Øv.

Sådan kan den danske it-branches holdning til det britiske farvel til EU opsummeres.

Det fortæller Birgitte Hass, direktør for interesseorganisationen IT-Branchen.

“Som branche siger vi øv i dag. Det gør vi, fordi det vil føre til øget usikkerhed og dermed risiko for en manglende lyst til at foretage investeringer,” siger hun.

Ifølge IT-Branchen vil vi i den kommende tid komme til at se en tilbageholdenhed fra danske it-virksomheder, der vil være mindre tilbøjelige til at investere i Storbritannien.

“Vi forventer, at it-virksomheder, der eksempelvis overvejer at investere i en filial i London, nu vil tænke sig om en ekstra gang. Jeg tror, at vi især vil se, at store etablerede it-virksomheder vil være meget forsigtige med at investere i Storbritannien, indtil vi får en afklaring på, hvilke aftaler, der bliver indgået mellem Storbritannien og EU,” siger hun til Computerworld og tilføjer:

“Det er beklageligt, og jeg vil ikke anbefale virksomhederne at bremse op. Men det er simpel observation. For det er nu engang sådan, at markederne reagerer på usikkerhed,” siger hun.

Vil føre til nye problemstillinger
Ifølge Birgitte Hass vil tilbageholdenheden fortsætte, indtil vi får en endelig afklaring på en række af de mange uafklarede spørgsmål, som det britiske EU-exit efterlader de europæiske it-virksomheder med.

Hun mener især, at visumreglerne, reglerne for datasikkerhed samt bekæmpelsen af grænseoverskridende it-kriminalitet er områder, der nu bliver præget af usikkerhed

“Cybercrime er jo om noget et grænseoverskridende problem, hvor vi nu skal finde ud af, hvordan vi effektivt kan bekæmpe det, når en så stor og nær samarbejdspartner som Storbritannien pludselig befinder sig i et vakuum,” siger hun.

Læs også: TDC har hundredevis af ansatte i Storbritannien – men ingen plan klar efter EU-exit: “Vi tager det roligt”

Kan blive sværere at få arbejdstilladelse
Hos erhvervsorganisationen DI Digital er meldingen næsten enslydende. 

Branchedirektør i DI Digital, Adam Lebech, fremhæver især den usikkerhed, der knytter sig til arbejdskraftens frie bevæglighed. 

Et af de centrale emner i den britiske valgkamp har været immigration og tilstrømningen af arbejdskraft fra især Østeuropa. 

Derfor er der ifølge Adam Lebech en risiko for, at det i fremtiden vil blive svære for virksomheder at få arbejdstilladelse til deres medarbejdere i Storbritannien. 

Risiko for fem år med usikkerhed
Ifølge Adam Lebech kan vi komme til at vente adskillige år på, at den problemstilling bliver afklaret.  

“Vores worst-case-scenarie er, at der går op til fem år, før der kommer en afklaring, og vi vil altså opleve en lang periode med usikkerhed,” siger han. 

Men hvordan skal danske it-virksomheder agere i denne lange periode med usikkerhed? 

Det er der ikke noget klart svar på, lyder det fra Adam Lebech. 

“Vi kan sige, at risikoen ved at investere i Storbritannien er blevet øget betragteligt med briternes farvel til EU. Derfor kommer det til at afhænge af den enkelte virksomheds risikoprofil. For nogle virksomheder vil tilbageholdenhed være klogt, mens det ikke er tilfældet for andre virksomheder,” siger Adam Lebech. 

Læs også: 
Få dage til afstemning: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche

Det er alt for let for de it-kriminelle at sende phishing-mails, der ser ud til at komme fra domæner, som man normalt stoler på.

Såkaldt email spoofing er et stigende problem, fordi brugerne, når de ser en velkendt afsender i indbakken, er mere tilbøjelige til at hoppe på de it-kriminelles fupnumre og afgive ellers fortrolige informationer.

De kriminelle udnytter, at mange velkendte og velbesøgte domæner har åbnet en dør på klem, så det er muligt at sende spoofede emails.

Det skriver det svenske sikkerhedsfirma Detectify.

Læs også: Advarsel til Apple-brugerne: Dansk fup-mail i omløb – se den her

Detectify har scannet top 500-listen fra Alexa, der indeholder de mest besøgte websider i verden.

“Vi opdagede, at mindre end halvdelen af disse domæner har konfigureret email-autentificering korrekt for at forhindre spoofede emails bliver sendt fra deres domæner, hvilket betyder, at brugerne er i risiko for at modtage falske emails, der ser ud til at komme fra domæner, som de stoler på.”

“For at forhindre spoofede emails, skal alle systemer manuelt konfigureres korrekt til den højeste autentificerings-standard,” skriver Detectify og tilføjer, at denne proces desværre er temmelig kompliceret og derfor ofte ikke gribes korrekt an.

Løsningerne findes
Detectify forklarer, at man er nødt til at konfigurere autentificeringen med eksempelvis SPF og DMARC for at sætte en stopper for email spoofing.

“Det er dog meget almindeligt, at SPF ikke konfigureres korrekt, og at virksomheder er i risikozonen uden at være klar over det,” lyder det fra sikkerhedsfirmaet.

“Vores research viser, at kun 42 procent af top 500 Alexa-siderne anvender DMARC,” lyder det samtidig.

Læs også:

Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail – og fulgte op med telefonopkald

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

For knap to år siden indgik TDC en stor outsourcing aftale med selskabet Sitel, der blandt andet betød, at hundredvis af kundeservice-stillinger røg til Storbritannien.

Mindre end et døgn efter, at borgerne i Storbritannien med deres stemmesedler har bestemt sig for at forlade EU-samarbejdet, har Computerworld spurgt TDC, hvad der skal ske med de hundredvis af TDC-medarbejdere.

“Vi har væsentligt færre medarbejdere end 800 i Storbritannien, da de igennem Sitel-samarbejdet sidder forskellige steder. Vi er samtidig opmærksom på briternes valg, og vi skal nok tilpasse forretningen løbende,” forklarer TDC-pressemedarbejder Frederik Stentoft Berling.

Du kan læse mere om TDC’s engagement i Storbritannien her: Analyse: TDC’s outsourcing af 800 medarbejdere kan give bagslag

Vi har ingen planer
Frederik Stentoft Berling peger på, at TDC vil sætte sig sammen med sin outsourcing-leverandør Sitel og analysere situationen.

“Vi har ikke på forhånd formuleret en stor plan for, hvad der skal ske i det tilfælde, hvor briterne stemmer for at forlade EU. Vi tager det roligt,” lyder det fra TDC’s presseafdeling.

Den danske telekoncern risikerer dog, at briternes EU-nej betyder, at teleselskabet kan ramle ind i ophøret af den europæiske unions regler for frit flydende arbejdskraft, hvilket igen kan få betydning for TDC’s medarbejder-setup i Storbritannien.

“Ja, det er jo et politisk spørgsmål om, hvordan arbejdsreglerne bliver fremover. Det må vi forholde os til, når vi kender det politiske resultat af afstemningen,” runder Frederik Stentoft Berling af.

Læs også: 
800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche

Hans Jacob Folker er advokat i firmaet Kromann Reumert. Foto: Kromann Reumert.

Interview: 27 it-ansatte i det offentlige blev tidligere på ugen anholdt i en politiaktion, hvor deres bopæl ligeledes blev ransaget for bevismateriale i form at ‘gaver’, der er blevet uddelt fra salgspartnere.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Der er altså dukket endnu en runde bestikkelsesanklager op i kølvandet på den sag, der sidste år ramte Region Sjælland, hvor en stribe it-folk blevet sigtet og flere blevet bortvist fra deres stillinger.

‘Gaverne’ i denne sag består primært af it-udstyr, der ligger i prisklassen fra 4.000 kroner og op til 50.000 kroner, fortæller Bagmandspolitiet.

Forholdene er i strid med reglerne for hvad offentlige ansatte må modtage, men hvor slemt er det egentlig?

I det private erhvervsliv er det langt fra ualmindeligt, at der udveksles forskellige former for gaver mellem parter i en købsrelation.

Læs også: Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?

Hvorfor så ikke i det offentlige?

Det spørgsmål har vi givet videre til Hans Jacob Folker, der er advokat i firmaet Kromann Reumert, hvor han har beskæftiget sig indgående med netop dette emne og blandt andet har behandlet det i en ny bog om erhvervsstrafferet.

Læs også: Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Hans Jacob Folker, er det urimeligt at få en computer i forbindelse med en handel, der måske omhandler mange millioner kroner? Det er jo peanuts i den store sammenhæng.

“En computer lyder som en del.

Som medarbejder får man løn for sit arbejde. Det er som udgangspunkt ikke meningen, at man skal modtage andre ydelser end denne, i hvert fald ikke uden, at arbejdsgiver har accepteret det.

Hvorvidt modtagelse af en gave fra en samarbejdspartner er udtryk for bestikkelse er en anden sag. Det behøver det ikke at være. Det afgørende er dog ikke kontraktens størrelse.”

Hvor går grænsen?
Så hvor går grænsen mellem bestikkelse og gaver fra en leverandør?

“Der gælder ingen absolutte grænser. Intentionen med en gave behøver ikke være, at den der får gaven skal gøre noget ulovligt.

Det kan være en opmærksomhed i forbindelse med en begivenhed eller som led i repræsentation.

Mange offentlige myndigheder har i dag klare interne regler om, hvad ansatte må modtage og deltage i for arrangementer.

I sådanne tilfælde er det selvfølgelig vigtig for den ansatte at følge disse regler.”

Det er jo ikke ukendt, at dette foregår i den private sektor. Hvorfor skelner man så skarpt mellem offentlig og privat?

“Grundlæggende er bestikkelse lige slemt, hvad enten det sker i den offentlige eller private sektor.

Uden at der gælder nogen absolut regel herom, så er målestokken for lovlig repræsentation nok højere i den private sektor end i den offentlige sektor.

Grænserne for godt værtskab kan være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Tilsvarende kan der være forskel på, hvad medarbejdere i en offentlig myndighed må, og hvad de ikke må. Det spiller selvfølgelig også ind, hvad sagen drejer sig om.

Er der tale om en kontrakt eller udøvelse af offentlig forvaltning.

Tolerancen for hvad eksempelvis dommere og politiet må, er således lavere end, hvad der kan gælde i andre dele af den offentlige forvaltning.”

Ingen formel
Er det i dine øjne urimeligt, at der gives en lille gave? Det er jo relativt få kroner det drejer sig om.

“Jeg tror ikke, at dette spørgsmål kan sættes på formel. Det vigtige er, at der ikke bliver tale om bestikkelse.

En gavegiver skal naturligvis være opmærksom på, hvem gavemodtager er, og om der er nogle særlige hensyn, som man som skal tages i denne henseende.”

Det er nok ikke ‘gaver’, som de anklagede har bedt om men it-udstyr, der er blevet uddelt af leverandørerne. Er det fair at anklage personer for noget, som de ikke selv har bedt om?

“Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i den aktuelle sag.

En gave behøver dog ikke være udtryk for bestikkelse, den kan også blot være i strid med reglerne for modtagelse af gaver eller slet ikke.

Hvorvidt de involverede i denne sag har modtaget it-udstyr i strid med reglerne ved jeg ikke.”

Hvordan opstår denne kultur? Er det når folk skifter mellem private og offentlige stillinger?

“Det tror jeg egentlig ikke. Bestikkelsesregler er vigtige, idet de sikrer imod, at den enkelte medarbejders egne interesser bliver sammenblandet med arbejdsstedets interesser.

Bestikkelse i udlandet hænger ofte sammen med magt og mulighederne for at opnå ordentlig løn.

I andre sammenhænge handler det om, at modtageren af ydelsen blot vil have noget ekstra.

I forhold til gavegiver vil tradition og branchekutymer kunne spille ind.”

Læs også:

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder?

Så hård kan straffen blive: Offentligt ansatte risikerer at ryge i fængsel i it-bestikkelsessag

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor går grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Windows 10 er den mest populære version af Windows nogensinde.

Over 300 millioner mennesker har på et år opdateret til den nyeste version – hvor størstedelen af årsagen nok skal findes i tilbuddet om at opdatere gratis og ikke mindst Microsofts yderst aggressive markedsføring omkring Windows 10.

Tilbuddet om gratis at opgradere til Windows 10 fra en eksisterende Windows 7/8 eller Windows 7/8 Pro har kørt i snart et år, men fra den 29 juli 2016 – om godt en måned - er det slut med gratis at kunne opgradere.

Danskerne helt vilde med Windows 10: Så meget fylder Windows 10 i Danmark i forhold til resten af verden

Derefter vil det koste dig minimum en tusindekroneseddel at opgradere til Windows 10.

En ny Windows 10-licens koster således 999 kroner i Microsofts onlinebutik. Vil du i stedet have en Windows 10 Pro-licens, skal du betale 2.099 kroner. Pro-version af Windows 7 eller 8 kan gratis opdateres til Windows 10 indtil 29. juli. 

10 gode tips og tricks til Windows 10

Stor Windows-opdatering på vej
29. juli slutter muligheden for at opdatere gratis til Windows 10, og cirka samtidig udkommer den første store årlige opdatering fra Microsoft, en opdatering der tidligere gik under kodenavnet Redstone.

Opdateringen byder på en forbedret stylus-support samt en lang række forbedringer og optimeringer til systemet.

Derudover bliver Microsofts digitale assistent, Cortana, bedre integreret i Windows 10 med endnu flere funktioner – men stadig ikke på dansk.

Windows Hello, Microsofts biometriske password-system, bliver bedre i Windows 10.

Blandt andet kan du betale og logge ind på hjemmesider med dit ansigt eller fingeraftryk, eller du kan bruge Windows Hello via specifikke telefoner.

Læs også: It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Under VM i Fodbold i Brasilien i 2014 fik TV 2 Play voldsom kritik af mange kunder, der bestemt ikke var tilfredse med den streaming-kvalitet, TV 2 kunne levere.

“TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64″, lød det blandt andet i en artikel her på Computerworld for to år siden.

Nu er den gal igen – denne gang i forbindelse med EM i fodbold i Frankrig.

TV 2 Play får ikke ligefrem prangende anmeldelser i disse dage på Trustpilot.

Her kan det efter i alt 862 anmeldelser kun blive til to ud af fem stjerner og karakteren 4,7 ud af 10 – det betegnes som “under middel.”

Mens der er en række forskellige årsager til de negative anmeldelser, så er selve live-streaming-kvaliteten en genganger, der også kommer op i forbindelse med den igangværende EM-slutrunde, som mange ønsker at følge via TV 2 Play.

Her er kritikken
Eksempelvis skriver en TV 2 Play-kunde i denne uge via Trustpilot under overskriften “Teknikken virker bare ikke”:

“Jeg har som så mange andre købt et TV 2 Play-abonnement for at følge EM. Uanset om vi snakker 4G-net eller over Wifi, og om det er på min mobil, tablet eller computer, så er kvaliteten hakkende og meget ustabil.”

“Alle andre streaming-tjenester, jeg benytter mig af, kører stort set uden fejl (ca. 1 fejl om ugen), mens TV2 Play fejler i gennemsnit hvert 10. minut,” forklarer kunden og uddyber:

“Der er typisk tale om, at billedet begynder at hakke ekstremt meget, så bliver en meget ubehagelig oplevelse at se fodbold. Ellers går kvaliteten også nogle gange ned til en lavere opløsning. For begge dele gælder, at det eneste, der får kvaliteten tilbage på et ordentligt niveau, er at stoppe for streamen og starte den op igen.”

Læs også: Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Og denne TV 2 Play-kunde er langt fra den eneste, der er utilfreds med streaming-kvaliten. En anden kunde skriver eksempelvis den 14. juni på Trustpilot:

“Hvis man kan leve med en kvalitet, som jeg kun har set på pirat-streaming, så er det TV 2 Play, man skal have. En kvalitet, der er så ringe, skal man tilbage til 1990′erne for at finde.”

Ligeledes lyder en tredje kommentar fra en kunde, der gerne vil se fodbold via TV 2 Play:

“Når man køber adgang til en dyr pakke med lang bindingstid, forventer man, at kvaliteten er i orden. Det er den ikke. Billedkvaliteten i streamingen er exceptionelt ringe for et digitalt produkt i 2016. Desværre har de monopol på store fodboldkampe.”

Derfor har TV 2 et problem
Journalisten bag denne artikel kan i øvrigt nikke genkendende til oplevelsen af ringe streaming-kvalitet.

Konkret dokumenteres TV 2′s problemer ved, at samme tablet på samme netforbindelse kan vise streaming-indhold i høj kvalitet fra eksempelvis DR, Netflix og Viaplay – mens TV 2 Play ofte hakker og mister den skarpe kvalitet.

Flere gange under denne EM-slutrunde har man i øvrigt kunnet se, at eksempelvis TV 2 Sport via TV 2 Play-appen streamer i en fornuftig kvalitet med én fodboldkamp, mens en anden kamp, der vises på den almindelige TV 2-kanal, slet ikke leveres i samme kvalitet via præcis den samme app på den samme enhed på den samme netforbindelse.

Det tyder på, at antallet af stream-brugere er afgørende for, om TV 2′s servere kan følge med presset.

Det lovede TV 2
Da Computerworld beskrev problemerne med streaming på TV 2 Play i 2014, bad vi også TV 2 forholde sig til kritikken.

Her svarede den ansvarlige kanalchef, at “størstedelen af brugerne er tilfredse,” men han medgav dog samtidig, at TV 2 godt kunne gøre det bedre:

“Jeg synes, at man skal lave noget, der virker. Vi skal være gode ved vores kunder og lave noget, der virker, for det forventer kunderne.”

Læs interviewet: Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Samtidig lovede TV 2, at kunderne kunne se frem til en bedre kvalitet i bitrate og selve billedoplevelsen, ligesom stabiliteten ville blive forbedret.

“Vi kæmper videre. Vi tager imod de slag, vi fortjener, og hvert eneste af dem er en god læring for, at vi kan gøre det bedre. Når folk bliver vrede, er det ikke gjort godt nok,” lød det fra TV 2 i 2014.

Det skal retfærdigvis siges, at TV 2 for to år siden kun fik én ud af fem stjerner på Trustpilot, og at den karakter nu er steget til to ud af fem. Det skal også nævnes, at der er flere positive kommentarer om TV 2 Play på Trustpilot – men den samlede karakter er altså fortsat “under middel.”

Det siger TV 2 nu
TV 2 svarer i disse dage også de utilfredse brugere via både Facebook og Trustpilot.

Her skriver kanalen blandt andet på Trustpilot, efter at en kunde har kritiseret streaming-kvaliteten:

“Nu kan jeg desværre ikke se, hvilken enhed som du afspiller fra – men sådan generelt set, så er livekanalerne på TV 2 PLAY i HD. Når det er sagt, så er der naturligvis rigtig meget, som kan gå ind og påvirke din afspilning. Og det vil vi gerne kigge nærmere på.”

Der er også en TV 2 Play-kunde, der henviser direkte til de løfter, kanalen kom med i en artikel på Computerworld i 2014.

Til det svarer TV 2 den 13. juni i år:

“Der er sket utrolig meget, siden det interview er foretaget, som du henviser til. Alle vores livekanaler på TV 2 PLAY er nu i HD, og kan altså afspilles i en rigtig fin kvalitet.”

“Der er stadig tale om en afspiller, som anvender smooth streaming, og derfor er det stadig noget, som tilpasser sig helt automatisk til den enkelte kundes opsætning.”

“Så oplever du problemer med afspilningen af livekanalerne, så vil vi rigtig gerne have mulighed for at kigge nærmere på dine afspilninger og hvilken bitrate, som du får igennem. Det kan give os et svar på, hvad der sker ved afspilningen hos dig.”

Du kan læse mere om TV 2 Plays streaming-teknologi under kanalens kundeinformation her.

Læs også:

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

“TV 2 Play: Cirka samme opløsning som en Commodore 64″

I sidste uge blev en af fildelingstjenesten The Pirate Bays grundlæggere, svensk-finske Peter Sunde, dømt til at betale 2,6 millioner kroner i erstatning til indholdsproducenterne ovenpå hele The Pirate Bay-sagen.

Dommen faldt i byretten i Helsinki, efter de fire musikselskaber Sony Music Entertainment Finland, Universal Music, Warner Music og EMI Finland havde anlagt sag mod Peter Sunde for at have medvirket til at distribuere ophavsretsligt beskyttet indhold.

