Foto: Morten Sahl Madsen

iPhones har gennem tiden sat standarden for, hvor godt et smartphone-kamera skal være og har altid været telefonen, som alle de andre producenter har sammenlignet deres telefoner med. 

Smartphone-kameraer er kommet langt siden de første Nokia-telefoner med indbygget kamera blev bygget tilbage i 2002.

Men moderne smartphones tynde profil betyder, at en smartphone aldrig vil kunne tage lige så gode billeder som et rigtigt kamera. Der er simpelthen for mange begrænsninger.

Men hvis du vil tage bedre billeder med din iPhone, så kan du sagtens gøre det.

Løsningen koster dig 3.900 kroner og hedder DxO One.

Lightningporten tillader hurtig overførsel af billeder fra DxO One til din iPhone, men det føles ikke særlig stabilt at have i hånden. Foto; Morten Sahl Madsen

DxO One
DxO One er et ekstra kameramodul, der forbindes via din iPhones Lightning-port og omdanner din iPhone til en stor viewfinder for det lille, men imponerende, 20 megapixel DxO One-kamera.

Pludselig har du en markant større sensor og en blænde, der kan gå fra f/1.8 til f/11. Til sammenligning har en iPhone en fast blænde på f/2.2.

Selve kameraet er en lille boks på størrelse med en tændstikæske. Den sidder kun fast på din iPhone via Lightnings-stikket, og det føles faktisk ikke just særligt solidt.

Du holder kamera og telefon, som du ville holde et gammeldags hjemmevideokamera: Med begge hænder. Gør du ikke det, er der stor chance for, at du taber enten telefon eller DxO One.

Kameraet skyder både i RAW, som gemmes på et mikro-SD kort i kameraet, og i JPEG-format, som gemmes direkte på din iPhone.

Du kan derfor med det samme sende billedet til andre, gemme det i dit fotoalbum eller dele det på sociale medier. 

Kameraet kan også skyde i “SuperRAW”, en selvopfundet filtype fra DxO, der omdanner fire RAW-filer til et “SuperRAW”.

Resultatet er billeder, der kan have en skyhøj ISO, men som bliver korrigeret af at være en sammensmeltning af fire RAW-filer. De er flotte og skarpe, men da det er en softwareløsning, så er resultatet ikke altid lige godt.

Foto: Morten Sahl Madsen

Portræt skudt med DxO One og redigeret i Lightroom. Foto: Morten Sahl Madsen

Vigtigst: Billedkvalitet
Du kan sagtens finde kameraer, der tager bedre billeder end DxO One, så er det sagt.

Sensoren i DxO One er den samme billedsensor, som du finder i Sonys RX100 Mark III-kompaktkamera, der af mange bliver kaldt det bedste kompaktkamera på markedet. 

Dog får du bedre billeder fra RX100 III, end du får fra DxO One alene på grund af RX100′s bedre optik og zoom-funktion. 

Men hvis vi sammenligner DxO One med det kamera, som DxO forsøger at erstatte, nemlig iPhonekameraet, så er der stor forskel til fordel for DxO One. 

DxO One giver dig rigtig gode muligheder for at modellere dit billede, som du vil.

Der er fuld kontrol over blænde, lukketid og ISO, og med lidt fotoviden kan du tage nogle blændende gode billeder med DxO One.

Dog skal du ikke købe DxO One for at optage video. Her er der kun adgang til 1080p/30fps og hverken 1080p/60fps eller 4K. 

Herunder har vi en række fotos af motiver først taget med en iPhone 6S og derefter med DxO One.

Kun portrætbilledet er blevet efterbehandlet i Lightroom. Computerworld.dk’s CRM-system viser desværre ikke billederne i fuld opløsning.

Du bliver ikke en bedre fotograf at at eje en DxO One. Men du har markant flere muligheder til at lære at blive en bedre fotograf.

Billederne er næsten støjfri, farverne er korrekte og på grund af de 20 megapixels, ser billeder afsindig flotte ud på en Macbook Pro Retina-skærm eller på en Surface Pro 4, der ligeledes har en skærm med en høj opløsning.

Foto: Morten Sahl Madsen

Hvem får noget ud af DxO One?
DxO One er et sælsomt produkt. Det får din iPhone til at tage flottere billeder, og du kan skyde i RAW og rette på billederne efterfølgende.

Men hvis dit mål er at sidde og nørde i Lightroom, hvorfor så ikke bare købe et rigtigt kamera, hvad end det er et kompakt-, system- eller spejlreflekskamera.

“Et stykke legetøj prissat for dyrt”, var vores første antagelse, men måske har et produkt som DxO One en plads blandt de moderne mobilbrugere.

Ved et familiebesøg i foråret afprøvede skribentens svigermor DxO One.

Hun ejer allerede et Nikon spejlreflekskamera til rejse- og familiebilleder, men det har ligget og samlet støv i skabet i en rum tid.

“Det er for bøvlet at bruge,” og “jeg har jo min telefon med mig i stedet,” var svarene på, hvorfor kameraet ikke blev brugt. 

Hun var helt opslugt af ideen om at kunne sætte DxO One i sin telefon, tænde appen og med det samme skyde bedre billeder end telefonen (hun ejer en iPhone 5S), i en app, der minder om iPhonens almindelige kamera-app.

Det er let, ligetil og hurtigt, og der gemmes automatisk en JPEG-fil af billedet på iPhonen klar til Facebook.

Derfor er tanken om DxO One måske ikke så fjern igen:

Det er et bekvemmelighedsprodukt til at fjerne mellemled mellem at tage et billede med et kamera, finde et kabel, overføre billedet til din computer og bagefter overføre det til din telefon: vores allesammens moderne fotoalbum. 

DxO One er dyrere, end hvad godt er, og med hensyn til billedkvalitet kan du finde bedre alternativer i Sonys RX100-kameraer eller dyrere system- eller spejlreflekskameraer, men DxO One har en lethed og en moderne tilgang, der for nogle måske kan være prisen værd. 

Læs også: Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Microsofts påtrængende og til tider aggressive korstog for at omvende Windows 7- og Windows 8-brugere til Windows 10 er begyndt at give bagslag.

Godt nok har over 300 millioner computere et år efter lanceringen af Windows 10 nu den nyeste version af Windows, men det er ikke alle med Windows 10 på sin computer, der virkelig ønsker systemet.

I Californien har ejeren af et mindre rejsebureau sagsøgt Microsoft for 10.000 dollar – 63.000 kroner – for “kompensation for tabt fortjeneste og prisen for en ny computer”, da hendes computer pludselig en morgen havde Windows 10.

“Jeg havde aldrig hørt om Windows 10, og jeg var aldrig blevet spurgt, om jeg ønskede at opdatere,” forklarede sagsøger, Teri Goldstein, til Seattle Times.

Opdateringen havde gjort hendes primære arbejdscomputer langsom med konstante nedbrud og ifølge hende selv ubrugelig.

Træt af hele tiden at blive anmodet om at opdatere til Windows 10? Snart stopper Microsoft med at plage dig

Microsoft afslutter sagen
Microsoft nægter at have gjort noget som helst forkert i sagen, men har afsluttet sagen og accepteret Teri Goldsteins krav om kompensation alene for at undgå yderligere sagsomkostninger.

Sagen med Teri Goldstein begyndte før Microsoft skruede op for den aggressive udrulning af Windows 10.

Tidligere i år ændrede Microsoft Windows 10-opdateringen fra valgfrit til at være en automatisk anbefaling, som du selv skal slå fra i Windows Update.

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Samtidig ændrede Microsoft også i en af opdateringsmenuerne i Windows 7 og Windows 8, så hvis du trykker på krydset i hjørnet for at lukke menuen indledes opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: [url=Microsoft forsøger at tvinge de sidste over på Windows 10: Luk din browser og du accepterer download.

Det er uvist, om der er flere sager på vej mod Microsoft. Over 300 millioner computere verden over har i dag Windows 10 på harddisken, og målet for Microsoft er at ramme en milliard Windows 10-computere i 2018.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Ole Madsen, robotforsker og professor på Aalborg Universitet: Hvordan kommer robotterne til at ændre måden, vi arbejder på? 

“Jeg tror på, at der kommer til at finde et samarbejde sted mellem robotter og mennesker. I fremtiden kommer vi til at se på robotten som et almindeligt stykke værktøj.

Vi kommer til at gå ned på værkstedet og hente en robotarm på samme måde, som vi i dag henter en boremaskine.

I fabrikshallerne rundt omkring i landet kommer robotterne til at hænge på en væg sammen med skruetrækkere og boremaskiner. 

For den enkelte medarbejder betyder det, at de ikke længere selv skal udføre det, som man med en teknisk term kalder for “de materialetransformerende processer”.

I stedet kommer det til at betyde, at en stor del af arbejdet vil handle om at holde robotterne i gang.”

Hvordan vil det påvirke vores arbejdemarked?
 
“Det kommer til at betyde, at der bliver færre mandetimer per produkt.

Men det bliver formodentligt opvejet af produktionsforbedringer, som virksomhederne kan geninvestere i forbedret konkurrenceevne gennem eksempelvis prissænkning eller forskning og udvikling. 

Derfor ser vi også, at de virksomheder, der investerer i automatiseringer og produktionsforbedringer, også er de virksomheder, der er bedst i stand til at fastholde medarbejderstaben.”

Hvilke job er i farezonen?

“Jeg tror, at ufaglærte kommer til at få det svært.

Derfor er det også vigtigt, at den stigende udbredelse af robotter bliver fuldt op af investeringer i uddannelse.

Til gengæld tror jeg, at der stadigvæk vil være en stor efterspørgsel efter de rigtig dygtige håndværkere. 

For det er dem, der kommer til at styre robotterne, og de skal have en dyb faglig viden om produktionsprocesserne, som vi indtil videre ikke har været i stand til at fylde på robotterne.

Håndværkerne kommer ikke selv til bore og svejse længere, men vedkommende skal i stedet vide, hvad robotten skal lave.

Det er viden om ting, som i hvilke situationer, der skal bruges hvilke typer bor, og hvor mange omdrejninger boret skal køre med.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“De opgaver, der i øjeblikket er svære at automatisere med robotter, er karakteriseret ved ustrukturerede omgivelser.

Det klassiske eksempel på det er frisøren, fordi alle hoveder og hårstrå er meget forskellige.”

Hvad vi gøre, hvis vi frygter, at vores job kan blive erstattet af en robot? 

“Vi skal sørge for ikke at stivne i de faste rutiner, for det er rutineopgaverne, der bliver automatiseret først.

Vi skal fortsætte med at uddanne os og hele tiden blive bedre til vores håndværk. Sidst, men ikke mindst, skal vi selvfølgelig sørge for at lære noget it. 

Men jeg er ikke så nervøs for, at maskinerne kommer til at overtage alle job.

Det er i hvert fald noget, som kommer til at ligge meget langt ude i fremtiden.

Jeg har så stor en tillid til den menneskelige kreativitet, at jeg tror på, at vi som mennesker hele tiden er i stand til at finde på noget nyt, der sikrer, at vi ikke bliver overflødiggjort.”

Læs mere: 
Dansk it-direktør: Sådan undgår du at blive fyret til fordel for en robot 

Danske Uber-chauffører frygter slet ikke at blive overflødiggjort af selvkørende biler

Deleøkonomiske projekter kan være forankret i vidt forskellige ting og vedrøre samt involvere helt forskellige borgere.

Der kan være tale om delefællesaktiviteter, der skaber nye fællesskaber i bymidten eller villakvarteret, eller der kan være tale om deling af faciliteter såsom uudnyttede butiks- eller erhvervslokaler.

For at indsnævre dette meget brede deleøkonomiske begreb en smule, tager det arbejde som jeg udfører for Partnerskabet Deleby udgangspunkt i deleøkonomiske projekter på såkaldt byniveau med en kommune som omdrejningspunkt..

I et af mine tidligere blogindlæg tog jeg udgangspunkt i et tænkt deleøkonomisk projekt, hvor kommunen stiller et gammelt industrikøkken i en forladt bygning til rådighed for en gruppe borgere.  

Det kan du læse her: Når deleøkonomi rammer fast ejendom: Her er de juridiske benspænd

Lad os for interessens skyld i dette indlæg benytte et andet deleøkonomisk eksempel som grundstenen for vores analyse.

En gruppe borgere er kommet på en ny deleøkonomisk model, hvorefter de kan dele deres biler, således at disse kan udnyttes mere effektivt.

Borgerne stifter og registrerer en forening, som skal fungere som projektets omdrejningspunkt. Kommunen vil gerne støtte de driftige borgeres projekt, og stiller derfor nogle elbiler til rådighed for projektet, da mange borgere er interesserede i at deltage.

Som led i projektet melder nogle af foreningens medlemmer, der på tidspunktet står uden arbejde, sig frivilligt til at bringe og hente børn, der bor langt væk, til og fra skole.

Kommunen giver som tak de frivillige adgang til kommunens frokostordninger, og der lægges samtidig vægt på, at kørselsordningen kan støtte de involveredes fremtidige erhvervsmuligheder.

Til disse særligt mærket elbiler er knyttet nogle gunstige rettigheder i form af fordelagtige parkeringsmuligheder og blandt andet retten til at køre i busbanerne, men samtidig kan de kun benyttes i bestemte dagtimer og skal primært køre via på forhånd anførte hovedveje.

Det skitserede deleøkonomiske projekt giver anledning til flere forskellige juridiske overvejelser, men som nævnt oven for fokuseres der i det følgende på de arbejdsretlige aspekter.

Det skal hertil særligt bemærkes, at eventuelle dagpenge- og/eller kontanthjælpsproblematikker ej heller behandles.

Helt indledningsvis kan det overvejes, om de frivillige chauffører, der benytter kommunens elbiler, i en eller anden forstand kan anses for lønmodtagere, og af denne grund som ansatte.

Lønmodtagerbegrebet er ikke klart defineret i den danske lovgivning.

Ifølge ansættelsesbevisloven er en lønmodtager en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

1): At begrebet ikke er almengyldigt defineret i dansk lov er blandt andet evident ved, at der ikke er sammenfald mellem funktionærloven og ferielovens definitioner.

At kommunen har opstillet vilkår for elbilernes benyttelse i form af restriktioner for benyttelsestiden og tildelt dem gunstige rettigheder kan pege i retning af, at der eksisterer et over/underordnelsesforhold imellem parterne, og chaufførerne i en vis udstrækning er undergivet kommunens instruktioner.

Det taler for, at kørslen skal henføres som arbejde.  

Såfremt det i vores eksempel vurderes, at der er tale om ansatte chauffører, betyder det umiddelbart, at principalansvarsreglen i Dansk Lov 3-19-2 finder anvendelse.

Ifølge denne hæfter arbejdsgiveren for skadegørende handlinger eller undladelser, som den ansatte gør sig skyld i under arbejdet, medmindre handlingen er abnorm. Abnormt skal i denne sammenhæng forstås som culpøst, dvs. uagtsomt eller forsætligt.

Det betyder med andre ord, at såfremt vores frivillige, arbejdsløse borger – som vi nu anser som ansat og kørende i kommunens interesse – kører ind i en dyr statue i en privat forhave, vil han kun skulle afholde erstatningen hertil, såfremt han optræder culpøst.

Gør han ikke det, vil det vore kommunen, der er ansvarlig i henhold til førnævnte bestemmelse i Danske Lov.

Konsekvenserne heraf kan blive, at kommunen står over for en post af uforudsete udgifter til erstatningssøgsmål, som kan blive anseeligt – alt afhængig af chaufførernes køreegenskaber, naturligvis.

På grund af de venlige chauffører og den gratis køretur, bliver elbilerne mere og mere populære blandt byens børn. Særligt blandt sportsskadede unge, der ikke selv kan cykle til skole, er elbilerne efterspurgte.

Hvis denne delekørselsordningen langsomt udvander de øvrige kommunale tilbud, såsom eksempelvis Flextur, vil det kunne betyde, at nogle kommunale ansatte bliver opsagt.

Det deleøkonomiske projekt går altså de facto ind og overtager nogle kommunale opgaver, og det sker på bekostning af kommunens ansatte.

Der vil kunne rejses spørgsmål om lovligheden af en sådan manøvre, også selvom det potentielt er omkostningsbesparende.

En anden side af samme problem, som kan overvejes i forlængelse heraf, er, hvorvidt de beskyttelsespræceptive regler i virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Hvis de opgaver, der før blev udført at kommunalansatte nu udføres af deltagerne i det deleøkonomiske projekt, foreligger der i så fald en virksomhedsoverdragelse?

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven § 1, stk. 2, finder loven også anvendelse på offentlige virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet.

Der skal helt grundlæggende være tale om 1) en overdragelse, 2) af en virksomhed eller en del heraf, og 3) virksomheden skal være beliggende inden for EU. Punkt 3 er uden videre overvejelser opfyldt. Hvorvidt der reelt er tale om en overdragelse i lovens forstand, og om denne udgør en af en del af virksomheden, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Anses vores eksempel som en overdragelse i lovens forstand, er næste skridt at se på, om der i så fald er tale om en en form for udlicitering.

Svares det bekræftende, vil loven formentlig ikke finde anvendelse, med mindre der sker overdragelse af mere end retten til blot at udføre arbejdet. Igen vil udfaldet bero på de konkrete omstændigheder.  

Kollektive overenskomster er en helt selvstændigt problemstilling, og der bør tages højde for, hvorvidt der er overenskomster, der finder anvendelse på chaufførerne.

Hvis der er kollektive overenskomster i spil, skal minimumskravene til løn- og ansættelsesforhold fastsat heri, naturligvis overholdes.

Sammenspillet med blandt andet virksomhedsloven, herunder dennes § 4a om opsigelse af overenskomster, er særlig relevant.

Slutteligt skal her nævnes folkeoplysningsloven og dens relevans for nærværende problemstilling. Folkeoplysningsloven beskriver de betingelser og vilkår, der skal være til stede for, at frivillige foreninger kan modtage tilskud.

Kommunen bør altså overveje disse regler inden den proaktivt kan yde tilskud til borgernes initiativ vedrørende samkørsel – uanset om den frivillige forening falder inden for lovens hovedområde 1 eller 2.   

(Tak til mine kollegaer partner, advokat Søren Narv Pedersen og stud.jur. Morten Bernhardt for hjælp med dette indlæg).

Platformschef Bo Bergstedt fra TV 2 afviser, at der har været generelle problemer med streaming-kvaliteten på TV 2 Play under EM i fodbold, der finder sted i disse uger i Frankrig.

Flere kunder har ellers brokket sig over den tekniske kvalitet på TV 2 Play via Trustpilot, men Bo Bergstedt forklarer, at TV 2′s egen overvågning viser, at streaming-tjenesten generelt har fungeret, som den skal.

Når det er sagt, så tilføjer platformschefen dog også, at live-streaming – som netop EM i fodbold er – er en mere kompliceret affære end traditionel video on demand:

“Vi vil ikke kunne garantere, at alle kunder har en perfekt oplevelse på TV 2 Play, da vi aldrig er leverandør af brugerens udstyr eller internetforbindelse. Sådan er det heller ikke på de andre streaming-tjenester.”

