Danske myndigheder bør tænke sig om en ekstra gang, inden de hyrer amerikansk ejede virksomheder til at håndtere personfølsomme oplysninger. For selv om det kan skabe en økonomisk besparelse at udlicitere it-opgaverne, kan der opstå en juridisk meget besværlig situation, hvis de amerikanske myndigheder vil have oplysninger om danskere.

Ifølge Datatilsynet kan virksomheder med amerikanske ejere nemlig risikere at blive fanget imellem amerikanske myndigheder, der har pålagt modervirksomheden at udlevere oplysninger, og den danske persondatalov, der forbyder dem at gøre det.

»Det kan måske spare en masse penge at udlicitere. Men bør tænke den besværlige jura med ind i det fra start af. En virksomhed kan jo virkelig komme i problemer. Hvis de udleverer data, kan de blive straffet i Danmark, og hvis de ikke gør, kan de blive straffet i USA,« siger Jesper Vang, der er specialkonsulent hos datatilsynet, til Version2.

En amerikansk domstol har for nyligt beordret Microsoft til at udlevere personfølsomme oplysninger om en kunde, selvom oplysningerne lå hos et selvstændigt datterselskab i Irland. Og skulle en lignende situation opstå for en amerikansk ejet virksomhed, der håndterer personfølsomme oplysninger for en dansk myndighed, så kan virksomheden ende i et dilemma. Og ifølge flere eksperter, vil det sandsynligvis ikke falde ud til myndighedens fordel.

Professor i it- og teleret, Søren Sandfeld Jacobsen, meldte på bagrund af afgørelsen ud, at danske myndigheder ikke kan føle sig helt sikre på leverandører med amerikanske ejere, og it-jurits Peter Lind Nielsen kaldte det for en “grum situation”.

Og hos datatilsynet kommer man med en lignende vurdering.

»Man kan jo frygte for, hvem virksomheden så lytter til. Der vil jo nok være en risikoafvejning af, hvor konsekvenserne er størst,« siger Jesper Vang til Version2.

Brud vil ramme myndigheden

I Danmark agerer blandt andet amerikansk ejede CSC som databehandler for det offentlige og håndterer eksempelvis cpr-registret og borger.dk. Men hvis det kommer til, at en databehandler efterkommer et amerikansk påbud om at udlevere personfølsomme oplysninger, så er det den danske myndighed, der skal stå til regnskab for det. Det vil have forretningsmæssige konsekvenser for den amerikanske virksomhed, men juridisk vil man gå efter den offentlige myndighed.

»Vi gå efter den dataansvarlige, og det er myndigheden. Dem kan vi ikke give bøder, men vi kan eksempelvis påbyde dem at at opsige kontrakten med en databehandler,« siger Jesper Vang. Han vil ikke ligefrem fraråde myndighederne at bruge leverandører med amerikanske ejere, men oplyser, at de skal være sig deres ansvar bevidste.

»Det er myndighedens ansvar at hyre nogen, der kan sikre, at persondataloven overholdes. Og hvis der kommer sager, hvor amerikanske myndigheder pålægger virksomheder som CSC, Microsoft eller IBM i Danmark at udlevere oplysninger, så er det ikke sikkert at bruge de her virksomheder,« siger Jesper Vang.

Listen over amerikanske selskaber der håndterer store dele af drift og datalagring af danske offentlige myndigheder tæller blandt andet CSC, Microsoft og IBM.

EL: Genovervej amerikansk ejede databehandlere

Både Justitsministeriet og Erhvervs- og vækstministeriet har indtil videre overfor Version2 afvist at kommentere om den nye amerikanske dom giver anledning til at se på, hvordan offentlige data bliver håndteret.

Men ifølge Enhedslistens it-ordfører, Stine Brix, bør man være meget opmærksom på de potentielle konsekvenser for retssikkerheden.

»Hidtil har regeringen desværre lukket øjnene fuldstændigt for dette her, og det er svært at få en reel diskussion om det. Men det er utroligt vigtigt at regeringen tager det alvorligt og kigger på de modsætninger, der er mellem dansk og amerikansk lovgivning på dette her område,« siger Stine Brix.

Version2 følger sagen.

Voldsomme udbrud af gammastråling udsendes, når kæmpestjerner eksploderer som supernovaer.

Teoretiske modeller forudsiger, at eftergløden kun skal have et meget lavt indhold af cirkulært polariseret lys, men en international forskergruppe med dansk deltagelse, har nu målt mere 10.000 gange mere cirkulært lys end modellerne forudsiger.

Det er eftergløden fra et gammaglimt, der blev detekteret 24. oktober 2012, er der undersøgt.

»Det faktum, at vi har målt en meget højere grad af cirkulært polariseret lys, end modellerne forudsiger, viser, at der er huller i vores forståelse,« forklarer Johan Fynbo og Jens Hjorth fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

De to forskere er medforfattere til en videnskabelig artikel i Nature om polarisationsegenskaberne for eftergløden af gammaglimt 121024A.

Gammaglimtet havde en varighed på cirka et minut, men den svagere efterglød kunne måles op til to døgn senere.

Årsagen hertil er en gåde, skriver forskergruppen med Klaas Wiersma fra University of Leicester i England i spidsen.

I artiklen spekulerer forskerne i mulige forklaringer herpå, men nøjes med at konkludere, at den cirkulære polarisation af eftergløden fra gammaglimt – såvel som kvasarer – giver en ny form for data, der kan virke som rettesnor for teoretiske studier.

»Det er sådan videnskaben fungerer. Ved at opdage huller i forståelsen, tvinges vi til at tænke nyt,« bemærker Johan Fynbo og Jens Hjorth.

»Jeg ser absolut ingen ulemper ved, at Danmark stemmer ja ved folkeafstemningen om en ny, fælles patentdomstol.«

Så klar i mælet var erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), da han på en konference onsdag hos Ingeniøren skulle redegøre for, hvad fordele og ulemper er ved Danmarks eventuelle tilslutning til en ny fælleseuropæisk patentdomstol, som danskerne skal stemme om 25. maj.

Ifølge ministeren vil både retspraksis og de økonomiske omkostninger bliver mere attraktive, hvis Danmark går med i samarbejdet.

»Jeg ser reformen af patentsystemet som en forbedring. Jeg ser ingen ulemper. Der er ikke en eneste virksomhed, der bliver dårligere stillet med EU-patentdomstolen og enhedspatentet,« sagde Henrik Sass Larsen ved arrangementet, der blev afholdt af Ingeniøren og Ingeniørforeningen IDA.

Ministeren henviser til, at slutter Danmark sig til den nye fælleseuropæiske patentdomstol, får danske virksomheder større valgfrihed.Som noget nyt kan virksomheder få lavet et såkaldt enhedspatent, der får retsvirkning i alle de lande, som tilslutter sig samarbejdet. I dag kan danske virksomheder risikere at skulle føre sager i alle de lande, hvor virksomheden har patenter.
For fremtiden skal en fælles domstol altså stå for den retspraksis. Men vil man undlade at søge et enheds­patent, kan virksomheden også vælge det:

»Friheden er stor. Man kan fravælge enhedspatentet, man kan søge det. Der er valgfrihed. Så jeg kan ikke få øje på nogen problemer med den her afstemning. Vi svækker altså ikke nogen virksomheders rettigheder. De, der har brug for et enhedspatent, kan få det,« sagde ministeren.

Du kan læse hele Ingeniørens live-blog fra arrangementet her.

Nej-siden er svækket

Et af de gennemgående argumenter fra nej-siden har været, at danske virksomheder med det nye system kan risikere at drukne i sager, som udenlandske virksomheder begynder at føre mod danske.

Desuden fremfører nej-siden, at danske virksomheder stadig vil kunne få enhedspatenter, selvom vi ikke tilslutter os det nye samarbejde. Det betyder, at stemmer Danmark nej, skal virksomheder også søge om et dansk patent ved siden af enhedspatentet. Stemmer vi ja, får danske virksomheder så at sige en samlepakke.

»Men jeg vil gerne have, at Danmark er med ved indflydelsen. Det kan vi komme, hvis Danmark stemmer ja. Nogle virksomheder kan ikke bruge reformen til ret meget, men vil på ingen måde få dårligere betingelser end i dag. Tværtimod. Derfor holder jeg på, at nej-siden er svækket,« sagde Henrik Sass Larsen som svar på noget af kritikken.

De svære software-patenter

Senest har debatten også handlet om, hvad afstemningen kommer til at betyde for patenter på software, der i dag er en gråzone inden for dansk og europæisk retspraksis.Men også her maner erhvervs- og vækstsministeren til ro. Intet vil ændre sig for softwarepatenter. Uanset om Danmark stemmer ja eller nej:

»Det her ændrer intet i forhold til softwarepatenter. Udvikler man derfor software i Danmark, bliver man ikke ramt af, at Danmark stemmer ja. Derfor mener jeg faktisk, at diskussionen om softwarepatenter er forfejlet,« sagde Henrik Sass Larsen.

Den udmelding støttes af Peter Borg, der er patentadvokat og partner hos patentbureauet Høiberg. Til Ingeniørens it-medie, Version2, sagde han tidligere på ugen:

»Det er en pseudodiskussion at koble softwarepatenter på afstemningen om enhedspatent, for et ja eller nej vil ikke betyde noget for, om vi har softwarepatenter eller ej. Diskussionen er bare blusset op igen, fordi man tror, at Danmark har en speciel fortolkning. Men det er en misforståelse. Hvis danske domstole skal behandle et softwarepatent, vil det ske efter samme praksis som i resten af Europa,« sagde Peter Borg.

Slides brugt på Ingeniørens og IDA’s konference kan findes her
Det tilhørende webinar vil kunne findes via ing.dk i løbet af et par dage.

De to ufærdige færger Copenhagen og Berlin, der blev overtaget af Scandlines i marts 2014 for at erstatte M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim på Gedser-Rostock-ruten, skal nu gøres klar til drift af det tyske skibsværft Blohm + Voss.

Færgerne skulle have overtaget ruten allerede fra foråret 2012, men da det i løbet af samme år gik op for Scandlines, at færgerne var blevet omkring 700 ton for tunge, og derfor havde for stor dybgang til havnen i Gedser, annullerede Scandlines kontrakten med P+S Werften.

Scandlines har imidlertid købt de ufærdige færger af det nu konkursramte værft og forventer, at færgerne kan indsættes på Gedser-Rostock-ruten inden højsæsonen 2015, når den endelige kontrakt er blevet forhandlet på plads med Blohm + Voss i løbet af sommeren,

Inden søsættelsen skal der skæres adskillige ton af de tunge færgers vægt. Communications Manager hos Scandlines Anette Ustrup Svendsen oplyser i en e-mail til Ingeniøren, at Blohm + Voss netop nu arbejder på at færdiggøre specifikationerne i samarbejde med Scandlines projektteam.

Ifølge tic.travel, rejseindustriens online community, vil slankekuren formentlig omfatte at skære hele det øverste passagerdæk væk. Samtidig skal styrehus og besætningsaptering i stål erstattes med konstruktioner i aluminium.

Ved disse og andre tiltag vil færgernes tyngdepunkt ifølge tic.travel kunne sænkes, så de opfylder alle stabilitetskravene..

Antallet af passagerer bliver reduceret fra 1.500 til 1.300, men vil ifølge Scandlines alligevel tilbyde betydeligt mere plads, da de stadig vil kunne medtage de planlagte 96 lastbiler eller 480 personbiler.

Færgerne vil blive udstyret med Scandlines præmierede hybridsystem, som kombineres med en scrubber, der reducerer svovl og partikler med 90 procent. Dermed skulle Scandlines samlede flåde opfylde IMO’s nye emissionskrav, der træder i kraft 1. januar 2015.

»Energiaftalen lægger fundamentet for energisektorens udvikling frem til 2020. Og det fundament skal I politikere ikke fjerne, for så giver det øget usikkerhed og dermed øgede omkostninger for samfundet til investeringer i energiforsyningen.«

Sådan lød det fra formand for DI Energiindustrien, Jørgen Mads Clausen, til danske energipolitikere på brancheforeningens årsdag i dag med adresse til den politiske debat om at genåbne energiforliget

»En omstilling kræver investeringer og store investeringer, men jeg vil virkelig bede jer om ikke at ryste på hånden omkring aftalen, men at bevare og sikre det kendte grundlag,« sagde han.

Jørgen Mads Clausen erkender, at energiforliget ikke er perfekt, og at der kræves yderligere afklaring omkring finansiering på en række punkter.

»Men aftalen som sådan bør ikke ændres,« sagde han, og henviste til, at Dansk Industri har fremlagt et fuldt finansieret forslag til, hvordan man kan afskaffe Nox-afgiften og barbere PSO-afgifterne ned.

Klima- energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), der også var til stede på konferencen, beroligede industrien:

»Vi skal ikke blive svage i koderne med hensyn til energiaftalen. Jeg er i hvert fald rede til at gå i kamp for aftalen,« sagde han.

Og på det direkte spørgsmål om, hvorvidt aftalen består eller ej, svarede han:

»Ja. Målene i aftalen står fast, men man kan godt justere dem midlerne undervejs.«