Mange forbinder nok opstartsvirksomheder med helt unge it-løver, der giver den gas med projektet i en nedlagt garage akkompagneret af rockmusik i hovedtelefonerne og rigeligt med Redbull indenfor rækkevidde.

Men sådan behøver det ikke at være.

Swipx er startet af en garvet, tidligere IBM-mand, og kontoret ligger et blødt stenkast fra flagskibsvirksomheden A.P. Møller på en af landets mest eksklusive adresser i hovedstaden.

“Vi bor her dog kun midlertidigt, til vi rykker til nye lokaler i Aarhusgade (på Østerbro i København, red.) ” fortæller stifter og idemand, Svend Erik Kundby-Nielsen, efter vi har bænket os ved skrivebordet med danskernes obligatoriske mødedrik – en kop kaffe – på bordet. 

Ud over stifteren består firmaet foreløbig af endnu en fuldtidsansat, som er marketingdirektør, Peter Berg.

Hjælper med at finde den rigtige software
Swipx har gjort det til sin forretningsmodel at finde nøjagtig den software, som en køber står og mangler til sin virksomhed.

Det gør man ved at invitere softwareleverandørerne til at registrere sine produkter, og specificere deres egenskaber, hvorefter oplysningerne samles i en database. Fra den modsatte side af cloud-løsningen kan software-hungrende firmaer så specificere og indtaste behovene til en ny it-løsning.

Mellem de to parter ligger så en algoritme, der så kan finde de bedst egnede softwareprodukters til køberen. Finde det rigtige match.

Det er gratis for virksomhederne at registrere programmerne, og det er ligeledes gratis at komme med en forespørgsel på en ønsket løsning.

Swipx har foreløbig opdelt og defineret 12 forskellige forretningskategorier, eksempelvis sikkerhed og HR, der kan søges produkter indenfor.

Hvis det er gratis for begge parter, hvordan skal I så tjene penge?

“Det er gratis at melde sig til og få sit produkts egenskaber tilknyttet til tjenesten. Ligeledes er det ikke muligt at købe sig til en høj position i forbindelse med et søgeresultat. Resultaterne er baseret på det bedste match mellem kundens behov og software-løsningens egenskaber. Men det er muligt at tilkøbe to tillægsprodukter til softwareprodukterne,” fortæller han.

Den gratis registrering består eksempelvis af en præsentation af produkterne, prissætningsmodeller og sprog-oversigt.

“Det er så muligt at tilkøbe eksempelvis video- og billedpræsentationer af produkterne, krydsreferencer til andre produkter fra virksomheden og informationer om, hvad køberne søger på i de forskellige kategorier, altså trafikdata,” fortæller han, og fortsætter:

“Det sidste tillægsprodukt er forbundet med paratheden til at træde ind i nye markeder i nye lande. Det er en datamodel, der bygger på alle mulige økonomiske, sociale eller politisk tilstande, der skal tages hensyn til, når man vil ind på et nyt marked.”

Er det hele indtægtsgrundlaget?

“Ja. Der kan selvfølgelig komme mere til fremover, men det er grundtanken.”

Automatisering giver uvildighed
Det lyder, som om I gerne vil være en uvildig instans mellem parterne, hvordan opnår i den position.

“Vi blander os så lidt som muligt og overlader koblingen til algoritmerne. Den eneste manuelle kontakt til oplysningerne er, at vi kontrollerer, om et firma eksisterer, når det er registreret,” fortæller Svend Erik Kundby-Nielsen.

Er det en garanti for uvildighed?

“Det er så tæt på, som man kan komme. Det er ikke muligt at manipulere sig til en højere status eller lignende. Desuden har vi indledt et samarbejde med IDC, der skal levere indhold om brancher, tendenser og udvikling for at skabe et overblik. Uvildighed og tillid er kerneværdierne, der skal bærer projektet frem.”

Opstartsfirmaet vil bygge bro mellem software-firmaer og de virksomheder, der skal finde den rigtige løsning og leverandør. Foreløbig kan man vælge blandt 12 forskellige forretningsområder.

Hvordan fik du ideen til løsningen?

“Det er efterhånden en del år siden, hvor jeg arbejdede i IBM. En stor dansk virksomhed var på jagt efter en ny softwareløsning, men da jeg så hvilke firmaer, der var på bruttolisten, så var IBM slet ikke med på trods af, at der var en løsning fra firmaet,” fortæller han.

Den opdagelse gjorde indtryk, og så opstod tanken om, at hvis man kategoriserer og registrerer alle softwareprodukterne, så kan køberne langt lettere finde det, de er på jagt efter og producenterne vise sig frem for kunden.

“Hvis IBM ikke engang kunne komme med på den liste, hvad så med de mindre eller helt små firmaer? Som jeg ser det, er der en skarp kobling mellem parterne en win-win-situation.”

