Ejerne af det danske spilfirma Kiloo, de to silkeborgensiske brødre Jacob Jensen og Simon Møller Jensen, trækker i alt 76 millioner kroner ud i udbytte, skriver Børsen.

Det sker, efter at selskabets overskud er vokset ganske betydeligt i 2013, hvor Kiloo landede et overskud før skat på 112 millioner kroner.

Kiloo bygger på spillet Subway Surfers, der er et såkaldt freemium-spil, der er gratis at downloade, men som indeholder forskellige tilkøbs-modeller inde i spillet.

Det har så mange benyttet sig af, at det har sikret de to brødre den massive vækst i indtjeningen.

Ikke alle er imidlertid lige glade for modellen med de såkaldte in-app-køb.

Således har Kiloo tidligere været i DR-programmet Kontant, fordi en syv-årig dansk pige uden at opdage det spillede for 10.384 kroner på sin fars iPad – blandt andet ved at spille Subway Surfers.

Det kan du læse mere om her: Syv-årige Karla købte for 10.384 kroner på iPad’en.

Subway Surfers er blevet downloadet mere end 400 millioner gange.

Du kan læse Computerworlds guide til at undgå, at børnene ripper dit kreditkort her: Undgå at ungerne ripper kreditkortet på din iPad.

Den person, som ifølge dagbladet BT i årevis udleverede dybt fortrolige og private oplysninger om kendte og kongeliges kreditkort-brug til Se & Hør, var ifølge BT’s oplysninger ansat i computergiganten IBM’s danske afdeling, mens misbruget fandt sted.

IBM overtog i 2007 ansvaret for driften af mainframes samt servere og netværk fra PBS, Pengeinstitutternes Betalingsservice, det nuværende Nets.

I den forbindelse blev 71 it-specialister flyttet fra PBS til IBM - og Se og Hørs kilde var angiveligt én af disse systemspecialister, skriver avisen.

Nets oplyste i går, at firmaet undersøger sagen, som ifølge kommunikationskonsulent Ulrik Marschall er i den helt alvorlige ende af skalaen. Nets vil dog lige nu ikke løfte sløret for, hvordan man kontrollerer, om firmaets medarbejdere uretmæssigt stikker næsen i dybt private data.

“Vi har sat en undersøgelse i gang for at få afdækket, om det her har kunnet ske, som det er beskrevet. Det er noget, vi tager meget alvorligt,” siger Ulrik Marschall.

Ifølge BT’s oplysninger fremsendte den pågældende it-specialist ofte flere gange om dagen sms-beskeder til én eller to udvalgte journalister på Se og Hør, hvor kendtes og kongeliges kort-betalinger var listet med dato, tidspunkt, sted og beløb.

Ofte fremgik to-fire transaktioner af samme sms, og journalisterne på Se og Hør havde den oplevelse, at den pågældende kilde ‘automatisk’ modtog en varsling fra Nets’ systemer, når personer, der var omfattet af bladets overvågning, brugte deres kreditkort.

Det var også oplevelsen på Se og Hør, at den pågældende it-specialist hjemmefra kunne tilgå Nets-systemerne, skriver BT.

Telegiganten TDC sælger sine aktier i sine to finske datterselskaber og drosler dermed ned for sine aktiviteter uden for Danmark.

Køberen af de to selskaber – TDC Oy og TDC Hosting OY – er det finske teleselskab DNA Oy, som betaler godt en milliard kroner kontant – eller 154 millioner euro – for ejerskabet til de to selskaber.

En del af pengene fra salget skal bruges til at nedbringe TDC’s gæld. Desuden er omkring en halv milliard kroner øremærket til investeringer i resten af koncernen.

Som en del af milliardhandelen har TDC og DNA indgået en strategisk samarbejdsaftale, som betyder, at TDC fortsat kan levere services til eksisterende og nye pan-nordiske og internationale kunder, som opererer i Finland og de øvrige nordiske lande.

Den finske milliardhandel afhænger dog af godkendelse fra de finske konkurrencemyndigheder, som forventes at være på plads inden sommer.

TDC har tidligere på året trukket aktiviteter ud af de baltiske lande, ligesom en større organisationsændring har ført til personudskiftninger i den danske del af koncernen.

Læs også:

TDC ansætter ny it-chef – her er hun

Tidligere TDC-direktør har fået nyt job i dansk virksomhed

Klaus Høeg-Hagensen har valgt at fratræde sin stilling som administrerende direktør for Stofa efter tre år i spidsen for tv- og bredbåndsvirksomheden.

Klaus Høeg-Hagensen har været ankermand i salget af Stofa fra den tidligere ejer Ratos til energi- og telekoncernen Syd Energi (SE) i 2013.

“Det har været en stor fornøjelse for mig at være en del af tre vigtige år for Stofa. Med salget til SE og den første del af fusionen overstået føler jeg, at min rolle er ovre, og at andre må til,” siger Klaus Høeg-Hagensen, som også fortæller, at han ikke har konkrete planer om fremtiden endnu.

Ny chef skal findes
Stofa fortæller, at arbejdet med at finde en ny direktør for firmaet nu er sat i gang, og indtil den helt rette kandidat er fundet, vil Niels Duedahl, der er administrerende direktør i SE, overtage rorpinden i Stofa.

Og hans primære opgave definerer han således:

“Nu er den første, krævende del af sammenlægningen af SE og Stofa ved at være gennemført, og det vigtige arbejde med at få kunderne til at mærke både de produkt- og driftsmæssige gevinster samt kulturelle værdier, som SE og Stofa står for, ligger forude. Det bliver en topprioritet for SE i den kommende tid,” siger Niels Duedahl om sit nye job.

Ifølge Stofa forsyner virksomheden cirka 600.000 danske husstande med tv og radio. Heraf har 350.000 husstande mulighed for at få bredbånd og telefoni via kabel-tv-stikket.

Læs også:
Bøvl med Wi-Fi? Sådan toptuner du det trådløse net

Derfor er det ikke længere fy fy at dele sit Wi-Fi

Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Firmware-fadæserne rammer os igen og igen: Her er forklaringen

Helt vildt og tovligt: Så meget knuselsker vi Wi-Fi

“Helt overordnet kan vi ikke gøre alle 4,3 millioner brugere helt tilfredse. Men vi kan gøre det bedst for flest“.

Administrerende direktør Henrik Andersen fra e-Boks.

E-boks, der er ejet af Nets, har netop landet et nyt rekordoverskud.

Men flere debattører i Computerworlds debatforum er mildt sagt ikke imponeret af tjenesten, som cirka fire millioner danskere anvender.

I debatforummet sætter Johannes Sebastian spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er overraskende, at e-Boks, der blev stiftet af Post Danmark, PBS og KMD i sin tid, blev en succes. 

“Også når man bliver foræret de-facto- og monopol-status? Gad vide hvor meget tabt innovation, arbejdspladser og ikke mindst konkurrence, e-Boks har resulteret i…,” lyder den hårde kritik.

Samtidig får brugervenligheden hos e-Boks-løsningen et skud i mellemgulvet.

“Til gengæld er min brugeroplevelse ikke god, jeg er tvunget til det tunge NemID og java-ventetids-login, jeg kan ikke videresende til egen e-mail, der er ingen integration til OneDrive, Google Drive etc.,” hedder det fra debattøren.

En anden debattør, R Jensen, konstaterer, at det jo ret beset bare er som en mail “og bliver ikke brugt til noget særlig, det eneste jeg modtager derigennem er pensionsblade, som jeg ikke ønsker, samt indkaldelse til syn på bil.”

Også Anders Lorentsen angriber brugervenligheden.

“Når man nu har kæmpet sig ind i systemet med NemID og endelig ankommer til sin indbakke, kunne de så ikke opfinde det der smarte koncept med at kunne emaile dokumenter ud af e-Boks (indsæt selv ironi),” lyder det fra ham.

Direktør: Vi er i konkurrence og brugervenlige
Direktør Henrik Andersen fra e-Boks tager kritikken fra debattørerne alvorligt og siger samtidig, at man faktisk arbejder indgående med brugervenlighed i det daglige.

“Vi har omkring seks millioner login om måneden, og hver 1.000 bliver præsenteret for nogle spørgsmål om blandt andet brugervenligheden,” siger han.

Også via Epinion har e-Boks i mange år udtaget 8.000 netbanksbrugere, der får spørgsmål om brugervenlighed.

Endelig lytter man løbende til både ris og ros på blandt andet Facebook, forklarer direktøren.

“Helt overordnet kan vi ikke gøre alle 4,3 millioner brugere helt tilfredse. Men vi kan gøre det bedst for flest,” siger Henrik Andersen.

Han erkender, at der er en balance mellem brugervenlighed og sikkerhed.

For faktisk har e-Boks flere gange undersøgt muligheden for, at man kan videresende dokumenter.

“Men det har Datatilsynet kraftigt frarådet os. Det samme er tilfældet i Norge,” siger Henrik Andersen.

“Men når det så er sagt, er det noget, vi fortsat udfordrer af hensyn til brugervenligheden.”

Sætter man de seks millioner månedlige login over for antal opkald til supporten, lander procenten på 0,08 procent.

“Og halvdelen af dem vedrører reelt ikke spørgsmål om e-Boks, men om NemID, opdateringer af programmer og alle mulige andre ting,” forklarer Henrik Andersen.

Imidlertid understreger Henrik Andersen, at e-Boks tager brugervenligheden meget alvorligt og løbende arbejder på at forbedre den.

Faktisk vil der snart komme nyt på den front, røber han – uden dog at ville gå i detaljer på nuværende tidspunkt.

Hvad angår monopol-kritikken, er reaktionen den, at e-Boks i dag er i hård konkurrence.

“Vi vandt udbud på det statslige område i Danmark og vandt også udbud i Norge,” forklarer direktøren.

Efter en række måneder uden en reel topchef ved roret har finske Nokia udnævnt Rajeev Suri til ny administrerende direktør for selskabet.

Udnævnelsen kommer få dage efter, at Microsoft formelt har overtaget det finske selskab efter en købsaftale mellem Microsoft og Nokia faldt på plads sidste efterår.

Den formelle overtagelse har ladet vente på sig af forskellige juridiske og lovgivningsmæssige årsager.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden

Netværkschef
Rajeev Suri kommer fra en stilling som øverste chef for Nokias netværks-division, NSN, der indtil sidste sommer var et joint venture med tyske Siemens.

Han har stået i spidsen for dette selskab siden 2009 og har blandt andet gennemført en meget omfattende restrukturering af selskabet.

Netop netværks-delen kommer til at udgøre en væsentlig del af det nye Nokias omsætning.

Det nye Nokia bliver opdelt i tre forretningsområder, nemlig netværkdivisionen, kort-forretningen Here samt en teknologi-division (‘Technology’), der skal fokusere på patenter og udvikling af nye teknologier inden for eksempelvis radio, energi-besparelse og lignende.

Hans hovedopgave bliver nu at overbevise det pressede selskabs investorer om, at der venter en gylden fremtid forude.

Nokia var engang verdens uden sammenligning førende mobilselskab, men missede startskuddet, da Apple i 2007 pludselig satte smartphone-bølgen i gang med lanceringen af den første iPhone.

Siden har Nokia kæmpet for igen at få fodfæste på markedet.

Det kan du læse mere om her: Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet.

Udbetaler formue
Samtidig med udnævnelsen af Rajeev Suri vil Nokia udbetale omkring 20 milliarder kroner i dividende til sine investorer.

Det sker som en slags plaster på såret, efter Nokia sidste år ikke udbetalte udbytte til investorerne for første gang i selskabets 149-årige historie.

Afløser Elop
Formelt afløser Rajeev Suri den tidligere topchef Stephen Elop, der trak sig for syv måneder siden, da aftalen med Microsoft faldt på plads: Tak for hjælpen – Elop scorer 140 millioner i fratrædelse

Stephen Elop er i dag topchef for Microsofts såkaldte Devices Group, der står for blandt andet mobiltelefoner, Xbox, Surface og lignende.

Med Microsofts overtagelse af Nokia skifter Nokia Devices and Services navn til Microsoft Mobile Oy.

Denne afdeling skal udvikle, producere og distribuere mobiltelefoner under Lumia- Asha og Nokia X.

Det anerkendte medie MIT Technology Review bringer en liste med 10 teknologier, der vil kunne få et gennembrud her i 2014.

Kendetegnende for alle de teknologier, forskningsmediet udpeger, er, at de kan hjælpe med at løse svære problemer i verden eller gøre det muligt at bruge teknologi på helt nye måder.

“Det er gennembrud, der vil få betydning i årene frem,” skriver MIT Technology Review.

Du kan læse mere om de forskellige teknologier her, men her er listen i overskriftsform:

1) Droner i landbruget
Dronerne bliver stadig billigere, sensorerne bliver mere avancerede, og mulighederne for at tage billeder og optage video giver landmænd helt nye muligheder, mener Technology Review.

2) Ultra-private smartphones
Efter Snowden-sagen vil nye smartphones med bedre sikkerhed og privacy få et gennembrud.

3) Brain mapping
Hjerneforskere vil med nye kort-teknologier kunne se hjernens strukturer langt mere detaljeret og på den måde bedre kunne forstå hjernens kompleksitet.

4) Chips a la hjernen
MIT Technology Review fremhæver også en ny type mikroprocessorer, der i højere grad vil fungere som en hjerne end som traditionelle chips.

På den måde vil computere få en langt bedre fornemmelse af, hvad der foregår omkring dem, mener mediet.

5) Ændringer af gener og arveanlæg
Gen-forskningen vil få helt nye muligheder for at lave mutationer og få nye måner at studere komplekse hjernesygdomme på.

6) 3D-print i mikro-skala
3D-printere har allerede været et hot emne i flere år, men 2014 kan måske blive året, hvor man man får helt nye muligheder for at 3D-printe i mikroskala, så anvendelsesmulighederne øges betragteligt.

7) Mobile samarbejdsløsninger
MIT Technology Review tror, at smartphones nu endelig får den produktivitets-software, som kan skabe et mobilt collaboration-gennembrud.

8) Computer-briller
Meget er allerede blevet sagt og skrevet om computer-briller og virtual reality, der så småt begynder at vinde frem. Ifølge denne liste vil 2014 blive året, hvor teknologien endelig opnår et gennembrud.

9) Terrængående robotter
Maskiner, der har menneskets balance og agilitet, så de kan arbejde i langt mere besværligt terræn.

10) Fremtidens energi
Det sidste teknologi-gennembrud, der fremhæves af MIT Technology Review, er smart vind- og sol-energi, der vil bygge på big data og kunstig intelligens.

Læs også:

Her er de så: De 10 vigtigste it-trends for dig i 2014

Disse fem it-områder skal du bruge penge på i år

Smartphone-markedet har siden den første iPhone tilbage i 2007 udviklet sig med en hast, der kan gøre selv den mest hærdede gadget-freak forpustet.

Producenterne spytter ny hardware ud i ét væk, og der findes i dag smartphones i alle prisklasser, i alle størrelser og med alverdens forskellige specifikationer og funktioner.

I forhold til operativsystemerne er det mere overskueligt, hvad der er at vælge imellem.

Selv om der er kommet nye alternativer som Firefox OS og Tizen, er det Android, iOS og Windows, der støvsuger stort set hele markedet for kunder.

Mens det er svært at se, at eksempelvis Firefox OS vil få det store mainstream-gennembrud, er det et mere åbent spørgsmål, hvordan styrkeforholdet imellem de tre store platforme – Android, iOS og Windows Phone – vil udvikle sig? 

Sådan ser det ud nu
Ifølge IDC var der Android installeret på 78,6 procent af de smartphones, der blev solgt på verdensplan i 2013.

iOS opnåede en markedsandel på 15,2 procent, Windows Phone landede på 3,3 procent, og BlackBerry opnåede en global markedsandel på 1,9 procent ifølge IDC-opgørelsen.

Men en ting er det aktuelle styrkeforhold – noget helt andet er, hvordan det vil se ud om bare 12-18 måneder?

Vi er interesseret i at høre, hvilken platform du forventer at vælge, når du skal have din næste smartphone?

Hvis du kun har en arbejdsgiverbetalt smartphone, markerer du i afstemingen herunder den platform, som du venter, at din arbejdsgiver vil stille til rådighed – eller den du vil vælge, hvis der er flere løsninger at vælge imellem på arbejdspladsen.

Start gerne med at markere, hvilken smartphone-platform du anvender i dag.

Afgiv din stemme her