Monthly Archives: June 2016

I denne uge finder en af verdens største spil-konferencer, E3, sted i Los Angeles, og blandt udstillerne/talerne er Microsoft.

Selv om det først er mandag aften, at Microsoft afholder sit pressemøde på E3-messen, har selskabet allerede inddirekte været med til at sætte dagsordenen.

Det skyldes, at der rundt omkring på nettet florerer billeder og informationer om det, der (måske) er den næste Xbox fra Microsofts side.

Den første Xbox kom på markedet i 2001, Xbox 360 blev lanceret i 2005, og Xbox One ramte de spil-hungrende forbrugere i 2013

Nu tyder en del på, at Microsoft er på vej med en ny Xbox – Xbox One S.

I spilforummet Neogaf kan man se et screenshot, der umiddelbart godt kunne se ud til at stamme fra en webside fra Microsoft.

Billedet viser en hvid Xbox med controller – men det er nok specifikationerne, der er mest interessante at hæfte sig ved.

Det lækkede billede af den (måske) nye Xbox One S fra Microsoft.

Hvis dette rent faktisk er den nye Xbox One S, kan vi vente os en spilkonsol, der blandt andet er 40 procent mindre end forgængeren.

Det fremgår også af lækket, at den har en harddisk på to terabyte og kan levere 4K Ultra HD video.

Spilkonsollen ser ud til både at kunne placeres som på billedet herover og stå på højkant, hvis det passer bedre ind i dagligstuens indretning.

Det skal dog understreges, at informationerne fra lækket ikke er bekræftet fra Microsofts side.

Spilmarkedet forandrer sig
Uanset om dette er den nye Xbox-model, Microsoft rent faktisk er på vej med, så vil den nye spilkonsol ramme markedet i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at opretholde tidligere tiders høje salgstal for både Sony, Nintendo og Microsoft.

Det bliver i stigende grad populært at spille spil på tablets og smarthones, ligsom eksempelvis også det nye Apple TV kan bruges til spil.

Spilkonsollerne har dog stadig en berettigelse hos mere hardcore gamere, fordi de kan levere mere maskinkraft til de mest krævende spil, og fordi en rigtig controller naturligvis egner sig bedre til længere tids tommelfinger-gymnastik.

Microsofts pressekonference på E3-messen i Los Angeles finder sted mandag aften dansk tid, mens selve messen åbner tirsdag morgen og fortsætter frem til torsdag.

Læs også:

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Nyheder om den digitale assistent Siri kommer til at spille en helt central rolle til Apples udvikler-konference, WWDC, der starter mandag aften. 

Det skriver den amerikanske avis The Wall Street Journal. Avisen bekræfter dermed et af de mange rygter, der har floreret op til konferencen.

Ifølge Wall Street Journal vil Apple i aften annoncere, at Siri bliver gjort tilgængelig for app-udviklere, der kan integrere deres egne apps med Siri.

Det betyder, at det eksempelvis bliver muligt at bruge Siri til at bestille en Uber eller foretage et check-in i et flyselskabs app.

Samtidig vil Apple også langt om længe lancere Siri til Apples Mac-computere. Noget som også længe har floreret på rygteplan. 

Læs også: Apples store udvikler-konference begynder mandag – dette kan vi forvente

Apple laver kursskifte 
Apple lancerede Siri allerede i 2011, men har indtil nu undladt at åbne den stemmestyrede assistent for app-udviklere.

Når Apple nu alligevel gør det muligt, kan det hænge sammen med at andre it-giganter har gjort store fremskridt med deres digitale assistenter.

Især Amazon har fået stor succes med sin digitale assistent Alexa, som udmærker sig ved netop at gøre det muligt for app-udviklere at integrere deres apps med Alexa. 

Med Alexa er det såeldes allerede muligt at bruge stemmestyringen til at bestille en Uber, få oplæst tv-programmet eller bestille en pizza.

Intelligent højtaler på vej?
Oplysningerne om nyhederne til Siri har tidligere været reporeret af Silicon Valley-mediet The Information, der samtidig har kunne fortælle, at Apple også arbejder på en højtaler, hvor Siri er indbygget.

En højtaler, der formodentligt vil have store lighedspunkter med Amazons meget omtalte Echo-højtaler og Googles Home-højtaler, der blevet lanceret til Googles udviklerkonference i sidste måned.

Det ventes dog ikke, at Apple vil annoncere en højtaler allerede til dette års udvikler-konference.

Apple tog forskud på konference
Konferencen bliver skudt i gang klokken 19 mandag aften, men allerede som optakt til konferencen har Apple lanceret en række nyheder.

I sidste uge annoncerede Apple en række ændringer i reglerne til App Store, der betyder, at udviklerne nu kan lave apps, der baserer sig på en abonnementsordning.

Læs også:
Godt nyt til app-udviklerne: Apple åbner for helt nye muligheder i App Store 

Apple slipper Siri løs overalt: Snart kan du tale med din Mac

Læs også: Derfor vil Google betale milliarder for et lille termostat-firma.

ComputerViews: Det er godt to år siden, at Google betalte 17,5 milliarder kroner for den lille iværksætter-virksomhed Nest, der udviklere intelligente og internet-opkoblede termostater.

Opkøbet var et af Googles største nogensinde, og forventningerne var meget store til, at Nest – og folkene i selskabet – kunne blive frontløbene i Googles indtog i en verden præget af ‘Internet of Things.’

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma.

Men i dag – blot godt to år senere – er Nest kun en skygge af sig selv, og ingen af forventningerne er blevet indfriet, selv om Google har pumpet meget store beløb ind i selskabet.

Tværtimod er Nest-stifter Tony Fadell ifølge ‘gensidig aftale’ færdig som topchef i Nest til fordel for en overgangsrolle som rådgiver.

Han var ellers om nogen manden, som Google var interesseret i. Tony Fadell blev i hvert fald med sine evner og visioner ofte betragtet som en visionær i samme kaliber om Steve Jobs.

Det kan du læse mere om her: Mød Tony Fadell – den frafaldne arvtager efter Steve Jobs

Men et eller andet har han tabt sit fokus og sit drive, lyder kritikken af ham.

Således har topchefen for Dropcam, som Nest købte i fjor, Greg Duffy, beskyldt Tony Fadell for at “køre firmaet som en tyrannisk bureaukrat, og det holder al fremskridt tilbage.”

Greg Duffy smækkede dernæst med døren og skred.

Ligeledes har et meget stort antal af de oprindelige medarbejdere forladt selskabet i det, som amerikanske medier kalder for en decideret ‘employee exodus.’

Nedturen blev åbenlys, da det fornylig kom frem, at Alphabet – det tidligere Google – ligefrem havde afvist Nest-divisionens ønske om at være med på det såkaldte Chirp-projekt, hvor Alphabet ville udvikle et konkurrerende produkt til Amazons stemmestyrings-enhed, Echo

Det kan du læse mere om her.

Nest søgte om optagelse på projektet, selv om divisionen var i gang med at søge folk til et lignende produkt, som Nest selv ville udvikle.

Ifølge Ars Technica kom det derfor bag på Nest, at Google søsatte Chirp-projektet.

Ekstrem vækst – på medarbejdersiden
Der var ellers lagt i kakkelovnen til store ting, da Google købte Nest.

Ideen var, at Nest via meget store investeringer af ressourcer og penge kunne blive i stand til at udvikle banebrydende og storsælgende produkter.

På blot to år voksede medarbejderantallet således fra et par hundrede mand til i dag omkring 1.200 – blandt andet via et par store opkøb.

Tidligere topmedarbejdere har fortalt, at Google gav Nest et ‘praktisk taget ubegrænset budget’ til investeringerne.

Men resultaterne er altså udeblevet. De 1.200 ansatte har ikke leveret nogen flyvefærdige produkter.

Ifølge Ars Technica er et af problemerne, at Tony Fadell er vægelsindet og ofte skifter kurs midt i projekterne, hvilket koster tid.

Den farlige rigdom
Et af de store problemer for Nets har været de mange penge, mener analytiker Rob Enderle.

Ifølge ham aflønner amerikanske iværksætter-virksomheder typisk med aktier eller aktie-optioner, da de ikke har penge til at betale en ordentlig løn til medarbejderne.

Det accepterer medarbejder i håbet om, at deres ejer-andel vil blive mange penge værd en dag – eksmpelvis som følge af et opkøb.

Når opkøbet så kommer – som det er sket for Nest – kommer pengene væltende.

Og det er demotiverende i forhold til arbejdsindsatsen, mener han, da mange af de nu meget rige oprindelige ansatte hellere vil på stranden end sidde på kontoret igen.

Samtidig kan de senest ankomne medarbejdere se, at deres chance for en pludselig kæmpegevinst ved et salg er væk.

Og derfor begynder de at søge over mod andre iværksætterfirmaer, der endnu ikke er blevet solgt, i håbet om, at de her kan skyde papegøjen en dag.

Udhuling af værdien
Det har alt i alt betydet, at Nest trods den store tilgang af penge og ressourcer har oplevet, at den ‘braintrust’ og de kompetencer, som Google oprindeligt så værdi i, er blevet udhulet ganske kraftigt.

Og det har fået udviklingen til at gå ned i et (meget) lavere gear, hvor efter Nest har tabt troværdighed, indflydelse og position i Alphabet-koncernen.

Rob Enderle peger på, at det egentlige problem ligger i, at virksomheder køber andre virksomheder på samme måde, som man køber biler: Når først man er blevet interesseret i bilen, handler det om at blive enige om en pris og dernæst lukke handlen.

“Men man køber ikke medarbejdere, og en virksomhed uden de medarbejdere, der i første omgang gjorde den til en succes, er en potentiel fiasko, som kun er værd en brøkdel af den oprindelige pris,” lyder det fra Rob Enderle.

Det betyder, at en væsentlig del af omkostningerne ved et opkøb bør være ‘kritisk fastholdelse’ af nøglemedarbejdere.

“Og fastholdelses-pakker [altså store lønpakker. Red] er som regel rigtigt dårlige til at fastholde folk,” skriver han.

Snart til salg?
Det åbne spørgsmål er nu, hvad der skal ske med Nest og selskabets omkring 1.200 medarbejdere.

Noget kunne tyde på, at Alphabet/Google har opgivet at vente på, at der kommer brugbare produkter ud af divisionen og i stedet nu pumper penge ind i andre divisioner for at udvikle Google-produkter til hjemmet (som Nest jo egentlig skulle).

Et signal kunne være, at Google/Alphabet har indsat Marwan Fawas som ny topchef i Nest efter Tony Fadell.

Han stod i spidsen for Motorolas Home-projekt i de seks måneder, hvor projektet hørte under Google, inden det blev solgt videre til Lenovo, hvilket du læse mere om her: Analyse: Derfor slipper Google for et problembarn med salget af Motorola.

Noget kunne derfor tyde på, at han er blevet indsat som topchef for at håndtere samme manøvre med Nest – altså gøre selskabet klar til salg, finde en køber og få det afhændet.

Indtil da er det tvivlsomt, at der vil komme produkter ud af Nest.

Var opkøbet så spildt? Hvad mener du? Giv din mening til kende i debatfeltet herunder.

Læs også: Derfor vil Google betale milliarder for et lille termostat-firma.

Det kan godt være, at sikkerhedstruslerne står i kø i det danske cyberlandskab, men set i et globalt perspektiv har vi ikke specielt meget grund til at ryste af skræk foran computerskærmen.

For faktisk er Danmark langt mindre sårbar over for angreb end så mange andre lande.

Det konkluderer sikkerhedsfirmaet Rapid7 i en ny rapport med titen National Exposure Index.

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Her har sikkerhedsfirmaet gennemgået 50 forskellige landes it-infrastruktur via blandt andet netværks-scanninger og registreringer af, hvilke porte og protokoller, der anvendes.

Resultatet er en liste, der giver et bud på, hvilke lande der er mest sårbare over for hacker-angreb.

Sådan klarer Danmark sig
Danmark ligger placeret i den positive ende af listen – nemlig på plads nummer 41.

Dermed er vi placeret i det ‘grønne’ område’, der indikerer, at sårbarheden er mindre kritisk her end i mange af de andre 50 lande.

Lidt overraskende er det, at det land, der udpeges som det mest sårbare af Rapid7, er Belgien, ligesom eksempelvis også Australien, Hong Kong og Sydafrika er placeret i det røde – og altså kritiske – område.

Læs også: Danmark er under it-angreb – men hvor slemt er det egentlig?

Mens Danmark på plads nummer 41 ligger godt placeret, er lande som Luxembourg, Tyskland og Schweitz også at finde i det grønne område.

Rapid7 skriver i rapporten, at undersøgelsen blandt andet har vist, at 4,7 millioner systemer i de 50 lande anvender en af de mest udsatte porte i Microsoft-systemer, 445/TCP.

Det kom også frem, at POP og IMAP-protikollerne til email-klienter stadig fylder mere i de fleste lande, end email-løsninger i webbrowseren gør.

Rapid7 bemærker også, at nogle af de lande i verden, der har størst BNP og generelt fylder meget på internettet, også er de lande, der er mest sårbare over for angreb – heriblandt Kina, USA og Rusland.

Læs også:

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Danmark er under it-angreb – men hvor slemt er det egentlig?

300 millioner unikke angreb hver eneste dag.

Det er det facit, som sikkerhedsfirmaet Kaspersky kan sætte to streger under, når folkene går hjem fra arbejde.

“Hovedparten af de kriminelle kommer desværre fra Rusland,” fortæller russiske Eugene Kaspersky.

“Rusland har de dygtigste it-ingeniører men altså også de dygtigste kriminelle,” konkluderer han fra scenen på sikkerhedskonferencen Copenhagen cybercrime conference 2016.

Hovedparten af disse angreb kommer fra kriminelle, der ikke er professionelle, men arbejder via hacker-værktøjer, der kan lejes på nettet.

“Men tendensen er samtidig, at der kommer flere angreb fra stater eller meget velorganiserede grupper,” fortæller han og fortsætter:

“I Rusland har vi faktisk set it-kriminelle med virksomheder, der betaler skat og har kontorer, men altså er it-kriminelle, selv om de arbejder som alle mulige andre.”

Ligeledes spreder hacker-teknikker sig til helt nye organisationer, der traditionelt beskæftiger sig med fysisk kriminalitet og altså ikke kun i den digitale verden.

“Kriminelle ansætter eksempelvis it-folk til at hacke benzinselskaber, så man kan få gratis brændstof til smuglerlastbiler. Det er efterhånden helt normalt, at kriminelle hacker sig til gratis varer og tjenester.”

It-systemerne bliver glemt af udviklerne
Kaspersky er ikke så bekymret for de mindre fisk, men peger på, at de it-systemer, som er kritiske for samfundet, er under et stort pres og slet ikke er sikre nok.

Læs også: Er en ny supervirus på vej? Mystisk Stuxnet-klon på spil på nettet

“Der er flere eksempler på vellykkede angreb mod scada-systemer eller hospitaler, der er ramt af ransomware. Angreb, der nærmer sig terrorisme.”

En af begrundelserne for, at vi lever i en mørk sikkerhedstidsalder, er udviklernes fokus.

“Når et it-system er taget i brug, så bliver det glemt af udviklerne. Udviklerne fortsætter til nye projekter, og de eksisterende systemer bliver ikke opdateret men bare overladt til sig selv. Problemet er, at folk jo stadig bruger disse systemer – også de meget kritiske.”

Der er en enkelt regel, der skal overholdes for at få sikkerhed i systemerne.

“Det skal være billigere at forsvare systemerne end at angribe systemerne. Når vi opnår det, så bliver sikkerheden også i top,” siger Eugene Kaspersky.

Cyber-crime-alderen er forbi om 20 år
I øjeblikket kan der tjenes mange penge på it-kriminalitet, og han forventer, at det vil tage 20 til 30 år før det vil være forbi, “men det er muligt.”

“Der er flere ting vi kan gøre for at skabe sikre systemer.”

Eugene Kaspersky peger på flere forskellige platforme i virksomhederne, hvor malware ikke kan sprede sig fra den ene til den anden, (styre)systemer hvor sikkerheden er indbygget og ikke lagt på i eksterne lag, og så er han også tilhænger af lukkede systemer, hvor man ikke uden videre kan ændre på funktioner og procedurer.

“Vi lever i en online-verden, men vi skal ikke være bange for lukkede applikationer. Det er langt mere sikkert, og det er langt fra sikkert, at der er behov for at styre funktionerne i en turbine på et elværk via en netfunktion.”

Ligeledes skal virksomheder blive langt bedre til at lukke for de gule alarmer, så de ikke udvikler sig til røde alarmer.

Den udvikling kommer dog til at tage lidt tid, forudsiger han.

“Jeg vil nok have mit job i sikkerhedsbranchen i yderligere 20 til 30 år. Herefter vil vi se, at systemerne bliver immune overfor it-angreb, og cyber-crime-alderen vil være forbi.”

Læs også:
Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner

Eugene Kaspersky: Jeg er paranoid – men stadig optimist!

Mange forbinder nok opstartsvirksomheder med helt unge it-løver, der giver den gas med projektet i en nedlagt garage akkompagneret af rockmusik i hovedtelefonerne og rigeligt med Redbull indenfor rækkevidde.

Men sådan behøver det ikke at være.

Swipx er startet af en garvet, tidligere IBM-mand, og kontoret ligger et blødt stenkast fra flagskibsvirksomheden A.P. Møller på en af landets mest eksklusive adresser i hovedstaden.

“Vi bor her dog kun midlertidigt, til vi rykker til nye lokaler i Aarhusgade (på Østerbro i København, red.) ” fortæller stifter og idemand, Svend Erik Kundby-Nielsen, efter vi har bænket os ved skrivebordet med danskernes obligatoriske mødedrik – en kop kaffe – på bordet. 

Ud over stifteren består firmaet foreløbig af endnu en fuldtidsansat, som er marketingdirektør, Peter Berg.

Hjælper med at finde den rigtige software
Swipx har gjort det til sin forretningsmodel at finde nøjagtig den software, som en køber står og mangler til sin virksomhed.

Det gør man ved at invitere softwareleverandørerne til at registrere sine produkter, og specificere deres egenskaber, hvorefter oplysningerne samles i en database. Fra den modsatte side af cloud-løsningen kan software-hungrende firmaer så specificere og indtaste behovene til en ny it-løsning.

Mellem de to parter ligger så en algoritme, der så kan finde de bedst egnede softwareprodukters til køberen. Finde det rigtige match.

Det er gratis for virksomhederne at registrere programmerne, og det er ligeledes gratis at komme med en forespørgsel på en ønsket løsning.

Swipx har foreløbig opdelt og defineret 12 forskellige forretningskategorier, eksempelvis sikkerhed og HR, der kan søges produkter indenfor.

Hvis det er gratis for begge parter, hvordan skal I så tjene penge?

“Det er gratis at melde sig til og få sit produkts egenskaber tilknyttet til tjenesten. Ligeledes er det ikke muligt at købe sig til en høj position i forbindelse med et søgeresultat. Resultaterne er baseret på det bedste match mellem kundens behov og software-løsningens egenskaber. Men det er muligt at tilkøbe to tillægsprodukter til softwareprodukterne,” fortæller han.

Den gratis registrering består eksempelvis af en præsentation af produkterne, prissætningsmodeller og sprog-oversigt.

“Det er så muligt at tilkøbe eksempelvis video- og billedpræsentationer af produkterne, krydsreferencer til andre produkter fra virksomheden og informationer om, hvad køberne søger på i de forskellige kategorier, altså trafikdata,” fortæller han, og fortsætter:

“Det sidste tillægsprodukt er forbundet med paratheden til at træde ind i nye markeder i nye lande. Det er en datamodel, der bygger på alle mulige økonomiske, sociale eller politisk tilstande, der skal tages hensyn til, når man vil ind på et nyt marked.”

Er det hele indtægtsgrundlaget?

“Ja. Der kan selvfølgelig komme mere til fremover, men det er grundtanken.”

Automatisering giver uvildighed
Det lyder, som om I gerne vil være en uvildig instans mellem parterne, hvordan opnår i den position.

“Vi blander os så lidt som muligt og overlader koblingen til algoritmerne. Den eneste manuelle kontakt til oplysningerne er, at vi kontrollerer, om et firma eksisterer, når det er registreret,” fortæller Svend Erik Kundby-Nielsen.

Er det en garanti for uvildighed?

“Det er så tæt på, som man kan komme. Det er ikke muligt at manipulere sig til en højere status eller lignende. Desuden har vi indledt et samarbejde med IDC, der skal levere indhold om brancher, tendenser og udvikling for at skabe et overblik. Uvildighed og tillid er kerneværdierne, der skal bærer projektet frem.”

Opstartsfirmaet vil bygge bro mellem software-firmaer og de virksomheder, der skal finde den rigtige løsning og leverandør. Foreløbig kan man vælge blandt 12 forskellige forretningsområder.

Hvordan fik du ideen til løsningen?

“Det er efterhånden en del år siden, hvor jeg arbejdede i IBM. En stor dansk virksomhed var på jagt efter en ny softwareløsning, men da jeg så hvilke firmaer, der var på bruttolisten, så var IBM slet ikke med på trods af, at der var en løsning fra firmaet,” fortæller han.

Den opdagelse gjorde indtryk, og så opstod tanken om, at hvis man kategoriserer og registrerer alle softwareprodukterne, så kan køberne langt lettere finde det, de er på jagt efter og producenterne vise sig frem for kunden.

“Hvis IBM ikke engang kunne komme med på den liste, hvad så med de mindre eller helt små firmaer? Som jeg ser det, er der en skarp kobling mellem parterne en win-win-situation.”

Projektet har været i gang i et år, hvor Svend Erik Kundby-Nielsen har brugt af sine sparepenge for at komme i gang.

I januar skød en stribe private investorer ny kapital i firmaet, og mand nummer to er netop blevet ansat.

Danske udviklere er nok 50 procent dyrere, men de gode
Hvor vil I gerne være om tre år?

“Nu skal vi lige rigtigt i gang i Danmark og i Finland, der er de første lande. Herefter vil vi gerne ekspandere til de store europæiske markeder. Men vi har ikke en exit-strategi om, at vi skal sælges eller lignende. Det er mit projekt. Det gør selvfølgelig ondt at føde et barn, men man bliver jo enormt glad for det.”

Et projekt af denne type kræver vel en solid volumen for at fungere. Hvordan vil I opnå den?

“Det handler om synlighed, hvilket vi bruger en del krudt på lige nu.”

I hvilket land foregår udviklingen af algoritmer og kode?

“I Danmark. Vi har valgt at bruge danske udviklere, selv om det nok er 50 procent dyrere end i eksempelvis Østeuropa. Det er langt hurtigere og lettere at får rettet tingene til i en fart. Vores setup er heller ikke meget kodetungt, vi benytter typisk indstiksprogrammer, som vi kobler sammen.”

Er danske udviklere dygtigere end i udlandet?

“Begge er nok dygtige, men der er nogle kulturfordele ved at blive indenfor sprogområdet. Ligeledes er det faktisk muligt at shoppe priser, hvis man er klar til at bruge mindre bureauer og frie agenter. Det virker rigtig godt,” lyder det fra Svend Erik Kundby-Nielsen.

Læs også:
Ny softwarevirksomhed? Lean startup-metoden er vejen til succes

Erfarne udviklere ved en skillevej: Stor, sikker virksomhed eller drømmen og gevinsten hos en startup?

Dansk startup har kun en enkelt dansk udvikler: Vi dropper 95 procent af ansøgerne

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Apple mener det tilsyneladende alvorligt, når virksomheden proklamerer, at den vil satse på vedvarende energi. 

For ifølge Apple-mediet 9to5mac har den californiske it-gigant netop åbnet et datterselskab med navnet “Apple Energy LLC”.

Formålet er angiveligt at sælge den overskydende grønne energi, der producerers i virksomhedens amerikanske solcelle-parker i Californien og Nevada.

Vil Apple sælge energi til private? 
I USA kan virksomheder udelukkende sælge overskudsvarme til energiselskaber, men med oprettelsen af et energiselskab vil Apple ifølge 9to5mac i fremtiden også have mulighed for at at sælge den overskydende grønne energi til private husstand.

9to5mac spekulerer desuden i, at oprettelsen af energiselskabet kan ses i sammenhæng med rygterne om, at Apple arbejder på en elektrisk bil. I så fald vil det være muligt for energiselskabet af forsyne ejerne af de elektriske biler med grøn energi.

Læs også: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Apple satsning på grøn energi er dog velkendt, og i virksomheden årlige miljø-rapport fremgår det, at alle Apples datacentre er drevet af vedvarende energi, og 93 procent af al energi som Apple anvender på verdensplan kommer fra vedvarende energi. Ifølge Apple er det målsætningen at ramme 100 procent i løbet af de kommende år.

Vil levere fjernvarme til hele Viborg
Sidste år annoncerede Apple, at virksomheden vil etablere et nyt stort dansk datacenter i Foulum ved Viborg, der ligeledes vil køre på 100 procent vedvarende energi.

I Danmark ventes det, at datacenteret vil producere overskydende energi, som Apple tilbyder at lede tilbage i fjernvarmenettet i Viborg, hvor det vil være i stand til at dække fjernvarmebehovet i det meste af byen.

“Når anlægget er fuldt udbygget, kan vi være fuldt dækket med vores behov for fjernvarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande,” har direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, tidligere forklaret til Computerworld.

Læs også:
Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande 

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne – fjernvarmeregning truer

Hvad end du gør, så må du aldrig betale løsesum.

Sådan har mantraet hos sikkerhedseksperterne lydt igen og igen i de senere år, mens ransomware har udviklet sig til tidens måske største it-sikkerhedstrussel.

Men betaling af løsesum er netop, hvad et stort canadisk universitet har valgt at gøre.

University of Calgary har over 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

I det seneste stykke tid har universitet dog været ramt af massive it-problemer på grund af ransomware, og det har fået universitetet til at vælge at betale løsesum til de kriminelle.

Valgte at betale løsesum
20.000 canadiske dollars, omkring 103.000 danske kroner, er nu er overført til ransomware-bagmændene.

“Som det er blevet kommunikeret i de seneste 10 dage, blev University of Calgary ramt af et cyberangreb, der påvirkede dets systemer,” skriver universitetet i en orientering.

“Vores it-organisations ekspertise gjorde det muligt for universitetet at isolere effekterne af angrebet og gøre signifikante fremskridt mod en gendannelse af de ramte dele af vores systemer,” lyder det fra universitetet, der blandt andet kan meddele, at emailen nu igen fungerer for medarbejderne.

“Som en del af indsatsen i forhold til disse systemer har universitet betalt en løsesum på i alt 20.000 canadiske dollars CDN, som der var krav om som en del af dette ransomware-angreb.”

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Universitet oplyser ikke nærmere detaljer om, hvilken form for ransomware, der har været tale om. Det fremgår dog, at angrebet umiddelbart har spillet på de gængse fremgangsmåder fra de kriminelles side.

“Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering,” forklarer universitetet fra Canada.

Så mange danske virksomheder bliver ramt
Mens de fleste it-folk naturligvis føler med ransomware-ofrene, har udmeldingen i denne sag, hvor der er betalt løsesum, allerede skabt debat mange steder rundt omkring på nettet.

Det er nemlig netop dette resultat, som de it-kriminelle ønsker at opnå – og det er et klokkeklart bevis på, at deres aktiviteter betaler sig.

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

University of Calgary forholder sig i orienteringen ikke til den problemstilling, men skriver blot, at sagen nu efterforskes nærmere af eksperter, og at angrebet også er meldt til politiet – hvorfor der ikke vil blive frigivet flere detaljer.

Det fremgår dog, at løsesummen i sig selv ikke har løst alle problemerne med et snuptag.

“Selve processen med dekryptering er tidskrævende og skal udføres med forsigtighed. Det er vigtigt at understrege, at dekrypterings-nøgler ikke automatisk gendanner alle systemer eller garanterer gendannelse af data.”

“En hel del arbejde kræves stadig af it-afdelingen for at sikre, at alle ramte systemer fungerer igen, og denne proces vil tage tid,” forklares det. 

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Der findes ikke offentlig statistik på, hvor mange ransomware-ofre, der vælger at betale den krævede løsesum.

Selvom det af principielle årsager altid bliver frarådet, kan vi dog nok godt gå ud fra, at de it-kriminelle må kunne tjene penge på ransomware-angrebene med det aktivitetsniveau, der er i disse år.

For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Vil du betale løsesum?
Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående – anonyme – afstemning:

Hvor skal man dog begynde, når man taler om Overwatch? Spillet er Blizzards første nye IP i over 17 år, men det har ikke afholdt hele internettet fra, at koge over af rendyrket hype og glædesrus.

Faktisk er netop denne hype nærmest uset i spilsammenhæng. Før Overwatch overhovedet var udkommet, var der allerede hundredetusindvis af fans, der havde samlet sig i alle afkroge af internettet for, at diskutere det kommende spil og hvad det kunne.

Der dukkede hele 9,4 millioner spillere op til den åbne beta, hvilket allerede på daværende tidspunkt viste, at Overwatch ikke bare var en døgnflue, og man begyndte langsomt at få fornemmelsen af, at spillet ville blive et kæmpe hit – lige i tråd med resten af Blizzards udgivelser de sidste mange år.

Den omsiggribende hype og efterfølgende ros der er tilfaldet spillet, er ikke bare dukket op af ingenting. Spillets omfattende karakter-galleri med hele 21 spilbare helte er et selling point i sig selv, hvor banerne og spillets farverige visuelle udtryk bidrager til et produkt, der er poleret ud over det sædvanlige. Alle animationer er detaljerede og gennemtænkte, og især lydsiden er en vigtig brik, der går hånd i hånd med spillets gameplay.

Karaktererne har en helt unik stil

Dykker man ned i den yderst gennemtænkte lydside, og de bittesmå detaljer deri, så vil man hurtig se hvor meget der er tænkt ind i det overordnede billede. Modstandere som er tættest på dig – uanset om de er synlige eller ej – kan høres med fremhævede fodtrin og dialoger, hvor fjender langt væk vil være placeret baggrunden af lydbilledet. Den ene detalje i sig selv viser hvor meget Blizzard har tænkt ind i spillet. Det giver også spilleren en mulighed for, at bedømme hvor relevante modstanderne er, i forhold hvor man står.

Men detaljegraden stopper ikke her. Når en karakter benytter sig af sin såkaldte “ultimate” evne, så vil holdkammeraterne høre én dialog, mens fjenderne vil høre en anden. Dette gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad der sker på slagmarken – især når det går ekstremt hurtigt, og man måske er midt i en kaotisk nærkamp på et angrebspunkt.

Animationerne er, som tidligere nævnt, fantastiske og polerede til nær perfektion. Man føler virkelig hvor forskellige karaktererne er, og hvad der adskiller dem fra skabelonsskårne helte som man ellers ser i gaming. Winston er f.eks en Gorilla/videnskabsmand, der med sin tesla-kannon og “forcefield” er yderst effektiv til at smide sig selv i kampens hede, og samtidig beskytte sit hold.

Der er Lúcio eksempelvis en helt anden type, der med sine evner til både at bruge healing og speed boost, er i stand til at støtte holdet fra en sikrere afstand. Der er karakterer til enhver smag samt situation, og Blizzard vil helst have, at man justerer sin spillestil i kampens hede, således at man konstant sidder med den taktiske overhånd. Og det fungerer.

Winston ser måske rar ud, men inderst inde er han en anelse vred

Overwatch er en dynamisk team-shooter, der virkelig afhænger af, at alle 6 spillere på hvert hold kan spille sammen – det er i hvert fald de tidspunkter, hvor spillet virkelig skinner. De uendeligt mange kombinationer af holdsammensætninger holder det friskt, mens de fire gamemodes – escort, assault, control og hybrid – byder på forskellige tilgange til taktikker. Man føler virkelig, hvordan slagets gang vendes i løbet af kampene, og intensiteten er aldrig dalende.

Blizzard har formået at producere lidt af en FPS-perle, der tager den ellers kendte formular omkring holdbaserede shooters, og poleret det til et skinnende eksempel på, hvordan det gøres helt rigtigt. Man får det klart sjovest, desto flere man er sammen på holdet, men der er intet i vejen for at hoppe ind, og bare give sig i kast med tingene på egen hånd. De mange skins, sprays og andre unlocks holder også gang i spillets “grind”, hvor de uendeligt mange levels ellers ville være intetsigende. En klar anbefaling herfra.

Læs også: Anmeldelse: Uncharted 4 er en oplevelse i særklasse

Hvor skal man dog begynde, når man taler om Overwatch? Spillet er Blizzards første nye IP i over 17 år, men det har ikke afholdt hele internettet fra, at koge over af rendyrket hype og glædesrus.

Faktisk er netop denne hype nærmest uset i spilsammenhæng. Før Overwatch overhovedet var udkommet, var der allerede hundredetusindvis af fans, der havde samlet sig i alle afkroge af internettet for, at diskutere det kommende spil og hvad det kunne.

Der dukkede hele 9,4 millioner spillere op til den åbne beta, hvilket allerede på daværende tidspunkt viste, at Overwatch ikke bare var en døgnflue, og man begyndte langsomt at få fornemmelsen af, at spillet ville blive et kæmpe hit – lige i tråd med resten af Blizzards udgivelser de sidste mange år.

Den omsiggribende hype og efterfølgende ros der er tilfaldet spillet, er ikke bare dukket op af ingenting. Spillets omfattende karakter-galleri med hele 21 spilbare helte er et selling point i sig selv, hvor banerne og spillets farverige visuelle udtryk bidrager til et produkt, der er poleret ud over det sædvanlige. Alle animationer er detaljerede og gennemtænkte, og især lydsiden er en vigtig brik, der går hånd i hånd med spillets gameplay.

Karaktererne har en helt unik stil

Dykker man ned i den yderst gennemtænkte lydside, og de bittesmå detaljer deri, så vil man hurtig se hvor meget der er tænkt ind i det overordnede billede. Modstandere som er tættest på dig – uanset om de er synlige eller ej – kan høres med fremhævede fodtrin og dialoger, hvor fjender langt væk vil være placeret baggrunden af lydbilledet. Den ene detalje i sig selv viser hvor meget Blizzard har tænkt ind i spillet. Det giver også spilleren en mulighed for, at bedømme hvor relevante modstanderne er, i forhold hvor man står.

Men detaljegraden stopper ikke her. Når en karakter benytter sig af sin såkaldte “ultimate” evne, så vil holdkammeraterne høre én dialog, mens fjenderne vil høre en anden. Dette gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad der sker på slagmarken – især når det går ekstremt hurtigt, og man måske er midt i en kaotisk nærkamp på et angrebspunkt.

Animationerne er, som tidligere nævnt, fantastiske og polerede til nær perfektion. Man føler virkelig hvor forskellige karaktererne er, og hvad der adskiller dem fra skabelonsskårne helte som man ellers ser i gaming. Winston er f.eks en Gorilla/videnskabsmand, der med sin tesla-kannon og “forcefield” er yderst effektiv til at smide sig selv i kampens hede, og samtidig beskytte sit hold.

Der er Lúcio eksempelvis en helt anden type, der med sine evner til både at bruge healing og speed boost, er i stand til at støtte holdet fra en sikrere afstand. Der er karakterer til enhver smag samt situation, og Blizzard vil helst have, at man justerer sin spillestil i kampens hede, således at man konstant sidder med den taktiske overhånd. Og det fungerer.

Winston ser måske rar ud, men inderst inde er han en anelse vred

Overwatch er en dynamisk team-shooter, der virkelig afhænger af, at alle 6 spillere på hvert hold kan spille sammen – det er i hvert fald de tidspunkter, hvor spillet virkelig skinner. De uendeligt mange kombinationer af holdsammensætninger holder det friskt, mens de fire gamemodes – escort, assault, control og hybrid – byder på forskellige tilgange til taktikker. Man føler virkelig, hvordan slagets gang vendes i løbet af kampene, og intensiteten er aldrig dalende.

Blizzard har formået at producere lidt af en FPS-perle, der tager den ellers kendte formular omkring holdbaserede shooters, og poleret det til et skinnende eksempel på, hvordan det gøres helt rigtigt. Man får det klart sjovest, desto flere man er sammen på holdet, men der er intet i vejen for at hoppe ind, og bare give sig i kast med tingene på egen hånd. De mange skins, sprays og andre unlocks holder også gang i spillets “grind”, hvor de uendeligt mange levels ellers ville være intetsigende. En klar anbefaling herfra.

Læs også: Anmeldelse: Uncharted 4 er en oplevelse i særklasse