Den danske virksomhed Topsil, der sælger siliciumskriver til it-branchen er nu blevet genstand for en budkrig, hvilket har fået Topsil til at anmode fondsbørsen om at suspendere handlen med selskabets aktier.  

Virksomheden stod ellers til at blive solgt til virksomheden GlobalWafers Co. Ltd. for 320 millioner kroner, men nu er der indløbet et bud på 335 millioner kroner fra virksomheden National Silicon Industry Group.

Det meddeler Topsil i en børsmeddelelse fredag formiddag

Generalforsamling i dag
Handlen med GlobalWafers manglede ellers blot en godkendelse på en generalforsamling senere fredag.

Topsil meddeler nu, at selskabet giver begge virksomheder mulighed for at komme med et endeligt bud, der kan fremlægges på generalforsamlingen senere fredag.

Vælger aktionærerne på generalforsamlingen at forkaste tilbudet fra Globalwafers, forventer Topsils bestyrelse i stedet at acceptere tilbuddet fra National Silicon Industry Group, der i så fald vil skulle endeligt godkendes på en ny ekstraordinær generalforsamling, som vil blive afviklet i juli.

Globalwafers bud på Topsil fik en lunken modtagelse af investeringsselskabet Smallcap Danmark, der er en af Topsils aktionærer, da tilbudet indløb i sidste måned.

“Prisen er ikke af en størrelse, som vælter mig omkuld. Det er ikke et tilbud, som får mig til at sige: ‘Den er vi med på,’ Men nu må vi jo analysere det,” sagde Christian Reinholdt, direktør for Smallcap Danmark, til Computerworld for knap en måned siden. 

Opdateret: I en ny børsmeddelelse oplyser Topsil, at selskabet har modtaget et forhøjet opkøbstilbud på dets siliciumforretning fra Globalwafers. Topsil oplyser dog ikke størrelsen på tilbudet. 

Af børsmeddelelsen fremgår det ligeledes at National Silicon Industry Group frivilligt vil fremsætte et offentligt købstilbud på alle Topsils aktier, hvilket har fået selskabet til anmode Københavns fondsbørs, Nasdaq Copenhagen, om at suspendere handlen med Topsils aktier. 

Læs også:
Topsil efter frasalg af hovedforretningen: Vi har fået en rigtig god pris – aktionær ikke enig

Danske Topsil sælger hele it-forretningen for 320 millioner: Fortsætter som ejendomsselskab

Antivirusproducenterne klarer sig ganske udemærket, når de måles i laboratoriet.

Hele fire leverandører af sikkerhedsprodukter har således gjort rent bord i denne måneds statustest fra testhuset AV-Comparatives, der er en uafhængig organisation, som ser sikkerhedsprodukterne efter i sømmene.

Læs også: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Hver måned sendes de nyeste trusler og problemkoder gennem testprogrammerne for at se, om producenterne følger med i udviklingen, hvilket er nødvendigt fordi, der kommer nye trusler i hobetal.

AV-Comparatives kalder konceptet for real-world protection test, altså en testform, der skal simulere sikkerhedsudfordringerne ved det daglige bruge af computeren.

Denne gang er der sendt 350 nye malware-koder gennem testprogrammerne, der afvikles på en Windows 7 Home Premium 64-bit-maskine med service pack 1 og opdaterede tredjepartprogrammer som Adobe Flash, Reader og Java.

Det er ikke alle sikkerhedsproducenter, der ønsker eller kan være med i testen, så det er ikke en komplet test.

Der er dog 19 leverandører med, og de testes hver måned, hvilket giver en kontinuerlig oversigt over hvilke programmer, som klarer sig godt.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, altså, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage og behandle.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Den grønne farve markerer, at de ondsindede koder er fanget. Den stiblede linje nederst er antallet af falske positiver. Kilde: AV-Comparatives.

Fire vindere
Denne gang har hele fire programmer gjort rent bord, to endda helt uden falske positiver. Der er altså ikke blæst alarm uden grund.

Trend Micro og F-Secure har fundet alle truslerne, men har dog haft henholdsvis syv og 15 falske positiver.

Microsoft har kæmpet sig lidt op ad rangstigen igen efter flere resultater i den helt tunge ende.

Læs også: Stortest af antivirusprogrammer: Microsofts sikkerhedsprogram havner helt i bunden

Redmond-giganten har i øvrigt åbnet en dør på klem for at give lidt støtte til Windows Defender.

I den seneste testversion af Windows (Windows 10 Build 14352) er der nemlig dukket en ny funktion op, som giver brugeren mulighed for både at anvende Windows Defender samt et tredjeparts-sikkerhedsprogram aktivt på den samme maskine.

Men det er altså stadig i testversionen. Du kan læse mere om det her: God nyhed til dem, der vil gå med livrem og seler: Du kan bruge to antivirusprogrammer samtidig

Du kan selv klikke forbi AV-Comparatives webside (PDF), hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Læs også:
Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Vil du betale ransomware-løsepenge? Her er svaret fra danske it-folk

Iver Enevoldsen er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Politiet har nu afhørt den ene part i sagen om en mail-korrespondance i forbindelse med etableringen af fiber-bredbånd i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Det stort anlagte bredbåndsprojekt i kommunen skal med EnergiMidt som leverandør give kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande fiber-internet.

Tidligere på ugen tog sagen dog en højst dramatisk drejning, da borgmester Iver Enevoldsen fra Venstre sammen med kommunaldirektøren og en jurist blev politianmeldt for at have gennemlæst en mail-korrespondance om det omdiskuterede bredbånds-projekt.

Otte byrådsmedlemmer og seks embedsmænd har ulovligt fået gennemlæst deres mailkorrespondance med teleanalytikeren John Strand, lød anklagen fra SF-poltikeren Niels Rasmussen, der derfor skred til en politianmeldelse.

Læs også: Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

Nu er byrådspolitikeren selv blevet afhørt af politet.

“Jeg blev kontaktet af politiet torsdag formiddag, og de har været her i mit hjem over middag og afhørt mig i forbindelse med min anmeldelse af kommunens brud på brevhemmeligheden, så der ikke hersker tvivl om, at jeg protesterede mod deres planer om at gennemlæse 78 af mine private mails,” udtaler Niels Rasmussen i en pressemeddelelse.

“Borgere og journalister skal kunne henvende sig til politikere i fuld fortrolighed. På Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside anfører man kun min kommunemail og ikke min private mail, fordi det er den, borgerne skal anvende for at komme i kontakt med de folkevalgte – også i sager af fortrolig karakter,” forklarer Niels Rasmussen videre.

Borgmester afviser anklagerne
Computerworld spurgte tidligere på ugen borgmester Iver Enevoldsen, hvad hans reaktion på politianmeldelsen er:

“Det er aldrig rart at blive politianmeldt. Det er det ikke.”

“Men baggrunden for, at vi har gjort, som vi har gjort, er, at vi kan konstatere, at der er lækket nogle fortrolige oplysninger fra lukkede møder.”

“Det er det, vi har været inde og kigge på,” forklarede Venstre-borgmesteren efter at være blevet politianmeldt af Niels Rasmussen.

Læs også: Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

“Det mener vi, at vi har hjemmel til. Vi har varskoet dem, og det er gennemlæst i fortrolighed af vores jurist – vi andre har ikke set det,” sagde Iver Enevoldsen, der samtidig måtte konstatere, at der ikke blev fundet noget bevis på læk af fortrolige informationer i de gennemgåede mails.

Kan være ulovligt
Robert Padilla Wolthoorn, der er chefkonsulent og jurist i Djøf, har udtalt om sagen til DR Midt- og Vestjylland, at det kan være et brud på loven, sådan som borgmesteren har ageret:

“Som sagen er forelagt mig, er det min oplevelse, at man har forsøgt at efterforske en straffelovsovertrædelse, nemlig overtrædelsen af tavshedspligten. Men det er ikke en opgave for kommunen, men for politiet i stedet,” udtalte Robert Padilla Wolthoorn til DR Midt- og Vestjylland.

Vicepolitiinspektør Keld Svenningsen fra Midt- og Vestjyllands Politi siger her fredag til Computerworld, at han ikke kan udtale sig om, hvad politiet foretager sig i forbindelse med politianmeldelsen fra SF-politikeren.

“Jeg kan bare bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse. Vi kigger selvfølgelig på den, og så finder vi ud af, hvad der skal ske med den,” lyder kommentaren fra politiet. 

Læs også:

Bredbånds-drama i Ringkøbing-Skjern: Borgmester politianmeldt for at snage i kritiske mails

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: “De går langt over stregen”

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd inden 2020

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Det kom som en overraskelse for de fleste, at Microsoft mandag meddelte, at selskabet køber LinkedIn for en gigantisk købssum på godt 170 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber LinkedIn

Nu viser det sig, at også Salesforce var interesseret i at købe LinkedIn.

Ifølge Salesforce-stifter og topchef Marc Benioff vurderede Salesforce muligheden nøje.

Salesforce forsøgte at komme i dialog med LinkedIn, men folkene bag den sociale tjeneste var på dette tidspunkt allerede langt i forhandlingerne med Microsoft.

Salesforce var da heller ikke i stand til at matche Microsofts gigantiske tilbud, lige som Salesforces tilbud angiveligt var baseret på både aktier og kontanter, mens Microsofts tilbud var mere attraktivt som ren kontant-handel.

Hertil kom, at Salesforce havde en plan om at integrere LinkedIn i det øvrige selskab, mens Microsoft – i hvert fald indtil videre – vil lade LinkedIn fortsætte som selvstændigt selskab.

Alt i alt gjorde det, at Salesforce aldrig kom igennem med sit tilbud på LinkedIn.

Det er ikke kendt, hvor meget Salesforce var klar til at lægge på bordet for LinkedIn.

Skal fremme Dynamics CRM og Office
Microsoft har en ret klar ide om, hvordan LinkedIn-netværket skal udnyttes til fordel for selskabets øvrige produkter, primært Dynamics CRM og Office.

Det kan du læse mere om her: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Salesforce havde nogenlunde samme ide med opkøbet af LinkedIn, hvis meget store database med 434 millioner primært professionelle profiler indeholder ret detaljerede oplysninger om budgetter, ansvar og meget andet, hvilket i meget høj grad kan hjælpe salgsfolk med at opspore nye kundeemner og lære dem at kende.

Hertil kommer, at LinkedIns detaljerede oversigter over hvem, der kender hvem, kan hjælpe salgsfolk med at forstå nye og eksisterende kunder meget hurtigt, hvilket er esssentielt i salgs-fremstød.

Det vurderes da også fra flere steder, at netop Salesforce kan blive den af Microsofts konkurrenter, som kan blive hårdest ramt af Microsofts opkøb, da Microsofts Dynamics CRM-forretning kan få et meget stort boost fremad med opkøbet.

Salesforce sidder i dag på 19,7 procent af CRM-markedet, mens Microsoft sidder på 4,3 procent.

Dette kan meget vel ændre sig, når først effekten af LinkedIn-opkøbet begynder at manifestere sig.

Der var i øvrigt rygter fremme for godt et år siden om, at Salesforce var i drøftelser med Microsoft og andre om en fusion af de to selskaber, men der kom som bekendt ikke noget ud af disse mulige drøftelser.

Dem kan du læse mere om her: Rygte: Salesforce.com sat til salg: Er IBM eller Microsoft ved at købe selskabet?

Senere indgik de to selskaber et tæt samarbejde på tværs af hinandens platforme.

Det kan du læse mere om her: Salesforce og Microsoft i nyt samarbejde: Dyb integration af Salesforce i Office-programmer

Læs også:

Ulmende oprør blandt [b]LinkedIn-brugere: Hvad er Microsoft ude på med vores data?[/b]

“Lidt karikeret kan man sige, at en lille ændring i et SAP-projekt tidligere krævede 50 mandedage, mens vi nu kan oprette 50 websider på den samme tid,” siger Martin Majlund, der er chef for teknologibrug i marketingsammenhæng. Foto: Privat.

Interview: For små tre år siden skulle Carlsberg have et nyt CMS.

Læreren af det projekt skulle vise sig at blive en ny måde at tænke it på i Carlsberg. Virksomheden er på vej væk fra store, tunge systemer i marketingsammenhæng og vil i stedet bruge kræfterne på brugerrettet it-teknologi.

Ved CMS-projektets start stod virksomheden i en problemstilling, som har ramt flere globale virksomheder:

Antallet af websider og tjenester var spredt ud over hele kloden på et hav af URL’er og webbureauer med hver sin vision om, hvad et godt websted skulle indeholde.

“Vi har omkring 500 forskellige brands i 150 markeder og før vi gik i gang med at centralisere i et CMS, havde vi vel mere end 40 forskellige lokale installationer. Vi havde med andre ord brug for en samling og en styring af vores varemærke på tværs af landegrænser og markeder,” fortæller Martin Majlund, der er Carlbergs chef for teknologibrug i marketingsammenhæng.

Ønsket var altså at bygge alle websiderne op omkring en central stamme for at give ensartethed i design, kvalitet og også at samle udvikling under én enkelt hat.

“Vi havde faktisk heller ikke et overblik over hvor mange penge, vi brugte til web. Det ville vi naturligvis også gerne have helt på plads,” fortæller han om opstarten.

Pilot på danskudviklet kode
Valget faldt på det danske CMS med navnet Umbraco baseret på Microsofts .NET-teknologi og på en open source-licens.

Du kan læse et interview med Niels Hartvig, stifter af Umbraco, her: ABBA og gratis kode er nøglen til succes

“Det skulle være fleksibelt og hurtigt, men samtidig med plads til, at de enkelte markeder kunne oprette lokale løsninger, eksempelvis en aktivitetskalender eller lignende.”

Den store øl-kæmpe valgte således den mindre kendte spiller, hvilket ifølge Martin Majlund krævede “lidt hår på brystet.”

“Vi er en virksomhed, der har været præget af kæmpe it-systemer fra store leverandører som eksempelvis SAP. Så beslutningen om at bruge et knap så kendt dansk open source-system var en beslutning, som vi skulle kæmpe en del for.”

Ledelsen indvilgede, og der blev blandt andet givet plads til forsøget, fordi web-delen ikke er en forretningskritisk del af Carlsberg.

“Vi har ikke webhandel fra vores sider, og derfor var ledelsen nok også lidt mere villige til at forsøge med en lille og hurtig it-løsning. Hvis Carlsberg havde haft en stor e-handelsplatform, så var vi nok ikke blevet piloter på dette projekt.”

“I dag står løsningen så færdig, og den styres af tre mand, der kan skyde nye responsive, websider afsted fra skyen on-the-fly,” fortsætter Martin Majlund. 

Læs også: Stort dansk CMS sendes i skyen: Nye vilkår for ansatte

Men den læringsproces, der kom ud af projektet, har faktisk ændret hele den måde, der fremover tænkes marketing-it på i Carlsberg.

Ny måde at tænke it på
Hvad har der været af udfordringer i forbindelse med et projekt af denne type?

“Der er altid problemer, når du skal føde et barn. Det gør ondt, men glæden er på den anden side også stor. Det skal da ikke være en hemmelighed, at alt ikke er forløbet uden problemer. Men i dag står vi med en god platform, der virker for os. Vi er nået langt for får kroner,” fortæller Martin Majlund.

I dag sidder bare tre mand med koden til hele projektet.

“Det er en helt anden måde at drive it på. Tidligere skulle vi bruge et hav af it-folk til drift og vedligeholdelse. Det vil vi gerne væk fra nu, hvor vi kan se, at det fungerer godt.”

Så I har udskilt web fra den normale drift af it i Carlsberg?

“Lige præcis. Og det skaber præcedens i de kommende projekter. Lidt karikeret kan man sige, at en lille ændring i et SAP-projekt tidligere krævede 50 mandedage, mens vi nu kan oprette 50 websider på den samme tid,” siger han.

I Carlsberg som helhed er man således begyndt at investere i mere forbrugervendt teknologi, fremfor de store tunge it-systemer.

Har erfaringerne smittet af på resten af huset?

“Ja i høj grad. Det har betydet, at vores organisation skulle omstille sig til at bygge hurtigere, agil og anderledes teknologi. Vi har stadigvæk store tunge legacy it-projekter, så vi er ikke hlet på vej væk fra store systemer. Men vi tænker marketing-it eller forbrugerrettet it helt anderledes end den traditionelle core-it.” 

Har webprojektet været med til at åbne øjnene for den proces?

“Vi har godt vidst, at denne måde at drive it på ville komme, men det har været det første store projekt, som har været brugervendt. Derfor har det også skabt præcedens for, hvordan man arbejder med marketingteknologi.”

EM og sikkerhed
Med en centralisering af webløsningen fik Carlsberg også mulighed for at følge brugerne tættere og derved sætte mere plads af til de gode projekter og lukke de knap så besøgte initiativer.

“Vi vidste faktisk ikke, hvad der skete i andre markeder end vores eget.”

En viden, man nu kan anvende i en central, cloud-løsning med fleksibilitet.

“I forbindelse med eksempelvis EM i fodbold, hvor Carlsberg er sponsor, kan vi bruge informationerne til at servicere brugerne bedre men også fjerne den dårlige webtrafik i form af hacker-angreb og andre sikkerhedsproblemer.”

Hvordan har det indflydelse på sikkerheden?

“Vore sikkerhedsfolk har været voldsomt glade for den ny arbejdsmåde. De skal eksempelvis kun beskytte en DNS på samtlige af vore 500 url’er. I den gamle opbygning var det nærmest umuligt at beskytte 500 forskellige installationer. Centraliseringen har gjort det nemmere.”

Har I mange, eksempelvis DDoS-angreb, i forbindelse med de store arrangementer?

“Ja, Det har vi. I dag vil brugeren ikke kunne mærke det på sidens ydeevne, men når det går hårdest for sig, så kan det bevæge sig op i mod 90 procent af trafikken, der ikke kommer fra mennesker.”

Så det er noget, der betyder noget, kan jeg fornemme?

“Når vi i forvejen har mange besøgende, så betyder det afgjort meget.”

Læs også:
Her er de mest populære CMS’er i Danmark

På jagt efter automatisering af idiot-opgaver: Her er to gode, billige løsninger

Stor kapitalfond overtager danske Sitecore

Fredag står anden runde af slaget om retten til at være Uber-chauffør i Danmark.

Slaget skal udkæmpes i Københanvs Byret, hvor seks Uber-chauffører er sigtet for ulovlig personbefordring, eller med almindelige ord, at køre taxi uden tilladelse.

Første runde i sagen fandt sted 26. april, og du kan se vores live-dækning fra denne dag her: Live: Følg Uber-retssagen i Københavns Byret netop nu

Selv hvis dommer Grethe Jørgensen når at fælde dom i sagerne, er der garanti for, at sagen ikke for lov at finde sin ende i dag.

Det mener talsmanden for Uber Partner Foreningen, Nicolai Jørgensen.

“Det er jo en principiel sag for både anklagemyndigheden og for Uber-chaufførerne, så jeg kan ikke forestille mig, at den sag ikke bliver anket.”

Kunderne skal lægge pres på politikerne
Skulle det ende med nederlag til Uber-chufførerne, er Nicolai Jørgensen heller ikke i tvivl om, at der kun er tale om en midlertidig forhindring for Uber.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

For jo længere Uber kan blive ved med at køre med passagerer i Danmark, jo større bliver presset på de politikere, som beslutter, hvordan taxilovgivningen ser ud.

“Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om. For forbrugerne har taget Uber til sig og er glade for det,” siger han.

I det hele taget mener han, at tiden simpelthen er løbet fra modstanden mod Uber.

“Man kunne jo heller ikke stoppe udviklingen, da samfundet bevægede sig fra hestevogne til biler. Der er interessegrupper, der ønsker, at udviklingen skal stå stille. Men historien viser bare, at det gør den ikke.”

Du kan følge hele retssagen her: LIVE: Følg retssagen mod seks danske Uber-chauffører minut for minut

Læs også:

Danske Uber-chauffører risikerer bøder – men hvem skal betale? Uber eller chaufførerne selv?

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Uber har udvikler-kontor i Aarhus: “Vi skal bygge et system, der skalerer til hele planeten”

Ubers skæbne i Danmark bliver afgjort i dag, når Københavns byret endelig fælder dom i seks sager om ulovlig taxikørsel.

Seks Uber-chauffører står for retten, der skal tage stilling til, om der er tale om almindelig samkørsel eller ben hård forretning, når de og deres kolleger samler passagerer op.

De seks sigtede Uber-chauffører risikerer hver en bøde på ca. 4000 kroner. Det er ærgelige penge at betale for chaufførerne, men konsekvenserne for selve Uber vil være langt mere alvorlige.

Hvis Københavns Byret fastslår, at Uberkørsel ikke er samkørsel men en forretning, vil det være et søm i kisten for den kontroversielle verdensomspændende kørsels-app i Danmark.

Læs også: Nu kører retssagen igen – Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: “Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om!”

Advokaterne trækker i langdrag
Sagerne imod de seks sigtede uber-chauffører skulle egentlig afgøres 26. april, hvor Københavns Byret havde berammet en time per sag.

Men de to forsvarsadvokater Eddie Omar Rosenberg Khawaja og Bettina Hald Engmark kom med så mange og lange indvendinger, at retten ikke nåede at færdigbehandle en eneste af de seks sigtedes sager.

Det kan du læse mere om her: Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud

Artiklen opdateres løbende
10:52
Politiassisten forklarer indholdet af de billeder, som anklageren har fremlagt.

“På dette billede af tiltaltes telefon ser vi i Uberappen et krt over København med gerningsstedet i centrum. Det er et kortudsnit fra Google Maps.”

“Det næste billede er også af førerens telefon, hvor man i hovedmanuen akn se Uberappen ligge på telefonen ligesom der også ligger en app ved navn Uber PArtner. Den kiggede vi dog ikke i.”

Forsvaret har ingen spørgsmål.

10:50
Dommer Grethe Jørgensen åbner retten igen. Billeder fra standsningen af en af de seks tiltalte vises nu på storskærme i begge sider af retssalen.

Billederne er dog så utydelige, at dommeren anbelaes at se billederne på en bærbar computer.

10:37
Retten holder en kort pause

10:27
Forsvarer Bettina Hald Engmark udspørger politiassistenten.
“Tiltalte fremviser et kørekort, men du kan ikke huske, om du spurgte, om han har erhvervskørekort?”

“Ja”

“Du siger også, at du i appen kunne se en anden registreret tur. Ved du, om den tur overhovedet er foretaget?”

“Nej.”

“Kunne du se, hvor apssagerne havde bestilt turen fra?”

“Nej, jeg spurgte passagerne.”

“Var de berusede.”

“I let grad, de var absolut klare nok i hovederne til en afhøring.”

“Kan du huske, hvor min klient skulle hen selv?”

“Nej, han sagde, at han kørte rundt og fik ture via Uber appen.”

“Ved du hvor mange ture, han har kørt?”

“Nej.”

10:17
Endnu en politiassistent afgiver vidneforklaing om endnu en tiltalt.
Aklager Elisabeth Boserup udspørger.

“Hvorfor standsede I bilen?”

“Vi så en bil, som begyndte at køre, selvom der stadig var passagerer på vej ind i bilen. I det samme kom en taxachauffør kørende og sagde, at den bil var en Uber. Vi bragte den bil til standsning, og jeg bad føreren om at stige ud af bilen. Jeg mistænkte, at det var en pirattaxa, og så skal føreren og passagererne ikke have tid til at afstemme forklaringer. Passagerne sagde, at føreren var deres Uber-chauffør. Jeg spurgte føreren om han kendte passagerene. Han sagde, at han kendte den ene med fornav, og at han ville give ham og hans venner et lift hjem. Han forklarede, at de havde truffethinanden i byen ugen før. Han mente ikke, at passagerne kendte hans navn. MIn makker havde i mellemtiden tlat med passagerne, der alle sagde, at det var en uber-tur. Det erkendte chaufføren så. Jeg havde taget hans telefon og stod med en i hånden. Han indvilligede i at vise mig, hvordan Uber appen virker og hvordan han bedtjente den. Vi registrerede passagerne og tog nogle billeder af appen til bevisførelse.”

10:07
Anklager Elisabeth Boserup udspørger politiassistent, som forteog standsningen af den afhørte tiltalte.

“Vi standsede billister for at se efter påvirkede billister. Mens vi testede tiltalte for spiritus spurgte jeg de to piger på bagsædet, hvor de var på vej hen, og de sagde, at de var på en Uber tur, og havde bestilt tiltalte via appen. Så sigter jeg tiltalte, fordi, det ikke er samkørsel og der ikke er tale om en registreret hyrevogn, og han ikke har erhvervskørekort.”

“Og han nægter sig skyldig?”

“Ja, det gør han. Jeg tager et billede af hans telefon, hvor man ikan se, at de to passagerer har bestilt turen via Uber appen.”

“Er der noget karakteristisk ved den tur?”

“Den koster knap 100 kroner for fem kilometers kørsel. det stemmer jo ikke overens med almindelige benzinpriser til samkørsel.”

“Kiggede du videre i appen?”

“Nej.”

“Talte I om, hvordan tiltalte blev aflønnet?”

“Ja, han sagde, at Uber tog 20 procent, og så fik han resten.”

Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmark udspørger politiassitenten:
“Var passagererne berusede?”

“Ja, de var på vej i byen.”

“Men der ikke en direkte afhøringsrapport med dem?”

“Nej, de står med i rapporten fra standsningen.”

“Ved du om der blev betalt for turen?”

“Der var jo ikke blevet afregnet endnu, for de var stadig midt i kørselen.”

09:47
Næste tiltalte afhøres, han er sigtet for at udføre taxakørsel uden tilladelse og uden at opfylde betingelserne for samkørsel, og for at udføre taxakørsel uden førerkort og for at udføre taxakørsel med et køretøj, der ikke var godkendt og registreret til formålet, og for at udføre taxakørsel uden erhvervskørekort. Ankalgeren nedlægger påstand om bøde på 5.000 kr.

Anklager Elisabeth Boserup afhører tiltalte, som forklarer at han kørte i sin fætters bil. Han mener selv, at han kørte samkørsel.

“Jeg kørte hjemmefra den nat, og på vej ind til byen fik jeg en besked på appen om, at der var en, der gerne ville med. så jeg samlede ham op.”

Anklager Elisabeth Boserup spørger: “HVordan svarede du på appen?”

“Man trykker JA, og så får man at vide, hvor personen står.”

“Skulle den person betale for kørselen?”

“Ja, man skal give en godtgørelse for udgifterne der forekommer i forbindelse med kørselen.”

“Og hvem betaler passageren til?”

“Det er Uber, der hæver pengene og giver dem til mig.”

“Og hvor meget får du ud af det? Vi har tidligere hørt, at Uber får 20 procent.”

“Jeg ved ikke, hvor meget Uber får. JEg ved, at jeg får et beløb.”

“Har du været til møde med UBer, og hvad fik dua t vide på det møde?”

“Ja, det har jeg. Jeg fik at ivde, hvordan jeg betjener appen, og at jeg ikke skaulle tage kontanter fra passagerene. Uber skulle tage imod pengene og give mig min del.”

“Og hvor ofte har du kørt for Uber?”

“Jeg blev snuppet af politiet første gang.”

Ankalger Elisabeth Boserup fremviser billeder af Uber appen på tiltaltes mobil. Tiltalte forklarer, hvrdan appen fungerer.

“Horfor anskaffede du den app, skulle du tjene penge på det?”

“Nej, det skulle jeg ikke.”

“Har du tilladelse til at køre taxi eller bus?”

“Nej jeg har almindeligt kørekort.”

“Og er den bil, du kørte godkendt til at køre taxikørsel?”

“Nej.”

Forsvarer Bettina Hald Engmark udspørger tiltalte.

“Er det korrekt, at du alligevel kommer forbi Finsensvej, hvor du samlede passageren op, på din vej fra dit hjem i RØdovre til København?”

“Ja.”

Tiltalte er ved at opbygge en autoforhandler

09:45
Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmark udspørger sin klient om hans personlige forhold. Tiltalte er under uddannelse, men modtager ikke SU men dagpenge.
Anklager Elisabeth Boserup afleverer saktteoplysninger om tiltalte til dommeren.

09:37
Forsvarsadvokat Bettina Hald Engmarks første klient skal afgive forklaring, men ønsker ikke at udtale sig. Han er tiltalt for at have kørt taxikørsel uden tilladelse og for at have kørt taxikørsel uden førerkort og for at have kørt taxikørsel i et fartøj som ikke var godkendt og registreret til formålet og for at have kørt taxikørsel uden have erhverskørekort. Da sigtede tilsyneladende er taget i Uber-kørsel flere gange, nedlægger anklager Elisabeth Boserup påstand om bøde på 10.000 kr.

09:35
Anklager Elisabeth Boserup fremlægger planen for hvornår de forskellige vidner skal afhgive forklaring. Rækkefølgen er ændret, da to af de vidnende politifolk er optaget af statsbesøg indtil middag.

09:32
Dommer Grethe Jørgensen åbner retsmødet, og udviser de tilsuere, som ikke har en stol. Fire journalister må forlade lokalet.
Fire af de tiltalte er mødt op, og forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja forventer ikke, at de sidste to vil møde op i løbet af dagen.

09:23
Anklager Elisabeth Boserup diksuterer med forsvarerne Eddie Omar Rosenberg Khawaja og Bettina Hald Engmark. Det lader til, at de diskuterer, hvor vidt, de hver især vil anke sagerne, hvis dommen går imod dem. der ser ud til at være ankevilje på begge sider af sagen.

09:20
Forsvarsadvokaterne  Eddie Omar Rosenberg Khawaja og
Bettina Hald Engmark og anklager Elisabeth Boserup har indtaget deres pladser. Salen venter på dommer Grethe Jørgensen.

Forsvarsadvokaterne forventer, at kun fire af de seks tiltalte vil møde op i retten i dag.

09:15
Dørene til sal 32 i Københavns Byret åbnes og tilskuerne hiver de spidse albuer frem. Der er kun 20 pladser, og mange flere venter i forhallen.

09:13
Forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja ankommer til retssalen sammen med en af de seks tiltalte.

08:50
“Så skal der ikke folk op,” siger vagten til sine to kolleger ved indgangen til retsbygningen.

Han har lige talt hovederne foran retssal 32 i Københavns Byret, og allerede en lille time før retsmødet begynder, er der journalister og taxachauffører nok til at besætte samtlige pladser i retssalen.

En handelsplatform, hvor der sælges adgangs-oplysninger og informationer fra hackede servere rundt omkring i hele verden.

Pris: Helt ned til seks dollars per server.

Dette ubehagelige fund har sikkerhedsfirmaet Kaspersky gjort. I en orientering skriver (PDF) Kaspersky, at handelsplatformen i hvert fald har eksisteret i to år.

“For helt ned til seks dollars kan angribere købe adgang til en kompromitteret maskine og lancere angreb eller få et kig på alle dataene på en server,” lyder bekskrivelsen.

Et eksempel på et opslag på XDedic ifølge Kaspersky.

Forummet går under navnet xDedic og indeholder ifølge Kaspersky oplysninger om og fra 70.000 hackede servere fra 173 lande via en let tilgængelig platform, som en russisk hacker-gruppe står bag.

“Hovedformålet med xDedic er at facilitere køb og salg af login-oplysninger til hackede servere, der er tilgængelige via RDP (remote desktop protocol, red.).”

Læs også: Ny liste over 50 landes it-sikkerhed: Så sårbar er Danmark over for angreb

Ifølge orienteringen fra Kaspersky er der via xDedic adgang til hackede servere fra blandt andet USA, Tyskland, Belgien og Holland.

Danmark nævnes ikke specifikt, men der er en stor gruppe af “andre lande”, så danske servere kan meget vel være i spil på xDedic også.

Læs også:

Hacker sælger 32 millioner kodeord og brugernavne til Twitter

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Rasmus Theede er formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Han anbefaler ikke, at man betaler løsepenge. I stedet skal man fokusere på at forebygge problemer med ransomware. Se hans råd her:

[url=Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Det er og bliver en dårlig idé at betale løsepenge, hvis man er ramt af ransomware.

Sådan lød det utvetydige budskab fra Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed tidligere på ugen her på Computerworld. 

“Helt overordnet er anbefalingen: Lad være med at betale de her penge. Det er en super dårligt idé at støtte det her – hvis man bliver ved med at give penge til det, bliver kriminaliteten ved med at være der,” sagde Rasmus Thede.

Læs interviewet: Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Computerworld kunne dog i starten af ugen fortælle om et canadisk universitet, der netop har valgt at betale omkring 100.000 kroner i løsesum, efter at være blevet ramt af ransomware.

“Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering,” har det canadiske universitet forklaret i en orientering til offentligheden og de 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

Læs hele den historie her.

Rasmus Theede fra Rådet for Digital Sikkerhed forklarede efterfølgende, at det grundlæggende er en rigtig dårlig idé at vælge at betale løsepenge, blandt andet fordi man på den måde er med til støtte de kriminelle aktiviteter.

“Derudover er det også set i mange tilfælde, at du på ingen måder er garanteret at få dine data igen.”

“Du kan også komme ud i en situation, hvor du betaler en gang – og så ser de kriminelle så, hvor meget de kan få næste gang i en direkte afpresnings-situation,” lød det videre fra Rasmus Theede.

Han kom i stedet med en række anbefalinger til, hvordan man kan beskytte sig mod ransomware. Dem finder du her.

Betalte 1,3 milliarder på tre måneder
For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år.

Læs mere om det her.

Mens der ikke findes tal for, hvor mange danske virksomheder og organisationer, der er endt med at betale løsepenge, så har FBI i USA tidligere offentliggjort en rapport om situationen i USA.

Ifølge FBI blev der i USA i de første tre måneder af 2016 betalt over 209 millioner dollars – 1,3 milliarder kroner – i løsepenge til ransomware-bagmænd.

I de samme tre måneder i 2015 var beløbet langt mindre; 165 millioner kroner blev dengang sendt i retning af data-gidseltagerne.

Det svarer Computerworlds læsere
Computerworld har med en online-afstemning i denne uge undersøgt, hvordan holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt Computerworld læsere, der primært er danske it-professionelle.

Læs også: Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Vi stillede spørgsmålet: Hvis ransomware-angrebet er tilstrækkeligt alvorligt, kan du så forestille dig, at din virksomhed vil betale løsesum til de it-kriminelle?

Med 513 stemmer ser resultatet således ud:

Mens resultatet fra online-undersøgelsen viser, at Computerworlds læsere i overvejende grad afviser, at det vil kunne komme på tale at betale løsesum, så svarer over 14 procent altså stadig, at det godt kan blive nødvendigt.

Knap to procent af de 513 deltagere kan fortælle, at der rent faktisk allerede er blevet betale løsepenge i forbindelse med et ransomware-angreb.

Hvad mener du om resultatet? Er det, hvad man kunne forvente, eller er der grund til bekymring?

Læs også:

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Hvis der ikke længere er plads til flere apps eller billeder på din Android-telefon, er det på med de imaginære gule gummihandsker og i gang med en større oprydning i de indre bits og bytes.

Der findes heldigvis en række gode måder at få ryddet indtil flere gigabyte fri uden de store problemer.

Herunder finder du seks tip til igen at få plads på din Android-telefon.

Ryd op i cached data
Først og fremmest kan du rydde cached data. Cached data er midlertidigt data tilknyttet diverse apps på din telefon, og der sker intet ved at slette det.

Forskellige apps gemmer forskellige mængde cached data, og nogle gange kan det være helt op til flere hundrede megabytes, der kan frigives.

Du kan selv tjekke hver eneste apps mængde af cached data under Applikationer i Indstillinger.

Ved at trykke på hver eneste app, kan du slette cache på hver enkelt, men vil du slette al cached data på en gang, kan du gå ind i Indstillinger > Lagerplads > Cached Data.

Alt efter hvilken Androidtelefoner du har, kan menuen ligge et andet sted, men hvis du søger i Indstillinger efter cached data, bør du kunne finde det.

Slet billeder der allerede er backed up
Hvis du bruger Googles nye Photos-app eller på anden vis tager backup af dine billeder, kan du med fordel rydde op i mængden på din telefon.

Behøver du virkelig feriebillederne fra 2011 fra Lalandia på din smartphone?

Hvordan du gør det bedst, kommer an på dit backup-program, men hvis du benytter Googles Photos, trykker på du de tre streger i appen, trykker på Indstillinger og herefter på “frigiv plads på enhed”.

Appen finder selv ud af, hvilke billeder du kan slette, og hvilke du stadig skal gemme.

Husk: Du skal passe på, hvis du i Photos-appen kun har valgt “høj” kvalitet og ikke oprindelig kvalitet (gemmer billeder i en lavere opløsning end originalerne, men du kan gemme alle de billeder du vil fremfor kun 5 GB).  

Bruger du ovenstående metode og kun backupper billeder i “høj” kvalitet, vil dine originale billeder i højere opløsning blive slettet.

Skift til “original” kvalitet eller gem dine billeder på et eksternt medie, inden du sletter dem.

Ryd din Download folder
Hver eneste gang du gemmer et billede på nettet, henter en pdf fra en mail eller gemmer en video fra en hjemmeside, gemmes den til Download-mappen.

Det er en mappe, som de fleste af os glemmer, imens den støt bliver fyldt med brøkdele af vores digitale hverdag.

De fleste Android-telefoner har et dedikeret download-ikon i din app-skuffe, men ellers kan du finde mappen ved enten at tilknytte din telefon til din computer eller ved at gå ind i filhåndterings-appen.

Her kan du selv rydde op i filerne eller du kan trykke på de tre knapper i hjørnet og tømme hele mappen.

Læs også: Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

Hold styr på downloaded musik og podcasts
Spotify og andre musik-tjenester giver dig muligheden for at gemme musik på din telefon eller streame den fra nettet. Streaming er smart, men har du en lille datapakke, er det smartere at gemme filerne på din smartphone.

Men musik fylder hurtigt mere end din kones bagage på en charterrejse. Specielt hvis du gemmer lange playlister eller timelange podcasts.

Derfor kan du ofte score mange gigabytes ved at rydde op i din musik.

Er der et par playlister, som du ikke længere bruger, eller ligger der en bunke podcasts af Den Korte Radioavis fra sidste måned? Få det slettet.

Offlinekort i Google Maps
Google maps og muligheden for at gemme områder offline er genialt, specielt hvis du skal sydpå i ferien, da du stadig kan søge og få vejvisning i offlinekortet selv uden dataforbindelse.

Men offlinekort fylder op til flere gigabyte, alt efter om det er Italien eller Lolland, som du har gemt på din telefon.

Gå ind i Google Maps, trykke på de tre streger i hjørnet og herefter på Offlinekort. Har du kort gemt, kan du slette dem her.

Nogle telefoner såsom Samsung S7 eller Huaweis P9-telefoner kommer med en indbygget optimiserings-app, der skal hjælpe dig med at rydde op i telefonen.

Slet dine mindst brugte apps
En sidste løsning kan være at slette de apps, som du ikke har brug for.

På nogle Android-telefoner kan du sortere dine apps efter popularitet (mængde brugt), men ellers kan du skabe et overblik over dine apps, hvis du sorterer dem efter størrelse.

Spil som Hearthstone eller Asphalt 8 fylder hver over en gigabyte, så der er masser af plads at hente.

Du kan også hente en App i stil med App Usage eller App Tracker til at skabe overblik over dine apps.

Du kan til sidst også læse vores artikel om SanDisks ekstra lagerløsninger, som du kan bruge sammen med din telefon.

Læs også: Test: Mere plads på telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret