Jeg føler mit Apple Watch troller mig, skrev denne skribent på twitter sidste år. Foto: Jacob Wittorff, Twitter. 

Lad mig indlede denne artikel med en personlig anekdote.

Jeg er kørestolsbruger og ejer et Apple Watch, og det betyder, at jeg mange gange dagligt får en notifikation på mit ur, der fortæller mig, at det “er tid til at stå.”

Mit ur er nemlig udviklet til at måle aktivitetsniveauet og kalorieforbrændingen hos folk, der går eller løber. Ikke folk der ruller. 

Men det vil Apple ændre på med den næste generation af styresystemet til Apple Watch.

Her lancerer Apple en ny “kørestolsfunktion.” Det betyder, at jeg i fremtiden får notitikationen “time to roll” i stedet for “tid til at stå”. Men vigtigst af alt vil uret også kunne måle kørestolsbrugeres præcise aktivitetsniveau og kalorieforbrænding.

Kompleks udvikling
Til den årlige udvikler-konference, WWDC, der løb af stablen i sidste uge, forklarede Apple, hvor krævende en proces det har været at udvikle kørestolsfunktion.

Ifølge Apple har det krævet, at der bliver taget hensyn til variabler som underlag, hjulstørrelse og de enkelte kørestolsbrugeres forskellige “rulle-tekniker”. 

Det er ikke nogen ny historie, at Apple bruger store ressourcer på at udvikle denne type funktioner.

For Apple er også førende, når det handler om at gøre sine telefoner tilgængelige for brugere med handicap. Især blinde.

Men hvorfor vælger Apple at bruge dyrebare udviklingsressourcer på den slags funktioner, der kun henvender sig til et stærkt begrænset udsnit af virksomhedens brugere?

Bekymrer sig ikke om “the bloody ROI” 
Apples administrerende direktør Tim Cook gav et indlbik i årsagerne, da en investor til et aktionærmøde for få år siden bad ham at forsvare, hvorfor Apple bruger ressourcer på grøn energi, der ikke giver noget klart “return of investment” (ROI): 

“Når vi gør vores enheder tilgængelige for blinde mennesker, så gør vi det heller ikke på grund af ‘the bloody ROI,” lød fra Cook, der afsluttede med følgende opfordring til investoren. 

“Hvis du vil have, at jeg udelukkende handler på baggrund af ROI, så bør du sælge dine aktier,” lød det ifølge flere medier fra en tydeligt ophidset Tim Cook.

Hvor kyniske er de store virksomheder?
Apple vil gerne sælge historien om, at Apple ikke er nået til der, hvor virksomheden er i dag ved at ved være en kynisk virksomhed, der kun fokuserer på ROI’en. 

Sandheden er dog formodentligt, at Apple er mindst lige så kyniske som alle andre virksomheder. 

Virksomheder som Apple er i dag bare i stigende grad bevidste om, at de bedst profitmaksimerer på den lange bane ved at vise omverden et venligt ansigt. 

Et af de bedste eksempler på denne strategi er Google, der i mange år slog sig op på sloganet “Don’t be evil.” 

Må ikke opfattes som bøller
For som der står i Astrid Lindgrens børnebøger om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe: ‘Når man er meget stærk, skal man også være meget sød.’ 

På samme måde kræver omverdenen, at verdens stærkeste virksomheder fremstår søde. For det værste, der kan ske for store dominerende virksomheder som Apple, er, hvis de bliver opfattet som bøller. 

Det vil ikke alene betyde at kunderne flygter. Det vil også gøre dem til et endnu mere attraktivt bytte for myndigheder og politikere, der er på jagt efter virksomheder, som misbruger deres markedsposition.

Læs også: 
Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Tech-giganter er mere arrogante end nogensinde

Intel købte i 2010 sikkerhedsselskabet McAfee for 45 milliarder kroner.

Da købet blev annonceret, forklarede Intel, at McAfees produkter og teknologier sammen med Intels portefølje skulle gøre det mere sikkert at koble sig op til internettet for mennesker og maskiner.

Om den mission er fuldført, skal vi lade være usagt, men nu forlyder det i hvert fald, at Intel er klar til at frasælge sikkerhedsafdelingen, der stammer fra McAfee-opkøbet.

Financial Times skriver, at kilder oplyser, at Intel overvejer at sælge Intel Security.

Det skal ske som en led i Intels store transformation og spareplan, der blandt andet står til at koste 12.000 medarbejdere jobbet.

