Værktøjet Google Analytics er populært, også blandt europæiske offentlige institutioner. Værktøjet hjælper ikke bare hjemmesideindehavere med at forstå brugrenes adfærd på siden. Det lader også Google få indblik i værdifulde brugsdata fra en hjemmeside, der anvender værktøjet.

En ny undersøgelse fra et foretagende, der kalder sig Web Analytics Alliance (WAA) viser, at adskillige institutioner i EU er storforbrugere af netop Google Analytics. Og dermed genererer de altså data, der understøtter Google i stedet for europæiske alternativer.

Det skal ses i lyset af, påpeger WAA i en pressemeddelelse, at EU samtidigt på den ene side gerne vil støtte en digital udvikling på det europæiske marked, men ved at bruge værktøjer som Google analytics er det reelt amerikanske virksomheder som Google, der bliver støttet.

»Den europæiske union udvikler en digital dagsorden og bruger milliarder af euro på at promovere digitale forretninger i Europa. Det ville være et smart træk at beholde sådan relevant data om web-brug inden for EU,« siger Christian Sauer, CEO i Webtrekk – den ene af de to analysevirksomheder bag WAA – ifølge pressemeddelelsen.

Den anden virksomhed er Gemius.

Meddelelsen fremhæver desuden, at Google Analytics tidligere har været i de europæiske datamyndigheders søgelys i forhold til, om produktet overtræder europæisk datalovgivning.

I den forbindelse nævnes det, at Europa Parlamentet er en af Google Analytics-brugerne, hvilket WAA finder bekymrende, da parlamentets websted reflekterer politiske holdninger, og at sådanne data betragtes som følsomme.

WAA har sendt et åbent brev til EU-parlamentsmedlemmerne for at få dem til at tilvælge europæiske webanalyse-værktøjer i stedet. I brevet oplister WAA en række europæiske alternative analyseværktøjer:

Webtrekk, Gemius, AT Internet, Etracker, Econda, Wired Minds, Mindlab, Odoscope, Piwik

»Ved at anvende værktøjer til webanalyse, der behandler data i Europa, vil løfterne fra kansler Merkel, President Hollande og andre politikere om at styrke europas digitale industrier bliver oversat til konkret handling,« siger Kimon Zorbas på vegne af Web Analytics Alliance ifølge pressemeddelelsen.

Ifølge undersøgelsen fra WAA, så anvender 92,5 pct. af de 62 europæiske undersøgte hjemmesider Google Analytics. Det gælder blandt andet Europa Parlamentet og Europarådet.

Apple har netop udgivet en firmwareopdatering til virksomhedens nyeste AirPort-routere, der skal lukke det omstridte Heartbleed-hul i OpenSSL. Det skriver Mashable.

Virksomheden havde ellers i følge Mashable tidligere meldt ud, at hverken iOS eller OSX har “inkorporeret den sårbare software” og at deres web-services desuden heller ikke var berørt af Heartbleed.

Men det gjaldt altså ikke for visse modeller af virksomhedens routere. De berørte modeller er de nyeste AirPort Extreme og Time Capsule-routere med 802.11ac, der blev udgivet i 2013.

Apple skriver i forbindelse med firmwareopdateringen, at fejlen i sjældne tilfælde ville kunne give en angriber adgang til informationer fra routernes proces-hukommelse.

Derfor anbefaler virksomheden altså nu alle brugere at opdatere deres routere med den nyeste 7.7.3-firmware.

I USA arbejder det uafhængige teleagentur FCC på et nyt regelsæt, der giver internetudbydere mulighed for at sælge særlige motorvejsforbindelser til onlinetjenester som Netflix, Amazon og Google, der har behov for stor båndbredde og hastighed.

I følge New York Times anses forslaget for en massiv kovending i forhold til Federal Communications Commissions (FCC) tidligere holdning, der modsat gik på at beskytte netneutraliteten på internettet.

Netneutralitet går blandt andet ud på at sikre, at alle internetbrugere har lige adgang til internettet og dets ressourcer. Men derudover har debatten netop også gået på, at båndbredesultne tjenester som Netflix og Skype ikke skal kunne diskrimineres af internetudbyderne, fordi deres tjenester bruger meget båndbredde.

Men i følge New York Times kilder, der er blevet briefet om forslaget, vil de nye regler både give internetudbyderne mulighed for at forhandle uafhængige aftaler med internetvirksomheder og samtidig tage forskellige takster for at give den enkelte tjeneste adgang til den nødvendige båndbredde.

Læs mere om sagen her.

Den klassiske windows startmenu bliver allerede bragt til live med en ny opdatering i august.

Det skriver Techcrunch.

Den nye startmenu vil kombinere det klassiske udseende fra tidligere Windows-udgaver med de mere moderne Windows 8-elementer, som fliser, der kommer til at optræde i menulinjen.

Startmenuens genopstandelse blev ellers annonceret i forbindelse med den nye Windows 8.1-opdatering, men ifølge den mangeårige Microsoft-observatør arbejder Microsoft på at styrke deres udvikling af Windows, sådan den omfatter flere årlige opdateringer af Windows.

Det er tilsyneladende i forlængelse af denne strategi, at startmenuen bringes tilbage.

23 danske myndigheder er endnu ikke klar til Digital Post.
Mens borgerne skal have oprettet digitale postkasser inden deadline 1. november, så tager de offentlige myndigheder det anderledes afslappet. En hurtig gennemgang af adressebogen på Digital Post viser nemlig, at 23 af de forpligtede myndigheder stadigvæk ikke er kontaktbare via den for borgerne lovpligtige kommunikationskanal – lang tid efter deres deadline 1.november 2010.

Allerede for knap et halvt år siden afslørede Version2, at mange af myndighederne stadig ikke kunne kontaktes på Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen lovede at tage hånd om sagen, men der er tilsyneladende ikke sket meget siden.

Den slags forsinkelse tolereres dog ikke den anden vej rundt. Om lidt over et halvt år er det nemlig slut med papirbreve fra det offentlige. Digital Post bliver obligatorisk for alle danskere over 15 år, og hvis man ikke har oprettet postkassen inden 1. november, så opretter det offentlige den på vegne af borgeren.

Under alle omstændigheder stopper papirbrevene, og det bliver borgerens eget ansvar at læse og reagere på vigtige meddelelser i den digitale postkasse.

Kritiseret tvangsdigitalisering

Digital Post har været genstand for kritik over flere omgange. Blandt andet kortlagde to forskere i september 2013 myndighedernes svarprocenter, der var så lave, at forskerne decideret frarådede borgerne at anvende Digital Post. To måneder senere kom det frem, at myndighederne kan rette i afsender/modtager-feltet i borgerens indbakke – en sag som ombudsmanden senere gik ind i.

I februar måned viste en gennemgang af systemets økonomi, at Digital Post har kostet kommunerne millioner af kroner i beskåret bloktilskud, og KL indrømmede, at man ikke efterregner, om de forventede besparelser ved brug af Digital Post, der ligger til grund for det beskårne bloktilskud, rent faktisk realiseres i praksis. Og så er der altså myndighedernes manglende tilslutning til det system, som borgerne er tvunget til at bruge.

Tre år og en liste senere

Version2s afdækning af myndighedernes manglende tilslutning til Digital Post fra november affødte kritik fra blandt andet Venstre. Det fik i december måned Bjarne Corydon til at melde ud, at Digital Post alligevel ikke var relevant for alle myndigheder, at de ikke var forpligtede til at svare på det, og at der skulle udfærdiges en liste over de myndigheder, der skulle være kontaktbare.

Listen blev lavet på den måde, at myndighederne på frivillig basis meldte ud, om de vurderede, at de skulle være kontaktbare på Digital Post.

Men af myndighederne på listen der altså stadig 23, der ikke er på Digital Post.

Lone Berglykke er Kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for Digital Post. Og hun er langt fra tilfreds med myndighedernes manglende tilmelding.

»Nu skal det bringes i orden, og vi tager nu kontakt til det enkelte departement og tilbyder udførlig vejledning i forhold til at blive klar til Digital Post. Men vi skærper også tonen. Hvis man har sagt, at man vil være kontaktbar, så skal man også være det.«

Er de resterende 23 myndigheder kontaktbare på Digital Post, når jeg som borger skal være det til november?

»Jeg så jo helst at de alle sammen var det nu, så det skal de helt sikkert være.«

Kan I gøre noget i praksis, hvis myndighederne ikke makker ret?

»Nej det kan vi faktisk ikke i praksis. Men en myndighed er jo forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik, og henvendelser fra borgerne skal besvares. Så når man står som kontaktbar myndighed, så skal man også være kontaktbar – sådan er det bare.«

Er det lovpligtigt for myndighederne at være kontaktbare?

»Nej, det er ikke lovpligtigt for dem. Men de har sagt, at de er kontaktbare. Så de kommer til at udstille sig selv, hvis de ikke bringer det i orden. De burde være på nu,« siger Lone Berglykke til Version2.

Endnu en gang oplever Skat store problemer med et af deres digitale systemer, da opkrævningssystemet Skattekontoen, som registrerer danske virksomheders skattebetalinger, er blokeret.

Det skriver Politiken.

Systemet er ikke i stand til at give virksomhederne besked, hvis de ikke har betalt skatteregningen, og det er et problem, da de ubetalte regninger ikke må sendes til inddrivelse i Skats andet skandaleramte EFI-system, før virksomhederne er tydeligt underrettet om, at de skylder penge.

Ifølge en redegørelse til Folketingets skatteudvalg ligger der ubetalte regninger i størrelsesordenen otte til ti milliarder kroner, som stadig ikke er blevet sendt til inddrivelse.

»Fejlen betyder, at man simpelthen ikke kan komme i gang med at inddrive pengene, og det store spørgsmål er jo dels, om man får systemet til at virke, og mere væsentligt, om statskassen kommer til at tabe pengene på grund af denne her fejl,« siger skatteadvokaten Eduardo Vistisen til Politiken.

Over for avisen understreger Skats inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, at Skattekontoen på mange områder fungerer, som den skal, hvor der dog er problemer med at tilskrive rente på gælden for de virksomheder, der ikke har fået betalt til tiden, ligesom det halter med at gøre virksomhederne opmærksomme på, at betalingsfristen er overskredet.

»Men det, vi kan se nu, er, at problemerne omkring rentetilskrivningen er faldet på plads, og derfor kan vi – når vi når lidt ind i maj måned – også få givet en stor del af virksomhederne besked om gælden, så vi kan begynde at overføre store beløb til EFI og tage fat på den egentlige inddrivelse af den gæld, der ikke er betalt,« siger direktøren til Politiken.

Netop EFI-systemet har også været kilde til hovedpine i Skat. Systemet blev hele seks år forsinket, hvilket har betydet, at Skat længe ikke har kunnet inddrive gæld til staten, og et stort antal gældssager er i fare for at blive forældede, hvorfor staten kan gå glip af flere milliarder kroner.