Et stigende antal privatpersoner, der er trætte af dårlig mobildækning, vælger at tage sagen i egen hånd og købe en såkaldt GSM-repeater, for at forstæke mobilsignalet på eksempelvis deres bopæl.

Men selv om signalforstærkerne, der er ulovlige for private at sætte op, giver dig bedre dækning i dagligstuen, kan det omvendt ødelægge dækningen for dine naboer. Det skriver tv2.dk.

»Det skaber forstyrrelser, når man selv tænder for de her repeaterløsninger, og så er det pivulovligt,« udtaler Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation, til tv2.dk.

Teleselskaberne køber sig typisk ind på en række særlige tilladelser til at operere i nøje udvalgte frekvensområder. Og derfor gør det altså i følge Jakob Willer mere skade end gavn for den generelle dækning, når privatpersoner selv tager affære.

Han fortæller i den forbindelse, at der har været tilfælde af, at hele fiskerihavne er blevet forvandlet til radiodøde områder, fordi fiskekuttere i havnen har haft GSM-repeatere tændt ombord.

Når et teleselskab får mistanke om, at der er ulovlige signalforstærkere i området, kontakter de i følge tv2.dk Erhvervsstyrelsen, der sender teknikere ud med pejleudstyr fra Støjtjenesten.

Siden januar 2013 har Erhvervsstyrelsen opsnappet og politianmeldt 36 privatpersoner for at bruge de ulovlige signalforstærkere. Det er en forseelse, der kan give 10.000 kroner i bøde ved første besøg og 15.000 kroner, hvis man bliver taget i det igen.

Selv om Jakob Willer erkender over for tv2.dk, at problemet er opstået af en årsag, mener han, at skylden rettere skal findes hos mobilproducenterne end teleselskaberne.

»Folk ville ikke købe det her, hvis de synes alt var ok, men jeg tror også, at det primært er folk, der vil forstærke deres indendørs dækning. Efter vores opfattelse er det telefonerne, der er forringet i stort omfang, og folk har droppet fastnettelefonerne og går all in på mobil. Så det er klart, at når behovet stiger yderligere, så er der nogen, der tyr til denne type løsninger,« udtaler Jakob Willer.

God ledelse handler om variation, mener den amerikanske psykolog og videnskabsjournalist Daniel Goleman, som peger på, at den gode leder ikke er gjort af én bestemt type. Han har derimod evnen til at veksle mellem seks forskellige ledelsesstile efter behov. Det kan være virksomhedens behov, enkelte medabejders behov eller behovet for at løse en udfordring.

De seks former for lederskab er beskrevet i bogen ‘Primal Leadership’, og ifølge Daniel Goleman kan alle ledere lære at skifte mellem dem – og dermed blive mest muligt effektiv, fremgår det af en artikel i The Wall Street Journal.

Visionær
En passende stil når virksomheden har behov for at ændre kurs. Bruges til at flytte medarbejderne mod et nyt sæt af fælles drømme. Visionære ledere sætter ord på, hvor en gruppe skal hen, men ikke hvordan de når dertil. Det gør medarbejderne frie til at være innovative, eksperimentere og tage kalkulerede risici.

Coach
Fokuserer på udvikling af individer, og hvordan de forbedrer deres præstation – blandt andet ved at koble deres egne ambitioner sammen med virksomhedens. Coaching-stilen virker bedst på medarbejdere, som viser initiativ og ønsker at udvikle sig professionelt. Stilen kan dog give bagslag, hvis en ansat opfatter det som ledelse på mikroniveau og føler sig undermineret.

Kontaktskabende
Denne stil fremhæver vigtigheden af teamwork og sikrer harmoni i en gruppe ved at skabe tæt kontakt mellem medlemmer. Den er især værdifuld, når der er brug for at øge moralen, højne harmonien i et team, forbedre kommunikationen eller reparere et brudt tillidsforhold.
Men anvend ikke kun denne ledelsesstil, da fokus på gruppen alene kan få enkelte til at læne sig lidt for langt tilbage i kontorstolen og henfalde til middelmådighed.

