Der er masser af lavthængende frugter at plukke, hvis man som mindre eller mellemstor produktionsvirksomhed gerne vil fjerne et nul eller to på energiregningen. Men det kniber med at få dem plukket.

Sådan kan erfaringerne fra det igangværende projekt Effektiv Energi opsummeres. Miljøforum Fyn har i samarbejde med to energiselskaber og en række serviceleverandører gennemført energi­screeninger af 48 fynske små og mellemstore virksomheder for at dokumentere potentialet for energibesparelser.

Projektet har kørt siden august 2013, og konklusionen er, at der er masser af besparelser at hente ved eksempelvis at skifte til LED-belysning eller indføre varmegenvinding i udsugningsanlægget. Energi­eksperterne har samlet set fundet besparelser for over 3,4 mio. kWh, hvilket svarer til cirka 70.000 kWh i gennemsnit per virksomhed.

Kun ti procent realiseret

Så langt, så godt. For selvom Effektiv Energi foruden energiselskaber og serviceleverandører også samarbejder med en bank for at lette vejen til finansiering, er det kun 5 af de 48 virksomheder, der indtil videre har takket ja til at føre en efterfølgende energirenovering ud i livet. I kWh svarende til godt ti procent af det totale potentiale på 3,4 mio.

HMA Maskinfabrik er en af de produktionsvirksomheder, som har haft besøg af Effektiv Energis konsulenter.

Maskinkomponentproducenten fra det nordøstlige Odense har efterfølgende modtaget tilbud på otte konkrete forslag til energibesparelser, lige fra simple udskiftninger af lyskilder til større investeringer som solceller og varmegenvinding fra udsugningsanlæg.

I alt ville HMA Maskinfabrik kunne opnå årlige besparelser på el og varme på godt 200.000 kWh, men det forudsætter en total investering på halvanden million kroner. Så mens større investeringer stadig står i venteposition, har HMA Maskinfabrik valgt at få udskiftet lyskilder samt isoleret rør i værksted og teknikum – alt i alt en investering på knap 50.000 danske kroner, der efter konsulenternes beregninger skal munde ud i godt 25.000 kWh sparet varme og el om året.

Direktør John Richter vidste godt, at det kunne betale sig at skifte belysningen ud, men det hjalp tingene på gled, at Effektiv Energi kom med helt konkrete forslag, tilbud på opgaver, oversigt over tilbagebetalingstider og en tilsvarende oversigt over tilskudsmuligheder.

»Det er klart det, der gør, at vi nu får sat den her udskiftning af lyskilder i gang. At det er gjort nemt for os, ellers drukner den her slags beslutninger i dagligdagen,« forklarer John Richter.

Projektleder Christina Melvang fra Miljøforum Fyn understreger, at der går lang tid fra energiscreening til ordre, og at det derfor ikke er et helt retvisende billede. Det er ikke viljen, der mangler ude hos SMV’erne – det er ressourcerne.

»Det her er jo ingen nem opgave. Det er ikke, fordi virksomhederne ikke vil. Det er ressourcerne, der er en barriere. Ofte er det ejeren selv, vi taler med, og han er også ansvarlig for salg, produktudvikling osv. Så kan vi gøre det så let som muligt for dem, er de også villige til at gøre det. Men det kræver en vedholdende opfølgning, og det mener vi helt sikkert skal til,« siger hun.

De små skal holdes lidt i hånden

Opfølgning og udarbejdelse af deciderede handlingsplaner viste også sit værd i et andet energibesparelsesprojekt, det såkaldte Carbon­20-projekt, som fra 2011 til 2013 afdækkede energibesparelses­potentialet hos 119 såvel mindre som større virksomheder.
Ifølge Jens Ellevang, energimanagement konsulent i Schneider Electric, som deltog i Carbon20, var mange af de deltagende virksomheder med hans ord ‘forbløffende dygtige til at plukke de lavthængende frugter’, men det var også resultatet af et vedholdende opfølgnings­arbejde.

»Man skal holde de mindre virksomheder lidt i hånden, for ham, der er produktionschef, er også ham, der skal stå for drift af bygninger og hyre en vinduespudser. Så det er vigtigt med noget struktur,« lyder det fra Jens Ellevang, som mener, at der er et kæmpe energibesparelsespotentiale hos såvel de små som større produk­tionsvirksomheder.

Afgiften er en barriere

Til det formål findes der en række støtteordninger til omstilling til grøn produktion, blandt andet VE til Proces, Energiselskabernes energispareindsats og EUDP-programmet.

Men ifølge Christina Melvang er flere af disse projekter svære at blive en del af for SMV’erne på grund af tunge ansøgningsprocesser. Hun ser snarere en afskaffelse af afgifts­betalingen på overskudsvarme som en vej til grøn omstilling ude i industrien.

»Hold da op, hvor er der meget overskudsvarme derude i produk­tionshallerne. Skal virksomhederne betale afgift af overskudsvarmen, vil de ikke gøre det. Det er ikke nødvendigvis en dårlig forretning, men hele bureaukratiet i at udnytte overskudsvarmen er en barriere. Det kunne man godt ændre,« foreslår hun.

Effektiv Energi kører året ud. Målet er inden da at få skruet en forretningsmodel sammen, så initiativet kan leve videre på kommerciel basis, eksempelvis som et partnerskab mellem håndværkere, energiselskaber og kommuner.

»Der er brug for uvildighed og en person, der kan skubbe på. Ellers bliver det ikke til noget i de mindre virksomheder,« konstaterer Christina Melvang.

Rettighedshavere og myndigheder fra hele verden er blevet flittige til at bede Google om assistance i kampen mod pirateri. Indtil videre har Google således modtaget mere end 100 millioner anmodninger om at fjerne ophavsretskrænkende links fra sine søgeresultater.

Det fremgår af den opdaterede udgave af Googles gennemsigtighedsrapport, som Torrentfreak har gennemgået.

Det er en kraftig stigning i antallet af de såkaldte DMCA-anmodninger, der henviser til Digital Millennium Copyright Act. Til sammenligning modtog Google i 2008 under 100 anmodninger om at fjerne links.

Sidste år foreslog den amerikanske sammenslutning af pladeselskaber og musik-distributører, at Google skulle begynde at fjerne hele domæner fra søgeresultaterne. Den politik har virksomheden dog indtil videre ikke indført.

Multimedieprogrammer, der ikke er opdateret, er det største hul i it-sikkerheden hos de danske computerbrugere. Det fremgår af en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet Secunia.

Secunia udsender en status over danskernes it-sikkerhed en gang i kvartalet, og i det første kvartal af 2014 har video- og musikafspillere altså udgjort den største sikkerhedsrisiko.

»Lige nu er det bl.a. kendte multimedieprogrammer, der er med til at gøre danske computere usikre. På Secunias top-10 liste over de mest udbredte sårbare programmer i første kvartal af 2014 finder vi blandt andet Apple QuickTime, VLC Media Player, Apple iTunes, Google Picasa og Adobe Shockwave Player,« skriver Secunia.

Også Java, der bruges til blandt andet NemID, figurerer på listen.

Secunia anslår, at omkring 11 procent af de danske computer-brugere benytter et ikke-patchet operativsystem som eksempelvis WinXP, og ifølge Head of Research, Kasper Lindgaard, er det et stort problem.

»Der skal bare én sårbarhed til, som ikke er patchet, for at din computer er i farezonen. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at få installeret alle sikkerhedsopdateringer, så snart de er klar fra leverandørerne,« udtaler Kasper Lindgaard

Med et omfattende fibernetværk og fem datacentre allerede etableret går Nianet nu samme vej som andre udbydere af it-infrastruktur og tilbyder cloud computing på Nianets egen sky. Det oplyser Nianet i en pressemeddelelse.

Nianets sky bygges på Cisco-servere og Cisco-netværk kombineret med EMC SAN-storage og VMware-virtualisering, samme teknologi som også kendes fra de tre leverandørers VBlock-løsninger.

Nianet vil ifølge pressemeddelelsen gøre det muligt for kunderne at forbinde til Nianets sky, så den vil optræde som en forlængelse af kundernes egen virtualiserede infrastruktur.

I første omgang forventer Nianet flest kunder til den nye sky blandt de store og mellemstore offentlige og private kunder, som eksempelvis allerede benytter Nianets fibernetværk. Ifølge Nianet kunne det eksempelvis være offentlige kunder, idet Nianet har vundet kontrakten på at levere fibernetværk til staten.

I slutningen af 2014 eller starten af 2015 når antallet af internetbrugere op på tre milliarder. Det fremgår af en ny statistik fra den internationale union for telekommunikation ITU under FN.

Og der er gode odds for, at internetbruger nummer tre milliard bruger mobilt bredbånd og befinder sig i et såkaldt udviklingsland. Statistikken viser nemlig, at brugerskaren vokser hurtigt i de ikke nærmere definerede udviklingslande, end det er tilfældet i økonomisk veludviklede lande.

Således er antallet af internetbrugere i udviklingslandende fordoblet over de sidste fem år – fra 974 millioner i 2009 til 1,9 milliarder i 2014. Også markedet for mobile bredbåndsforbindelser stiger, og ifølge ITU runder antallet 2,3 milliarder inden året er omme.

Ifølge itu er mere end 90 procent af de mennesker, der endnu ikke er online, fra et udviklingsland. Og netop udviklingslandenes hurtige vækst i tilkoblingen til internettet samt det store antal endnu ikke tilkoblede gør dem til et attraktiv marked for de store teknologiselskaber, der da også satser i den retning.

Microsoft med nye, billige telefoner og Google med bredbånds-balloner.

Nets, som blandt andet driver det danske Dankort-system, er ikke blevet rendt på dørene af Finanstilsynet, som har ansvaret for at holde Nets i ørene.

Faktisk har der siden 2010 ikke været et eneste tilsyn med Nets eller driftsleverandøren IBM. Det fortalte TV-Avisen mandag aften.

Der var ellers noget at tjekke, for i 2010 fik Nets en advarsel om, at sikkerheden var problematisk hos IBM, som kører mainframe-miljøet med blandt andet alle data om Dankort- og NemID-transaktioner.

En aktindsigt i systemrevisionsrapporter fra Nets og IBM viser, at it-revisionen fra konsulenthuset PwC havde kritik af adgangskontrollerne.

»Der eksisterer flere enkeltstående svagheder vedrørende adgangs- og rettighedshåndtering samt systemopsætning i relation til den infrastruktur, der er outsourcet til IBM. Herunder er en svaghed vedrørende adgangsforhold til det generelle mainframe-miljø vurderet som selvstændig væsentlig«, lød meldingen til Nets i rapporten fra 2010.

Sådan en melding fra revisionen burde få alarmklokkerne til at ringe hos Nets og IBM, vurderede Jan Kaastrup, teknisk direktør hos sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Jeg tror man med denne revisionspåpegning kunne have lukket hullet og have forhindret følgende misbrug,« sagde han til TV-Avisen.

Nets forklarer, at revisionen ikke handlede om betalingskort-systemerne, men om NemID-miljøet. Finanstilsynet ønsker ikke at udtale sig og henviser til sin tavshedspligt.

Sikkerheden og den interne kontrol hos Nets og IBM er den seneste uge kommet i søgelyset, da det viste sig, at en medarbejder hos IBM gennem fire år solgte oplysninger om kendte og kongeliges brug af betalingskort til Se og Hør-journalister.