Monthly Archives: June 2016

Googles Chrome-browser til Android er netop frigivet i version 51.

“Denne release inkluderer to store pakker fyldt med performance og stabilitets-forbedringer og bringer også fanerne tilbage i Chrome-applikationen,” meddeler Google.

Den nye Android-udgave af Chrome kommer efter, at desktop-udgaven blev frigivet i version 51 i sidste uge.

I begge udgaver er det ikke mindst performance-forbedringerne, der er værd at hæfte sig ved.

Google har ved hjælp af nye algoritmer minimeret browserens unødige arbejde ved indlæsning og rendering af websider og webindhold og dermed og unødigt pres på batteriet.

Resultatet er – i hvert fald på papiret – at batteritiden på en Android-smartphone, hvor man anvender Chrome, vil kunne forbedres med op til 37 procent.

Det skriver blandt andre Hot Hardware

Du kan hente den nye Chrome-browser til Android via Google Play her.

Øget fokus på strømforbruget
Batteri-nyheden kommer få uger efter, at en anden browser-producent, Opera, lancerede en ny strømsparefunktion.

“Vi er den første store browser, der inkluderer en dedikeret strømspare-tilstand, der er designet til at forlænge din bærbares batteritid med op til 50 procent sammenlignet med eksempelvis Google Chrome,” meddelte Opera.

“Afhængig af din hardware-type kan det betyde adskillige timers ekstra browsing, før du er nødt til at oplade din bærbare,” lød det videre.

Hvis man vil opnå strømbesparelser i Opera-browseren, må man dog samtidig acceptere, at visse funktioner i browseren slås fra.

For at sikre den bedre batteritid, er der blandt andet reduceret aktivitet på faner i baggrunden, ligesom animationer og browser-temaer sættes på pause.

Også i de seneste udgaver af Firefox har udviklerne haft fokus på strømforbruget. 

Når browser-producenterne i stigende grad fokuserer på denne del af browseren, skyldes det nok ikke mindst, at mere og mere af trafikken på internettet finder sted via browsere på smartphones og tablets frem for på en traditionel computer, der er sluttet til en stikkontakt. 

Læs også

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Vildt løfte fra ny browser: Få 50 procent mere ud af din bærbares batteri

Martin trolle, ny CEO i Tech Data Danmark

Landets næststørste it-distributør, Tech Data, har efter flere måneders søgen fundet en afløser for Hanne Sjøberg, der i marts i år meddelte, at hun forlod jobbet som øverste chef for selskabets danske afdeling.

Tech Datas nordiske direktør, Øyvind Säther, fortæller til Computerworld, at den nye mand på posten er den tidligere Atea-direktør Martin Trolle, som dermed returnerer til en karriere i it-branchen.

Han tiltræder sit nye job 1. juli.

“Vi er meget tilfredse med at kunne ansætte Martin Trolle, som afløser for Hanne Sjøberg. Han har den rette baggrund med stort kendskab til den danske it-branche. Det tror vi vil sætte ham i stand til at løfte Tech Data i Danmark,” siger Øyvind Säther i en kommentar.

49-årige Martin Trolle var frem til sommeren 2014 chef for Ateas danske produktdivision.

Det seneste år har Martin Trolle dog slået sine folder som direktør i reklamebureauet Bacon, der er specialiseret indenfor virksomhedsbranding og videoproduktion.

I sit nye job får han ansvaret for forretning, som i sit seneste regnskab for første gang i 10 år kunne rapportere om et overskud på meget beskedne 1,6 millioner kroner ud af en omsætning på 2,4 milliarder kroner.

Det svarer dog til en vækst på omkring 20 procent.

Martin Trolle nåede i sin tid at arbejde for Atea i 15 år.

Da han forlod Atea i 2014 skete det i forbindelse med en større rokade på chefgangene hos it-mastodonten.

Læs mere om det her:
Atea ramt af chef-flugt: 13 chefer har forladt selskabet på blot et år

Som Atea-mand har han også været engageret i den interne produktlogistik med levering af store mængder af varer fra Ateas store lager i Sverige.

Den erfaring vil givetvis komme ham til gode i det nye job.

Læs også:

Tech Datas danske direktør færdig i selskabet efter første overskud i 10 år

Blot fem dage efter, at Danmarkshistoriens største it-sundhedsprojekt i form af sundhedsplatformen gik i luften på Herlev-Gentofte Hospital i Region Hovedstaden, efterlyser regionen en ny it-direktør.

Efterlysningen er sendt ud på flere jobsites, som blandt andet tæller Jobindex.dk, hvor ansøgningsfristen er 28. juni.

Det betyder, at den nye direktør formentlig allertidligst kan være på plads 1. september, efter samtale-fasen med relevante kandidater er overstået.

I stillingsopslaget efterlyses der en person, som er ‘stærk på strategi, planlægning og organisation – og lige så stærk på at skabe kontakt, netværk og samarbejde’.

Den fortsatte udrulning af sundhedsplatformen nævnes også som en af de ‘aktuelle spydspidser’ for den nye it-direktør i Region Hovedstaden.

Den formulering giver god mening med tanke på, at landets største hospital, Rigshospitalet sammen med Glostrup Hospital (de to sygehuse er nu fusioneret til ét) med 11.000 medarbejdere, er næste udrulningssted for sundhedsplatformen 5. november.

Skifter til Nordea
Den nuværende – og altså snart afgående – it-direktør i regionens Center for it, medico og telefoni er Mikael Skov Mikkelsen.

Han bedyrer over for Computerworld, at direktørskiftet sker helt uden dramatik.

“Jeg har fået et godt tilbud fra Nordea, som jeg efter længere betænkningstid i foråret og en løbende dialog med regionen har valgt at takke ja til. Min fem-årige kontrakt med Region Hovedstaden løber ud, og nu var det altså det rigtige tidspunkt for mig at skifte på,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Udover fem år i regionen har han arbejdet seks år i Finansministeriet.

Han tiltræder 1. august i Nordea som head of group COO PMO (portfolio management officer med reference til group-COO’en) i bankens store it-transformation mod en stor, fællesplatform til en værdi af 7,5 milliarder kroner.

Denne store bankplatform har altså et prisskilt, der er noget højere end sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet har betalt omkring en 2,8 milliarder kroner for inklusiv blandt andet licenser, lønninger til ekstra personale og support. 

Du kan læse mere om Nordeas kommende bank-platform her: Her kan den danske stat lære noget: Sådan skifter Nordea it-platform til 7,5 milliarder kroner

“Jeg skal sidde i Nordeas strategiske porteføljeledelse, som har brug for en person, der kan ‘kigge på tværs’ i udviklingen. Dermed skal jeg være en slags spilfordeler og rådgive strategisk om platformen,” forklarer Mikael Skov Mikkelsen om sit kommende Nordea-job.

Mystisk tidspunkt at skifte på?
Du vælger at skifte på et tidspunkt, hvor sundhedsplatformen ledsaget af en vis kritik er rullet ud på det første hospital, og nu venter der flere udrulninger i de kommende måneder. Virker timingen for dit jobskifte ikke lidt mærkelig?

“Det kan jeg faktisk ikke se, når jeg nu kender sandheden om mit kontraktudløb og henvendelsen fra Nordea. Jeg har fået en del ros for arbejdet med sundhedsplatformens forudgående infrastruktur, og regionen har også tilbudt mig kontraktforlængelse,” forklarer Mikael Skov Mikkelsen.

Er det optimalt for sundhedsplatformen, at Region Hovedstaden midt under udrulningsfasen skifter it-direktør?

“Alt andet lige er det bedst med kontinuitet på direktørposten, men nu træder sundhedsplatformen også ind i en ny fase, hvor der skal fokuseres på at optimere processerne i blandt andet workflows. Og til det arbejde kan det være, at en anden person med en anden profil er bedre til det arbejde, end jeg er.”

Jobskiftet kommer også på et tidspunkt, hvor der blandt andet har været kritik af uddannelsesniveauet inden udrulningen af sundhedsplatformen. Hvordan føles det at forlade direktørposten, mens der er kritik?

“At uddannelsen måske ikke har været optimal, lærer vi af, inden platformen introduceres på andre hospitaler. Man kan sige, at Herlev-Gentofte har taget én for holdet,,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

“Samtidig vil jeg også tilføje, at jeg sagtens kan forstå frustrationerne ved, at ens arbejdsgange ændrer sig. Udarbejdelsen af workflows er dog sket i samarbejde med klinikere på (leverandøren, red.) Epics grundsystem, og det arbejde vil løbende blive forbedret,” fortsætter han og tilføjer: 

“Samlet set er sundhedsplatformen den forbedring med sammenhængende sundhedssystemer, vi alle har ventet på.”

Så meget fylder sundhedsplatformen
Mikael Skov Mikkelsen forklarer, at han to dage efter ansættelsen som it-direktør i Region Hovedstaden i 2011 var til sit første møde omkring udbudsprocessen om sundhedsplatformen.

Det arbejde kan du læse mere om her: To regioner investerer milliard-beløb i nye it-løsninger

Det lyder til, at sundhedsplatformen har fyldt en del i dit arbejde som regionens it-direktør. Hvor meget har den fyldt i procenter?

“Der er nok en 25 procent fordeling mellem sundhedsplatformen, infrastrukturen, organisationsdannelsen/modningen samt det fælles regionale og fælles offentlige samarbejde, der alle har været væsentlige byggeklodser for mig i fem år,” fortæller han.

Har du et godt råd til din efterfølger på it-direktørposten i Region Hovedstaden?

“Ja, vedkommende skal stole på egne evner, altså grunden til, at man bliver hyret til jobbet. Samtidig skal vedkommende nok også have en del portion ydmyghed og robusthed i forhold til opgaverne, for arbejdet har indflydelse på 44.000 medarbejdere og ikke mindst patienterne på hospitalerne,” lyder det fra Mikael Skov Mikkelsen.

Lønnen som it-direktør for Region Hovedstaden lyder på 1,2 millioner kroner. Hvad kommer du til at tjene hos Nordea?

“Lad mig bare sige, at de har givet mig et godt tilbud, men i sidste ende er det ikke spørgsmål om kroner og øre. For jobbet hos Nordea lyder superspændende og det rigtige for mig, som har arbejdet i det offentlige i snart 11 år,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Alle er velkomne til at søge
Hos Region Hovedstaden beklager koncerndirektør Jens Gordon Clausen skiftet, men understreger samtidig, at der har været stor tilfredshed med Mikael Skov Mikkelsens indsats i de forgangne fem år.

“Mikael Skov Mikkelsen har fået et fedt job hos Nordea, og det kan jeg godt forstå, at han skifter til. Selvfølgelig er det superærgerligt, at vi mister ham, men vi har et stærkt hold, og vi skal nok finde en god afløser,” fortæller Jens Gordon Clausen til Computerworld.

Region Hovedstadens koncerndirektør forklarer, at regionen både gerne ser ansøgninger fra interne og eksterne kandidater, og den nye it-direktør forventes ansat i det tidlige efterår.

“Der er ingen grund til at studse over sammenfaldet med jobannoncen og udrulningen af sundhedsplatformen, for det er en ren tilfældighed,” siger regionens topchef.

Læs også:
Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

Se også: Galleri: Sådan gik festen til kåringen af Årets CIO 2016 – se alle billederne her.

Torsdag aften overrakte Computerworld i samarbejde med IDC og Dansk IT prisen som Årets CIO til Morten Gade Christensen, der er CIO i Energinet.dk.

Vi har i 11 år i træk givet prisen til den CIO, der med sit mod, sine visioner og sin evne til at levere har formået at skille sig ud.

Undervejs har prisen ændret sig. Heldigvis, for Årets CIO er et pejlemærke for, hvad der arbejdes med i de succesfulde itafdelinger.

I 2015 var der fokus på disruption, og i 2014 var det understøttelsen af forretningen.

I 2016 er kodeordet digitalisering.

Når digitalisering er så centralt – og så svært – handler det om, at det er ægte vugge til grav-it – og at det handler om at sætte kunden og kundens oplevelse i centrum. 

Kunden er ikke marketing eller HR. Kunden er kunden.
Slutbrugeren. Den ægte vare.

Barsk opgave forude
Det er barskt, for nu har it-afdelingerne lige lært forretningen at kende, lært at tale ‘businessk’ med ord som lean og bundlinje. Men nu skal der så læres endnu et sprog.

Det sprog handler om kunderejser og om, at it, når vi er bedst, er ude i hænderne på konsumenten og samtidig helt tæt involveret i forretningsudviklingen.

Hvis altså ikke det er it-afdelingen, som er foran forretningen og bruger det intime kendskab til teknologi til at foreslå og drive nye forretningsområder.

For det ikke længere nok at være tæt på forretningen. Som CIO skal du også være med til at udvikle forretningen.

Udfordringen for en traditionel it-afdeling er, at opgaverne og profilerne skal skiftes for at leve op til forventningerne.

Det er svært, og det er derfor, at EMC for nyligt udgav rapporten ”Endangered IT”, hvor det dokumenteres, at it-afdelingernes indflydelse på beslutningerne langsomt eroderes.

Paradokset er samtidig, at teknologien for de fleste spiller en stadig mere afgørende rolle for både drift, nyudvikling og vækst.

“Der er ikke et eneste bestyrelseslokale, hvor man ikke taler om digitalisering” som SAP’s danske landechef for nylig fortalte mig under et interview.

Det ved Årets CIO 2016, CIO Morten Gade Christensen fra Energinet.dk, som ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet.

Her er it-afdelingen ikke alene garanten for driftssikkerheden, men også for produktionssystemer, som normalt ikke falder under it-afdelingens ressort, men som gså er afgørende for arbejdet med at placere Danmarks elforsyning som en af de mest avancerede i verden.

Det er en stor mundfuld, men det er også en mundfuld, som Morten Gade Christensen kan gabe over. Derfor er han Årets CIO 2016, og derfor kan vi andre lære af Mortens indsats.

Tillykke, Morten.

Du kan høre mere om Mortens arbejde med ledelse ved at se videoen i toppen af artiklen. 

Du kan også læse mere om Morten Gades arbejde i artiklen: “Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Arbejder du med digitalisering, så er det barske budskab, at din din virksomheds digitalisering ikke betyder ikke noget, hvis du ikke kan levere en bedre kundeoplevelse.

Det er i hvert fald udmeldingen fra Columbus CEO, Thomas Honoré. Han er forfatter til den nye bog “Disrupt eller dø”. I interviewet herunder kan du også høre hvorfor – og hvorfor Intels tilgang til innovation endte i fiasko.

Lars Neupart, sikkerhedsdirektør i KMD.

Der er pres på it-sikkerheden ikke mindst i den offentlige sektor, hvor en ny analyse kan berette, at halvdelen af de ansatte inden for de seneste 12 måneder har oplevet en eller flere interne hændelser, der kompromitterer informationssikkerheden på deres arbejdsplads.

Det handler om alt fra deling af passwords blandt medarbejdere til ransomware eller phising-forsøg.

Det er KMD Analyse, som har spurgt 1.002 ansatte fra stat, regioner og kommuner.

Det gælder for alle deltagere i undersøgelsen, at de som en del af deres arbejde tilgår eller registrerer oplysninger om borgere i it-systemer.

De hyppigste eksempler på interne hændelser er deling af brugernavn og password mellem medarbejdere, hvilket 24 procent af de adspurgte angiver at have oplevet.

Ligeledes oplyser 21 procent af de adspurgte, at de har adgang til fortrolige oplysninger, som de ikke har brug for i deres arbejde.

Lidt mere bemærkelsesværdigt er det, at otte oplyser, at de kender til en kollega, som har slået fortrolige forretningsdata op af nysgerrighed.

“Selv om der er talt og skrevet meget om it-sikkerhed i det offentlige, kan vi konstatere, at vi stadig har et stykke igen. Når knap hver fjerde deler passwords med kollegaer, og man kan opleve, at kollegaer slår fortrolige oplysninger op af ren nysgerrighed, er vi altså ikke i mål endnu, siger Lars Neupart, sikkerhedsdirektør i KMD og medlem af regeringens virksomhedsråd for it-sikkerhed.

Phishing og ransomware er dagligdag
Samtidig oplever mange ansatte også, at der udefra forsøges at få adgang til fortrolige data.

Hver fjerde offentligt ansatte har oplevet phishing via e-mail, og 14 procent har oplevet at få ransomware via mail.

En ud af ti af de ansatte angiver, at de har kendskab til succesfulde angreb af forskellig karakter på deres arbejdsplads, såsom blokering af data via ransomware, blokering af hjemmesider via DDoS-angreb eller lækket data via hacking.

Ved ganske meget om sikkerhed
De ansatte har dog ganske udmærket styr på sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen.

76 procent af de offentlige ansatte ved således, hvem de skal kontakte ved sikkerhedsbrud og 70 procent oplyser, at de er vidende om, at der er en skriftlig sikkerhedspolitik.

I teorien burde tallene naturligvis være på 100 procent, men det er nok kun i teorien, at den virkelighed eksisterer. På trods af de udemærkede tal, så er der naturligvis plads til forbedring.

Knap så overbevisende er tallene, når det gælder øvelser i forbindelse med it-sikkerhed, der viser, at kun meget få medarbejdere kender til sådanne og endnu færre har deltaget aktivt.

Men lignende beskrivelser finder man nok i langt hovedparten af de danske virksomheder.

Kigger man på den anden side af medarbejderskrivebordet kan it-afdelingerne fortælle, at otte ud af ti anvender brugerrettighedsstyring og logning.

Du kan hente rapporten på KMD’s websted for analyser.

Læs også:
Stigning på 280 procent: Prisdump på DDoS-angreb betyder flere og voldsommere angreb

Eugene Kaspersky: Vi kommer til at leve med it-kriminalitet i de næste 20 år – men så er det slut

Bare kom i gang: Enorme muligheder for nyetablerede danske it-sikkerhedsfirmaer

Den danske e-faktureringsvirksomhed Tradeshift har hentet intet mindre end 75 millioner dollar – altså lige knap en halv milliard kroner  - i en ny kapitaltilførelse.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Tradeshift omsætter ifølge Wall Street Journal for knap 330 millioner kroner årligt, og ifølge avisen er Tradeshift med den seneste kapitaltilførelse blevet værdifastsat til 3,2 milliarder danske kroner.

Har fået tilført milliard-beløb
Det er langt fra den første kapitaltilførelse som Tradeshift henter.

Den seks år gamle virksomheder har i alt fået tilført mere end 1,3 milliarder danske kroner i kapital.

Så sent som for knap to år siden fik virksomheden ligeledes tilført 75 millioner dollar i en ny kapital.

Dengang forklarede Tradeshifts stifter Christian Lang til Computerworld, at investeringen skulle bruges til at øge medarbejderstaben.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker. Vi skal have nogle flere kloge hoveder ind i Tradeshift. 80 til 90 procent af vores investering vil gå til at hyre folk, der kan være med til at forbedre vores produkt”

Læs også: Tradeshift vil investere millioner i nye danske it-job

Stiftet i dansk styrelse 
Tradeshiftet er stiftet af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest. De har alle en fortid hos den danske IT- og Telestyrelsen, hvor Christian Lanng var kontorchef.

Har udviklede de sammen en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel, og det inspirerede dem til i 2010 at udvikle Tradeshift, som altså nu har udviklet sig til global milliard-virksomheden.

Læs også: 

Danske Tradeshift: Her er hemmeligheden bag vores succes

Statens udbud af it-projekter lægger alt for stærk vægt på pris. Det truer både kvaliteten af de færdige løsninger og undergraver leverandørernes forretning.

Sådan lyder advarslen fra direktør Michael Holm fra det aarhusianske it-firma Systematic.

Michael Holm nævner eksempler på statslige it-udbud, hvor timeprisen for en it-konsulent ligger på omkring 600 kroner, hvilket er tæt på smertegrænsen, hvis man som leverandører både skal levere ordentlig kvalitet og have en fornuftig forretning ud af de statslige kontrakter.

“En god, erfaren udvikler koster 70.000 kroner om måneden. Så har du allerede brugt de første 500 kroner i timen til løn. Hvis du så oveni har en lille smule administration, husleje, rejseomkostninger og efteruddannelse, har jeg svært ved at få det til at hænge sammen på min lommeregner, hvis man samtidig gerne vil lægge de rigtige kompetencer ind i de her projekter,” siger Michael Holm til Computerworld.

Den mest enkle måde at komme ud af den økonomiske klemme på er at bruge konsulenter med mindre erfaring, fordi de skal have mindre i løn.

Men det øger risikoen for at det konkrete projekt kører i grøften. Og det kan bane vejen for flere offentlige it-skandaler, mener Michael Holm.

En ny opskrift på it-skandaler
“Der er ofte tale om projekter, som er rigtig komplekse, og vi kan jo se, at nogle af dem er gået galt. Min frygt er, at vi er ved at lave en opskrift på, hvordan man får projekter til at gå galt,” siger Michael Holm.

Han frygter samtidig, at flere mislykkede offentlige it-projekter kan få politikere og embedsmænd til at ryste på hånden, når de store visioner om offentlig digitalisering skal omsættes til virkelighed.

Læs også:
Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

“Hvis man forstærker indtrykket af, at it i det offentlige er skandalernes holdeplads, så er jeg bange for, at beslutningstagerne helt oppe fra Folketinget og ned gennem hele det offentlige system bliver bange for at kaste sig ud lidt større projekter. Så ender vi med at få lavet de forkerte løsninger, som hæmmer digitaliseringen,” siger han.

Men er lavere priser ikke bare udtryk for, at der er sund konkurrence om opgaverne?

“Lavere priser er selvfølgelig godt for kunderne og for hvor mange offentlige penge, vi bruger på de enkelte projekter, men jeg er bekymret for, at det går ud over kvaliteten. I it-branchen har vi en interesse i, at de offentlige projekter rent faktisk lykkes. Man får, hvad man betaler for, og de bedste løsninger er nu engang ikke de billigste.”

Martin Petersen, direktør i CGI Danmark

Men det er vel sådan, markedet fungerer. Er du ikke bare bange for at tjene færre penge?

“Det er klart, at vi skal have vores forretning til at hænge sammen på længere sigt, men vores opgave er også at lave en løsning, der bliver en god forretning for kunden.”

“Jeg kender flere virksomheder, der har trukket sig fra offentlige udbud, fordi det simpelthen ikke er interessant for dem. Det må de jo sådan set selvom, men det betyder også, at udbuddet af løsninger bliver mindre, og så risikerer vi at ende med dårligere løsninger.”

Lav pris kan købe markedsandele
Hos it-firmaet CGI bekræfter direktør Martin Petersen, at de offentlige udbud er med til at presse priserne i bund. Det har i nogle tilfælde fået CGI til at droppe ud at de statslige udbud.

“Der vil være tilfælde, hvor vi oplever en prisforventning hos kunderne, hvor vi siger, at det ikke er interessant for os at konkurrere. Men vi har ikke nogen generel beslutning om ikke at byde på offentlige kontrakter. Det er en vurdering fra sag til sag,” siger Martin Petersen.

Han peger dog på, at lav pris også kan være en metode til at vinde markedsandele fra sine konkurrenter.

“Der er ingen tvivl om, at der er et prispres. Det kommer fra kunderne, men det kommer også i høj grad fra, at nogle leverandører har en interesse i at købe sig til markedsandele. Og derfor er man villig til at indgå aftaler, der giver tab.”

“En gang imellem hører jeg om priser, der undrer mig, og hvor jeg tænker, hvordan i alverden man dog kan tjene penge,” siger Martin Petersen.

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Atea rydder bordet igen: Vinder kæmpe software-udbud i staten

Få dage før Apple skyder sin årlige udviklerkonference, WWDC, i gang, er Apple klar med nyheder til app-udviklerne.

Til efteråret bliver det muligt for app-udviklere at lave apps, der baserer sig på en abonnementsordning, og det kan være med til at sikre udviklerne en mere stabil indtægtskilde.

Det skriver The Verge. 

Må bruge alternative metoder
Indtil nu har det kun være udvalgte apps, som eksempelvis nyhedsmedier, magasiner og streamingtjeneste, der kunne gøre brug af abonnementsordninger.

Udviklere af andre type apps har været tvunget til at opkræve engangsbeløb. En problemstilling som udviklerne har forsøgt at løse på forskellige alternative måder.

Eksempelvis ved at tilbyde såkaldte in-app-purchases, hvor forbrugerne mod betaling kan oplåse nye funktioner eller kontinuerligt lave helt nye versioner af deres apps, som de så igen kan opkræve et engangsbeløb for.

Især “in-app-purchases” er populære og Computerworld har tidligere fortalt, at amerikanske forbrugere bruger 24 procent flere penge på apps med in-app-purchases end ved apps, der kun tilbyder engangsbetalinger. 

Indtil nu har udviklerne delt indtægterne i App Store gennem en 70/30-model, hvor udviklerne beholder 70 procent og Apple lægger beslag på de sidste 30 procent.

Men den nye abonnementordning betyder, at fordelingen ændrer sig til en 85/15-model for kunder, der har haft deres abonnement i mere end et år.

Kortere sagsbehandling
Udover den nye abonnementordning har Apple også indført en ny kortere sagsbehandlings tid i App Store, hvilket betyder, at 90 procent af alle apps nu kan blive godkendt i løbet af 48 timer.

Apple har ligeledes åbnet for muligheden for, at app-udviklere og brands kan købe annoncer i App Store. Lidt efter samme koncept som Google-annoncer, hvor de kan købe annoncerer, der baserer sig på særlige søgeord.

Læs også: 

Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne   

Skal du være rig? Så glem alt om at udvikle apps

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android 

Interview: For halvandet år siden skiftede Johnny Vad fra en it-stilling i en privat virksomhed til et job som it-chef i det offentlige, nærmere bestemt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Det skifte åbnede øjnene for en helt ny verden og ikke mindst en anderledes måde at tænke forretning på, fortæller han til Computerworld.

“Fra en grundlæggende styring baseret på en optimering af omsætningen, skiftede målene nu til at omhandle elementer, der betyder noget i menneskers liv,” siger Johnny Vad.

“Fokus gik fra forretningsmål som time to market, mersalgsmuligheder, markedsandele, lavere produktionsomkostninger til nye mål om fokus på borgerens ressourcer frem for barrierer, tværfaglighed i opgaveløsningen, fokus på en tidlig indsats og brugerinddragelse.”

Med andre ord: Fokus blev flyttet fra bundlinjen til hele “regnskabet” – startende med de bløde værdier i toppen.

Men økonomien spiller vel stadig ind?

“Meget. Vi har de rammer, vi har. Dem skal vi så gøre det bedst muligt indenfor. Men når man går fra benhård bundlinjestyring over til helhedsorienteret forretning, hvor der i øvrigt er rigtig mange interessenter, så kræver det noget mere.”

“Hvis man vælger at bruge 50 kroner mere for senere at kunne tjene 100, så kan man ikke bruge de 50 kroner, før de er taget fra noget andet i budgettet – og det kan være svært uanset, hvor godt et initiativ der er sat i spil” 

Første arbejdsdag blev en øjenåbner
Da han havde den første arbejdsdag i Aalborg Kommune blev Johnny Vad budt velkommen med et to-dages lederseminar.

Og allerede efter forvaltningsdirektørens introduktion til dagsordenen var han helt sikker på to ting:

“For det første var målstyringen noget mere bred og kompleks, end jeg tidligere havde oplevet, og så viste det sig, at der ikke var en let eller ligetil løsning på de mål, der blev sat – set gennem en it-mands briller,” forklarer Johnny Vad om den første dag på jobbet.

“Hvis et system har et problem, så genstarter man. Hvis det stadig er der, så geninstallerer man, og er det ikke gået væk, så skifter man leverandøren ud. It-problemer kan typisk altid løses enkelt og relativt hurtigt, hvis bare man handler. Sådan er det ikke med mennesker – der er ganske få lette løsninger.”

Efter halvandet år på posten føler han sig stadig forholdsvis ny i organisationen.

“Men nu ved jeg da, hvad det er, jeg ikke ved, og hvem jeg skal spørge,” siger han.

Den forandrede tilgang til it ser han dog ikke som en forhindring for at udvikle disciplinen.

“Når man har en idé, så skal man tænke sig om to gange før, at man forsøger at forklare, hvordan bits og bytes kan omsættes til tværfaglighed, en tidlig indsats og inddragelse – men det kan altså sagtens lade sig gøre,” fortæller it-chefen fra Aalborg.

Selv om udgangspunktet er anderledes i den offentlige sektor, kan man sagtens hente god inspiration fra det private.

“Jeg tænker eksempelvis stadig på kommunens borgere som kunder, og jeg arbejder stadig efter princippet om, at desto tættere en medarbejder er på vores kunder, desto mere forretningskritisk er det for os at holde de it-værktøjer, som medarbejderen bruger, i luften.”

Hvis du helt kort skal sætte ord på forskellen mellem offentlig og privat it, hvad er det så?

“I det offentlige er der langt større helhedsfokus, mens det private hurtigt kommer til at handle om afskrivningsperioden på fire år,” siger han.

“Jeg kunne jo godt få et stort overskud på mit budget ved ikke at give ydelser til brugerne, men den går selvfølgelig ikke. Jeg bliver ikke målt på overskud, men på de ydelser jeg leverer.”

Personlige ydelser giver mange it-systemer
Den tilgang betyder også, at der kommer nogle naturlige barrierer inden for effektiv it-drift.

“En sagsbehandler kan sidde med 14 forskellige fagsystemer for at kunne håndtere sit arbejde. Dem kan man ikke bare lige lægge sammen. En ting er, at det er forskellige leverandører, men lovgivningen er ligeledes meget kompleks.”

Han henviser til den uhyre brede vifte at ydelser, der skal leveres fra offentlig hånd.

“Hvis du bare tager sociallovgivningen og skal køre en sag igennem den, så er der et hav af paragraffer og undtagelser, der gør hver eneste sag unik. Det betyder derfor, at en sagsbehandler er nød til at flytte indsatsen rundt blandt de systemer, hvor oplysningerne enten findes – eller skal registreres. ”

Så det giver god mening at have mange it-systemer?

“Nej, det er bestemt ikke optimalt, at man skal omkring så mange forskellige løsninger, og det er noget, vi forsat skal have fokus på at gøre bedre.”

Er du bundet på hænder og fødder i it-afdelingen?

“Nej slet ikke. Der er masser af vilje til at gøre tingene smartere, så man skal faktisk tænke mere kreativt. Men den centrale (lov)styring er meget stram. It-afdelingen kunne nok blive mere effektiv, hvis forretningen/den enkelte kommune fik lidt mere plads og lovgivningen fyldte lidt mindre. Der er kommunalt selvstyre, det kunne godt smitte lidt af på it-løsningerne.”

Det offentlige er ikke en pause
Når det handler om arbejdstiden, så er forskellen mellem offentlig og privat knap så stor.

Hvis nogen tror, at man som offentligt it-leder lægger færre interessetimer, end man ville gøre i det private, så tager man fejl, fortæller Johnny Vad.

“For mig er det mindst det samme niveau. En normal dag består typisk af en fem til syv aftaltemøder i kontortiden, en 50-60 nye mails og en aften, der typisk ender med en bærbar på skødet, efter børnene er lagt i seng. Ingen forskel der.”

På medarbejdersiden har afdelingen fundet et best practice-princip.

“Vi er gået fra årlige medarbejderudviklingssamtaler til i dag at afholde månedlige samtaler på en halv time med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. It og de kompetencer, som en it-medarbejder skal have, flytter sig løbende. Derfor har årlige samtaler rent kompetencemæssigt en meget lille værdi,” fortæller han

Håndterer dine medarbejdere i it-afdelingen projekterne på en anden måde end i det private?

“Nej, ikke grundlæggende. Men skal jeg peget på noget, så må det være, at der nok er en mere demokratisk proces omkring det at tage beslutninger.”

Men der er vel også en del stive regler i en politisk organisation?

“På nogle områder er der forskel. Man kan eksempelvis ikke bare ansætte fra sit netværk. Der er en proces omkring det. Men det har bestemt også sine fordele.”

To bekymringer
Hvad er din største bekymring i forhold til fremtiden som it-chef i det offentlige?

“Jeg har fået to.”

“Den første er i forhold til de meget store projekter, som Kombit er i gang med at gennemføre på Kommunernes Ydelsessystem, Kommunernes Sygedagpengesystem og Sagsoverblik/Partskontakt samt etableringen af nye fælleskommunale støttesystemer.”

De fire systemer er fagsystemer til kommunerne, og de er udviklet for at bryde det monopol, som KMD tidligere har haft på området ved at bryde et system op i fire dele.

“Det er bestemt udmærket med monopolbrud, men går man som it-medarbejder ind under motorhjelmen, så er der mange væsentlige spørgsmål i relation til drift, økonomi og løsningsarkitektur, som mangler at blive besvaret.”

Hans anden bekymring omhandler leverandørsituationen og det at holde markedet for kommunale it-løsninger åbent og i fri konkurrence.

“Vi har på det seneste oplevet, at Kombit etablerer løsninger, hvor man modsat SKI’s tre-måneders opsigelse kræver en uopsigelig tilslutningsperiode på otte til ti årog ingen klare ramme for TCO-økonomien i en løsning. Rent it-mæssigt er det tæt på et monopol, og det er både teknisk og leverancemæssigt helt unødvendigt, når vi taler løsningsområder, hvor der i forvejen findes aktører på markedet.”

It-afdelingen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune har i øvrigt også valgt at overvåge sine leverandører og har derved sænket nedetiden fra 37.000 timer til næsten intet på bare et år.

Læs den historie her: Sådan fik Johnny Vad reduceret it-nedetiden fra 37.000 timer til næsten nul på et enkelt år

Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere

Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”