Demokratisk
Når virksomhedens retning er uklar, bør lederen trække på medarbejdernes viden og få dem til at arbejde sammen om at skabe/nå mål. Denne form for konsensustilgang kan dog være katastrofal i krisetider, hvor der er ofte er behov for at træffe hurtige beslutninger.

Temposættende
Her sætter lederen høje standarder for ydeevne. Han er opsat på altid at gøre ting bedre og hurtigere og forlanger det samme af alle. Stilen skal bruges med måde, fordi det kan undergrave moralen og få medarbejderne til at føle, at de fejler. Brug den når situationen kræver det.

Kommanderende
Den klassiske ‘militære’ model. Oftest anvendt, men som regel også den mindst effektive, fordi den sjældent involverer ros og nærmest altid kritik. Ødelæggende for moral og tilfredshed på jobbet. Derfor er den kun effektiv (og nødvendig), når der er behov for en øjeblikkelig kursændring.

Energinet.dk har fået et ’nej tak’ fra sit svenske sidestykke Kraftnät til at føre et nyt 400 kV-søkabel over Øresund fra Amager til Malmö, skriver den regionale nyhedsside News Øresund.

Søkablet skulle ses som en fremtidsinvestering i takt med, at stadig mere vedvarende energi skal passes ind i energisystemet. Et større netværk af kabler mellem Danmark og udlandet skulle sikre en stabil infrastruktur til at importere og eksportere strøm.

Den idé er Kraftnät dog ikke helt med på lige nu.

Energinet.dk må derfor søge til den svenske afdeling af E-ON, der sammen med Energinet.dk driver en eksisterende forbindelse, 132 kV-forbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg, for at understøtte forsyningssikkerheden.
132 kV-forbindelsen har over 60 år på bagen og skal derfor renoveres.

Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef for Energinet.dk, lægger ikke skjul på, at en ny forbindelse direkte til København ville være gavnlig, da store dele af strømmen, de dage hvor efterspørgslen er stor, vil blive sendt direkte til København.

Han understreger dog over for Ingeniøren, at afvisningen hinsidan ingen konsekvenser har for forsyningssikkerheden, da investeringen i 400 kV-kablet skal ses som en langsigtet investering, og altså ikke en forbindelse der er behov for lige nu og her.

»Det kræver, at begge parter skal være enige, hvis man vil bygge et nyt kabel. Men det kommer ikke til at betyde noget for forsyningssikkerheden, at vi har fået et nej, fordi vi har en infrastruktur i forvejen. Kablet skulle ses som en fremtidig investering, vi gerne ville have lavet, som dog ikke bliver til noget i denne omgang,« siger Jesper Nørskov Rasmussen til Ingeniøren.

Energinet.dk og E-ON’s renovering af forbindelsen mellem Helsingør og Sverige undersøges stadig, og det er derfor stadig uvist, hvornår disse kabler kan skiftes.

Det mest almindelige problem for bilejere er bøvl med bilens elektronik. Resultater fra en undersøgelse, som det svenske biltidsskrift Auto Motor & Sport (AMS) har foretaget blandt sine læsere viser, at næsten hver femte bilejer (18 procent) har oplevet forskellige problemer, relateret til bilens elektronik.

Til sammenligning har motoren kun skabt problemer for ti procent af bilejerne, der er med i undersøgelsen. Ifølge AMS giver de mange elektroniske fejl bilejerne følelsen af at være ‘betatestere’, og brugerne er vrede over at bilerne ikke virker færdigudviklede.

»Lidt skuffet over, at så dyr en bil har problemer med elektronikken,« skriver en ejer af en BMW X5 blandt andet.

AMS har lagt et detaljeret indberetningsskema op på sin hjemmeside, hvor bilejere kan bedømme sine egne biler. Det har mere end 26.000 gjort, og det har givet bladet en mulighed for at lave opgørelsen over den mest hyppige type af fejl, der forekommer i biler.

Problemet med elektroniske fejl er, at de ofte er periodiske og derfor svære at fejlsøge på til stor frustration for bilejerne, der må vente på at få bilen tilbage fra værksted kun for at finde ud af, at fejlen ikke kunne identificeres.

Undersøgelsen viser også, at Opel er det bilmærke, der oftest går igen, når elektroniske fejl er blevet registreret. Bilmærket tegner sig for 34 procent af indberetninger af elektroniske fejl, mens Toyota ligger i den lave ende med bare tre procent.

Her er listen som Auto Motor & Sport har udarbejdet. Listen gælder bilårgange fra 2004–2014.

Bilmæke og andel af bilejere, der har oplevet fejl på elsystemet
Opel 34
Mini 25
Skoda 25
Saab 24
Kia 21
Volvo 19
Audi 19
Mercedes-Benz 19
Mazda 18
BMW 17
Citroën 16
Lexus 16
Porsche 15
Ford 14
Hyundai 13
Volkswagen 13
Nissan 12
Peugeot 12
Subaru 5
Toyota 3

I dag begynder ombygningen af Øresundsbroens betalingsanlæg, så bilister, der kører for hurtigt, bliver bremset af en faldlem i vejen. Ved hjælp af en radar registreres bilens fart, og hvis bilisten kører for hurtigt, åbnes en lille lem i vejen. Faldlemmen fungerer som en traditionel fartdæmper og vil for bilisten opleves som en kant på et par centimeter.

I 2013 kørte fire procent af bilerne, som betalte med bizz, hurtigere end 40 km/h. Den tilladte hastighed er 30 km/h.

De fire procent svarer til 200.000 biler ud af de fem millioner, der passerer Øresundsbroen.

Ebola-virussen, som i øjeblikket hærger i Vestafrika med 135 dødsfald til følge, er frygtet over hele verden, ikke mindst fordi den endnu ikke kan kureres. Men amerikanske forskere kan være på sporet af en mulig kur, skriver Realclearscience.com.

Forskerne har nemlig fundet et molekyle, BCX4430, som har kureret både gnavere og aber for virusser, der giver blødningsfeber ligesom Ebola.

Molekylet minder så meget om adenosin, der er a’et i dna, at virusser kan forveksle dem og gå efter BCX4430 i stedet for a’et. Men når virussen bruger BXC4430 til at brede sig i dyrenes celler, har det vist sig, at det modsatte sker. I stedet for at vokse blokerer molekylet for virussen og forhindrer den i at vokse og reproducere sig.

Samtidig tyder intet på, at menneskeceller ellers lader sig narre af molekylet, så der skulle ingen fare være, for at BCX4430-molekylet skader menneskets andre celler – molekylet har kun effekt på virussen.

Kurerede 17 ud af 18 aber

I dag står læger magtesløse over for virussen, der giver blødningsfeber. Første symptomer ligner influenza og udvikler sig så til blødninger fra kropsåbninger som tarmen, øjne og ører, fordi virussen forhindrer blodet i at størkne.

Forskergruppen har i de biologiske laboratorier på Fort Detrick i Maryland eksperimenteret med at inficere makakaber med den dødelige Marburg-virus. Aberne fik to dagsdoser BCX4430 i 14 dage, henholdsvis en time, 24 timer og 48 timer efter at de blev inficerede.

Forsøget resulterede i, at samtlige af de aber, der ikke fik BCX4430, døde efter 12 dage. Men selv de aber, som først fik molekylet efter 48 timer, overlevede alle på nær en enkelt, hvilket var 17 ud af 18 aber.

In vitro-undersøgelser viste yderligere, at BCX4430-molekylet har potentiale til at virke mod en bred række virusser såsom Sars, Mers, influenza, mæslinger og denque feber. Der er dog endnu ikke foretaget kliniske forsøg med mennesker.