet for virksomheden.

Han forventer, at vi i løbet af dette år vil se en stadig øget aktviitet fra selvkørende biler på de amerikanske veje. Ikke alene fra Uber, men fra adskillige aktører, der udover Uber, Google og Tesla også menes at tælle Apple og adskillige etablerede bilkoncerner. 

Kommer før du tror det
Ifølge Jeff Holden vil vi i løbet af de kommende år se bilerne rulle ud på vejene i endnu større skala. 

På spørgsmålet om, hvornår det vil være muligt at bestille en selvkørende Uber fra sin smartphone, svarer Jeff Holden: 

“Stay tuned, det kommer til at ske, før du tror det,”  

Vi har dog allerede set Uber løfte den første del af sløret for virksomhedens fremskredne planer på området. 

Det skete i sidste måned, da Uber på sin hjemmeside publicerede de første billeder af virksomhedens selvkørende bil, der i disse dage bliver testet på gaderne i den amerikanske by Pittsburgh.

Læs også: Her er Ubers nye selvkørende “superhelte-bil”

Den disruption Uber ser i bagspejlet
Jeff Holden beskriver de selvkørende biler, som den disruption som de hos Uber ser komme susende bagfra, når de kigger i bagspejlet. 

Hos Uber er det desuden vurderingen, at de teknologiske landvindinger, der gør de selvkørende biler mulige, vil blive baseret på en proprietær teknologi. Teknologien bliver således ikke  en ressource, som kan forventes at bliver frit tilgængelige for alle spillere på markedet.

Det efterlader ifølge Jeff Holden Uber med to muligheder.

Hos Uber kan de enten læne sig tilbage og håbe på, at en tredjepart vil gør sin teknologi tilgængelig for Uber, eller også kan Uber gå i gang med at udvikle sin egen teknologi.

Uber valgte det sidste, og ifølge Jeff Holden støvsuger virksomheden derfor i øjeblikket jobmarkedet for eksperter i robotteknologi.

Forskellige meldinger
Udmeldingen lader umiddelbart til at stå i kontrast til meldingerne fra Ubers administrerende direktør Travis Kalanick tidligere på året. 

Til en TED-konference bekendtgjorde han, at det givetvis vil tage længere tid at implementere teknologien end mange eksperter spår. 

Ifølge Travis Kalanick vil teknologien desuden langsomt blive indfaset, og derfor skal Ubers chauffører ikke forvente, at de fra den ene dag til den anden blive erstattet fra selvkørende biler. 

Samme melding lød fra Nicolai Jørgensen, der er talsmand for Uber Partner Foreningen Danmark, der er den danske forening for Uber-chauffører, da Computerworld talte med ham i sidste måned. 

“Jeg tror, at det bliver endnu et supplerende produkt i rækken af de produkter, som Uber i forvejen tilbyder. Så jeg ser det ikke som en trussel. Især fordi en stor del af Uber-oplevelsen netop er det sociale element, der ligger i samtalen mellem chaufføren og passageren, og det kommer du til at gå glip af i en selvkørende bil,” sagde han til Computerworld.

Læs: også: 
Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Årets vigtigste it-personlighed: Her er manden i Ubers førersæde

I slutningen af året vil Intel lancere den næste generation af SSD-diske, viser et lækket dokument.

Ifølge Intel kan den nye hukommelsestype, som bedst kan beskrives som et kryds mellem DRAM og flashhukommelse, arbejde op til 1.000 gange hurtigere end traditionel flash.

Og på grund af designet husker hukommelsen data på samme måde som flash – selv når strømmen har været slukket, forsvinder data altså ikke.

Teknologien er ligeledes 1.000 gange mere holdbar end de teknologier, der anvendes i SSD-diskene.

Det er naturligvis altid nemt at blive forblændet af hastighed, der selvfølgelig er stort skridt frem, men mindst lige så interessant er det, når holdbarheden kan forlænges så markant, hvis Intels forudsigelser altså holder vand.

En NAND-disk, som dagens SSD-disk, har op mod 10.000 læse-/skrivecyklusser, mens Optane skulle formå at klare en million, hvilket i praksis nærmest kan betegnes som evigt liv til harddisken.

Helt ny teknologi
Intel kalder teknologien for 3D XPoint, og den blev fremvist for cirka et år siden.

Intel fortalte første gang om Optane på IDF-udviklerkonferencen i august 2015 i San Francisco hvor Computerworld var med.

Læs mere her: Intel på vej med fem gange hurtigere SSD-drev – vil være klar allerede i 2016

Teknologien er udviklet i samarbejde med Micron og beskrives som den første helt nye teknologi siden NAND flash, som blev introduceret for 25 år siden.

Intel er dog ikke det eneste firma, der arbejder med lignende teknologier. IBM er et andet eksempel: Ny type hukommelse kan blive hurtigere end flash og billigere end DRAM

I forbindelse med lanceringen i 2015 blev lanceringstidspunktet kun vagt berørt og sat til engang i 2016, men nu beretter den taiwanesiske webside Benchlife, at de har fået nallerne i en hemmelig præsentation fra Intel, som viser, hvornår Optane skal lanceres.

Planerne er, at Intel kommer med tre produktserier.

De første to Mansion Beach og Stony Beach skal lancers i slutningen af 2016. I starten af 2017 følger så Brighton Beach.

De to førstnævnte og først kommende produkter henvender sig til virksomhedslaget.

Brighton Beach ser ud til at være bestemt for kraftige arbejdsstationer eller måske it-entusiaster med tykke tegnebøger, mens Stony Beach skal sætte fart i serverhallerne.

Brighton Beach ser ud til at blive en mere budgetvenlig udgave af teknologien.

I videoen herunder præsenterer Intel sin teknologi.

En lang række populære Apple-enheder vil ikke kunne opdateres til iOS 10, der er den næste generation af Apple styresystem til iPhone og iPad.

Ifølge Apples hjemmeside kan indehavere af blandt andet iPhone 4S, iPad 2, iPad 3 og iPad Mini glemme alt om at opdatere deres enheder til iOS 10.

Apple løftede sløret for iOS 10 mandag aften, og det nye styresystem vil blandt indeholde en stor opdatering til Apples beskedservice iMessage samt en større opdatering til den digitale assistent Siri. Men også tjenester som Apple Maps og Apple Music vil få større opdateringer.

Det kan du læse mere om her: Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

iOS 10 bliver tilgængelig som en download til efteråret, og disse enhederer kompatible med det nye styresystem:

iPhone:
Phone 6s
iPhone 6s Plus
iPhone 6
iPhone 6 Plus
iPhone SE
iPhone 5s
iPhone 5c
iPhone 5

iPad:
iPad Pro 12.9-tommer
iPad Pro 9.7-tommer
iPad Air 2
iPad Air
iPad, fjerde generation
iPad mini 4
iPad mini 3
iPad mini 2

iPod:
iPod Touch, sjette generation 

Læs også: 
Apples nye iOS 10: Nu kan du slette de Apple-apps du ikke bruger 

Galleri: Se alle de nye funktioner til iPhone, iPad, Mac og Apple Watch