“Men når det er sagt, så er det noget nemmere at levere en VOD-stream, end det er at levere en live-stream,” forklarer platformschefen fra TV 2.

Læs også: Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Live-streaming er blandt andet mere følsomt for udfald, fordi mange tilgår den samme stream på samme tidspunkt, og fordi forsinkelsen af signalet skal holdes i en stram snor.

“Live er grundlæggende mere kompliceret. Når man ser live sport fra EM på TV 2 Play, så er streamen en smule forsinket i forhold til tv-signalet.”

“Vi arbejder med at minimere forsinkelsen, og vi kan selvfølgelig vælge at sige, at vi buffer mere, end det vi gør i dag, men så bliver forsinkelsen også større.”

“Vi skal finde en balance, hvor kunderne får live-signalet så hurtigt som muligt – især ved sport – kontra at det også skal være en stabil oplevelse,” forklarer Bo Bergstedt til Computerworld.

Mange faktorer
Platformschefen uddyber, hvordan det helt konkret fungerer med live-streamingen: 

“Når vi får signalet, skal det sendes igennem nogle encodere, der skal konvertere det til mobiltelefon, smart tv, web-format og så videre.”

“Så bliver det derefter smidt ud i netværket, og afhængig af, hvor du så bor, din internetudbyder og hvor langt du er fra en central, så kan der være mellem 15 sekunder og halvandet minuts forsinkelse. Det gælder for alle streaming-tjenester.” 

Det er en afgørende forskel på, hvordan live-streaming fungerer sammenlignet med video on demand, som man kender det fra eksempelvis Netflix, forklarer Bo Bergstedt. 

“Med live kan du eksempelvis ikke sætte servere ud i TDC’s netværk, hvor alt indholdet er cached. Live bliver leveret for os igennem en partner, der hedder Akamai, hvorfra det så ryger videre ud i netværket.” 

“Man må bare sige, at live er mere følsomt. Der skal bare være et lille udsving i netværket, før du oplever, at den begynder at stå og buffe, eller der er et hak i streamen.”

Det viser TV 2′s statistik
Det handler vel også om, hvor meget serverkraft, I putter bag live-streamingen?

“Ja, men der bruger de fleste streamingtjenester som os samme tekniske leverandør, Akamai – der har mange års erfaring med streaming og er blandt de førende i verden på dets felt.”

“Vi har skruet op for videokvaliteten på live, og det er jo selvfølgelig en udgift for os – men samtidig det, kunderne i stor stil efterspørger, og indholdet fortjener.”

“I vores statistik ser vi ikke at der er generelle problemer. Under en EM-kamp kan det f.eks. være under 0,1 procent til 0,5 procent af brugerne, som oplever rebuffering kortvarigt – men det er klart, at hvis du så er en af dem, så er det jo ligegyldigt for dig, at det ikke er et problem , der rammer alle.”

“Vi er meget opmærksomme på, om det er en generel fejl, eller om det er få kunder på bestemte netværk, platforme og så videre.”

Bo Bergstedt fra TV 2 oplyser i øvrigt, at det øgede antal streaming-brugere i Danmark over de seneste år ikke har betydet, at interessen for live-tv er skrumpet:

“Live fylder faktisk mere og mere hos os i takt med, at vi tilbyder TV 2 Play på de store skærme.”

“Vi troede ligesom alle andre, at streaming ville betyde et kæmpe skift mod VOD, men det ser faktisk ud til, at brugerne stadig gerne vil se lineært, traditionelt flow-tv live, så længe de bare har det i deres streaming-produkt.”

TV 2 oplyser, at alle live-kanalerne streames i samme kvalitet, og at kvaliteten tilpasses til modtagerens forbindelse. Den maksimale kvalitet på live-kanalerne i er 720p med en bitrate på 5 Mbit.

Læs også:

Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Efter EU og USA’s dataudvekslingaftale kaldet Safe Harbor sidste år blev erklæret for ugyldig af EU-domstolen, har EU og USA knoklet for at få en ny data-aftale på plads.

Den nye aftale går under navnet Privacy Shield og rendte allerede i den indledende fase ind i massive godkendelsesproblemer.

Problemerne skyldes blandt andet, at aftalen havde noget af en kattelem i form af, at USA krævede, at Privacy Shield ikke måtte stå i vejen for USA’s nationale sikkerhedsinteresser.

Bare ikke godt nok
Det betyder oversat til jævnt dansk, at hvis USA mener, at landets sikkerhed er truet, kan de amerikanske efterretningstjenester alligevel stikke snablen ned i europæiske data under dække af USA’s trang til at beskytte sig selv mod eksempelvis mulige terrorister.

Det kan du læse mere om her: Persondata-ekspert: Diskret detalje i lov-teksten gør omfattende datalov nærmest ubrugelig

Den nye dataaftale fik i maj således massiv kritik med på vejen af den europæiske databeskyttelses-supervisor Giovanni Buttarelli, der hævdede, at aftalen i lighed med den skrottede Safe Harbor-aftale ikke var robust nok.

Ifølge BBC har den amerikanske regering nu tilføjet en række ændringer af Privacy Shield, der kan træde i kræft i næste måned, hvis EU-landene og det blandt andet det ny-udmeldte EU-land Storbritannien ellers godkender aftalen.

Flere amerikanske ændringer
Det Hvide Hus med præsident Barack Obama i spidsen har efter kritikken blandt andet tilføjet til aftalen, at masseindsamling af data fra EU-borgerne kun kan ske under specielle forhold, og indsamlingen skal være ‘så målrettet og fokuseret’ som muligt.

Dertil har USA tilføjet regler om, at selskaber er nødt til at slette data, som ikke længere tjener det formål, som de er blevet indsamlet under.

Samtidig er det i aftalen blevet fremhævet, at den amerikanske ombudsmand med ansvar for håndtering af EU-dataklager skal være fuldstændig uafhængig af de amerikanske sikkerhedstjenester.

Ifølge BBC går de første meldinger fra EU-Kommissionen på, at de nye tilføjelser vil sikre fundamentale borgerrettigheder i de transatlantiske datastrømme, mens EU-US Privacy shield-aftalen også vil sørge for retssikkerheden for virksomheder.

Du kan læse mere om sejtrækkeriet i dataaftalen her: Slå koldt vand i blodet: Den nye Safe Harbor-aftale har lang vej igen

Læs også:
EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

ComputerViews: Der har været talt vidt og bredt om den nye danske bredbåndspulje længe efterhånden – og også længe før den overhovedet var en realitet.

Det er dog først nu, at selve slagsmålet om bredbånds-millionerne skydes i gang.

Det er nemlig i denne uge, at midlerne i bredbåndspuljen for alvor begynder at komme i spil, fremgår det af Energistyrelsens hjemmeside.

Her kan man læse, at bredbåndsselskaber, kommuner og lokale interessenter nu inviteres til informationsmøder om bredbåndspuljen i denne uge og igen i august.

“Bredbåndspuljen åbner snart for ansøgninger. Derfor arrangerer Energistyrelsen flere informationsmøder.
På møderne vil styrelsen fortælle om, hvordan man kan søge puljen, samt hvilke andre muligheder der for at forbedre dækningen lokalt,” lyder oplægget blandt andet.

Her er bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen indeholder 200 millioner kroner, som lokale sammenslutninger og kommuner kan søge om at få del i.

Pengene vil frem til 2019 blive fordelt til områder i landet, hvor der er ringe bredbåndsmuligheder, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

Læs også: Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Som vi tidligere har fortalt her på Computerworld, er de afsatte midler dog slet ikke tilstrækkelige, hvis hele landet skal have adgang til hurtigt bredbånd.

“Man behøver ikke at være teleekspert for at kunne se, at det er et relativt lille beløb i forhold til et stort beløb,” har Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, udtalt til Computerworld.

Bredbåndspuljens størrelse skal nemlig holdes op imod, at telebranchen investerer omkring seks milliarder kroner om året i Danmark.

“Bredbåndspuljen er ikke supergødning, der får træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen. Det kommer ikke til at ske,” lød det fra Janus Sandsgaard, der dog samtidig roste initiativet med bredbåndspuljen.

Så meget koster hurtigt bredbånd til hele landet
En helt ny analyse fra Dansk Energi, som Netplan har foretaget, anslår, at der er behov for i otte milliarder gode danske kroner, hvis hele landet skal have adgang til fiberbredbånd.

“… private investeringer på cirka otte milliarder kroner vil være nødvendige for at sikre adgang til fibernet i de områder af landet, hvor der i dag ikke allerede er etableret højhastighedsbredbånd i form af fibernet eller kabel-tv-net,” skriver Dansk Energi.

Beløbet dækker over, hvad det vil koste at lægge fiber i jorden frem til borgeres og virksomheders postkasser. Det sidste stykke ind til dagligstuen eller kontoret ikke er medregnet, da man som kunde typisk selv betaler den omkostning.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu er fiber som bekendt kun en af flere relevante bredbåndsteknologier, der er i spil, men regnestykket siger alligevel noget om, at den nye bredbåndspulje på 200 millioner kroner i sig selv ikke kommer til at omdanne Danmark til et bradbånds-paradis.

Offentlige midler skaber heftig debat
Danmark har rykket sig ganske meget, hvad angår digital infrastruktur – med mobilt bredbånd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og så alle de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Offentlige støttemidler til bredbånd har det i øvrigt med at skabe heftig debat, og der vil naturligvis opstå diskussioner i kølvandet på uddelingen af midlerne i bredbåndspuljen.

Der vil være utilfredshed hos dem, der ikke fik, hvad andre fik, og der vil være nogle leverandører og borgere/virksomheder, der får mere ud af de offentlige støttemidler end andre.

Læs også: Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Samtidig er der debatten om, hvorvidt offentlige midler risikerer at ødelægge eksisterende forretninger for kommercelle spillere på bredbåndsmarkedet.

Tænk bare på al den polemik, der allerede har været om det stort anlagte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor EnergiMidt skal levere fibernet til kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande.

Det går fremad – men der er lang vej endnu
Den seneste telestatistik viser, at bredbånds-abonnementerne med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket i Danmark.

Det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem,” lød det tidligere på måneden fra Energistyrelsen.

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Det er en udvikling i den rigtige retning, men det viser også, at der stadig er et godt stykke vej igen, før alle danskere kan have adgang til hurtigt bredbånd – om det så skal hedde 100 Mbit/s eller 1 Gbit/s eller noget helt tredje.

Danmark har rykket sig ganske meget, hvad angår digital infrastruktur siden årtusindeskiftet med mobilt bredbånd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Nyt teleforlig
Bredbåndspuljen i sig selv er kun en mindre genvej på den rejse, selvom der helt sikkert vil blive hård kamp om de 200 millioner kroner, når der åbnes op for ansøgninger.

Der er behov for flere og mere vidtrækkende tiltag.

Af samme grund ventes det, at teleforliget fra 1999 vil blive fornyet, så rammevilkårene, der skal sikre investeringer i den digitale infrastruktur i Danmark, er i overensstemmelse med de høje ambitioner.

Arbejdet med at modernisere teleforliget begynder formentlig efter sommerferien i Folketinget.

Læs også:

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Overblik: Efter mange måneders stilfærdig efterforskning slog Bagmandspolitiet i begyndelsen af sidste uge til på en række forskellige adresser i en stor razzia.

Razziaen blev fulgt op af ransagninger, anholdelser og sigtelser mod i alt 27 it-personer, der alle har haft indflydelse på it-indkøb for store beløb i en række prominente organisationer.

Bagmandspolitiets efterforskning viser, at de 27 it-personer måske har modtaget ‘gaver’ fra it-leverandøren i forbindelse med indgåelse af indkøbs-aftaler – mest hardware som tablet-computere, smartphones og lignende.

Ifølge DSB er den pågældende it-leverandør Atea, der også indblandet i Region Sjælland-sagen, som står til at blive en af nyere Danmarkshistories største bestikkelsessager.

Få overblikket over den nye udvikling i sagen. Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide.

27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse
Bagmandspolitiet har i stor aktion anholdt 26 it-folk for bestikkelse i forbindelse med den store bestikkelsessag i Region Sjælland. Udenrigsministeriet, DSB og Rigsadvokaten er blandt de ramte.

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser
Offentlige myndigheder som Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet er indblandet i danmarkshistoriens største bestikkelsessag.

Advokat om dansk it-bestikkelsessag: Her går grænsen mellem bestikkelse og gaver
“Som medarbejder får man løn for sit arbejde. Det er som udgangspunkt ikke meningen, at man skal modtage andre ydelser end denne,” vurderer en juridisk ekspert. Læs her, hvor grænsen mellem gaver og bestikkelse går.

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder?
Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelser af de samme kunder? Computerworld vil gerne have en forklaring på, hvordan det hænger sammen. Men Atea kryber i skjul og er umulig at få i tale.

Så hård kan straffen blive: Offentligt ansatte risikerer at ryge i fængsel i it-bestikkelsessag
De 27 sigtede i sagen om bestikkelse af offentligt ansatte risikerer op til et halvt års fængsel

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab
3A-it peger fingeren mod Atea i bestikkelsessagen, hvor 27 mennesker fra blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet er sigtet for at modtage bestikkelse.

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?
Politiet har anholdt og sigtet 27 offentligt ansatte it-folk for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones og andet elektronik. Hvor går grænsen for ‘gaver’ i forbindelse med handler i it-branchen?

Læs tidligere artikler:

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?
Betalte Region Sjælland overpris for it-leverancer for flere hundrede millioner kroner fra Atea? Og gjorde regionens it-afdeling noget galt? Ny rapport kaster lys over sagen efter kulegravning af den store bestikkelsessag.

3A-it presses af alvorlige anklager: Har selskabet et modsvar eller er løbet ved at være kørt?
ComputerViews: Beskyldninger, sigtelser og anmeldelser regner ned over 3A-it. Har selskabet overhovedet en fremtid eller er 3A-it ved at være sat skakmat?

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser
Bagmandspolitiet har rejst tre nye sigtelser i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Samtidig er en mellemleder i Atea blevet suspenderet.

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger
Atea langer voldsomt ud efter konkurrenten 3A-it, som Atea mener har stjålet komplette oversigter over alle Ateas kundeforhold i Danmark med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder
Atea politianmelder tidligere direktør for systematisk at lænse sin gamle arbejdsgiver for fortrolige kundeoplysninger.

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger
It-firmaet 3A-it stiller sig uforstående.

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea
Sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland har fået de fire øvrige regioner til at kigge kritisk på deres millionindkøb hos it-giganten Atea. Se her, hvad der dukkede op.

Ny sigtelse i bestikkelsessag: Atea betalte privat tur til Dubai
Bagmandspolitiet sigter endnu en person for at have modtaget bestikkelse fra it-firmaet Atea.

Afklaring af Atea-bestikkelsessag kan trække ud i mange måneder endnu
Overblik: De sigtede i bestikkelsessagen i Region Sjælland må belave sig på at vente i flere måneder, før politi og anklagemyndigheden er klar til at sende sagen i retten. Her får du overblikket over sagen indtil nu.

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag
Ateas bogholderi kan ikke dokumentere, at selskabet har modtaget millioner af kroner fra Region Sjælland. Samtidig har Atea leveret it-udstyr, som var betalt af regionen, til adresser, som er knyttet til en række private firmaer og en sælger i Atea.

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Sagen om bestikkelse i Region Sjælland fortsætter med at kaste lange skygger over økonomien i Ateas danske forretning. Trods fyringer bløder både indtjening og salg, men direktør Morten Felding tror på, at der er bedre tider forude

HP Danmark indblandet i stor bestikkelsessag: To medarbejdere sendt hjem
Som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland har HP i Danmark suspenderet to medarbejdere for misbrug af firmaets repræsentationskonto.

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
En rapport afslører, at it-indkøb for et trecifret millionbeløb i Region Sjælland aldrig er blevet sendt i udbud. Det strider mod udbudsreglerne.

3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid
Pengekassen bugner, og omsætningen tordner i vejret hos it-firmaet 3A-it, som i sommer blev ramt af flere sigtelser i bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
Højtstående medarbejder i Rigspolitiet bortvist efter bestikkelsessag i Region Sjælland.

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører
Offentlige og private it-chefer løber os på dørene efter bestikkelsessagen i Region Sjælland, lyder det fra Ateas konkurrenter. Forståeligt, hvis man forbereder sig på en ny situation, siger formanden for de kommunale it-chefer.

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse
It-chef i Region Sjælland blev blankt bortvist fra sin stilling for modtagelse af ‘gaver og andre fordele’ i kølvandet på den store bestikkelsessag, som også involverer Atea og 3A-it.

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud
Region Sjælland har i årevis købt it-udstyr for millioner af kroner hos it-giganten Atea uden at sende indkøbene i udbud.

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af
Computerviews: Lækket af en hemmelig lydoptagelse er en voldsom optrapning af kampen mellem it-firmaerne Atea og 3A-it om sandheden i den store bestikkelsessag. Men begge firmaer løber en stor risiko for at deres aggressive strategi rammer dem som en boomerang

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea
Region Sjælland var ikke den eneste Atea-kunde, som havde en særlig aftale om at kunne trække på en intern bestikkelseskonto. Det fremgår af den lækkede lydfil fra et internt møde i Atea.

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen
Tidligere koncern-chef i Atea, Peter Trans, bryder navneforbuddet og står frem som en af de tre topchefer, der netop er blevet løsladt efter 14 dage i varetægtsfængsel mistænk for korruption.

Microsoft vil virkelig gerne have dig til at installere Windows 10 på din computer.

Så meget at Microsoft har givet Windows 10 væk gratis til alle Windows 7- og 8-brugere i et helt år.

Det har resulteret i, at over 42 procent af alle danske computere på nettet i dag er udstyret med Windows 10, hvis man skal tro på Statcounters tal.

Men Microsoft har også ført en noget aggressiv kampagne for at få så mange Windows 7- og 8-brugere til at opgradere som muligt.

Men gider du ikke længere se på menuer, popups, påmindelser eller opdateringer i Windows Update, så glæd dig til den 29. juli.

Fra den dato er Windows 10 ikke længere gratis, og derfor stopper Microsoft også med at presse på med Windows 10 på din computer.

Microsoft Danmark fortæller, at i løbet af dagene efter den 29. juli vil du ikke længere blive mindet om at skulle opdatere til Windows 10, og Windows 10 vil ikke længere være en anbefalet opdatering i Windows Update. 

Presset til at installere
Microsofts strategi med at få så mange som muligt over i Windows 10 har været en aggressiv affære.

Flere brugere har oplevet, at deres computere pludselig har opdateret sig selv, fordi Windows 10-opdateringen pludselig var blevet en anbefalet, automatisk opdatering i Windows Update. 

Det kan du læse mere om her: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Som bruger skal du altså aktivt ind og slå Windows 10-opdateringen fra i Windows Store. 

Ekstra Bladet har også skrevet en historie om en skoleelev, hvis computer begyndte at opdatere i begyndelsen af en skriftlig eksamen, og dermed mistede halvanden time af eksamenstiden. 

Har du opdateret til Windows 10, eller bliver du på Windows 7 eller 8 efter den 29. juli? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læs også: “Over halvdelen af mine ledere i it-afdelingen er folk uden en it-baggrund”