Den danske e-faktureringsvirksomhed Tradeshift har hentet intet mindre end 75 millioner dollar – altså lige knap en halv milliard kroner  - i en ny kapitaltilførelse.

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Tradeshift omsætter ifølge Wall Street Journal for knap 330 millioner kroner årligt, og ifølge avisen er Tradeshift med den seneste kapitaltilførelse blevet værdifastsat til 3,2 milliarder danske kroner.

Har fået tilført milliard-beløb
Det er langt fra den første kapitaltilførelse som Tradeshift henter.

Den seks år gamle virksomheder har i alt fået tilført mere end 1,3 milliarder danske kroner i kapital.

Så sent som for knap to år siden fik virksomheden ligeledes tilført 75 millioner dollar i en ny kapital.

Dengang forklarede Tradeshifts stifter Christian Lang til Computerworld, at investeringen skulle bruges til at øge medarbejderstaben.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker. Vi skal have nogle flere kloge hoveder ind i Tradeshift. 80 til 90 procent af vores investering vil gå til at hyre folk, der kan være med til at forbedre vores produkt”

Læs også: Tradeshift vil investere millioner i nye danske it-job

Stiftet i dansk styrelse 
Tradeshiftet er stiftet af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest. De har alle en fortid hos den danske IT- og Telestyrelsen, hvor Christian Lanng var kontorchef.

Har udviklede de sammen en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel, og det inspirerede dem til i 2010 at udvikle Tradeshift, som altså nu har udviklet sig til global milliard-virksomheden.

Læs også: 

Danske Tradeshift: Her er hemmeligheden bag vores succes

Statens udbud af it-projekter lægger alt for stærk vægt på pris. Det truer både kvaliteten af de færdige løsninger og undergraver leverandørernes forretning.

Sådan lyder advarslen fra direktør Michael Holm fra det aarhusianske it-firma Systematic.

Michael Holm nævner eksempler på statslige it-udbud, hvor timeprisen for en it-konsulent ligger på omkring 600 kroner, hvilket er tæt på smertegrænsen, hvis man som leverandører både skal levere ordentlig kvalitet og have en fornuftig forretning ud af de statslige kontrakter.

“En god, erfaren udvikler koster 70.000 kroner om måneden. Så har du allerede brugt de første 500 kroner i timen til løn. Hvis du så oveni har en lille smule administration, husleje, rejseomkostninger og efteruddannelse, har jeg svært ved at få det til at hænge sammen på min lommeregner, hvis man samtidig gerne vil lægge de rigtige kompetencer ind i de her projekter,” siger Michael Holm til Computerworld.

Den mest enkle måde at komme ud af den økonomiske klemme på er at bruge konsulenter med mindre erfaring, fordi de skal have mindre i løn.

Men det øger risikoen for at det konkrete projekt kører i grøften. Og det kan bane vejen for flere offentlige it-skandaler, mener Michael Holm.

En ny opskrift på it-skandaler
“Der er ofte tale om projekter, som er rigtig komplekse, og vi kan jo se, at nogle af dem er gået galt. Min frygt er, at vi er ved at lave en opskrift på, hvordan man får projekter til at gå galt,” siger Michael Holm.

Han frygter samtidig, at flere mislykkede offentlige it-projekter kan få politikere og embedsmænd til at ryste på hånden, når de store visioner om offentlig digitalisering skal omsættes til virkelighed.

Læs også:
Samlet regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender på næsten 1,2 milliarder kroner

“Hvis man forstærker indtrykket af, at it i det offentlige er skandalernes holdeplads, så er jeg bange for, at beslutningstagerne helt oppe fra Folketinget og ned gennem hele det offentlige system bliver bange for at kaste sig ud lidt større projekter. Så ender vi med at få lavet de forkerte løsninger, som hæmmer digitaliseringen,” siger han.

Men er lavere priser ikke bare udtryk for, at der er sund konkurrence om opgaverne?

“Lavere priser er selvfølgelig godt for kunderne og for hvor mange offentlige penge, vi bruger på de enkelte projekter, men jeg er bekymret for, at det går ud over kvaliteten. I it-branchen har vi en interesse i, at de offentlige projekter rent faktisk lykkes. Man får, hvad man betaler for, og de bedste løsninger er nu engang ikke de billigste.”

Martin Petersen, direktør i CGI Danmark

Men det er vel sådan, markedet fungerer. Er du ikke bare bange for at tjene færre penge?

“Det er klart, at vi skal have vores forretning til at hænge sammen på længere sigt, men vores opgave er også at lave en løsning, der bliver en god forretning for kunden.”

“Jeg kender flere virksomheder, der har trukket sig fra offentlige udbud, fordi det simpelthen ikke er interessant for dem. Det må de jo sådan set selvom, men det betyder også, at udbuddet af løsninger bliver mindre, og så risikerer vi at ende med dårligere løsninger.”

Lav pris kan købe markedsandele
Hos it-firmaet CGI bekræfter direktør Martin Petersen, at de offentlige udbud er med til at presse priserne i bund. Det har i nogle tilfælde fået CGI til at droppe ud at de statslige udbud.

“Der vil være tilfælde, hvor vi oplever en prisforventning hos kunderne, hvor vi siger, at det ikke er interessant for os at konkurrere. Men vi har ikke nogen generel beslutning om ikke at byde på offentlige kontrakter. Det er en vurdering fra sag til sag,” siger Martin Petersen.

Han peger dog på, at lav pris også kan være en metode til at vinde markedsandele fra sine konkurrenter.

“Der er ingen tvivl om, at der er et prispres. Det kommer fra kunderne, men det kommer også i høj grad fra, at nogle leverandører har en interesse i at købe sig til markedsandele. Og derfor er man villig til at indgå aftaler, der giver tab.”

“En gang imellem hører jeg om priser, der undrer mig, og hvor jeg tænker, hvordan i alverden man dog kan tjene penge,” siger Martin Petersen.

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Atea rydder bordet igen: Vinder kæmpe software-udbud i staten

Få dage før Apple skyder sin årlige udviklerkonference, WWDC, i gang, er Apple klar med nyheder til app-udviklerne.

Til efteråret bliver det muligt for app-udviklere at lave apps, der baserer sig på en abonnementsordning, og det kan være med til at sikre udviklerne en mere stabil indtægtskilde.

Det skriver The Verge. 

Må bruge alternative metoder
Indtil nu har det kun være udvalgte apps, som eksempelvis nyhedsmedier, magasiner og streamingtjeneste, der kunne gøre brug af abonnementsordninger.

Udviklere af andre type apps har været tvunget til at opkræve engangsbeløb. En problemstilling som udviklerne har forsøgt at løse på forskellige alternative måder.

Eksempelvis ved at tilbyde såkaldte in-app-purchases, hvor forbrugerne mod betaling kan oplåse nye funktioner eller kontinuerligt lave helt nye versioner af deres apps, som de så igen kan opkræve et engangsbeløb for.

Især “in-app-purchases” er populære og Computerworld har tidligere fortalt, at amerikanske forbrugere bruger 24 procent flere penge på apps med in-app-purchases end ved apps, der kun tilbyder engangsbetalinger. 

Indtil nu har udviklerne delt indtægterne i App Store gennem en 70/30-model, hvor udviklerne beholder 70 procent og Apple lægger beslag på de sidste 30 procent.

Men den nye abonnementordning betyder, at fordelingen ændrer sig til en 85/15-model for kunder, der har haft deres abonnement i mere end et år.

Kortere sagsbehandling
Udover den nye abonnementordning har Apple også indført en ny kortere sagsbehandlings tid i App Store, hvilket betyder, at 90 procent af alle apps nu kan blive godkendt i løbet af 48 timer.

Apple har ligeledes åbnet for muligheden for, at app-udviklere og brands kan købe annoncer i App Store. Lidt efter samme koncept som Google-annoncer, hvor de kan købe annoncerer, der baserer sig på særlige søgeord.

Læs også: 

Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne   

Skal du være rig? Så glem alt om at udvikle apps

Dansk app det mest downloadede spil i hele verden fra både iOS og Android 

Interview: For halvandet år siden skiftede Johnny Vad fra en it-stilling i en privat virksomhed til et job som it-chef i det offentlige, nærmere bestemt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Det skifte åbnede øjnene for en helt ny verden og ikke mindst en anderledes måde at tænke forretning på, fortæller han til Computerworld.

“Fra en grundlæggende styring baseret på en optimering af omsætningen, skiftede målene nu til at omhandle elementer, der betyder noget i menneskers liv,” siger Johnny Vad.

“Fokus gik fra forretningsmål som time to market, mersalgsmuligheder, markedsandele, lavere produktionsomkostninger til nye mål om fokus på borgerens ressourcer frem for barrierer, tværfaglighed i opgaveløsningen, fokus på en tidlig indsats og brugerinddragelse.”

Med andre ord: Fokus blev flyttet fra bundlinjen til hele “regnskabet” – startende med de bløde værdier i toppen.

Men økonomien spiller vel stadig ind?

“Meget. Vi har de rammer, vi har. Dem skal vi så gøre det bedst muligt indenfor. Men når man går fra benhård bundlinjestyring over til helhedsorienteret forretning, hvor der i øvrigt er rigtig mange interessenter, så kræver det noget mere.”

“Hvis man vælger at bruge 50 kroner mere for senere at kunne tjene 100, så kan man ikke bruge de 50 kroner, før de er taget fra noget andet i budgettet – og det kan være svært uanset, hvor godt et initiativ der er sat i spil” 

Første arbejdsdag blev en øjenåbner
Da han havde den første arbejdsdag i Aalborg Kommune blev Johnny Vad budt velkommen med et to-dages lederseminar.

Og allerede efter forvaltningsdirektørens introduktion til dagsordenen var han helt sikker på to ting:

“For det første var målstyringen noget mere bred og kompleks, end jeg tidligere havde oplevet, og så viste det sig, at der ikke var en let eller ligetil løsning på de mål, der blev sat – set gennem en it-mands briller,” forklarer Johnny Vad om den første dag på jobbet.

“Hvis et system har et problem, så genstarter man. Hvis det stadig er der, så geninstallerer man, og er det ikke gået væk, så skifter man leverandøren ud. It-problemer kan typisk altid løses enkelt og relativt hurtigt, hvis bare man handler. Sådan er det ikke med mennesker – der er ganske få lette løsninger.”

Efter halvandet år på posten føler han sig stadig forholdsvis ny i organisationen.

“Men nu ved jeg da, hvad det er, jeg ikke ved, og hvem jeg skal spørge,” siger han.

Den forandrede tilgang til it ser han dog ikke som en forhindring for at udvikle disciplinen.

“Når man har en idé, så skal man tænke sig om to gange før, at man forsøger at forklare, hvordan bits og bytes kan omsættes til tværfaglighed, en tidlig indsats og inddragelse – men det kan altså sagtens lade sig gøre,” fortæller it-chefen fra Aalborg.

Selv om udgangspunktet er anderledes i den offentlige sektor, kan man sagtens hente god inspiration fra det private.

“Jeg tænker eksempelvis stadig på kommunens borgere som kunder, og jeg arbejder stadig efter princippet om, at desto tættere en medarbejder er på vores kunder, desto mere forretningskritisk er det for os at holde de it-værktøjer, som medarbejderen bruger, i luften.”

Hvis du helt kort skal sætte ord på forskellen mellem offentlig og privat it, hvad er det så?

“I det offentlige er der langt større helhedsfokus, mens det private hurtigt kommer til at handle om afskrivningsperioden på fire år,” siger han.

“Jeg kunne jo godt få et stort overskud på mit budget ved ikke at give ydelser til brugerne, men den går selvfølgelig ikke. Jeg bliver ikke målt på overskud, men på de ydelser jeg leverer.”

Personlige ydelser giver mange it-systemer
Den tilgang betyder også, at der kommer nogle naturlige barrierer inden for effektiv it-drift.

“En sagsbehandler kan sidde med 14 forskellige fagsystemer for at kunne håndtere sit arbejde. Dem kan man ikke bare lige lægge sammen. En ting er, at det er forskellige leverandører, men lovgivningen er ligeledes meget kompleks.”

Han henviser til den uhyre brede vifte at ydelser, der skal leveres fra offentlig hånd.

“Hvis du bare tager sociallovgivningen og skal køre en sag igennem den, så er der et hav af paragraffer og undtagelser, der gør hver eneste sag unik. Det betyder derfor, at en sagsbehandler er nød til at flytte indsatsen rundt blandt de systemer, hvor oplysningerne enten findes – eller skal registreres. ”

Så det giver god mening at have mange it-systemer?

“Nej, det er bestemt ikke optimalt, at man skal omkring så mange forskellige løsninger, og det er noget, vi forsat skal have fokus på at gøre bedre.”

Er du bundet på hænder og fødder i it-afdelingen?

“Nej slet ikke. Der er masser af vilje til at gøre tingene smartere, så man skal faktisk tænke mere kreativt. Men den centrale (lov)styring er meget stram. It-afdelingen kunne nok blive mere effektiv, hvis forretningen/den enkelte kommune fik lidt mere plads og lovgivningen fyldte lidt mindre. Der er kommunalt selvstyre, det kunne godt smitte lidt af på it-løsningerne.”

Det offentlige er ikke en pause
Når det handler om arbejdstiden, så er forskellen mellem offentlig og privat knap så stor.

Hvis nogen tror, at man som offentligt it-leder lægger færre interessetimer, end man ville gøre i det private, så tager man fejl, fortæller Johnny Vad.

“For mig er det mindst det samme niveau. En normal dag består typisk af en fem til syv aftaltemøder i kontortiden, en 50-60 nye mails og en aften, der typisk ender med en bærbar på skødet, efter børnene er lagt i seng. Ingen forskel der.”

På medarbejdersiden har afdelingen fundet et best practice-princip.

“Vi er gået fra årlige medarbejderudviklingssamtaler til i dag at afholde månedlige samtaler på en halv time med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. It og de kompetencer, som en it-medarbejder skal have, flytter sig løbende. Derfor har årlige samtaler rent kompetencemæssigt en meget lille værdi,” fortæller han

Håndterer dine medarbejdere i it-afdelingen projekterne på en anden måde end i det private?

“Nej, ikke grundlæggende. Men skal jeg peget på noget, så må det være, at der nok er en mere demokratisk proces omkring det at tage beslutninger.”

Men der er vel også en del stive regler i en politisk organisation?

“På nogle områder er der forskel. Man kan eksempelvis ikke bare ansætte fra sit netværk. Der er en proces omkring det. Men det har bestemt også sine fordele.”

To bekymringer
Hvad er din største bekymring i forhold til fremtiden som it-chef i det offentlige?

“Jeg har fået to.”

“Den første er i forhold til de meget store projekter, som Kombit er i gang med at gennemføre på Kommunernes Ydelsessystem, Kommunernes Sygedagpengesystem og Sagsoverblik/Partskontakt samt etableringen af nye fælleskommunale støttesystemer.”

De fire systemer er fagsystemer til kommunerne, og de er udviklet for at bryde det monopol, som KMD tidligere har haft på området ved at bryde et system op i fire dele.

“Det er bestemt udmærket med monopolbrud, men går man som it-medarbejder ind under motorhjelmen, så er der mange væsentlige spørgsmål i relation til drift, økonomi og løsningsarkitektur, som mangler at blive besvaret.”

Hans anden bekymring omhandler leverandørsituationen og det at holde markedet for kommunale it-løsninger åbent og i fri konkurrence.

“Vi har på det seneste oplevet, at Kombit etablerer løsninger, hvor man modsat SKI’s tre-måneders opsigelse kræver en uopsigelig tilslutningsperiode på otte til ti årog ingen klare ramme for TCO-økonomien i en løsning. Rent it-mæssigt er det tæt på et monopol, og det er både teknisk og leverancemæssigt helt unødvendigt, når vi taler løsningsområder, hvor der i forvejen findes aktører på markedet.”

It-afdelingen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune har i øvrigt også valgt at overvåge sine leverandører og har derved sænket nedetiden fra 37.000 timer til næsten intet på bare et år.

Læs den historie her: Sådan fik Johnny Vad reduceret it-nedetiden fra 37.000 timer til næsten nul på et enkelt år

Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Leverandør søges: Stor offentlig it-løsning til alle danskere

Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

Hvis du er træt af at skulle slette et hav af ekstraprogammer, når du køber nye computere, så kommer Asus nu til undsætning.

Firmaet lancerer nemlig en ny serie af computere, der kommer uden tredjepartsprogrammer – det vi almindelige forbrugere kalder bloat- eller crapware.

I første omgang er det kun Asus’ CoreM-computer, Zenbook UX305(CA), der kommer uden nogle former for ekstra programmer.

Ren som en nyvasket barnenumse. Den sættes til salg hos Power, Dustin, CDON, Webhallen og ComputerCity.

“Vi har noteret os, at dette er et ønske fra markedet, specielt blandt vores mest computerinteresserede kunder, og vi er glade for at kunne lancere dette koncept i de nordiske lande,” forklarer Stinè Jespersen, Marketing Manager, ASUS Nordic, i en pressemeddelelse.

Microsoft Signature Edition
Asus er ikke det eneste selskab, der tilbyder computere uden ekstra, forudinstalleret software.

Microsoft har i en årrække haft sin Signature Edition-serie, en serie af computere fra forskellige producenter uden crapware, som Microsoft sælger via sine amerikanske butikker og webstore.

Men tilbage i marts lancerede Microsoft også Signature Edition i Danmark igennem Elgiganten. Her kan du købe en række computere uden crapware, og ifølge Martin Thorning Hansen, Windowschef i Microsoft Danmark, er netop crapware med til at skabe en negativ diskurs omkring Windows-maskiner.

“Det er et af de kritikpunkter, vi oftest hører om Windows: At Windows med tiden bliver langsommere og begynder at crashe, og det er ofte den ekstra software, som producenterne installerer på deres computere. Derfor har vi lavet Signature, så der er ikke nogen unødvendige processer, som står og trækker unødvendigt på computerens ressourcer og gør den langsom,” udtalte Martin Thorning Hansen i forbindelse med lanceringen af Signature Edition i Danmark.

Har du overvejet at købe en Signature Edition eller en Asus-computer i Pure-serien? 

Læs også: Derfor bliver iPad Pro aldrig så god som en pc

Tidligere på ugen beskrev vi WiFi First-modellen, der rumsterer flere steder i teleindustrien i øjeblikket.

Den går kort fortalt ud på, at nye tele-spillere satser på, at de mange WiFi-netværk skal være det primære netværk for smartphones og tablets, mens 3G og 4G så i stedet er backup-netværk til de situationer, hvor der ikke er et WiFi-signal.

Læs mere: Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

I en analyse af WiFi First-modellen skriver Boston Consulting Group, at den åbner op for, at leverandører af kablet infrastruktur kan blive spillere på mobilmarkedet ved samtidig at udnytte mobiloperatørernes netværk.

Der er da også en del ting, der taler for, at WiFi kommer til at spille en stadig mere central rolle på mobiltelefonerne.

Med Hotspot 2.0 og WiFi Certified Passpoint, der kan sikre automatisk login på nye WiFi-netværk, bliver de mange forskellige netværk pludselig potentielt til ét stort netværk.

Med WiFi Calling, der nu er på vej ud til de danske mobilbrugere, bliver det også lettere at ringe via WiFi-signalet.

Så meget bruger vi WiFi
En række rapporter har da også inden for det seneste år tegnet et klart billede af, at WiFi fylder mere og mere på vores smartphones og tablets – og altså også selvom mobilnetværket hele tiden bliver hurtigere.

Den WiFi-baserede trafik på de mobile enheder betegnes typisk som “WiFi offload-trafik”, fordi det er en måde at aflaste de almindelige mobilnetværk på.

Og WiFi spiller en større og større rolle, når netværkene skal understøtte det stigende dataforbrug fra smartphones og tablets.

Eksempelvis konkludererde Cisco for nogle måneder siden, at 2015 var det første år, hvor offload-trafikken oversteg trafikken på mobilnetværkene.

“51 procent af den totale mobil-datatrafik blev offloadet til det kablede netværk via WiFi eller femtoceller i 2015,” skrev Cisco.

Dette skift skete, selvom den rene mobil-datatrafik samtidig steg med 74 procent i 2015 ifølge Cisco-rapporten.

Det er langt fra kun Cisco, der ser WiFi fylde mere og mere i data-forbruget på vores smartphones.

Sidste år viste en rapport fra Juniper Research, at WiFi vil udgøre omkring 60 procent af den samlede trafik til og fra de mobile enheder over de kommende år.

Nordamerika og Vesteuropa vil stå for hele 75 procent af den samlede trafik, der offloades på globalt plan, skrev Juniper.

Samtidig blev det konkluderet, at WiFi-trafikken til smartphones og tablets på globalt plan vil nå op på 115.000 petabytes i 2019 – fire gange så meget som i 2015.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Endelig lød det i januar måned fra ABI Research, at WiFi-trafikken i 2018 står til at overgå al 2G, 3G og 4G mobiltrafik tilsammen.

Analysefirmaet venter, at den samlede indendørs trafik til mobile enheder vil vokse med mere end 600 procent frem mod 2020, så niveauet til den tid er på 53 exabytes per måned.

Det er en stor del af forklaringen på, at WiFi-offload spiller en stadig større rolle, for når brugerne er på farten, er det i sagens natur oftere 4G, der er i spil.

Læs også:

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Danmarks bedste CIO hedder Morten Gade Christensen, CIO i Energinet.dk.

Han modtog den ærefulde titel torsdag aften til et stort anlagt arrangement på Sølyst i Klampenborg nord for København, hvor han under overværelse af nogle af de tungeste it-personligheder i Danmark kunne kvittere for udnævnelsen.

Her ser du et billede af Sølyst.

Foto: Dan Jensen

Morten Gade Christensens vinder titlen i et tæt opløb med en lille håndfuld af de bedste CIO’er i Danmark.

De fem CIO’er, der har været nominerede, tilhører en særdeles eksklusiv skare af fremtids-orienterede CIO’er, der om nogen forstår og arbejder efter, at forretning og it i dag er så indbyrdes afhængige af hinanden, at de reelt er to sider af samme sag.

Du kan se de fem nominerede i på billedet her:

Fra venstre Pernille Geneser, Bestseller, Per Palmkvist, JP/Politikens Hus, Thomas Grane, Matas, Morten Gade Christensen, Energinet.dk (og Åerets CIO 2016) og Lone Bundgaard, Coloplast. (Foto: Mikael Rieck.)

“Vi er glade for, at I tør stikke hovederne frem og sige: “Jeg er faktisk god til mit job,” sagde Charlotte Poulsen, IDC, da hun bød velkommen til de fem kandidater.

Hun pegede på, at det er en stor bedrift overhovedet at blive udvalgt til at blive en af de fem nominerede ud af de omkring 50 it-chefer, der er blevet indstillet til titlen.

For første gang nogensinde er to af de fem nominerede kandidater kvinder, nemlig Pernille Geneser fra Bestseller og Lone Bundgaard fra Coloplast.

Men faktis har der været mange flere kvindelige kandidater med i opløbet.

“Da vi havde barberet feltet ned til 10 kandidater, var halvdelen faktisk kvinder,” sagde Charlotte Poulsen.

For de fem nominerede gælder det, at de har alle har fokus på strategisk ledelse og forretningsinnovation.

Under juryens arbejde med at gennemgå de nomineredes kandidaturer, har det stået klart, at det for de fem CIO’er gælder, at deres ‘kunder’ ikke længere er HR-, marketing- eller andre afdelinger internt i huset, som det ellers har været tilfældet i årevis for it-chefer.

“Men nu ser vi, at kunden er….kunden. Altså el-forbrugeren, kunden, der køber tøj eller stomi-poser, nyheder eller varer i Matas,” sagde Charlotte Poulsen.

Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, pegede på, at de fem CIO’er alle har evnen til at omstille sig. Tidligere har det handlet om at indstille sig efter forretningen, nu handler det om kunderejsen, lød det fra ham.

“Vi er glade for, at I tør stikke hovederne frem og sige: “Jeg er faktisk god til mit job”,” sagde Charlotte Poulsen, IDC, i sin velkomst. (foto: Dan Jensen)

Computerworld har tradition for at interviewe de fem bedste CIO’er på scenen under den årlige kåring, og sådan gik det også i år.

Mageligt placeret i klassisk tungt møblement kunne de fem nominerede fortælle om de it-projekter, som de forventer vil lægge beslag på deres fokus og tid i den kommende tid.

Fælles for alle var, at it-projekterne har brugeren i fokus.

For det er jo brugeren, der nu er it-afdelingens direkte kunde – ikke mindst i individualiseret grad, hvor vi ikke arbejder med segmenteringer og målgrupper, men hvor den enkelte brugers individuelle behov er i centrum.

De nye datamuligheder tegner nemlig en verden, hvor man som virksomhed i stigende omfang får mulighed for at levere produkter, som man på baggrund af målinger nøjagtigt kan se passer til brugeren.

Danmarks fem bedste CIO’er interviewes på scenen af Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen. (foto: Dan Jensen)

At valget falder på netop Morten Gade Christensen, skyldes, at han ‘mestrer stabilitet og innovation på et komplekst og reguleret område, hvor klippestabil sdrift har betydning for hele Danmark,’ som det hedder i juryens begrundelse.

Det er noget, der kan tjene som forbillede for rigtigt mange it-ledere.

For Danmarks fem bedste CIO’er ligger det i kortene, at alt er afhængigt af deres indsats: Intet fungerer uden it, da (næsten) alt kører digitalt.

Hertil kommer, at organisationerne er afhængige af, at der hele tiden udvikles og tænkes nye og stedse mere effektive måder at udnytte de digitale muligheder på.

Erhvervslivets måde at fungere på ændrer sig meget hastigt i disse år, og udviklingen er drevet frem af data – indsamling, analyse og digitalisering af processer.

Forstår man ikke at indrette virksomheden efter fuld udnyttelse af de muligheder, der ligger i digitaliseringen, er det højst sandsynligt, at man inden for nogle ganske få år vil blive kørt bag ad dansen.

It-systemer, it-arkitekturer, processer, bemanding, sourcing-strategier og medarbejder-sammensætning skal gentænkes igen og igen, hvis man skal holde trit med den digitalt-drevne automatiserings-bølge, der i disse år skyller ind over os.

CIO’erne er nødt til at være en del af denne nødvendige disruption i organisationerne – og måske endda i mange tilfælde stå i spidsen for den.

Og det kan de fem nominerede CIO’er – og Morten Gade Christensen kan det i særdeleshed.

De fem nominerede it-chefer er alle blevet æltet godt igennem i en ganske omfattende procedure med både interviews og skriftlige fremlæggelser samt grundig inddragelse af deres egne chefer.

Det har givet et samlet billede af CIO’er med fingeren på pulsen – og med indsigter, som vi alle kan lære noget af.

Du kan læse stort interview med Morten Gade Christensen og hans syn på it-afdelingen her: “Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate”

11. gang vi kårer
Det er 11. gang, at Computerworld i samarbejde med IDC kårer Årets CIO.

Hvad kan Danmarks fem bedste CIO’er egentlig, som andre CIO’er ikke kan lige så godt? Det kan du få svaret på her: Mød Danmarks fem bedste CIO’er: Her er deres vigtigste opgaver lige nu (og sådan løser de dem)

Her har du juryens begrundelse for at kåre Morten Gade Christensen som Årets CIO 2016:

Begrundelse
“Morten Gade er Årets CIO 2016 fordi han tænker stort og han arbejder for at forandre verden.

Morten går foran og mestrer stabilitet og innovation på et komplekst og reguleret område, hvor klippestabil drift har betydning for hele Danmark.

Morten har med sit arbejde hos Energinet.dk vist at han har modet til at omstille og udvide IT’s ressortområde, sætte en ny standard for åbenhed inden for driftsikkerhed og være med til at placere Danmarks elforsyning som en af de mest avancerede i verden.

Det er en underdrivelse at sige, at Morten brænder for en sikker og fuldt digitaliseret energiforsyning.

I hans optik skal Danmark være førende globalt, når det kommer til smarte løsninger inden for energiforsyning.

Og det er meget sigende, at når man taler med Morten, så har han nærmest kun et skuldertræk til overs for det faktum, at han 1. april i år lancerede et system, som knytter 130 energiselskaber sammen med danske elkunderne og som omsætter for 36 milliarder kroner.

Morten er allerede videre. Videre til hvordan realtime-data fra el-måleren kan bruges til at lave samme data-drevne kambriske eksplosion, som telebranchen har været ude for.

Videre for at sikre at borgere, som berøres af energiforsyningen kan se ændringerne med virtual reality-briller, mens planerne stadig er på tegnebordet og at elmaster kan inspiceres med droner og eventuelle skader registreres med automatiseret software.

Og videre for at sikre, at digitaliseringen i sidste ende kommer forbrugerne til gode.

Det er et imponerende drive. En stærk vision. Og det skarpt eksekveret. Og det er blandt andet derfor at Morten Gade er Årets CIO 2016.”

Næsten halvdelen af Android-mobilerne bliver ikke opdateret til nyere versioner af Android, end den version telefonen er født med.

Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

44 procent af alle smartphones i Tænks undersøgelse har aldrig modtaget en opdatering fra producenterne, efter telefonen er kommet i salg. 

Det er et problem.  

For i opdateringerne ligger både vigtige sikkerhedsopdateringer, men også nye funktioner, der kan gøre din telefon til et bedre produkt.

For eksempel holdt eReolen fra den ene dag til den anden op med at understøtte Android-versioner under Android 4.4, hvilket mange brugere var sure over.

Det er oftest de billige produkter, der ikke får opdateringer, men reelt set kan du ikke vide, om din telefon får opdateringer. 

“Det er kernen af problemet: At du som forbruger ikke aner, hvor længe din telefon bliver opdateret. Flagskibstelefoner, kan vi se, får opdateringer i cirka to år, men så er det også slut, og langt de fleste af de billige telefoner får slet ikke,” siger testansvarlig Mikkel William Nielsen hos forbrugerrådet Tænk til Computerworld. 

“Producenterne siger, at det handler om hardwarebegrænsninger, men vi kan jo se, at andre producenter som Motorola sagtens kan installere Android 6.0 på sine ældre telefoner, så den forklaring tror vi ikke på,” siger Mikkel William Nielsen.

Tre huskeregler
Herunder er der tre huskeregler, hvis du vil købe en telefon og vil være sikker på få opdateringer.

Køb flagskibsmodeller
De telefoner, som oftest bliver opdateret – og efterfølgende bliver supporteret i længst tid – er flagskibsmodellerne. Det er typisk de dyreste telefoner hos en smartphone-producent. 

“Det er for eksempel Samsungs Galaxy-serie, Sonys Xperia Z-serie eller LG’s G-serie. Det er de telefoner, der – højst sandsynligt – oplever den største opmærksomhed fra producenterne, da det også er de telefoner, som selskaberne bruger flest penge på at markedsføre.”

“Jo mere mediedækning, jo større grund er der også til at holde telefonerne ved lige,” siger Mikkel William Nielsen.

Producenternes topmodeller fra sidste år: LG G4, Huawei P8 og Mate S, Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, HTC One M9 og Sony Xperia Z5 har alle fået Android 6.0.

Køber du en ny flagskibsmodel i dag, kan du derfor være sikker på, at den også bliver opdateret i de kommende år.

Forvent dog ikke at selv sidste års flagskibstelefoner bliver opdateret meget mere end et år frem.

Køb Nexus
Nexus-telefoner er Android-telefoner udviklet i et tæt samarbejde mellem en given producent og Google selv.

Målet er at bygge en telefon, der skal vise Android frem fra den bedste side uden diverse software-dikkedarer fra producenterne.

Det betyder også, at opdateringer hurtigere og oftere tilkommer Nexus-telefoner end andre telefoner fra selvsamme firma.

Det er også her, du nok vil opleve den længste support. Nexus 5-telefonen fra 2013 er for eksempel blevet opgraderet til Android 6.0, imens en Samsung Galaxy S4 fra samme år kun har modtaget en opdatering til Android 5.0.

Pris og opdatering passer sammen
Tænks smartphone-undersøgelse viser, at det hovedsageligt er selskabernes billigste smartphones, som slet ikke modtager nogen form for opdateringer.

Forvent ikke den store opdateringsfrekvens, hvis din telefon koster under 2.500 kroner.

Nogle få undtagelser har du i for eksempel Motorolas Moto G-telefoner. Moto G-versionen fra slutningen af 2014 (kaldet 2. generation) har her i foråret modtaget Android 6.0-opdateringen.

Det er en telefon, som i sin tid kostede 1.600 kroner i Danmark.

Læs også: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner