Flere mobilproducenter har allerede i dag tilføjet funktioner, der gør det muligt at slå stjålne telefoner ihjel på afstand.

Men det er endnu ikke obligatorisk at udstyre nye – og ofte dyre – telefoner med decideret selvmordssoftware, som vil gøre en stjålen mobil ubrugelig i hænderne på andre end ejermanden.

Derfor har mobiltelefoner længe været en lækkerbiksen for tyveknægte på jagt efter et fem-finger-tilbud.

Organisationen CTIA, der repræsenterer producenter inden for teleindustrien, har dog udarbejdet en såkaldt Smartphone Anti-Theft Voluntary Commitment.

Den har mobilproducenter som Apple, Google, HTC, Huawei, Motorola, Microsoft og Samsung underskrevet.

Det samme gælder for flere teleoperatører som AT&T, Verizon og T-Mobile.

Aftalen betyder, at nye mobiltelefoner produceret efter juli 2015 skal være udstyret med software, der kan bruges til at slette brugerdata på afstand, hvis telefonen bliver stjålet.

Desuden skal det være muligt at låse mobiltelefonen, hvis den pludselig bliver tabt eller hugget af en tyv.

Samtidig skal det ikke kunne lade sig gøre at nulstille telefonen uden ejermandens tilladelse, hvilket vil gøre en stjålen telefon ubrugelig som hælervare.

Funktionen har Samsungs eksempelvis allerede på sin nye Galaxy S5, hvor det kræver en særlig kode, hvis mobilen skal tilbage til fabriksindstillingerne.

Og i Apples iOS 7 findes Activation Lock, der ligeledes forhindrer utilsigtet ‘genbrug’ af en mobil.

De nye sikkerhedsforanstaltninger skal ifølge Smartphone Anti-Theft Voluntary Commitment være omkostningsfrie for kunden. Aftalen gælder som udgangspunkt kun i USA.  

Allerede i dag kan de fleste mobiltelefoner spores, og indhold eventuelt slettes på afstand.

Det kræver dog, at man selv gør noget aktivt, inden mobilen forsvinder eller bliver stjålet.

Her er en guide til opsætning af Android Device Manager.

Det var i februar 2011, at Microsoft og Nokia besluttede sig for at køre parløb omkring Windows Phone.

Nokia var på det tidspunkt midt i en dyb krise, hvor selskabets Symbian-platform havde oplevet dramatiske fald i markedsandelene.

Microsoft stod samtidig klar med sit nye Windows Phone og havde brug for en hardware-partner, der kunne hjælpe med at øge markedsandelen for denne platform.

I september 2013 var Microsoft så helt klar til at overtage Nokias mobil-division.

Alt er på plads
Handler af den størrelse tager tid, og det er først nu, otte måneder senere, at alle detaljer er faldet helt på plads.

Men Microsoft fortæller nu til Ritzau, at alle formelle krav og regler nu er opfyldt, og at Nokia derfor kan indlemmes i Redmond-virksomheden på fredag den 25. april.

Microsoft betaler 3,79 milliarder euro for Nokias Devices & Services-forretning og yderligere 1,65 milliarder euro for at licensere Nokias mange patenter.

Samlet set løber handlen således op i omkring 40 milliarder kroner.

I denne analyse af handlen kan du få en forklaring på, hvad Microsoft vil bruge den finske mobil-gigant til:
Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Om Microsoft vil ændre på navnet i det nye datterselskab, er der endnu ikke klarhed om.

Læs også:

Microsoft køber Nokia

Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Når værterne til Eurovision Song Contest, Lise Rønne, Nikolaj Koppel og Pilou Asbæk, byder velkommen på engelsk, fransk og dansk ved den første semifinale den 6. maj, sker det med en solid teknologi-støtte i kulissen. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Om en god måneds tid bliver der for alvor knald på pailletterne og teknikken, når sangeren Basim skal forsvare de danske farver ved Det Internationale Melodi Grand Prix i København.

DR fortæller til Computerworld, at public service-stationen som vært for grand prix’et i B&W-hallerne på Refshaleøen i København disker op med sit største tekniske setup nogensinde set på dansk grund.

Dette gælder for selve produktionen af de to semifinaler den 6. og 8. maj og den store finale-lørdag den 10. maj samt for alle de tiltag på sociale medier, der allerede kører på fuld damp.

DR var også vært for Eurovision Song Contest i Parken, København i 2001, men denne gang får gaspedalen lige et ekstra nøk nedad for at levere et historisk flot og velgennemført tv-show med 22 kameraer på artisterne.

Aldrig før set på tv
DR-produktionsleder Kamilla Monies fortæller til Computerworld, at der er sket meget på flere fronter siden 2001, hvor Danmark producerede ét finaleshow med 23 deltagerlande.

“I år producerer Danmark også to semifinaler – altså i alt tre shows. Dertil er antallet af lande langt større i år, hvor der er 37 deltagerlande med. Siden 2001 er der også sket en teknisk udvikling, der giver helt nye muligheder for afvikling og udtryk på scenen,” lyder det fra Kamilla Monies.

Chefen for tv-produktionen forklarer, lettere hemmelighedsfuldt, at DR gerne vil vise ting, som man ikke har set på tv før, og DR rent teknisk er kommet langt videre end ved finaleshowet i 2001.

“Vi er ekstremt ambitiøse, og der ligger udfordringer i at løse de vanskelige tekniske opgaver, vi giver os selv. Men vi er godt på vej, og er sikre på, at alt nok skal klappe, når vi sender den første semifinale den 6. maj,” fortæller Kamilla Monies.

Samlet set har DR budgetteret med omkring 190 millioner kroner til afholdelse af showene, der faktisk er ni af i alt, hvis man tæller juryshows og generalprøverne med.

Det vildeste lysdesign
På mandskabssiden er cirka 550 DR-medarbejdere involveret i projektet.

Alene 46 mand står blandt andet for et lysshow i hidtil uset størrelse med over 3.000 lamper og 1.200 kvadratmeter LED-skærme. 

Lysproduktionen bliver det klart største, der nogensinde er tændt for i Danmark og samtidig et af de største i verden. 

I skrivende stund er lysdesigner Kasper Lange og hans folk i gang med at forprogrammere lyset til de 37 numre, der indgår i hele produktionen. 

Her er variation i lys-udtrykket et afgørende punkt, for tv-seerne skal gerne kunne skelne sangene fra hinanden blot ved at kigge på dem i det resumé, der sendes inden sms-afstemningen. 

Samtidig er statsradiofonien også i gang med at finpudse lyddesignet, da B&W-hallerne er store og derfor efterlader en del efterklang. 

Under normale omstændigheder dør lyden ud efter godt 13 sekunder i hallen, og den tid skal ned på tre sekunder. 

Det sker blandt andet med 60.000 kvadratmeter lydabsorberende stof og de såkaldte AqFlex-absorbanter, hvilket er en dansk opfindelse med en slags balloner, der kan tæmme bassen. 

Der skal hænges i alt 150 af disse ‘balloner’ på alt mellem 25 og 48 meter ned fra loftet for skabe en optimal akustik i den gamle fabrikshal. 

Helgardering med satellit og fiber
Selve tv-signalet til semifinaler og finalen bliver udsendt til godt 170 millioner tv- og net-seere i Europa og i resten af den ganske verden via en stor såkaldt SNG-sendevogn placeret på Refshaleøen.

Sendevognen er proppet med teknik, så der kan sendes i HD-kvalitet via redundante satellitforbindelser, der svæver 36.000 kilometer over ækvator.

Refshaleøen er nok mest kendt for at huse skibsværtet Burmeister & Wain indtil 1996. Om få uger danner Refshaleøen rammen for verdens største musikshow. Foto: Lone Kröning Mogensen/DR

Der er oprustet en del på it-fronten, siden navnkundighe Jørgen de Myliys guidede danskerne gennem Melodi Grand Prix. DR har til Det Internationale Melodi Grand Prix omkring 550 folk på showet, der tager sig af alt lige fra fibernetværk til sociale medier. Foto: DR

Dertil har DR sikret sig en yderligere livline i samarbejde med Euro Broadcasting Union (EBU), der er de europæiske public servicestationers sammenslutning.

“Signalet sendes til EBU’s hovedkvarter, i Geneve, via DR byen på EBU’s fibernetværk, så de kan sende det op, hvis der mod forventning sker noget med SNG-vognen i København,” forklarer Steen Olsen fra DR’s mastercontrol.

Han fortæller, at de to semifinaler rent teknisk bliver produceret helt ens, mens finaleshowet lørdag den 10. maj adskiller sig ved, at der er direkte tv-signaler fra hvert lands afstemning.

Udover udsendelserne i flimmerkassen sender DR også de tre store shows på nettet, hvor resten af verden kan følge med på adressen eurovision.tv.

Du kan selv synge med
Til at hjælpe med at producere det bedste show nogensinde på tv og nettet har DR som ambition at skabe sine mest inkluderende tv-udsendelser under selve showets slogan, der kort og godt er ‘Join Us’.

“Vi gør det helt konkret ved at skabe nogle ‘mellem-acts’ i tv-showene til maj – underholdningsindslag – der er baseret på indhold, som brugerne har skabt på nettet,” fortæller Søren Bygbjerg, der er ansvarlig for DR’s aktiviteter på nettet og sociale medier.

Han forklarer, at DR allerede har kørt en kampagne på Twitter, Facebook, Instagram og sågar det russiske VKontakte, hvor seerne skulle komme med deres idéer til det ultimative Eurovision-nummer.

“Vi fik tusindvis af forslag, og vores sceneinstruktør Kenneth Kreutzman arbejder på at forvandle dem til et nummer i finalen,” lyder det fra DR’s ansvarlige for de sociale medier.

Fremadrettet er planerne blandt andet, at når sidste års vinder, danske Emmilie de Forest toner frem i den første semifinale den 6. maj og synger sit vindernummer, kan seerne være med som virtuelt kor.

Det foregår ved, at de optager sig selv på webcam og deler videoen på DR’s kampagnesite JoinUs.dk, hvor man også kan uploade dansetricks.

Passer på med Twitter-offensiv
“Nogle af de bedste, sjoveste og vildeste videoer vises i semifinale nummer to den 8. maj, og en håndfuld af amatørdanserne vil blive inviteret til København for at optræde på scenen,” lyder det fra Søren Bygbjerg.

Han understreger samtidig, at trods flere satsninger på sociale platforme som Twitter, Facebook, Youtube, bliver foden sluppet lidt fra gaspedalen i forhold til eksempelvis den danske version af Melodi Grand Prix, hvor der var cirka 12.500 tweets på hashtagget #DRGrandPrix under showet.

“Vi skal være meget opmærksomme på ikke at ekskludere det store flertal af seere i de 37 deltagerlande, som ikke selv er på Twitter, eller som måske aldrig har hørt om det,” siger Søren Bygbjerg.

Det sociale mediearbejde bliver udført i samarbejde med EBU, som også står for afviklingen af sms-afstemningen, der bliver kontrolleret i samarbejde med revisionshuset PwC.

Om produktionen slår krøller eller ej, kan vi kun gisne om, mens DR i disse uger arbejder på højtryk for at få omdannet B&W-hallerne til scenen for det store show.

Herfra krydser vi fingre for, at det hele ikke ender i Only Teardrops.

Læs også: 
Kom med om bag scenetæppet i den digitale biograf

Storaktionæren i Atea, Ib Kunøe, er klar til at kaste sig ud i nye opkøb af både danske og udenlandske virksomheder.

Siden 2006 har Kunøe som Ateas bestyrelsesformand stået i spidsen for ikke mindre end 50 opkøb af virksomheder i Skandinavien og Baltikum. Ateas mange opkøb er en væsentligt del af forklaringen på, at koncernen i dag har en årlig omsætning på mere end 20 milliarder kroner.

De seneste par år har antallet af opkøb været lavt efter normal Atea-standard. Men ifølge Ib Kunøe er Ateas sult efter at købe op slet ikke stillet.

“Selvfølgelig skal vi da videre. Den der stille og rolige vækst. Det passer ikke til kulturen i Atea. Derfor kommer vi også til gå tilbage til vores aggressive stil. Vi skal bare være disciplinerede købere og købe op på de områder, hvor vi føler, vi har behov for ekspertise. Men vi skal fremover banen. Og det kommer vi. Det er helt sikkert,” siger Atea-ejeren.

Ib Kunøe peger især på forhandlere af netværksløsninger, som et område, hvor han er interesseret i at styrke Atea.

“Vi er jo store i netværk, men vi skal da være større,” siger Ib Kunøe uden dog at ville sætte navn eller adresse på mulige opkøbsemner.

Atea-ejerens udmelding falder i et stort interview med Computerworld, hvor han også fortæller om sin mere end 30 år lange erhvervskarriere, der har gjort ham til mangemilliardær.

Læs også:

It-milliardær: Jeg er ikke nogen steder, hvor jeg ikke har kontrol

Så enorme beløb har Ib Kunøe trukket ud af Atea

Rigtig mange it-chefer har i de seneste år haft et svært forhold til Dropbox, fordi medarbejderne anvender tjenesten, selv om det ikke er noget, it-afdelingen har sagt god for.

Men måske en stribe nye tiltag fra Dropbox’ side kan betyde, at it-afdelingerne vil begynde at omfavne Dropbox?

“Dropbox har fundet en rigtig fornuftig vej til virksomheder: én funktion ad gangen.”

Sådan skriver Forresters CIO-rådgiver Ted Schadler i en kommentar til de annonceringer, Dropbox har haft lige før påske – læs mere om dem her.

Det er særligt de nye muligheder med Dropbox for Business, der får Ted Schadler til at mene, at Dropbox har fat i noget helt rigtigt i forhold til både virksomhedens egen fremtid og de 275 millioner brugere, tjenesten har.

For med Dropbox for Business giver Dropbox nu it-cheferne mulighed for at lade medarbejderne anvende tjenesten til både private og professionelle formål.

Administratorer får ifølge Dropbox et bedre overblik og mere kontrol over virksomhedens data og kan eksempelvis bruge remote wipe til at beskytte fortrolige informationer, ligesom logs giver et overblik over, hvordan Dropbox for Business bliver anvendt, og hvem der tilgår informationerne hvornår.

Dette er en smart løsning
Samtidig forsøger Dropbox nu at komme med et svar på, hvordan medarbejdernes privatliv og arbejdsliv både kan samles og adskilles på samme tid.

“Medarbejdere kan linke virksomhedens Dropbox til deres personlige Dropbox, så de ser alle deres filer på en konsistent måde.”

“Når en medarbejder forlader virksomheden, forsvinder virksomhedens Dropbox fra personlige devices (hvis det virker efter hensigten),” skriver Ted Schadler.

Han mener, at det kan betyde, at medarbejderne begynder at flytte virksomhedens data væk fra deres personlige Dropbox og over til virksomhedens Dropbox, så it-afdelingen igen får kontrollen.

Samtidig er Dropbox ved at få opbygget et omfattende partner-netværk, der kan være med til at positionere tjenesten som internet-æraens filsystem, mener Forrester-analytikeren.

“Dropbox for Business med linkede mapper er en fantastisk arkitektur, der kan adressere virksomhedens sikkerhedsmæssige og administrative ansvar, mens personens privatliv og frihed bevares.”

“Vi mener, at de fleste SaaS-virksomheder med både et erhvervs- og privatmarked bør tage denne model i brug. For teknologi-ledere er det en måde at løse consumerization-udfordringen på: Giv medarbejdere et velkendt værktøj med erhvervsfunktioner,” skriver Ted Schadler.

Så mange bruger Dropbox
For nogle danske it-chefer kan det være en udfordring, at en tjeneste som Dropbox med et amerikansk datacenter-setup (delvist hos Amazon) ikke nødvendigvis kan bruges til alle typer af data på grund af lovgivningen.

En afstemning på Computerworld før jul viste dog, at Dropbox allerede er den mest populære tjeneste til online storage blandt læserne.

29 procent af de 1121 læsere, der stemte, anvendte Dropbox.

Microsofts SkyDríve kom ind på andenpladsen med 17 procent, mens Google Drive fik 11 procent af stemmerne.

Læs også:

Dropbox i frontal-angreb på Google og Microsoft

Stigningen i it-kriminalitet betyder, at sikkerhedsfirmaerne bliver presset til at sende et hav af opdateringer af sted hver evig eneste dag.

Sikkerhedsfirmaet Symantec sender således en ny signaturrettelse til firmaets antivirus-software hvert 40. minut.

Det fortæller virksomhedens chef for Security Response til den engelske tech-side V3.

“Vi ser, at angrebene bliver mere og mere sofistikerede,” siger Orla Cox fra Symantec til websiden.

“Det betyder, at vi i dag skal rulle nye signatur-opdateringer ud hver 40. minut. Der er dog tale om ‘hurtig-rettelser’, som i gennemsnit bliver til tre certificerede rettelser per dag,” siger hun.

Det handler om hastighed
De hurtige rettelser bliver ifølge Symantec-talskvinden udført for at modstå presset fra det stigende antal malware-varianter, der truer firmaets kunder.

“I de sidste par år har sikkerhed i stort omfang handlet om at barbere minutter af opdateringshastigheden.”

Det hjælper naturligvis på sikkerhedsniveauet, men det er ikke problemfrit at opdatere hurtigt. Det giver nemlig risiko for flere falske positiver blandt brugerne.

“Det største kvalitetsproblem vi står overfor, er faren for at antallet af falske positiver stiger. Det er et problem at kategorisere noget ‘rent’ som ondsindet kode. Det er ‘fy-fy’ i vores branche.”

Falske positiver er legitime filer, der udløser en antivirus-alarm i sikkerhedssoftwaren. I 2013 blev tusindvis af maskiner lagt ned på grund af en falsk positiv.

Den tekniske udfordring består også i at bygge beskyttelseskode, der kan reagere på mere intelligente it-angreb.

“Det er noget, sikkerhedsbranchen arbejder tæt sammen med myndighederne omkring, for at kunne modstå et ændret og mere intelligent trusselsbillede,” siger Orla Cox.

Læs også:
Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig

Nets undersøger nu om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul