Det sociale netværk Instagram med fokus på deling af mobilfotos blev som mange andre iværksætterprojekter søsat på Amazons cloud computing-platform EC2. Det gav udfordringer for Facebook, da selskabet købte Instagram og ville flytte tjenesten til Facebooks egne datacentre, skriver Wired.

Facebook driver en række store datacentre rundt om i verden, men Instagram kørte hos Amazon AWS, som både bruges af små startups og store teknologigiganter, men Facebook ønskede altså at få Instagram ind i sine egne datacentre.

Det indebar en omfattende flytteproces, hvis det skulle ske, uden 200 millioner brugere opdagede, at tjenesten var i færd med at blive flyttet sammen med 20 milliarder fotos.

Første trin var at oprette en kopi i Facebooks datacenter af den softwareplatform, Instagram kørte på, så datacentret var klar til at modtage Instagram. Men dernæst skulle Instagram flyttes fra Amazons EC2 til Amazons VPC.

Det var nødvendigt, fordi EC2 ikke gav mulighed for at konfigurere den netværksopsætning, der skulle til for at flytte tjenesten og de tilhørende data. Instagram blev stiftet, før Amazon lancerede VPC, men det var et ekstra skridt, holdet bag flytningen gerne ville have undgået.

»Hvis jeg skulle starte en ny tjeneste eller virksomhed i dag, så ville jeg helt sikkert bare starte på VPC,« siger Instagram-stifter Mike Krieger til Wired.

Flytningen mellem tjenesterne skete ved hjælp af værktøjet Chef, som kan bruges til at automatisere flytning af data og konfiguration af systemer.

Hele processen med først at flytte fra EC2 til VPC og dernæst til Facebooks datacenter tog ét år at forberede, og selve flytningen blev gennemført i april. Ifølge Facebook har det betydet, at Instagram nu kan køre på en tredjedel af det antal servere, der før skulle til hos Amazon.

Instagram-tjenesten har også fået mulighed for at udnytte nogle af de værktøjer til analyse og spambekæmpelse, som Facebook har udviklet, men derudover deler de to tjenester blot kvadratmeter i datacentret og ikke data, oplyser Mike Krieger til Wired.

En del af mine arbejdstimer går med at rejse til Sverige og Norge. I Sverige ligger vores nordiske hovedkontor, og den norske afdeling hører mit ansvarsområde. Når jeg besøger vores søsterlande, bliver jeg ofte mindet om, hvor forskellige vi i grunden er.

Mulighederne for at købe it-systemer, telefoni og kommunikationstjenester – som eksempelvis Microsoft Lync eller Google Enterprise – i stedet for at have egne systemer er mange, og mulighederne har eksisteret i mange år – længe før nogen begyndte at kalde det ”Skyen”.

Og få it-chefer vil nok ikke stille sig uforstående på bagbenene, når jeg siger, at næsten alle vores systemer og løsninger i den meget nære fremtid vil blive købt som en service, som Software-as- a-Service.

Med fare for at puste til de forkerte nationale fædrelandsfølelser så slår det mig, hvor meget mere udbredt netop SaaS er her i Danmark, hvis vi sammenligner os med Sverige og Norge. I Danmark er SaaS langt mere normalt, end det er en afvigelse fra normen.

I Sverige får jeg den tanke, at it-cheferne er meget mere tøvende. For ikke at nævne i Norge, hvor interessen knapt er vågnet op – her vil man langt hellere foretrække at have sin egen server med selvudviklede systemer tilknyttet.

Fokus på erhvervslivet

Min personlige mening, og nu tillader jeg mig fortsat at generalisere en smule, er, at it-chefer i Danmark har mere fokus på selve forretningen end på de værktøjer og løsninger, der skaber forudsætningerne. At købe en service er hurtigt og nemt, men sjældent så fleksibelt som at have sit eget skræddersyede system.

Men her synes pragmatismen at herske i Danmark. Hvis en løsning ikke helt understøtter, måden man arbejder på, ja så er vi her i Danmark tilbøjelige til at tilpasse vores måde at arbejde på til systemet.

På den måde køber vi os en enkel og omkostningseffektiv løsning, som betyder, at vi hurtigt kan komme i gang med det, det hele handler om – at drive og vækste vores forretning modsat at sidde i konsensusgrupper og polere på specifikationerne.

Korrekt – eller hvad er dine tværnordiske erfaringer?

Næsten hver anden dansker vil på en typisk dag bruge sin telefon til at tjekke e-mails, læse nyheder på nettet, ordne bankforretninger eller på anden vis bruge telefonen som adgangsvej til internettet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har spurgt danskere i alderen 16 til 89 år om deres mobile internetbrug.

Og sammenlignet med situationen for to år siden, er der sket en markant udvikling. Dengang var det 29 procent af den voksne befolkning, som dagligt gik på nettet fra telefonen, mens det i dag er 46 procent.

Tallene viser en tydelig forskel på unge og ældre, med en i dag klar sammenhæng mellem alder og brug af internet på mobilen. Blandt de 16-24-årige er det næsten fire ud af fem, som dagligt bruger telefonen sådan, mens det blandt de ældste danskere, mellem 75 og 89 år, kun er tre procent.

Omvendt er det også blandt de mere gråhårede danskere, at den største udvikling er sket i løbet af de sidste to år. Hvor det for eksempel kun var 12 procent af de 55-64-årige, som for to år siden dagligt gik på nettet fra telefonen, er andelen i dag steget til 30 procent.

Undersøgelsen viser også, at telefonen i dag bliver brugt til meget de samme opgaver som den klassiske pc. Den mest tydelige undtagelse er netbank, som 80 procent af de voksne danskere bruger via traditionel computer, mens det er 30 procent, som går i banken fra deres mobil. Bemærk i øvrigt, at tallet her dækker brug gennem tre måneder, mens de tidligere tal handlede om daglig brug.

Undersøgelsen er baseret på 5.457 besvarelser fra tilfældigt udvalgte danskere.

Det tager tre dage at skifte det betalingskort, man bruger til automatisk optankning på sit Rejsekort, og den besværlige proces bliver først ændret ved udgangen af året, skriver DR.

Lige nu skal man først afmelde sin gamle aftale, dernæst skal man foretage en ind- og udtjekning på en station, og først derefter kan man oprette en ny aftale. Mellem hvert trin skal man vente 24 timer.

Den møjsommelige proces er resultatet af, at der ikke blev taget højde for, at det skulle være nemt at skifte betalingskort, da Rejsekortet blev designet.

»Rejsekortet er oprindeligt kravspecificeret i 2001 og 2003, og en lang række af de ting vi ser på internettet i dag, det var jo ikke sådan, det var, hvis vi går der tilbage,« siger direktør Bjørn Wahlsten fra Rejsekort A/S til DR.

Rejsekort A/S forventer at være klar med en ny løsning til ændring af optankningsaftaler til nytår.

Ideen var ædel – at lægge indsamlede data om taxakørsel i New York ud offentligt, så andre kunne få glæde af disse unikke informationer.

Men et forfejlet forsøg på at anonymisere, hvilke taxaer og chauffører, der har kørt hvilke ture, har gjort at New Yorks bystyre nu er endt med en data-skandale, som kan bruges til at kortlægge chaufførernes præcise færden.

Det skriver udvikleren Vijay Pandurangan i en længere artikel, der er blevet taget op af blandt andet sikkerhedsguruen Bruce Schneier.

Dataene for taxanummer og chaufførnummer blev kørt igennem en MD5-hash-funktion, før de blev offentliggjort, for hvis hashingen var gjort rigtigt, ville det være umuligt at oversætte hash-værdierne tilbage til de oprindelige data.

Problemet var bare, at både taxanumre og chaufførnumre følger bestemte skabeloner, så der var til sammen kun 24 millioner forskellige muligheder for begge værdier. Det tog kun to minutter at beregne hash-værdierne for de 24 millioner muligheder, og med en klynge på 10 computere tog det under en time at parre dem med dataene. Dermed var anonymiseringen helt brudt.

Den rigtige løsning, der ville have beskyttet taxachaufførernes identitet og færden, ville have været at bruge et ’salt’, altså at udvide hvert datasæt med hver sin tilfældige værdi. New York by kunne også have krypteret dataene med AES og bruge en nøgle, som kun de selv kendte.

MD5 er i øvrigt ikke længere en sikker funktion, men det var ikke svaghederne i MD5, som blev brugt til at knække nødden her, men svagheder i måden den blev brugt på.

Der existerer en konference for historisk IT i de nordiske lande, “HiNC” og den når til Danmark d. 13-15 august.

Det er ret fantastisk hvor vidt omkring programmet kommer, fra megasuccessen CPR over “APL i de nordiske lande” til gigantfiaskoen EPJ.

Jeg er godt klar over at det ikke er alle der deler min lidenskab for IT historie, men jeg vil gerne anbefale konferencen, specielt til dagspressens journalister der dækker IT stoffet men sjældent aner en disse om hvordan vi endte ude midt i spinatbedet.

Vel mødt.

phk

Den tyske regering har besluttet sig for at ende en kontrakt med den amerikanske telegigant Verizon, da regeringen simpelthen frygter, at Verizon giver NSA adgang til at overvåge tysk telekommunikation.

Det skriver ABC News.

Verizon har ellers i mange år leveret internetservices til en række forskellige ministerier under de skiftende tyske regeringer, men nu er der altså blevet sagt stop.

Værd at bemærke, har de tyske efterretningsagenturer dog ikke stoppet samarbejdet med Verizon, skriver ABC.

Mediet skriver endvidere, at den tyske administration i længere tid har overvejet at droppe samarbejdet, mens Edward Snowdens lækager endegyldigt skulle have bekræftet tyskerne i den overvejelse.

Afsløringerne viste som bekendt, at NSA skulle have overvåget selveste kansler Angela Merkel.

»Der er indikationer på, at Verizon er juridisk bundet til at udlevere bestemte ting til NSA, og det er en af årsagerne til, at samarbejdet med Verizon ikke fortsætter,« lyder det fra en regeringsrepræsentant.

Samarbejdet ophører ifølge ABC i 2015.

Torsdag begyndte Google at fjerne resultater fra sin søgemaskine som følge af EU-Domstolens kendelse, der betyder, at personer skal have ret til at efterspørge sletning af søgeresultater, der dukker op, når man googler sit eget navn.

Det skriver The Wall Street Journal.

Hen over natten til torsdag opdaterede Googles ingeniører selskabets tekniske infrastruktur for at begynde at kunne implementere fjernelserne, og torsdag begyndte Google at sende de første e-mails ud til personer for at informere dem om, at de links, de havde bedt om at få fjernet, var i gang med at blive taget ned.

Google skal have hyret et særligt hold, der udelukkende vurderer, hvornår en henvendelse er alvorlig nok til at fjerne et resultat fra søgemaskinen.

»Det her er en ny proces for os. Hver henvendelse skal vurderes individuelt, og vi arbejder så hurtigt som muligt på at komme gennem køen,« lyder det fra en af Googles talsmænd ifølge The Wall Street Journal.

Og det er ikke en lille kø, de skal igennem. For en måned siden havde Google modtaget 41.000 henvendelser fra europæere, der havde hørt om EU-Domstolens nye kendelse og derfor via webformularer anmodede om at få slettet dele af sig selv fra nettet.

Googles hast med at fjerne folk fra deres søgeresultater er et direkte resultat af en klage fra den spanske mand Mario Costeja González, der i fem år kæmpede mod Google for at få dem til at fjerne søgeresultater, som viste, at han havde været i stor gæld.

Efter den langvarige juridiske kamp lykkedes det Mario Costeja González at vinde sagen ved EU-Domstolen, der altså tvinger Google til at tage hensyn til sådanne henvendelser fra europæiske borgere.

Ifølge The Wall Street Journal skulle det netop være de centrale søgeresultater for Mario Costeja González, som Google skulle have fjernet som de første.

Englænderne har ramt noget helt rigtigt i deres nye måde at køre statslige it-projekter og it-indkøb på – og det skal Danmark i den grad lære af.

Sådan lyder det fra it-leverandørernes organisation IT-Branchen, som meget gerne vil arbejde videre med erfaringerne fra England. Det skal blandt andet ske på et møde med alle parter, for at se på hvordan man får overført den engelske succes til Danmark.

»Der er virkelig grund til at dykke ned i de erfaringer, de har gjort i England, for det er den helt rigtige retning, de er gået i. Så vi vil efter sommerferien samle it-indkøbere fra den offentlige sektor og it-leverandører og diskutere, hvordan vi kan overføre det til en dansk kontekst,« siger Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, til Version2.

Den britiske stat har droppet de gamle dogmer med store udbud, tykke kravspecifikationer og vandfaldsmodeller, som gik galt. De seneste år har briterne været igennem en stor omvæltning og indført helt nye måder at køre statens it-indkøb og it-projekter på. Sidste år gav det en besparelse på fem milliarder kroner i forhold til tidligere, alene fordi mindre virksomheder nu også kunne byde ind på opgaver og dermed skabe større konkurrence.

Og det er resultater, som gør indtryk i Danmark, hvor diskussionen om bedre måder at handle it på har været i gang i årevis.

»Nu vil vi bruge sommeren på at se på de engelske erfaringer, for det ser meget interessant ud. Jeg er overbevist om, at vi kan bruge det hele eller dele af det i Danmark, så vi skal vurdere, om man kan lave en ren copy-paste eller om det skal være en mere dansk model,« siger Morten Bangsgaard.

Der er brug for en brækstang

Hos organisationen Dansk IT har man også i årevis talt for at bryde med den danske duksetradition, som har givet så mange problemer gennem årene. Men det er ikke nemt lige at ændre, siger formanden for Dansk IT’s udvalg om it i den offentlige sektor, Ejvind Jørgensen, som til daglig er direktør i Rambøll Management.

»Der er ingen tvivl om, at der er for store friktioner i den måde, vi indkøber på. Danmark lider meget under, at vi fortolker udbudsreglerne meget rigidt. Vores udbudspraksis er et issue, vi har, som ikke gør det nemt for os. Vi har brug for en brækstang til at ændre det,« siger Ejvind Jørgensen til Version2.

For selvom man måske ændrer på reglerne og indfører nye udbudsprocesser, vil mange stadig hænge fast i den gamle måde at tænke på, vurderer han.

»En ny udbudslov er på vej og kan hjælpe på det her – men det er ikke nok. Det kræver også en mental revolution. Og så skal der være politisk vilje til at sige, at hvis vi for alvor vil rykke, bliver vi nødt til at gøre det på nye måder,« siger Ejvind Jørgensen.

Han peger på, at statens it-chefer meget gerne vil have mere fleksible måder at købe ind på. I undersøgelsen IT i Praksis, som Dansk IT gennemfører hvert år sammen med Rambøll Management, er øget dialog og fleksibilitet mellem kunde og leverandør topscorer på spørgsmålet om, hvad der kunne gøres bedre i it-projekterne. Og det er især de organisationer, som har it-succes, som peger på dette punkt.