Frasalget kan ske til en gruppe af investorer, der formentlig vil kunne se et investeringsmæssigt formål i Intels sikkerhedsteknologier- og produkter, da it-sikkerhed er så meget i fokus i disse år.

Havde store planer med McAfee
Intel afviser at kommentere historien i Financial Times, men som avisen skriver, så har Intel aldrig rigtig fuldført alle de store planer, der oprindeligt var ved købet af McAfee.

De gik blandt andet på at integrere sikkerhedsteknologierne fra McAfee på Intels chips.

McAfee var, da selskabet blev opkøbt i 2010, blandt verdens største sikkerhedsfirmaer. McAfee blev stiftet i Santa Clara i Californien i 1987, og selskabet omsatte året før opkøbet for næsten 12 milliarder kroner og havde 6.100 ansatte.

De store omvæltninger i Intel har også haft en indflydelse på den danske del af chipgiganten.

Først kom den triste melding, at 250 Intel-medarbejdere i Aalborg skulle fyres, men for få uger siden blev det højst overraskende meldt ud, at Aalborg-afdelingen formentlig alligevel overlever.

Læs mere om det her.

Mere om Intels krise:

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Tre årsager til at it-giganterne fyrer og omstrukturerer i ét væk

Intels exit ikke enestående: En stribe internationale it-firmaer har forladt Danmark

Læs også i samme serie:

Jan Damgaard, professor: Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

“Der er nogle ret overraskende job i mellem.

Eksempelvis var der for nylig en undersøgelse, der viste at fotomodeller er den medarbejdergruppe, der er mest udsat for automatisering. Det skyldes Photoshop, 3D-renderinger og andre former for digital billedebehandling. 

Men jeg tror også, at den del af lægearbejde, der handler om diagnosticering i fremtiden vil blive udfordret.

Det samme gælder den del af advokatens arbejde, der handler om at gennemlæse sager og finde mønstre og skjulte oplysninger i dem.

Det betyder dog ikke, at vi dermed kan konkludere, at lægens eller advokatens arbejde pludselig bliver overflødiggjort.

I stedet kommer de formodentligt til at bruge deres tid på noget andet.

Akkurat som vi ser, at bibliotekaren ikke længere sætter bøger i alfabetisk orden, men i stedet er en kulturformidler.

Vi kan eksempelvis håbe, at det betyder at lægerne nu får mere tid til at tale med patienten og være mere nærværende.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“Når den kunstige intelligens rammer os, så tror jeg, at det der kommer til at stå tilbage bagefter er “det kreative menneske”. Det intuitive og skævt-tænkende menneske. 

For alle skakrobotter vil kunne slå et menneske i skak, men et menneske, der arbejder sammen med en skakrobot kan slå alle skakrobotter.

Det vil altså sige, at kombinationen af den menneskelige intuition og robottens evne til at se mønstre og se langt vil ende med at blive den vindende faktor…. i hvert fald indtil videre. “

Læs også: Inden 2020 vil én af disse teknologier forandre dit liv totalt

På baggrund af de datamængder, der allerede er tygget igennem, forsøger algoritmerne så at identificere et mønster baseret på objekter og handlinger. Dump: Youtube.

Maskineriet har tygget 600 timers video igennem.

Maskinel intelligens er et af tidens hotte områder og selvfølgelig også på teknologiuniversitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT), der ligger i Boston.

Her har forskerne udviklet en algoritme, der (næsten) kan forudsige, hvad der sker i den næste scene i en film eller tv-serier.

Læs også: Microsofts it-systemer ikke i tvivl efter data-analyse: Dette land vinder EM i fodbold

Maskinen har set The Office og Desperate Housewives
Løsningen fungerer på to forskellige områder.

Denne ene løsning går ud på at spå om, hvilken handling to mennesker på skærmen vil foretage, eksempelvis om de vil give hånd, kysse eller uddele en high five.

Den anden spådom handler om hvilke objekter, der vil dukke op på skærmen.

Forskerne på Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL), der star bag projektet, understreger dog, at forsøget langt fra fungerer perfekt endnu.

Den mest træfsikre del er den, der forudsiger handlinger mellem mennesker, men selv hvor det går bedst, er træfsikkerheden kun på 43 procent.

I videoen nederst, der præsenterer løsningen, går det eksempelvis godt i to ud af tre tilfælde.

Når det handler om forudsigelser af objekter, som dukker frem i den næste scene, er træfsikkerheden væsentlig lavere, Her er det kun 11 procent af gangene, der gættes rigtigt. Det skulle dog stadig være et stort spring frem i forhold til andre løsninger af denne type – et fremskridt på 30 procent.

Det dårligere træf-resultat med objekter forklares med, at der er væsentlig flere muligheder end, når det handler om menneskelige handlinger, der groft sagt kan brydes ned til ganske få forskellige handlemønstre.

Du kan læse mere om projektet på MIT’s webside.

Sammenlignet med den menneskelige evne til at forudsige, hvad der sker i næste scene, når mennesker mødes, er maskineriet stadig noget efter. Mennesket kan faktisk forudsige med 71 procents sikkerhed, skriver universitetet.

Det er blandt andet tv-serier som The Office og Desperate Housewives, der har været gennem maskineriet, hvor algoritmen har gennemset 600 timers video for at kunne danne et grundlag for forudsigelserne.

Kram, kys eller kaffe
I første omgang kan det lyde lidt uinteressant – ja faktisk irriterende – at teknologien skal ødelægge handlingen i en tv-serie.

Det er dog heller ikke det primære formål med projektet. Et eksempel på en mere praktisk anvendelse er forudsigelser i forbindelse med overvågningskameraer.

Optræder et bestemt handlingsmønster, kan man eksempelvis forestille sig, at der tilkaldes en politibil eller ambulance automatisk.

Indenfor robot-teknologien kan man ligeledes se en mulighed for anvendelse af teknologien, hvor en robot kan komme på forkant med den udvikling, der sker i den analoge verden.

Projektet fra MIT anvender den såkaldte deep learning og neurale netværk, der er teknikker, som forsøger at efterligne den menneskelige hjerne.

Det er således ikke de enkelte pixels i billedet, der danner grundlag for forudsigelsen men i stedet et forsøg på at danne sig et digitalt overblik over de enkelte elementer i billederne som ansigter, kropssprog eller kaffekopper.

På baggrund af de datamængder, der allerede er tygget igennem, forsøger algoritmerne så at identificere et mønster baseret på objekter og handlinger.

Flere samtidige dele af softwaren forsøger så at spå om hvad, der sker baseret på, hvad den allerede ved om tv-serien. Den handling med størst sandsynlighed bliver konklusionen.

Vores styring af og interaktion med smartphones, tablets og computere vil over de kommende år blive langt mere baseret på stemmestyring.

Sådan lyder vurderingen fra analysefirmaet ABI Research, der vurderer, at vi i langt højere grad kommer til at have naturlige samtaler med de digitale enheder, end vi har været vant til.

“ABI Research forudser, at forbrugere, der aktivt anvender stemme-funktionalitet på månedlig basis, vil vokse til over en milliard i 2021, en årlig vækst på 80 procent,” skriver analysefirmaet.

“Smartphones er som regel de første enheder, folk tænker på i relation til stemme-input og -genkendelse. Men væksten i smart glasses og smart home devices vil sætte fart på denne trend fremadrettet,” udtaler Eric Abbruzzese, senioranalytiker hos ABI Research.

Mange muligheder både privat og professionelt
Analysen er blandt andet baseret på, at flere og flere virksomheder vil komme til at udnytte mulighederne for at styre computere med stemmen – eksempelvis i sundhedssektoren, byggebranchen og hos energiselskaberne.

Nye åbne API’er vil gøre det muligt at udvikle meget industrispecifikke løsninger på området, lyder det.

På forbruger-fronten kender vi allerede løsninger som Apples Siri og Microsofts Cortana, men også Amazons Echo og Googles Home venter ABI Research sig meget af i de kommende år.

Stemmestyring vil ikke mindst få stor betydning i forbindelse med smart glasses og augmented reality, hvor stemmen er langt mere oplagt til at navigere og styre med med, end hænderne er.

Læs også:

Apple slipper Siri løs overalt: Snart kan du tale med din Mac

Microsofts Cortana får nye vilde funktioner – og danske Windows-brugere får en endnu længere næse

Jeg anmeldte for noget tid siden Overwatch – det nyeste skud på stammen fra WoW-udviklerne hos Blizzard. Her fik spillet stående applaus og den varmeste anbefaling fra min hånd af, hvilket ikke var uden grund.

Læs: Overwatch er en oplevelse ud over det sædvanlige

Blizzards – for tiden – altoverskyggende FPS har nemlig taget markedet med storm, og høstet fantastiske anmeldelser. Men! Er det stadig værd at give sig i kast med?

Forleden læste jeg en artikel om, at spillet simpelthen var for dyrt, og det blot var et F2P koncept svøbt i en lækker indpakning. Et statement der fik tankerne i gang. Er Overwatch virkelig så indholdsmæssigt tyndt, at man har svært ved at retfærdiggøre en pris på €40?

Et af argumenterne var, at der simpelthen ikke er nok indhold. De mange karakterer blev nævnt som et plus, men banernes manglende varians, tilbehøret til oplåsning og de online-only spildele var ikke just faldet i god jord.

Argumenter der deler vandene, men alligevel har noget genkendeligt gemt i frustrationerne.

Foto: Blizzard

Er det berettiget kritik? Muligvis. Der er tilbehør der kan låses op for, hvilket kun sker gennem drops én gang pr. level, eller for en mindre sum rigtige penge. Det er ganske vist en anelse greedy, men fair; du tvinges ikke til at bruge penge på det.  Dertil er der kommentaren om banerne.

Der er ikke mange for tiden, men de der er, fungerer ret godt. Man efterlades med ønsker om små ændringer, men de bliver progressivt mere intense, desto længere ind i kampen man kommer. Det fungerer godt.

Når man tager fat i konceptet, så er Overwatch holdbaseret underholdning, der nærmest kræver et hold bestående af venner og bekendte, for at udnytte det fulde potentiale. Det er nemlig knapt så spændende at give sig i kast med, hvis ikke der er nogle velkendte ansigter i gruppen.

Læs også: Disse 10 fede spil vil komme til at præge 2016

Netop dette gør, at jeg for tiden har svært ved at rose Overwatch til skyerne. Kommunikationen halter med fremmede, og som med alt andet på internettet, findes der også afskyelige personligheder i Overwatch. Desværre.

Foto: Blizzard

Blizzard har ikke lagt skjul på, at der ligger et tykt eSports-fokus i spillet, hvilket nok har gjort, at man valgte et strømlinet approach. Et spil der besidder uendeligt meget charme, men knapt så meget indhold. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at min egen interesse ville være holdt ved lige uden vennerne.

Hvad jeg prøver at sige er, at spillet ikke er for alle. Det er action-packed underholdning på absolut højeste niveau, men til tider kan det føles for tyndt.

Er man ikke til konkurrence-aspektet og det tydelige eSportspræg der gennemsyrer titlen for tiden, så er det måske heller ikke noget, der skal smides penge efter. Der er simpelthen ikke nok indhold til, at man vil fortsætte ene mand i månedsvis.

Jeg vil dog ikke fratage noget af hæderen fra spillet, for det er et pragtfuldt FPS, der besidder en kæmpe styrke i sit omfattende karaktergalleri og varierende taktikker.

Hvis du endnu ikke har spillet Overwatch, så er det stadig ikke for sent at give sig i kast med. Man får mange timers underholdning ud af pakken – især hvis man kan lide holdbaserede skydespil – men det anbefales dog ikke, hvis man er sky og/eller ligeglad med et velfungerende FPS.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny 

Foto: Blizzard

Er du nyuddannet og på jobjagt, så har vi muligvis fundet ni attraktive job-opslag til dig.

Computerworld har gennemgået bunken af ledige it-stillinger hos vores søstervirksomhed it-jobbank og fundet en stribe interessante jobopslag, der specifikt henvender sig til til ny-uddannede it-folk.

I bunken af ledige job finder vi blandt andet attraktive stillinger hos KMD, Visma og CapGemini Sogeti, der alle tilbyder særlige graduate programmer.

Se alle ni job herunder:

1. Bliv en del af KMD’s graduate program
Den danske it-virksomhed KMD søger folk, der brænder for at komme til at arbejde med SAP S4/Hana. Det sker i KMD’s særlige SAP graduate-program, der er et to-årigt forløb som starter i september 2016.

Programmet er ifølge KDM designet til alle, der ønsker at gøre karriere som konsulent eller it-arkitekt i SAP-verdenen.

Læs mere om jobbet og KMD’s graduate program her

2. Visma søger skarpe nyuddannede it-profiler
Hvert år i september starter der et nyt hold “graduates” hos Visma. Som en del af Vismas graduate-program kommer du derfor ikke til at stå alene, men bliver en del af en gruppe dygtige og ambitiøse ligesindede, som du kan støtte dig til og sparre med.

Du bliver ansat i Visma Consulting i Lyngby, som beskæftiger sig med it-udvikling og rådgivning. Ifølge Visma er du sikret en sjov, udviklende og lærerig overgang fra eksamenslokalerne til dit første job.

Læs mere om jobbet og Vismas graduate program her.

3. Schilling jagter ambitiøse og nyuddannede software-udviklere
It-virksomheden Schilling jagter nyuddannede it-profiler, der er blandt de dygtigste på deres årgang.

Schilling leverer erp-systemer til forlagsbranchen, og du bliver en del af Schillings Business Application-team, der videreudvikler løsninger til automatisering og effektivisering af forlagenes forretningsprocesser.

Udviklingen af Schilling Publishing foregår i C++ og Java.

Læs mere om jobbet her.

4. Capgemini søger it-analytikere til graduate-program
Capgemini Sogeti søger talenter til virksomhedens 2-årige graduate-program for it-analytikere, der starter den 1. september 2016.

Som it-analytiker hos Capgemini Sogeti skal du have skarpe analytiske kompetencer, forståelsen for samspillet mellem forretning og it samt være i stand til at formidle dine resultater til tekniske såvel som økonomiske interessenter.

Ifølge Capgemini Sogeti henvender virksomhedens graduat- program sig til nyuddannede it-folk med høje ambitioner, der trives med en stejl indlæringskurve.

Som en del af programmet vil du komme til at arbejde i udviklingsteam on-site hos kunden med støtte fra virksomhedens mere erfarne konsulenter.

Læs mere om jobbet og graduate-programmer her

5. Capgeminis test team søger udviklere til graduate-program
Capgemini Sogeti er på udkig efter talentfulde it-udviklere til virksomhedens test-team. Som it-udvikler hos Capgemini kommer du til at indgå i virksomhedens 2-årige graduate-program, der starter den 1. september 2016. 

Her får du muligheden for at indgå i, hvad der ifølge Capgemini er “Danmarks stærkeste test-team”, hvor du kommer til at supportere kunder med analytiske og tekniske opgaver.

Du skal have stærke kompetencer indenfor testautomatisering samt kvalitetssikring af kode, integrationer og data. 

Stillingen er for dig, der drømmer om en karriere som it-konsulent med fokus på kvalitetssikring, automatisering og teknisk funderede analyser.

Læs mere om jobbet og graduate-programmet her. 

6. Capgemini søger it-udviklere til graduate program
Capgemini Sogeti leder efter it-udviklere, der skal supportere virksomheden med alt fra teknologisk arkitektur og teknisk løsningsdesign til implementering og kvalitetssikring af løsningerne. 

Ifølge Capgemini får du som udvikler i virksomheden skarpe tekniske kompetencer samt, forståelse for sammenhængen mellem forretning, systemer og det digitale landskab.

Du bliver ligeledes en del af Capgemini Sogetti graduate-program.

Læs mere om jobbet her.

7. Systematic søger it-talent til healthcare-udvikling
Den århusianske it-virksomhed Systematic er på jagt efter talentfulde software-udvikler, der skal videreudvikle den elektroniske patientjournal Columna CIS. 

Som kommende it-talent hos Systematic kommer du til at arbejde med Java og Android og bliver desuden en vigtig brik i arbejdet omkring medicinhåndtering og den tilhørende integration. I arbejdet kommer du ifølge Systematic tæt på kunden, og du får mulighed for at gøre en forskel for alle brugerne af systemet; læger, sygeplejersker og patienter.

Læs mere om jobbet her

8. Søfartsstyrelse søger skarp projektleder til digital forretningsudvikling 
Søfartsstyrelsen i Valby søger en ambitiøs og skarp projektleder, der skal være en del af styrelsens nye enhed for data- og forretningsudvikling, som skal bidrage til at digitalisere Søfartsstyrelsen yderligere. 

I den nye enhed skal du være med til at skabe nye og brugervenlige løsninger til styrelsens kunder. Søfartsstyrelsen søger en profil, der er nyuddannet eller har få års erfaring. 

Læs mere om jobbet her. 

9. Netcompany vil have ny-uddannede it-folk 
Det danske it-konsulenthus Netcompany søger nyuddannede bachelorer og diplomingeniører med it-baggrund. 

Hos Netcompany bliver du en del af virksomhedens interne uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du gennem række uddannelsesmoduler bliver uddannet til at løfte stadigt mere komplekse opgaver. 

Og ifølge Netcompany vil du allerede fra dag ét komme til at arbejde med at udvikle forretningskritiske it-løsninger til Netcompanys kunder. Dine arbejdsopgaver kan strække sig fra at lægge sidste hånd på et system inden det overdrages til kunden til at lave analyseworkshops, når en kunde har brug for ny funktionalitet i et eksisterende system.

Læs mere om jobbet og Netcompany Academy her. 

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos it-jobbank. 

Går du med overvejelserne om et nyt job, så har it-jobbank gjort det ekstra nemt for dig, og du både kan oprette dit CV eller tilmelde dig en “Jobagent”.


Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere? Så kan du nemt oprette et CV på it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt så modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.

Det britiske farvel til EU er blevet forbundet med dommedagsprofetier om eksempelvis dårligere økonomi og lav vækst i hele Europa.

Læs også: Her er konsekvenserne af briternes EU-farvel for den danske it-branche

Men et gammelt ordsprog siger, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Derfor er vi gået på jagt efter fordele for den danske it-branche ved, at briterne har vendt EU ryggen.

Lad det bare være sagt med det samme: Det er en jagt, hvor byttet har gemt sig godt, men ordsproget holder stadig, hvad det lover: Der er også fordele.

“Det er svært at pege på noget godt, så skulle det da lige være, at det næppe får betydning for iværksættere og andre ildsjæle, der ikke lader sig gå på af noget,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i it-brancheforeningen IT-Branchen. 

Ikke et direkte positivt udsagn, men det er da en start.

Bedre priser på gadgets
Herefter ringede vi til Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten, som er et EU-skeptisk parti og derfor måske har gjort sig nogle tanker om, hvad det nej vil betyde – også på plussiden.

Han peger på den lave kurs på den engelske valuta som en umiddelbar fordel.

“Den mest konkrete ændring er det store fald i værdien af den britiske valuta, der over natten har gjort det ti procent billigere at være turist i England,” siger han.

Det betyder selvfølgelig også, at danskerne med fordel kan købe it-gadgets på de engelske websider til en lavere pris end i går.

Argumentet går dog også den anden vej, hvilket medfører, at det bliver sværere for de danske it-virksomheder at sælge deres produkter i Storbritannien, der nu får mindre for pengene.

Vi vil dog gerne have et par fordele i det større perspektiv.

Altså, en stribe områder hvor it-Danmark kan lukrere på det engelske farvel.

Fokus på virksomhederne
Et mere håndfast eksempel på det kommer fra en EU-forsker på Københavns Universitet.

Det handler om, at det måske kan blive mere attraktivt for udenlandske it-virksomheder at placere sig i et land, der er en del af EU, hvis de vil ind på hele det europæiske marked.

“Man kan godt forestille sig, at der bliver mere fokus på landene indenfor EU, hvis man vil have foden indenfor i alle medlemslandene, og her kan Danmark naturligvis komme i betragtning,” siger Henrik Larsen, professor på Københavns Universitet og ekspert i EU.

Han peger dog også på, at sproget og den mindre regulering i Storbritannien kan trække i den modsatte retning. Desuden har han et forbehold omkring, hvilken aftale som udarbejdes mellem EU og Storbritannien over de kommende år.

Bedre vidensniveau
Ligeledes kan det britiske nej medføre, at der er mulighed for landet at tiltrække flere dygtige it-folk, fordi man selv kan bestemme hvem, der kan krydse grænsen.

Et område, der har fyldt ganske meget i valgkampen.

Det fortæller en anden kritiker af EU, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der vurderer, at det engelske nej ligefrem kan give et kompetenceløft i hele EU og derfor også i Danmark.

“Når briterne selv kan vælge at få de dygtigste it-folk – eksempelvis programmører – til landet, så vil vidensniveauet stige, hvilket vil smitte af på både den danske it-branche men også resten af Europa,” lyder hans vurdering.

EU-lovgivningen gælder mindst to år eller til udtrædelsen er forhandlet helt på plads.

Giv din mening til kende: Men hvad siger du til briternes EU-exit?

Kan den danske it-branche finde områder, hvor det engelske farvel kan betyde grønnere tal på bundlinjen, eller er der kun minusser i dette regnestykke?

Læs også:
Få dage til afstemning: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche

It-virksomheder slår alarm: Det vil ramme os alle hvis Storbritannien dropper EU

Briterne tog torsdag en af de største beslutninger i nyere europæisk historie. 

EU er snart et land fattigere, og det engelske pund er i frit fald. EU-modstanderne jubler og skotterne overvejer så småt at melde sig ud af Storbritannien og blive i EU.

Som om det ikke er dramatisk nok, viser tal fra Google, at en stor del af briterne på selve valgdagen stadig ikke vidste, hvad det hele kunne betyde for deres land.

Google Trends, har holdt øje med, briternes internetsøgninger i løbet af valgdagen, og  billedet er ikke kønt. For tilsyneladende er mange briter stort set på bar bund, når det kommer til betydningen af afstemningen.

Som dagen skred frem steg søgninger om afstemningen eksplosivt,  Det mest stillede spørgsmål var; Hvad sker der, hvis vi forlader EU?

De fire næstmest populære søgninger blandt vælgerne var ‘Hvad hvis afstemningen ender uafgjort?’ Hvad hvis Brexit vinder?, Hvad hvis pundet falder i værdi, og hvad hvis vi bliver i EU?

Læs også: Her er konsekvenserne af briternes EU-farvel for den danske it-branche

Oracle og Microsoft er blot to af it-giganterne, der har cloud-centre i Storbritannien. 

Begge it-selskaber har oven i købet for nogenlunde nylig fortalt alle, der ville lytte på dem, at de vil udvide deres cloudforretninger i Storbritannien.

Med briternes noget overraskende stemmeresultat omkring kongerigets udmeldelse af EU, har tonen nu fået en helt anden lyd.

“Vi har ingen kommentarer til valget i Storbritannien,” lyder det i kor fra Microsoft og Oracle til Computerworld.

Vi ville ellers gerne have spurgt it-giganterne om, hvad deres placeringer af britiske cloudcentre betyder angående EU’s regler for datasikkerhed, muligheder for rekruttering af personale, EU’s persondataforordningen og Privacy Shield-dataudvekslingsaftalen mellem USA og EU, som er afløseren for Safe Harbor.

Du kan læse mere om Privacy Shield her: Slå koldt vand i blodet: Den nye Safe Harbor-aftale har lang vej igen

Planerne lå klar
Mens reaktionen ovenpå Brexit fra Microsoft og Oracle er noget fåmælt, har selskabernes britiske cloudplaner ellers været udskreget højt til alle sider.

For Microsofts vedkommende skulle cloud-udvidelsen i Storbritannien betyde, at der mod slutningen af i år ville skyde en masse mindre cloudcentre op af den britiske muld.

Det kan du læse mere om på Microsofts egen hjemmeside.

Tidligere i år kunne it-nyhedssitet ZDnet så oplyse sine læsere om, at Oracle også har haft planer om at udvide kraftigt med sin britiske sky i byen Slough, hvor blandt andre også VMware har et cloud-center.

Oracles cloudcenter i Slough servicerer ifølge ZDnet over 500 kunder, som altså må sidde uvidende i noget tid, inden it-giganten kommer med et budskab om, hvad briternes nej til EU betyder for kundernes data i Storbritannien.

Storbritannien er stadig EU-medlem
En ting er dog ganske vist: Ingen har i dag ovenpå gårsdagens afgørelse det fulde overblik over, hvad briternes nej til EU egentlig konkret kommer til at betyde for britiske cloudselskaber og deres kunder.

I en udmelding fra den britiske handelsorganisation Confederation of British Industry (CBI) med 190.000 virksomheder under vingerne udtaler direktør Carolyn Fairbairn, at den vigtigste opgave for den britiske regering handler om at skabe ro ikke mindst for forretningslivet.

“Den juridiske situation i dag er ikke anderledes i forhold til i går. Vi er stadig medlem af EU, og det vil vi være i de næste to år,” forklarer hun og fortsætter:

“CBI vil sammen med det øvrige erhvervsliv arbejde med regeringen og vores allierede i Europa om at skabe de bedste betingelser for vækst,” lyder det i en presseudmeldningen fra CBI.

Handelsorganisationens har udarbejdet en kort briefing om, hvad der skal ske for CBI og organisationens medlemmer i de kommende uger.

Den briefing finder du her.

Læs også:
TDC har hundredevis af ansatte i Storbritannien – men ingen plan klar efter EU-exit: “Vi tager det roligt”

Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche