Manglen på opdaterede beregninger af energiforligets konsekvenser får nu Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative til at udsætte de planlagte forhandlinger i energiforligskredsen i dag, tirsdag.

I et brev til klima-,energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) meddeler de tre partiers energiordførere, at de ikke mener, at der er noget at forhandle om, hvis ministeren ikke kan fremlægge opdaterede beregninger, som partierne har bedt om ved et møde i kredsen den 18. marts.

Ifølge Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti drejer det sig om generelle beregninger på energiforligets konsekvenser for forbrugerne og erhvervslivet:

»Mange forhold har ændret sig, siden forliget blev indgået. Blandt andet er vi bekymrede for den lave CO2-kvotepris og konsekvensen for de forudsatte indtægter til staten i den forbindelse,« siger han til Ingeniøren.

Ifølge Berlingske ligger forventningen til CO2-kvoteprisen i 2020 nu på 72 kroner pr ton CO2 mod 176,25 kroner ved aftalen indgåelse.

Dansk Energi beregnede i 2013, at staten stod til at mangle 8,8 millioner kroner fra salg af CO2-kvoter i perioden 2013-2020 ved det da gældende prisniveau.

Partierne er ligeledes meget optaget af en voksende PSO-regning til grøn energi, som godt nok ikke hidrører fra initiativer fra 2012-forliget.

Den voksende PSO regning skyldes især, at markedsprisen på el er faldet, og at forbrugerne således betaler en større andel af den garanterede mindstepris for grøn el. Den samlede elpris inklusive PSO har svinget mellem 38 og 47 øre pr kWh siden 2008.

Ministeren havde ifølge Berlingske ikke svaret politikerne mandag aften, hvorfor forhandlingerne blev aflyst.

I forhandlingerne omkring dem fremtidige energipolitik er også forsyningssikkerhedsafgiften i spil, efter at regeringen selv har foreslået at sløjfe den og erstatte med den med øget indkomstskat.

Skandalen om overvågningen af kendte og kongeliges betalingstransaktioner omfatter nu endnu et it-firma, for det var ikke en Nets-ansat, men en medarbejder hos IBM, som ulovligt solgte fortrolige data til ugebladet Se & Hør.

Det skriver BT, som i første omgang bragte historien om, hvordan Se & Hør-journalister fik besked om kendissers brug af betalingskort i Danmark og i udlandet.

Kilden hos IBM skal angiveligt findes blandt de 71 systemspecialister, som i 2007 blev flyttet fra Nets – der dengang hed PBS – til IBM. Det skete, da IBM overtog hele opgaven med at drive mainframe-systemerne for Nets.

Den IBM-ansatte, der modtog løbende sort betaling fra Se & Hør, sendte typisk 2 til 4 sms’er med flere tips i hver om dagen. Det skete tilsyneladende som en automatisk overvågning, hvor kilden fik besked, når en af de kendte og kongelige på listen fra Se & Hør brugte sit betalingskort.

Skulle der tilføjes et nyt navn på listen, kunne det kun ske på bestemte tidspunkter, hvor it-systemerne var ‘åbne’.

BT har fået navnet på den person, som ifølge BT’s kilder lækkede de hemmelige oplysninger, og har kontaktet vedkommende, som ikke ønsker at udtale sig.

Et besøg på et hospital med computeren koblet til nærmeste ethernet-port vil være et rent tag-selv-bord for hackere.

Det konkluderer sikkerhedschef Scott Erven i den amerikanske organisation Essential Health, som driver cirka 100 hospitaler, klinikker og apoteker i USA. En undersøgelse af it-sikkerheden på hospitalerne har i hvert fald afsløret en kaskade af svage punkter i sikkerheden, skriver svenske Elektroniktidningen.

En hacker med ondt i sinde ville nemt kunne få kontrol over kritiske apparater på sygehusene og for eksempel kunne ændre på morfindoserne til patienter, styre defibrillatoren eller ændre i patienternes journaler og se deres røntgenbilleder.

Mange af systemerne var helt ubeskyttede, og var der adgangskontrol, blev der generelt brugt alt for svage passwords eller de oprindelige standard-passwords, som udstyret blev leveret med.

It-systemet, der gemmer røntgenbilleder, havde en bedre sikkerhed end gennemsnittet med et password og logning af al aktivitet. Men det viste sig, at alle billederne nemt kunne trækkes ud af backuppen i stedet.

Blandt de sikre systemer var for eksempel udstyr til narkose og måling af udåndingsluft, for disse var slet ikke koblet på netværket. Det lykkedes heller ikke sikkerhedsfolkene at få adgang til robotterne, der hjælper under en operation.

En amerikansk dommer har nu beordret Microsoft at udlevere en kundes e-mails, selvom dataene ligger på en server i Irland. Tidligere har Microsoft forsikret kunder om, at kundedata gemt i Europa var ude for amerikansk rækkevidde, men det er de amerikanske domstole tilsyneladende uenige i, skriver Reuters.

Normalt gælder en amerikansk dommerkendelse til for eksempel at ransage et hus kun på amerikansk jord. Men nu har en dommer altså slået fast, at samme regler ikke gør sig gældende for online data.

Dommer James Francis i New York forklarer, at en dommerkendelse til online data er anderledes, fordi det hører under en anden lovgivning kaldet Stored Communications Act. Han mener, at regeringen vil blive alvorligt hæmmet, hvis den fik ansvaret for at koordinere udleveringen af online dokumenter med udenlandske myndigheder.

Microsoft har i en pressemeddelse gjort det klart, at virksomheden ikke mener, at lovgivningen er rimelig, men anerkender dommen.

Samtidig er EU ved at udarbejde en lov, som skal forhindre virksomheder i at dele europæiske data med autoriteter i andre lande, medmindre det eksplicit er tilladt eller indgår i en international aftale.

En talsmand for EU slår fast over for BBC, at det er den klare holdning i EU, at data på europæisk grund ikke bør være direkte tilgængelige for amerikanske autoriteter.

Den amerikanske præsident Barack Obama går aldrig i andet end blå eller grå jakkesæt. Ikke fordi han har noget imod andre farver, men simpelthen fordi han slipper for at spekulere over, hvad han skal have på. Det er nemlig omtrent det samme hver dag.

Robert C. Pozen, lektor ved Harvard Business School, fortæller om præsidentens tøjvalg i en artikel på Harvard Business Review.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit cv på Jobfinder.

Lektoren erkender, at det kan lyde kedeligt, men opfordrer alligevel andre med en travl hverdag til at følge præsidentens eksempel. Det er ganske enkelt sund fornuft at få sig nogle rutiner, så man slipper for at tage stilling til ting, der grundlæggende ikke er vigtige.

Bruger du dit krudt på at træffe en masse beslutninger om trivielle detaljer, spilder du nemlig alt for meget mental energi, som kunne være bedre brugt på vigtige og afgørende beslutninger, fastslår Robert C. Pozen, der også er forfatter til bogen ‘Extreme Productivity: Boost Your Results, Reduce Your Hours’.

Rygdækningen til sine påstande henter han fra flere forskellige undersøgelser, for eksempel eksperimenter, som Kathleen Vohs ved University of Minnesota har udført. De viser, at vores hjerne ikke skelner mellem trivielle valg, faglige valg og eksistentielle valg, men at hvert eneste valg dræner os en smule for energi.

Står du hver morgen og funderer over, hvad du nu skal vælge at tage på i dag, tapper du altså en lille smule af din begrænsede mental energi – og har dermed lidt mindre med på arbejde.

Robert C. Pozen hylder rutinerne og råder til, at vi indfører dem i vores liv, dér hvor de giver mening – og det vil sige områder, hvor det ikke betyder noget, om vi følger det samme mønster.

Det gælder om at spare på de mentale ressourcer. Så måske er det på tide, at du får strømlinet din garderobe, får indført en fast morgenmadsrutine – og i det hele taget ryddet ud i alle de unødvendige valg, du stiller dig selv over for hver dag.

Skal man sætte ét land som ansigt på udflytningen af produktion og arbejdspladser, så er det Kina.

Men sådan bør det ikke være, lyder det nu fra danske forskere på Aarhus Universitet. De konkluderer, at det meget bedre kan betale sig at rykke produktionen til vores nabolande som Storbritannien, Sverige eller Tyskland, skriver Videnskab.dk.

Deres endnu ikke offentliggjorte undersøgelse er blevet til på baggrund af tal fra samtlige større danske virksomheder i fremstillingsindustrien, der har outsourcet dele af deres aktiviteter i perioden 1995-2006.

Den viser, at virksomheder, der har outsourcet til lande med højere lønninger end de kinesiske, får langt bedre resultater.

De vinder nemlig to procent ekstraproduktivitet, 15 procent på produktudvikling og hele 20 procent på eksportintensitet, hvilket indikerer, hvor stor en andel af omsætningen der stammer fra eksport.

»Min undersøgelse viser, at virksomheder generelt bliver bedre af at outsource. Men hvis man ser på, hvilke lande der bliver outsourcet til, så får virksomhederne ikke den positive effekt, hvis de outsourcer til lav- og mellemindkomstlande uden for OECD. Man skal outsource til højindkomstlande; det er dér, man får den positive effekt,« siger Roger Bandick, lektor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, ifølge Videnskab.dk.

Vidensskabssitet har forelagt resultaterne for professor Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet. Han konstaterer, at resultaterne stemmer overens med, hvad han også tidligere er kommet frem til, nemlig at der opnås højere produktivitet ved outsourcing – også kendt som offshoring – til europæiske lande fremfor til Indien eller Kina.

»Alt i alt er der stadig danske virksomheder, der vil finde det optimalt at offshore til Kina, men hovedparten vil nok opleve, at offshoring til europæiske lande er mere fordelagtigt,« siger han.

Fordele på kvalitet og i kultur

De to eksperter har begge bud på, hvordan det kan være en bedre forretning, når virksomhederne ser bort fra lavindkomstlandene.

De forklarer det med, at kvaliteten typisk bliver højere ved at producere i Europa, at dele til produktet lettere kan hentes hjem fra nabolande, samt at kulturforskelle i lande i Asien kan gøre det sværere og dermed dyrere at producere, hvorfor det udhuler besparelsen ved de lave lønninger til medarbejderne.

»Det viser, at man ikke bare skal outsource pr. automatik. Det er vigtigt for virksomheder at tænke over, hvilken produktion de har, og om det er nødvendigt at outsource, eller om man lige så godt kan holde produktionen i Danmark. De bør også overveje, om de hellere skal fokusere på kvalitet i stedet for at forsøge at spare på omkostningerne, når de outsourcer,« siger Roger Bandick til Videnskab.dk.

Den konklusion er Dansk Industri helt med på. Til videnskab.dk siger cheføkonom Klaus Rasmussen, at mange virksomheder fortsat vil rykke produktion til lavindkomstlande, men at det formentlig vil blive mindre hyppigt, at delprocesserne flyttes.

»I den forbindelse er det en meget interessant undersøgelse, og det er fint at få påvist, at det gør sig bredt gældende, at det ikke altid falder heldigt ud at få delprocesser løst i lavindkomstlande. Man skal i hvert fald sikre sig, at kvalitet og forsyningssikkerhed er i orden eller også helt lade være med at producere selv og i stedet lægge hele produktionen derud, hvis markedet vel at mærke ligger samme sted,« fremhæver han.

Den nye metrolov, der skal begrænse forsinkelsen på metrobyggeriet, er fra starten blevet solgt på præmissen om, at beboerne og naboer ville få bedre mulighed for kompensation og genhusning.

Nu viser det sig bare, at Transportministeriet vil fastsætte støjgrænser, der er markant lavere end de nuværende grænser, som er blevet fastlagt af Københavns Kommune. Det vil dermed gøre det sværere for borgere at få kompensation for støjgener, skriver Poltiken.

Ifølge avisen ignorerer Transportminisisteriet i en VVM-redegørelse de støjfaglige anbefalinger, der er sendt til ministeriet fra Miljøstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet og Københavns Kommune.

Det har den konsekvens, at støjgrænsen på samtlige byggepladser vil blive markant lavere end den, der lige nu er fastsat af Københavns Kommune i en række byggetilladelser.

Politiken har lavet en sammenligning af kommunens og ministeriets støjopgørelser, og her er der fundet forskelle fra 5 til 11 decibel i nedadgående retning.

Og da kompensationerne skal udbetales efter Transportministeriets fastsættelse af støjgrænsen og ikke den faktisk tilladte støj, vil beboerne få ringere mulighed for at blive kompenseret.

»Over for offentligheden og Folketinget kører ministeren en spinkampagne om at tilgodese borgerne for at skabe ro om byggeriet. Men hvis ministeriets fejlagtige støjgrænser bliver en realitet, vil ingen naboer her ved Nørrebroparken eksempelvis blive tilbudt genhusning,« siger Peter With Nielsen, talsmand for Foreningen af Naboer ved Nørrebroparken, til Politiken

Eksemplet fra netop Nørrebroparken viser, at der i dag er tilladt støj på 72 decibel om aftenen og 71 decibel om natten. Med ministeriets nye byggetilladelser vil den beregnede støjgrænse for den samme byggefase være hhv. 10 og 11 decibel lavere. Plagede naboer vil først kunne blive genhuset ved nattestøj over 65 decibel efter ministeriets nye fastsættelser, skriver Politiken.

Ignorerer myndigheder

Samtidig har Transportministeriet ifølge Politiken ignoreret tillæg for tone- og impulsstøj på 5 decibel, som ifølge Natur- og Miljøklagenævnet bør anvendes for at danne et retvisende billede af, hvordan støjen opleves ved byggepladserne.

Det betyder, at antallet af erstatningsberettigede naboer kan blive reduceret, hvilket også møder modstand hos Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (Ø).

»Det er uacceptabelt, hvis Folketingets nabopakke ikke kommer til at afspejle den reelle sundhedsrisiko ved at være nabo til en af Metroselskabets byggepladser. De nye lovregler må sikre, at naboerne får en mulighed for at blive genhuset, hvis der er sundhedsfare forbundet med at være nabo til en byggeplads,« siger Morten Kabell til Politiken.

Enhedslisten kalder derfor nu transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

Se Ingeniørens fokus om Metrocityringen

Ministeren afviser dog kritikken med, at ministeriet ikke er forpligtet til at følge anvisningerne med henvisning til en erstatningsafgørelse fra sidste år.

Han skal i dag, tirsdag, stå ansigt til ansigt med berørte naboer på et borgermøde i Københavns nordvestkvarter.

Følg metrobyggeriets udfordringer i din indbakke – abonner på Ingeniørens nyhedsbrev

Regeringens planlagte afskaffelse af den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift vil betyde en væsentlig stigning i CO2-udledningen i forhold til den effekt, som afgiften ville have givet. Derfor vil regeringen kompensere med tre konkrete tiltag, der skal gøre tilbagerulningen mere klimavenlig:

Der skal etableres såkaldte biocovers på lossepladser, nogle lavbundsjorde udtages fra almindelig landbrugsdrift, ligesom der skal etableres et nyt energisparesekretariat.

Samlet vil det ifølge regeringen reducere det danske udslip af drivhusgasser med, hvad der svarer til 350.000 ton CO2 årligt. Heraf står biocovers for langt størstedelen: 300.000 ton.

Biocovers er bioaktive afdækningslag, der etableres over affald på lossepladser med organisk materiale, der afgiver metangas. Dermed begrænses udslippet af metangas og i stedet udledes CO2. Fordelen ligger i, at metangas har en opvarmningseffekt, der er mellem 21 og 25 gange højere end CO2.

Regeringen har fundet tiltaget i det såkaldte virkemiddelkatalog – en tværministeriel rapport med en række konkrete klimatiltag fra 2012. Heraf fremgik det, at netop biocovers var et af de særligt attraktive tiltag, da den såkaldte skyggepris var meget lav sammenlignet med andre løsninger med en udgift på blot 77 kroner pr. ton CO2, der blev sparet. Skyggeprisen er de samlede samfundsøkonomiske fordele og ulemper.

Usikre beregninger

Effekten i virkemiddelkataloget var dog vurderet til at være 390.000 ton mod de anslåede 300.000 ton, regeringen i denne omgang præsenterer.

Ifølge René Møller Rosendal, specialkonsulent i interesseorganisationen Dansk Affaldsforening, kan den reducerede effekt skyldes et mere konservativt skøn. Organisationen kritiserede blandt andet beregningerne, da de kom i 2012, på trods af at den ser biocovers som en fornuftig løsning.

»Kæden hopper lidt af for regeringen, når de regner ud, hvor meget man kan få ud af projektet. Det er venstrehåndsarbejde, hvor der ikke er regnet på et helt anlæg, og der er rigtig mange usikkerheder,« fastslår René Møller Rosendal og tilføjer:

»Beregningerne er lettere optimistiske, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er en god løsning. Der er ingen tvivl om, at man kunne hente nogle CO2-midler med biocovers, og der er et forholdsvist stort potentiale.«

Dansk Affaldsforening understreger blandt andet, at hvor metangassens opvarmningseffekt i dag angives til at være 25 gange større end effekten for CO2, var det indtil for et par år siden god latin, at opvarmningseffekten ‘kun’ var 21 gange større. En mindre forskel, der dog påvirker regnestykket af biocover-løsningens effektivitet i den positive retning.

I virkemiddelkataloget, hvor biocovers kaldes for ‘en ret betydelig emissionsreduktion’, understreges det, at der er en ‘betydelig usikkerhed’ om effekten af biocovers.

I alt er der ca. 2.500 gamle, ukontrollerede lossepladser, hvoraf det vurderes, at 100 har potentiale for biocovers. Herudover kommer de 31 deponeringsanlæg til blandet affald og syv til farligt affald, der eksisterer. Det giver samlet omkring 138 anlæg på landsplan, hvor det er muligt at konstruere et biocover, lyder vurderingen i virkemiddelkataloget. Det skal dog bemærkes, at én losseplads sagtens kan have flere anlæg, og det reelle antal berørte lossepladser kan derfor være lavere.

Forslaget om at afskaffe forsyningssikkerhedsafgiften kommer fra skatteminister Morten Østergaard (R). Skatteministeriet afviser dog at kommentere beregningsgrundlaget for de nævnte besparelser og henviser i stedet til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Her vil man heller ikke kommentere på det, som ministeriet kalder for igangværende forhandlinger.

Ingeniøren ville gerne vide, hvorfor lige netop disse tre forslag er valgt, og hvorfor der ikke er valgt yderligere forslag til at dække den øgede CO2-udledning.

Ting er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være. Det gælder også for fødevarer, hvor den hundedyre italienske jomfruolivenolie kan vise sig i virkeligheden at være billig olivenolie fra Tunesien.

Den form for forfalskning af flydende fødevarer vil schweiziske forskere fra det tekniske universitet i Zürich gerne være med til at sætte en stopper for. Derfor har de udviklet en billig metode til at mærke den ægte vare, så forfalskninger kan afsløres. Resultatet er beskrevet i tidsskriftet ACS Nano.

Forskerne tog udgangspunkt i dna-molekylet, som er ideelt som informationsbærer. Et lille stykke dna kan fungere som en slags usynlig stregkode i en væske som for eksempel jomfruolivenolie, så man med en hurtig dna-analyse kan finde ud af, om olien nu også er, hvad den giver sig ud for at være.

Problemet med at bruge dna til mærkning er dog, at det ikke er et særlig robust molekyle. Det nedbrydes hurtigt, hvis det udsættes for lys eller temperatursvingninger. Derfor er det nødvendigt at kapsle molekylet ind, hvis det skal bruges i fødevarer.

Forskerne pakkede dna’et ind i en beskyttende skal af siliciumdioxid, men først fik de dna-molekylerne til at hæfte sig til nanopartikler af jernoxid. Så kan dna-mærkerne nemlig nemt fiskes op med en magnet.

Der er kun brug for en milliontedel af et gram dna-partikler pr. liter væske, der skal mærkes, og forskerne anslår, at det kan gøres for noget i retning af 0,1 øre pr. liter. Partiklerne er så små, at de ikke er til at få øje på, og de er helt uskadelige at indtage.

Hvis en dyr, dna-mærket olivenolie er blandet op med en langt billigere olie, vil koncentrationen af dna-partikler blive mindre, og det kan en analyse afsløre.

Omkring årsskiftet gennemførte Interpol og Europol en fælles operation, hvor mere end 131.000 liter olie og eddike blev afsløret som forfalskninger, så problemet er reelt. Metoden kan dog også bruges til at mærke mange andre væsker end madolie. Forskerne har vist, at den også virker i benzin og kosmetisk bergamotolie.