Dick Seger er CEO for Verisure. Han bliver også kaldt Sveriges var på Steve Jobs.

Kan du se, hvad det er? Få svaret længere nede i artiklen.

“Kan du se, hvad det er? Det er indlysende.”

Han rækker mig en hvid klods, der er formet som et lille hus. Der er boret et hul igennem.

“Kan du ikke se det?” siger han igen. “Kom med et gæt”.

Jeg stirrer på klodsen, men nogen har trukket i nødbremsen til min fri fantasi. Han kunne lige så godt have spurgt mig, hvordan man kloner et får.

“Beklager, men jeg har ingen idé,” siger jeg og stiller det lille hus på bordet.

Hans entusiastiske og begejstrede ansigtsudtryk krøller langsomt sammen, mens øjnene kigger en smule sørgmodigt på mig. Som en hundehvalp, der lige er blevet snydt for en godbid.

Jeg har kun været i Malmø i en time, og jeg har allerede skuffet Sveriges svar på Steve Jobs.

Pr-pusher med kurs mod Malmø
Dagen begynder et helt andet sted på den anden side af Øresund. Jeg sidder i metroen på vej mod Christianshavns Torv. Her har jeg en aftale med pr-pusheren Frej, som jeg aldrig har mødt i virkeligheden eller snakket med før.

Vi kan kun skrevet til hinanden online. Jeg kender ham fra Twitter, og det var her, han for flere uger siden tweetede:
“Europas største ‘connected smart home’ virksomhed ligger i Malmø, planlægger et par journalistture i forsommeren. Giv lyd hvis du vil med”.

Jeg tog imod den åbne invitation.

Virksomhedens navn er Verisure. Den står bag en platform til ‘det digitale hjem’, som egentlig ikke er noget nyt fænomen.

Faktisk har visionen om hyper-intelligente hjem været på banen lige siden 90′erne med ideen om futuriske køleskabe, der kunne bestille madvarer selv. Det blev aldrig en realitet, og konceptet kom med tiden til at stinke som en muggen madpakke.

Verisures vision er en anden og ikke nær så sci-fi-agtig.

Det handler om at bygge en platform op, som der kan kobles udstyr til, eksempelvis røgalarmer, varmepumper, dørlåse, lys og anden elektronik.

Mobiltelefonen fungerer som digital vicevært via en app, hvor ens udstyr kan fjernstyres og overvåges.

I Danmark bruger 15.000 mennesker i øjeblikket Verisures app til at holde styr på deres hjem.

Jeg er en af dem. For et par måneder siden testede og skrev jeg om kombinationen af Verisure og dørlåsen Yale Doorman.

Jeg er derfor interesseret i at vide mere om platformen og Verisures vision for et connected home. Ikke mindst nu, da Google er ved at sparke døren ind til det digitale hjem.

Verisures udviklingsafdeling ligger i Malmø, og der er over 100 ansatte, som arbejder på nye produkter til det intelligente hjem.

En lugt af Otto Brandenburg
Jeg vader op ad trapperne fra metroen og står på Christianshavns Torv midt i morgenmylderet.

På en bænk sidder en ældre mand med gråsprængt hår og bare tæer i et par badetøfler. Han er iført shorts, T-shirt og en krøllet cardigan, som formentlig lugter lidt af Otto Brandenburg.

Et forholdsvist hardcore tøjvalg sådan en torsdag morgen i april, hvor temperaturen er langt under 10 grader. Ved siden af ham på bænken står et par pilsnere til at holde varmen på.

En sms rammer min mobil: “Foran Lagkagehuset…Kommer i en rodet Audi “

Jeg møder Frej for første gang, giver hånd og sætter mig ind i den rummelige Audi, som faktisk ser ganske rydelig ud.

Han ligner lidt den engelske skuespiller Ralph Fiennes, da han iført blåt jakkesæt trykker på speederen, og bilen knurrer som et vildt dyr og forsvinder i retning af Øresundsbroen.

Jeg ved ikke så meget om Frej, andet end han lige har løbet et halvmaraton på under en time og 45 minutter, og at han er passioneret AGF-fan.

Det har jeg læst på Twitter, hvor jeg også har erfaret, at Frej har det svært, når Superligaholdet klarer sig dårligt. Det har AGF desværre for vane.

Der er ingen grund til at starte med et selvmål, så jeg dribler uden om fodboldsnakken, og i stedet taler vi om Verisure og topchefen Dick Seger. Det er ham, jeg er på vej til at interviewe.

“Han er virkelig cool,” forklarer Frej, og han fortæller om CEO’ens afslappede tøjstil. Jeg har allerede set flere Verisure-præsentationsvideoer på nettet, hvor Dick Seger optræder blandt nogle af virksomhedens over 6.000 medarbejdere i samme tøj som dem: polotrøje.

Nu er Dick ikke nogen ung Mark Zuckerberg. Dick er 60 år, og han har været i Verisure siden 1980′erne. Dengang hed det Securitas Direct, hvilket det stadig gør nogle steder, og det begyndte som et alarmselskab. Antallet af medarbejdere kunne tælles på et par hænder, da Dick Seger blev ansat.

Der er slik på bordene og en retro-spillemaskine, hvis det er tid til at slappe af i udviklingsafdelingen.

Ingen sutsko eller cerut
Audien glider ubesværet gennem Malmøs gader, hvor morgentrafikken er ved at dø ud.

Vi kører forbi togstationen og kort derfra til havnefronten, hvor Verisure har et af sine mange kontorer.

Firmaet er repræsenteret i 13 forskellige lande, men det er i Malmø, at omkring 100 udviklere har skriveborde.

Vi bliver mødt af den presseansvarlige for Verisure, der er iført en så postkasserød blazer, at jeg et øjeblikket tror, at han er et dansk postbud, der er faret vild:

“Nu skal I møde Sveriges svar på Steve Jobs,” siger han med en form for både ironi og sær stolthed. Frej stemmer i.

Det er åbenbart noget, de kalder ham. Måske er det bare det svensk-engelske, der bliver ender med en omgang lost in translation.

Jeg kan ikke finde ud af, om de mener det.

I mødelokalet med udsyn til havnen sidder han så. Dick Seger. Iført en mørkeblå G-Star Raw-skjorte og et par jeans. Han bærer ligesom Steve Jobs briller. Han er kronraget og virker ikke som nogen gammelfar med hang til sutsko, cerut og hængekøje.

Især ikke da han begynder at tale. Og tale, det kan Dick. Entusiastisk. Om det intelligente hjem og om Verisures platform, som han har en vision om skal være samlingspunktet for alt fra digitale låse og opvaskemaskiner til termostater.

Jeg sætter mobilen til at optage samtalen. Dick joker: “Det her er ikke mig. Bare lige for at få det på plads,” siger han til den digitale diktafon, der ligger på mødebordet.

Han kigger op:
“Hvad vil du vide,” siger han så med et væg-til-væg-smil.

Efter Dick Seger har været i gang med en omgang tegn og fortæl.

Whiteboard og bullshit-bingo
Tuschen pisker hen over whiteboardet, imens Dick Seger tegner og fortæller. Jeg har spurgt ind til Verisures platform, som virker med digitale låse som Yale Doorman, der er udviklet i samarbejde med låseproducenten Ruko. Senest er Panasonics intelligente varmepumper også koblet på.

Omdrejningspunktet er en lille boks fra Verisure, der er forbundet til ens router.

Herefter tager den kontakt til låse, røgalarmer, lys og anden elektronik, der fungerer på platformen.

Det betyder, at man kun behøver en app på mobilen for at låse hoveddøren, tænde lyset, se temperaturen i huset og eventuelt regulere varmen.

I dag benytter omkring 1,6 millioner husstande Verisures platform, men målet er 10 millioner i år 2020:

“Men de 10 millioner behøver ikke være betalende kunder for os. Selvfølgelig håber vi, at nogle af de brugere vælge at købe vores kerneydelser, men vi forlanger det ikke,” forklarer Dick Seger.

Det kræver ikke noget abonnement at benytte eksempelvis en digital lås som Yale Doorman i sit hjem på Verisure-platformen.

Men Verisure har dog tillægsydelser mod betaling som alarmer og eventuel udrykning med en vagt.

Ifølge Dick Seger vil Verisure dog holde sig til sin spidskompetence, der er sikkerhed og ikke udvikle produkter, der stritter i en hel anden retning.

I stedet handler det om at finde markedsledere for andre produkter til hjemmet som eksempelvis varmepumper og få dem koblet på systemet.

Mens Dick fortæller, går han frem og tilbage ved whiteboardet, der næsten er fyldt med ord som ‘core services’ og ‘home-automation’, men han når ikke at få hele pladen fuld i bullshit-bingo.

Jeg spørger til, hvordan Verisure vil sikre en fornuftig bruger- og kvalitetsoplevelse, når det gælder om at udvide platformen og få flere millioner af nye brugere koblet på inden for 5-6 år.

Og om der ikke er risiko for, at kvaliteten vil blive for ringe.

“Jo, vi er nervøse for dårlig kvalitet. Kvalitet og kvalitetssikring er fundamentet i det, som vi arbejder med, og hvis vi mister det, mister vi alting. Så det er noget, vi våger over,” siger Dick Seger.

Han understreger, at Verisure står for integrationen og hele kvalitetssikringen, når nye produkter kobles på platformen. Og Verisure er selektive, når det gælder samarbejdspartnere.

Udviklerne arbejder på flere projekter. Her er det en amulet, som kan kobles til det intelligente hjem. Det kunne være som hjælp til ældre, og amuletten kunne eventuelt sende alarmer til pårørernde, hvis noget er galt.

Koncentreret arbejde foran computeren i udviklingsafdelingen.

Lyt til Malmø
Mens Verisure allerede har sin platform på plads og adskillige produkter koblet sammen, blev tech-verdenens øjne for alvor rettet mod det intelligente hjem i januar.

Her kørte flere lastbiler forbi Googles enorme pengetank og fyldte dem med 17,5 milliarder kroner for at derefter at losse dem af hos virksomheden Nest, der producerer intelligente røgalarmer og termostater.

Google havde købt sig direkte ind i kampen om at skabe et smart connected home, og it-kæmpen flyttede dermed ind i tusindvis af amerikanske hjem, der allerede benyttede udstyr fra Nest.

Hvis Verisure og Google skulle stille op i en økonomisk boksekamp, ville søgegiganten være et muskelbundt i sværvægtsklassen, mens Verisure i fluevægt måtte kæmpe blot for at holde underbukserne oppe.

Men Dick Seger virker ikke synderlig bekymret over Googles interesse i det digitale hjem. For ham er det nærmest en fordel:

“Jeg ser mere Google som en potentiel samarbejdspartner end en konkurrent,” forklarer Dick.

“Hvis Google kom og sagde: ‘Vi kan skabe noget stort sammen’, så ville vi naturligvis lytte.”

Men måske er det i virkeligheden it-kæmpen, som skulle vende ørerne mod Malmø. Dick Seger er i hvert fald ikke bange for at give Google et par gode råd med på vejen.

Verisure udspringer af et alarmselskab, der naturligvis har sikkerhed som omdrejningspunkt. Det er ikke tilfældet med Google:

“Når man arbejder med sikkerhed, kan man være innovativ, men man kan aldrig tillade at fejle på sikkerhed. Nest-produkter er smarte og simple, men man er nødt til at have nogle basale principper, når man udvikler. Jeg tror, at de glemte ordet sikkerhed,” forklarer Dick Seger, som ikke undgår at virke triumferende.

Han henviser til en nylig sag, hvor røgalarmer fra Nest viste at have en alvorlig sikkerhedsbrist. De kunne slås fra ved at vifte med hænderne, hvilket naturligvis er praktisk ved falske alarmer.

Problemet var bare, at det også kunne ske helt utilsigtet – også når der reelt var en brand.

Derfor blev salget af røgalarmerne stoppet.

Den hvide klods
“Det er til at registrere mus. Det er ikke en musefælde,” siger Dick Seger efter jeg har sat den hvide klods på bordet og ikke har kunnet svare på, hvad det dog er for en ting.

Mus løber typisk helt inde ved væggen selv i fuldkommen mørke, og derfor kan klodsen placeres langs et panel i kælderen eller på loftet.

En sensor registrerer, hvis en mus er kravlet gennem hullet i klodsen, der er udformet som et lille hus.

På mobilen får man en melding om, at der er uventede gæster i boligen, som man næppe har lyst til at byde på en kop kaffe. Produktet lanceres efter sommerferien.

“Det symboliserer meget godt, hvad Verisure vil stå for som brand. Vi vil stå for venlige tjenester. Vi vil gerne registrere musen, men hvis du vil slå den ihjel, det er op til dig,” siger Dick Seger.

“Umiddelbart ser det ud til at være et sjovt projekt, men for os handler det om at vise, at det her er vores DNA: at gøre noget meningsfyldt for mennesker. Det er vores kultur, og det er den retning, som vi gerne vil gå.”

Det lyder altså sammen idealistisk, og jeg fornemmer nærmest et ekko fra fortiden med Googles slogan don’t do evil.

Men med udsigten til inden for en årrække at kunne indsamle massevis af data fra op mod 10 millioner hjem, kan Verisure hurtigt komme til at ramme en guldåre.

Oplysninger og registreringer af brugeradfærd er noget af det, it-giganter som Google og Facebook sælger og skovler penge ind på.

Men Dick Seger afviser:

“Det er deres forretningsmodel. Det er ikke vores. Vores forretningsmodel er at bruge data til at skabe en bedre brugeroplevelse og have fokus på privatliv og sikkerhedsudfordringer,” forklarer han.

Diktafonen pakkes væk. Interviewet er slut, og nu får jeg en guidet tur rundt i udviklingsafdelingen.

Tintin-raketten er flere meter høj, og der er plads til, at man kan sidde og arbejde ved den.

Tintin-raket
Et bord er fyldt med slik, så ingen er i risikozonen for at gå sukkerkolde midt i virvaret af printplader, digitale låse og computerudstyr.

Jeg skyder nogle billeder af Dick og medarbejderne. Pressemanden i den røde blazer hiver fat i mig: Hvor lang tid forventer jeg, at det skal tage med billederne. Han er ikke anmassende. Men jeg kan fornemme, at tiden er ved at være brugt op.

Interviewet har også taget meget længere tid, end jeg havde regnet med. Det er sjældent, at en topchef tager sig så god tid til at fortælle om sin virksomhed.

Jeg forklarer, at jeg er ved at være færdig. Jeg vil bare liiiige have et par billeder af Dick.

“Vi har også en del pressefotos,” forsøger pressemanden sig. “Det lyder godt, men jeg vil gerne tage mine egne,” svarer jeg.

Dick siger ingenting. Han stiller op, som var han en trænet model. Jeg får ham hen til et vindue. På denne overskyede dag falder der blødt lys ind i rummet. “Kan jeg få dig til at kigge ud af vinduet, Dick?”

Klik, klik, klik.

En svensk journalist sidder i en sofagruppe og venter tålmodigt på også at få et interview. Det er åbenbart derfor, at pressemanden gerne vil videre i programmet.

Jeg får sagt farvel til Dick. Vi står ved siden af en flere meter høj Tintin-raket, som den så ud i albummet Månen tur-retur fra 1950.

Dick fortæller, at han i adskillige år har givet sine medarbejdere en lille Tintin-raket, når de har præsteret noget usædvanligt. Noget som peger fremad. Noget visionært.

Medarbejderne har siden kvitteret ved at give ham en stor Tintin-raket som tak.

Det kan godt være, at Sveriges Steve Jobs kan finde på at uddele raketter, men det var næppe sket i Cupertino hos Apple.

Derfor kaldes de ham Steve Jobs
Jeg sidder igen i Audien ved siden af Frej, som kører over Øresundsbroen mod København.

Jeg spørger, hvorfor de egentlig kalder Dick for Sveriges svar på Steve Jobs.

“Det var der engang en journalist, der skrev det om ham,” fortæller Frej.

“Dick har været innovativ i sikkerhedsbranchen, som Steve Jobs har været det i it-verdenen.”

Helt ligesom Steve Jobs er Dick Seger dog ikke. Kun to gange i løbet af dagen hørte jeg ham bruge ordet ‘magisk’, og ‘revolutionerende’ kom slet ikke på tale.

Da Frej har sat mig af på Christianhavns Torv, går jeg mod metroen og kigger efter manden på bænken, som jeg så om morgenen.

Men den ældre herre med den sparsomme påklædning er væk. Det samme er hans pilsnere. Han er næppe taget hjem til et ‘connected home’ og kommer formentlig aldrig til at opleve det.

Uanset om det leveres af Google, Verisure eller nogle helt andre.

Interview: Mindre kontrol af medarbejderne giver mere sikre it-systemer.

Det lyder måske som en selvmodsigelse, men det er ikke desto mindre det, som Niels Christian Juul, lektor i datalogi på Roskilde Universitet (RUC), påstår kunne have forhindret den ulovlige udveksling af data og kontanter mellem Se og Hør og Nets/PBS.

“Når en medarbejder bliver kontrolleret eller overvåget af sin arbejdsgiver, forsvinder tillidsforholdet, og når tilliden er forsvundet, er risikoen for, at data forsvinder, kommet på banen.”

Han mener, at medarbejderen mister ejerskabet og i nogle tilfælde ligefrem vil bekæmpe kontrollen.

“Der er selvfølgelige nogle basale sikkerhedsfaktorer, der skal være på plads som eksempelvis, at medarbejderen kun har adgang til de nødvendige data i de nødvendige perioder.” 

“Det skal vedligeholdes dynamisk og er i sig selv en øvelse, der kan give problemer for mange,” fortæller han.

Kontrol af sig selv
Ligeledes er logning en vigtig sikkerhedsforanstaltning, men den er langt fra skudsikker.

“Ofte er det højt placerede it-personer, der har adgang til følsomme data. De samme it-folk har typisk også adgang til log-filer, og derfor kan det hænde, at de skal kontrollere sig selv, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Så bliver det ræven, der vogter gæs.”

Kan man ikke dele ansvaret ud på flere personer, så man skal være flere om at tilgå data, så en enkelt ansat ikke fristes?

“Det er en mulighed. I gamle dage var man også flere i bogholderiet. En til at føre regnskabet og en til at styre kassen. Men det er ofte vellønnede personer, der sidder på de vigtige poster, og det koster. Derfor ser man ikke denne model så ofte.”

“Det handler i bund og grund om tillid,” vurderer han.

Danmark er da også et land med en lang tradition for tillid mellem medarbejder og arbejdsgiver, men Niels Christian Juul peger på, at det forhold har ændret sig markant igennem de sidste 15 år.

“Vores arbejdskultur har været baseret på tillid, men det er blevet politisk-saboteret gennem new public management, som blandt andre Anders Fogh Rasmussen har været fortaler for. Man vil hellere kontrollere end have tillid. Det gælder mange områder, ikke kun i it-branchen.”

Derfor argumenterer han for, at mindre kontrol vil give en større tilknytning til arbejdet og et langt mere funderet tillidsforhold, hvor man ikke sælger ud af sine data til Se og Hør, fordi man ‘selv ejer’ sit arbejde.

“Har man det godt på sin arbejdsplads, bedrager man ikke sin arbejdsgiver. Så simpelt er det.”

Outsourcing gør distancen
I den konkrete sag får outsourcing’en fra Nets til IBM tingene til at smuldre endnu mere.

“Hvis det er foregået, som mange medier skriver, ved, at opgaven hos Nets er blevet outsourcet til IBM, bliver tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder endnu tyndere. Medarbejderen bliver bare tredje eller fjerde led i en kæde. Det bliver bare data, som man ikke selv ‘ejer’,” lyder hans analyse.

Og når ejerskabet og tilliden forsvinder, vil en medarbejder ifølge Niels Christian Juul ikke have dårlig samvittighed ved at sælge ud af dataguldet.

Så Nets-lækket kunne være undgået ved mindre kontrol?

“Ja, muligvis. Det ville i hvert tilfælde have mindsket risikoen for svindel betragteligt.”

Læs også:
Avis: Kreditkort-spion var ansat i IBM

IBM undersøger Se og Hør-læk

Trenden med, at nye tv-spillere kaster store summer ud for unikt og egenproduceret indhold for at vinde markedsandele foran husaltret, er efterhånden ret veletableret.

I Danmark så vi først Netflix og HBO træde ind på det danske marked og udfordre veletablerede spillere som Yousee og Viasat, mens Amazon, Microsoft og Yahoo nu følger trop. 

I flere udenlandske medier lyder grundtonerne, at fremtidens tv er godt i gang med at blive overtaget af it-giganterne.

Det er dog ikke alle, der nynner med på det soundtrack.

Fylder for lidt
Medie-professor Frands Mortensen fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet er eksempelvis langtfra ved at falde ned af stolen i benovelse over, hvor meget – eller rettere hvor lidt – egenproduceret indhold de nye tv-producenter kommer med.

“Vi har 24 timer i døgnet og 365 dage om året, og i det perspektiv fylder ‘House of Cards’ og andre serier altså ikke særligt meget,” siger Frands Mortensen til Computerworld og fortsætter:

“Ud over HBO, som har produceret tv i mange år, er det altså små forsøg på at lave noget seriøst, som de nye spillere kommer med. Der skal meget mere power til, hvis det virkelig skal batte,” lyder det fra medie-professoren.

Binder indhold til platform
Han er heller ikke specielt begejstret for Microsofts kommende tv-fremstød, Xbox Originals, der ser dagens lys til juni.

For her er tv-seerne tvunget til at kigge igennem en Xbox-konsol eller anden Microsoft-enhed, hvis de vil se drama-, komedie- og dokumentarserier hos it-giganten.

“Der har tidligere været forsøg på at kæde indhold sammen med bestemte platforme, og det er traditionelt ikke noget, som forbrugerne kan lide,” er Frands Mortensen vurdering.

Gælder om at være størst i Danmark
Indtil videre møder hans udsagn opbakning i statistikkens verden.

For en opgørelse fra DR over danskernes tv-kiggeri viser, at Netflix som den største streaming-kanal tegner sig for tre procent af danskernes samlede tv-sening, hvilket svarer til, at Netflix ville være Danmarks sjettestørste tv-kanal.

HBO figurerer slet ikke i den oversigt (på side 30).

Med en produktionsomkostning på op mod en halv milliard kroner for ‘House of Cards’ fremhæver medie-professor Frands Mortensen, at der skal produceres meget af den slags indhold, hvis det unikke indhold alene skal vinde tv-seernes gunst.

“Om en måned eller to er der jo ingen, der taler om ‘House of Cards’ længere, og så skal der ske noget nyt, der igen kommer til at koste kassen,” siger han.

Samtidig mener han ikke, at en public service-station som DR for alvor kommer under pres fra it-giganternes mediesatsninger.

“Disney og Netflix er kæmpeselskaber, men de er slet ikke lige så store som DR her i Danmark, og det er i sidste ende, hvad der betyder noget for at erobre de danske tv-seere,” forklarer Frands Mortensen.

Giganten i kulissen
Ud over de nævnte it-selskaber lurer Google i kulissen med måske den allerstørste online-tv-succes – Youtube.

Online-videositet med mere end én milliard brugere og seks milliarder månedlige videovisninger karakteriserer medie-professoren på følgende måde:

“Youtube kan fås på nettet, på tv og på mobilen, og det er i virkeligheden bare en almindelig konkurrent til de nuværende tv-kanaler. Når det gælder de store begivenheder som VM i fodbold, er der en overproduktion, mens vi stadig mangler at se (gratis, red.) kvalitetsindhold.”

Læs også: 
Lækkede dokumenter: Google på vej med stor tv-satsning

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

Endelig på Netflix – men konsekvenserne kan blive alvorlige