Medgrundlæggeren af The Pirate Bay har udover erstatningsbeløbet tidligere betalt med sin frihed, da han tilbage i 2014 var fængslet i fem måneder.

Og kan udover den nyligt afsagte dom se frem til at skulle betale flere millioner kroner i erstatninger i de kommende år, selvom han ikke længere har kontrol over The Pirate Bay-sitet og bedyrer, at han ikke selv har delt noget indhold på torrentsitet.

Det skriver Torrentfreak.com.

Går til modangreb
Peter Sunde har dog på ingen måder tænkt sig at lægge sig fladt ned og betale ved kasse 1 ovenpå den seneste erstatningsdom.

Han går i stedet til modangreb med et modsøgsmål rettet mod de fire musikselskaber, som han blandt andet mener, har ærekrænket ham – også selvom han ikke havde hørt om den finske sag, før der faldt dom i sidste uge.

“Jeg har besluttet, at jeg vil sagsøge dem (musikselskaberne, red.) for at skade mit gode navn og stjæle en masse tid fra mig. Jeg er en offentlig person i Finland, og de kalder mig kriminel, selvom de ved, at jeg ikke er involveret i de ting, som de sagsøger mig for. Det er bagvaskelse,” siger Peter Sunde til Torrentfreak.com.

“Det er meget tydeligt, at sagen vil blive vundet af mig, og det er på tide at slå tilbage. At angribe har altid været mit bedste forsvar, og endelig vil jeg kræve, hvad de skylder mig,” fortsætter han.

Peter Sunde forklarer, at det finske modsøgsmål kan blive fulgt op med flere søgsmål i andre lande end Finland.

Også selvom han lige skal have overstået en endnu en finsk retssag, efter han appellerede sidste uges afgørelse om at betale 2,6 millioner kroner i erstatning til de fire musikselskaber.

Læs også:
Pirate Bay-stifter bygger vanvittig kopimaskine: Kan kopiere otte millioner sange om dagen

I begyndelsen af året fik administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital et rigtig godt tilbud fra printleverandøren XP Digital.

Tilbuddet gik på, at Kildehøj Privathospital kunne spare 20 procent på sit printerpapir, og så slog Steen Andersen til.

På det tidspunkt vidste han dog ikke, at han reelt havde sagt ja til et økonomisk og kommunikativt mareridt, der potentielt kommer til at koste privathospitalet op mod 300.000 kroner.

“Jeg føler mig snydt og bondefanget, så vandet driver,” forklarer Steen Andersen i dag til Computerworld – fem måneder efter, at den famøse aftale blev underskrevet.

Sådan startede mareridtet
Mareridtet begyndte i midten af januar, da Steen Andersen blev kontaktet af XP Digital, der ville give ham 20 procent rabat på printerpapir.

“22. januar kommer så en yderst velklædt sælger ud til mig for at få rabataftalen på plads. På vej ud fra mødet spørger han mig, om han lige må kigge i vores printerrum, hvor der står tre printere, hvoraf vi kun bruger to,” forklarer Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Sælgeren spørger derpå Steen Andersen, om han ikke må komme med et tilbud på erstatninger for de to printere i brug – og det må han da gerne.

Samtidig foreslår han at købe de gamle tonere til en pris på 15.000 kroner.

“Det lyder næsten for godt til at være sandt, så jeg spørger sælgeren, hvorfor han giver mig sådan et lukrativt tilbud. “Vi vil gerne have nye kunder,” svarer sælgeren, og det svar er jeg godt tilfreds med,” siger Steen Andersen.

Så langt så godt – for nu er der både udsigt til rabat på printerpapir, nye printere på tilbud og penge for de gamle tonere. Men glæden varer kort for Steen Andersen.

“Fire dage efter – 26. januar – kommer sælgeren tilbage med kontrakten, som jeg tror er tilbuddet. Samtidig spørger han efter mit bank-kontonummer, så han kan sætte pengene for de gamle tonere ind,” forklarer Steen Andersen.

“Sælgeren har vel været på mit kontor i 10 minutters tid, mens jeg leder efter stempel til underskriften og vores kontonummer, så jeg får ikke læst kontrakten ordentligt,” fortsætter han.

Fik granatchok med posten
Det, som Steen Andersen ikke er bevidst om, er, at han i stedet for en købsaftale for to nye printere og printerpapir har underskrevet en leasingaftale løbende over fem år.

Denne lejeaftale af printere har en kvartalsmæssig betaling på 15.000 kroner – altså i alt en udgift set over fem år på cirka 300.000 kroner.

Alt dette er Steen Andersen dog ikke klar over, da han ifølge eget udsagn har underskrevet papiret i god tro.

For mundtligt har han fået at vide, at hele aftalen handler om, at han får rabat på printerpapir og en god aftale med nye printere.

Godt 14 dage efter underskriften er sat, dukker printerne op.

Der er dog ikke to printere som aftalt mundtligt, men der er tre printere, som bliver installeret som aftalt, mens teknikeren fra XP Digital tager de gamle printere med hjem.

“Jeg kontakter XP Digital for at høre, hvorfor der er leveret tre og ikke to printere, men de kommer med en kort søforklaring, og så tænkte jeg ikke mere over det, udover at aftalen var i hus,” siger Steen Andersen.

Kunne ikke drømme om at lease
To dage efter – 12. februar – kommer granatchokket i form af et brev fra Ikano Bank, som formelt står som udlejer på HP-printerne, mens XP Digital er serviceleverandør.

“I brevet bliver det bekræftet, at jeg har indgået en leasingaftale. Men vi er en fond med god likviditet, så vi kunne aldrig drømme om at lease noget som helst, og jeg forstår ingenting af det hele,” siger Steen Andersen til Computerworld og fortsætter:

“Jeg reagerer med det samme og kontakter ledelserne i Ikano Bank og hos XP Digital for at komme ud af aftalen med det samme. Det skriger jo til himlen, at jeg ikke har nærlæst aftalen, men det har aldrig været mit indtryk, at det var en leasingaftale, som lå foran mig,” bedyrer han.

Han forklarer, at han ved aftaleindgåelsen ikke fik en kopi af aftalen, hvilket han dog har indhentet senere og fremvist til Computerworld.

Fem måneder med radiotavshed
Ifølge Steen Andersen reagerer hverken Ikano Bank eller XP Digital ved henvendelsen to dage efter printerleveringen, så administrationschefen fra Kildehøj Privathospital undersøger mulighederne for at komme ud af aftalen så hurtigt som muligt.

“Der står i aftalen, at printerne er leveret 26. januar, men de kom jo først 15 dage efter, så i min verden er kontrakten ulovlig,” siger han.

Han vil have afprøvet denne påstand hos en jurist hos Dansk Erhverv.

Inden det er kommet så langt, oplever han, at XP Digital har fået omkring 200.000 kroner fra Ikano Bank som en del af de to parters interne aftale omkring leasingaftalen med Kildehøj Privathospital.

Hospitalet opfordres derefter til at betale 19.000 kroner direkte til XP Digital uden om Ikano Bank.

“Det vil jeg gerne, og så må jeg bare konstatere, at 4.000 kroner er dummebøde, fordi jeg ikke læste kontrakten ordentligt. Men her skal det jo siges, at det kun er første afdrag. Der vil komme nye regninger over de næste 20 kvartaler,” siger Steen Andersen.

Han har senest her 1. juni modtaget en regning – det vil sige to regninger fra henholdsvis XP Digital og Ikano Bank – som rykker ham for betaling. Men her trækker Steen Andersen en streg i sandet.

“Jeg har siden slået printerne op på PriceRunner og kan se, at de har en værdi på maksimalt 15.000 kroner tilsammen. Og de printere vil de have, at jeg skal betale op mod 300.000 kroner for over fem år. Det er jo på ingen måder fair,” bedyrer Steen Andersen.

“Udover fakturaerne er der ikke meget kommunikation fra de to parter, andet end jeg 19. maj får en mail fra XP Digital med beskrivelse af, at printerne har en værdi på 94.000 kroner. Hvis dette er rigtigt, så betaler jeg altså cirka 200.000 kroner for en service, der automatisk kan fortælle, hvornår en toner er tom,” fortsætter han.

Vil mødes med kunden
Steen Andersen står i dag tilbage med en fornemmelse af at være godt tørret, fordi han i sin iver med at få sat underskrift og stempel på aftalen samt udlevere hospitalets bankoplysninger til modtagelse af 15.000 kroner for brugte tonere, ikke fik læst indholdet på papiret ordentligt igennem.

“Fra at få 20 procent i rabat på printern, er jeg nu endt med en printregning, der er 1.500 procent højere end vores tidligere aftale. Det er jeg mildt sagt meget utilfreds med,” siger administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Computerworld har kontaktet XP Digitals administrerende direktør Niels Lynge, som tidligere på ugen bedyrer, at han ikke har hørt om sagen før.

“Jeg kender ikke casen i detaljer, så nu gør jeg det, at jeg vil tage et møde med kunden,” forklarer han uden at ville gå i detaljer om, hvad de to parter skal tale om.

Han forventer dog, at mødet vil finde sted i denne uge.

Mødet blev ikke til noget
Efter opringningen fra Computerworld til XP Digital er Kildehøj Privathospital ifølge hospitalets administrationschef Steen Andersen blevet kontaktet af XP Digital.

Her lød beskeden ifølge Steen Andersen, at XP Digital på grund af Computerworlds interesse for sagen alligevel ikke ønsker et møde i denne uge. 

Den oplysning kan imidlertid ikke bekræftes af XP Digital-direktør Niels Lynge, da han torsdag ikke vender tilbage på vores beskeder, som vi har lagt på hans telefonsvarer. 

Computerworld har også kontaktet den formelle udlejer, Ikano Bank.

Banken har tidligere været rodet ind i leasingaftaler, som den har måttet trække sig ud af igen, efter det viste sig i DR-programmet Kontant, at der blev svindlet med leasingaftalerne.

Det kan du læse mere om her.

I den verserende sag mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital bekræfter Ikano Bank, at den har fået en henvendelse fra privathospitalet. Ellers er det sparsomt med oplysninger fra banken. 

“Vi kigger på henvendelsen,” fortæller Ikano Banks key account manager, Lotte Marholt, til Computerworld.

Hun fortæller, at banken er i en løbende dialog med XP Digital, men hun vil ikke uddybe, hvornår der eventuelt kommer en afklaring på sagen mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital. 

Læs også:
Mand solgte brugt printer for 260 kroner – blev derefter sagsøgt for 200.000 kroner

I begyndelsen af året fik administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital et rigtig godt tilbud fra printleverandøren XP Digital.

Tilbuddet gik på, at Kildehøj Privathospital kunne spare 20 procent på sit printerpapir, og så slog Steen Andersen til.

På det tidspunkt vidste han dog ikke, at han reelt havde sagt ja til et økonomisk og kommunikativt mareridt, der potentielt kommer til at koste privathospitalet op mod 300.000 kroner.

“Jeg føler mig snydt og bondefanget, så vandet driver,” forklarer Steen Andersen i dag til Computerworld – fem måneder efter, at den famøse aftale blev underskrevet.

Sådan startede mareridtet
Mareridtet begyndte i midten af januar, da Steen Andersen blev kontaktet af XP Digital, der ville give ham 20 procent rabat på printerpapir.

“22. januar kommer så en yderst velklædt sælger ud til mig for at få rabataftalen på plads. På vej ud fra mødet spørger han mig, om han lige må kigge i vores printerrum, hvor der står tre printere, hvoraf vi kun bruger to,” forklarer Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Sælgeren spørger derpå Steen Andersen, om han ikke må komme med et tilbud på erstatninger for de to printere i brug – og det må han da gerne.

Samtidig foreslår han at købe de gamle tonere til en pris på 15.000 kroner.

“Det lyder næsten for godt til at være sandt, så jeg spørger sælgeren, hvorfor han giver mig sådan et lukrativt tilbud. “Vi vil gerne have nye kunder,” svarer sælgeren, og det svar er jeg godt tilfreds med,” siger Steen Andersen.

Så langt så godt – for nu er der både udsigt til rabat på printerpapir, nye printere på tilbud og penge for de gamle tonere. Men glæden varer kort for Steen Andersen.

“Fire dage efter – 26. januar – kommer sælgeren tilbage med kontrakten, som jeg tror er tilbuddet. Samtidig spørger han efter mit bank-kontonummer, så han kan sætte pengene for de gamle tonere ind,” forklarer Steen Andersen.

“Sælgeren har vel været på mit kontor i 10 minutters tid, mens jeg leder efter stempel til underskriften og vores kontonummer, så jeg får ikke læst kontrakten ordentligt,” fortsætter han.

Fik granatchok med posten
Det, som Steen Andersen ikke er bevidst om, er, at han i stedet for en købsaftale for to nye printere og printerpapir har underskrevet en leasingaftale løbende over fem år.

Denne lejeaftale af printere har en kvartalsmæssig betaling på 15.000 kroner – altså i alt en udgift set over fem år på cirka 300.000 kroner.

Alt dette er Steen Andersen dog ikke klar over, da han ifølge eget udsagn har underskrevet papiret i god tro.

For mundtligt har han fået at vide, at hele aftalen handler om, at han får rabat på printerpapir og en god aftale med nye printere.

Godt 14 dage efter underskriften er sat, dukker printerne op.

Der er dog ikke to printere som aftalt mundtligt, men der er tre printere, som bliver installeret som aftalt, mens teknikeren fra XP Digital tager de gamle printere med hjem.

“Jeg kontakter XP Digital for at høre, hvorfor der er leveret tre og ikke to printere, men de kommer med en kort søforklaring, og så tænkte jeg ikke mere over det, udover at aftalen var i hus,” siger Steen Andersen.

Kunne ikke drømme om at lease
To dage efter – 12. februar – kommer granatchokket i form af et brev fra Ikano Bank, som formelt står som udlejer på HP-printerne, mens XP Digital er serviceleverandør.

“I brevet bliver det bekræftet, at jeg har indgået en leasingaftale. Men vi er en fond med god likviditet, så vi kunne aldrig drømme om at lease noget som helst, og jeg forstår ingenting af det hele,” siger Steen Andersen til Computerworld og fortsætter:

“Jeg reagerer med det samme og kontakter ledelserne i Ikano Bank og hos XP Digital for at komme ud af aftalen med det samme. Det skriger jo til himlen, at jeg ikke har nærlæst aftalen, men det har aldrig været mit indtryk, at det var en leasingaftale, som lå foran mig,” bedyrer han.

Han forklarer, at han ved aftaleindgåelsen ikke fik en kopi af aftalen, hvilket han dog har indhentet senere og fremvist til Computerworld.

Fem måneder med radiotavshed
Ifølge Steen Andersen reagerer hverken Ikano Bank eller XP Digital ved henvendelsen to dage efter printerleveringen, så administrationschefen fra Kildehøj Privathospital undersøger mulighederne for at komme ud af aftalen så hurtigt som muligt.

“Der står i aftalen, at printerne er leveret 26. januar, men de kom jo først 15 dage efter, så i min verden er kontrakten ulovlig,” siger han.

Han vil have afprøvet denne påstand hos en jurist hos Dansk Erhverv.

Inden det er kommet så langt, oplever han, at XP Digital har fået omkring 200.000 kroner fra Ikano Bank som en del af de to parters interne aftale omkring leasingaftalen med Kildehøj Privathospital.

Hospitalet opfordres derefter til at betale 19.000 kroner direkte til XP Digital uden om Ikano Bank.

“Det vil jeg gerne, og så må jeg bare konstatere, at 4.000 kroner er dummebøde, fordi jeg ikke læste kontrakten ordentligt. Men her skal det jo siges, at det kun er første afdrag. Der vil komme nye regninger over de næste 20 kvartaler,” siger Steen Andersen.

Han har senest her 1. juni modtaget en regning – det vil sige to regninger fra henholdsvis XP Digital og Ikano Bank – som rykker ham for betaling. Men her trækker Steen Andersen en streg i sandet.

“Jeg har siden slået printerne op på PriceRunner og kan se, at de har en værdi på maksimalt 15.000 kroner tilsammen. Og de printere vil de have, at jeg skal betale op mod 300.000 kroner for over fem år. Det er jo på ingen måder fair,” bedyrer Steen Andersen.

“Udover fakturaerne er der ikke meget kommunikation fra de to parter, andet end jeg 19. maj får en mail fra XP Digital med beskrivelse af, at printerne har en værdi på 94.000 kroner. Hvis dette er rigtigt, så betaler jeg altså cirka 200.000 kroner for en service, der automatisk kan fortælle, hvornår en toner er tom,” fortsætter han.

Vil mødes med kunden
Steen Andersen står i dag tilbage med en fornemmelse af at være godt tørret, fordi han i sin iver med at få sat underskrift og stempel på aftalen samt udlevere hospitalets bankoplysninger til modtagelse af 15.000 kroner for brugte tonere, ikke fik læst indholdet på papiret ordentligt igennem.

“Fra at få 20 procent i rabat på printern, er jeg nu endt med en printregning, der er 1.500 procent højere end vores tidligere aftale. Det er jeg mildt sagt meget utilfreds med,” siger administrationschef Steen Andersen fra Kildehøj Privathospital.

Computerworld har kontaktet XP Digitals administrerende direktør Niels Lynge, som tidligere på ugen bedyrer, at han ikke har hørt om sagen før.

“Jeg kender ikke casen i detaljer, så nu gør jeg det, at jeg vil tage et møde med kunden,” forklarer han uden at ville gå i detaljer om, hvad de to parter skal tale om.

Han forventer dog, at mødet vil finde sted i denne uge.

Mødet blev ikke til noget
Efter opringningen fra Computerworld til XP Digital er Kildehøj Privathospital ifølge hospitalets administrationschef Steen Andersen blevet kontaktet af XP Digital.

Her lød beskeden ifølge Steen Andersen, at XP Digital på grund af Computerworlds interesse for sagen alligevel ikke ønsker et møde i denne uge. 

Den oplysning kan imidlertid ikke bekræftes af XP Digital-direktør Niels Lynge, da han torsdag ikke vender tilbage på vores beskeder, som vi har lagt på hans telefonsvarer. 

Computerworld har også kontaktet den formelle udlejer, Ikano Bank.

Banken har tidligere været rodet ind i leasingaftaler, som den har måttet trække sig ud af igen, efter det viste sig i DR-programmet Kontant, at der blev svindlet med leasingaftalerne.

Det kan du læse mere om her.

I den verserende sag mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital bekræfter Ikano Bank, at den har fået en henvendelse fra privathospitalet. Ellers er det sparsomt med oplysninger fra banken. 

“Vi kigger på henvendelsen,” fortæller Ikano Banks key account manager, Lotte Marholt, til Computerworld.

Hun fortæller, at banken er i en løbende dialog med XP Digital, men hun vil ikke uddybe, hvornår der eventuelt kommer en afklaring på sagen mellem Kildehøj Privathospital og XP Digital. 

Læs også:
Mand solgte brugt printer for 260 kroner – blev derefter sagsøgt for 200.000 kroner

Sidder du og overvejer at skifte job, og tænker du over hvad, der efterspørges af kompetencer?

Så har den svenske webside Utbildning gjort sig den umage, at kigge ikke mindre end 1.400 forskellige it-jobopslag igennem, hvor de har ledt efter de udviklerevner, der nævnes mest.

Opslagene er blevet udbudt i juni 2016 i broderlandet.

Sverige er selvfølgelig ikke Danmark, men mange af de samme egenskaber bliver også efterspurgt på vores side af sundet.

Læs eksempelvis: Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer

Eller: Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Agile arbejdsmetoder hitter
Er du fortrolig med agile arbejdsmetoder, så ser det ud til, at du ikke behøver at lede ret længe efter en ny arbejdsgiver.

Det er nemlig den kvalifikation, som ikke mindre end 33 procent af jobbeskrivelserne ønsker af den kommende medarbejder.

Også kundskaber som .NET, REST, SQL og JavaScript ligger godt til.

I skemaet herunder er de 13 mest efterspurgte kundskaber i Sverige inddelt efter den procentvise efterspørgsel i 1.404 jobannoncer i juni 2016.

Kilde: utbildning.se.

Læs også:
Her er it-chefernes drømmehold: Det er denne type it-folk vi vil ansætte nu

IT-Branchen: Mangel på hårde it-kompetencer kan sende danske job til udlandet

Det skal du kunne: Disse it-kompetencer er i ekstra høj kurs i Danmark netop nu

Danmarks fem bedste it-chefer: Vi er især på udkig efter it-folk med disse kompetencer