Projektet har været i gang i et år, hvor Svend Erik Kundby-Nielsen har brugt af sine sparepenge for at komme i gang.

I januar skød en stribe private investorer ny kapital i firmaet, og mand nummer to er netop blevet ansat.

Danske udviklere er nok 50 procent dyrere, men de gode
Hvor vil I gerne være om tre år?

“Nu skal vi lige rigtigt i gang i Danmark og i Finland, der er de første lande. Herefter vil vi gerne ekspandere til de store europæiske markeder. Men vi har ikke en exit-strategi om, at vi skal sælges eller lignende. Det er mit projekt. Det gør selvfølgelig ondt at føde et barn, men man bliver jo enormt glad for det.”

Et projekt af denne type kræver vel en solid volumen for at fungere. Hvordan vil I opnå den?

“Det handler om synlighed, hvilket vi bruger en del krudt på lige nu.”

I hvilket land foregår udviklingen af algoritmer og kode?

“I Danmark. Vi har valgt at bruge danske udviklere, selv om det nok er 50 procent dyrere end i eksempelvis Østeuropa. Det er langt hurtigere og lettere at får rettet tingene til i en fart. Vores setup er heller ikke meget kodetungt, vi benytter typisk indstiksprogrammer, som vi kobler sammen.”

Er danske udviklere dygtigere end i udlandet?

“Begge er nok dygtige, men der er nogle kulturfordele ved at blive indenfor sprogområdet. Ligeledes er det faktisk muligt at shoppe priser, hvis man er klar til at bruge mindre bureauer og frie agenter. Det virker rigtig godt,” lyder det fra Svend Erik Kundby-Nielsen.

Læs også:
Ny softwarevirksomhed? Lean startup-metoden er vejen til succes

Erfarne udviklere ved en skillevej: Stor, sikker virksomhed eller drømmen og gevinsten hos en startup?

Dansk startup har kun en enkelt dansk udvikler: Vi dropper 95 procent af ansøgerne

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Apple mener det tilsyneladende alvorligt, når virksomheden proklamerer, at den vil satse på vedvarende energi. 

For ifølge Apple-mediet 9to5mac har den californiske it-gigant netop åbnet et datterselskab med navnet “Apple Energy LLC”.

Formålet er angiveligt at sælge den overskydende grønne energi, der producerers i virksomhedens amerikanske solcelle-parker i Californien og Nevada.

Vil Apple sælge energi til private? 
I USA kan virksomheder udelukkende sælge overskudsvarme til energiselskaber, men med oprettelsen af et energiselskab vil Apple ifølge 9to5mac i fremtiden også have mulighed for at at sælge den overskydende grønne energi til private husstand.

9to5mac spekulerer desuden i, at oprettelsen af energiselskabet kan ses i sammenhæng med rygterne om, at Apple arbejder på en elektrisk bil. I så fald vil det være muligt for energiselskabet af forsyne ejerne af de elektriske biler med grøn energi.

Læs også: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Apple satsning på grøn energi er dog velkendt, og i virksomheden årlige miljø-rapport fremgår det, at alle Apples datacentre er drevet af vedvarende energi, og 93 procent af al energi som Apple anvender på verdensplan kommer fra vedvarende energi. Ifølge Apple er det målsætningen at ramme 100 procent i løbet af de kommende år.

Vil levere fjernvarme til hele Viborg
Sidste år annoncerede Apple, at virksomheden vil etablere et nyt stort dansk datacenter i Foulum ved Viborg, der ligeledes vil køre på 100 procent vedvarende energi.

I Danmark ventes det, at datacenteret vil producere overskydende energi, som Apple tilbyder at lede tilbage i fjernvarmenettet i Viborg, hvor det vil være i stand til at dække fjernvarmebehovet i det meste af byen.

“Når anlægget er fuldt udbygget, kan vi være fuldt dækket med vores behov for fjernvarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande,” har direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, tidligere forklaret til Computerworld.

Læs også:
Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande 

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne – fjernvarmeregning truer

Hvad end du gør, så må du aldrig betale løsesum.

Sådan har mantraet hos sikkerhedseksperterne lydt igen og igen i de senere år, mens ransomware har udviklet sig til tidens måske største it-sikkerhedstrussel.

Men betaling af løsesum er netop, hvad et stort canadisk universitet har valgt at gøre.

University of Calgary har over 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

I det seneste stykke tid har universitet dog været ramt af massive it-problemer på grund af ransomware, og det har fået universitetet til at vælge at betale løsesum til de kriminelle.

Valgte at betale løsesum
20.000 canadiske dollars, omkring 103.000 danske kroner, er nu er overført til ransomware-bagmændene.

“Som det er blevet kommunikeret i de seneste 10 dage, blev University of Calgary ramt af et cyberangreb, der påvirkede dets systemer,” skriver universitetet i en orientering.

“Vores it-organisations ekspertise gjorde det muligt for universitetet at isolere effekterne af angrebet og gøre signifikante fremskridt mod en gendannelse af de ramte dele af vores systemer,” lyder det fra universitetet, der blandt andet kan meddele, at emailen nu igen fungerer for medarbejderne.

“Som en del af indsatsen i forhold til disse systemer har universitet betalt en løsesum på i alt 20.000 canadiske dollars CDN, som der var krav om som en del af dette ransomware-angreb.”

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Universitet oplyser ikke nærmere detaljer om, hvilken form for ransomware, der har været tale om. Det fremgår dog, at angrebet umiddelbart har spillet på de gængse fremgangsmåder fra de kriminelles side.

“Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering,” forklarer universitetet fra Canada.

Så mange danske virksomheder bliver ramt
Mens de fleste it-folk naturligvis føler med ransomware-ofrene, har udmeldingen i denne sag, hvor der er betalt løsesum, allerede skabt debat mange steder rundt omkring på nettet.

Det er nemlig netop dette resultat, som de it-kriminelle ønsker at opnå – og det er et klokkeklart bevis på, at deres aktiviteter betaler sig.

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

University of Calgary forholder sig i orienteringen ikke til den problemstilling, men skriver blot, at sagen nu efterforskes nærmere af eksperter, og at angrebet også er meldt til politiet – hvorfor der ikke vil blive frigivet flere detaljer.

Det fremgår dog, at løsesummen i sig selv ikke har løst alle problemerne med et snuptag.

“Selve processen med dekryptering er tidskrævende og skal udføres med forsigtighed. Det er vigtigt at understrege, at dekrypterings-nøgler ikke automatisk gendanner alle systemer eller garanterer gendannelse af data.”

“En hel del arbejde kræves stadig af it-afdelingen for at sikre, at alle ramte systemer fungerer igen, og denne proces vil tage tid,” forklares det. 

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Der findes ikke offentlig statistik på, hvor mange ransomware-ofre, der vælger at betale den krævede løsesum.

Selvom det af principielle årsager altid bliver frarådet, kan vi dog nok godt gå ud fra, at de it-kriminelle må kunne tjene penge på ransomware-angrebene med det aktivitetsniveau, der er i disse år.

For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Vil du betale løsesum?
Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående – anonyme – afstemning:

Hvor skal man dog begynde, når man taler om Overwatch? Spillet er Blizzards første nye IP i over 17 år, men det har ikke afholdt hele internettet fra, at koge over af rendyrket hype og glædesrus.

Faktisk er netop denne hype nærmest uset i spilsammenhæng. Før Overwatch overhovedet var udkommet, var der allerede hundredetusindvis af fans, der havde samlet sig i alle afkroge af internettet for, at diskutere det kommende spil og hvad det kunne.

Der dukkede hele 9,4 millioner spillere op til den åbne beta, hvilket allerede på daværende tidspunkt viste, at Overwatch ikke bare var en døgnflue, og man begyndte langsomt at få fornemmelsen af, at spillet ville blive et kæmpe hit – lige i tråd med resten af Blizzards udgivelser de sidste mange år.

Den omsiggribende hype og efterfølgende ros der er tilfaldet spillet, er ikke bare dukket op af ingenting. Spillets omfattende karakter-galleri med hele 21 spilbare helte er et selling point i sig selv, hvor banerne og spillets farverige visuelle udtryk bidrager til et produkt, der er poleret ud over det sædvanlige. Alle animationer er detaljerede og gennemtænkte, og især lydsiden er en vigtig brik, der går hånd i hånd med spillets gameplay.

Karaktererne har en helt unik stil

Dykker man ned i den yderst gennemtænkte lydside, og de bittesmå detaljer deri, så vil man hurtig se hvor meget der er tænkt ind i det overordnede billede. Modstandere som er tættest på dig – uanset om de er synlige eller ej – kan høres med fremhævede fodtrin og dialoger, hvor fjender langt væk vil være placeret baggrunden af lydbilledet. Den ene detalje i sig selv viser hvor meget Blizzard har tænkt ind i spillet. Det giver også spilleren en mulighed for, at bedømme hvor relevante modstanderne er, i forhold hvor man står.

Men detaljegraden stopper ikke her. Når en karakter benytter sig af sin såkaldte “ultimate” evne, så vil holdkammeraterne høre én dialog, mens fjenderne vil høre en anden. Dette gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad der sker på slagmarken – især når det går ekstremt hurtigt, og man måske er midt i en kaotisk nærkamp på et angrebspunkt.

Animationerne er, som tidligere nævnt, fantastiske og polerede til nær perfektion. Man føler virkelig hvor forskellige karaktererne er, og hvad der adskiller dem fra skabelonsskårne helte som man ellers ser i gaming. Winston er f.eks en Gorilla/videnskabsmand, der med sin tesla-kannon og “forcefield” er yderst effektiv til at smide sig selv i kampens hede, og samtidig beskytte sit hold.

Der er Lúcio eksempelvis en helt anden type, der med sine evner til både at bruge healing og speed boost, er i stand til at støtte holdet fra en sikrere afstand. Der er karakterer til enhver smag samt situation, og Blizzard vil helst have, at man justerer sin spillestil i kampens hede, således at man konstant sidder med den taktiske overhånd. Og det fungerer.

Winston ser måske rar ud, men inderst inde er han en anelse vred

Overwatch er en dynamisk team-shooter, der virkelig afhænger af, at alle 6 spillere på hvert hold kan spille sammen – det er i hvert fald de tidspunkter, hvor spillet virkelig skinner. De uendeligt mange kombinationer af holdsammensætninger holder det friskt, mens de fire gamemodes – escort, assault, control og hybrid – byder på forskellige tilgange til taktikker. Man føler virkelig, hvordan slagets gang vendes i løbet af kampene, og intensiteten er aldrig dalende.

Blizzard har formået at producere lidt af en FPS-perle, der tager den ellers kendte formular omkring holdbaserede shooters, og poleret det til et skinnende eksempel på, hvordan det gøres helt rigtigt. Man får det klart sjovest, desto flere man er sammen på holdet, men der er intet i vejen for at hoppe ind, og bare give sig i kast med tingene på egen hånd. De mange skins, sprays og andre unlocks holder også gang i spillets “grind”, hvor de uendeligt mange levels ellers ville være intetsigende. En klar anbefaling herfra.

Læs også: Anmeldelse: Uncharted 4 er en oplevelse i særklasse

Hvor skal man dog begynde, når man taler om Overwatch? Spillet er Blizzards første nye IP i over 17 år, men det har ikke afholdt hele internettet fra, at koge over af rendyrket hype og glædesrus.

Faktisk er netop denne hype nærmest uset i spilsammenhæng. Før Overwatch overhovedet var udkommet, var der allerede hundredetusindvis af fans, der havde samlet sig i alle afkroge af internettet for, at diskutere det kommende spil og hvad det kunne.

Der dukkede hele 9,4 millioner spillere op til den åbne beta, hvilket allerede på daværende tidspunkt viste, at Overwatch ikke bare var en døgnflue, og man begyndte langsomt at få fornemmelsen af, at spillet ville blive et kæmpe hit – lige i tråd med resten af Blizzards udgivelser de sidste mange år.

Den omsiggribende hype og efterfølgende ros der er tilfaldet spillet, er ikke bare dukket op af ingenting. Spillets omfattende karakter-galleri med hele 21 spilbare helte er et selling point i sig selv, hvor banerne og spillets farverige visuelle udtryk bidrager til et produkt, der er poleret ud over det sædvanlige. Alle animationer er detaljerede og gennemtænkte, og især lydsiden er en vigtig brik, der går hånd i hånd med spillets gameplay.

Karaktererne har en helt unik stil

Dykker man ned i den yderst gennemtænkte lydside, og de bittesmå detaljer deri, så vil man hurtig se hvor meget der er tænkt ind i det overordnede billede. Modstandere som er tættest på dig – uanset om de er synlige eller ej – kan høres med fremhævede fodtrin og dialoger, hvor fjender langt væk vil være placeret baggrunden af lydbilledet. Den ene detalje i sig selv viser hvor meget Blizzard har tænkt ind i spillet. Det giver også spilleren en mulighed for, at bedømme hvor relevante modstanderne er, i forhold hvor man står.

Men detaljegraden stopper ikke her. Når en karakter benytter sig af sin såkaldte “ultimate” evne, så vil holdkammeraterne høre én dialog, mens fjenderne vil høre en anden. Dette gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad der sker på slagmarken – især når det går ekstremt hurtigt, og man måske er midt i en kaotisk nærkamp på et angrebspunkt.

Animationerne er, som tidligere nævnt, fantastiske og polerede til nær perfektion. Man føler virkelig hvor forskellige karaktererne er, og hvad der adskiller dem fra skabelonsskårne helte som man ellers ser i gaming. Winston er f.eks en Gorilla/videnskabsmand, der med sin tesla-kannon og “forcefield” er yderst effektiv til at smide sig selv i kampens hede, og samtidig beskytte sit hold.

Der er Lúcio eksempelvis en helt anden type, der med sine evner til både at bruge healing og speed boost, er i stand til at støtte holdet fra en sikrere afstand. Der er karakterer til enhver smag samt situation, og Blizzard vil helst have, at man justerer sin spillestil i kampens hede, således at man konstant sidder med den taktiske overhånd. Og det fungerer.

Winston ser måske rar ud, men inderst inde er han en anelse vred

Overwatch er en dynamisk team-shooter, der virkelig afhænger af, at alle 6 spillere på hvert hold kan spille sammen – det er i hvert fald de tidspunkter, hvor spillet virkelig skinner. De uendeligt mange kombinationer af holdsammensætninger holder det friskt, mens de fire gamemodes – escort, assault, control og hybrid – byder på forskellige tilgange til taktikker. Man føler virkelig, hvordan slagets gang vendes i løbet af kampene, og intensiteten er aldrig dalende.

Blizzard har formået at producere lidt af en FPS-perle, der tager den ellers kendte formular omkring holdbaserede shooters, og poleret det til et skinnende eksempel på, hvordan det gøres helt rigtigt. Man får det klart sjovest, desto flere man er sammen på holdet, men der er intet i vejen for at hoppe ind, og bare give sig i kast med tingene på egen hånd. De mange skins, sprays og andre unlocks holder også gang i spillets “grind”, hvor de uendeligt mange levels ellers ville være intetsigende. En klar anbefaling herfra.

Læs også: Anmeldelse: Uncharted 4 er en oplevelse i særklasse

Googles Chrome-browser til Android er netop frigivet i version 51.

“Denne release inkluderer to store pakker fyldt med performance og stabilitets-forbedringer og bringer også fanerne tilbage i Chrome-applikationen,” meddeler Google.

Den nye Android-udgave af Chrome kommer efter, at desktop-udgaven blev frigivet i version 51 i sidste uge.

I begge udgaver er det ikke mindst performance-forbedringerne, der er værd at hæfte sig ved.

Google har ved hjælp af nye algoritmer minimeret browserens unødige arbejde ved indlæsning og rendering af websider og webindhold og dermed og unødigt pres på batteriet.

Resultatet er – i hvert fald på papiret – at batteritiden på en Android-smartphone, hvor man anvender Chrome, vil kunne forbedres med op til 37 procent.

Det skriver blandt andre Hot Hardware

Du kan hente den nye Chrome-browser til Android via Google Play her.

Øget fokus på strømforbruget
Batteri-nyheden kommer få uger efter, at en anden browser-producent, Opera, lancerede en ny strømsparefunktion.

“Vi er den første store browser, der inkluderer en dedikeret strømspare-tilstand, der er designet til at forlænge din bærbares batteritid med op til 50 procent sammenlignet med eksempelvis Google Chrome,” meddelte Opera.

“Afhængig af din hardware-type kan det betyde adskillige timers ekstra browsing, før du er nødt til at oplade din bærbare,” lød det videre.

Hvis man vil opnå strømbesparelser i Opera-browseren, må man dog samtidig acceptere, at visse funktioner i browseren slås fra.

For at sikre den bedre batteritid, er der blandt andet reduceret aktivitet på faner i baggrunden, ligesom animationer og browser-temaer sættes på pause.

Også i de seneste udgaver af Firefox har udviklerne haft fokus på strømforbruget. 

Når browser-producenterne i stigende grad fokuserer på denne del af browseren, skyldes det nok ikke mindst, at mere og mere af trafikken på internettet finder sted via browsere på smartphones og tablets frem for på en traditionel computer, der er sluttet til en stikkontakt. 

Læs også

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Vildt løfte fra ny browser: Få 50 procent mere ud af din bærbares batteri

Martin trolle, ny CEO i Tech Data Danmark

Landets næststørste it-distributør, Tech Data, har efter flere måneders søgen fundet en afløser for Hanne Sjøberg, der i marts i år meddelte, at hun forlod jobbet som øverste chef for selskabets danske afdeling.

Tech Datas nordiske direktør, Øyvind Säther, fortæller til Computerworld, at den nye mand på posten er den tidligere Atea-direktør Martin Trolle, som dermed returnerer til en karriere i it-branchen.

Han tiltræder sit nye job 1. juli.

“Vi er meget tilfredse med at kunne ansætte Martin Trolle, som afløser for Hanne Sjøberg. Han har den rette baggrund med stort kendskab til den danske it-branche. Det tror vi vil sætte ham i stand til at løfte Tech Data i Danmark,” siger Øyvind Säther i en kommentar.

49-årige Martin Trolle var frem til sommeren 2014 chef for Ateas danske produktdivision.

Det seneste år har Martin Trolle dog slået sine folder som direktør i reklamebureauet Bacon, der er specialiseret indenfor virksomhedsbranding og videoproduktion.

I sit nye job får han ansvaret for forretning, som i sit seneste regnskab for første gang i 10 år kunne rapportere om et overskud på meget beskedne 1,6 millioner kroner ud af en omsætning på 2,4 milliarder kroner.

Det svarer dog til en vækst på omkring 20 procent.

Martin Trolle nåede i sin tid at arbejde for Atea i 15 år.

Da han forlod Atea i 2014 skete det i forbindelse med en større rokade på chefgangene hos it-mastodonten.

Læs mere om det her:
Atea ramt af chef-flugt: 13 chefer har forladt selskabet på blot et år

Som Atea-mand har han også været engageret i den interne produktlogistik med levering af store mængder af varer fra Ateas store lager i Sverige.

Den erfaring vil givetvis komme ham til gode i det nye job.

Læs også:

Tech Datas danske direktør færdig i selskabet efter første overskud i 10 år

Blot fem dage efter, at Danmarkshistoriens største it-sundhedsprojekt i form af sundhedsplatformen gik i luften på Herlev-Gentofte Hospital i Region Hovedstaden, efterlyser regionen en ny it-direktør.

Efterlysningen er sendt ud på flere jobsites, som blandt andet tæller Jobindex.dk, hvor ansøgningsfristen er 28. juni.

Det betyder, at den nye direktør formentlig allertidligst kan være på plads 1. september, efter samtale-fasen med relevante kandidater er overstået.

I stillingsopslaget efterlyses der en person, som er ‘stærk på strategi, planlægning og organisation – og lige så stærk på at skabe kontakt, netværk og samarbejde’.

Den fortsatte udrulning af sundhedsplatformen nævnes også som en af de ‘aktuelle spydspidser’ for den nye it-direktør i Region Hovedstaden.

Den formulering giver god mening med tanke på, at landets største hospital, Rigshospitalet sammen med Glostrup Hospital (de to sygehuse er nu fusioneret til ét) med 11.000 medarbejdere, er næste udrulningssted for sundhedsplatformen 5. november.

Skifter til Nordea
Den nuværende – og altså snart afgående – it-direktør i regionens Center for it, medico og telefoni er Mikael Skov Mikkelsen.

Han bedyrer over for Computerworld, at direktørskiftet sker helt uden dramatik.

“Jeg har fået et godt tilbud fra Nordea, som jeg efter længere betænkningstid i foråret og en løbende dialog med regionen har valgt at takke ja til. Min fem-årige kontrakt med Region Hovedstaden løber ud, og nu var det altså det rigtige tidspunkt for mig at skifte på,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Udover fem år i regionen har han arbejdet seks år i Finansministeriet.

Han tiltræder 1. august i Nordea som head of group COO PMO (portfolio management officer med reference til group-COO’en) i bankens store it-transformation mod en stor, fællesplatform til en værdi af 7,5 milliarder kroner.

Denne store bankplatform har altså et prisskilt, der er noget højere end sundhedsplatformen, som Region Hovedstaden og Region Sjælland samlet har betalt omkring en 2,8 milliarder kroner for inklusiv blandt andet licenser, lønninger til ekstra personale og support. 

Du kan læse mere om Nordeas kommende bank-platform her: Her kan den danske stat lære noget: Sådan skifter Nordea it-platform til 7,5 milliarder kroner

“Jeg skal sidde i Nordeas strategiske porteføljeledelse, som har brug for en person, der kan ‘kigge på tværs’ i udviklingen. Dermed skal jeg være en slags spilfordeler og rådgive strategisk om platformen,” forklarer Mikael Skov Mikkelsen om sit kommende Nordea-job.

Mystisk tidspunkt at skifte på?
Du vælger at skifte på et tidspunkt, hvor sundhedsplatformen ledsaget af en vis kritik er rullet ud på det første hospital, og nu venter der flere udrulninger i de kommende måneder. Virker timingen for dit jobskifte ikke lidt mærkelig?

“Det kan jeg faktisk ikke se, når jeg nu kender sandheden om mit kontraktudløb og henvendelsen fra Nordea. Jeg har fået en del ros for arbejdet med sundhedsplatformens forudgående infrastruktur, og regionen har også tilbudt mig kontraktforlængelse,” forklarer Mikael Skov Mikkelsen.

Er det optimalt for sundhedsplatformen, at Region Hovedstaden midt under udrulningsfasen skifter it-direktør?

“Alt andet lige er det bedst med kontinuitet på direktørposten, men nu træder sundhedsplatformen også ind i en ny fase, hvor der skal fokuseres på at optimere processerne i blandt andet workflows. Og til det arbejde kan det være, at en anden person med en anden profil er bedre til det arbejde, end jeg er.”

Jobskiftet kommer også på et tidspunkt, hvor der blandt andet har været kritik af uddannelsesniveauet inden udrulningen af sundhedsplatformen. Hvordan føles det at forlade direktørposten, mens der er kritik?

“At uddannelsen måske ikke har været optimal, lærer vi af, inden platformen introduceres på andre hospitaler. Man kan sige, at Herlev-Gentofte har taget én for holdet,,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

“Samtidig vil jeg også tilføje, at jeg sagtens kan forstå frustrationerne ved, at ens arbejdsgange ændrer sig. Udarbejdelsen af workflows er dog sket i samarbejde med klinikere på (leverandøren, red.) Epics grundsystem, og det arbejde vil løbende blive forbedret,” fortsætter han og tilføjer: 

“Samlet set er sundhedsplatformen den forbedring med sammenhængende sundhedssystemer, vi alle har ventet på.”

Så meget fylder sundhedsplatformen
Mikael Skov Mikkelsen forklarer, at han to dage efter ansættelsen som it-direktør i Region Hovedstaden i 2011 var til sit første møde omkring udbudsprocessen om sundhedsplatformen.

Det arbejde kan du læse mere om her: To regioner investerer milliard-beløb i nye it-løsninger

Det lyder til, at sundhedsplatformen har fyldt en del i dit arbejde som regionens it-direktør. Hvor meget har den fyldt i procenter?

“Der er nok en 25 procent fordeling mellem sundhedsplatformen, infrastrukturen, organisationsdannelsen/modningen samt det fælles regionale og fælles offentlige samarbejde, der alle har været væsentlige byggeklodser for mig i fem år,” fortæller han.

Har du et godt råd til din efterfølger på it-direktørposten i Region Hovedstaden?

“Ja, vedkommende skal stole på egne evner, altså grunden til, at man bliver hyret til jobbet. Samtidig skal vedkommende nok også have en del portion ydmyghed og robusthed i forhold til opgaverne, for arbejdet har indflydelse på 44.000 medarbejdere og ikke mindst patienterne på hospitalerne,” lyder det fra Mikael Skov Mikkelsen.

Lønnen som it-direktør for Region Hovedstaden lyder på 1,2 millioner kroner. Hvad kommer du til at tjene hos Nordea?

“Lad mig bare sige, at de har givet mig et godt tilbud, men i sidste ende er det ikke spørgsmål om kroner og øre. For jobbet hos Nordea lyder superspændende og det rigtige for mig, som har arbejdet i det offentlige i snart 11 år,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

Alle er velkomne til at søge
Hos Region Hovedstaden beklager koncerndirektør Jens Gordon Clausen skiftet, men understreger samtidig, at der har været stor tilfredshed med Mikael Skov Mikkelsens indsats i de forgangne fem år.

“Mikael Skov Mikkelsen har fået et fedt job hos Nordea, og det kan jeg godt forstå, at han skifter til. Selvfølgelig er det superærgerligt, at vi mister ham, men vi har et stærkt hold, og vi skal nok finde en god afløser,” fortæller Jens Gordon Clausen til Computerworld.

Region Hovedstadens koncerndirektør forklarer, at regionen både gerne ser ansøgninger fra interne og eksterne kandidater, og den nye it-direktør forventes ansat i det tidlige efterår.

“Der er ingen grund til at studse over sammenfaldet med jobannoncen og udrulningen af sundhedsplatformen, for det er en ren tilfældighed,” siger regionens topchef.

Læs også:
Splinternyt dansk sundhedssystem plages af fejl: Får 700 fejlmeldinger om dagen

Se også: Galleri: Sådan gik festen til kåringen af Årets CIO 2016 – se alle billederne her.

Torsdag aften overrakte Computerworld i samarbejde med IDC og Dansk IT prisen som Årets CIO til Morten Gade Christensen, der er CIO i Energinet.dk.

Vi har i 11 år i træk givet prisen til den CIO, der med sit mod, sine visioner og sin evne til at levere har formået at skille sig ud.

Undervejs har prisen ændret sig. Heldigvis, for Årets CIO er et pejlemærke for, hvad der arbejdes med i de succesfulde itafdelinger.

I 2015 var der fokus på disruption, og i 2014 var det understøttelsen af forretningen.

I 2016 er kodeordet digitalisering.

Når digitalisering er så centralt – og så svært – handler det om, at det er ægte vugge til grav-it – og at det handler om at sætte kunden og kundens oplevelse i centrum. 

Kunden er ikke marketing eller HR. Kunden er kunden.
Slutbrugeren. Den ægte vare.

Barsk opgave forude
Det er barskt, for nu har it-afdelingerne lige lært forretningen at kende, lært at tale ‘businessk’ med ord som lean og bundlinje. Men nu skal der så læres endnu et sprog.

Det sprog handler om kunderejser og om, at it, når vi er bedst, er ude i hænderne på konsumenten og samtidig helt tæt involveret i forretningsudviklingen.

Hvis altså ikke det er it-afdelingen, som er foran forretningen og bruger det intime kendskab til teknologi til at foreslå og drive nye forretningsområder.

For det ikke længere nok at være tæt på forretningen. Som CIO skal du også være med til at udvikle forretningen.

Udfordringen for en traditionel it-afdeling er, at opgaverne og profilerne skal skiftes for at leve op til forventningerne.

Det er svært, og det er derfor, at EMC for nyligt udgav rapporten ”Endangered IT”, hvor det dokumenteres, at it-afdelingernes indflydelse på beslutningerne langsomt eroderes.

Paradokset er samtidig, at teknologien for de fleste spiller en stadig mere afgørende rolle for både drift, nyudvikling og vækst.

“Der er ikke et eneste bestyrelseslokale, hvor man ikke taler om digitalisering” som SAP’s danske landechef for nylig fortalte mig under et interview.

Det ved Årets CIO 2016, CIO Morten Gade Christensen fra Energinet.dk, som ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet.

Her er it-afdelingen ikke alene garanten for driftssikkerheden, men også for produktionssystemer, som normalt ikke falder under it-afdelingens ressort, men som gså er afgørende for arbejdet med at placere Danmarks elforsyning som en af de mest avancerede i verden.

Det er en stor mundfuld, men det er også en mundfuld, som Morten Gade Christensen kan gabe over. Derfor er han Årets CIO 2016, og derfor kan vi andre lære af Mortens indsats.

Tillykke, Morten.

Du kan høre mere om Mortens arbejde med ledelse ved at se videoen i toppen af artiklen. 

Du kan også læse mere om Morten Gades arbejde i artiklen: “Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

Arbejder du med digitalisering, så er det barske budskab, at din din virksomheds digitalisering ikke betyder ikke noget, hvis du ikke kan levere en bedre kundeoplevelse.

Det er i hvert fald udmeldingen fra Columbus CEO, Thomas Honoré. Han er forfatter til den nye bog “Disrupt eller dø”. I interviewet herunder kan du også høre hvorfor – og hvorfor Intels tilgang til innovation endte i fiasko.

Lars Neupart, sikkerhedsdirektør i KMD.

Der er pres på it-sikkerheden ikke mindst i den offentlige sektor, hvor en ny analyse kan berette, at halvdelen af de ansatte inden for de seneste 12 måneder har oplevet en eller flere interne hændelser, der kompromitterer informationssikkerheden på deres arbejdsplads.

Det handler om alt fra deling af passwords blandt medarbejdere til ransomware eller phising-forsøg.

Det er KMD Analyse, som har spurgt 1.002 ansatte fra stat, regioner og kommuner.

Det gælder for alle deltagere i undersøgelsen, at de som en del af deres arbejde tilgår eller registrerer oplysninger om borgere i it-systemer.

De hyppigste eksempler på interne hændelser er deling af brugernavn og password mellem medarbejdere, hvilket 24 procent af de adspurgte angiver at have oplevet.

Ligeledes oplyser 21 procent af de adspurgte, at de har adgang til fortrolige oplysninger, som de ikke har brug for i deres arbejde.

Lidt mere bemærkelsesværdigt er det, at otte oplyser, at de kender til en kollega, som har slået fortrolige forretningsdata op af nysgerrighed.

“Selv om der er talt og skrevet meget om it-sikkerhed i det offentlige, kan vi konstatere, at vi stadig har et stykke igen. Når knap hver fjerde deler passwords med kollegaer, og man kan opleve, at kollegaer slår fortrolige oplysninger op af ren nysgerrighed, er vi altså ikke i mål endnu, siger Lars Neupart, sikkerhedsdirektør i KMD og medlem af regeringens virksomhedsråd for it-sikkerhed.

Phishing og ransomware er dagligdag
Samtidig oplever mange ansatte også, at der udefra forsøges at få adgang til fortrolige data.

Hver fjerde offentligt ansatte har oplevet phishing via e-mail, og 14 procent har oplevet at få ransomware via mail.

En ud af ti af de ansatte angiver, at de har kendskab til succesfulde angreb af forskellig karakter på deres arbejdsplads, såsom blokering af data via ransomware, blokering af hjemmesider via DDoS-angreb eller lækket data via hacking.

Ved ganske meget om sikkerhed
De ansatte har dog ganske udmærket styr på sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen.

76 procent af de offentlige ansatte ved således, hvem de skal kontakte ved sikkerhedsbrud og 70 procent oplyser, at de er vidende om, at der er en skriftlig sikkerhedspolitik.

I teorien burde tallene naturligvis være på 100 procent, men det er nok kun i teorien, at den virkelighed eksisterer. På trods af de udemærkede tal, så er der naturligvis plads til forbedring.

Knap så overbevisende er tallene, når det gælder øvelser i forbindelse med it-sikkerhed, der viser, at kun meget få medarbejdere kender til sådanne og endnu færre har deltaget aktivt.

Men lignende beskrivelser finder man nok i langt hovedparten af de danske virksomheder.

Kigger man på den anden side af medarbejderskrivebordet kan it-afdelingerne fortælle, at otte ud af ti anvender brugerrettighedsstyring og logning.

Du kan hente rapporten på KMD’s websted for analyser.

Læs også:
Stigning på 280 procent: Prisdump på DDoS-angreb betyder flere og voldsommere angreb

Eugene Kaspersky: Vi kommer til at leve med it-kriminalitet i de næste 20 år – men så er det slut

Bare kom i gang: Enorme muligheder for nyetablerede danske it-sikkerhedsfirmaer