Med en trecifret millioninvestering sætter den nordiske kapitalfond Adelis endnu mere tryk på konsolideringen af markedet for hosting og out-sourcing til små og mellemstore virksomheder.

Adelis sætter sig på 55 procent af ejerskabet i en ny it-koncern, som udover de to hosting-firmaer IT Relation og Front-Data også kommer til at omfatte udviklingshuset DSI-Next.

Tilsammen vil de beskæftige omkring 200 medarbejdere.

De tre firmaer, som nu går sammen, har været på markedet i mere end 10 år og har haft stor succes med at levere hosting og services.

Med penge fra Adelis i ryggen er det ambitionen at vinde markedsandele og øge den nuværende omsætning fra omkring 300 millioner kroner til 500 millioner kroner.

Selskaberne fortsætter som selvstændige forretningsenheder, men med kontorer i Herning, Århus, Odense og København bliver den nye koncern en landsdækkende spiller under navnet IT Relation Front-data.

Den tidligere direktør i KMD, Lars Monrad Gylling, bliver formand for bestyrelsen, mens den hidtidige direktør i IT Relation, Henrik Kastbjerg, bliver øverste chef for den daglige forretning.

Ledelsen i DSI-NEXT fortsætter uforandret med Holger Foss som adm. direktør.

Parterne har ikke oplyst ikke købssummen, men med et samlet driftsresultat i de seneste regnskaber på omkring 40 millioner kroner ligger salgsprisen formentlig i nærheden af en halv milliard kroner.

Med Adelis investering i IT Relation og Front-data er der taget et nyt skridt i konsolideringen af markedet for hosting og it-services, som hidtil har været præget af mange mindre og meget rentable it-udbydere.

Allerede i november i fjor spåede firmaet Capitalmind, at en større bølge af opkøb og fusioner var nært forestående.

Læs mere om det her:
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst – opkøbsbølge kan være på vej

I december i fjor lagde den britiske kapitalfond HgCapital omkring 200 millioner korner på bordet i en overtagelse af hosting-firmaerne Scannet og Zitcom.

Læs mere om det her:
Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Stifter af Front-Data og DSI-Next, Jens Søgaard, får plads i det nye selksabs bestyrelse.

Han ar stærkt tilfreds med at kunne bidrage til konsolideringen på markedet,som åbner for at vinde større marekdsandele.

“Der har været mange tiltag og meget snak i branchen om, at den her konsolidering er nødvendig i et marked, hvor kompleksiteten stiger dag for dag,” siger Jens Søgaard i en kommentar til Computerworld.

“Vores kunder får nu et væsentligt større produktsortiment, plus at vi får en meget større robusthed i vores leverance,” siger han og peger på, at fusionen også vil gøre det nemmere at tiltrække de ekstra medarbejdere, som er en forudsætning for at realisere den nye koncerns mål for vækst.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg

Flere steder på Nordens største festival i Roskilde hænger der skilte, som fortæller de knap 130.000 deltagere om, hvordan deres mobildata, internetsøgninger og samtale-metadata bliver opsamlet, gemt og delt med eksterne partnere.

Det er dog ikke selve festivalen, der står bag skiltene, ligesom festivalen heller ikke indsamler data om internettrafik og opkald hjem til mor eller kæresten.

I stedet er det kunstner- og aktivistgruppen Yes Men, som i samarbejde med NSA­-whistlebloweren Edward Snowden har udarbejdet skiltene og hængt dem op, så festivalgængerne kan debattere tele-og internetovervågning mellem fadøl, solslikkeri og rockmusikken.

Selvsamme Edward Snowden har festivalen inviteret med til markerne i domkirkebyen midt på Sjælland, og han har takket ja tak, selvom hans deltagelse foregår via satellitforbindelse fra hans eksil i Moskva.

Flere tusinde festivalgængere er mødt op på Roskilde Festivals Camping West-område for at se Edward Snowden via hans webcam-forbindelse på den såkaldte Rising City.

Inspireret af Goebbles
Den verdensberømte whistleblower indleder med at forklare, hvad internetovervågning og privatlivsbeskyttelse (privacy) egentlig har at gøre med menneskerettigheder, som er et af Roskilde Festivals tilbagevendende temaer.

“Mange firmaer indsamler informationer om brugerne hver dag, og det samme gælder intenst for flere regeringer herunder den danske. De siger, at du ikke har noget at være bange for, hvis du ikke har noget at skjule. Det sagde den nazistiske propagandaminister Goebbles også,” forklarer Edward Snowden.

Læs også: Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

“Privacy handler dog ikke om at skulle skjule noget. Privacy handler om at blive beskyttet. Ellers kunne man på samme måde påstå, at man er ligeglad med ytringsfrihed, fordi man ikke har noget sige,” fortsætter han.

Publikum jubler, og så er stilen ligesom lagt i en seance med whistlebloweren, der varer en lille times tid, hvor solen næsten symbolsk titter frem under den ellers grå himmel.

Bytter data som baseball-kort
Publikum får lov at stille whistlebloweren spørgsmål, men der er ikke mange kritiske af slagsen fra de udvalgte spørgere, som netop er blevet udvalgt, fordi de er trætte af overvågning.

Heller ingen overvågningsfortalere er til stede på scenen, hvilket ellers ville have givet Edward Snowden et mere eller mindre kvalificeret modspil.

I stedet er der tale om et one-man-Snowden-show.

Han fortæller, hvor massiv internetovervågningen er fra private selskaber som Facebook, der holder øje med folks gøren og laden, så selskabet eksempelvis kan vise reklamer, lige når du er på vej ind i en butik.

“Dette her handler ikke kun om Facebook men om, at vi skal blive enige om, hvor meget information om os, der skal udleveres. I Safe Harbor-ordningen blev data delt mellem USA og EU, som om de byttede baseball-kort,” forklarer Edward Snowden.

“Afløseren hedder Privacy Shield, og den tvinger altså ikke USA’s regering til ikke at overvåge hver eneste af jer her på festivalen, som ikke er amerikanske statsborgere eller har et amerikansk green card. Den amerikanske regering kan få udleveret alle jeres Google-søgninger, mailkorrespondancer og andet uden en dommerkendelse, hvis bare regeringen hævder, at den har en mistanke om jer,” fortsætter han.

Det handler om magt
På dette tidspunkt i sin tale til festivalgængerne hamrer Edward Snowden sin pointe fast i Roskildes urinstøv med syvtommersøm.

“Overvågning handler ikke kun om privacy. Det handler i høj grad om at magt. Regeringerne ved mere om private borgere end nogensinde før i historien. Vi kan sammen stille det spørgsmål, om det bør være sådan. Og om vi som borgere ikke skal spørges, om vi har lyst til det.”

Udsagnet mødes med endnu et jubelbrøl fra de mange tilskuere, som undervejs også har overskud til at synge fødsesldagssang for den nu 33-årige Edward Snowden.

Læs også: Så simpel software brugte Snowden til at støvsuge data fra NSA

Han får trods den noget flimrende forbindelse til eksilet i Moskva også sat flere stød ind med magthaverne med de lange kikkerter nede i borgernes internet-vaner.

“De dækker sig jo ind under, at de med overvågning bekæmper terrorisme, men sandheden er jo, at overvågning ikke hjælper mod terrorisme. Man har masseovervåget i snart 10 år, og man har ikke én eneste gang forhindret et terrorangreb,” påstår Edward Snowden.

Whistlebloweren fremhæver de seneste terrorangreb I Orlando, San Bernadino og Bruxelles, hvor ordensmagten i alle tilfælde havde eller havde haft gerningsmændene under opsyn.

“Lad os nu i stedet fokusere på overvågning af mistænkte. Jeg ved som tidligere medarbejder hos NSA og CIA, at ingen dommer ville sige nej til overvågning, hvis beviserne for kriminalitet er tydelige nok. Den, der overvåger alle, har bare ikke forstået udfordringen,” siger Edward Snowden.

Han akkompagneres af nye klapsavler og opmuntrende pifterier fra publikum, inden han opfordrer publikum til at bryde og udfordre loven, når loven ikke længere giver beskyttelse til andre end politikerne.

“Dagen efter Martin Luther Kings berømte ‘I have a dream’-tale, blev han klassificeret som USA’s farligste mand. Vi bør virkelig være skeptiske over, hvad de såkaldte ‘nationale sikkerhedstrusler’ egentlig betyder,” siger Edward Snowden.

Vil gerne vende hjem i morgen
Sin egen situation med eksilet i Rusland, hvor han har opholdt sig siden afsløringerne af amerikansk og britisk masseovervågning i sommeren 2013, kommenterer Edward Snowden også gerne.

“Jeg vil gerne vende hjem i morgen, hvis den amerikanske regering kan garantere mig en fair retssag, hvor jeg kan forklare ‘hvorfor’ (jeg afslørede masseovervågningen, red) over for en jury. Men det vil regeringen ikke. Nok fordi den er bange for, at juryen vil forstå mine bevæggrunde.”

Jublen og latteren bryder ud på ny, mens Edward Snowden smiler genert oppe fra storskærmen til de mange festivaldeltagere.

Han får af en 10-årig dreng spørgsmålet om, hvor længe han skal sidde i fængsel, hvis han vender hjem. Også her svarer whistlebloweren prompte:

“Jeg er anklaget for tre sager, der hver vil give mig 10 års fængsel. Derudover skal jeg sidde 10 år for hver avisartikel, der er skrevet om overvågningen. Så jeg skal sidde i fængsel i flere år, end du lever i, lige meget hvor gammel du bliver,” svarer Edward Snowden den 10-årige dreng.

Han runder overvågningsseancen fra Moskva af med at sige, at hele debatten ikke handler om ham selv, men om os alle sammen.

Samtidig opfordrer han festivaldeltagerne til at tale med venner og bekendte om overvågning i stedet for bare at vende det blinde øje til.

“Spørg jer selv, om vi gerne vil have en verden, der er lidt mindre fri, lidt mere overvåget. Husk, at vi har et valg,” siger han og jublen bryder ud endnu engang, inden Edward Snowden noget tvivlsomt lover at dukke personligt op på på festivalen til næste år.

Læs også:
CW-læsere i klokkeklar udmelding: Edward Snowden skal have asyl i Danmark

Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Bliver Atea dømt for bestikkelse, er Atea færdige som gårdsanger.

Så kort kan en advarsel fra Statens & Kommunernes Indkøbsservice (SKI) opfattes.

Advarslen faldt sidste år, og med bagmandspolitiets anholdelser af 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte, er den nu et stort skridt nærmere virkelighed.

For hvis Atea bliver dømt for bestikkelse, kan SKI opsige alle de kontrakter, it-leverandøren har indgået i SKI-regi. 

SKI vil ikke afsløre, hvor mange penge Atea kan miste, men det er bestemt ikke småpenge, fortæller SKI’s vicedirektør Rasmus Lund Kongsgaard.

“Atea er en af landets største it-virksomheder, og da selskabet er med på en række af vores aftaler, er det oplagt, at der er tale om en ganske betydelig omsætning,” siger vicedirektøren.

Han understreger, at en bestikkelsesdom kan få meget alvorlige konsekvenser for Atea.

“I vores kontrakter vi har vi direkte angivet, at bestikkelse udgør misligholdelse, og at SKI kan ophæve kontrakten, hvis der foreligger en endelig dom for bestikkelse.”

Det virker sandsynligt, at det er bliver tilfældet, når ikke færre end 27 nuværende og tidligere offentligt ansatte står tiltalt for at tage imod bestikkelse fra en privat it-virksomhed. En virksomhed, der ifølge DSB hedder Atea.

Bagmandspolitiet (SØIK) nægter at sætte navn på it-virksomheden, men skriver selv, at anholdelserne udspringer af Region Sjælland-sagen.

SKI’s direktør advarede Atea direkte for et år siden
Allerede da Region Sjælland sagen først rasede i sommeren 2015, advarede SKI’s direktør, Signe Lynggaard Madsen, nemlig i et brev til Atea’s administrerende direktør, Morten Felding om, at bestikkelse kan koste endog rigtigt dyrt for it-leverandøren.

I brevet, som du kan læse her, understreger Signe Lynggaard Madsen, at alle Atea’s aftaler med offentlige kunder, der er indgået via SKI’s rammeaftaler, kan opsiges øjeblikkeligt, hvis Atea bliver dømt for bestikkelse.

“For en god ordens skyld ønsker SKI at gøre opmærksom på, at SKI som fast praksis har indsat klausuler i sine rammeaftaler, der berettiger SKI til at bringe aftaler til ophør med øjeblikkelig virkning, såfremt den pågældende leverandør dømmes for bestikkelse,” skriver direktøren.

Atea hænger på sin garanti
I det samme brev krævede SKI en redegørelse for seks specifikke punkter, som skulle garantere, at Atea ikke stod til at miste sine offentlige kontrakter.

Et af de helt centrale punkter er, om bestikkelserne i Region Sjælland sagen “vedrører samhandel mellem offentlige myndigheder og Atea A/S på en af SKI’s rammeaftaler.”

Atea garanterede den gang overfor SKI, at firmaet ikke kendte noget til bestikkelse i forbindelse med hverken indgåelsen af rammeaftaler med SKI eller indkøb på SKI’s rammeaftaler.

Den garanti holder SKI stadig Atea op på.

“Det er klart, at Atea stadig står på mål for seslakbets forsikringer og garantier,” fortæller Rasmus Lund Kongsgaard.

Computerworld har bedt Atea’s administrerende direktør Morten Felding om en kommentar, men han har ikke besvaret vores henvendelser.

Læs også:

Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder for bestikkelse?

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Populære computerspil som Tomb Raider, Street Fighter og Mario Brothers er alle blevet filmatiseret.

Nu er turen tilsyneladende kommet til det 32 år gamle digitale puslespil Tetris, der fik sit helt store gennembrud med lanceringen af Nintendos Game Boy i starten af 90′erne.

Ifølge den engelske avis The Guardian har filmproduceren Larry Kasanoff planer om producere en sci-fi-film på baggrund af spillet.

Der er således tale om en film, der tager udgangspunkt i selve spillet og ikke historien om udviklingen af spillet

Larry Kasanoff har tidligere været producer på filmen Mortal Kombat, der baserer sig på computerspillet af samme navn. Han har ligeledes været producer på 90′er blockbusteren Livsfarlig Løgn med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen samt en række tv-film, der tager udgangspunkt i Lego-universet.

Læs også: Tillykke med de 25 år: Konsollen som min mor elskede at hade

Ingen levende Tetris-brikker
I et interview med tv- og filmmediet Empire afholder han sig fra at gå i detaljer om handlingen i filmen, men han slår fast, at historien, som filmen baserer sig på, er så storslået, at det er nødvendigt med triologi.

En enkelt ting vil han dog gerne afsløre om handlingen: 

“Vi kommer ikke til at have levende Tetris-brikker med fødder, der løber rundt i filmen. Men det er glimrende at folk tror det, fordi så er barren sat relativt lavt,” siger han til Empire og tilføjer:

“Jeg kan garantere dig, at handlingen ikke bliver, hvad du tror.”

Filmen skal indspilles i Kina, og ifølge Empire ventes det, at en stor del af skuespillerne vil være kinesiske.

Læs også:
Computerspillene fra din ungdom: Her er de 12 mest berømte spil nogensinde 

Først invaderede han Irak – nu er han blevet app-udvikler som 83-årig

Teleselskabet Plenti debuterede på telemarkedet i marts med et indholdspakke-produkt til 199 kroner om måneden.

Nu har Plenti dog netop taget forretningen i en ny retning ved at lancere et mobil-produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms – men altså ikke noget indhold. Læs mere om det her.  

De 119 kroner er en yderst aggressiv pris for “fri data” på et dansk telemarked, der ellers i forvejen er præget af intens konkurrence, og hvor de etablerede, større spillere på markedet over det seneste år derfor også har forsøgt at hæve mobil-priserne for at styrke indtjeningsmulighederne.

Læs også: Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Peter Mægbæk, det nye produkt afviger jo en del fra Plentis koncept med at sælge indholdspakker, som det blev præsenteret for nogle måneder siden. Hvad tænker du om det?

“Ja og nej. Vi lytter til, hvad kunderne siger, og hvad vi får af input og feedback.”

“Der er dels det feedback, der hedder, at nogle kunder ikke vil købe flere Plenti-abonnementer, fordi man må bruge det til fem devices (indholdet, red). Det betyder jo så, at vi vil forringe vores eget potentiale ved ikke at have et rent teleprodukt. Det burde vi måske have forudset fra starten.”

“Det andet er, at vi egentlig gerne vil sikre, at vi er ‘addressable’ for flere, der kan komme ind i vores fold, hvor de så kan få lov til at prøve nogle ydelser før eller siden.”

“Pris åbner alt andet lige op for en bredere skare i det her marked. Så vi får nogle flere kunder, hvor vi kan italesætte vores indhold.”

“Ikke at det ikke har levet op til vores forventninger indtil videre – for det har det. Men ambitionerne er jo også at få flere abonnementer med tiden.”

“Vi har nok prioriteret det her lidt tidligere end de andre abonnementer, vi har i støbeskeen, fordi det var det her, der var hurtigst at lave, og som vi kunne se den størst mulige efterspørgsel på.”

Peter Mægbæk er medstifter og administrerende direktør i Plenti.

Her er planen
119 kroner om måneden for fri data, telefoni, sms og mms er en meget lav pris. I hvor høj grad kan I tjene penge på det produkt isoleret set?

“Vi kan fint tjene penge på det, men det er ingen hemmelighed, at vi hellere vil sælge det andet produkt til 199 kroner. Man har altid en vis forkærlighed for de produkter, man har på hylden.”

Læs også: Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Men er det korrekt forstået, at planen er at få en pæn portion kunder ind ved at tilbyde et billigt produkt med fri data – og at I så har mulighed for at opgradere kunderne efterfølgende, hvis de er interesseret i det?

“Vi regner med at kunne tilbyde dem flere pakker, efterhånden som vi vokser.”

“Det er vigtigt for os at få flere kunder ind i folden, så vi følger vores planer og i det hele taget får gjort det adresserbare marked større.”

“Det er ikke alle, der har en interesse for det underholdningsprodukt, vi kommer ud med, og derfor er det helt naturligt, at vi kommer med et mere ‘plain’ produkt, hvor der ikke er så meget at forholde sig til.”

Snart 35 ansatte
I har været i gang i over tre måneder nu. Hvilken oplevelse har det været?

“Det har været en super spændende rejse. Vi synes selv, at vi er gået fra nul til 100 på ingen tid. Vi startede med at være en 13-14 mand – nu er vi 30 efter tre måneder. Og vi er fem mere på fredag, så det går stærkt. Det er en spændende udfordring at vækste virksomheden.”

“Det har også været en lærerig tid, hvor vi har fået nogle kunder, der måske er anderledes, end de kunder, vi havde regnet med at få. Man rammer måske ikke helt det, man tror, men så lærer man af det og finder ud af, hvad deres behov er.”

“Vi skal udnytte den agilitet, vi har i forhold til de store, og vi skal hurtigt omsætte vores viden til konkrete produkter. Vi har måttet tilpasse en del ting undervejs, hvilket vi nu også havde forventet.”

Hvad skal I især være opmærksomme på, når I skal sikre, at udviklingen kan fortsætte?

“Det er at udvikle organisationen og den gode kultur. Og så er det også at sikre, at vi får fokus på indhold og får det bygget op som en indholdsleverandør. Vi skal ikke falde i hullet og bare blive en discount-udbyder. Vi skal levere indhold og kvalitet.”

Læs også:

Plenti klar med nyt mobil-angreb: Sælger fri data til spotpris

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Meget tyder på, at Apple med den næste generation af iPhonen vil fjerne det velkendte og meget brugte hovedtelefon-stik fra iPhonen.

Det bekræfter blandt andet en række lækkede billeder, der angiveligt forstiller den næste iPhone, som ventes at blive lanceret til efteråret. 

Men som eksempelvis tech-journalist Nilay Patel fra det amerikanske medie The Verge for nylig skrev, så er det et tiltag “som ingen nogensinde har efterspurgt”, og som formodentligt vil være til gene for mange brugere. 

Men hvorfor gør Apple det så? Vi kommer her med fem mulige forklaringer. 

Læs også: Den næste iPhone bliver kedelig – men så sker der noget virkelig interessant

1. Hovedtelefonstikket er forældet – bluetooth er fremtiden
Apple er notorisk kendt for at tage barske og ofte upopulære beslutninger på vegne af sine kunder. 

Det sker som oftest, når Apple har vurderet, at en gammel teknologi er klar til at blive afløst af en nyere og mere tidssvarende teknologi, der i sidste ende kan sikre en bedre brugeroplevelse.

Vi har set Apple gøre det med floppydisken i 1998, cd-drevet i 2008 og USB-stikket i den nye Macbook, der udkom sidste år. 

Nu er tiden tilsyneladende kommet til hovedtelefonstikket, der i 1800-tallet blev opfundet til brug på telefoncentralernes omstillingsborde.

Men efter mange års tilløb ser de trådløse bluetooth-hovedtelefoner nu ud til at være på vej mod sit gennembrud, og det ser ud til, at de fleste producenter efterhånden har løst problemerne med dårlige forbindelse og forringet lydkvalitet, som tidligere har plaget de trådløse hovedtelefoner.

Bluetooth-forbindelse har ganske vist stadigvæk sine ulemper. Lyden er marginalt dårligere end på hovedtelefoner med et analogt stik, og samtidig er det nødvendigt at lade hovedtelefonerne op. Til gengæld får du en større bevægelsesfrihed og slipper for sammenfiltrede ledninger.

Foto: Rob Ellis, CC BY 2.0

2. Du får bedre lyd via lightning-stikket
Mange hifi-entuisiaster vil påpege, at lyden i bluetooth-hovedtelefoner stadigvæk halter samtidig med, at de gamle analoge hovedtelefonstik også har sine begrænsninger i en verden, hvor det er muligt at streame lyd i lossless. 

Derfor kan Apples motivation for at udskifte hovedtelefonstikket være at sikre bedre digital lyd via Apples eget lightning-stik.

En teori der forstærkes af vedholdende rygter om, at Apple arbejder på introducere musikstreaming i det tårnhøje lossless-kvalitet i Apple Music. 

Der bliver allerede i dag lavet hovedtelefoner, der understøtter lightning-stikket. Udbuddet er dog ret begrænset, men vil dog formodentligt blive større, hvis Apple som ventet dropper hovedtelefonstikket. 

3. Apple har brug for pladsen til større batteri og højtalere 
Vælger Apple at smide hovedtelefonstikket på porten kan det skyldes, at virksomheden ønsker at udnytte pladsen til nye eller forbedrede komponenter.

Vi har eksempelvis allerede set en række lækkede billeder af, hvad der formodentligt er den næste iPhone, hvor det er tydeligt at høretelefonstikket er blevet erstattet af en ekstra højtaler. 

Samtidig rager et hovedtelefonstik relativt langt ind i telefonen, hvor det lægger beslag på en del internplads, som eksempelvis kan bruges til et større batteri. 

Kigger vi endnu længere ud i fremtiden, så går der desuden rygter om, at den iPhone der kommer i 2017 vil byde på store forandringer og et meget mere kompakt design, som formodentligt vil kræve, at Apple skal udnytte hver en millimeter for at få plads til den nødvendige indmad.

Når Apple vælger at droppede hovedtelefonstikket kan det således være et eksempel på, at Apple allerede nu er i gang med de indledende  ”pladsbesparingsøvelser” før den store opdatering af iPhonen i 2017. 

4. Apple vil sælge flere hovedtelefoner
I 2014 købte Apple hovedtelefon-producenten Beats. Vælger Apple at skrotte hovedtelefonstikket vil næsten utvivlsomt komme Beats og dermed Apples egen bundlinje til gode, når brugerne skal ud og erstatte deres gamle hovedtelefoner med et par nye. 

Her det dog værd at huske på, at Beats hovedtelefonforretning stadigvæk kun udgør en stærkt begrænset del af Apples omsætning, og derfor vil et løft i salget hos Beats formodentligt ikke være meget mere end en ekstra fjer i hatten i for Apple.

5. Det giver Apple mere kontrol
Det analoge hovedtelefonstik er en åben standard, der kan bruges af alle. Men med overgangen det digitale lightning-kabel kan Apple få mere kontrol over brugernes musikaflytning.

Der er en mulighed for, at overgangen til det digitale lightning-stik vil betyde, at rettighedsgaver vil indføre en såkaldt DRM-beskyttelse, der betyder, at piratkopieret materiale ikke vil kan afspilles via hovedtelefonerne.

Noget lignende så vi eksempelvis med overgangen til HDMI-stik på vores tv.

Samtidig betyder overgangen til lightning-stikket, der er Apples egen proprietære standard, at Apple kan udøve kontrol med, hvilke hovedtelefoner, der anvendes med en iPhone.

Det skyldes at virksomheder, der ønsker at udvikle hardware, som anvender virksomhedens lightning-stik skal godkendes gennem Apples MFi-program (MFI står for Made for iPhone/iPad/iPod).

Det er dog værd at huske på, at det udelukkende gælder hovedtelefoner, der anvende Apples lightning-stik og ikke almindelige bluetooth-hovedtelefoner, hvilket sætter en naturlig begrænsning for, hvor stor kontrol Apple kan udøve. 

Læs også:
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter  

7.000 kroner ud af vinduet og en lang næse. Det er alt, hvad whistlebloweren Edward Snowden har fået ud af sit forsøg på at sagsøge Norge. 

Målet med sagen var ellers at vinde en garanti fra den norske regering om, at Edward Snowden ikke ville blive udleveret til USA, hvis han besøger Norge.

Men den plan er skudt i sænk af byretten i Oslo, som afviste sagen 27. juni, skriver Reuters.

Byretten afviser nemlig  at føre sagen, fordi den ikke kan tage stilling til udlevering af folk, som ikke befinder sig i Norge.

I stedet for en garanti mod udlevering får Edward Snowden derfor en regning på 7.000 norske kroner for den norske stats udgifter til sagen.

Indstillet til norsk frihedspris
Edward Snowdens sagsanlæg kommer ikke ud af den blå luft.

Whistlebloweren er nemlig inviteret til Norge for at modtage den såkaldte Ossietzky pris for sit arbejde for ytringsfrihed fra den norske afdeling af forfatterforeningen PEN den 18. november.

Foreningen har reageret kraftigt på afvisningen af Edward Snowdens retssag og lover at anke sagen.

“Hvis ikke Edward Snowden får prøvet sin udleveringssag, vil det være et politisk og juridisk nederlag,” udtaler William Nygaard, leder af den norske afdeling af PEN i en pressemeddelelse.

Læs også: Top-sikker Google-app får kritik af Edward Snowden – derfor er der et problem

Det er omkring halvandet år siden, at Microsoft gjorde .Net-serverstacken til open source.

Nu følger selskabet op med at åbne for .Net Core 1.0, hvilket af flere medier betegnes som en decideret milepæl i Microsofts arbejde med at ‘open source’ en række af selskabets produkter.

.Net Core 1.0 indeholder blandt andet .Net Standard Library, der skal gøre det nemmere for udviklerne at ‘genanvende deres kode og kompetencer i applikationer, der kører på servere, i clouden, desktop-computer og på tværs af alle enheder, hvad enten de kører på Windows, iOS og Android.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core 1.0 bliver to af de helt centrale elementer i .Net tilgængelige for brug på både Linux- og OS X-baserede systemer.

Microsoft meddeler, at mere end 18.000 udviklere i 1.300 virksomheder har bidraget til .Net Core inden udgivelsen.

På tværs af platforme
Ny-lanceringerne passer godt ind i Microsoft langsigtede planer om udvikle .Net til en udviklingsplatform, som udviklere kan anvende på tværs af mange forskellige platforme – og på både servere, computere og mobile enheder.

Med lanceringen af .Net Core og ASP.Net Core løfter Microsoft også sløret for flere nye partner-aftaler, som skal være med til at fremme udrulningen af de nye produkter.

De tæller aftaler med Red Hat, der vil understøtte .Net Core i selskabets Enterprise Linux-distribution og OpenShift-platform samt Samsung, der i forbindelse med lanceringen af .Net Core har meldt sig ind i .Net Foundation, som Microsoft har etableret for at flytte .Net over mod open source.

Hertil kommer, at Red Hat og det knap så kendte selskabet Codenvy ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste meddeler, at de vil indlemme Language Server Protocol bag Visual Studio Code i deres porteføljer.

Det vil gøre det langt nemmere at udnytte værktøjerne i Microsofts open source code-editor.

“Historisk har de fleste programmerings-sprog været optimeret til et enkelt værktøj, hvilket har begrænset mulighederne for leverandører af programmerings-sprog for at nå ud til et bredt publikum,” lyder det fra Tyler Jewell fra Codenvy i en pressemeddelelse.

Med en fælles protokol, der understøttes af både Microsoft, Red Hat og Codenvy, bliver muligheder nu meget større, hedder det.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau vil Microsoft demonstrere SQL Server på Linux til Red Hat Summit, der afvikles i San Francisco i denne uge.

Med lanceringen bliver .Net Core samtidig tilgængelig i både Ubuntu, Debian og CentOS.

Læs også:

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Microsoft giver kodeplatform Xamarin gratis væk for at fange iOS og Android-udviklere

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsoft bygger Linux-funktioner ind i Windows 10

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version

Det børsnoterede smykkefirma Pandora har ansat en ny CIO.

Det er Peter Cabello Holmberg, der efter sommerferien overtager it-styrpinden i Pandora. Han kommer fra en stilling som CIO i GN Store Nord.

“Jeg ser frem til at begynde i Pandora og være med til at etablere en global it-organisation, der kan understøtte de fortsatte vækstambitioner,” udtaler Peter Cabello Holmberg i en skriftlig kommentar til Computerworld.  

“Pandora har været gennem en fantastisk rejse og har ambitioner om mere, så jeg glæder mig til at kunne sætte min viden og erfaring i spil mod nye mål,” lyder det videre fra Peter Cabello Holmberg.

Erfaren dansk CIO
Det er en yderst erfaren CIO, Pandora nu får ombord.

Peter Cabello Holmberg har tidligere i karrieren også haft it-topstillinger hos blandt andre Carlsberg og A.P. Møller Mærsk.

I GN Store Nord har Peter Cabello Holmberg været med til at sammenlægge to it-afdelinger til en samlet global it-organisation, og Pandora oplyser til Computerworld, at opgaven i det nye job også bliver at opbygge en global it-organisation.

Peter Cabello Holmberg er 48 år og har mere end 20 års erfaring med netop globale it-organisationer.

De erfaringer får han brug for at trække på i Pandora, der sælger smykker i mere end 100 forskellige lande på seks forskellige kontinenter via 9.000 forhandlere.

Pandora, der har hovedkontor i København, blev stiftet i 1982, og beskæftiger i dag 16.700 medarbejdere, heraf er cirka 11.000 i Thailand, hvor produktionen af smykkerne foregår.

2015 havde Pandora en omsætning på 16,7 milliarder danske kroner.

Læs også:

Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste it-opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

CIO i Dong Energy forlader selskabet: Har fået nyt it-topjob i dansk erhvervsliv

Teleselskabet Plenti, der under stor ståhej debuterede på telemarkedet i marts med et pakkeprodukt, er nu klar med endnu et angreb på de etablerede spillere på markedet.

Plenti meddeler via sin hjemmeside, at selskabet nu lancerer et nyt produkt, hvor man for 119 kroner om måneden får fri data på mobilen sammen med fri tale, sms og mms.

Det sker fortsat på 3′s netværk, og det nye tilbud er med til at presse de etablerede større selskaber på mobilmarkedet, der bestemt ikke ønsker mobilpriserne sendt længere ned.

“En stor del af visionen omkring Plenti var at lave en ny type mobilabonnement, som var helt ligetil at forstå. Slut med loft på taletid og komplicerede tillægspakker på mobilens dataforbrug.”

“Derfor har det også hele tiden været en del af strategien at lancere et rent mobilprodukt med fri tale, sms og data, som kan konkurrere med de billigste på markedet,” udtaler Peter Mægbæk, der er administrerende direktør i Plenti.

Jagter 100.000 kunder
Computerworld afslørede planerne om Plenti allerede i januar.

Selskabet debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Plenti gav med det første produkt kunderne adgang til til en omfattende indholdspakke samt fri data/tale/sms for 199 kroner om måneden.

Indholdspakken inkluderer 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

Vil nå 100.000 kunder
I maj kunne Plenti oplyse, at selskabet nu havde 5.000 kunder. I dag oplyser Peter Mægbæk til Computerworld, at kundebasen nu er på omkring 10.000. 

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, at Plenti jagter volumen i antal kunder: 

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to,” sagde Peter Mægbæk for nogle måneder siden.

Med den nye rå mobil-pakke tager Plenti forretningen i en ny retning i forsøget på at skaffe endnu flere mobilkunder – og det sker altså med en prismæssigt aggressivt tilbud til 119 kroner om måneden. 

Ifølge Plentis hjemmeside er er tale om fri data i Danmark, så man kan bruge alt det data, man ønsker her i landet, så længe det foregår fra mobilen. 

“Vælger du at dele dit data med andre enheder, så er der en begrænsning på 50 GB/md,” lyder det i betingelserne. 

Erfarne kræfter bag Plenti
Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke. Morten Strunge solgte for nylig Mofibo for et trecifret million-beløb.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

På bredbåndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste måneder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder – læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb