Monthly Archives: June 2016

Kvalitetsledelse betaler sig – en videnskabelig publikation om muligheder og faldgruber

Forfatter: Jørgen Biegel
Antal sider: 478
Udgivelsesår: 2015
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-403-3

Det er ikke hver dag, der kommer en bog på dansk om kvalitetsstyring og -ledelse. Og særligt ikke en, der reflekterer over de seneste 20-30 års udvikling.

Forfatteren af publikationen, Jørgen Biegel, har som jeg selv arbejdet med emnet gennem tre årtier.

Publikationen sætter sig for at besvare fire spørgsmål:

1.
Hvorfor blev tiltag baseret på ISO9000-standarderne sat i værk?

2.
Hvordan bliver kvalitetsbegrebet forstået i industrivirksomheder?

3.
Hvordan bliver organisationsbegrebet forstået i industrivirksomheder?

4.
Hvilke hindringer er der for implementering af et effektivt kvalitetssystem?

Grundlæggende arbejder virksomhederne med kvalitetsledelse, fordi det betaler sig. Sådan lyder bogens betryggende, overordnede konklusion.

Den når forfatteren frem til ved at analysere udviklingen i begrebet kvalitet, standardernes udvikling og anvendelse samt en række virksomhedscases.

Stærke økonomiske modeller og faktuelle tal kommer ikke i spil, og den økonomiske gevinst bliver ikke kvantificeret, hvilket nok heller ikke vil være muligt under de givne rammer.

Inspirerende model
Det centrale element i publikationen er den model, Jørgen Biegel, stiller op til grund for sin analyse, samt de seks virksomhedscases, han gennemgår.

Modellen rummer tre hovedelementer: Virksomhedens kvalitetsforståelse, dens omgivelser og delsystemer samt netværksrelationer.

Den harmonerer med tankerne bag den ny 2015-udgave af ISO9000. Derfor kan modellen inspirere virksomheder til at gennemføre den analyse, Jørgen Biegel udfører på de seks cases.

Analysen af forhold omkring virksomhedens kvalitetsforståelse er særligt stærk.

Det er tankevækkende, at ingen af de seks cases arbejder med forebyggende og forbedrende handlinger som overordnet led i deres kvalitetsstyring.

Et forhold, der kalder på en dybere analyse, når forebyggelse er en grundlæggende krumtap i kvalitetsstyringstankegangen, og forfatteren leverer et spændende bud på en forklaring.

Virksomhedens netværksrelationer inspirerer og støtter til gengæld virksomheden i dens arbejde med kvalitet. Også her er forfatterens konklusioner spændende og relevante.

Ærlige cases
Bogens største styrke findes i de seks cases, som spænder over virksomheder af forskellig størrelse (12 til 240 ansatte), type (handel/service, udvikling, produktion) og branche.

De er velbeskrevne, og struktureret efter den model, der stilles op i de første kapitler.

Disse kapitler kan inspirere virksomheder til at gennemføre tilsvarende analyser.

Casene beskriver ligeledes, hvilke forhindringer virksomheder kan komme ud for, når de indfører en certificering af deres kvalitetsstyringssystem.

Særligt én sætning fra disse cases vakte genklang hos mig: “… Det er min opfattelse, at det omfattende papirarbejde, som det krævede, var overdrevet …”

Kritikken er møntet på en konkret situation i en specifik virksomhed, men det giver da stof til eftertanke, når man selv er ansat i en stor virksomhed med et certificeret kvalitetsstyringssystem.

Styrken ved disse cases er, at de giver mange ærlige eksempler på de indvendinger og protester, man møder som kvalitetsansvarlig i større virksomheder.

Ved åbent at adressere dem, får man som læser skærpet sin evne til at tage fat om roden på dem. Som læser havde man gerne set flere cases – men det er vel blot naturligt, når de forelagte cases er velbeskrevne.

Konklusionerne synes valide uagtet dette.

Syv hindringer for et effektivt kvalitetssystem
Konklusionerne på bogens analyse samles op i det kapitel, der behandler potentielle hindringer for at arbejde med effektiv kvalitetsledelse og kvalitetsstyring.

Jørgen Biegel opstiller på baggrund af sine cases samt interview med eksterne parter fra certificerende organer i alt syv hindringer, enhver virksomhed(sledelse) skal være opmærksom på.

Uagtet, at de er listet før og synes logiske, kan alle, der læser bogen, med fordel forholde sig til dem i forhold til egen organisation.

De syv hindringer sættes i relation til den gennemgåede teori om kvalitet og ledelse og de seks cases.

Forhold som lav prioritering, få ressourcer og utilstrækkelig handlingsplaner kan synes banale. Men koblingen til teoriens karakteristika og de enkelte cases gør det brugbart i et nyt perspektiv.

Alt i alt en anbefalelsesværdig publikation, der giver anledning til refleksion.

1 Gbps på mobilnettet.

Så høj en hastighed har Danmarks største teleselskab, TDC, opnået i en ny test.

Den seneste opgørelse over situationen på de nordiske LTE-netværk fra OpenSignal viste, at Danmark i øjeblikket skiller sig ud med LTE-hastigheder på 24,5 Mbps.

“De hurtigste forbindelser i den nordiske region blev målt hos den danske operatør TDC med gennemsnitlige downloadhastigheder på 30,6 Mbps,” skrev OpenSignal.

Nu lægger TDC an til endnu et boost af hastighederne, da selskabet kan meddele, at det nu har har haft succes med at sende data med en hastighed på 1 Gbps – vel at mærke ikke på det LTE-netværk, som danskerne i dag har adgang til.

“Med hastigheden 1 Gigabit per sekund i mobilnettet har vi i TDC Group taget et kæmpe skridt mod næste generations mobilnet, 5G. Vi er blandt de første i verden til at gøre dette, og vi kan være stolte af, at Danmark endnu engang har taget førertrøjen i teknologi på mobilområdet,” udtaler koncerndirektør i TDC Operations, Peter Trier Schleidt, i en pressemeddelelse fra selskabet.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

TDC forklarer, at hastigheden på 1 Gbps per sekund er opnået “ved brug af tre samtidige frekvensbånd kombineret med en ny effektiv udnyttelse af radiosignalerne (256QAM) og anvendelse af flere samtidige antenner (4x4MIMO).”

Stadig lang vej endnu
TDC Group forventer, at teknologien bliver tilgængelig i løbet af 2017, og at producenterne af smartphones, tablets og andre enheder i løbet af 2017 vil komme på markedet med enheder, der kan håndtere de høje hastigheder.

“Hastigheden i nettet i denne test er over dobbelt så høj som det, selv de mest moderne mobiltelefoner og tablets kan trække i dag. Kunderne har ikke brug for denne avancerede teknologi i dag, men vi vil være klar, så snart resten af industrien rykker,” lyder det fra TDC.

Læs også: Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015.

Det viste den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

I OpenSignals opgørelse over LTE-netværkene i Norden blev Danmark rost for at have de højeste hastigheder via TDC’s net.

Til gengæld var LTE-dækningen knap så god i Danmark som i de andre lande.

I øvrigt er det altid værd at huske på, at der er et pænt stykke fra de test-resultater, man kan opnå i et lukket miljø, og så de hastigheder, der kan leveres over de almindelige, kommercielle netværk, hvor mange brugere på samme sendemast eksempelvis kan have stor betydning.

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Super smart WiFi-teknologi har været længe undervejs – men nu sker der noget med Hotspot 2.0

ComputerViews: Det er noget af en mundfuld af være ansvarlig for en organisations it-sikkerhed i dag.

It-sikkerhed handler ikke længere om patch management og firewalls og indre forsvarsværker, mens

Opgaven kræver ret anseelige evner inden for i sig selv komplicerede områder som strategi, lovgivning, it-teknologi, risk management, frameworks, it-arkitektur (både når det gælder netværk og sikkerhed), kommunikation, forretnings-udvikling og compliance.

Og det hele udvikler sig meget kraftigt – ikke mindst bliver de cyberkriminelle hele tiden dygtigere og dygtigere til at penetrerere forsvarsværkerne og udvikle nye forretningsmodeller og teknologier.

Det ligger derfor i kortene, at ingen er helt sikker, og at alle organisationer før eller siden vil blive hacket.

Her ligger opgaven med at være klar med en velfungerende beredskabsplan også hos den sikkerheds-ansvarlige.

Oven over det hele sidder organisationens øverste ledelse og forventer, at der er styr på det hele: I dag er de fleste direktører klar over, at it-sikkerheden spiller en rolle.

Deres forventninger til it-chefen er derfor, at der er styr på den – ligesom der (selvfølgelig) skal være styr på den klassiske drift.

De fire hovedopgaver
Herhjemme ligger opgaven typisk hos it-chefen, men i større virksomheder – ikke mindst i USA – kan man ofte møde en såkaldt CISO, Chief Information Security Officer.

Det er en svingdørs-position, da flere (amerikanske) undersøgelser har vist, at en CISO i gennemsnit kun holder omkring 18 måneder i jobbet.

I en ny rapport peger analysehuset Deloitte på de fem hoved-udfordringer, som den it-sikkerhedsansvarlige i dag står over for i en mere og mere kompleks verden.

De er:

- Mangel på dygtige folk samt en ofte in-effektiv team-struktur.

- Mangelfuld kommunikation.

- Mangelfuld governance i forhold til strategi og processer.

- Manglende støtte eller tillid fra top-cheferne.

Læs også: ]Danmarks fem bedste CIO’er: Her er den største sikkerhedstrussel mod os lige nu.

- Mangel på penge.

De fire søjler
Ifølge Deloitte kan CISO’en – eller den it-sikkerhedsansvarlige – skabe overblik over det komplekse job ved at inddele det i fire roller, nemlig:

- Strategen.

- Rådgiveren.

- Vagten.

- Teknologi-manden.

Ifølge Deloitte bruger en typisk it-sikkerhedsansvarlig i dag langt det meste af sin tid – omkring 77 procent – på de tekniske aspekter, nemlig i rollerne som ‘vagt’ og ‘teknologi-mand.’

Meget kan imidlertid tyde på, at det er ved at vende.

Langt de fleste it-sikkerhedsansvarlige, som Computerworld taler med, peger på, at egne medarbejdere hører til blandt de allerstørste trusler mod organisationen, da det ofte er her, at hackere og andre har held med at smutte under radaren.

Samtidig er mange sikkerhedsansvarlige i dag fanget i en rolle, hvor deres dage bliver brugt på opgaver, der skal løses i huj og hast eller i at håndtere ‘klassiske’ opgaver.

Begge dele bygger på operationelle eller taktiske beslutninger, som jo er klassiske kompetencer for it-chefen, der skal passe driften.

Men it-sikkerhedschefen er i denne hastigt omskiftelige verden nødt til at tænke fremadrettet og strategisk og ud fra forretningens fremadrettede behov.

Det kan de allerdygtigste. Og de får hurtigt en fordel i forhold til konkurrenterne.

Kigger vi på Deloittes fire roller, er der derfor meget, der tyder, at de to roller, der ikke er teknologi-fokuserede – strategen og rådgiveren – kommer til at spille en vigtigere rolle i fremtiden.

Analysehuset beskriver ‘strategen’ som den person, der sørger for, at it-sikkerhedsindsatsen er i overenstemmelse med forretningens strategi, ligesom ‘strategen’ står for innovation og for de langsigtede forandrings- og investerings-planer på området.

‘Rådgiveren’ beskriver Deloitte som den person, der i tæt samarbejde med forretningen uddanner og rådgiver medarbejdere og andre samt hele tiden påvirker it-sikkerhedsmæssige beslutninger med kvalificeret viden om konsekvenser og implikationer.

´EU på vej
Om knap to år – 25. maj 2018 – træder EU’s nye persondataforordning i kraft, og den stiller blot yderligere krav til de it-sikkerhedsansvarlige.

Med forordningen kommer der nye krav om:

- Større gennemsigtighed.

- (Langt) bedre dokumentation.

- Langt større mulighed brugerne for selv at komme i kontrol.

- Større krav til samtykke fra brugerne.

Forordningen blev vedtaget i EU 14. april i år, og de kommende to år – som er den såkaldte sunrise-periode – skal organisationer, myndigheder og virksomheder overalt i Europa anvende til at få kørt kanonerne i stilling.

Du kan læse mere om forordningen her: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu.

Arbejder du som it-mand mest i rollen som strateg, rådgiver, vagt eller teknologimand?

Og er det en fornuftig balance? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

USB-Type C og Thunderbolt 3.0 vil blive de sidste fysiske porte til at opnå stor betydning, mener ABI Research. 

Det kan godt være, mange af de nye bærbare computere, tablets og smartphones nu og i de kommende år fremfører de fantastiske fordele ved Thunderbolt 3.0 og USB Type-C.

Det er da også det hotteste af det hotte inden for standarder for stik/kabler til vores digitale devices.

I øjeblikket altså. 

Både USB Type-C og Thunderbolt 3.0 står – trods de mange kvaliteter – faktisk til at blive de sidste levn fra en tid, hvor kabler var vejen frem.

Det skriver analysefirmaet ABI Research.

“USB-Type C og Thunderbolt 3.0 vil blive de sidste fysiske porte til at opnå stor betydning og mainstream gennemslagskraft før overgangen til trådløse alternativer,” lyder vurderingen fra analytiker Andrew Zignani.

“I den periode vil et antal enheder fungere uden kablede forbindelser, og mens det vil forblive en spirende del af markedet i nogen tid, er potentialet der, og det øges.”

Læs også: Fremtidens port: Du bør ikke købe ny computer uden denne lille, men meget vigtige, port

Det er omkring et år siden, at Intel lancerede Thunderbolt 3.0, der giver mulighed for 40 Gbps-dataoverførsler og anvender USB Type-C til selve tilslutningen.

I øjeblikket finder standarden vej til de nye pc-topmodeller fra en række producenter, ligesom smartphone- og tablet-producenterne også vil lege med.

ABI Research vurderer, at næsten halvdelen af alle smartphones og 93 procent af alle bærbare computere i 2020 vil anvende USB Type-C.

Der er dog ingen tvivl om, hvilken vej it-vinden blæser:

“Markedet vil se færre tilslutnings-typer og porte per enhed, efterhånden som industrien støt transformeres i retning af trådløse løsninger og kabel-frie enheder.”

Her er den trådløse fremtid
De trådløse standarder er allerede begyndt at vise tænder på markedet.

Blandt andet fremhæver ABI Research, at WiGig (802.11ad) findes i nogle bærbare computere fra Dell, Acer og Asus og eksempelvis kan ses som en en fremtidens trådløse ‘docking-station.’

‘WiGig Certified’-produkter kan trådløst levere høje gigabit-dataoverførsler med lav latency ved at udnytte 60 GHz-frekvensbåndet – herunder får du mulighed for at afvikle ultra-high definition- og 4K-video.

ABI Research forventer, at WiGig i access points, computere og forskellige former for tilbehør for alvor begynder at slå igennem i andet halvår af 2016, og at vi efterfælgende vil begynde at se WiGig i alt fra skærme til smartphones.

En glidende overgang
Der bliver dog – som det oftest er tilfældet med nye teknologier – tale om en glidende overgang.

Eksempelvis vil de kabel-frie produkter i første omgang ikke nødvendigvis inkludere virksomheds-bærbare, der skal kunne sluttes til legacy-udstyr.

“Vi forventer, at der vil være WiGig-enablede enheder, der anvender fysiske kabler som USB Type-C til opladning eller til hjælp med legacy-udstyr, når man ikke er hjemme, eller når trådløse forbindelser ikke er tilgængelige,” skriver ABI Research.

“Det vil tage noget tid, før WiGig-enablede skræme, projektorer, fjernsyn og tilbehør kommer på markedet, så mange enheder vil fortsat have brug for fysiske forbindelser via USB Type-C og Thunderbolt 3.0 i den overskuelige fremtid.”

Læs også: Fremtidens port: Du bør ikke købe ny computer uden denne lille, men meget vigtige, port

Verdens enorme forbrug af stadig mindre computerchip har skubbet produktionen af de små mirakler væk fra virksomhederne, der udvikler dem, og ud til billige tredjeparter.

Den udvikling åbner døren på vid gab for et angreb, som du ikke har en jordisk chance for at opdage, før det er alt for sent.

Det forklarer en gruppe forskere, som selv har udviklet metoden. Bare for at vise, at metoden er der ude.

Forskerne fra University of Michigan har indbygget et ondsindet kredsløb i en helt almindelig chip.

Kredsløbet kan gemme sig for de test-programmer, som normalt skal afsløre fejl i chips, før de forlader fabrikken, og venter blot på det tidspunkt, hvor det kan åbne dit system for dets bagmænd.

Det skriver vores amerikanske søstermedie, Computerworld.com.

Sådan virker den
Hvis du ikke selv vil læse den 20 sider lange præsentation af forskernes tidsindstillede bombe under din sikkerhed, er den heldigvis opsummeret af Googles Yonathan Zunger.

Det hele begynder med tilføjelsen af en enkelt logisk port til en ellers uskyldig chip.

En kondensator i porten samler så strøm fra de elektromagnetiske felter, der opstår, når en ledning tæt på porten skifter fra slukket til tændt.

Når kondensatoren har samlet en vis mængde strøm, aktiverer den porten, som så skifter en switch i chippen fra deaktiveret til aktiveret.

Hvis switchen eksempelvis bestemmer, om du er i bruger- eller supervisor-mode, har bagmændene pludselig uhyggelig åben adgang til dit system, skriver Yonathan Zunger på sin blog.

Hemmeligheden er at placere fælden ved en ledning, som sjældent skifter tilstand.

For på den måde aktiveres fælden ikke af testprogrammer, men først når systemets ejer besøger en hjemmeside, som indeholder skjult kode, bygget til at aktivere ledningen igen og igen.

Med forskernes egne ord, ser angrebet sådan her ud:

“Når udløser-kredsløbet er aktiveret, aktiverer andre kredsløb skjulte maskiner eller overskriver digitale værdier direkte for at forårsage fejl eller assistere angreb på system-niveau.”

Den model har vist sig så effektiv, at forskerne har sneget den uopdaget forbi en række systemer, som netop skal opdage uønskede processer i hardware.

Selv for den virkeligt sikkerhedsbevidste og hardwarekloge bruger, er det tæt på umuligt at opdage fælden. For hele herligheden fylder 12,8 kubikmikrometer.

Det er mere end almindeligt svært at finde bagdøren. Illustration: University of Michigan

Allerede en reel trussel
Forskerne har udviklet bagdøren for at bevise, at andre, tænk regeringer og statslige instanser med forkortelser på tre bogstaver, måske allerede har gjort det samme. 

For det er svært at få branchen til at bruge penge på et problem, som ingen er sikre på eksisterer.

“Jeg håber, at denne afhandling kan starte en dialog mellem udviklere og produktionsleddet,” har en af forskerne udtalt til Wired

Læs også:
Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Læs også: Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer.

Computerworld og IDC kårer torsdag aften Årets CIO 2016.

De fem nominerede kandidater er alle eksperter på deres felt og tilsammen udgør de det skarpeste hold af it-chefer i Danmark lige nu.

Du kan læse mere om, hvad de egentlig kan, her: Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Aldrig tidligere har god it-sikkerhed været vigtigere, end den er i dag, hvor organisationerne er dybt afhængige af it samtidig med, at de cyberkriminelle miljøer bliver mere og mere professionaliserede.

Hertil kommer, at kontrollen over selv de forretnings-kritiske systemer hele tiden bliver udfordret: Medarbejderne forlanger adgang til det hele fra alle deres devices uanset hvor de er, og hvornår på dagen, det er.

I dette billede er én ting sikkert: Alle organisationer bliver hacket en dag, da det er umuligt at beskytte sig mod alt hele tiden.

Det vigtige for CIO’en er derfor at vide, hvor han eller hun skal sætte ind og prioritere it-sikkerheden – samt hvor det er mindre afgørende.

Det har Danmarks fem bedste CIO’er styr på.

Se her, hvor de ser de største it-sikkerhedsmæssige trusler på deres egne organisationer.

Thomas Grane, Matas
“Vi har Danmarks største kundeklub med 1,6 millioner medlemmer. Det er et aktiv, som vi skal beskytte med alle tænkelige midler. På den tekniske side har vi installeret systemer, der er i stand til at imødegå ukendte trusler.

Al den traditionelle sikkerhed værner os mod det kendte, som den plejer at gøre. Men skal man gå op mod folk der bevidst prøver at hacke sig ind, er du nødt til at bruge nogle værktøjer, som kan se den slags trusler.”

Det kombinerer vi med systematiske penetrationstest af alle eksterne punkter – blandt andet med white-hat hacking mod selve platformen for Club Matas en gang om året.

Vi ser et stigende antal trusler, hvor der bliver gået efter de aktiver, vi ligger inde med. Det er i vores tilfælde de data, vi har i vores kundeklub.”

Vi har phishing-angreb og andre forsøg på indtrængning.

2.800 ansatte ude i vores butikker, der har adgang til data i vores kundeklub er en udfordring, som betyder, at vi kører awareness-kampagner om it-sikkerhed.”

Morten Gade Christensen, Energinet.dk
“Den største udfordring er ubetinget den menneskelige faktor, for du kan ikke købe dig til sikkerhed.

For mig handler det om at sikre, at medarbejderne er velorienterede og uddannede inden for det her, og at de ser tingene i en helhedsbetragtning.

Det nytter simpelthen ikke, at du beskytter små områder, hvis sammenhængen i din værdikæde ikke er sikret.

For mig er det ekstremt interessant, at der er 130 selskaber i Danmark, der arbejder med energi.

Hvordan kan vi sikre, at tingene hænger sammen? Og hvor er det svageste led? Det er det, jeg arbejder med.”

Pernille Geneser, Bestseller
“Vi har et enterprise risk council, og vi har også et it security council. De har lidt forskellige agendaer. Men i vores enterprise risk council kigger vi eksempelvis meget på vores Haderslev-lager.

Vi har én stor distributions-hub. Hvis det går ned – enten i it-systemet eller ved en brand – lægger det Bestseller ned i seks uger, har vi vurderet. Så det er nok det, jeg har størst fokus på, for det går ikke.

Så vi er i gang med at bygge en ny distributions-hub op i Holland, der også kører med andre ERP-systemer, så vi ikke er så afhængige.

Det er noget af det, jeg er optaget af – og nok end af cybercrime, selv om det selvfølgelig også er noget, vi kigger på og kører test på – eksempelvis i forhold til phishing.

Men det er mere den fysiske risiko og de it-systemer, der understøtter vores supply chain, jeg har brug for at få styr på lige nu.”

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus
Vi har valgt at sætte sikkerheden i rammer.

Man kan ikke gøre det hele, og derfor har vi vurderet, at prioriteringen er mere og mere vigtig.

Vi ser på processer og strukturer fremfor enkeltstående løsninger.

I fremtiden tror jeg heller ikke, at sikkerhed forbliver en del af it-afdelingen.

Den kommer til at ligge som direktionens ansvarsområde.

EU-forordningen vil eksempelvis føre til store bøder og en anmeldepligt på 72 timer, hvilket rykker ansvaret til et andet niveau.”

Lone Bundgaard, Coloplast
“Vores største udfordring er uden tvivl håndteringen af personfølsomme data, som man eksempelvis finder i vores loyalitetsprogram.

Da vi nu har dialog direkte med folk, der bruger vores produkter og får tilsendt vareprøver via vores websites, skal vi kunne garantere, at vi behandler dem og deres data ordentligt.

På tværs af organisationen i Coloplast har vi derfor udnævnt en data protection officer, og vi har oprettet en styregruppe med forankring i topledelsen, hvor vi har udarbejdet et roadmap frem til 2018 med alle vores målsætninger på persondata-området.”

Læs også: Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer.

Computerworld og IDC kårer torsdag aften Årets CIO 2016.

De fem nominerede kandidater er alle eksperter på deres felt og tilsammen udgør de det skarpeste hold af it-chefer i Danmark lige nu.

Du kan læse mere om, hvad de egentlig kan, her: Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Aldrig tidligere har god it-sikkerhed været vigtigere, end den er i dag, hvor organisationerne er dybt afhængige af it samtidig med, at de cyberkriminelle miljøer bliver mere og mere professionaliserede.

Hertil kommer, at kontrollen over selv de forretnings-kritiske systemer hele tiden bliver udfordret: Medarbejderne forlanger adgang til det hele fra alle deres devices uanset hvor de er, og hvornår på dagen, det er.

I dette billede er én ting sikkert: Alle organisationer bliver hacket en dag, da det er umuligt at beskytte sig mod alt hele tiden.

Det vigtige for CIO’en er derfor at vide, hvor han eller hun skal sætte ind og prioritere it-sikkerheden – samt hvor det er mindre afgørende.

Det har Danmarks fem bedste CIO’er styr på.

Se her, hvor de ser de største it-sikkerhedsmæssige trusler på deres egne organisationer.

Thomas Grane, Matas
“Vi har Danmarks største kundeklub med 1,6 millioner medlemmer. Det er et aktiv, som vi skal beskytte med alle tænkelige midler. På den tekniske side har vi installeret systemer, der er i stand til at imødegå ukendte trusler.

Al den traditionelle sikkerhed værner os mod det kendte, som den plejer at gøre. Men skal man gå op mod folk der bevidst prøver at hacke sig ind, er du nødt til at bruge nogle værktøjer, som kan se den slags trusler.”

Det kombinerer vi med systematiske penetrationstest af alle eksterne punkter – blandt andet med white-hat hacking mod selve platformen for Club Matas en gang om året.

Vi ser et stigende antal trusler, hvor der bliver gået efter de aktiver, vi ligger inde med. Det er i vores tilfælde de data, vi har i vores kundeklub.”

Vi har phishing-angreb og andre forsøg på indtrængning.

2.800 ansatte ude i vores butikker, der har adgang til data i vores kundeklub er en udfordring, som betyder, at vi kører awareness-kampagner om it-sikkerhed.”

Mads Gade Christensen, Energinet.dk
“Den største udfordring er ubetinget den menneskelige faktor, for du kan ikke købe dig til sikkerhed.

For mig handler det om at sikre, at medarbejderne er velorienterede og uddannede inden for det her, og at de ser tingene i en helhedsbetragtning.

Det nytter simpelthen ikke, at du beskytter små områder, hvis sammenhængen i din værdikæde ikke er sikret.

For mig er det ekstremt interessant, at der er 130 selskaber i Danmark, der arbejder med energi.

Hvordan kan vi sikre, at tingene hænger sammen? Og hvor er det svageste led? Det er det, jeg arbejder med.”

Pernille Geneser, Bestseller
“Vi har et enterprise risk council, og vi har også et it security council. De har lidt forskellige agendaer. Men i vores enterprise risk council kigger vi eksempelvis meget på vores Haderslev-lager.

Vi har én stor distributions-hub. Hvis det går ned – enten i it-systemet eller ved en brand – lægger det Bestseller ned i seks uger, har vi vurderet. Så det er nok det, jeg har størst fokus på, for det går ikke.

Så vi er i gang med at bygge en ny distributions-hub op i Holland, der også kører med andre ERP-systemer, så vi ikke er så afhængige.

Det er noget af det, jeg er optaget af – og nok end af cybercrime, selv om det selvfølgelig også er noget, vi kigger på og kører test på – eksempelvis i forhold til phishing.

Men det er mere den fysiske risiko og de it-systemer, der understøtter vores supply chain, jeg har brug for at få styr på lige nu.”

Per Palmkvist, JP/Politikens Hus
Vi har valgt at sætte sikkerheden i rammer.

Man kan ikke gøre det hele, og derfor har vi vurderet, at prioriteringen er mere og mere vigtig.

Vi ser på processer og strukturer fremfor enkeltstående løsninger.

I fremtiden tror jeg heller ikke, at sikkerhed forbliver en del af it-afdelingen.

Den kommer til at ligge som direktionens ansvarsområde.

EU-forordningen vil eksempelvis føre til store bøder og en anmeldepligt på 72 timer, hvilket rykker ansvaret til et andet niveau.”

Lone Bundgaard, Coloplast
“Vores største udfordring er uden tvivl håndteringen af personfølsomme data, som man eksempelvis finder i vores loyalitetsprogram.

Da vi nu har dialog direkte med folk, der bruger vores produkter og får tilsendt vareprøver via vores websites, skal vi kunne garantere, at vi behandler dem og deres data ordentligt.

På tværs af organisationen i Coloplast har vi derfor udnævnt en data protection officer, og vi har oprettet en styregruppe med forankring i topledelsen, hvor vi har udarbejdet et roadmap frem til 2018 med alle vores målsætninger på persondata-området.”

Sundhedsplatformen har to en halv uge efter udrulningen på Herlev-Gentofte Hospital været mødt med harsk kritik fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Overlægeforeningen.

Den kritik kan du læse mere om her: “Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration”

Programdirektør for sundhedsplatformen i både Region Hovedstaden og senere i Region Sjælland, Gitte Fangel, erkender, at der i begyndelsen har været tekniske og brugervenlighedsmæssige problemer med den store, nye it-platform.

Disse problemer skulle dog ifølge Gitte Fangel være godt i gang med at blive fejlrettet, og så snart der kommer nye tekniske problemstillinger ind, bliver de også rettet løbende, forklarer hun.

Dermed skulle der være kommet nogenlunde styr på eksempelvis blodprøvebestillinger, som der har været en del knas med. Udover blodprøvebestillinger har Computerworld også fået meldinger om, at ordination af medicin for patienter, der kommer ind via akutmodtagelsen, skulle volde problemer.

“Blodprøvebestillingen var på nogle områder ikke særlig smart, så det er naturligvis rettet til. Problemstillingen med medicin til akutpatienter på sengeafsnit har jeg ikke hørt om før, men det gør vi gerne noget ved, hvis det meldes til os,” siger Gitte Fangel til Computerworld.

Planen i halvanden uges tid
Hun peger samtidig på et andet stort problem, som der skal tages hånd om i den kommende tid.

“Lige nu er den største udfordring systemets indbyggede workflows, som altså betyder, at nogle medarbejdere skal ændre arbejdsgange. Lige nu har vi derfor fokus på at undersøge, om disse workflow-udfordringer skyldes, at der er indbygget besværlige arbejdsgange, eller om det er et træningsproblem,” siger hun.

Workflowet er den arbejdsgang, som man benytter i den nye sundhedsplatform.

Hun forklarer, at repræsentanter fra sundhedsplatformen i den kommende halvanden uges tid vil besøge samtlige afdelinger på Herlev-Gentofte Hospital for at undersøge brugen af konkrete workflows.

“Vi begynder med en overordnet gennemgang af afdelingernes udfordringer, hvorefter vi vil gå i dybden med særlige udfordringer på specifikke afdelinger i den kommende tid,” bedyrer Gitte Fangel.

Ændringer støder folk
Fra starten af arbejdet med sundhedsplatformen har der ellers været stort fokus på at ensrette workflows, så alle i en hospitalskittel gør ting på samme facon.

“Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altså et af formålene med sundhedsplatformen,” siger Gitte Fangel og fortsætter:

“Vi vil gerne skynde lidt på processen, hvor vi identicerer, om det drejer sig om skidt opbygning eller træning, for det vil jo være dumt at introducere de samme problemer ved udrulning på eksempelvis Rigshospitalet.” 

Konkret vil sundhedsplatformens folk opsamle informationer fra afdelingerne og se, hvordan systemet kan tilpasses alle på den mest hensigtsmæssige måde.

Det betyder så også, at hvis en enkelt læge eller to har sine helt egne måder at gøre tingene på, kan de næppe få dette indføjet i platformens generelle workflows.

Klik, klik, klik og klik
Gitte Fangel forklarer, at kritikken af (for) mange museklik for at komme ind til væsentlige funktioner også er et område, som hun og resten af organisationen har kig på.

Overordnet set inddeler hun disse mange klik i tre kategorier, som først og fremmest omhandler certifikationskrav, så eksempelvis det Fælles Medicinkort kan kobles til sundhedsplatformen.

Dernæst kan overforbruget af klik skyldes, at sundhedsplatformen på visse områder er konfigureret forkert.

“Det kan være, vi har været for overambitiøse med folks forståelse af workflows, hvilket naturligvis også skal undersøges, når vi i den næste halvanden uges tid er rundt på afdelingerne,” siger Gitte Fangel.

Et sidste område omkring uhensigtsmæssig brug af den store it-platform er ifølge Gitte Fangel, at ikke alle medarbejdere endnu har hittet ud af at sætte deres it-system op til personligt brug – som det eksempelvis kendes med favoritliste i en internetbrowser.

Læs også: 
Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

“Ikke kun lutter lagkage,”

Sådan betegner Dansk Sygeplejeråds (DSR) kredsformand for Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, den store udrulning af sundhedsplatformen på Herlev-Gentofte Hospital lørdag den 21.maj.

For efter godt 14 dage med systemet, hører hun flere sygeplejersker og læger, som beklager sig over manglende systemintegrationer, for mange klik ind til vigtige funktioner, mangelfuld system-undervisning og store, kulturelle omvæltninger i dagligdagen.

“Jeg kender til flere situationer, hvor læger og sygeplejersker græder af frustration, selvom det er erfarne folk, for dette her er ikke et færdigt system. Der er ting, der mangler, der er ting, som skal passes ind, og der er i det hele taget et massivt pres på at få det til at virke efter hensigten,” siger Vibeke Westh til Computerworld.

“I forvejen er sundhedspersonalet presset til bristepunktet for at tage hånd om patienterne, og så kommer dette system oveni med, hvad det indebærer af stress og store arbejdsmiljøproblemer,” fortsætter hun kritikken af sundhedsplatformen.

Hele platformen skal ifølge planerne være rullet ud på alle hospitaler i hovedstaden og på Sjælland i løbet af det kommende halvandet år.

Læs også: Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

Gået nedad bakke
Fra begyndelsen har DSR Kreds Hovedstaden fulgt udbudsprocessen, oplæringen af superbrugere og siden selve udrulningen.

“Jeg var virkelig spændt natten til 21. maj, fordi det er så stort et system, og det gik faktisk rigtig godt med overførsel af patientdata og den slags,” forklarer Vibeke Westh.

Siden er det ifølge kredsformanden for DSR i Hovedstaden i den grad blevet en udfordrende hverdag for mange på Herlev og Gentofte hospitalerne, der for nyligt blev fusioneret til ét hospital.

“På nogle områder er det kun læger, der kan bestille blodprøver frem for, at det normalt ville gælde for sygeplejersker og bioanalytikere. Det er vel fordi, at systemet er amerikansk, og hierarkiet er anderledes derovre, så det passer ikke til danske forhold,” siger hun.

Vibeke Westh forklarer, at DSR Kreds Hovedstaden grundet den megen kritik af systemet er i tæt kontakt med ledelsen på Herlev-Gentofte Hospital, som hun oplever, er lydhøre over for dialog problemstillingerne.

“Vi har især rejst kritik af, at undervisningen i systemet har været mangelfuld, for effekten er jo, at sundhedspersonalet ikke kan udføre arbejdet med patienterne, når de skal finde rundt i systemet,” siger Vibeke Westh.

Indtil videre har hun ikke hørt om nogen konkrete, fatale konsekvenser for patienterne i forbindelse med udrulningen.

Forsvinder i cyberspace
Hos Overlægeforeningen er patientsikkerheden dog et væsentligt omdrejningspunkt i kritikken af udrulningen af sundhedsplatformen.

For ifølge overlæge og bestyrelsesmedlem i Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, har lægerne på Herlev-Genfofte Hospital i de første par uger flere gange måtte se bort fra systemet, når de skal ordinere medicin og undersøgelser til patienterne.

“Der er tale om et sikkerhedsbrud, når lægerne bliver nødt til at gå uden om systemet, for at den nødvendige medicin og undersøgelser til patienterne bliver en realitet. Vi prioriterer jo at behandle patienterne,” forklarer Lisbeth Lintz til Computerworld.

Læs også: Region tænder for ny it-platform: “Vi er forsigtige med at sige, at alt er gået godt”

Hun peger på flere konkrete tilfælde af de såkaldte sikkerhedsbrud, når patienterne kommer ind akutmodtagelsen, hvor medicinen bliver ordineret til patienterne på ét tidspunkt.
Ét konkret eksempel er, at medicinordinationer forsvinder hos nogle patienters medicinliste, når de indlægges fra akutmodtagelsen og derfra flyttes op til sengeafsnittet.

Problemet opstår, når de faste tidspunkter for medicingivning for de to afdelinger ikke er fuldstændigt identiske

“I stedet for en melding om, at noget er galt forsvinder patientens medicin et sted i cyberspace,” siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

“Det betyder reelt, at lægerne for hver eneste patient skal kontrollere, om systemet nu også gør, som det skal, og så kunne lægerne jo lige så godt skrive det hele ned på papir.”

Problemer med overgange
Samtidig nævner Lisbeth Lintz, at der også har vist sig at være en del generelle udfordringer med overgange.

Med overgange mener hun afgivelse af data fra afdeling til afdeling og fra hospital til eksempelvis plejehjem eller praktiserende læge ude i kommunerne. 

Konkret betyder det, at eksempelvis henvisninger fra praktiserende læger af patienter bliver væk eller forsinkede.

“Det er fint at indføre et nyt system, der kan afløse gamle, forældede systemer. Men er fejlmedicinerede patienter og manglende henvisninger af kræftsyge patienter til hospitalet blot ‘en forventelig omkostning’? Havde folkene bag sundhedsplatformen virkelig regnet med disse udfordringer? spørger Lisbeth Lintz retorisk.

I den udtalelse henviser hun til, at Region Hovedstaden siger, at indførelsen af sundhedsplatformen går efter planen. 

Tidligere har Overlægeforeningen også kritiseret de såkaldte produktionskrav, som på flere afdelinger har været sat ned til 50 procent i de første uger af sundhedsplatformens levetid, men som efter planen skulle skrues op i denne uge.

Her mener Lisbeth Lintz ikke, at man kan forlange 75 procent eller 100 procent produktion, når sundhedsplatformen ikke virker helt, som det skal. 

“Den akutte del kører med produktionskrav på 100 procent, og der ønsker vi at skrue ned for ambitionsniveauet og lade omkringliggende sygehuse tage flere akutpatienter. For man kan jo ikke sige til kræftpatienter, at de desværre må vente med behandling på grund af et nyt it-system.”

Børnesygdomme er væk
I en pressemeddelelse erkender Region Hovedstaden, at det nye, store sundhedssystem har vakt en masse frustrationer og bekymringer ude på det første hospital med systemet på computerne.

Samtidig skriver regionen, der der stadig nye udfordringer i den kommende tid, selvom de værste børnesygdomme nu er ryddet af vejen.

“Det er udfordrende, når de vanlige arbejdsgange skal ændres, eller når systemet virker ustabilt. Men jeg vil samtidig sige, at det ikke er korrekt, som nogle medier skriver, at der er it-kaos,” forklarer programdirektør for Sundhedsplatformen, Gitte Fangel, i pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden.

Hun fortæller, at de væsentligste problemer er løst, og at sundhedsplatformens folk sammen med leverandøren EPIC og NNIT retter fejl løbende.

Blot vil det tage noget tid, før det også kan mærkes ude på afdelingerne, forklarer Gitte Fangel.

“Det har som sagt handlet om samarbejdet med FMK (Fælles Medicinkort, red), der har givet besværlige og langsomme arbejdsgange. Og så var der cirka 7.500 blodprøver, som på grund af en fejl i systemet så at sige har siddet fast,” lyder det i pressemeddelelsen.

Gitte Fangel understreger, at problemerne nu er løst rent teknisk.

“Men det kan stadig opleves som besværligt, fordi de nye arbejdsgange også skal læres og blive til rutiner,” lyder det fra lederen af sundhedsplatformen.

Læs også: 
Gigantisk dansk it-projekt søsættes lørdag – læger er skeptiske

I den amerikanske delstat Nevada er et kinesisk dronefirma gået i gang med at testflyve verdens første passagerbårne drone, efter selskabet har fået de amerikanske myndigheders blåstempling af projektet.

Det drejer sig som den kinesiske dronevirksomhed EHang, som sender sin flyvende passagerdrone – eller minihelikopter – i luften.

Passagerdronen ved navn EHang 184 kan flyve knap 100 kilometer i timen i 23 minutter, hvilket svarer nogenlunde til en tur mellem København og Roskilde henover morgentrafikken.

Destinationen bestemmes ved indtastning på dronens dertilhørende smartphone-app, hvorefter der i test-dronen er plads til flyvende befordring af en passager.

Det skriver Las Vegas Review Journal.

Håber på taxi-droner
Testflyvninger i Nevada er endnu ikke skemalagt i detaljer.

Det er dog ganske vist, at det kinesiske droneselskab med 340 millioner venture-kroner i ryggen får hjælp til sine tests og videreudvikling af sin passagerdrone hos Nevadas Institut for Autonome Systemer.

Kineserne og amerikanerne mødte hinanden forbrugerelektronikmessen CES i Las Vegas.

“Vi vil hjælpe dem med at få indsendt de nødvendige testresultater og rapportere til den føderale luftfartsadministration og den slags. Dette er en stor aftale for EHang og for os og staten Nevada, fordi det hjælper dem med at få testet og valideret deres system.”

Sådan beskriver forretningsudviklingschef Mark Barker fra Nevadas Institut for Autonome Systemer situationen, hvor de amerikanske myndigheder på længere sigt håber på at kunne indføre decidere drone-taxier som en del af Nevadas transportsystem.

Se dronen her
Testflyvningerne forventes at blive sendt i luften senere på året, når de to parter inden for den kommende måneds tid har nedfældet detaljerne i deres partneraftale.

Du kan i videoen herunder se, hvordan EHang præsenterer sin passagerdrone: 

Læs også:
Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel