Nye krav til Danmark: Skal kunne modtage e-fakturaer i endnu ukendt format

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Posted in computer.

Nye krav til Danmark: Skal kunne modtage e-fakturaer i endnu ukendt format

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Posted in computer.

Nu hæver Google dusørerne: Så meget får du for kritiske bugs og sårbarheder i Android

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Posted in computer.

Nu hæver Google dusørerne: Så meget får du for kritiske bugs og sårbarheder i Android

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Posted in computer.

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3



3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.



TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

Annonce:


8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Posted in computer.

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3



3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.



TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

Annonce:


8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Posted in computer.

Blev it og teknologi lige politikernes darling, mens jeg kiggede væk?

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.

Posted in computer.

Blev it og teknologi lige politikernes darling, mens jeg kiggede væk?

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.

Posted in computer.

Test af 10-kernet entusiastprocessor: i7-6950X er et monster uden lige



I midten ses den nye i7-6950X-processor sammen med to af sine forgængere. Foto: Gordon Mah Ung

Brutal og kraftfuld. Sådan beskriver amerikanske PCworld den nye i7-6950X-processor fra Intel.

Hvis du ikke kender til processoren, så er det en del af Intel Extreme Edition CPU’er – altså den type processorer, hvor Intel giver dig langt mere ydeevne, end de fleste dødelige har brug for.

For Intels Extreme Edition handler ikke om at være en god handel til prisen eller vildt strømbesparende. Det handler om rå kraft, og med i7-6950X har Intel skubbet både ydeevnen og prisen helt i top.

Prisen for 6950X er små 1.700 dollar – cirka 11.500 kroner før dansk moms, told, skat og afgifter.

Men hvad får du så for 11.500 – før dansk moms og told?

Svaret er enkelt: Vild, overdrevet ydeevne.



i7-6950X. Foto: Intel

Ingen overraskelser her
i7-6950X lanceres sammen med tre andre processorer i topklassen.

Processoren er en del af Broadwell-E-familien.

Rygter og læk har vist billeder af den nye processor, og da den er en del af Broadwell-familiens 14n-arkitektur, så passer den i en LGA 2011-socket, som den tidligere generation af Extreme Edition-processorer også passer i.

På billedet til højre kan du se, hvordan processoren er opbygget.

Her er ingen fusk med at pille to kerner af en 12-kernet processor – det er en ægte 10-kernet processor i al sin pragt med 3.0 GHz (turbo op til 3,5 GHz) bygget på Broadwell-arkitektur.



Softwaren i det bundkort, hvor i7-6950X blev testet i.

Turbo Boost Max Technology 3.0
En af de største nyheder ved processoren er den nye Turbo Boost Max Technology 3.0 funktion. Funktionen blev introduceret i 2008 i de første i7-processorer.

Som navnet antyder, kan funktionen øge clock-hastigheden i processoren i korte perioder.

Men den nye version – 3.0 – er anderledes og eksklusiv til Broadwell-E.

Funktionen går automatisk ind og kigger på, hvilken af den enkelte processores kerner, der er “bedst”, og øger dens clock-hastighed permanent.

Derefter kan Turbo Max 3.0 knytte entrådede programmer til dén ene kerne og øge ydeevnen med op til 15 procent.

Turbo Max 3.0 kan også booste programmer i baggrunden, og du kan også selv tilknytte programmer specifikke kerner – en eller flere.

Det har du længe kunne gøre i Windows, men Turbo Max 3.0 klarer det for dig automatisk.

Overclocking per kerne
Intel giver dig muligheden for, at du kan overclocke de enkelte kerner i processoren.

Det betyder, at du kan overclocke en enkelt af de 10 kerner og lade de andre være, ligesom du kan kigge på hver enkelt kernes strømforbrug.

Sammen med Turbo Boost 3.0 er der rig mulighed for at tilknytte et enkelt program til en enkelt, overclocket kerne.

Det kræver en god mængde pillearbejde i menuer for at sætte det ordentligt op, men det kan være al tiden værd, hvis du vil klemme den sidste ydelse ud af din pc.

Når Intel i øvrigt har så stort fokus på hver enkelt kerne skyldes det, at Intel udmærket godt ved, at det er de færreste programmer uden for videoredigering og 3D, der reelt set bruger alle ressourcerne i en 10-kernet processor.

Annonce:


Benchmarks
Amerikanske PCworld har sammenlignet den nye i7-6950X processor med tre lignende processorer:

En otte-kernet Haswell-E Core i7-5960X, en quadcore Skylake Core i7-6700K og en seks-kernet Ivy Bridge-E Core i7-4960X.

Alle systemer fik en frisk Windows 10 sammen med et GTX Geforce 980-grafikkort og alle havde den samme type Kingston HyperX Savage SATA SSD. Alle var også udstyret med 16 GB RAM.

Inden du får benchmarks, er der et lille men. Da PCworld testede processoren, var det ikke muligt at få Turbo Boost 3.0 til at virke på grund af en mangel på update til bundkortet.

Det burde ikke have den store effekt på multi-thread-benchmarks, men hav i mente, at enkelttråds-benchmarks i teorien kan være op til 15 procent hurtigere.

CineBench R15 performance
Vi starter med CineBench R15, der også burde være den bedste benchmark til at teste den 10-kernede processor.

CineBench R15 elsker CPU-kerner, og resultatet er da også til at mærke i testen af multi-thread benchmark.

Broadwell-E-processoren flyver forbi den otte-kernede Haswell-E-processor og knuser Skylake-processoren, selv om den stadig imponerer med den nyeste generation of Intels processorer og en clockhastighed på 4.2 GHz.

Kigger man omvendt på en benchmark over single-thread, så ser oversigten anderledes ud.

Her flyver den lynhurtige Skylake-processor af sted, men i7-6950X kommer ind som nummer to.

Husk igen på, at Turbo Boost Max 3.0 er slået fra, og derfor kan resultatet godt være op til 15 procent bedre for den nye processor.



Blender
Herefter tester PCworld processorerne med Blender – et gratis 3D-program til visuelle effekter og 3D-animationer – med en benchmark-fil der skal renderes.

Læs oversigten som kortest tid = bedst score.

Igen er den nye 10-kernede processor bedst, men ikke meget over den ældre i7-5960X.


DirectX 11 og 12-gaming
I langt, langt de fleste spil, vil du ikke opleve en mærkbar forskel med en 10-kernet processor.

For de fleste spil kan ikke arbejde med så mange kerner, og derfor er det spildte kræfter.

Selv med DirectX 12 ser du ikke den store forskel ud over at Skylake-quadcore processoren ikke kan følge med.

DirectX 12 tillader spil at udnytte de ekstra mange kerner, som sidder i vores computere, og derfor kan du se den store forskel mellem en quadcore og de andre processorer med flere kerner, men mellem de tre andre processorer er forskellem minimal.



Annonce:


Mega-multitasking
Enkelte benchmarks er en ting, men hvad sker der, hvis du kombinerer to tunge opgaver på samme tid?

Ingen problemer for i7-6950X. I et forsøg på at presse processoren til at bruge alle kerner, begyndte PCworld at encode et 4K-klip i Adobe Premiere Pro samtidig med at computeren gennemførte en CineBench R15-benchmark.

Resultatet er tydeligt: Skylake-processoren måtte arbejde på 100 procent for at klare begge opgaver – og var markant langsommere end de andre tre – imens i7-6950X klarede det på kun 55 procent af, hvad processoren kan.

Det er måske et søgt forsøg, men hvis du arbejder med flere meget tunge applikationer på én gang, som skal stå og trække mange kræfter fra CPU’en, så vil du altså kunne arbejde videre på computeren uden nogen former for problemer.

Hvis du til dagligt arbejder med opgaver, hvor du er nød til at forlade computeren, fordi den skal bruge alle sine kræfter på en opgave, så vil 9650X lade dig bruge computeren imens.


Annonce:


Konklusion
Først og fremmest: Broadwell-E med 10 kerner er et vanvittigt monster i en desktop pc.

I multitread-operationer spiser den de andre processorer til morgenmad og med overclocking per kerne og Turbo Boost Max 3.0-teknologi kan den endda komme op og yde den samme høje singletread-ydelse som den nye 6700-processor.

Det er godt. For til en pris på 11.300 kroner før dansk moms og told, så skal du virkelig være sikker på, at det kan være pengene værd.

Til de samme penge kan du stort set købe en 14-kernet Xeon-processor – der kan yde endnu mere, men den vil omvendt ikke give den samme gode singlethread-ydeevne som i7-6950X.

Derfor er 6950X den bedste processor, som forbrugere og entusiaster kan købe – men spørgsmålet er, om du skal eller om et nyt grafikkort eller en lynhurtig SSD ikke vil have en større samlet effekt på dit system.

Test: Intel 750 top-SSD leverer absurd hastighed til din pc

Posted in computer.

Test af 10-kernet entusiastprocessor: i7-6950X er et monster uden lige



I midten ses den nye i7-6950X-processor sammen med to af sine forgængere. Foto: Gordon Mah Ung

Brutal og kraftfuld. Sådan beskriver amerikanske PCworld den nye i7-6950X-processor fra Intel.

Hvis du ikke kender til processoren, så er det en del af Intel Extreme Edition CPU’er – altså den type processorer, hvor Intel giver dig langt mere ydeevne, end de fleste dødelige har brug for.

For Intels Extreme Edition handler ikke om at være en god handel til prisen eller vildt strømbesparende. Det handler om rå kraft, og med i7-6950X har Intel skubbet både ydeevnen og prisen helt i top.

Prisen for 6950X er små 1.700 dollar – cirka 11.500 kroner før dansk moms, told, skat og afgifter.

Men hvad får du så for 11.500 – før dansk moms og told?

Svaret er enkelt: Vild, overdrevet ydeevne.



i7-6950X. Foto: Intel

Ingen overraskelser her
i7-6950X lanceres sammen med tre andre processorer i topklassen.

Processoren er en del af Broadwell-E-familien.

Rygter og læk har vist billeder af den nye processor, og da den er en del af Broadwell-familiens 14n-arkitektur, så passer den i en LGA 2011-socket, som den tidligere generation af Extreme Edition-processorer også passer i.

På billedet til højre kan du se, hvordan processoren er opbygget.

Her er ingen fusk med at pille to kerner af en 12-kernet processor – det er en ægte 10-kernet processor i al sin pragt med 3.0 GHz (turbo op til 3,5 GHz) bygget på Broadwell-arkitektur.



Softwaren i det bundkort, hvor i7-6950X blev testet i.

Turbo Boost Max Technology 3.0
En af de største nyheder ved processoren er den nye Turbo Boost Max Technology 3.0 funktion. Funktionen blev introduceret i 2008 i de første i7-processorer.

Som navnet antyder, kan funktionen øge clock-hastigheden i processoren i korte perioder.

Men den nye version – 3.0 – er anderledes og eksklusiv til Broadwell-E.

Funktionen går automatisk ind og kigger på, hvilken af den enkelte processores kerner, der er “bedst”, og øger dens clock-hastighed permanent.

Derefter kan Turbo Max 3.0 knytte entrådede programmer til dén ene kerne og øge ydeevnen med op til 15 procent.

Turbo Max 3.0 kan også booste programmer i baggrunden, og du kan også selv tilknytte programmer specifikke kerner – en eller flere.

Det har du længe kunne gøre i Windows, men Turbo Max 3.0 klarer det for dig automatisk.

Overclocking per kerne
Intel giver dig muligheden for, at du kan overclocke de enkelte kerner i processoren.

Det betyder, at du kan overclocke en enkelt af de 10 kerner og lade de andre være, ligesom du kan kigge på hver enkelt kernes strømforbrug.

Sammen med Turbo Boost 3.0 er der rig mulighed for at tilknytte et enkelt program til en enkelt, overclocket kerne.

Det kræver en god mængde pillearbejde i menuer for at sætte det ordentligt op, men det kan være al tiden værd, hvis du vil klemme den sidste ydelse ud af din pc.

Når Intel i øvrigt har så stort fokus på hver enkelt kerne skyldes det, at Intel udmærket godt ved, at det er de færreste programmer uden for videoredigering og 3D, der reelt set bruger alle ressourcerne i en 10-kernet processor.

Annonce:


Benchmarks
Amerikanske PCworld har sammenlignet den nye i7-6950X processor med tre lignende processorer:

En otte-kernet Haswell-E Core i7-5960X, en quadcore Skylake Core i7-6700K og en seks-kernet Ivy Bridge-E Core i7-4960X.

Alle systemer fik en frisk Windows 10 sammen med et GTX Geforce 980-grafikkort og alle havde den samme type Kingston HyperX Savage SATA SSD. Alle var også udstyret med 16 GB RAM.

Inden du får benchmarks, er der et lille men. Da PCworld testede processoren, var det ikke muligt at få Turbo Boost 3.0 til at virke på grund af en mangel på update til bundkortet.

Det burde ikke have den store effekt på multi-thread-benchmarks, men hav i mente, at enkelttråds-benchmarks i teorien kan være op til 15 procent hurtigere.

CineBench R15 performance
Vi starter med CineBench R15, der også burde være den bedste benchmark til at teste den 10-kernede processor.

CineBench R15 elsker CPU-kerner, og resultatet er da også til at mærke i testen af multi-thread benchmark.

Broadwell-E-processoren flyver forbi den otte-kernede Haswell-E-processor og knuser Skylake-processoren, selv om den stadig imponerer med den nyeste generation of Intels processorer og en clockhastighed på 4.2 GHz.

Kigger man omvendt på en benchmark over single-thread, så ser oversigten anderledes ud.

Her flyver den lynhurtige Skylake-processor af sted, men i7-6950X kommer ind som nummer to.

Husk igen på, at Turbo Boost Max 3.0 er slået fra, og derfor kan resultatet godt være op til 15 procent bedre for den nye processor.



Blender
Herefter tester PCworld processorerne med Blender – et gratis 3D-program til visuelle effekter og 3D-animationer – med en benchmark-fil der skal renderes.

Læs oversigten som kortest tid = bedst score.

Igen er den nye 10-kernede processor bedst, men ikke meget over den ældre i7-5960X.


DirectX 11 og 12-gaming
I langt, langt de fleste spil, vil du ikke opleve en mærkbar forskel med en 10-kernet processor.

For de fleste spil kan ikke arbejde med så mange kerner, og derfor er det spildte kræfter.

Selv med DirectX 12 ser du ikke den store forskel ud over at Skylake-quadcore processoren ikke kan følge med.

DirectX 12 tillader spil at udnytte de ekstra mange kerner, som sidder i vores computere, og derfor kan du se den store forskel mellem en quadcore og de andre processorer med flere kerner, men mellem de tre andre processorer er forskellem minimal.



Annonce:


Mega-multitasking
Enkelte benchmarks er en ting, men hvad sker der, hvis du kombinerer to tunge opgaver på samme tid?

Ingen problemer for i7-6950X. I et forsøg på at presse processoren til at bruge alle kerner, begyndte PCworld at encode et 4K-klip i Adobe Premiere Pro samtidig med at computeren gennemførte en CineBench R15-benchmark.

Resultatet er tydeligt: Skylake-processoren måtte arbejde på 100 procent for at klare begge opgaver – og var markant langsommere end de andre tre – imens i7-6950X klarede det på kun 55 procent af, hvad processoren kan.

Det er måske et søgt forsøg, men hvis du arbejder med flere meget tunge applikationer på én gang, som skal stå og trække mange kræfter fra CPU’en, så vil du altså kunne arbejde videre på computeren uden nogen former for problemer.

Hvis du til dagligt arbejder med opgaver, hvor du er nød til at forlade computeren, fordi den skal bruge alle sine kræfter på en opgave, så vil 9650X lade dig bruge computeren imens.


Annonce:


Konklusion
Først og fremmest: Broadwell-E med 10 kerner er et vanvittigt monster i en desktop pc.

I multitread-operationer spiser den de andre processorer til morgenmad og med overclocking per kerne og Turbo Boost Max 3.0-teknologi kan den endda komme op og yde den samme høje singletread-ydelse som den nye 6700-processor.

Det er godt. For til en pris på 11.300 kroner før dansk moms og told, så skal du virkelig være sikker på, at det kan være pengene værd.

Til de samme penge kan du stort set købe en 14-kernet Xeon-processor – der kan yde endnu mere, men den vil omvendt ikke give den samme gode singlethread-ydeevne som i7-6950X.

Derfor er 6950X den bedste processor, som forbrugere og entusiaster kan købe – men spørgsmålet er, om du skal eller om et nyt grafikkort eller en lynhurtig SSD ikke vil have en større samlet effekt på dit system.

Test: Intel 750 top-SSD leverer absurd hastighed til din pc

Posted in computer.